Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen
|
|
- Birgitte Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO og DS/EN Miljøvaredeklarationen er målrettet erhvervskunder og resultaterne præsenteret jf. kommunikationsformatet beskrevet i DS/EN ( Business-to-Business ). Udstedelsesdato: 13. November 2013 Gyldig indtil: 13. November 2018 Udarbejdet af: Teknologisk Institut
2 1 Generel information Produkt Uarmeret betonrør, ig-rør Ø600x2250 mm, type A Producent IBF A/S, Lysholt Allé 4, 7430 Ikast Deklareret enhed En meter rør Produktkategori Sammenlignelighed MVD baseret på LCA-metoden beskrevet i DS/EN ISO efter produktkategorien for byggevarer, jf. DS/EN Der er regnet på typen vugge-til-port og transport til kunden, hvilket svarer til modul A1-A3 samt A4 i Figur 2. Sammenligning med lignende byggevarer, hvor MVD er udført efter samme standard, er mulig. Allokering Forbrug som el, varme, olie, naturgas er allokeret sådan, at der betragtes et årsforbrug der sættes op imod den samlede produktion i ton det samme år, for at få forbrugene pr. ton af det produkt, som miljøvaredeklaration er udarbejdet for. MVD-udvikler Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Verificering Denne MVD er ikke 3.-partsverificeret. 2
3 2 Produktbeskrivelse Anvendelse Klassificering Uarmeret betonrør til transport af spildevand, regnvand og overfladevand i ledninger som generelt er nedgravet. Produkter er produceret og kontrolleret iht. DS/EN 1916 og DS Produkt og produktion er 3. partsovervåget af Betonvarekontrollen. Materiale Materialet er et sammensat materiale. Beton består af bindemiddel (cement), vand, tilslag (sand/sten) og eventuelt additiver (plastificeringsmidler, luftindblanding m.m). Der benyttes formolie under fremstillingsproces. For de større dimensioner er rørene istøbt løfteankre til løft og montage. Sundhedsrisici Links til uddybende materiale Der benyttes ikke produkter registreret i det europæiske kemikalieregister REACH under fremstilling. Certifikater: Se Varedeklarationer: Kontakt IBF Godkendelser: EN 1916 og DS Sikkerhedsdatablade: Ikke omfattet af krav om sikkerhedsdatablad 3
4 3 Systemgrænser Denne MVD dækker fra vugge til port med mulighed for tilvalget transport til kunden. Det betyder, at de inkluderede processer er produktionen af råmaterialer, transport af råmaterialer til producenten samt fremstilling af produktet på produktionsstedet samt eventuel transport af færdig produkt til kunden. Tilslagsproducent Cementproducent Producenter af materialer til afløb, blok og belægning Inkl. Ekskl. Producent af tilsætninger (type I/II) CO2 SO2 BYGGEPLADS Port Betonvarefabrik Producent af tilsætningsstoffer Affald Spildevand Returvarer Vandværk Energiforsyning (el, varme, gas mv.) Figur 1 Produktionsprocesser omfattet af miljøvaredeklarationen. Linjen markerer systemets grænse, dvs. at transport direkte til kunde ikke er inkluderet. 4
5 Figur 2 viser livscyklusmodulerne for byggevarer i henhold til DS/EN 15804, hvor kun produktfasen (modul A1-A3) er obligatorisk. De grå felter markerer modulerne omfattet af denne miljøvaredeklaration. Figur 2 Den modulære ramme for miljøvaredeklarationer i overensstemmelse med standarden DS/EN De med gråt markerede felter viser livscyklusmodulerne omfattet af miljøvaredeklarationen [ 5
6 4 Data Datagrundlaget for denne MVD er sammensætningen (samt mængden) af materialer i produktet samt forbrug som el, vand, varme, olie osv. På fabrikken. Desuden er inkluderet transportprocesser af råmaterialer fra underleverandør til producenten og det kan vælges at medregne transport fra fabrikken til en kunde. Tabel 1 giver en oversigt over datakvaliteten. Tabel 1 Kvalitet af data karakteriseret som Specifik (dvs. data fra producenten for det specifikke produkt), Repræsentativ (data fra producenten for gennemsnitlig produktion). Estimeret (approksimeret ved beregning) eller Generisk (fra GaBi software database) Indhold i MVD Mængder Datakvalitet Materialer, der indgår i produktet Specifikke Generiske/specifikke Forbrug til produktion Generisk (baseret på årsforbrug) Generisk 5 Miljøprofil 5.1 Miljøeffekter Forbrugstallene fra den seneste totale årsproduktion er brugt til at beregne produktionens potentielle miljøeffekter. Miljøeffekterne er afstedkommet af mængden af materialer, forbrug og transport, der er brugt for at producere produktet. Tabel 2 viser værdierne for miljøeffekterne. Syv forskellige miljøeffektkategorier er inkluderet, hvilket er i overensstemmelse med-ds/en ISO og DS/EN De syv kategorier har forskellige enheder, hvorfor der kun kan sammenlignes indenfor hver enkel kategori og ikke på tværs af kategorierne. I afsnit 5 er givet en forklaring på betydning af de syv forskellige miljøeffektkategorier. 6
7 Tabel 2 Potentielle miljøeffekter fordelt på syv forskellige effektkategorier Effektkategori Effekt pr. ton Total Før fabrik Produktion Transport til kunde Global opvarmning; GWP [kg CO 2 -ækv.] Nedbrydning af ozonlaget; ODP [kg CFC-11-ækv.] 172,3E-9 117,1E-9 55,1E-9 122,8E-12 Forsuring af land- og vandmiljøer; AP [kg SO 2 -ækv.] 152,0E-3 88,7E-3 45,0E-3 18,4E-3 Eutrofiering; EP [kg PO 4 -ækv.] 26,0E-3 12,5E-3 9,8E-3 3,8E-3 Dannelse af fotokemiske oxidanter i troposfæren; POCP [kg ethen-ækv.] -8,8E-3 5,5E-3-9,6E-3-4,7E-3 Udtømning af uorganiske elementer [kg Sb-ækv.] 6,11E-05 6,04E-05 4,99E-07 2,62E-07 Udtømning af fossile ressourcer [MJ, net calorific] Ressourceforbrug Forbruget af naturlige ressourcer er forbundet med energiforbrug på fabrikken samt forud i produktionen af råmaterialerne. Forbrugstallene er vist i Tabel 3, hvor det ses, at der er forbrugt fornybar energi, ikkefornybar energi og vand. Den ikke-fornybare energi er fossile brændstoffer såsom olie og kul, hvorimod fornybare energikilder kan være biomasse, sol, vind eller vand. Sekundære materialer er råmaterialer der er genvundet fra tidligere brug eller fra affald. I modsætning til sekundære materialer er primære materialer udvundet direkte fra naturlige forekomster. Tabel 3 Ressourceforbrug pr. deklareret enhed Ressource Forbrug pr. deklareret produkt Total Før fabrik Produktion Transport til kunde Forbrug af vedvarende primære energikilder [MJ, net calorific] Forbrug af vedvarende primære energikilder (ekskl. [[MJ, net calorific] Råmaterialer) Total forbrug af vedvarende primære energikilder [MJ, net calorific] Forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder [MJ, net calorific] Forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder (ekskl. [MJ, net calorific] Råmaterialer Total forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder [MJ, net calorific] Forbrug af sekundære materialer [kg] Forbrug af vedvarende sekundære energikilder [MJ] Forbrug af ikke-vedvarende sekundære energikilder [MJ] Forbrug af vand [m 3 ] 9,8 9,0 0,4 0,4 7
8 5.3 Affald Generering af affald er forbundet med affald fra fabrikken samt det affald, som produktion af råmaterialer og el, varme, olie etc. Skaber. Tabel 4 viser genereringen af affald for et ton produkt. Tabel 4 Generering af affald fra de inkluderede livscyklusmoduler i miljøvaredeklarationen pr. deklareret enhed Affaldskategori Affald pr. deklareret enhed Total Før fabrik Produktion Transport til kunde Farligt affald [kg] 8,64 8,64 0,01 0,00 Ikke-farligt affald [kg] 81,43 81,28 0,15 0,00 Radioaktivt affald [kg] 0,01 5,15E-03 4,15E-09 0,00E+00 Materiale til genbrug [kg] 9 0,8 8,2 0,0 Materiale til genanvendelse [kg] 0 0,0 0,0 0,0 Materiale til energiudnyttelse [kg] 0 0,0 0,0 0,0 8
9 6 Yderligere miljørelevant information (modul D, DS/EN 15804) 6.1 CO2 optag i levetiden for cementbaserede produkter Det er dokumenteret, at cementbaserede produkter absorberer CO 2 fra atmosfæren ved karbonatiseringsprocessen, hvilket leder til reduceret total CO 2 -udledning, når hele livscyklus betragtes af et cementbaseret produkt. Pade and Guimaraes (2007) skriver at en andel af udledningen af CO 2 fra cementproduktion (kalcinering af kalksten) vil blive absorberet af betonproduktet i dets levetid. Reference: Pade C., Guimaraes M. (2007): The CO 2 uptake of concrete in a 100 year perspective. Cement and Concrete Research 37, page
10 7 Ordforklaringer Miljøeffektkategorier Global opvarmning; GWP Forklaring Stigning i den globale middeltemperatur pga. forøgede mængder af CO 2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasser absorberer varme og reflektere den tilbage til jorden. Nedbrydning af ozonlaget; ODP Nedbrydning af det beskyttende ozonlag i atmosfæren. Skyldes udledning af ozonnedbrydende stoffer, såsom freon, der har en lang levetid i atmosfæren. Forsuring af land- og vandmiljøer; AP Eutrofiering; EP Dannelse af fotokemiske oxidanter; POCP Udtømning af uorganiske ressourcer; ADP Udtømning af fossile ressourcer; ADP fossil Andet Genbrug Genanvendelse Energiudnyttelse Farligt affald [kg] Ikke-farligt affald [kg] Radioaktivt affald [kg] Fald i ph-værdien i naturlige land- og vandsystemer. Skyldes udledning af syrer/syredannende stoffer. Forstyrrelse af næringsbalancen i jord og vand pga. øget tilførsel af næringsstoffer. I vandsystemer kan en øget algevækst føre til iltmangel. Ozondannelse i den nedre del af atmosfæren. Skyldes udledning af kulbrinter og flygtige organiske forbindelser. Indånding af ozon er skadelig for mennesker og bevoksning. Forbrug af ikke-fornybare ressourcer som metaller og mineraler. Angives relativt ift. mængden af Sbreserver, som er det uorganiske grundstof Stibium. Forbrug af fossile ressourcer (olie, kul, gas). Angives som net-calorific-værdien ved punktet for udtrækning af brændslet. Anvende et brugt produkt i oprindelig form. Et brugt produkt i ny form, f.eks. efter omsmeltning. Anvende affalds energiindhold ved forbrænding. En række fraktioner, som udgør brand-, sundhedseller miljøfarer m.m. Dagrenovation og lignende erhvervsaffald. Indeholder radioaktive atomkerner der udsender stråling, bl.a. affald fra atomkraftværker. 10
11 Miljøvaredeklaration efter ISO samt EN Producent A/S Ikast Betonvarefabrik Produkt Uarmeret betonrør til transport af vand Produktnavn ig-rør Ø600x2250 mm, type A Sag Beregning er foretaget pr. lbm. rør Dato for udstedelse: Deklareret enhed 1 m Masse 586,7 kg Beregnede moduler Vugge til port med tilvalg (A1-A4+D) Miljøpåvirkninger Før fabrik Produktion Transport til kunde Total Global opvarmningspotentiale; GWP kg CO 2 -ækv Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren; ODP kg CFC 11-ækv. 117,1E-9 55,1E-9 122,8E ,3E-9 Forsuring af jord- og vandkilder; AP kg SO 2 -ækv. 88,7E-3 45,0E-3 18,4E-3 152,0E-3 Eutrofiering; EP kg PO 4 -ækv. 12,5E-3 9,8E-3 3,8E-3 26,0E-3 Dannelse af fotokemiske oxidanter; POCP kg ethene-ækv. 5,5E-3-9,6E-3-4,7E-3-8,8E-3 Udtømning af mineralske ressourcer kg Sb-ækv. 6,04E-05 4,99E-07 2,62E-07 6,11E-05 Udtømning af fossile energikilder MJ (net calorific value) Ressourceforbrug Før fabrik Produktion Transport til kunde Total Forbrug af vedvarende primære energikilder MJ (net calorific value) Forbrug af vedvarende primære energikilder (ekskl. Råmaterialer) MJ (net calorific value) Total forbrug af vedvarende primære energikilder MJ (net calorific value) Forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder MJ (net calorific value) Forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder (ekskl. Råmaterialer MJ (net calorific value) Total forbrug af ikke-vedvarende primære energikilder MJ (net calorific value) Forbrug af sekundære materialer kg Forbrug af vedvarende sekundære energikilder MJ Forbrug af ikke-vedvarende sekundære energikilder MJ Forbrug af vand m³ 9,0 0,4 0,4 9,8 Affald Før fabrik Produktion Transport til kunde Total Farligt affald kg 8,64 0,01 0,00 8,64 Ikke farligt affald kg 81,28 0,15 0,00 81,43 Radioaktivt affald kg 5,15E-03 4,15E-09 0,00E+00 0,01 Supplerende miljømæssige oplysninger Før fabrik Produktion Transport til kunde Total Materialer til genbrug kg 0,8 8,2 0,0 9 Materialer til genanvendelse kg 0,0 0,0 0,0 0 Materialer med udnytteligt energiindhold kg 0,0 0,0 0,0 0 Til beregningerne er benyttet værktøjet udarbejdet af Teknologisk Institut til Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Afløbsgruppen, Belægningsgruppen og Blokgruppen MVD-regneark version 2.3 Versionsdato: Filnavn: ig-rør Ø600 cirk Type A Ringe.xlsx
Betonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereEPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereBæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig
Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereEPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD-19002-DA Udstedt: 21-05-2019 Gyldig til: 21-05-2024 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019
Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereBæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
Læs mereIntroduktion til LCA på bygninger
Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Randers Tegl A/S Nr.: MD-14003-DA Udstedt: 23-07-2014 Gyldig til: 23-07-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereAt bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut
At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereGamle Mursten Vægsystemer facadesystem med murstensskaller skåret af genbrugsmursten
1114 NEPD Ver. 1 2015 ENVIRONMENTAL PRODUCT DECLARATION in accordance with ISO 14025 and EN 15804 Ejer af deklarationen: Programoperatør: Udgiver: Deklarationsnummer: Publiceringsnummer: ECO Platform registreringsnummer:
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereINTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereBæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet
NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereVejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:
Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereMiljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereBlokgruppens årsmøde d. 3. november 2011 1
5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh. CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen Miljøvaredeklarationer og produktkategoriregler - hvad er det og kan det bruges til noget? Casper Villumsen
Læs mereBæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Læs mereHvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.
Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, annmon@ncc.dk Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEffektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?
Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs merePRIMO System 4000 vindue (str x 1480 mm)
PRIMO System 4000 vindue (str. 1230 x 1480 mm) Produkt PRIMO side bundhængt vindue Produkt navn: PRIMO System 4000 Model: Karmprofil 120 mm i hvid RAL 9010 Vinduestype: Side bundhængt vindue i PVC profil,
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019
Ejer: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nr.: MD-14004-DA Udstedt: 05-12-2014 Gyldig til: 05-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG
Læs mereEn vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger
En vugge-til-port sammenligning af Primewool papirisolering med mineraluldsisoleringsprodukter med hensyn til energiforbrug og klimapåvirkninger af Allan Astrup Jensen Forskningschef, CEO Nordisk Institut
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mere21.1 Grøn Beton. Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 21 Eksternt miljø
21.1 Grøn Beton Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut Figur 1. Denne bro er det første bygværk, der blev fremstillet med anvendelse af Grøn Beton. Broen Vejdirektoratets Bro 34
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,
Læs mereGenbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2010 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne som den eneste af de genbrugspladser som Nordforbrænding driver, notere sig en stigning, både mht. mængder
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs merePræcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereDRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus
Læs mereVejforum Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Vejforum 2010 -Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Formål: Miljøtilpassede belægninger Hvordan beregnes en evt. miljøgevinst? Hvordan sikrer man at alle regner på samme måde?
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mere1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald
Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereKoncernomsætning. Fordelt på divisioner. mio. DKK
Koncernomsætning Fordelt på divisioner mio. DKK 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 04 05 06 07 08* Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division Danfoss Heating Division Danfoss Motion Controls
Læs mere