Branchevejledning i LCA ved renovering
|
|
- Augusta Ebbesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Branchevejledning i LCA ved renovering 1
2 Forord: Denne vejledning er udarbejdet med støtte fra InnoBYG-spireprojektordningen via Styrelsen for Forskning og Innovation samt støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Vejledningen er særligt målrettet bygherrere / bygherrerådgivere, der udbyder renoveringsprojekter samt rådgivere, der efterfølgende udfører LCA på de udbudte projekter. Vejledningen sigter mod at skabe fælles retningslinjer for LCA (livscyklus vurdering) på bygningsrenoveringer med fokus på at sikre tilstrækkeligt uddybede kravspecifikationer inden for området således, at konsistensen i de udførte LCA-beregningerne styrkes. Derved kan LCAer i højere grad anvendes som beslutningsparameter inden for vurdering af renoveringers miljømæssige forhold. Vejledningen er blevet til i samarbejde mellem Teknologisk Institut (projektleder og projektansøger) og Statens Byggeforskningsinstitut Vejledning er udarbejdet af: - Amdi Schjødt Worm, Teknologisk Institut (projektleder) - Henrik Poulin, Teknologisk Institut - Flemming Carøe Østergaard, Teknologisk Institut - Harpa Birgisdottir, Statens Byggeforskningsinstitut - Sussie Stenholt Madsen, Statens Byggeforskningsinstitut - Freja Nygaard Rasmussen, Statens Byggeforskningsinstitut Gennem 4 tværfaglige workshops med mere end 100 deltagere er byggebranchen blevet inddraget i forhold til problemstillinger ved udarbejdelsen af LCA på renoveringsprojekter, den praktisk håndtering af disse, samt eksempler på konkrete LCAer på renoveringsprojekter. Teknologisk Institut Byggeri og anlæg December 2016 Indhold Introduktion... 3 Formål Læsevejledning... 4 Introduktion til LCA...5 Overordnede retningslinjer...5 LCA-værktøj... 5 Miljøpåvirkningskategorier... 5 Resultater...6 Inddatering af bygningsdele... 6 Areal... 6 Levetider på bygning og materialer... 7 Bygningen... 7 Materialer... 7 Driftsenergi-scenarier... 7 Faser i LCAen...7 Nye tilførte byggematerialer og drift... 8 Nedrevne byggematerialer... 8 Bibeholdte byggematerialer... 8 Vejledning niveau 1,2 og Vejledning niveau Vejledning niveau Vejledning niveau Forslag til kravspecifikation til LCA i udbudstekst...13 Cases...14 Afrunding...15 Kreditering...15 Formidlingsoversigt...16 Amdi Worm Projektleder 2
3 INTRODUKTION LCA (livscyklus vurdering) er gennem de seneste år blevet et mere udbredt værktøj i beslutningsprocesserne omkring design af byggeri. Dette sker i takt med en stigende bevidsthed omkring bæredygtighed og dermed et behov for at betragte byggeriet mere helhedsorienteret. Trafik- og Byggestyrelsen udgav i 2015 vejledningerne Bæredygtighed i byggeriet samt Introduktion til LCA med et dertil tilhørende LCAværktøj LCAbyg, som kan anvendes til vurdering af bygningers miljømæssige påvirkning i hele deres livscyklus. Certificeringsordninger som DGNB, LEED, BREEAM og Active House omfatter i dag livscyklusvurdering på bygningsniveau for nybyggeri, men er også begyndt at omfatte større renoveringsprojekter. For at kunne anvende LCA som en beslutningsparameter er det nødvendigt, at vurderingen udføres på et konsistent grundlag, som kan gøre vurderingen sammenlignelig med andre projekter. Der foreligger allerede en del vejledninger og standarder, der beskriver, hvorledes en LCA opgøres for nybyggeri, men disse beskrivelser er i sammenhæng med renoveringsprojekter ofte mangelfulde i forhold til deres beskrivelse af fremgangsmåde og omfang. Der er i branchen endnu ikke fastsat nærmere retningslinjer for, hvordan der skal udføres LCA på renoveringsprojekter. Formål Formålet med denne vejledning er først og fremmest at opsætte fælles retningslinjer for LCA på bygningsrenoveringer, som de enkelte parter i byggeriets værdikæde kan henvise til, så der sikres et konsistent vurderingsgrundlag. Vejledningen omhandler udelukkende LCA på renoveringsprojekter og tænkes ikke som en erstatning for eksisterende vejledninger eller standarder for LCA på bygninger, men som et supplement der specifikt adresserer en række udfordringer i forhold til konkret LCA vurdering på renoveringsprojekter. fordelagtige løsninger inden for området. Vejledningens anbefalinger tager afsæt i erfaringer fra 5 LCA vurderinger af renoveringscases samt inputs fra to workshops afholdt med branchen og generel erfaring med udarbejdelse af LCA på bygningsniveau. LCA vurderingerne udarbejdet som led i dette projekt er udført i Trafik- og Byggestyrelsens værktøj LCAbyg. Læsevejledning Erfaringerne fra beregningscases har vist, at det kan være nødvendigt at opstille retningslinjer alt efter formålet med beregningerne. Derfor angiver denne vejledning tre niveauer for opgørelse af LCA på renoveringsprojekter. De tre niveauer repræsenterer forskellige omfang (medtager forskellige faser af en bygnings livscyklus) og forskellige detaljeringsgrader for LCAen og bør derfor vælges ud fra en afklaring af formålet med LCAen. Under beskrivelsen af de enkelte niveauer er det angivet, hvilket niveau det anbefales at anvende til et givent formål med LCAen. Selve vejledningen er opdelt i fire dele. 1. En kort introduktion til LCA. 2. Overordnede retningslinjer, hvor der angives en række retningslinjer gældende uanset omfang og formål med den bygnings-lca, man måtte ønske at udføre i forbindelse med et konkret renoveringsprojekt. 3. De tre LCA-niveauer, hvor formål og omfang af de tre niveauer beskrives. 4. Eksempel på, hvorledes man som bygherre / bygherrerådgiver kan udforme en kravspecifikation omkring LCA på bygningsniveau ved renovering. Vejledningen er udformet således, at man som bygherre direkte kan henvise til enten niveau 1, niveau 2 eller niveau 3 og derved henvise til et sæt af retningslinjer, der i højere grad er målrettet den enkelte bygherres formål med LCAen. Vejledningen har ikke som formål at fremvise gode eller mindre gode løsninger mht. LCA og renovering. Samtidig er det heller ikke formålet at fremvise parameterstudier over forskellige løsninger eller på anden måde anvise LCA-mæssigt 3
4 INTRODUKTION TIL LCA Trafik og Byggestyrelsen har i april udgivet Introduktion til LCA på bygninger. Den kan gratis downloades fra Trafik og Byggestyrelsens hjemmeside. Denne udgivelse giver en god og illustrativ indføring i LCAens faser, de enkelte miljøpåvirkningskategorier samt hvilke resultater, der kan uddrages af en LCA på bygningsniveau. Da der i denne branchevejlednings kommende afsnit vil blive brugt flere LCA-relaterede udtryk anbefales det at læse introduktionen fra Trafik og Byggestyrelsen, inden denne branchevejledning anvendes yderligere. OVERORDNEDE RETNINGSLINJER Dette afsnit indeholder generelle retningslinjer for LCA på renoveringsprojekter. Retningslinjerne er uafhængige af, hvilket niveau der henvises til. Afsnittet angiver retningslinjer for LCA værktøj og database, hvilke miljøpåvirkningskategorier resultaterne skal opgøres i, omfanget for inddatering af bygningsdele, areal angivelse samt hvilke levetider, der skal anvendes for bygning og materialer. LCA-værktøj Når der udarbejdes en LCA, skal det angives, hvilket værktøj / database der ønskes anvendt. Vejledningen anbefaler at følgende angives: Værktøj (herunder version) Database (herunder version) Evt. specifikation af kilde for miljøpåvirkning for driftsenergi Miljøpåvirkningskategorier En bygnings miljøpåvirkning kan opgøres i en række miljøpåvirkninger, som kaldes miljøpåvirkningskategorier. Som bygherre skal man tage stilling til, hvilke miljøpåvirkningskategorier man ønsker præsenteret. Foretages LCAen som led i en certificering, vil der i baggrundsmaterialet for certificeringsordningen altid være angivet, hvilke miljøpåvirkningskategorier der ønskes medtaget. Denne vejledning anbefaler at følgende miljøpåvirkningskategorier anvendes: - Global opvarmning (GWP) - Ozon nedbrydning (ODP) - Photokemisk ozon-dannelse (POCP) - Forsuring (AP) - Næringssaltbelastning (EP) - Udtømning af fossile ressourcer (ADPe) - Udtømning af fossile brændlser (ADPf) - Primær energi (PEtot) - Ikke-fornybar primærenergi (PEnr) Disse kategorier er beskrevet i Figur 1 Figur 1 Miljøpåvirkningskategorier anvendt i LCAbyg 4
5 Resultater Resultaterne skal angives, for hver miljøpåvirkningskategori der ønskes medtaget i beregningen. Vejledningen anbefaler, at der vælges én eller flere af følgende enheder for resultatopgørelse. - [miljøpåvirkningskategori kg /m2sba /år] evt. opdelt på materialer og drift - [miljøpåvirkningskategori kg /år] evt. opdelt på materialer og drift - Total påvirkning for den enkelte [miljøpåvirkningskategori kg] evt. opdelt på materialer og drift Inddatering af bygningsdele For at gøre indtastning af de enkelte bygningsdele i LCAen overskuelige, anbefales det, at det i videst muligt omfang sker iht. et bygningsdels-klassifikationssystem som SfB, Cunego eller andre. Dermed bliver det i højere grad gennemskueligt, hvilke dele af bygningen der indtastes under de enkelte hovedgrupper, og mulighed for evt. kvalitetssikring og ekstern gennemgang af LCAen forbedres. Denne vejledning anbefaler: - Omfang svarende til SfB hovedgruppe 1-5 inddateret i LCAen (så fremt disse hovedgrupper er relevante i det specifikke projekt). Det vil sige: Bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overfla der samt VVS-anlæg - At materialer anvendt for altaner indgår. - At materialer anvendt for terrasser og andre udendørs belægninger ikke indgår. Areal I forbindelse med inddatering af areal er det vigtigt, at opmåling sker ud fra LCAens omfang. Der kan være forskel på arealet for drift, som anvendes som udgangspunktet for Be15 beregning af bygningens energibehov, og arealet for LCAen Beregning af areal i forbindelse med Be15 beregning fremgår af BR15 bilag 1. Arealet for bygningens LCA. LCAen skal som udgangspunkt omfatte hele bygninger. Men renoveringscases kan være meget forskellige, og derfor er der behov større fleksibilitet end ved nybyggeri. Det anbefales derfor, at bygherren nøje beskriver, hvad LCAen skal omfatte. Denne branchevejledning anbefaler følgende tilgang til angivelse af arealet i LCAen: - Bygningens opvarmede arealer (OA) iht. BR15 bilag 1 angives for bygningens drift. - Bruttoarealet dvs. bygningens opvarmede og uopvarmede arealer (SBA) angives for bygningens LCA. Dvs. at f.eks. uopvarmede kæl derarealer medtages med 100% af deres areal. - Udearealer som altaner, terrasser, herunder også areal af tagterrasser indgår ikke. På figur 2 ses eksempler på arealer anvendt ved LCA. Vedr. inddatering af bygningsdele se i øvrigt under de enkelte LCA-niveauer. Figur 2 Eksempler hvor SBA er større end OA og SBA = OA (kilde: DGNB DK manual for boliger og etageejendomme) 5
6 Levetider på bygning og materialer Bygningen Den forventede resterende levetid for en renoveringscase kan være svær at angive, men denne vejledning anbefaler: - En betragtningsperiode på 50 år for den renoverede bygning - I bygningstyper der ofte ombygges / renoveres (eksempelvis hospitaler), kan bygherren evt. fravige dette, men skal da angive en alternativ betragtningsperiode. Anbefalingen sker med følgende baggrund: - LCA vil primært finde anvendelse ved større gennemgribende renove ringsprojekter. Disse optræder typisk med ca. 50 års mellemrum særligt for boligbyggeri. - En betragtningsperiode på 50 år giver rimelig sammenhæng mellem ener gifremskrivningsperioden frem til 2050 og den forventede levetid efter renovering - De bibeholdte byggematerialer i byggeriet kan næppe forventes at have samme levetid som for nybyggeri, hvorfor eks. en 100 års betragtningspe riode ikke vurderes sandsynlig. Driftsenergi-scenarier Be15 beregningen anvendes som baggrundsdata for varme- og elbehov. Miljøpåvirkningen fra driftsenergien er imidlertid ikke statisk over betragtningsperioden, idet det danske energisystem gradvist omlægges til mere og mere vedvarende energi, og i 2050 udelukkende forventes at bestå af vedvarende energi. Programmer som LCAbyg giver mulighed for enten at indregne driftsenergiens miljøpåvirkninger ud fra en statisk 2015-model eller ud fra en dynamisk model. I 2015 modellen indregnes driftsenergien med samme miljøpåvirkning (2015 niveau) for alle år i betragtningsperioden. I modellen indregnes de gradvist reducerede miljøpåvirkninger grundet den stigende andel af vedvarende energi. Ved betragtningsperioder ud over 2050 regnes med påvirkningen i år I LCA ved renovering anbefaler vejledningen følgende: - At driftsscenariet tager udgangspunkt i en dynamisk model. - I tilfælde, hvor LCAen udarbejdes i forbindelse med bygningscertificering, vælges den model som certificeringsordningen foreskriver. Faser i LCAen Bygningens miljøpåvirkninger er opdelt i en række faser, der hver repræsenterer en del af den samlede livscyklus. Faserne er overordnet beskrevet i den tidligere nævnte Introduktion til LCA udgivet af Trafik- og Byggestyrelsen. Materialer I en LCA kan materialernes levetid have stor betydning for resultatet. For at sikre ensartede forudsætninger her anbefales følgende: - Der anvendes faktiske levetider iht. SBI publikation 2013:30 Appendix G - Forefindes der EPDer på de nye tilførte materialer, kan Reference service life (RSL) angivet i EPDen anvendes. Figur 3 Faser i bygningens livscyklus Med til forståelsen af begreberne og beregningerne i en LCA hører også, at selvom genopretningsindgrebet (f.eks. en renovering) foretages i bygningens brugsfase, så medfører materialeforbruget forårsaget af renoveringen, at yderligere livscyklusser inkluderes i beregningerne. For samtlige materialer installeret i en renovering (B5) vil der knytte sig både en produktfase (A1-A4), en brugsfase (B1-B5 med tilhørende genopretning, f.eks. udskiftning) samt en bortskaffelsesfase (C1-C4) og en eventuel indtræden i et nyt produktsystem (D). 6
7 Nye tilførte byggematerialer og drift For de nye tilførte byggematerialer er følgende faser repræsenteret: A1-A3: Miljøpåvirkning i forbindelse med byggevarens fremstilling. Dvs. miljøpåvirkninger forbundet med udvinding og forarbejdning af råmaterialer herunder transport. Figur 4. En række af procesmodulerne i bygningens brugsfase, f.eks. B5, involverer yderligere livscyklusser for de materialer der introduceres og forbruges Af CEN/TC 350-standarderne fremgår det, at B5 kun inkluderes som et procesmodul for sig i et nybyggeris samlede LCA, såfremt renoveringsindgrebet er planlagt allerede ved bygningens opførelse. Til beregningerne i denne vejledning omhandler beregningerne allerede eksisterende bygninger, hvorfra der ikke foreligger nogen tidligere LCA er af de eksisterende konstruktioner. Det betyder, at renoveringsindgrebet bliver beregnet og rapporteret som produktion af nye materialer (A1-A3), udskiftninger i den efterfølgende brugsfase (B4) samt processerne ved endt levetid (C3-C4). [Kilde: SBI, 2015:29] I de følgende afsnit er det beskrevet nærmere, hvilke faser de forskellige stadier i en renovering knytter sig til. Beskrivelsen er opdelt i nye tilførte byggematerialer og drift, nedrevne byggematerialer og bibeholdte byggematerialer. En mere detaljeret beskrivelse af faserne findes i i standarden EN15804 Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer. B4: Miljøpåvirkning i forbindelse med udskiftning af byggematerialer i betragtningsperioden. Fasen finder anvendelse, såfremt byggematerialets levetid er kortere end betragtningsperioden for bygningen. Fasen indeholder påvirkninger for produktion og bortskaffelse af de materialer, der tilføres, mens bygningen er inden for betragtningsperioden C3: Miljøpåvirkning i forbindelse med affaldsbehandling / forarbejdning af byggematerialer, der genbruges, genoprettes eller genanvendes efter endt levetid. Heri indgår også miljøpåvirkning ved forbrænding med en effektivitet på mere end 60% C4: Miljøpåvirkning i forbindelse med deponi og forbrænding efter endt levetid. For forbrænding indgår miljøpåvirkning, hvis forbrændingseffektiviteten er mindre end 60%. Nedrevne byggematerialer For de nedrevne byggematerialer er følgende faser repræsenteret C3: Miljøpåvirkning i forbindelse med affaldsbehandling / forarbejdning af nedrevne byggematerialer, der genbruges, genoprettes eller genanvendes efter endt levetid. Heri indgår også miljøpåvirkning ved forbrænding med en effektivitet på mere end 60% C4: Miljøpåvirkning i forbindelse med deponi og forbrænding af nedrevne materialer. For forbrænding indgår miljøpåvirkning, hvis forbrændingseffektiviteten er mindre end 60%. 7
8 Bibeholdte byggematerialer Miljøpåvirkningen, der kan beregnes for de bibeholdte materialer (for fasen A1-A3 og C3+C4) vil i princippet svare til den miljøpåvirkning, man sparer på materiale-siden ved at renovere frem for at rive ned og bygge tilsvarende nyt. A1-A3: Miljøpåvirkninger i forbindelse med den udvinding og forarbejdning af råmaterialer herunder transport, såfremt materialet skulle tilføres byggeriet. B4: Miljøpåvirkninger i forbindelse med udskiftning af byggematerialer i betragtningsperioden. Denne fase vil sjældent være relevant, idet bibeholdte materialer ved renovering ofte ikke vil blive udskiftet i hele betragtningsperioden. C3: Miljøpåvirkning i forbindelse med affaldsbehandling / forarbejdning af byggematerialer, der genbruges, genoprettes eller genanvendes efter endt levetid. Det vil sige den miljøpåvirkning, der ville have været, såfremt de bibeholdte materialer bortskaffes. Heri indgår også miljøpåvirkning ved forbrænding med en effektivitet på mere end 60% C4: Miljøpåvirkning, der ville forekomme i forbindelse med deponi og forbrænding, såfremt de bibeholdte materialer bortskaffes. For forbrænding indgår miljøpåvirkning, hvis forbrændingseffektiviteten er mindre end 60%. VEJLEDNING NIVEAU 1,2 OG 3 I de følgende 3 afsnit er angivet specifik vejledning, såfremt der henvises til niveau 1,2 eller 3. De tre niveauer afspejler de forskellige formål, der kan være med at udarbejde en LCA på bygningsniveau og giver konkrete anbefalinger til, hvilket omfang en LCA bør have på de tre niveauer. Vejledning niveau 1 LCA med stort omfang. Relevant i følgende tilfælde: A: Ved sammenligning af renovering inkl. nedrevne og bibeholdte materialer med nybyggeri. B: Ved undersøgelse af, hvor stor en miljømæssig besparelse der er opnået i en renovering ved at bibeholde visse bygningsdele Uanset om A eller B er formålet, kræver niveau 1 en omfattende dataindsamling fx mængdeopgørelse af både bibeholde, nye og bortskaffede / nedrevne materialer. Det er samtidig en forudsætning, at der foreligger tegningsmateriale for de eksisterende bygningsdele. Det kan være udfordrende og dermed omkostningstungt at fremskaffe disse oplysninger. Afhængig af LCAens formål kræver niveau 1 kendskab til bygningens beregnede energibehov (BE15 beregning) for det / de relevante scenarier (den eksisterende bygning, den renoverede bygning og / eller nybyggeriet) afhængig af LCAens formål. Grundet niveau 1 s omfattende karakter, bør denne kun anvendes ved gennemgribende renovering er større bebyggelser, hvor den store detaljeringsgrad kan tilføre værdi i form af miljømæssige afklaringer, der afdækker alle materialer i forbindelse med renoveringen og dermed modsvarer det øgede miljømæssige potentiale, der vil være i større renoveringsprojekter. 8
9 Omfang og faser Omfang Nye byggematerialer: - Svarende til SfB hovedgruppe 1-5, dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Nedrevne byggematerialer: - Svarende til SfB hovedgruppe 1-5, dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Herudover skal der udarbejdes LCA for det tilsvarende nybyggeri, som ovenstående sammenlignes med. B: Ved undersøgelse af, hvor stor en miljømæssig besparelse der kan opnåes i en renovering ved at bibeholde visse bygningsdele Niveau 1 - B Nye tilførte byggematerialer og drift X X X X X Niveau 1 - B Nedrevne materialer X X Niveau 1- B Bibeholdte materialer X Bibeholdte byggematerialer: Besparelsen svarer til påvirkning fra de bibeholdte materialer for fase A1-A3. - SfB hovedgruppe 1-4 dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Faser Hvilke faser, der bør indgå, afhænger af LCAens formål: A: Ved sammenligning af renovering inkl. nedrevne og bibeholdte materialer med nybyggeri. Niveau 1 - A Nye tilførte byggematerialer og drift X X X X X Niveau 1 - A Nedrevne materialer X X Niveau 1- B Bibeholdte materialer X Vejledning niveau 2 LCA med middel omfang. Relevant i tilfælde, hvor formålet er at anvende LCAen i forbindelse med bygningscertificering eller tilsvarende dokumentation af renoveringens miljøpåvirkninger. Niveau 2 kan også anvendes som grundlag for beregning af renoveringens miljømæssige tilbagebetalingstid under forudsætning af, at der foretages Be15 beregning på både den ikke-renoverede og den renoverede bygning. Niveau 2 kræver stadig en betydelig indsats, men kortlægningen af mængder og materialer er begrænset til de nye tilførte materialer og de nedrevne materialer. De nedrevne materialers miljøbelastning antager typisk ikke over 20% af den samlede miljøbelastning i LCAen, hvorfor disse anbefales opgjort på et overslagsmæssigt niveau, der kun andrager hovedkonstruktionerne ydervæg, tag, terrændæk, fundament og vinduer. Udføres niveau 2 som en del af en certificering vil den enkelte certificeringsordning have retningslinjer for detaljeringen af mængdeopgørelserne. 9
10 Omfang og faser Omfang: Nye byggematerialer: - Svarende til SfB hovedgruppe 1-5, dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Nedrevne byggematerialer (på overslagsmæssigt niveau) - Svarende til SfB hovedgruppe 1-5, dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Faser: Niveau 2 Nye tilførte byggematerialer og drift X X X X X Med niveau 3 er det ikke muligt at vurdere den samlede miljømæssige rentabilitet på bygningsniveau og ej heller miljøpåvirkningen fra de bortskaffede / nedrevne materialer. Omfang og faser Omfang: Nye byggematerialer: - Svarende til SfB hovedgruppe 1-4, dog uden søm, skruer og beslag - Belægninger i terræn medtages ikke Faser: Hvilke fase der bør indgå afhænger af LCAens formål. A: At foretage vurdering (for-analyser) på bygningsniveau i designfasen For de nævnte bygningsdele medtages følgende faser: Niveau 2 Nedrevne materialer X X Niveau 3 -A Nye tilførte byggematerialer og drift X X X X X B: At foretage vurderinger (for-analyser) af forskellige bygningsdele Vejledning niveau 3 LCA med lille omfang. Relevant i følgende tilfælde:: A: Ved vurdering (for-analyser) på bygningsniveau i designfasen B: Ved vurdering (for-analyser) af forskellige bygningsdele Niveau 3 medtager udelukkende miljøpåvirkningen fra nye tilførte materialer samt bygningens drift (ved LCA på bygningsniveau). Regnes der kun på bygningsdelsniveau, medtages udelukkende materialernes miljøpåvirkning. Dermed vil arbejdsbyrden særligt i forhold til omfanget af mængdeopgørelser være reduceret væsentligt. Niveau 3 kan udføres med overslagsmæssige mængder i tidlige faser, men kan også anvendes som dokumentation for valg af løsninger i forbindelse med projektering. Niveau 3 - B Nye tilførte byggematerialer X X X X Forslag til kravspecifikation til LCA i udbudstekst Herunder følger et eksempel på en kravspecifikation til en LCA i en renoveringsprojekt. Eksemplet er bygget op kronologisk i forhold til branchevejledningen og indeholder således en beskrivelse vedr. hvert forhold, som man som bygherre / bygherrerådgiver skal tage stilling til, såfremt man ønsker at anvende LCA i renoveringsprojektet. 10
11 EKSEMPEL For nærværende renoveringsprojekt ønskes foretaget LCA iht. branchevejledningens niveau 3A. Derudover skal LCAen udføres efter følgende retningslinjer: Værktøj / database LCAer udføres med LCAbyg eller tilsvarende værktøj med ökobau.dat database version 2013 eller nyere. Anvendes EPDer skal disse foreligge. Der skal anvendes data for energiforsyningens miljøpåvirkning svarende til data i LCAbyg. Miljøpåvirkningskategorier Følgende udvalgte miljøpåvirkningskategorier ønskes medtaget i LCAens resultat. (Her angiver bygherre de miljøpåvirkninger man ønsker resultater for) f.eks.: - Global opvarmning (GWP) - Ozon nedbrydning (ODP) - Photokemisk ozon-dannelse (POCP) - Forsuring (AP) - Næringssaltbelastning (EP) Areal For areal anvendes det samlede bruttoareal svarende til xx m2 Levetider bygning Levetiden for bygningen (betragtningsperiode) sættes til 50 år. Levetider byggematerialer Vedrørende levetiden for byggematerialer henvises til SBI publikation 2013:30 appendix G eller alternativt RSL-levetider fra EPDer for nye tilførte byggematerialer Driftsenergiscenarier LCAen skal udføres med scenarie for driftsenergi CASES I udarbejdelse af denne vejledning har 4 LCAer været inddraget som cases. Disse cases har bidraget som: - Erfaringsgrundlag angående de problemstillinger der var behov for at branchevejledningen skulle belyse - Analysegrundlag til bestemmelse af enkelte fasers betydning i en renove rings-lca, herunder forholdet mellem materialers og driftens betydning for miljøpåvirkningerne. - Praktiske eksempler i forhold til vurdering af omfang og gennemførelse af forskellige niveauer af LCAer En gennemgang af projekterne og LCA resultaterne for de enkelte projekter er gengivet i Appendiks A. Resume fra cases LCA på case-projekterne har været udført af branchevejledningens projektgruppe og af rådgiverne bag projekterne. Gennem udveksling af erfaringer mellem LCA-beregnerne er det blevet klart, hvilke problemstillinger der bør behandles i denne branchevejledningen. Case-projekterne har desuden bidraget til en forståelse af, hvordan miljøpåvirkningerne fra en renovering fordeler sig både i forhold til de enkelte faser i bygningens livscyklus og i forhold til materiale-flows med nye tilførte materialer, nedrevne / bortskaffede materialer og bibeholdte materialer. Det har vist sig, at miljøpåvirkningen fra de nye tilførte materialer over en 50-årig periode og med et energiscenarie kan andrage mere en 50% af den samlede miljøpåvirkning fra renoveringen. Resultater Følgende resultater ønskes vist for alle ovenfornævnte miljøpåvirkningskategorier Samlet miljøpåvirkning indeholdende både drift og materialer opgjort i [kategori]/ m2sba/år. Opdelt resultat for miljøpåvirkning for hhv. drift og materialer opgjort i [kategori]/ m2sba/år 11
12 100% 80% 60% 40% 20% 0% Materialer Drift Figur 5 Potentiale for global opvarmning (GWP) fra drift og materialer på case-projekterne ud fra et energiscenarie Analyser af resultaterne på tværs af case-projekterne sammenholdt med de praktiske erfaringer fra tilblivelsen af LCAerne har desuden givet et billede af, hvilke faser og flows der har stor betydning og mindre betydning for LCA-resultaterne. Dermed har cases bidraget med værdifuld viden om, hvilke faser og materiale-flows der bør indgår, og hvilke der kan udelades, når der foretages en LCA i et renoveringsprojekt. 100% 80% 60% Materialer kontra drift (GWP) scenarie Alb.syd SFV Sødis RNA Opdeling faser inkl. bortskaffelse af nedrevne materialer enkelte cases fordel på faser og materiale-flows Case-projekterne og erfaringsudvekslingen har også vist, at der kan være stor forskel på både renoveringernes omfang (og dermed tidsforbruget til LCAen) og formålet med udarbejdelsen af LCAen. Niveaudelingen i de tre niveauer er et udslag af denne forskellighed og et forsøg på at imødekomme denne forskellighed og styrke branchevejledningen relevans på tværs af renoveringsprojekternes størrelse og formål. AFRUNDING Arbejdet med denne branchevejledning har givet anledning til forslag til emner inden for området, der kunne belyses yderligere. Når der arbejdes med scenarier for bortskaffelse og deponi af nedrevne byggematerialer (fase C3 og C4) kan det være vanskeligt at sammenkæde den faktiske bortskaffelsesproces med tilsvarende miljøpåvirknings-scenarier fra tilgængelige værktøjs-databaser. De bortskaffelses-scenarier, der findes i f.eks. ökobau.dat databasen, er som oftest udført med tyske baggrundsdata. Der er derfor behov for udvikling af flere affalds/bortskaffelses scenarier baseret på danske forhold, herunder også evt. scenarier indeholdende PCB eller andre farlige stoffer i de bortskaffede materialer. Derudover kan det være interessant at vurdere potentialet for genanvendelse i de nedrevne byggematerialer (fase D). Her mangler der ligeledes data tilpasset danske forhold. Projektgruppen har slutteligt løbende talt om muligheden for at udarbejde en vejledning for LCA ved nybyggeri. Nybyggeriet er sammenlignet med renovering betydeligt bedre beskrevet i forskellige europæiske standarder, men erfaringer har vist, at der stadig kan være stor forskel på detaljeringsgrad og forudsætninger i LCAer på nybyggeri. Med en sådan vejledning vil LCA som en del af udbudsmateriale og bygningsdesign blive mere tilgængeligt for både bygherre og rådgivere. 40% 20% 0% Alb.syd SFV Sødis RNA A1-A3 B4 C3 C4 C3 bortsk C4 bortsk Figur 6 Procentuel fordeling af miljøpåvirkning fra global opvarmning (GWP) for de 12
13 KREDITERING Gennemførelsen af projektet er støttet af InnoBYG spireprojekt-ordningen, Grundejernes Investeringsfond samt Trafik og Byggestyrelsen. Som et led i gennemførelsen af projektet er der blevet afholdt fire workshops. Ved disse workshops har mere end 40 forskellige virksomheder bidraget med kommentarer til projektet. Desuden har følgende virksomheder bidraget med præsentationer: JJW arkitekter v/ Mathilde Landgren Rambøll A/S v/ Gitte Hammershøj Olesen Moe A/S v/steffen Maagaard Statens Byggeforskningsinstitut v/sussie Stenholt Madsen og Freja Nygaard Rasmussen Teknologisk Institut v/ Amdi Worm og Mathias Høeg FORMIDLINGSOVERSIGT Projektet er formidlet via 4 workshops med ca. 100 deltagere. Del-resultater fra projektet har desuden været gengivet i forbindelse med afholdelse af firma-oplæg for MOE A/S samt Saint-Gobain Denmark samt i forbindelse med undervisning på Byggecentrum kurset Bæredygtighed i Byggeriet workshop 2 om LCA i byggeriet. Projektet er også formidlet på Byggeri16 messen gennem Grundejernes Investeringsfond, og der har været udarbejdet opslag om projektet via sociale medier som Linkedin og Twitter og via InnoBYGs hjemmeside med tilhørende projektblog. Endelig har denne vejledning været til kommentering hos de personer, der har deltaget på workshops. 13
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER
INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse
Læs mereDRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017
DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017 SENIORFORSKER HARPA BIRGISDÓTTIR ? Hvilken rolle spiller indlejret energi og drivhusgasser i bygninger i Danmark i dag? 2 Nyeste tal Kontor Parcelhus
Læs mereRENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING
RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Læs mereBæredygtighed i energirenovering
Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet
Læs mere- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
Læs mereDGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)
½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereIntroduktion til LCA på bygninger
Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs mereVALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK
VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet
Læs mereBæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet
NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereEPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereHvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.
Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, annmon@ncc.dk Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september
Læs mereLCA-profiler for bygninger og bygningsdele
LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning
Læs mereEfter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri
Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building
Læs mereRenoveringsuddannelsen- 2018
Renoveringsuddannelsen- 2018 REV6 02.02.2018/JL PROGRAM Webinar 1 den 27. februar 2018, Introduktion 16.00-16.20 16.20 16.40 16.40 Introduktion til uddannelsen Baggrund og opbygning af renoveringsuddannelsen
Læs mereSBI 2017:08. Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger. Vurderet for hele bygningens livscyklus
SBI 2017:08 Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Bygningers indlejrede energi og miljøpåvirkninger Vurderet for hele bygningens livscyklus Harpa Birgisdóttir
Læs merePassivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)
Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019
Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereBæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereHVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013
HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret
Læs mereRenoveringsuddannelsen- 2018
Renoveringsuddannelsen- 2018 PROGRAM Webinar 1 den 27. februar 2018, Introduktion 16.00-16.20 16.20 16.40 16.40 Introduktion til uddannelsen Baggrund og opbygning af renoveringsuddannelsen Introduktion
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mere- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN
- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION
Læs mereByggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle
Byggeri i verdensklasse bæredygtigt nybyg og renovering 6. oktober 2016, Green Tech Center Vejle Hvordan skal cirkulær økonomi tænkes ind i et byggeri? v/anke Oberender, Centerleder for Videncenter for
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereBYGNINGENS LIVSCYKLUS
BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mereMiljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereProgram for møde fredag d. 22/2-2002
Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: SKANDI BO A/S Nr.: MD-19002-DA Udstedt: 21-05-2019 Gyldig til: 21-05-2024 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereAgenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?
Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereEPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:
Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle
Læs mereEvaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise
Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereNye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger
Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,
Læs mereVejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:
Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark
Læs mere»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin
»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske
Læs mereUdbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder
Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29
Læs mereEr Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri?
Er Danmark i verdenseliten indenfor bæredygtigt byggeri? Lidt om mig.. Simon Stig-Gylling Miljø- og Bæredygtighedskonsulent i Dansk Byggeri Ansat i DB siden 2011 Jeg arbejder med: - Cirkulær økonomi -
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mere1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG
Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside
Læs mereCertificeret rådgiver i bæredygtighed
Certificeret rådgiver i bæredygtighed UDDANNELSE 3. sæson starter 25. oktober 2017 Byggecentrum hedder nu Molio men kvaliteten er den samme Få fagligheden på plads Bæredygtigt byggeri forudsætter en helhedstænkning
Læs mereDokumentation af bæredygtighed
Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center
Læs mereResultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013
Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereBÆREDYGTIGHED FORRETNING ELLER VINDUESPYNT? 12. januar 2017
BÆREDYGTIGHED FORRETNING ELLER VINDUESPYNT? 12. januar 2017 Styr på affaldet Her kan cirkulær økonomi starte? v/kathrine Birkemark Olesen, Centerchef, Teknologisk Institut. Konsortiepartner i VHGB, Videncenter
Læs mereForslag til ny struktur - overblik
BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.
Læs mereEnergirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012
Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Videncenter for energibesparelser i bygninger v/vagn Holk Lauridsen De næste 30 min. Kort introduktion til Videncentret Hvor langt er vi? Hvad
Læs mereEdo-design for the construktion industry
Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion
Læs mereNår selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen
Når selektiv nedrivning og ressourcekortlægning bidrager til høj kvalitet i ressourceudnyttelsen Cirkulært Kvalitetsbyggeri Aruwa Bendsen Cirkulær Økonomi & Affald Miljøstyrelsen Stort fokus på bygge og
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereDGNB Konsulentuddannelse
DGNB Konsulentuddannelse En uddannelse som konsulent i DGNB system Denmark giver dig en indgående forståelse for DGNB certificeringssystemet og for, hvordan du kan bruge systemet som en guide til at komme
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet
Læs mereAt bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut
At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har
Læs mereBeregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet
DS-information DS/INF 418-2 1. udgave 2014-02-11 Beregning af bygningers varmetab Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger Calculation of heat loss from buildings Part 2: Calculation of
Læs mereAgromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning
Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning Mini-seminar: Ansvar og pligter ved håndtering af bygge- og anlægsaffald v/anke Oberender, Centerleder for VHGB - Videncenter for Håndtering
Læs mereInvitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet
OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført
Læs mereBygge og anlægsaffald og miljøfremmede stoffer
Bygge og anlægsaffald og miljøfremmede stoffer D. 11. november 2016 Dansk Affaldsforening v. Katrine Hauge Smith, Indeklima og Bygningsundersøgelser, Teknologisk Institut Bygge og anlægsaffald Vi arbejder
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs merePræsentation af VHGB. Videntjeneste, Workshop om nedrivning, Kolding, 6. september 2016
Præsentation af VHGB Videntjeneste, Workshop om nedrivning, Kolding, 6. september 2016 Indhold Hvem er VHGB? Hvordan vejleder VHGB byggebranchens aktører? Perspektivering på workshoppen VHGB Opstart: April
Læs mereBæredygtigt byggeri. v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018
Bæredygtigt byggeri v. Mette Qvist DK-GBC Comwell, 20. september 2018 1921 1992 Bæredygtigt byggeri fornyelse eller gamle dyder? State of Green 3 Sort dansk virkelighed Kort tidshorisont er standard Frivillige
Læs mereBetonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereBygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM
Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereDGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Læs mereNikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark
Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereDGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark
DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereAalborg Universitet. Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Bygningens Livscyklus Rasmussen, Freja Nygaard; Birgisdottir, Harpa Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE BYGNINGSRENOVERINGER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER SBI 2015:29
LIVSCYKLUSVURDERING AF STØRRE BYGNINGSRENOVERINGER MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER BELYST VIA CASESTUDIER SBI 2015:29 Livscyklusvurdering af større bygningsrenoveringer Miljømæssige konsekvenser belyst via
Læs mereHvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?
Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret
Læs mereSBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri
SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereSkive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge
Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs merePCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB
PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i over 75% af danske bygninger Samlet antal
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereFRI s deltagelse i udvikling af Levels
Ref.: MJ/mj E-mail: mj@frinet.dk 20. februar 2019 FRI s deltagelse i udvikling af Levels Hvorfor skal FRI arbejde med udvikling af Level(s) FRI ønsker at indgå i arbejdet om udvikling af Level(s) for at
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mere