En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter

Transkript

1 En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter

2

3 I de kommende år vil gruppen af ældre med anden etnisk baggrund end dansk stige. Rapporter og erfaringer viser, at de er sårbare og let føler sig isoleret. Udsagn fra de ældre selv vidner om, at de mangler kontakt og viden om det danske samfund. På baggrund af disse erfaringer har Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp indgået et samarbejde om projektet: Frivillige aktiviteter for og med ældre flygtninge og indvandrere. Det er et samarbejde, som startede i 2002, og som har været med til at støtte, så ældre flygtninge og indvandrere får mulighed for en god alderdom i Danmark og undgår isolation. Det er sket ved hjælp af frivillige aktiviteter. Samarbejdet mellem vores to organisationer har vist sig at være en styrke i projektet. Hver organisation har bidraget med sin specifikke viden om emnet og dermed skabt en synergi, som har medvirket til, at ældre med anden etnisk baggrund end dansk har fået større mulighed for at blive hørt og orientere sig i det danske samfund. En støtte som er givet gennem de mange frivillige i organisationerne. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets Satspulje og slutter med udgangen af Men det gør vores arbejde ikke. Vores to organisationer vil fortsætte det gode arbejde med at tilbyde aktiviteter, der kan medvirke til en god og tryg alderdom for ældre med anden etnisk baggrund. Bjarne Hastrup Adm. Direktør Ældre Sagen Andreas Kamm Generalsekretær Dansk Flygtningehjælp 1

4 Man spiser da ikke rå fisk! Ud med kaffen og kagen og ind på bordet med den danske julefrokost med marinerede sild, rå løgringe og snaps. Under overskriften»integration er også mad«havde det ugentlige fredagsmøde i Birkebjergcenteret i Næstved arrangeret af»kulturvennerne, skiftet menu. For første gang satte flere irakiske flygtninge tænder i det der på dansk kaldes for morfar-sushi, nemlig marinerede sild samt sprøde fiskefileter og lune fiskefrikadeller. Inden da havde størstedelen af deltagerne været i Rema 1000 for at handle til julebordet.»kulturvennerne«består af frivillige fra Dansk Flygtningehjælp. De arrangerer aktiviteter som fx sprogtræning, viden om samfundsforhold, ture og udflugter for en gruppe flygtninge primært fra Irak. Lokalcenteret stiller lokaler til rådighed. 2

5 Der er brug for støtte Gruppen af ældre med anden etnisk baggrund vil i de kommende år stige. Rapporter og erfaringer viser, at ældre med anden etnisk baggrund er sårbare, isolerede og oplever, at de keder sig i hverdagen. Årsagerne er oftest: at de kun i begrænset omfang taler det danske sprog at de ikke har kontakt til samfundet omkring sig For at sikre en god alderdom for netop denne gruppe af ældre har Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp siden 2002 samarbejdet om projektet»frivillig indsats til gavn for ældre etniske minoriteter. Siden starten er der på landsplan etableret forskellige frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriets satspulje. Med baggrund i projektet vil Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp også fremover være med til at styrke inddragelsen af ældre flygtninge. Det vil ske via frivilligt arbejde, der skal: forankre allerede eksisterende aktiviteter og få dem til at brede sig til andre lokalområder udvikle og styrke samarbejdet mellem frivillige, offentlige og evt. private organisationer for at få en bred vifte af muligheder, der fremmer integrationen 3

6 Målet med det frivillige arbejde er at gøre tilværelsen lettere for ældre med etnisk minoritetsbaggrund, så deres mulighed for at skabe sig en god alderdom i Danmark styrkes. På kolonihavebesøg»et besøg af nogle arabisktalende kvinder i min kolonihave hvor de selv kom med frokost var en succes. For nogle var det første gang, de besøgte et dansk hjem.«birte, multietnisk kontaktperson, Århus Lokalkomite. I Danmark bor der i dag indvandrere over 50 år. Heraf kommer fra ikke vestlige lande. Danmarks Statistik 2008 Hvornår er man gammel? Der er stor forskel fra land til land på, hvornår man betragtes som gammel. Derfor vil det ikke være ualmindeligt at møde ældre flygtninge og indvandrere i alderen 50 år og derover, som deltagere i aktiviteter.»de er mere end familie for mig. De frivillige hjælper os med mange praktiske ting, og vi tager på udflugter, som jeg nyder til det fulde«. Zeynep, 60 år fra Tyrkiet om samværet med frivillige fra Ældre Sagen i Høje Tåstrup. I Høje Tåstrup er der indgået et samarbejde mellem et sprogskoleprojekt i boligområdet Charlotteager og frivillige i Ældre Sagen. Her bliver der arrangeret cafemøder i forlængelse af sprogskolen for ældre kvinder i Charlotteager Aktivitetshus. Frivillige står bl.a. for tilbud som motion, ture til seværdigheder i København, besøg i danske hjem og kolonihaver. Sprogskolelæren deltager i cafemøderne som»tolk. 4

7 5

8 En håndsrækning til den gode alderdom Mange etniske ældre er vokset op med et anderledes alderdomsbillede, der er forskelligt fra det, vi som danskere kender. Et billede, hvor ældre bliver passet af børn og børnebørn, og hvor arbejde og det at deltage aktivt i samfundet bliver overdraget til de efterfølgende generationer. Den ældres rolle er først og fremmest at vejlede og rådgive børn og børnebørn i livets forhold. Dette billede er stort set krakeleret i det danske samfund. Børn og børnebørn bliver integreret via skole, uddannelse og job, og det kan gøre de ældre sårbare og usikre på deres egen fremtid. Samtidig kan deres kendskab til de muligheder, der er i det danske samfund, også være begrænsede. Denne rolleændring medfører ofte en frygt for at blive ladt alene i et samfund med normer og regler, der kan være svære at forstå. Og manglen på alternativer gør dem usikre og isolerede. For at undgå isolation kan forskellige aktiviteter være den håndsrækning, der skal til for at sikre en god alderdom. Det kan være aktiviteter som: sprogtræning viden om samfundsforhold motion og styrketræning socialt samvær herunder ture/udflugter 6

9 7

10 8

11 Tryghed En frivillig aktivitet skal først fremmest skabe tryghed for de ældre. De føler sig trygge, når de kan mærke, at den frivillige: kan lide at være sammen med dem kan give støtte og vejledning kan være bindeled til det omgivende samfund Samtidig skal aktiviteten give gensidige udfordringer, oplevelser og et meningsfyldt samvær. I mange tilfælde er det derfor vigtigt, at frivillige ser sig selv som katalysatorer. Der hvor samvær og venskaber dyrkes, sker der oftest en udvikling. Interessen for at deltage i andre aktiviteter vokser, og aktiviteter som madlavning, motion, kreativt håndarbejde bliver en selvfølgelig del af udviklingen. Frivillige gør en forskel i Solrød»Frivillige tager sig af problemer, som vi ansatte kan se og høre, men ikke gøre noget ved. Samtidig kan frivillige komme ind på livet af brugerne på en måde, så vi også kan få et mere menneskeligt syn og differentieret vinkel på de enkelte brugere. Vores omgang med brugere/borgere sker som regel på baggrund af lovgivningen, og med nye regler og økonomiske justeringer kan vores forhold blive anspændt.«kommunal medarbejder, Solrød Kommune 9

12 Sprogfællesskaber Aktiviteter i sprogfællesskaber er vigtige. Det giver meget ofte stærke bånd blandt deltagerne. Netop her oplever deltagerne trygge rammer, der sikrer, at de har mod på at fortsætte. Etablering af sprogfællesskaber betyder at: manglende sprogkundskab og den deraf følgende usikkerhed bliver mindre behovet for at tale om gamle dage bliver stillet velkendte oplevelser og fælles oprindelsesland mindsker fremmedhedsfølelsen forskellige niveauer af dansk sprogkundskab gør det muligt for sprogsvage at forklare sig ligeværdigheden bliver bedre bevaret For at komme i gang med aktiviteterne eller videreudvikle dem kan det være en stor fordel at: udvikle og etablere samarbejdspartnere på tværs af foreninger, organisationer og offentlige aktiviteter opbygge forskellige former for netværk, som kan videreudvikle, understøtte og videreformidle de lokale aktiviteter udvikle organisationernes eksisterende aktiviteter til også at rette sig mod ældre flygtninge og indvandrere. Fx besøgsven eller kontaktperson i hjemmet uddanne frivillige til opgaverne via kurser og temadage, mv. Sproget som barriere 10

13 Mange ældre indvandrere/flygtninge oplever en begrænsning i deres sprogkundskaber. Ældre etniske minoriteter har i forskellige sammenhænge tillært sig det danske sprog, fx på arbejdsmarkedet. Når de ikke længere er i kontakt med danskere, forsvinder det tillærte sprog lidt efter lidt. Konsekvensen er, at med et begrænset ordforråd, kan det være svært for den enkelte ældre at føle sig tryg, fordi der hurtigt opstår misforståelser. I samværet med deres børnebørn kan der også opstå misforståelser på grund af de ældres manglende danske sprog og børnebørnenes manglende kendskab til de ældres modersmål. 11

14 12 Samarbejde Det kan være en stor hjælp at indgå i et samarbejde med andre, fx mellem frivillige organisationer, kommunen, evt. boligselskaber, når man vil påbegynde en aktivitet. Et samarbejde på tværs: gør det muligt at samle ressourcer og viden kan skabe netværk på tværs af sprog og kultur kan gøre det lettere at finde lokaler og væresteder kan åbne døre i forhold til eksisterende og nye aktivitetsudbud I Folkesundhed Københavns Kommune har man etableret et to-årigt projekt med fokus på at fremme sundhed hos ældre mænd med anden etnisk baggrund. Projektet hedder Tænk på din sundhed, MAND. Bl.a. har en gruppe mænd fra forskellige arabiske lande besøgt Bornholm i tre dage. Ældre Sagen på solskinsøen var vært for gruppen og havde lavet et detaljeret program med bl.a. busture til Hammershus, Ekkodalen og Rytterknægten. Der blev også tid til de bornholmske rundkirker og silderøgerier. Havet var iskoldt!»som frivillig leder af Ældre Sagen har jeg den glæde at være leder af det multietniske samarbejde i Århus. Med tilskud fra projektet var det muligt at arrangere en udflugt til Skagen for 27 tyrkiske kvinder, som alle bor i Gellerup. Jeg selv som»amatørguide«fortalte dem lidt om, hvad vi så. På denne måde lærer de også lidt om deres»nye«land Danmark. På Foldens Restaurant i Skagen, som havde stor forståelse for, at tyrkiske kvinder spiser halal slagtet kød, fik vi serveret kylling, ris og salat. Derefter en tur på gågaden. Sidst, men ikke mindst, et ophold i Gl. Skagen, hvor mange smed sko og strømper, løftede op i deres lange kjoler og soppede, skønt! Havet var iskoldt. Men for mange var det første gang, de oplevede havet.«birte, koordinerer det etniske arbejde i Ældre Sagen i Gellerup, Århus. Her samarbejder Ældre Sagen med Lokalcenter Gellerup i Brabrand om frivilligaktiviteter for ældre med anden etnisk baggrund. Bl.a. har der også været afholdt diabetesskoler for arabisktalende borgere i alderen år. Deltagerne især mændene var meget motiverede for at fortsætte efter kurset i netværksgrupper med fokus på motion som fx gåture, måske stavgang eller brug af lokalcentrets træningslokale.

15 Brug af netværk For at fastholde og videreudvikle de enkelte aktiviteter er det vigtigt at etablere netværk. I løbet af projektperioden er der oprettet to netværksgrupper. En på Sjælland og en for Fyn og Jylland. Netværksgrupperne fungerer som erfaringsforum. De henvender sig primært til frivillige, der inden for projektets ramme har etableret eller er ved at etablere aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere. Her kan deltagerne udveksle erfaringer og melde emner ind, som de ønsker mere viden om. Eksempelvis: sundhedsoplysning samarbejde med lokale kræfter fx forebyggende medarbejdere i kommunen eller hjemmeplejens personale generelt planlægning af ture drøftelse af kulturforskelle viden om det danske samfund og dets muligheder for ældre Aktiviteter målrettet svage ældre flygtninge og indvandrere Vil man nå ud til alle, skal man skelne mellem de ældres færdigheder. De kan nemlig være med til, at ældre begrænser sig i deres måde at handle på. Det kan dreje sig om både deres fysiske eller psykiske tilstand. Blandt nogle ældre flygtninge og indvandrere er sproget og deres læsefærdigheder så dårlige, at det er de væsentligste årsager til, at de ikke forlader deres bolig eller boligområde. For at nå denne gruppe kan aktiviteterne være: besøgsven/kontaktperson bisidder motionsven følge-med-ven 13

16 »Når vi mødes, behøver jeg ikke at have socialrådgiver kasketten på, og det giver rigtig meget medmenneskeligt. Jeg behøver ikke længere være»racisten, fordi jeg er en del af det system, som mange bistandsmodtagere oplever som værende fjendtlig. Her møder vi hinanden på rent menneskeligt plan. Det er her, vi kan udveksle erfaringer og oplevelser, som i sidste ende giver hver i sær et indblik i alt det, som er fælles.«annegrethe, tidligere socialrådgiver, frivillig i Brønshøj/Vanløse Lokalkomite, der har sprogcafe, socialt samvær og sammen med Multikulturel Forening arrangerer ture. Indsigt i forskellige kulturer og mennesker Den frivillige indsats i det multietniske samarbejde har stor betydning for mange etniske danskere, men også for den frivillige selv. Drivkraften for frivilliges fortsatte engagement er: at aktiviteterne er meget givende at man får spændende og meget forskellige livshistorier uformelle samtaler, hvor egne historier også kan fortælles at lære om andre kulturer og traditioner at vi har mere til fælles, end vi troede at få nye venskaber at opleve styrke og tryghed hos deltagerne, som frivillige har været med til at skabe 14

17 15

18 Som frivillig skal man samtidig være opmærksom på, at man kan blive stillet overfor nye udfordringer. Fx: at ældre flygtninge og indvandrere ikke er nogen homogen gruppe. Den består af ældre med meget forskellige traditioner, kulturer, sprog og uddannelsesmæssig baggrund og har som danske ældre, forskellige interesser at gruppens forskellighed kan medføre, at viften af aktiviteter skal være differentieret tilrettelagt, så de kan imødekomme behovet for fællesskab samtidig med, at det giver mening for den enkelte ældre at ældre indvandrere/flygtninge kan være tilbageholdende og utrygge. Enten fordi de er generte, har haft dårlige oplevelser med danske myndigheder, mangler overskud, ikke kan give udtryk hverken for deres glæde eller sorg Som frivillig skal man være fleksibel, og der vil forsat være behov for inspiration, støtte og vejledning, indtil aktiviteterne er blevet forankret som en naturlig del af organisationernes virke.»at være frivillig er et meget meningsfyldt arbejde. Hvis du giver lidt af dig selv, får du meget igen«16

19 En aktiv hverdag Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter Udgiver Ældre Sagen og Dansk Flygtninge hjælp med støtte fra Velfærdsministeriet Redaktion Pjecen er skrevet af Lis Vidkjær Hjorth (projektleder/udviklingskonsulent, Ældre Sagen) og Leyla Zarsirin Ardik (projektmedarbejder, Ældre Sagen/Dansk Flygtningehjælp) i samarbejde med Gitte Roe Eriksen (journalist). Foto Dokumentar & Montage Grafisk tilrettelæggelse GrafikDesign, Ida Magdalene Tryk Toptryk Oplag november

20 Nørregade København K Telefon Telefax aeldresagen@aeldresagen.dk Borgergade sal 1002 København K Telefon Telefax drc@drc.dk