DdL's vedtægt for landinspektørvirksomhed

Transkript

1 DdL's vedtægt for landinspektørvirksomhed Indholdsfortegnelse: Forord Indledning Definitioner Etisk grundlag Kollegialitet Aftaler Ret til opmålingsresultater mm. Vederlag Erstatningsansvar Tvistigheder Ændring af vedtægten Udstykning og arealoverførsel mv. Afsætning af bygninger og tekniske anlæg Bygninger Tekniske anlæg Ejerlejligheder Kortlægningsopgaver Attester om bebyggelse Den første vedtægt for landinspektørvirksomhed blev vedtaget den 24. august 1974 og ændret den 29. august 1981, den 21. september 1996 og den 1. september 2000, hvor under forord i 7. linie "samt i Sønderjylland" bortfalder. Forord Det matrikulære arbejde i Danmark omfattende udstykning og andre ændringer i ejendomsforhold, der forudsætter registrering i matriklen, konstatering af skel mv., udføres af privat-praktiserende landinspektører efter beskikkelse af boligministeren. I København og Frederiksberg kommuner udføres det matrikulære arbejde dog af offentligt ansatte landinspektører. Forskrifterne for den private landinspektørvirksomhed findes i lov om landinspektørvirksomhed. Landinspektørbeskikkelsen forpligter indehaveren til at overholde de forskrifter for matrikulært arbejde, som er fastsat af offentlige myndigheder. I medfør af landinspektørloven er nedsat et landinspektørnævn, der kan skride ind, såfremt landinspektørerne udviser forsømmelighed i forbindelse med matrikulære sager. Klage til nævnet kan indgives af personer og offentlige myndigheder, der har en interesse i sagen, jfr. bekendtgørelse om landinspektørnævnet. Ud over de arbejder, som landinspektørerne i henhold til landinspektørloven har eneret til at udføre, påtager de praktiserende landinspektører sig mange andre opgaver, der ikke omfattes af beskikkelsen, såsom opmålinger og nivellementer,bygningsafsætninger, planlægning og projektering mv. I tilslutning til de nævnte arbejder udfører landinspektørerne i betydeligt omfang opgaver af mere rådgivningsmæssig art. Ved løsningen af disse forskellige opgaver påtager landinspektørerne sig et betydeligt professionelt ansvar. Om omfanget af dette professionelle ansvar er der med mellemrum opstået tvivl, ligesom der ved afslutningen af konkrete opgaver af og til er opstået uenighed mellem landinspektøren og hans klient om, hvorvidt landinspektøren har indfriet de forventninger, som klienten mener at have stillet til ham ved overdragelsen af opgaven. Den danske Landinspektørforening finder, at det er af betydning, at sådanne tvivlsspørgsmål undgås i videst muligt omfang. Foreningen har derfor vedtaget efterfølgende vedtægt for landinspektørvirksomhed, der giver udtryk for de principper, som efter foreningens opfattelse skal følges af enhver, der driver landinspektørvirksomhed. I tilslutning til vedtægten er som bilag anført beskrivelse af de mest almindelige arbejdsopgaver, og 1

2 landinspektøren er ansvarlig for, at løsningen af disse opgaver sker i overensstemmelse hermed, såfremt der ikke er truffet andre aftaler. Indledning 1. Denne vedtægt giver udtryk for de principper, som efter Den danske Landinspektørforenings opfattelse skal følges af enhver, der udøver landinspektørvirksomhed. Stk. 2. Overholdelse af vedtægtens regler er en pligt, som landinspektørerne påtager sig ved deres medlemskab af foreningen, jfr. 6 i foreningens love. Definitioner 2. I denne vedtægt forstås ved landinspektørvirksomhed den virksomhed, landinspektører udøver for egen regning, i et landinspektørselskab eller i ansættelsesforhold hos praktiserende landinspektører. Stk. 2. Ved ordet rekvirent forstås den person, der på egne eller andres vegne overdrager landinspektøren en opgave at løse, mens der ved ordet klient forstås den eller de personer, institutioner og offentlige myndigheder, på hvis vegne rekvisitionen er afgivet. Stk. 3. Ved ordet parter forstås foruden klienten den eller de andre personer, institutioner og offentlige myndigheder, hvis interesser berøres i forbindelse med opgavens løsning. Etisk grundlag 3. Landinspektøren skal ved løsningen af en opgave stille sin viden og erfaring til rådighed for sin klient, således at opgaven løses på en såvel faglig som økonomisk forsvarlig måde, og således at hverken klienten eller andre får rimelig grund til at besvære sig over det udførte arbejde. Stk. 2. Landinspektøren må ikke misbruge den viden, han som følge af sit arbejde måtte have om offentlig eller privat planlægning eller andre forhold, der ikke er offentlig tilgængelige, og som han ved eller bør vide ikke må udnyttes af andre. Kollegialitet 4. Landinspektøren skal i alle forhold udvise god kollegial adfærd. Stk. 2. Landinspektøren må ikke søge at trænge ind i forhold mellem en anden landinspektør og en klient om landinspektørens faglige løsning af de matrikulære og ejendomsretlige problemstillinger. Stk. 3. Landinspektøren må ikke direkte eller indirekte forsøge at skade en kollegas anseelse og virksomhed. Stk. 4. Inden en landinspektør påtager sig at afgive udtalelse om eller medvirke til at ændre et af en kollega påbegyndt eller afsluttet arbejde, kan han - uden forinden at rette henvendelse til kollegaen - foretage undersøgelser i det omfang, det er nødvendigt, for at klarlægge sagens karakter og omfang. Stk. 5. Inden landinspektøren udtaler sig om eller ændrer en kollegas arbejde, skal han søge at gøre sig bekendt med kollegaens materiale og udførelsen af det pågældende arbejde. Er kollegaen medlem af landinspektørforeningen, er han forpligtet til at levere materiale i original eller kopi i det omfang, det er relevant og nødvendigt for at give et fyldestgørende kendskab til sagen. I tvivlstilfælde afgør landinspektørforeningens bestyrelse hvilket materiale, der skal udleveres, og hvilke supplerende oplysninger, kollegaen skal meddele. Landinspektøren skal med en frist på mindst 3 uger give kollegaen mulighed for at fremsætte bemærkninger til sagen, inden han afgiver sin udtalelse eller foretager ændring af kollegaens arbejde. 2

3 Stk. 6. En landinspektør kan ikke afslå at udtale sig om et af en kollega udført arbejde, såfremt anmodning herom fremsættes af domstolene, landinspektørnævnet eller Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 7. Såfremt sagen angår spørgsmål om beliggenheden af ejendomsskel, som søges afgjort ved en skelforretning, skal landinspektøren alene forholde sig i overensstemmelse med lovgivningens regler for disse arbejder. Aftaler 5. I forbindelse med overdragelsen af en opgave bør der træffes nærmere aftale om arbejdets omfang, og såfremt andre rådgivere er eller vil blive impliceret i sagen tillige aftale om landinspektørens ansvarsområde. Ved større arbejder, eller hvor det i øvrigt skønnes nødvendigt, bør aftalerne nedfældes skriftligt. Stk. 2. Såfremt der ikke i forbindelse med rekvisitionen træffes nærmere aftale om arbejdets omfang, er landinspektøren ansvarlig for, at opgaven løses i overensstemmelse med den for vedkommende opgave gældende arbejdsbeskrivelse, der findes som tillæg til nærværende vedtægt. Stk. 3. Såfremt der i forbindelse med aftalen om arbejdets omfang og udførelse indgås aftaler om tidsfrister eller gives overslag over udgifterne ved opgavens løsning, og disse viser sig ikke at kunne overholdes, skal landinspektøren snarest muligt give underretning derom, således at supplerende aftaler kan træffes. Ret til opmålingsresultater mm. 6. Med mindre andet udtrykkeligt aftales, har landinspektøren den fulde ejendomsret til alle måle- og kortdata og alle udfærdigede originalkonstruktioner. Landinspektøren har ophavsretten til de udfærdigede konstruktioner og kort mv. Landinspektøren er berettiget til at lade genparter af alle sagsbilagene indgå i sit arkiv. Stk. 2. Har landinspektøren i forbindelse med det udførte arbejde angivet principper for løsningen af tekniske problemer eller lignende, der kan anvendes ved andre opgaver, er landinspektøren berettiget til at anvende disse principper ved andre arbejder. Vederlag 7. Landinspektøren er berettiget og forpligtet til at beregne sig et vederlag, som dækker opgavens forsvarlige gennemførelse og en fyldestgørende varetagelse af klientens interesser. Vederlaget skal fastsættes således, at det under hensyn til opgavens omfang er rimeligt overfor klienten og således, at kravene til omhu og nøjagtighed i landinspektørens arbejde ikke vil kunne forringes og derigennem bringe standens troværdighed som myndighedspersoner i matrikulære sager i miskredit. Stk. 2. Landinspektøren er berettiget til at forlange et beløb deponeret forud for et arbejdes påbegyndelse som sikkerhed for betalingen, ligesom han er berettiget til at erholde à conto betalinger i forhold til det præsterede arbejde. Stk. 3. Indtil det af landinspektøren udførte arbejde er betalt, har landinspektøren tilbageholdsret i kort, planer og andre dokumenter, som han har udarbejdet, samt i dokumenter, som tilhører klienten, og som landinspektøren har fået i sin besiddelse i forbindelse med udførelsen af arbejdet for klienten. Stk. 4. Hvis en opgave ikke kan gennemføres, fordi klienten annullerer aftalen, er landinspektøren berettiget til betaling for det indtil standsningen udførte arbejde, selv om dette ikke har ført til det af klienten oprindeligt tilsigtede resultat. Det samme gælder, hvis opgaven af andre grunde, der ikke kan lægges landinspektøren til last, ikke kan gennemføres. Erstatningsansvar 3

4 8. Landinspektøren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for skader, der opstår i forbindelse med hans arbejde, når de skyldes hans eller hans medarbejderes fejl eller undladelser. Stk. 2. Landinspektøren er forpligtet til at være ansvarsforsikret på forsikringsvilkår, der mindst svarer til de for Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring gældende og for en forsikringssum, der mindst svarer til det for Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring til enhver tid gældende maksimum. Tvistigheder 9. Alle spørgsmål vedrørende forhold, der omfattes af nærværende vedtægt, kan forelægges landinspektørforeningens bestyrelse til udtalelse. Kollegiale spørgsmål behandles i øvrigt efter de nærmere regler herom i foreningens love. Stk. 2. En landinspektør er forpligtet til at give oplysninger til brug for bestyrelsens udtalelser i en sag, jfr. 6 i foreningens love. Stk. 3. En landinspektør kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig de forpligtelser, som han i henhold til vedtægten har været underkastet i sin medlemstid i landinspektørforeningen, jfr. 4 i foreningens love. Ændring af vedtægten 10. Ændringer i nærværende vedtægt med tilhørende arbejdsbeskrivelser kan vedtages på en ordinær generalforsamling i overensstemmelse med 26 i foreningens love. Stk. 2. Landinspektørforeningens bestyrelse er dog bemyndiget til at foretage nødvendige ajourføringer af arbejdsbeskrivelserne som følge af ændringer i lovgivningen mv. Sådanne ajourføringer skal forelægges den førstkommende ordinære generalforsamling til godkendelse. Bilag til vedtægt for landinspektørvirksomhed Arbejdsbeskrivelser (jfr. vedtægtens 5, stk. 2) Udstykning og arealoverførsel mv. Den normale ydelse omfatter en vurdering af mulighederne for sagens gennemførelse dels i relation til arealanvendelseslovgivningen (planloven, byggeloven, landbrugsloven, vejlovene, natur- og miljøbeskyttelseslovene, skovloven, råstofloven m.fl.) og dels til bekendtgjorte offentligretlige rådighedsindskrænkninger og tinglyste servitutter. Til den normale ydelse hører endvidere fastlæggelse af skel i marken, opmåling, udarbejdelse af ansøgning til Kort- og Matrikelstyrelsen med tilhørende kort og dokumenter, indhentning af nødvendige tilladelser og erklæringer samt afgivelse af servituterklæring i henhold til tinglysningsloven. Efter særlig aftale kan landinspektøren tillige forestå udarbejdelse og tinglysning af deklarationer vedrørende betingelser, der er stillet af myndighederne eller aftalt mellem parterne. Han kan endvidere udarbejde og medvirke ved tinglysning af adkomstdokumenter i forbindelse med arealoverførsel og foretage relaksation af pantegæld, ligesom han kan gennemføre forhandlinger med myndigheder, naboejere m.fl. samt påtage sig andre specielle opgaver i forbindelse med sagen. Arbejder, der angår matrikulær berigtigelse af offentligretlige sager (f.eks. ekspropriationer og jordfordelinger), gennemføres efter de særlige forskrifter, der er fastsat for sådanne arbejder. Afsætning af bygninger og tekniske anlæg Bygninger 4

5 Den normale ydelse omfatter vejledning af klienten om den mest hensigtsmæssige afsætnings- og afmærkningsform, herunder om der skal udføres en grov afsætning inden den endelige afsætning. I forbindelse hermed må træffes aftale om sikringspunkter, nivellementets omfang og nul-plan samt om arbejdets aflevering og tidsfrister. Inden markarbejdet påbegyndes, undersøger landinspektøren om bygnings- og planlægningsmyndighedernes tilladelse foreligger, og det undersøges, om projektet opfylder de eventuelle højde- og afstandskrav, der er stillet af nævnte myndigheder. På grundlag af de modtagne bygningstegninger undersøger landinspektøren, om projektet umiddelbart er i strid med tinglyste servitutter og offentligretlige rådighedsindskrænkninger. Landinspektøren foretager i marken en identifikation af ejendommen og i nødvendigt omfang en konstatering af ejendomsskellene. Endvidere stedfæstes de relevante servitutter og rådighedsindskrænkninger. Landinspektøren foretager derefter afsætning og afmærkning af de ønskede punkter og linier og udfører nivellement af de bestemmende punkter og i øvrigt af de punkter, der måtte være truffet aftale om. Efter afsætningen udfører landinspektøren en total opmåling af de afsatte punkter i plan og højde, således at afsætningens rigtighed kan dokumenteres. Den foretagne afsætning og afmærkning samt de nivellerede højder og nivellementets udgangskote angives på en afsætningsplan, der fremsendes til den projekterende arkitekt/ingeniør. Tekniske anlæg Arbejdsbeskrivelsen for bygningsafsætning finder med de nødvendige ændringer tilsvarende anvendelse for afsætning af tekniske anlæg som f.eks. vej-, lednings og industrianlæg. Ejerlejligheder Den normale ydelse omfatter forundersøgelser om mulighederne for sagens gennemførelse, dels i relation til bestemmelserne i ejerlejlighedsloven og dels med hensyn til ejendoms- og servitutforhold. Til den normale ydelse hører endvidere registrering og opmåling af lejlighederne, udarbejdelse af situationsplan med angivelse af ejendommen og bygningernes placering herpå, arealberegning og udarbejdelse af ejerlejlighedskort samt anmeldelse og fortegnelse over lejlighederne, fastsættelse af fordelingstal samt bistand ved opdelingens notering i tingbogen. Efter særlig aftale kan arbejdet tillige omfatte medvirken ved udarbejdelse af forslag til vedtægt for ejerforeningen. Kortlægningsopgaver Landinspektørens arbejde omfatter indledningsvis vejledning af og aftaler med klienten om det hensigtsmæssige omfang af arbejdet i forhold til formålet. Der træffes aftale om kortets indhold samt om tidsplan for udførelse og aflevering. Ønskes der leveret en opmålingsplan, aftales målforhold, systemrelation i plan og højde samt antal og art af plankopier. Aflevering af kortlægningsopgaver på EDB-medie sker, hvis ikke andet er aftalt, på DSFL-format. I forbindelse med de almindelige aftaler skal træffes aftaler om, hvorvidt arbejdet skal omfatte undersøgelser med hensyn til tinglyste servitutter, lovbestemte rådighedsindskrænkninger, planlægningsforhold, beliggenheden af forsynings- og spildevandsledninger, kabler og lign. Såfremt det aftales, at arbejdet ikke skal omfatte disse undersøgelser, så skal landinspektøren ved aflevering af kortlægningsopgaven skriftligt gøre klienten opmærksom på, at undersøgelserne ikke er foretaget. 5

6 Forinden kortlægningsarbejdet igangsættes foretager landinspektøren forundersøgelser med hensyn til foreliggende brugeligt planmateriale eller korttemaer på digital form. Landinspektøren fremskaffer tillige oplysninger om matrikulære forhold af betydning for opgavens løsning. Kortlægningen kan foretages ved opmåling i marken og efterfølgende behandling af de indsamlede data. Kortlægningen kan suppleres med eller selvstændigt udføres ved digitaliseringsteknik. Attester om bebyggelse Den normale ydelse omfatter undersøgelse af og udstedelse af attest om, at bebyggelse ikke er i strid med tinglyste servitutter og med byggelovgivningens højde- og afstandsbestemmelser. Efter nærmere aftale kan undersøgelsen udvides til også at omfatte offentligretlige rådighedsindskrænkninger og bestemmelser i arealanvendelseslovgivningen samt vilkår i byggetilladelse mm. Landinspektørens arbejde består i de nødvendige undersøgelser med hensyn til de bestemmelser, attesten skal omfatte (tingbogs- og akteftersyn mm.), markarbejde med eftersyn og måling samt udstedelse af en attest med oplysning om ejendommens adkomstforhold og angivelse af de enkelte bestemmelser, som attesten omfatter. Undersøgelse kan foretages for såvel projekteret bebyggelse som færdigt byggeri eller på eventuelt andre stader af byggeriet. I tilfælde af eventuel overtrædelse af de bestemmelser, som attesten skal omfatte, må der træffes aftale om, hvorvidt landinspektøren skal søge om fornødne dispensationer, herunder udarbejde fornødent materiale til støtte for dispensationsansøgningen. 6