Værnepligten ved Jydske Dragonregiment

Transkript

1 HA 6. semester Bachelorafhandling Aarhus BSS Forfatter: Mark B. Andersen Vejleder: Antonio Rivero Ostoic Anslag: Værnepligten ved Jydske Dragonregiment - en analyse af værnepligtens rekrutterende funktion med henblik på ændringer der tilgodeser hæren og de værnepligtige. Institut for Marketing og Organisation Maj 2015

2 Abstract This thesis involves the Danish Army and soldiers at Jutland Dragon Regiment. The thesis is conducted as a qualitative study involving recruits at their four months of basic military service at Jutland Dragon Regiment. Furthermore the study involves the officers and sergeants responsible for the education and selection of potential future employees on behalf of the recruit s performance doing the four months of basic military service. The thesis reflects the author previous four- year careers at Jutland Dragon Regiment, which has led to the underlying curiosity and inspiration for writing the thesis. Throughout, the author s military career, an inside knowledge about the organization has been created and a series of problems had been identified. The case study examines the four months of basic military service and how to improve the recruitment, in that sense four changes are suggested. By improving the recruitment of the four months of basic service, the thesis underlying assumption is that the problems that arise later in a soldier s career can be avoided or limited. Throughout semistructured interviews with officers, sergeants and recruits the social construction in the basic military training are examined to identify the underlying problems that are coherent to the recruitment. To get a deeper understanding of the recruits in the squadron a questionnaire was designed and handed out and the approach using a quantitative tool, have contributed positively to the thesis. Hereby, 117 respondents had the opportunity to rate the basic military service and further comment on improvements and frustrations. The comments made from recruits in the questionnaire contributed to the author's in- depth understanding of the recruit s point of view and the development of the four suggested changes. To strengthen the recruitment of the four months of basic training, the thesis suggests, first that the level of information, before entering the four months of basic training should be increased. Second the thesis suggests moving the deadline for the application later in the process of the basic military service. In addition of the second suggestion, the thesis proposes that the basic military service should be extended. The fourth suggestion relates to the current situation about professional soldiers leaving the Danish Army. Additionally, the thesis content has been eliminated from military abbreviations and in- depth military terminology to increase the understanding for readers outside the Danish Army. Hereby the thesis seeks to clarify the spread among the military area and the civilian community, and how the two can benefit from each other. Furthermore the thesis gives an inside analysis that could contribute to the public debate surrounding the four months of basic service. The casestudy is not generalizable, nevertheless the casestudy can be seen as a guide and inspiration to further studies about the Danish Army.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrundsbeskrivelse Forsvaret Jydske Dragonregiment Hærens Sergentskole Værnepligten ved Jydske Dragonregiment Problemstilling Problemformulering og formål Afgrænsning Metode og struktur Metodisk synspunkt Arbejdsparadigme Metodisk procedure Metodik Analyse Forforståelsesfasen Opbygning, karakter og bedømmelse i værnepligten Motivation og ledelse i Forsvaret Værnepligtsrapport Delkonklusion Forståelsesfasen Mellemledere og værnepligtige i 4. Deling Motivation i forhold til Alderfers E.R.G.- teori Spørgeskemaundersøgelse Delkonklusion Efterforståelsesfasen Ændringer af værnepligten i praksis Nohria et. al Employee motivation Delkonklusion Konklusion Resumé Vurdering Perspektivering Referencer... Bilag 1: Organisationsdiagram Værnfælles Forsvarskommando... Bilag 2: Organisationsdiagram Hærstabens Værnsfælles Forsvarskommando... Bilag 3: Organisationsdiagram 2. Eskadron Jydske Dragonregiment... Bilag 4: Resumé Interview Delingsfører 4. Deling... Bilag 5: Resumé Interview Gruppefører 4.Deling 2. Gruppe... Bilag 6: Resumé Interview Menige Risskov...

4 Bilag 7: Resumé Interview Menige Fåborg, Odense og Aalborg... Bilag 8: Spørgeskema Opbygning... Bilag 9: Spørgeskema SPSS Output... Bilag 11: Forsvaret 1... Bilag 12: Forsvaret 2... Bilag 13: Forsvaret 3... Bilag 14: Forsvaret 4... Bilag 15: Forsvaret 5... Bilag 16: Forsvaret 6... Bilag 17: Forsvaret 7... Bilag 18: Forsvaret 8... Bilag 19: Værnepligten 1... Bilag 20: Værnepligten 2... Bilag 21: Værnepligten 3... Bilag 22: Værnepligten 4... Bilag 23: Nohria et. al Employee Motivation: A Powerful New Model... Bilag 24: Johnson, A.A Forsvaret har mistet sit fokus i en politisk DJØF- tåge... Bilag 25: Forsvarsloven... Bilag 26: Velkomstfolder - Hærens Sergentskole... Bilag 27: JDR Fortes Fortuna Juvat... Bilag 28: Jydske Dragonregiment - Velkommen... Bilag 29: Forsvarsforliget - Uddrag... 1

5 1 Indledning Hæren er løbende omdrejningspunkt for meget debat både internt i organisationen og fra udefrakommende eksperter på området. Befolkningen har ligeledes ofte en holdning til hæren og debatten er derfor ofte præget af en række forskellige synspunkter. Om spørgsmålene omhandler ledelsesfilosofier, effektiviseringer, krigsinterventioner mv., ses debatten derfor ofte at være præget af uenighed, idet en række af interessenter ønsker at give deres syn på sagen (Johnson, A.A, 2015). Det gør problemstillinger vedrørende hæren interessante, da beslutninger der træffes ofte har direkte eller indirekte indflydelse på det omkringliggende samfund og dets aktører. I Hæren italesættes ansatte som dem indenfor hegnet og den øvrige befolkning som civile. Der er herved en klar skildring imellem det, at være ansat ved hæren og ansat i det civile, og herved en klar markering af, at de der er indenfor hegnet har en større indsigt i de gældende forhold. Hvor hegnet referer til det perimeterhegn, der løber omkring forsvarets bygninger og installationer i ind- og udland. Det findes derfor interessant at undersøge, hvorvidt de beslutninger der bliver truffet udenfor hegnet harmonerer med de forhold der er gældende indenfor hegnet, da beslutningerne kan være til stor debat imellem forsvaret og det civile samfund (Johnson, A.A, 2015). Hæren har igennem de seneste år gennemgået en række initiativer til effektivisering, hvilket har betydet en række af omstruktureringer af hæren (Johnson, A.A, 2015). Der har været nedsat udvalg og udarbejdet rapporter på en lang række af hærens arbejdsområder, hvilket har ført til store ændringer for såvel organisationen, som den enkelte medarbejder. Set i lyset af hæren som en militærenhed er beslutningerne truffet fra det øverste ledelseslag, og herefter implementeret ned igennem organisationen, med udgangspunkt i forsvarsforliget (Forsvarsforliget, ). Værnepligten har de seneste år været til meget debat i forhold til den nuværende model, hvor værnepligtsrådet har gennemgået en række af alternative modeller til den nuværende værnepligt (Værnepligtsrapport, 2012). Der er yderligere foretaget studier omhandlende de samfundsmæssige funktioner af værnepligten, samt helt at afskaffe værnepligten (Jørgensen, H.J., & Breitenbauch, H.Ø, 2008). Fælles er, at de alle er kommet med en række anbefalinger og muligheder for ændringer i værnepligten, på baggrund af sammenligninger med andre landes samfundsmæssige- og økonomiske forhold. 2

6 Denne bachelorafhandling omhandler værnepligten, og den rekrutterende funktion værnepligten har, da det i værnepligten afgøres, hvilke værnepligtige der får en videre militærkarrierer i hæren. Dette indbefatter, at størstedelen af de ansatte i hæren har startet deres militære karrierer som værnepligtige og siden avanceret op igennem det militære gradsystem. Casestudiet tager udgangspunkt i værnepligten ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, og forsøger at give et indblik inden for hegnet og værnepligten i sin nuværende form. Dette er med baggrund i et fireårigt karriereforløb ved Jydske Dragonregiment og herved et indgående kendskab til organisationen. 1.1 Baggrundsbeskrivelse Baggrundsbeskrivelsen har til formål at give læseren en overordnet introduktion til hæren som organisation. Dernæst findes det relevant for forståelsen af bachelorafhandlingen at give en yderligere introduktion til de dele af organisationen der behandles. Herved vil læseren opnå en dybere indsigt for organisationen og en bedre forståelse for den videre læsning, samt fungere som en indledende afgrænsning af bachelorafhandlingen Forsvaret Forsvaret er en af Danmarks største virksomheder målt på antallet af medarbejdere og løser en række af opgaver nationalt og internationalt. Forsvarets organisation dækker over en bred gruppe af medarbejdere for at kunne løse dets opgaver (Ledelse og uddannelse, 1998, s.72). Den højeste ansvarlige myndighed i forsvaret er forsvarsministeren og herfra fastsættes størrelsen, sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet, samt organer til støtte for forsvaret. Forsvarschefen har kommandoen over forsvaret, og forsvarsstaben bistår forsvarschefen med løsning af opgaver. Tilsammen udgør forsvarschefen og forsvarsstaben forsvarskommandoen. Forsvarskommandoen er underlagt de operative kommandoer, funktionelle tjenester og øvrige myndigheder (Forsvarsloven). De operative kommandoer udgøres af hæren, søværnet og flyvevåbnet. Hærens øverste myndighed er hærstaben og er placeret i Karup. Heri indgår stabe, regimenter, centre og skoler. Hærens opgaver fastsættes i forsvarsforliget, og danner rammen for anvendelse af hærens kapaciteter. Hærens overordnede opgaver er at uddanne og opstille personel og enheder til nationale og internationale opgaver. Hæren skal yderligere kunne udsende en bataljonskampgruppe på mand med kort varsel til korte eller længerevarende missioner. Hæren skal kunne opstille bidrag til en sammensat 3

7 styrke på tværs af den operative kommando til humanitære operationer eller støtte til specialoperationsstyrker (Forsvarsforliget, 2012, s.7). Hærens kapaciteter er spredt geografisk over hele Danmark, hvor 1. og 2. brigade udgør de overordnede kapaciteter i forhold til opstilling af enheder, der kan udsendes med kort varsel i kortere eller længere perioder (Forsvaret.dk, 1) Jydske Dragonregiment Jydske Dragonregiment er en af hærens operative enheder og hører primært under 1. brigade. Jydske Dragonregiment består af tre bataljoner, der har til formål at uddanne værnepligtige og fastansatte til at indgå i internationale missioner og løse forsvarets opgaver (Jydske Dragonregiment, s.5). I Panserbataljon og II Panserinfanteribataljon udgøres af fastansat personel, hvor V Uddannelsesbataljon primært udgøres af værnepligtige. Bachelorafhandlingen tager udgangspunkt i V Uddannelsesbataljon, der årligt uddanner 600 værnepligtige over to hold med start primo februar og august. V Uddannelsesbataljon udgøres af 1. og 2. Eskadron, der kan dateres tilbage til marts 1953 og oktober I hver eskadron indgår der 4 delinger, hvor hver deling yderligere består af 3 grupper på op til 10 mand, der ledes af en delingsfører, en næstkommanderende og 3 gruppefører (Forsvaret.dk, 2). Holstebro er hjemsted for Jydske Dragonregiment og har været det siden Før 1953 havde Jydske Dragonregiment hjemsted i Randers, hvor de havde været placeret siden Jydske Dragonregiment blev dannet i 1932 ved sammenlægning af 3. og 5. Dragonregiment og kan dateres tilbage til før 1670 (JDR, s.7). I 1952 blev Dragonkasernen i Holstebro opført og dækker nu et bebygget areal på m2, der udgøres af kontorer, undervisnings- og indkvarteringsbygninger. Ved flytningen fra Randers til Holstebro overgik Jydske Dragonregiment til at være et panserregiment, hvilket indbefattede at heste ikke længere indgik i regimentet. Den ha store øvelsesplads ligger tæt ved garnisonen og danner rammerne omkring uddannelse og træning af personalet (JDR, s.12). Stamregimentet har været en del af alle krige Danmark har medvirket til, fra belejring af København i , slagene ved Dybbøl 1848 og 1864, og i nyere tid med missioner til Irak og Afganisatan. Overordnet har Jydske Dragonregiment soldater på tre forskellige niveauer; værnepligtige, soldater med reaktionsstyrkeuddannelse og professionelle soldater (JDR, s.6). 4

8 De værnepligtige ved Jydske Dragonregiment modtager en grundlæggende militær uddannelse, der giver dem evnen til at indgå i grupper af 10 i et kampmiljø. Derudover oparbejder de færdigheder, der kan støtte redningsberedskabet og indgå i totalforsvaret. De bedst egnede værnepligtige rekrutteres til hærens befalingsmandsuddannelser, der udgøres af sergentuddannelsen, officersuddannelsen og militær politiuddannelsen. Fælles for de tre uddannelser er, at de indledende finder sted ved hærens sergentskole (Forsvaret.dk, 2) Hærens Sergentskole Hærens sergentskole uddanner mellemledere til forsvaret, der består af sergenter, oversergenter, seniorsergenter og chefsergenter. Hærens sergentskole er en af de støttende myndigheder, hvor alle ledere i forsvaret har haft deres grundlæggende uddannelse (Forsvaret.dk, 1). Før 1910 var uddannelserne af sergenter decentraliseret ved de enkelte regimenter, og i 1926 blev uddannelsen flyttet til Sønderborg, hvor den har været beliggende indtil 2013 (Forsvaret.dk, 3). I forlængelse af forsvarsforliget fra 2013 flyttede sergentskolen i 2014 til Varde, hvor der årligt bliver uddannet 500 til 600 elever. Sergentskolens uddannelser stiller store krav til dets deltagere, hvor selvtillid, proaktivitet og selvdisciplin er nøgleordene for at kunne gennemføre en hård og målrettet lederuddannelse. Der stilles desuden også store krav til deltagernes fysiske og psykiske evner, og overordnet for uddannelserne ved hærens sergentskole er, at teori kombineres med praksis (Forsvaret.dk, 4). Hærens sergentskole modtager de værnepligtige, der er fundet bedst egnet til at gennemføre den grundlæggende sergentuddannelse. Herefter vil det være muligt at videreuddanne sig inden for forsvaret i forhold til de højere rangerede sergentgrader eller officersgrader. Den grundlæggende sergentuddannelse er opdelt med seks måneder ved hærens sergentskole og tre måneders tjeneste ved et af hærens tjenestesteder, hvorefter udnævnelsen til sergent finder sted (Forsvaret.dk, 5). Uddannelsens formål er at give de deltagende den nødvendige grundlæggende viden, færdigheder og holdninger for at kunne virke som fører, underviser, leder og vejleder (Velkomstfolder). 5

9 1.1.4 Værnepligten ved Jydske Dragonregiment Hærens basisuddannelse kaldes for værnepligten og forløber over fire måneder. De værnepligtige lærer at kunne løse begrænsede kampopgaver som enkeltperson eller i grupper. De fire måneder er opdelt med forskellige elementer og fag, der er ens ved alle tjenestesteder, hvor våbenuddannelse, felttjeneste, førstehjælp, brandbekæmpelse og miljøuddannelse indgår (Forsvaret.dk, 6). Udover at uddanne værnepligtige, der indgår i totalforsvaret, benyttes værnepligten videre til at hverve nye medarbejder til forsvaret. De værnepligtige der er fundet egnet til at forsætte ved forsvaret kan søge om optagelse på hærens reaktionsstyrkeuddannelse eller på den grundlæggende sergentuddannelse (Forsvaret.dk, 2). Inden de værnepligtige påbegynder deres fire måneders uddannelse har de været til session, der også benævnes Forsvarets Dag. Ved forsvarets dag aflægges en skriftlig prøve, samt en helbredsundersøgelse, hvor det vurderes om personen er egnet, begrænset egnet eller uegnet. Den skriftlige prøve har yderligere til formål, at udpege de svagtbegavede, der fritages for tjeneste, samt at udpege egnede emner til den grundlæggende sergentuddannelsen (Ledelse og uddannelse, 1998, s.71) Uddannelsesbataljonens 2. Eskadron Eskadronen har sin oprindelse tilbage i 1962, hvor den blev oprettet som opklaringseskadron. Her var hovedopgaverne at lave opklaring foran egne enheder, overvågning, sikring af flanker og fungere som hurtig reaktionsstyrke under kamp. Opklaringseskadronens opgaver var mangfoldige og varierede fra at kunne kæmpe mod andre enheder til at indhente informationer bag fjendens linjer (Forsvaret.dk, 7). I 2005 blev opklaringseskadronen nedlagt i forbindelse med forsvarsforliget, hvor historien blev videreført under uddannelsesbataljonen, der fik til opgave at uddanne værnepligtige til totalforsvaret. Fra 2005 har eskadronens opgave udover at uddanne værnepligtige været, at kunne opstille et kompagni til uddannelse og udsendelse på internationale missioner. Kompagniets soldater hverves primært fra de værnepligtige der findes egnet, hvorefter de i rammerne af kompagniet gennemgår hærens reaktionsstyrkeuddannelse (Forsvaret.dk, 7). Overgangen fra eskadron til kompagni sker som en turnusordning imellem andre enheder i hæren, for at kunne imødekomme forsvarets krav til uddannelse af personel og engagement i internationale missioner. Eskadronen kan derved over en toårig periode både opleve at uddanne værnepligtige i fire måneder, hærens reaktionsstyrkeuddannelse i otte måneder og udsendes i seks måneder, efterfulgt af seks måneders akklimatiseringen og omstrukturering for efterfølgende at kunne påbegynde 6

10 uddannelse af nye værnepligtige. Overgår eskadronen ikke til kompagni med hensigt på uddannelse og udsendelse, modtager eskadronen et nyt hold af værnepligtige to måneder efter det tidligere hold af værnepligtige er hjemsendt. Siden 2005 har 2. Eskadron været udsendt én gang til Irak som DANCON Hold 8 og to gange til Kosovo, hvor 2. Eskadron indgik som en del af KFOR hold 19 og KFOR hold 23 (Forsvaret.dk, 7). Primo februar 2015 påbegyndte 2. Eskadron deres uddannelse af nye værnepligtige over de næste fire måneder. I 2. Eskadron indgår der ca. 140 værnepligtige, der er fordelt på fire delinger. Chefen for 2. Eskadron har ansvaret for det overordnede uddannelsesforløb for de værnepligtige. De fire delinger ledes af hver deres delingsfører, der yderligere har en række gruppeførere til rådighed for at udføre uddannelsen. Delingens gruppeførere har ansvaret for deres egen gruppe af værnepligtige og er derved den mellemleder der er tættest på de værnepligtige. Denne bachelorafhandling vil tage udgangspunkt ved 2. Eskadrons værnepligtige og de mellemledere der har ansvaret for uddannelse og bedømmelse af de værnepligtige i 4. Deling. 1.2 Problemstilling Den følgende problemstilling tager udgangspunkt i egne erfaringer fra et skiftende karriereforløb, hvor hærens basisuddannelse og hærens reaktionsstyrkeuddannelse har været gennemgået med udsendelser til Kosovo og Afghanistan, samt de mellemliggende perioder, hvor træningen som professionel soldat har været opretholdt. Egne erfaringer fra værnepligten gav en række af tvivlsspørgsmål vedrørende en forsat karriere i hæren. Dette skyldtes i høj grad den bedømmelse og karakterer der blevet tildelt de værnepligtige, da disse var gældende for det videre karriereforløb i hæren. Disse tvivlsspørgsmål blev i høj grad diskuteret imellem de værnepligtige, og ikke mindst den vurdering der lå til grund for bedømmelsen og karaktererne, da disse fremkom på baggrund af delingens mellemledere. I løbet af værnepligten blev det klart, hvilken betydning bedømmelsen og karaktererne havde, da nogle værnepligtige blev fravalgt til hærens reaktionsstyrkeuddannelsen, samt den grundlæggende sergentuddannelse. Det var en klar opfattelse, at enkelte fravalgte værnepligtige burde havde haft samme bedømmelse og karakter, som nogle af de udvalgte, hvilket skabte stor underen, da de set over forløbet havde været jævnbyrdige. 7

11 Senere i karriereforløbet bliver det klart, at én tidligere værnepligtig der havde fravalgt optagelse på den grundlæggende sergentuddannelsen, og i stedet havde valgt hærens reaktionsstyrkeuddannelse, ikke umiddelbart efter have gennemgået hærens reaktionsstyrkeuddannelse kunne søge om optagelse på den grundlæggende sergentuddannelse. Vedkommende burde alt andet lige have tilegnet sig større færdigheder, end hvis vedkommende søgte optagelse på den grundlæggende sergentuddannelse under sin værnepligt. Forklaring var, at den pågældende enhed, hvor vedkommende var ansat ved ikke havde mulighed for, at sende den pågældende på sergentskolen, da enheden kun havde et bestemt antal pladser til rådighed til optagelse på sergentskolen. Idet vedkommende var meget sikker på, at han ville være sergent, opsagde han sin kontrakt med forsvaret, hvorefter han opnåede optagelse på den grundlæggende sergentuddannelse ved at ansøge fra civil. Et lignende scenarie gentog sig efter hjemkomsten fra udsendelse til Afghanistan, hvor nogle professionelle soldater følte sig rustet til at søge videre i forsvaret og om optagelse på sergentskolen. Igen var det ikke muligt, at søge videre på sergentskolen, men i stedet for at søge ind fra civil, opsagde de rutinerede soldater deres kontrakter eller benyttede sig af muligheden for civiluddannelse 1, hvorefter de forlod hæren helt. En række soldater har opbygget meget erfaring i forsvaret, både igennem udsendelser på internationale missioner og igennem deres nationale arbejde. De videre uddannelsesmuligheder i hæren som mellemleder opfattes sværere at opnå for fastansatte professionelle soldater med reaktionsstyrkeuddannelse, end hvis en mellemlederuddannelse havde været søgt under værnepligten. Dette indbefatter, at tidligere professionelle soldater søger væk fra forsvaret, hvorved vigtig viden og kvalifikationer går tabt. Der findes derved en klar problemstilling i forhold til den præstation de værnepligtige udøver i værnepligten, da denne ligger til grund for den efterfølgende bedømmelse og karakter, samt deres muligheder for en mellemlederuddannelse i forsvaret. Den givne problemstilling skal derfor ses i kontrast til den bedømmelse og karakter, der bliver givet allerede i starten af en soldats karriere under værnepligten, da denne kan være begrænsende for den enkelte soldats karriereforløb. Værnepligtens opbygning gør, at kommende medarbejdere til hæren skal hverves i perioden, hvilket indbefatter et potentielt tab for hæren, hvis ikke de korrekte værnepligtige udvælges. 1 Civiluddannelse: Optjenes efter 33 måneders tjeneste for professionelle soldater 1 måneds tjeneste giver 1 uges uddannelse i det civile med løn. 8

12 1.3 Problemformulering og formål Problemformuleringen udspringer af baggrundsbeskrivelsen og problemstillingen. I relation til problemstillingen findes det relevant at undersøge, om den tidligere situation der er opstillet ved problemstillingen stadigvæk er gældende for udvælgelsen af værnepligtige. Idet størstedelen af de værnepligtige har meldt sig frivilligt og har ventet op til to år for at aftjene deres værnepligt ligger problemformuleringen også op til en undersøgelse af de værnepligtiges viden om de fire måneders uddannelsesforløb. Hvordan rekrutteres værnepligtige ved Jydske Dragonregiment til en videre karriere ved hæren? Og hvordan er de værnepligtiges viden om karakter- og bedømmelsessystemet for en karriere ved hæren? Formålet med problemstillingen er at opnå forståelse for karakter- og bedømmelsessystemet i hæren, for herigennem at undersøge om problemstillingen udelukkende har været undertegnets egen opfattelse og om denne stadigvæk er gældende. Formålet er yderligere at komme med konkrete forslag til ændringer af værnepligten med udgangspunkt i de mellemledere og værnepligtige der indgår ved Jydske Dragonregiment. Det vil herigennem være muligt at komme med en konklusion inde fra hegnet, modsat tidligere studier gjort på området omhandlende værnepligten. 1.4 Afgrænsning Problemformuleringen omhandler den rekrutterende effekt værnepligten har, og derved afgrænses der fra de samfundsmæssige forhold værnepligten måtte have. Yderligere afgrænses der fra at inddrage de økonomiske problemstillinger ændringer i værnepligten kan medføre. De værnepligtige der måtte have gennemført en reaktionsstyrkeuddannelse ved hæren vil igennem bachelorafhandlingen blive refereret til som professionelle soldater. Herved benævnes både graderne konstabel, overkonstabel og overkonstabel af 1. grad som professionelle soldater. Dernæst refereres der igennem bachelorafhandlingen til de benævnelser der anvendes i værnepligten om de mellemledere der optræder, da det militære rangsystem ikke direkte kan henledes til den givne arbejdsopgave den pågældende mellemleder måtte have. Overordnet anvendes soldater, som en fælles betegnelse for alle ansatte ved hæren uanset militær rang. Der afgrænses yderligere fra, at behandle værnepligten ved flyvevåbnet og søværnet, da et dybere kendskab til de pågældende findes for omfangsrigt. Det samme gør sig gældende ved de øvrige tjenestesteder i hæren, hvilket skyldes de variationer der alt andet lige vil være imellem de forskellige tjenestesteder. Herved afgrænses bachelorafhandlingen til at omhandle værnepligten ved Jydske Dragonregiment. 9

13 2 Metode og struktur Bachelorafhandlingens metodiske tilgang tager udgangspunkt i Arbnor & Bjerkes (2009) definitioner. Arbnor & Bjerke (2009) benytter tre tilgange til at opnå viden omhandlende det erhvervsøkonomiske felt, hvor disse er den analytiske, systemteoretiske og aktørbaseret tilgang. De overordnede antagelser påvirker processen til opnåelse af viden. Formulering af problemet, indsamling af data mv. er derved i høj grad kontrolleret af det metodiske synspunkt der vælges, hvilket igen er underlagt en række af filosofiske antagelser og forestillinger. Derved har det metodiske synspunkt en dobbeltfunktion, idet det omfatter en række ultimative antagelser, samt danner en række forudsætninger for designet af arbejdsparadigmet. (Arbnor & Bjerke, 2009, s.15) 2.1 Metodisk synspunkt Denne bachelorafhandling tager udgangspunkt i den aktørbaseret tilgang, da den aktørbaserede tilgang tager udgangspunkt i den virkelighed der eksisterer er en social konstruktion. Ved den aktørbaserede tilgang afhænger virkeligheden af de individer der indgår, hvor undersøgeren ligeledes udgør en del af virkeligheden, da denne deltager som en af aktørerne (Arbnor & Bjerke, 2009, s.41). Valget af en aktørbaseret tilgang er foretaget, da det metodiske synspunkt her kan anvendes til at opbygge forståelsen for de subjektive forhold der er gældende ved udvælgelse af kommende soldater til hæren, da de værnepligtige bliver vurderet af de mellemledere de omgås. Dernæst findes den aktørbaseret tilgang anvendelse i forhold til, at opnå viden omkring de værnepligtiges opfattelse, forståelse og tolkninger af det forløb de gennemgår, samt de mellemledere de omgås. Den aktørbaserede tilgang vil hermed kunne benyttes til, at afdække de subjektive forhold der er gældende imellem mellemlederne og de værnepligtige. Idet bachelorafhandlingens formål er, at opnå en forståelse for hvordan de kommende soldater udvælges, samt for om soldaterne er bevidste om udvælgelseskriterierne, benyttes den aktørbaserede tilgang. Herved vil det være muligt at opnå forståelse og indsigt i værnepligten som en social konstruktion, grundet de tanker og handlinger mellemledere og værnepligtige gør sig. 2.2 Arbejdsparadigme Ved anvendelse af Arbnor og Bjerkes definitioner benyttes arbejdsparadigmet til at beskrive relationen imellem det metodemæssige synspunkt og studieemnet. Konceptet er yderligere inddelt i metodisk procedure og metodik, da det herigennem vil være muligt at sammenligne forskellige studier, rapporter mv. Herved fungerer konceptet som en bro imellem de forskellige metodiske synspunkter, hvilket indebærer bedre forståelse og kommunikation indenfor det metodiske område, der forsat er kendetegnet ved meget begrebsforvirring (Arbnor & Bjerke., 2009 s.175). 10

14 2.2.1 Metodisk procedure Idet tilgangen til undersøgelsen er den aktørbaserede tilgang, da vil arbejdsparadigmet blive opbygget løbende igennem undersøgelsen, og arbejdsparadigmet vil derfor først være komplet ved undersøgelsens afslutning (Arbnor & Bjerke., 2009 s.176). Den metodiske procedure er derved den måde hvorpå undersøgeren opstiller, udvikler og/eller modificerer enhver given teknik, teori eller tidligere resultat i den metodiske tilgang eller alternativt udvikler en ny teknik i forhold til den givne undersøgelsen. Herved opstår det bindeled der er imellem teknikkerne og den metodiske tilgang (Arbnor & Bjerke., 2009 s.176). I denne bachelorafhandlingen vil der blive anvendt relevant teori vedrørende organisationsadfærd og dette vil blive gennemgået under afsnittet metodik, da dette vedrørende den forforståelse der bygges jf. Arbnor og Bjerkes definitioner. Undersøgelsen tager udgangspunkt ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, hvor uddannelsesbataljonen er i gang med uddannelse af værnepligtige. Her tages der udgangspunkt i uddannelsesbataljonens 2. Eskadron og specielt 4. Deling. Her ønsker undersøgeren over en periode på en uge, at tage en aktørbaseret roller, hvor 4. Deling følges. Ugen afsluttes med, at samle hele 2. Eskadron, hvor der er afsat en time til yderligere indsamling af empiri, på baggrund af den forståelse der er opbygget igennem ugen. Undersøgelsen ønsker herved at afdække den sociale konstruerede virkelighed der findes ved 4. Deling, og efterfølgende om dette er gældende ved hele 2. Eskadron. Idet det er den sociale konstruerede virkelighed der undersøges igennem en aktørbaseret tilgang, da er det ikke relevant at anvende teknikker til vurdering af repræsentative. Dette skyldes at den socialt konstruerede virkelighed kun repræsenterer en mindre del af virkeligheden i forhold til at lave en statistisk generalisering (Arbnor & Bjerke., 2009 s.179). Det er herimod vigtigt for undersøgelsen at udvælge aktører, der er relevante for undersøgelsen. Igennem anbefalet udvælgelse er der indledningsvis opnået kontakt til aktører ved hærens sergentskole der har bidraget til forståelsen. Der har igennem henvisninger og godkendelser fra aktører ved hærens operative kommando i Karup givet accept til undersøgelsen. Herefter har der videre været formidlet kontakt til en kontaktofficer ved Jydske Dragonregiment, der videre har skabt kontakten til chefen for 2. Eskadron ved Jydske Dragonregiment. Ved forståelses udvælgelse er chefen 11

15 for 2. Eskadron præsenteret for den problemstilling undersøgelsen omhandler, da dette findes relevant for at opnå den indledende forståelse, og yderligere kunne bestemme aktører i forhold til den problemorienterede udvælgelse af aktører. Ved problemorienterede udvælgelse findes det relevant for undersøgelsen at interviewe værnepligtige og delingsføreren for 4. Deling (Arbnor & Bjerke., 2009 s.180). Teknikkerne til udvælgelse kan kombineres, idet nye aktører kan findes relevante efter den indledende udvælges for at opnå et højere niveau af forståelse. Dette er sket efter det indledende interview med delingsføreren fra 4. Deling, og en ny forståelses udvælgelse er foretaget med henblik på lave interview med delingens gruppeførere (Arbnor & Bjerke., 2009 s.180). Det anses derved relevant for undersøgelsen, at udføre et interview med delingsføreren for 4. Deling, samt en gruppefører fra 4. Deling til indsamling af primærdata. Yderligere udføres der interviews med én værnepligtig fra delingen, samt et gruppeinterview hvor 3 værnepligtige indgår for yderligere primærdata. Interviewet med delingsføreren for 4. Deling foretages på et lukket kontor ved Jydske Dragonregiment. De øvrige interviews foretages på en dag, hvor gruppeførerne og de værnepligtige er på skydebanen nær Jydske Dragonregiment, og interviewene er foretaget i de mellemliggende perioder, hvor der ikke skydes. I forhold til den aktørbaserede tilgang startes indsamlingen af primærdata vedrørende interviewet med delingsføreren for 4. Deling først på selve kontoret, men der har indledningsvis været en korrespondance via e- mail, samt en uformel snak om værnepligten om morgenen på interviewdagen, herved opbygges der et kendskab til undersøgelsen inden gennemførslen af interviewet senere på dagen. For at undgå, at delingsføreren for 4. Deling har taget stilling til problemstillingen i løbet af dagen, er denne ikke præsenteret for ham. Der har ligeledes været korte uformelle samtaler med den gruppefører der arbejder ved 4. Deling inden interviewet er udført. For herigennem at opbygge et indledende kendskab til undersøgelsen. Inden gennemførselen af interviewet med delingsføreren for 4. Deling blev der holdt en kort præsentation for de værnepligtige i 4. Deling, da de herved opnåede et kendskab til undersøgeren, der ville følge dem den følgende uge. I det undersøgeren boede på KFUM soldaterhjem, nær Jydske Dragonregiment i den pågældende uge, blev der yderligere opbygget et uformelt kendskab til værnepligten, da mange af de værnepligtige benyttede stedet til at spise og slappe af i aftentimerne, hvorved uformelle samtaler kunne foretages. 12

16 Da interviewene indeholder mange militære fagudtryk benyttes der resume af disse. Derved undgås det ligeledes at primærdata der ligger mellem linjerne går tabt. Resuméet er sendt pr. mail til delingsføreren for 4. Deling, hvilket yderligere styrker det primærdata, idet der herved er opnået en gensidige forståelse for indholdet af interviewet. Idet der arbejdes under en aktørbaseret tilgang er det vigtigt at lytte, bemærke, spørge, observere og agere som under en normal situation, men med en disciplineret reflekterende attitude (Arbnor & Bjerke., 2009 s.184). For at opnå gode interviews har de værnepligtige ligeledes haft mulighed for løbende at spørge ind til undersøgerens tidligere karriere ved hæren, og der har derved været mange dialoger imellem undersøgeren og de øvrige aktører for at opbygge et tillidsforhold. Ugen ved Jydske Dragonregiment blev afsluttet ved at holde en præsentation omhandlende undersøgerens tidligere karriere ved hæren, hvor 4. Deling afslutningsvis kunne stilles spørgsmål i et lukket forum uden deres overordnede. Yderligere blev alle værnepligtige i 2. Eskadron samlet i auditoriet, hvor undersøgen havde sammensat et spørgeskema med baggrund i den forståelse der var opnået i løbet af ugen. Herved var det muligt, at opnå en forståelse for om det undersøgte ved 4. Deling var gældende ved de øvrige værnepligtige i 2. Eskadron, idet spørgeskemaet både indeholdte lukkede og åbne spørgsmål. 2. Eskadron blev kort præsenteret for opbygningen af spørgeskemaet og hvorledes det skulle besvares. Spørgeskemaet er opbygget med respekt for, at det uddeles og besvares som noget af det sidste på en lang arbejdsuge, og hvor nogle værnepligtige har fået lidt søvn, hvilket betyder en simpel opbygning og korte præsentationer til spørgsmålene, hvilket antages at styrke deltagelsen. Dette skal igen ses i lyset af undersøgerens tidligere karriere, da denne har oplevet at være i aktørernes sted under lignende forhold. For at styrke deltagelsen yderligere blev der tildelt et mindre tilskud til en afsluttende fest i form af øl og sodavand, for hvert besvaret spørgeskema. 13

17 Derudover blev der afslutningsvis afholdt en spørgerunde i forhold til undertegnedes karriere og nuværende uddannelse. De primære data er efterfølgende indtastet i SPSS, for herved at opnå en bredere forståelse for værnepligten. 118 værnepligtige besvarede spørgeskemaet, og 17 af disse havde enten misforstået spørgsmål eller bevidst undladt at svare, derved arbejdes der videre med et datasæt indeholdende 101 observationer, da et rektangulært datasæt herved opnås. Ved anvendelse af den aktørbaserede tilgang er dialogen den vigtigste teknik for at finde virkeligheden og benyttes herved som den primære indsamlingsmetode af data. Dialogen er således essentiel for at skabe forståelse for handlinger og meninger indenfor det framework der arbejdes under for at opnå ny viden (Arbnor & Bjerke., 2009 s ). Idet tilgangen til undersøgelsen er aktørbaseret, da findes ingen objektiv verden, dette skyldes at mennesker er subjektive, og skaber deres virkelighed ud fra deres subjektive intentioner. Dette sker ved at forkaste tanken om en objektiv verden og er herved en klar modstrid til den analytiske og systemteoretiske tilgang. Den aktørbaseret tilgang siger derved, at objektivitet er baseret på ukorrekte ultimative antagelser for, hvorledes den sociale virkelighed er konstrueret. Derved vil fortolkningerne af det indsamlede data være subjektivt, og refleksioner over det relevante data finder derved den højeste relevans når dette udspringer fra dialoger, hvorved semistrukturerede interviews hovedsageligt anvendes til indsamling af primærdata. (Arbnor & Bjerke., 2009 s ). 14

18 2.2.2 Metodik Ifølge Arbnor og Bjerke er metodikken den måde hvorpå undersøgeren relaterer og arrangerer teknikkerne, hvorfra metoden fremkommer som en plan for undersøgelsen, og den måde hvorpå undersøgelsen udføres (Arbnor & Bjerke., 2009 s.176). Idet der tages udgangspunkt i den aktørbaserede tilgang, da er den videnskabelige metodik disponeret i en forforståelse, en forståelse og en efterforståelse (Heldberg, 2006, s. 46). Igennem de tre faser vil undersøgeren løbende interagere med de værnepligtige og de ledere der er tilknyttet, hvor der igennem forløbet reflekteres over det indsamlede data. De tre faser gennemgås yderligere nedenfor for at forklare hvorledes bachelorafhandlingen er planlagt og organiseret, hvilket yderligere danner rammen for bachelorafhandlingens strukturopbygning. Forforståelsen: Ved forforståelsen opbygges der kendskab til problemstillingen og teorianvendelsen, både igennem dokumentarisk materiale og indledende dialoger og fortolkninger (Heldberg, 2006, s. 82). Denne vil tage udgangspunkt i den nuværende situation ved 2. Eskadron og 4. Deling, og skabe et samlet overblik over organisationen og hvor langt de værnepligtige er med hærens basisuddannelse. Der vil blive indsamlet data igennem e- mail korrespondancer og telefonsamtaler med personale ved hæren, hvilket udgør den indledende dialog. Der vil blive indsamlet data fra den uddannelse de kommende gruppefører skal gennemgå i form af undervisningsmateriale fra hærens sergentskole, samt indledende velkomstmateriale til uddannelsen som sergent. Der vil yderligere blive anvendt andre bachelorafhandlinger der har omhandlet hæren og Jydske Dragonregiment, samt internetkilder omhandlende hæren. Forforståelsen består herved gennemgående af sekundære datakilder, samt inddragelse af undersøgerens egne erfaringer med værnepligten og hærens reaktionsstyrkeuddannelse. Forståelsen: Den forståelse der er opnået i forforståelsen benyttes til at lave en dybere analyse af problemstillingen, da den erkendelse der er oparbejdet herved anvendes (Heldberg, 2006, s. 83). Med baggrund i forforståelsen er nøglepersonerne i organisationen identificeret, for at skabe en dybere dialog omkring karakter- og bedømmelsessystemet. Dernæst er der gjort overvejelser omkring det miljø dialogen med de værnepligtige foretages under, for herved at opnå den subjektive logik der er bestemmende. Det samme gør sig gældende for dialogen med gruppeføreren, idet omgivelserne ligeledes danner rammen for den subjektive logik. Med baggrund i dialogerne opnås der en dybere forståelse for de forskelle og ligheder der er imellem aktørernes subjektive logik. Ved anvendelse af 15

19 spørgeskemaet opnås der yderligere indsigt i de værnepligtiges vurdering af værnepligten. Samlet analyseres helheden i forhold til relevante organisatoriske adfærdsmodeller på baggrund af de ligheder, konflikter og problemer der findes. Løbende reflekteres der over de indsamlede data og det teoretiske udgangspunkt, for herigennem at opnå en samlet forståelse ud fra aktørerne, da det herved danner grundlag for en dybere indsigt inde fra hegnet i forhold til diskussionen omkring værnepligten. Efterforståelsen Idet den nødvendige viden er i undersøgerens besiddelse, og de objektive ønsker og intentioner er klarlagt omkring problemløsningen, da bevæger undersøgelsen sig ind i internaliseringsfasen. Her vurderes det om der er opnået en fælles konsensusopfattelse i forhold til organisationens fremtid (Heldberg, 2006, s. 85). Herved kan efterforståelsen betragtes som en ny forforståelse, og med udgangspunkt i organisationsadfærden vil formålet være at give forslag til en forbedret værnepligt i henhold til at udvælge de bedst egnede soldater til hæren. Herigennem forbedres den nuværende værnepligt, da de opstillede problemstillinger er identificerede og forsøgt imødekommet, med udgangspunkt i både hæren og den enkelte soldat. Løbende igennem bachelorafhandlingen vil der blive reflekteret over den forståelse der er opnået, hvilket nedenstående figur søger at vise. Ifølge hermeneutikken er det først muligt at forstå helheden, ved at opdele denne i brudstykker der undersøges. Det er herved ikke kun igennem kapitel 3, omhandlende analysen, at der opnås en forståelse, men derimod igennem hele skriveprocessen, samt den reflekterende periode der er før, under og efter arbejdet med bachelorafhandlingen. 16

20 3 Analyse Analysen er opbygget med udgangspunkt i de tre undersøgelsesfaser som metodikken redegjorde for. Herved opnås der en klar struktur for bachelorafhandlingens analyseafsnit. Undersøgeren er bevidst om at en del af forforståelsen er præsenteret i baggrundbeskrivelsen. Dette valg er truffet for at give læseren en bedre mulighed for, at forstå baggrunden for problemstillingen i forhold til det militære system. Da et indgående kendskab ikke antages at være kendt for alle læsere af bachelorafhandlingen. 3.1 Forforståelsesfasen Afsnittet går i dybden med baggrundsbeskrivelsen, da der i forlængelse heraf arbejdes videre med værnepligten ved Jydske Dragonregiment. Udover inddragelse af værnepligtens opbygning benyttes der andre relevante studier og rapporter omhandlende hæren og værnepligten, samt teori fra organisationsadfærden og afsnittet afsluttes med en delkonklusion Opbygning, karakter og bedømmelse i værnepligten De værnepligtige ved 2. Eskadron startede ved Jydske Dragonregiment primo februar. Her har den første uge været præget af lange arbejdsdage, da de er arbejdstidsneutrale, hvilket er gældende for alle værnepligtige. De modtager en løn, der er en kombination af en fast løn og et kosttillæg, denne ligger over statens uddannelsesstøtte, men udregnes timelønnen vil denne være under hvad der kunne tjenes i det civile i forhold til antallet af arbejdstimer. Den faste løn er fastsat til kr ,15 pr. måned og er skattepligtig, og kosttillægget er fastsat til kr. 210 pr. kalenderdag som er skattefrit (Forsvaret.dk 8). Den samlede værnepligt strækker sig over fire måneder og der er fastsat 701 timer til denne. Derudover skal de værnepligtige påregne at bruge yderligere omkring to timer på vedligeholdelse, rengøring og forberedelse om dagen (Værnepligten.dk 1). I den første uges præsenteres de værnepligtige for et helt nyt system som de skal indordne sig under, hvilket kan opfattes forskelligt for hvert enkelt individ. Den første uge er herved kendetegnet ved at være præget af en række af foredrag og introduktioner til de kommende måneder, samt udlevering af den beklædning og det materiale de værnepligtige skal anvende. Det forventes, at de værnepligtige konstant har styr på deres udrustning, samt har ordnede forhold på de stuer, hvor de bor op til otte personer sammen. De værnepligtige bliver derfor hele tiden kontrolleret for om de har styr på deres ting, både tidligt om morgenen, samt løbende igennem dagen. De værnepligtige har i den første uge først fri ved tiden, og dagen startes omkring klokken 7.00, hvor der skal være spist og de værnepligtige skal stå klar på deres stuer til kontrol (Værnepligten.dk 1). 17

21 Den første måned af værnepligten er den hårdeste både i form af lange arbejdsdage, samt de mange nye fag de værnepligtige præsenteres for. De værnepligtige skal derved hurtigt tilegne nye færdigheder, da værnepligten er meget komprimeret, og det anbefales at de værnepligtige er i god form inden de starter. I den første måned ligges der især vægt på våbenuddannelse, der sætter de værnepligtige i stand til at anvende hærens geværer. Dernæst er eksercits, et gennemgående element, hvor de værnepligtige lærer at marcherer korrekt, samt at se korrekte ud i forhold til deres uniform og støvler (Værnepligten.dk 2). Dernæst er den første måned også præget af uddannelse indenfor førstehjælp og ikke mindst feltuddannelse, hvor de værnepligtige uddannes i, hvordan de bevæger sig i terrænet og i formationer, hvilket giver et indblik i, hvad de professionelle soldaters arbejde består af. Værnepligtens opbygning indeholder yderligere feltture, hvor de værnepligtige overnatter flere døgn ude i felten, samt en bykampsuddannelse. Værnepligten indeholder flere uddannelseselementer, hvor signaltjeneste, orienteringslære, CBRN 2 og BMR 3 ligeledes indgår, hvilket danner rammerne for den samlede værnepligt (Værnepligten.dk 2). De værnepligtige ved 2. Eskadron og 4. Deling har derved allerede gennemført seks ugers værnepligt i forhold til den uge, hvor indsamlingen af primære data fandt sted, og derved har de gennemført de hårdest uger af uddannelsen og fået et kendskab til det militære system. Bedømmelse og karaktersystem Når værnepligten afsluttes gives der en samlet karakter for gennemførslen. Den skala som den samlede karakter gives ud fra er et specielt bedømmelsessystem, dette er ens for alle regimenter der tilbyder værnepligten ved hæren, hvor C3 er den dårligste og A1 er den bedste (Værnepligten.dk 3). Bogstaverne A, B og C er udtryk for brugbarheden af den enkelte værnepligtige. Det er herved et udtryk der benyttes som en samlet vurdering af den værnepligtiges fysiske evner, hvor god denne er til at lære og forstå militære fag og agerer under pressede situationer. Det danner altså baggrunden for det udviklingspotentiale den enkelte værnepligtige har som soldat og tager udgangspunkt i både de fysiske og psykiske aspekter (Værnepligten.dk 3). 2 Kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart 3 Brand, miljø og redning 18

22 Tallene 1, 2 og 3 er udtryk for forhold i tjeneste og er herved en vurdering af den værnepligtiges holdning og hvordan denne har været. Derved bygger det yderligere på om den værnepligtige har tilegnet sig en militær mentalitet, samt modenhed i løbet af perioden. Bedømmelsen dækker videre over, hvor gode samarbejdsevner den værnepligtige har med andre værnepligtige, samt de ledere den værnepligtige omgås. Derved er bedømmelsen en samlet vurdering af den værnepligtiges tilegnede forståelse for det militære system og den militære kultur (Værnepligten.dk 3). De værnepligtig kan herved opnå én af følgende karakter i forhold til ovenstående afsnit: Karaktersystemet skal ses som to lige vægtede bedømmelser, der gives med udgangspunkt i den værnepligtiges brugbarhed og forhold i tjeneste, og middelkarakteren er herved B2. B2 er det minimumskrav der ligger til grunde for en videre karriere ved hæren. Er der en høj andel værnepligtige som søger videre indenfor hærens uddannelser kan B2 i nogle tilfælde ikke være nok, da hæren løbende tilpasser sin rekruttering af personel, hvorved de værnepligtige med bedst karakter rekrutteres først (Værnepligten.dk 3). Udover selve karakteren gives der en bedømmelse i forhold til egnethed. Der gives to vurderinger af egnethed i forhold til reaktionsstyrkeuddannelse, hvorved man bliver uddannet professionel soldat og i forhold til den grundlæggende sergentuddannelse, hvorved man bliver uddannet sergent. Denne vurdering ligger sig meget op af den givne karakter, og den værnepligtiges egnethed kan have følgende fire udfald ikke egnet, tvivlsom egnet, egnet og meget egnet (Værnepligten.dk 3). De værnepligtige bedømmes af en delingsfører og denne kan være premierløjtnant, sekondløjtnant eller løjtnant, samt i særlige tilfælde en oversergent. Det er herved delingsføreren der udarbejder bedømmelsen af den værnepligtige. Den samlede bedømmelse vil i høj grad være baseret på de sergenter der indgår i delingen, og specielt den pågældende sergent der er gruppefører for den værnepligtige, da denne er nærmeste foresatte (Værnepligten.dk 3). De værnepligtige bliver igennem hele forløbet bedømt. Idet der kan være værnepligtige i hver deling kan det være svært for gruppeførerne og delingsføreren at huske alle, og derfor noteres det i en plus- minus mappe hver gang der gøres en observation omkring en af de værnepligtige. De 19

23 observationer der gøres omkring de værnepligtige føres ind i en logbog omhandlende hver enkelt værnepligtig, hvor der yderligere fremgår et billede af den værnepligtige og dennes medarbejdernummer. Når delingsføreren ikke er tilstede er det næstekommanderende der har kommandoen, og denne kan ligeledes have indflydelse på den samlede bedømmelse. Det vil især være omkring det stueeftersyn der laves hver morgen, at gruppeførerne gør sig mange observationer, både i forhold til rengøring af stuen, men også i forhold til oplægning af tøj, udrustningen og vedligeholdelse af denne, samt personlig soignering (Værnepligten.dk 3). Den samlede bedømmelse skrives af delingsføreren efter fire måneder, hvor der vil blive taget udgangspunkt i logbogen omhandlende den enkelte værnepligtige, hvor løbende observationer er gjort. Det er derved den daglig præstation og fremtræden i tjenesten der er gældende for den samlede bedømmelse (Værnepligten.dk 3). Den gode bedømmelse Det er vigtigt at opnå en god bedømmelse af sin delingsfører for at kunne forsætte med en karriere ved hæren, dette er gældende for alle de uddannelser hæren tilbyder, og den værnepligtige skal derfor være opmærksomme på en række forudsætninger før og under værnepligten (Værnepligten.dk 4). Den værnepligtige skal klarlægge sit ambitionsniveau allerede inden starten på værnepligten, herved kan det gøres klart for både de andre værnepligtige og mellemlederne, at den pågældende værnepligtig ønsker en videre karriere i forsvaret. Det er yderligere vigtigt, at den værnepligtige er kontinuert i sine præstationer og giver udtryk for ønsket om en forsat karriere ved hæren (Værnepligten.dk 4). Den første måned af værnepligten afholdes der en tiltrædelsessamtale med delingsføreren, hvor det er muligt at forventningsafstemme, hvad den pågældende værnepligtige ønsker at opnå med værnepligten. Det er her vigtigt, at give udtryk for ambitionsniveauet således at den pågældende delingsfører, samt gruppeførerne er opmærksom på den pågældende værnepligtige (Værnepligten.dk 4). For at delingsføreren og gruppeførerne har et godt syn på den værnepligtige, betyder det allerede fra første dag meget, hvordan den pågældende agerer. Derved forventes det, at man fra første dag agerer som en rigtig soldat, og er villig til at lære af sine fejl (Værnepligten.dk 4). 20