Snerydning iværksættes i henhold til bilag 1, som beskriver det politisk besluttede serviceniveau i Randers Kommune.

Transkript

1 ARBEJDSANVISNING FOR SNEPLOVKØRSEL 1. GENERELT 1.1 Udkald Snerydning iværksættes i henhold til bilag 1, som beskriver det politisk besluttede serviceniveau i Randers Kommune. Plove udkaldes af hovedvagten eller bagvagten efter normal procedure. Der udkaldes enten til saltning, kombikørsel eller plovkørsel. Chaufføren giver i fornødent omfang melding til bagvagten om snelagets tykkelse, om fygning og om evt. drivedannelser. Alle plove kan blive beordret til snerydning på veje i hele kommunen, og således ikke kun på normalruten. Snerydning fortsætter indtil snefald eller fygning er ophørt, og alle færdselsarealer er ryddet, eller snerydningen beordres indstillet. 1.2 Generelt om udførelse Ansvar Vognmanden er alene ansvarlig for skader forårsaget under kørslen, herunder også for skader forvoldt på tredie mand med det udleverede materiel. Kommunikation Det primære kommunikationsmiddel mellem chauffør og hovedvagt/bagvagt er mobiltelefon. Alle lastvogne, der deltager i vintertjenesten, skal derfor være udstyret med en mobiltelefon. Mobiltelefonnummeret til den enkelte lastvogn på den enkelte rute er anført i skemaer i vintermappen. Bagvagten skal have besked om alle stop, uanset om disse skyldes nedbrudt materiel eller andre ufrivillige stop, og om alle øvrige uregelmæssigheder. Ruten må ikke forlades uden besked til bagvagten, som da skal have iværksat evt. anden løsning. Dette gælder også ved store snemængder og ingen fremkommelighed. Chaufførskift må kun foretages på ruten eller på salthallen. Bagvagten skal have besked ved chaufførskift.

2 Ved kolonnekørsel sker kommunikation mellem plov nr. 1 og de øvrige plove gennem et internt radioanlæg eller over mobiltelefon. Plov nr. 1 kommunikerer med bagvagten og kommunikerer videre med de øvrige plove i kolonnen. Plov nr. 1 er leder af kolonnen. Hastighed Ved kørsel med sneplov skal hastigheden afpasses efter forholdene. Ved passage af bump og ejendomme tæt ved vejen skal hastigheden nedsættes. Anbefalet hastighed er 50 km/t under normale vej- og sneforhold. Al kørsel skal udføres i samme kørselsretning som den øvrige trafik, også på rasteog vigepladser. Vejkanter kan være afgrænset med kantsten eller med striber. På vejarealet findes heller afgrænset med kantsten, bump, skilte, dæksler og jernbaneoverskæringer. Disse elementer kan give stor skade på både sneplov og lastbil, hvis de påkøres. Store skilte o.lign. kan blive skadet betydeligt, hvis de rammes af en stor mængde sne kastet med høj hastighed. Der skal derfor udvises stor forsigtighed ved passage af sådanne elementer, og om nødvendigt skal hastigheden nedsættes. Det er af stor betydning, at sneplovschauffører kender de steder, hvor han for det meste rydder sne også for at begrænse skaderne på vejelementerne. Snerydning I inderside af kurver og ved oversigter må sneen ikke ophobes til gene for oversigtsforholdene. Hvis dette ikke kan undgås, skal bagvagten have besked herom for at kunne iværksætte anden indsats, evt. bortkørsel. Der må ikke kastes urimelige store mængder sne ind på tilgrænsende stier og fortove. Sneen skal tilstræbes oplagt langs kanten. Snerydning foretages i første omgang i kørespor og trafikbelastede svingbaner. Når disse arealer er ryddet, ryddes sekundære svingbaner, sidevejstilslutninger, spærreflader, buslommer og andre sekundære arealer på vejen. Snerydning skal altid foretages i samme kørselsretning som den øvrige trafik. Veje uden midterrabat og/eller midterheller På veje uden midterrabat og/eller midterheller foretages snerydningen således, at der først ryddes fra vejmidten i hver kørselsretning. Ploven skal have skubberetning mod vejkanten. Se tegning 1. For hver gennemkørsel flyttes trinvist ud mod vejkanten indtil kørebanen er fri for sne. Veje med midterrabat og/eller midterheller

3 På veje med midterrabat og/eller midterheller, hvor midterrabatten/hellen ikke er bred nok til oplagring af sne, udføres snerydning som på veje uden midterrabat. Se tegning 2. Veje med brede midterrabatter På veje med bred midterrabat, min. bredde ca. 4 m, og/eller brede midterheller, kan snerydningen foretages, således at sneen for det inderste spor skubbes ud i rabatten. Ploven skal have skubberetning mod vejkanten. For hver gennemkørsel flyttes trinvist ud mod vejkanten indtil vejbanen er fri for sne. For alle vejtyper gælder, at på sidste tur ryddes så vidt muligt cm udover asfaltkanten/den hvide kantstribe, således at smeltevandet kan få frit afløb til rabatten. Fygning Ved fygning er visse strækninger mere udsat end andre for at fyge til. Indsatsen bør derfor være størst her for at undgå at vejen lukker. 2. UDFØRELSE 2.1 Sneplovkørsel Ved større mængder kan snerydning med kun en sneplov gøre det vanskeligt at komme i bund, fordi bilerne vil sprede den resterende sne. Derfor skal der på de bredere veje, med kørebane bredere end ca. 6,5 m, for det meste køres med 2 eller flere plove i kolonne. Plov nr. 1 skal følge ovenstående generelle anvisninger ved udførelse.

4 2.2 Kombikørsel Ved kombikørsel udføres der samtidig glatførebekæmpelse og snerydning. Glatførebekæmpelse ved større snefald foretages oftest, således at der først saltes præventivt før forventet snefald. Formålet hermed er at forhindre, at sneen klæber fast til kørebanen. Under snefald og fygning køres alene med sneplov. Når oprydningen er færdig, kan der saltes for at forhindre, at den tilbageblevne rest af sne/sjap skal fryse. Ved mindre snefald kan en enkelt kombikørsel fjerne sneen. Salt skal have tid til at virke. Derfor må der ikke køres med plov umiddelbart efter en saltning. Saltning må aldrig udføres for at fjerne snelag med en tykkelse større end 3 cm, idet sne kræver store saltmængder. Dette bevirker at sneen omdannes til en grødagtig masse, som giver dårligere forhold for trafikanterne. Overgang fra saltning til kombikørsel og sneplovkørsel afgøres af bagvagten efter at chaufføren har kontaktet bagvagten. Chaufføren skal vurdere om snefaldet har nået et omfang, hvor sneen er begyndt at lægge sig. 2.3 Kolonnekørsel Ved kolonnekørsel dannes kolonnen af 2 eller flere sneplove, som kører forskudt for hinanden. Alle sneplove i kolonnen skal følges ad under snerydningen. Afstanden mellem sneplovene skal være cm. Formålet med kolonnekørsel er hurtigt at få ryddet kørespor for sne. Kolonnen formeres efter aftale med bagvagten. Forskydningen mellem sneplovene skal være lidt mindre end en lastbils bredde. Den bagerste sneplov kører nærmest kørebanekanten. Se tegning 1, 2 og 3. Plov nr. 1 er leder af kolonnen. De enkelte sneplove aftaler indbydes, hvem der kører hvor i kolonnen. Når kørespor er ryddet, ryddes sekundære arealer uden at sneplovene behøves at følges ad. Bagvagten træffer afgørelse om hvornår og hvilke plove, der skal udskilles. 2.4 Kolonnekørsel og kombikørsel samtidigt I tilfælde af samtidig kolonnekørsel og kombikørsel skal kombibilen køre som den bagerste bil nærmest kørebanekanten. Som ved anden kolonnekørsel skal sneplovene i kolonnen følges ad.

5 Spredebilledet indstilles så hele kørebanearealet saltes. 3. MATERIEL 3.1 Generelt Forud for hver vintersæson er materiellet blevet fordelt ud på de ruter, hvor den pågældende type vil have størst virkning. Materiellet må derfor ikke flyttes ruterne imellem. Lysførelse Ved udførelse af snerydning skal det gule rotorblink være tændt og synligt hele vejen rundt, og projektørerne skal være tændt og fremadrettet. Projektører må ikke virke blændende. Skær En sneplov kaster sneen ud fra kørebanearealet. Afhængig af typen kastes sneen kortere eller længere væk. Ved kørsel trykker sneen på ploven, hvorved denne presses mod kørebanen. Våd sne trykker mere på ploven end tør frostsne. Derfor skal skærets højde over vejbanen være større ved våd sne end ved tør frostsne. En effektiv snerydning kræver, at plovskæret er højdemæssigt indstillet korrekt i forhold til vejen. Højden skal altid indstilles efter forholdene, som kan ændres for hver gang ruten køres igennem. Der anvendes to typer skær: gummiskær og stålskær. For det meste anvendes stålskær. Bagvagten beslutter, hvornår der skal skiftes til gummiskær/sjapplov. Gummiskær anvendes ved løs sne og sjap. Gummiskæret skal akkurat røre belægningen for at være effektivt. Skæret skal indstilles, så det har samme højde over kørebanen i hele skærets bredde. Stålskær anvendes ved hård sne. Stålskær kan dog anvendes i alle typer sne. Almindeligvis indstilles skærhøjden til 16 mm frihøjde ved anvendelse af stålskær. Under kørslen skal chaufføren jævnligt kontrollere skæret for nedslidning. Et korrekt indstillet skær har en længere holdbarhed end et forkert indstillet. Slidte skær skiftes inden der sker skade på ploven. Skær skiftes af chaufføren. På salthallen findes skær, bolte og møtrikker samt trykluft og nødvendigt værktøj.

6 Ballast Ved kørsel med sneplov skal lastbilen være læsset med min. 5 ton ballast, som leveres af vognmanden. Saltsprederen må ikke anvendes som ballast. Ved midlertidigt stop for kombikørsel, og derfor alene sneplovkørsel, skal saltsprederens tud og drivhjul hæves. 3.2 Plovtyper Skråplov fast eller vendbar Den mest anvendte plovtype er skråplov. En skråplov kan være fast eller vendbar (også kaldet vendeplov). Vendeplove anvendes, hvor der er hyppige skift mellem rydning til begge sider. Spidsplov Spidsplov anvendes hovedsagligt på smalle veje, hvor der kun ryddes et spor. Spidsplov udleveres kun til de entreprenører, som måtte ønske dette. 3.3 Indsats af ekstra materiel Bortkørsel af sne I tilfælde af store snemængder kan lastbiler blive udkaldt til bortkørsel af sne fra byområder. Sneen vil blive læsset på lastbiler af andre læssemaskiner eller af sneslynge. Der bortkøres normalt aldrig sne fra landområder. I undtagelsestilfælde fjernes sneen fra skillerabatten mellem kørebane og smal cykelsti, og i vejkurver, hvor sneen er til gene for oversigten. I byområder kan sneen bortkøres fra busstoppesteder, fodgængerfelter, svingbaner i signalregulerede kryds og fra kørebaner, cykelstier og evt. fra fortove, hvor færdselsbanernes bredde er reduceret så meget, at det er til gene for en rimelig trafikafvikling. Beslutning om bortkørsel af sne skal ske under hensyntagen til tidspunktet på vinteren og til stadet af snerydning på kørebaner og stier/fortove. Alle chauffører skal give besked til bagvagten, hvis der skønnes behov for bortkørsel af sne. Udkald af lastbiler og læssemaskine foretages af hovedvagten efter indstilling fra bagvagten. Gummigeder Gummigeder kan indsættes efter behov på strækninger, hvor ledelsen skønner, at indsats er påkrævet, f.eks. ved kraftig fygning med fare for lukkede veje.

7 Alle chauffører skal give melding til bagvagten i god tid førend en vej er i fare for at lukke, således at der i tide kan indsættes ekstra materiel. Alle gummigeder udkaldes af bagvagten. Gummigeder anvendes som distriktsgeder og kan indsættes overalt i kommunen. Gummigeder skal kunne kommunikere med de øvrige sneplove på ruten og med bagvagten med mobiltelefon.