Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Anne Kirk, Atkins Danmark Helge Bay, Atkins Danmark Sammenfatning Atkins har for Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner udarbejdet et forslag til opgradering af regionalbanerne i Vestjylland. Baggrunden for forslaget var, at der ikke var nogen klar strategi for banerne i Midt- og Vestjylland, bortset fra at skinnelegemet skal moderniseres, og at et nyt signalsystem indføres omkring Disse tiltag vil i sig selv formentlig ikke medføre flere passagerer, og for at fastholde og øge passagertallet må der nødvendigvis ske en række passagervendte tiltag, der vil det gøre det mere attraktivt at rejse med toget. Tiltagene kan være flere tog, bedre stationer og ikke mindst kortere rejsetid. På kort sigt, dvs. indenfor ca år, foreslås mindre tilpasning af infrastruktur, etablering af nye krydsningsspor samt opgradering af hastigheden til 120 km/t, hvor dette ikke er tilfældet i dag. Trafikalt skal der sikres bedre sammenhæng mellem systemer, kortere skiftetider og omlægninger i ruter så lange skift minimeres eller undgås. Togsystemerne differentieres i regionale stoptog og hurtige regionale togsystemer med få stop (REX-tog eller IC-tog), som tilpasses i en grundkøreplan med timedrift eller ½- times drift. Dette gør det muligt at løfte kvalitet, regularitet, køretid og trafikudbud mærkbart. På længere sigt, dvs. 10 år og derover, udnyttes gevinsten af det nye signalsystem og gennemførte spormoderniseringer, således hastigheden kommer op på 140 km/t. Alle overkørsler foreslås sikret med bomanlæg, erstattet af niveaufri eller nedlagte krydsninger. På de passagertunge strækninger mellem Silkeborg-Herning og Vejle-Herning foreslås de mest kurverige strækningsafsnit udrettet og hastigheden generelt opgraderet til 180 km/t samt etablering af dobbeltspor på hovedparten af strækningerne. En helt ny dobbeltsporet bane til 180 km/t fra Århus til Silkeborg via Galten bør etableres, for at nedbringe rejsetiden mellem Vest- og Østjylland markant. Dette kan løfte banekapaciteten mærkbart og reducere køretiden så meget, at jernbanen kan komme til at konkurrere med biltrafikken på det udbyggede motorvejsnet. Der er ikke foretaget egentlig økonomiske beregninger egninger af investeringsbehovet på kort og lang sigt, og følgelig er der ikke gennemført samfundsøkonomiske beregninger. Disse bør gennemføres, når de implicerede kommuner har aftalt de strategiske mål for jernbanerne i Vestjylland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

2 Indledning Efter de seneste års udbygning af motorvejsnettet i Jylland og udsigt til væsentlig bedre forhold for den individuelle trafik i Vestjylland, er det blevet relevant at se på jernbanens rolle og muligheder som landsdelens væsentligste kollektive trafiktilbud. I den sammenhæng er det ikke længere urealistisk at tale om væsentlige forbedringer og udvidelser af jernbanenettets kapacitet i Vestjylland for at gøre banen konkurrencedygtig med motorvejsnettet. Jernbanen kan opnå de samme rejsetider som bilister, men det kræver, at rejsetiden for jernbanen forkortes på de vigtige forbindelser. Hvis ikke dette sker, vil relevansen af jernbanens tilstedeværelse mindskes, hvilket kan medføre beslutninger om banelukninger af regionale forbindelser i Vestjylland. Strækningshastigheden ligger i dag mellem km/t, men rejsehastigheden er generelt lav typisk omkring 60 km/t på grund af forholdsvis mange stop og jernbanerne må forventes at tabe markedsandele, når motorvejsnettet i området er udbygget. Figur 1: Kort over jernbanenettet i Midt- og Vestjylland i Bortset fra hovedstrækningen i Østjylland, er alle strækninger enkeltsporede og har en maksimalhastighed på km/t, undtaget Lemvigbanen og Thybanen hvor strækningshastigheden er ned på 75 km/t. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

3 Potentiale for flere passagerer? Passagervæksten på jernbanerne i Midt- og Vestjylland har siden 2005 været beskedent, tangerende til stagnation. Seneste passagertælling Vesttællingen fra 2009 viser dog en passagerfremgang på Arrivas strækninger i Region Midtjylland på godt 3,7% fra til dagligt påstigende passagerer, mens antallet af påstigere på DSB's Regionaltog Jylland-Fyn er faldet med 9,6% i den samme periode. Arriva s passagertal kulminerede allerede i 2005, hvor det nåede knap daglig passagerer, svarende til stadiet i 2009, umiddelbart efter at virksomheden havde indsat nye togsæt som afløsning af de gamle MR togsæt fra DSB-tiden. Dette svarer til ca. 6,5 mio. rejser årligt på Arrivas banenet. Tabel 1: Antal påstigende passagerer med tog hhv. Arriva og DSB - Kilde: Vesttælling 2009, tabel 2.1 Danmarks største infrastrukturforvalter Banedanmark er kommet med en hensigtserklæring om, at jernbaneinfrastrukturen allerede i 2020 vil være så udviklet, at det på det tidspunkt vil være muligt at fordoble passagertallet på jernbanen hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 7%. Regeringens ambition for jernbanen kalkulerer med en mere forsigtig ambition om en fordobling af transportarbejdet på jernbanen inden 2030 altså 10 år senere. Uanset hvilken vækststrategi der arbejdes efter, kræver det massive investeringer i hele det danske jernbanenet - også i det Midt- og Vestjyske, for at passagertallet øges med 5-7 % årligt. Det vurderes, at regionens største byer som Herning, Holstebro og Silkeborg vil kunne bidrage til en den største del af den ønskede passagerfremgang, såfremt de knyttes sammen med et mere tætmasket net af hurtige regionaltog til Østjylland. Antal passagerer på de største stationer i det Midt- og Vestjyske i 2009, sammenlignet med de største fem stationer, ses af nedenstående tabel. I alt indgår 167 jyskfynske stationer i passagertællingen. Trafiktællingen i 2009 i Jylland-Fyn Antal togpassagere (af- og påstigning) på en hverdag i rangorden 1 Aarhus H Ringkøbing Odense Brande Aalborg Vildbjerg Vejle Ikast Fredericia Aulum Herning Engesvang Holstebro Birk Centerpark Silkeborg Tarm Struer Lem Skjern Kibæk 224 Tabel 2: Antal togpassagerer på en hverdag - Kilde: Vesttælling 2009, Bilag 1, bilagstabel 1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

4 Giver bedre baner i Vestjylland mulighed for vækst? Økonomisk effekt for erhvervslivet Der er generelt en bred enighed om, at infrastrukturforbedringer er en væsentlig forudsætning for økonomisk vækst og et velfungerende erhvervsliv. Dansk Industri gennemførte i efteråret 2010 en vækstkampagne "Danmark som udviklingsland" med det formål, at styrke rammevilkårene for vækst og udvikling. Udvikling af den trafikale infrastruktur såvel nationalt som regionalt er helt afgørende for at styrke væksten, og DI's erhvervs-klimaundersøgelse påpeger, at 60 % af virksomhederne i Vestjylland mener, at styrkelsen af infrastrukturen har første prioritet. På landsplan er det under 50 % af virksomhederne, der har den opfattelse. For mange virksomheder vil det ofte være nødvendigt at rekruttere personale over et stort geografisk område. Eksempler på disse er vindmøllefabrikkerne Vestas i Lem/Ringkøbing og Siemens i Ikast/Brande, men også mindre virksomheder kan have fordele af at rekruttere over større afstande. Pendlingsafstanden har stor betydning, og det er svært at rekruttere personale, når transporttiden overstiger 1-1½ time pr. vej. Ligeledes må erhvervskoncentrationerne omkring Århus og i Trekantsområdet forventes at ville rekruttere personale i Vestjylland. Her kan gode og direkte togforbindelser være en løsning, især hvis det er muligt at benytte rejsetiden til arbejdsformål. Udviklingsmuligheder for uddannelsesinstitutionerne Når unge skal vælge deres fremtidige uddannelse indgår det i deres overvejelser, hvor let tilgængelig den pågældende uddannelsesinstitution er. For de unge studerende er det en billig og attraktiv måde at transportere sig med kollektiv transport. Uddannelsesstederne i Herning og omegn er i skarp konkurrence med uddannelsesinstitutionerne i Århus, netop derfor er det vigtigt at tilbyde en god pålidelig kollektiv trafik. Vurderingen er, at tiltag til forbedringer af den kollektive trafik vil have en afsmittende effekt på uddannelsesinstitutionerne i det Midt- og Vestjyske. Man kunne med fordel undersøge om det er muligt at samle en række uddannelsessteder i klynger eller Campus miljøer på tidligere stationsarealer i Skjern, Ringkøbing, Holstebro, eller hvor der er standsningssted ved jernbanen, f.eks. ved Birk Centerpark i Herning eller et nyt trinbræt ved EUC i det østlige Skjern. Effekt for bosætning Tilgang til god og hurtig infrastruktur har stor betydning for bosætningen i Vestjylland. Dette ses bl.a. ved at mindre landsbyer og landområder, hvor vejnet og adgang til kollektiv trafik er dårlig, er under affolkning. Processen forstærkes af butiks- og skolelukning, samt en stadig udtynding af lokale busruter. Flytningen sker overvejende til de større bysamfund i området, koncentreret omkring Herning-Ikast og Holstebro-Struer, og i mindre grad til Skjern og Ringkøbing. Byer der har gode veje og jernbaneforbindelser til disse områder, f.eks. Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Bording, er i langt mindre grad påvirket af fraflytning. Byerne oplever endda tilvækst som følge af lavere boligpriser, nærhed i lokalsamfundet samt mulighed for at komme til de store byområders mange indkøbsmuligheder, fritidstilbud og arbejdspladser. Nye byudviklingsprojekter bør sammentænkes med den kollektive trafik og så vidt muligt lægges stationsnært for at give disse nye bydele attraktive offentlige transportmuligheder. Et eksempel på et nyt byudviklingsområde, der bør sammentænkes med attraktive jernbaneforbindelser, er Gødstrup og Skibbild nordvest for Herning. Her vil der formentlig i relation til det nye regionshospital være behov for boliger og kollegier til de mange unge, der vil blive uddannet indenfor sundhedssektoren. Omkring Holstebro har Trafikstyrelsen undersøgt flere jernbanenære lokaliteter, som kunne have glæde af en station. Eksempelvis kan en ny station i Mejdal og genåbning af stationerne ved Sønderport og Tvis Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

5 samlet være med til at styrke den kollektive trafik i korridoren Holstebro-Herning, og knytte de største bysamfund i området tættere sammen. Diagonal korridoren Nord-Syd korridoren Øst-Vest korridoren Struer Lemvig Kibæk Hjerm Ulfborg Ikast Holstebro Vemb Bording Aulum Ringkøbing Engesvang Vildbjerg Lem Silkeborg Herning Skjern Svejbæk Brande Tarm Ry Thyregod Ølgod Skanderborg Give Tistrup Hørning Jelling Varde Viby Vejle Esbjerg Århus Tabel 1: Indbyggertal pr. 1. januar 2011 for bysamfund, der er betjent af jernbane i Midt- og Vestjylland. Kilde: Danmarks statistik Effekt for turismen Turisme er ét af de vigtigste erhverv i Vestjylland, især langs kystområdet ved Vesterhavet, men også inde i baglandet i form af fiskeri, naturoplevelser mm. Gæsterne er såvel danskere med eget feriehus, som nordmænd, svenskere og tyskere, der lejer feriehuse i området. Transporten til Vestjylland er alt overvejende i egen bil. Sommerhusområderne langs vestkysten er et attraktivt rejsemål for mange tyskere. En forbedring af de offentlige transportmuligheder langs den jyske vestkyst kunne f.eks. udgå fra Nieböll syd for grænsen, som nogen tog allerede gør, hvor IC-tog ankommer hver time fra Hamburg. Toget kan køre via Tønder - Esbjerg Skjern Ringkøbing Holstebro og eventuelt videre til Struer eller Thisted. En sådan direkte togforbindelse vil potentielt åbne op for et stort marked af turister, som ikke har tilgang til bil eller finder det for langt og dyrt at køre turen til Vestjylland. Pakkeløsninger til turisterne indeholdende togturen til og fra sommerhusområderne leje af bil/elbil/cykel, adgang til seværdigheder, klippekort til den lokale tog- og bustrafik o. lign. kan eventuelt indtænkes, som en del af de lokale strategiske planer for turistområderne. Et andet og interessant markedssegment som kunne støttes med direkte togforbindelser er weekend- og byturisme til byer som Skjern og Ringkøbing. En kombination af transport og hotelophold er attraktiv for især par, hvor børnene er flyttet hjemmefra eller seniorer, der ønsker en kort og intensiv mineferie i en anden landsdel. Kendetegnende for sådanne miniferier er, at hver gæst omsætter relativt meget i indkøb, måltider mm. Ved at forlænge visse Lyn- og Intercitytog mellem København og Esbjerg til eksempelvis Ringkøbing, vil det være muligt at tage fra København fredag eftermiddag og nyde aftensmaden i f.eks. Ringkøbing ca. 4 timer senere. En sammenhængende forbindelse på den vestjyske længdebane vil også være til stor gavn for lokale erhvervs- og uddannelsesrejsende til såvel korte ture og længere rejser med f.eks. skift mod øst i Esbjerg. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

6 Erfaringer af lignende områders jernbanetrafik Forholdene i Vestjylland kan overordnet sammenlignes med andre tyndere befolkede områder, hvor der findes erfaringer med forbedring af lokal- og regionalbanedækning. I det følgende opridses kort tiltag og erfaringer fra tilsvarende områders kollektive trafik på jernbanen. Regionsbaner på Sjælland Det nye jernbaneselskab i Region Sjælland, Regionstog A/S, blev dannet 1. januar 2009 ved en fusion af Vestsjællands Lokalbaner A/S, Lollandsbanen A/S og Østbanen, og består i dag af Østbanen, Lollandsbanen, Odsherredsbanen og Tølløsebanen. De senere år har der været en række tiltag for forbedring af jernbanenettet, herunder omfattende investeringer i infrastruktur samt nyt materiel, udvidelse af køreplanerne til ½-timesdrift og mere gennemskuelighed via indførelse af R-netskonceptet, der sikrer bedre sammenhæng mellem bus og tog. Investeringerne i infrastruktur og nye tog på jernbanestrækningerne i Vestsjælland, medførte i 2010 en stigning på ca flere passagerer årlig svarende til i alt 3,2 mio. rejser årligt med Regionstogs baner. Tilsvarende har udviklingen på Lollandsbanen været meget positiv med en stigning i passagertallet på ca kunder i 2010, svarende til en stigning på ca. 8%. Skånetrafikken Skånetrafikken blev oprettet i 1999 i forbindelse med, at Skåne blev en region. Siden da er antallet af rejser med den kollektive trafik i Skåne mere end fordoblet. Og fremtidsprognosen er klar og tydelig stadig flere skåninge lader bilen stå til fordel for den kollektive trafik. Bustrafikken i Skåne er steget 33 % fra 2000 til 2007, svarende til 4,2 % om året. Togtrafikken er steget endnu kraftiger. I perioden er den steget med 66 %, takket være hyppigere afgange, korte rejsetider og nyt materiel. Befolkningstallet i, og afstandene imellem, de største byer i Region Skåne er meget sammenlignelig med de største byer i Vest og Midtjylland. De svenske erfaringer på området har netop derfor stor interesse for Vest og Midtjylland, da Skåneregionen er lykkedes med at få den kollektive transport til at vokse kraftigt og samtidig styrke sammenhængskraften i regionen. Bl.a. er rejsetiderne mærkbart hurtigere med gennemsnitlig rejsehastigheder på km/t mellem de største relationer, end for tilsvarende afstande i Midt- og Vestjylland, der ligger på ca km/t. Dette har haft en positivt effekt for erhvervspendling. Lokalbaner i Slesvig Jernbaneselskabet AKN Eisenbahn AG (Altona - Kaltenkirchen Neumünster) er en privat lokalbane, der strækker fra det nordlige Hamburg og op i Slesvig-Holsten på i alt 5 linjer. AKN kører dieseltog med en hastighed på op til 100 km/t på det i alt 260 km lange jernbanenet og med en frekvens på kun 10 minutter på den mest passagertunge del. I forhold til banens størrelse, er succesen på AKN til at få øje på. Passagertallet har været konstant stigende i de sidste 25 år. Passagertallet steg f.eks. fra 2007 til 2009 fra 11,8 til 12,4 millioner passagerer årligt på et 260 km banenet. Til sammenligning kører Arriva med et stagneret passagertal på 6,5 millioner passagerer årligt på et 587 km jernbanenet. Det er ikke størrelsesforskellen der er interessant, da AKN kører til et storbymiljø, men mere passagerudviklingen med stigninger på nye passagerer årligt på et jernbanenet, der primært er enkeltsporet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

7 Bedre sammenhæng mellem systemerne Situationen i dag Jernbanenettet i Vestjylland har i mange år være forsømt i forhold til det øvrige Danmark, når det gælder nedbringelse af rejsetid, forbedringer af infrastruktur, stationer og direkte togforbindelser. Konsekvensen er, at passagervæksten er minimal og på visse strækninger ligefrem stagnerende. Skal udviklingen vendes, må der nødvendigvis satses på at bringe jernbanenettet i Vestjylland op til national standard. Jernbanetrafikken i Vestdanmark karakteriseres ved at betjene stamlinjerne, som de har været kendt over de seneste 50 år. Indtil 2002 var DSB ene om at gennemføre denne trafik, hvorefter Arriva overtog en stor del af sidebanetrafikken i Midt- og Vestjylland. Togtrafikken består primært af regionaltog på Banedanmarks strækninger drevet af Arriva og DSB, hvor togenes hastighed ligger mellem 100 og 120 km/t. Sekundært kører DSB IC-togforbindelser fra Struer via Herning til København, som en integreret del af regionaltrafikken. Hertil kommer Midtjyske Jernbaner, som driver Lemvigbanen med lokaltog mellem Vemb og Thyborøn. Jernbanestrukturen i Vestjylland kan opfattes som tre grundlæggende korridorer: Øst-Vest-korridoren: Ringkøbing - Herning - Århus Diagonal-korridoren: Struer - Holstebro - Herning - Vejle Nord-Syd-korridoren: (Thisted) - Struer - Ringkøbing - Esbjerg - (Niebüll) Baneforbindelserne eksisterer i dag, men er ikke trimmet til at blive betjent på en måde, som er attraktiv for pendlerne og andre rejsende. I dag er der indlagt lange skiftetider i mange rejserelationer, der gør, at banen ikke er konkurrencedygtig over for såvel bus- som biltrafik. Selvom banerne set med nutidens øjne har et ret kroget forløb, så udelukker det ikke en effektiv og konkurrencedygtig trafikbetjening. Med forholdsvis begrænsede midler bør trafikudbuddet kunne optimeres. Bedre rejseoplevelse Togrejsen skal for den daglige rejsende opleves som stabil, komfortabel og generelt positiv oplevelse. Tiden i toget skal føles som plustid, hvor man frit kan vælge imellem at arbejde, læse, hvile sig eller blot kigge ud af vinduet. I myldretid og weekendtrafik er togene på visse strækninger, især Herning-Holstebro og Silkeborg-Aarhus ofte overfyldte med stående passagerer, hvilket påvirker oplevelsen af togrejsen. Overfyldte tog kombineret med dårlig komfort giver en særlig dårlig oplevelse. Regularitet og kvalitet skal generelt være i top og frekvens og hastighed skal op for pendlerkorridorerne, hvis toget i fremtiden skal blive mere konkurrencedygtigt med vejtrafikken. Dette kræver moderne tog, og at infrastrukturen opgraderes til en højere kapacitet. Bedre stationer og terminaler Skift i den kollektive trafik er ofte nødvendige for mange rejsende, men skiftet i sig selv er sjældent med til at forbedre rejseoplevelsen. Derfor er det afgørende at stationer, hvor der kan foretages skift fra tog til tog eller bus, er udrustet med faciliteter, så de rejsende ikke oplever opholdet som tidsspilde. Derfor bør de vigtigste skiftestationer opgraderes til egentlige trafikterminaler. På trafikterminalen samles forskellige trafikmidler, hvorimellem der etableres lette skifte-forhold. En trafikterminal kan i udlandet være forsynet med mange forskellige tilbud, som letter opholdet og gør det muligt at udnytte en eventuel ventetid bedre. Der er etableret et forretningsmiljø, der på en gang tilbyder Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

8 indkøb og udvalgte serviceydelser. Desuden giver personalets tilstedeværelse en naturlig tryghed på terminalen. For Vestjylland er det mest oplagt at etablere terminaler i Herning, Skjern, Ringkøbing, Holstebro og Struer, hvor følgende faciliteter kan prioriteres: Korte skiftetider imellem tog og bus Overdækkede korte skifteafstande mellem tog,bus og taxi Højt niveau af trafikinformation via skærme Niveaufrie adgangsforhold Overdækket cykelparkering Korttids-bilparkering eller 'Kiss & Ride' afsætningsplads Overvåget pendlerparkering 'Park & Ride' med overskuelige gangafstande Trygge miljøer ved hjælp af transparente vægge og lys Behagelige ventefaciliteter i overdækket miljø med udvalgte små forretninger Fri internetadgang Mulighed for fritidsaktiviteter som fitnesscenter Bedre skifteforhold mellem tog Skjern, Herning og Holstebro er i dag vigtige skiftestationer, hvor det er muligt at opnå forbindelse til flere destinationer, men ofte med lange skiftetider. Her er det vigtigt at skiftet kan ske let og hurtigt uden lange opholdstider. Tog og perroner skal være let tilgængelige uden trin, for at lette adgangen for ældre og barnevogne. Desuden skal togafgangene have en høj rettidighed og en højere frekvens, for at sikre problemfrie togskift. Figur2: Eksempel på rutekort for Vestjylland, der viser at Holstebro, Herning, Ringkøbing og Skjern kan blive fremtidige trafikterminaler for tog i 3-5 retninger. I Vestjylland har udliciteringen til Arriva medført en forværring af overgangstiderne på skiftestationerne. Et godt eksempel på dette er i Herning, hvor DSB s tog afgår mod Vejle og Holstebro i minuttal 03-04, og Arrivas tog fra Århus ankommer enten minuttal 47 (stoptog) eller 08. Det betyder f.eks., at rejsen Århus- Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

9 Holstebro tager 132 min., mens returrejsen kun tager 110 min. Mod Skjern er det lige så slemt, her afgår tog i minuttal 49 og ankomst fra Skjern sker i minuttal 19. Altså en særdeles dårlig koordination mellem de to togsystemer, som forringer attraktionen ved togrejsen. Desuden er mindre stationer blevet klemt mellem togoperatører, idet stationer som Viby, Hørning og Hjerm kun betjenes af Arriva-tog, mens DSB-lokaltog kører forbi stationerne. Bedre samordning med den regionale og lokale bustrafik Et nyligt opstået samarbejde mellem Arriva og Midttrafik sætter fokus på behovet for bedre sammenhæng mellem tog- og bussystemerne i det Midt- og Vestjyske. Mix-tur er et samarbejde mellem to af Danmarks største kollektive trafikselskaber, Arriva Tog og Midttrafik. Pilotprojektet Mix-tur, der havde start i september 2010 og løber til august 2012, arbejder på for at få mere sammenhængende køreplaner, hurtigere skift, mindre ventetid, pålidelig information, forbedret service og nye innovative tiltag mellem bus og tog på strækningen mellem Århus og Herning. Det direkte formål med Mixtur er bedre rejser med passagerernes oplevelse i centrum. Tiltaget minder en del om R-netskonceptet, som Movia, DSB-tog og DSB S-tog har haft stor succes med på Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

10 Strategi for Øst-Vest korridoren I det følgende skitseres forslag til optimering af strækningerne mellem Aarhus Skanderborg Silkeborg Herning Skjern og Skjern Ringkøbing, i undersøgelse defineret som Øst-Vest korridoren, på kort (5-10 år) og lang sigt (10 år og derefter). Især strækningen mellem Aarhus og Herning er karakteriseret ved at være den mest passagertunge strækning af de tre undersøgte korridorer. Driftsformen i dag Fra køreplanskiftet i 2010 blev det ene af de to tog Herning - Århus ændret til et Regionalt Eksprestog (REXtog). Efter ønske fra Trafikstyrelsen får de 4 større stationer (Herning, Ikast, Silkeborg og Ry) hurtigere forbindelser på bekostning af de 7 mindre stationer (Birk Center-park, Hammerum, Bording, Engesvang, Svejbæk, Laven og Alken), hvor REX-toget er gennemkørende. De små stationer betjenes nu kun med 1 tog i timen mod tidligere 2. REX-toget kører i dagtimerne på hverdage, resten af tiden er det stoptog i timedrift. Forbindelsen fra Skjern til Herning viderefører med det langsomme togsystem mod Århus (stoptog) en gang i timen. Derved får Vestjylland ikke gavn af de hurtigere REX-tog fra Herning til Århus, hvilket er en klar ulempe. Yderligere er skiftemulighederne i Herning forbundet med lange ventetider mellem Arrivatog og DSB s tog. Den dårlige koordination mellem de to togsystemer, svækker Herning som trafikknudepunkt og mulig terminal. I aftentimer og weekend køres i 2-timesdrift. Strækningen fra Skjern til Ringkøbing betjenes i dag med cirka 1 tog i timen, i weekenden dog kun hver anden time. Rejsende mellem Ringkøbing mod Herning og Århus skal skifte i Skjern med heraf følgende varierende skiftetid på minutter. Den samlede rejsetid Ringkøbing Herning er derfor af længere varighed end den direkte X-bus 952 og bus 15 Ringkøbing-Videbæk-Herning. Tiltag med kombinationen stoptog og REX-tog der i dag er etableret på den eksisterende infrastruktur, tillader ikke betjening med 3 tog i timen på grund af manglende krydsningsspor mellem Skanderborg og Silkeborg. Den oprindelige betjening i ½-times drift kunne således ikke bibeholdes samtidig med et nyt REXtog. En ulempe for mindre stationer med 1 tog i timen er, at potentialet for flere pendlere udhules som følge af konkurrencen med vejnettet. Der må forventes en øget fraflytning, som undergraver de mindre bysamfunds overlevelse, da tilflyttere ofte ser på kvaliteten af det kollektive trafiktilbud. Tiltag på kort sigt De nuværende ruter udbygges således, at de styrker pendling til og fra arbejdsplads og uddannelsesinstitutioner i området. Dette kan ske bl.a. ved at indsætte flere lokale tog i morgen- og eftermiddagstimerne, således at frekvens øges bedst muligt til omkring en halv time mellem hvert tog på hverdage. I weekender vurderes timedrift foreløbig som tilstrækkeligt. Togsystemerne mellem Århus-Herning-Skjern-Ringkøbing udvides til to ruter i timen (stop-tog og REX-tog), dog for hvert andet tog med skift i Skjern. Herved kan skift i Herning og Skjern undgås. Mellem Århus og Silkeborg indføres yderligere et stoptog, således der køres i halvtimes drift. REX-toget ophører med standsning i Viby, Hørning og Ry, og foreslås betjent med materiel af IC3-lignende standard med god komfort for længere ture. Driftsformen er skitseret på figur 3. Strækningshastigheden på banerne mellem Skjern Herning Silkeborg og (Varde) - Skjern - Ringkøbing øges til minimum 120 km/t i forbindelse med spormoderniseringsopgaverne. Krydsningsstationer der anvendes fast i køreplanen, forlænges for samtidig indkørsel. Nye krydsningsstationer etableres hvor der er behov, fx mellem Skanderborg Ry og Skjern Ringkøbing, således køreplanen kan gennemføres med minimum af ventetid. Endelig lukkes mindre vej- og markoverkørsler så vidt muligt eller erstattes af automatisk bom- og blinkanlæg, således hastigheden kan sættes op til 120 km/t. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

11 Med relativt begrænsede investeringer vurderes det, at der kan etableres en trafik svarende til Svendborgbanen eller Frederiksværkbanen, hvor der i dag køres 3 tog i timen på enkeltsporede baner. Trafikstyrelsen har tidligere undersøgt passagergrundlaget for etablering af nye standsningssted ved Ringkøbing Syd, Skjern Øst, Funder og Sejs. Kombineret med to togsystemer i timen (stop-tog og REX-tog), kan der være fornuft i at åbne disse stationer med betjening af stoptog. Anlæg af nye holdesteder i relation til byudviklingsområder kan derved samordnes optimalt. Figur 3: Køreplansstrukturen er her vist med antal afgange pr. time pr. retning på hverdags dagtimer mellem Ringkøbing Herning Århus, samt forslag til forbedret køreplansstruktur på kort og på lang sigt. Tiltag på lang sigt Skal rejsetiden nedbringes markant mellem Vest- og Østjylland, er det nødvendigt at gennemføre større forbedringer og på visse steder nyanlæg af bane. I dag tager turen fra Ringkøbing til Århus ca. 3 timer med tog (ca. 160 km) og med bil ca. 2 timer (ca. 130 km), køretiden for tog skal derfor afkortes markant, for at være konkurrencedygtig i forhold til bilen. Det vurderes, at omfattende opgradering af strækningen mellem Herning og Århus vil give det største bidrag til rejsetidsreduktion. Strækningen mellem Herning og Silkeborg udbygges helt eller delvist til dobbeltspor og hastighed opgraderes til 180 km/t. Overkørsler nedlægges kombineret med vejomlægninger og strækningen mellem Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

12 Bording og Funder udrettes via Pårup. Den nuværende strækning op over Engesvang kan overvejes nedlagt helt og erstattes af en ny station i Pårup. Mellem Silkeborg og Århus anlægges en helt ny dobbeltsporet strækning til 180 km/t, som betjenes med hurtige regionaltog med IC3, IC4 eller nyt elektrisk materiel. Samtidig kan bysamfundene Linå (eller Voel), Låsby, Galten, Skovby, Harlev og Brabrand betjenes med et stoptog eller letbanetog. Strækningen kan for hovedparten af forløbet placeres langs motorvejen, og kan føres ind til Silkeborg via gammelt trace fra Langåbanen via Resenbro. Trafikomfanget kan være et stoptog-system i halvtimes drift og hurtigtogssystem i halvtimesdrift, suppleret med ekstra tog i myldretid. Kapaciteten på strækningen bør være mindst 6 tog i timen i hver retning. Figur 4: Forslag til opgradering af jernbanen mellem Herning og Silkeborg, samt mulig linjeføring af en ny strækning mellem Silkeborg Brabrand (- Århus). En optimeret linjeføring vil kunne afkorte rejsetiden Århus - Herning - Ringkøbing betydeligt, fra i dag på knap 3 timer til ca. 1½ time, og dermed være et konkurrencedygtigt alternativ til bilkørsel. Også relationerne Aarhus Herning samt Herning Ringkøbing vil opleve markant forbedret rejsetider jf. tabel 3. Ny direkte og dobbeltsporet bane fra Århus via Brabrand og Galten til Silkeborg er allerede foreslået i Folketinget og er modtaget positivt. Forslaget er udsprunget af Århus letbaneprojekt som en senere etapeudbygning. Det er dog endnu ikke afgjort om det skal være en letbane eller en fjernbane. Køretider 2011 Kort sigt Lang sigt REX Stoptog REX Gevinst Stoptog Gevinst REX Gevinst Stoptog Gevinst Århus - Silkeborg Silkeborg - Herning Herning - Skjern Skjern - Ringkøbing - 19½ 18½ -1 * 2 16½ -3 * 2 Ophold ekstra tillæg Sl: 3 Sl: 3, Hr: 1 Sj: 19 Sl: 2 Hr*: 4 Sj: 2 Århus - Herning 1:19 1:39 1:14-5 1: : :05-34 Århus - Skjern - 2:19 1: : :11-1:08 1:42-37 Århus - Ringkøbing - 2:57 2:06 * 3-51 * 2 1:30 * 3-1:27 * 2 Herning - Ringkøbing - 1:17 0:48 * 4-29 * 2 0:43 * 4-34 * 2 Tabel 3: Estimerede køre- og opholdstider på kort og lang sigt for delstrækninger (øverst) og længere stræk (nederst) er beregnet på grundlag af en RailSys-model af de undersøgte baner. *) Ophold i Herning er sat til 4 min. for at muliggøre togmøde med togskifte mellem Øst-Vest- og Diagonalbanen. *2) Forbindelse til Ringkøbing med skift i Skjern er indtænkt, men skiftetid er usikker. *3) En bilrejse i 2011 fra Århus til Ringkøbing tager ifølge GoogleEarth i tid: 2:08. *4) X-Bus 952X kører Herning Ringkøbing på 51 min. Sl: 2 Hr*: 4 Sj: 2 Sl: 1 Hr*: 4 Sj: 2 Sl: 1 Hr*: 4 Sj: 2 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

13 Strategi for Diagonal korridoren I det følgende skitseres forslag til optimering af strækningen mellem Vejle Herning Holstebro Struer, i undersøgelsen defineret som Diagonal korridoren, på hhv. kort (5-10 år) og lang sigt (10 år og derefter). Strækningen er en vigtig forbindelseslinje diagonalt gennem Jylland, som knytter store bysamfund i Vestjylland og Midtjylland sammen med Trekantsområdet, Fyn og Sjælland. Driftsformen i dag Strækningen betjenes grundlæggende i dag med 1 tog i timen i fast minuttal, skiftevis med regionaltog og Lyntog i 2-timersdrift. Togene kører til/fra Fredericia af DSB som regionaltog (fortrinsvis MR-sæt) eller København som Lyntog (IC3-sæt) med standsning på alle stationer. På delstrækningen Struer Holstebro kører endvidere Arrivas regionaltog mod Ringkøbing Skjern med 1 tog i timen i faste minuttal (dog kun hver anden time i weekenden), og betjener Hjerm station. DSB's tog gør normalt ikke ophold her. På delstrækningen Holstebro Herning køres der i supplerende tog morgen og eftermiddag på hverdage, for at sikre plads til de mange pendlere på denne strækning. Strækningen hører i dag til det sekundære hovedbanenet og er løbende blevet opgraderet og senest gennemgribende spormoderniseret i I løbet af 1970 erne blev der nedlagt et større antal stationer (Sønderport, Tvis, Skibbild, Kølkær, Fasterholt, Farre, Gadbjerg og Grejsdal) på strækningen som følge af faldende passagertal. De fleste af stationerne fungerer stadig som fjernstyrede krydsningsspor (Sønderport og Farre undtaget), men perroner og passagerfaciliteter er fjernet. Hele strækningen er enkeltsporet, og hastigheden er generelt udlagt for 120 km/t, bortset fra afsnittet Give Jelling, hvor hastigheden er nedsat til 110 km/t og afsnittet Jelling Vejle der er nedsat til 70 km/t på grund af mange kurver i Grejsdalen. På delstrækningen Herning Brande blev der flere steder reserveret areal for udbygning til dobbeltspor, men dette er aldrig blevet gennemført. Tiltag på kort sigt De nuværende ruter foreslås udbygget således, at de styrker pendling til og fra arbejdsplads og uddannelsesinstitutioner i området, samt at sikre bedre skiftemuligheder i knudepunkterne Holstebro og Herning end det er tilfældet i dag. Dette kan ske ved at opbygge et robust regionaltogssystem med faste minuttal, så der kører 2 tog i timen i dagtimerne og i 1 tog i timen om aftenen og i weekenden. Lyntogstrafikken Struer-København bør adskilles helt fra regionaltogssystemet, og køre i egne minuttal og med færre stationsophold på strækningen Vejle-Herning og Herning-Holstebro, og dermed nedbringe køretiden yderligere mellem relationerne i Nordvestjylland og Hovedstadsområdet. En klar adskillelse mellem regionaltog og fjerntog vil også have den fordel, at systemerne hver især bliver mere robuste. Forsinkelse forårsaget af en hændelse i Hovedstadsområdet, vil f.eks. ikke påvirke et stort antal pendlere mellem Herning og Holstebro. Yderligere må det forventes, at rejseoplevelsen og arbejdsroen i fjerntoget bliver bedre, idet toget ikke længere udveksler passagerer på mindre stationer. Strækningshastigheden bør gradvis øges til km/t i forbindelse med nedlæggelse af tilbageværende overkørsler. Krydsningsstationer der anvendes fast i køreplanen, forlænges for samtidig indkørsel. Nye krydsningsstationer etableres hvor der er behov, fx mellem Holstebro Tvis og Jelling Grejsdal, således køreplanen med halvtimesdrift og Lyntog i timedrift kan gennemføres med minimum af ventetid ved krydsningsstationerne. I forbindelse med indførelse af halvtimes trafik med regionaltog, bør det overvejes at åbne og genåbne stationer. Trafikstyrelsen har i rapporten Stationsstrukturen i Danmark fra 2008 analyseret passagerpotentialet for en ny station i Holstebro Syd (Sønderport), som vil bidrage med knap 300 passagerer om dagen, genåbning af Tvis og etablering af nye holdepladser vest og nord for Holstebro, hver Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

14 med vurderet yderligere 200 passagerer om dagen. Genåbning af Skibbild skønnes at give et bidrag på omkring 120 passagerer om dagen, hvorimod omfanget ved en ny station ved det kommende regionshospital i Gødstrup ikke er beregnet. Erfaring fra andre steder viser, at hvis en ny station placeres hensigtsmæssig i forhold til store institutioner eller arbejdspladser, og samtidig betjenes med høj frekvens, vil en sådan station opnå et betydeligt passagertal. Etablering af ny station ved Mejdal øst for Holstebro kan også overvejes, men dette bør koordineres med fremtidig byudvikling i området. Genåbningerne skal dog nøje afstemmes med hvad der er muligt i køreplanen, især så længe trafikken afvikles på enkeltsporet strækninger. Men omvendt giver åbning af en række nye stationer mellem Struer og Herning mulighed for egentlig nærbanetrafik, som vil styrke den kollektive trafik i lokalområdet og formentlig være med til at fastholde et stabilt befolkningstal i området. Figur 5: Køreplansstrukturen er her vist med antal afgange pr. time pr. retning på hverdags dagtimer mellem Struer Holstebro Herning - Vejle, samt forslag til forbedret køreplansstruktur på kort og på lang sigt (5-10 år og over 10 år) Tiltag på lang sigt Inden for de næste 5 år vil åbningen af de sidste etaper af motorvejen Vejle-Herning-Holstebro nedbringe køretiden for biler med ca %, hvilket vil tage konkurrencekraft fra jernbanen i samme korridor. Skal rejsetiden for tog nedbringes tilsvarende markant mellem Nordvestjylland og Sydøstjylland, er det nødvendigt at gennemføre markante forbedringer af infrastrukturen, især mellem Give og Vejle, hvor strækningen i dag domineres af mange kurver, som reducerer hastigheden. En mulighed er en helt ny linjeføring af strækningen uden om Thyregod og Give, hvorved hastigheden kan sættes op fra 120 km/t til 180 km/t. Omlægningen kræver etablering af nye stationer uden for bykernen, Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

15 hvilket kan påvirke passagertallet negativt fra de to byer. Omvendt reduceres rejsetiden markant, hvis strækningshastigheden øges til 180 km/t, og dette kan resultere i betydelig flere passagerer. Folketinget besluttede i foråret 2011, at undersøge muligheden for etablering af baneforbindelse til Billund Lufthavn. En løsning kunne være at koble en sidebane til lufthavnen på strækningen ved Farre via en trekantforbindelse mellem Give og Jelling. Afstanden mellem Farre og lufthavnen er ca. 10 km, og giver mulighed for at nå Herning henholdsvis Vejle indenfor ca minutters køretid med regionaltog. Turen forbi Billund lufthavn vil koste noget rejsetid, så kun hver 2. tog (1-2 tog i timen) bør køre til Billund. En ny jernbaneforbindelse med direkte forbindelse til såvel Nordvestjylland, Midtjylland, Sydøstjylland og Fyn vil være med til at styrke og udbygge lufthavnens position som international lufthavn i Jylland. Figur 6: Forslag til opgradering af jernbanen mellem Herning og Vejle. For at kunne opnå ovennævnte mål skal der etableres en robust trafikafvikling på diagonal-korridoren, som foreslås helt eller delvist udbygget til dobbeltspor og hastigheden opgraderet til 180 km/t. Grundet mange kurver i Grejsdalen, er hastigheden af den 15 km lange strækning fra Jelling til Vejle nedsat til 70 km/t, hvilket påvirker køretiderne særdeles negativt. I stedet for at udbygge denne vanskelige strækning, bør det undersøges, om jernbanen kan placeres i en anden og mere lige linjeføring mellem Jelling og Vejle. Det vurderes at strækningen i så fald kan forkortes med ca. 5 km, og at hastigheden samtidig kan øges til 180 km/t. Det skal dog påpeges, at den ny strækning Jelling Vejle kan være problematisk at gennemføre, da en del af traceet ligger i Vejleå-dalen og passerer en række naturskønne Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

16 områder. Omvendt giver banen mulighed for rigtig korte transporttider fra Nordvestjylland til Trekantområdet og videre mod øst. På strækningen syd for Herning kan det overvejes at genåbne stationer som Kølkær, Fasterholt og Gadbjerg. Indbyggertallet er dog væsentlig mindre i disse byer, og Trafikstyrelsen har vurderet at genåbning af disse stationer på det nuværende grundlag kun vil tilføre passagerer om dagen. Nord for Herning vil der også være behov for infrastrukturforbedringer, f.eks. ved strækningen mellem Herning og Skibbild udbygges med delvist dobbeltspor i forbindelse med etablering af ny station ved regionshospitalet ved Gødstrup. Tilsvarende kan det være nødvendigt at udbygge trækningen Struer- Holstebro helt eller delvis til dobbeltspor for at give kapacitet til tog fra Thy og Viborg mulighed for at køre til Holstebro og vende ved terminal. Samtidig bør hastigheden opgraderes til minimum 140 km/t. En optimeret linjeføring vil kunne afkorte rejsetiden Vejle - Herning - Struer ca. ½ time på Lyntogsforbindelser og minutter med regionaltog, og dermed være et konkurrencedygtigt alternativ til bilkørsel. Køretider 2011 Kort sigt (stoptog som i dag) Lang sigt (uden Billundbane) LYN Re-tog LYN Gevinst Stoptog Gevinst LYN Gevinst Stoptog Gevinst Vejle - Herning 1:00 1: * * 2-17 Herning - Holstebro * * 3-4 Holstebro - Struer Ophold ekstra tillæg Ho: 1 Hr: 1 Vj: 7 Ho: 0 Hr: 1 Vj: 7 Ho: 1 Hr*: 4 Vj: 2 Odense * 4 - Herning 2:02 2:02 1:47-15 * 4 1:57-5 * 4 1:32-30 * 4 1:42-20 * 4 Vejle - Holstebro 1:31 1:31 1: : :13-18 Herning - Struer Tabel 4: Estimerede køre- og opholdstider på kort og lang sigt for delstrækninger (øverst) og længere stræk (nederst) er beregnet på grundlag af en RailSys-model af de undersøgte baner. *) Ophold i Herning på 4 min. for at muliggøre togmøde til togskifte mellem Øst-Vest - og Diagonalbanen. * 2 ) Uændret standsningsmønster. (Med standsninger i Kølkær og Fasterholt tillægges 3 min). * 3 ) Uændret standsningsmønster. (Med standsninger i Gødstrup, Skibbild, Tvis, Mejdal og Holstebro Syd tillægges 8 min). * 4 ) Alle IC-tog køretider Od-Vj er fra 2011 (55 min.). Forbedringer Od-Vj vil yderligere forkorte rejsetiden. Ho: 0 Hr*: 4 Vj: 4 Ho: 1 Hr: 1 Vj: 2 Ho: 0 Hr*: 4 Vj: 4 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

17 Strategi for Nord-Syd korridoren I det følgende skitseres forslag til optimering af den vestjyske længdebane mellem Struer Holstebro Skjern Esbjerg, i undersøgelsen defineret som Nord-Syd korridoren, på hhv. kort (5-10 år) og lang sigt (10 år og derefter). Banen er karakteriseret ved at have det mindste passagertal af de tre undersøgte korridorer, lav strækningshastighed, mange usikrede overkørsler og langt mellem krydsningsstationerne. Driftsformen i dag Strækningen er i dag opdelt i to togsystemer: Struer Holstebro Skjern og Skjern Varde Esbjerg, begge med 1 tog i timen i delvist fast minuttal. Skiftetiden i Skjern varierer mellem 5 og 15 minutter. Her er der korrespondance til tog mod Herning-Århus. I weekenden er trafikken reduceret til 2 timers drift, til gengæld er der direkte tog mellem Struer og Esbjerg med kun få minutters ophold i Skjern. På delstrækningen Esbjerg Varde køres der med et ekstra system i dagtimerne, selvom DSB's Gode Tog til Alle (GTA) allerede i 2005 foreslog at køre tog hver halve time fra Esbjerg til Holstebro. Dette er dog ikke blevet gennemført, da man ikke tog initiativ til at få etableret de nødvendige krydsningsspor mellem Varde og Holstebro. Arriva er operatør på hele banen inklusive Esbjerg-Tønder-Niebüll og Struer-Thisted, som betjenes med moderne LINT41 togsæt anskaffet fra år Trafikken er delvis koordineret med halvtimes trafik til Ribe, og fungerer derved som en art nærbane for Esbjerg-området. Fra 2012 planlægges det, at Vestbanen mellem Varde Oksbøl Nr. Nebel kobles på nærbanesystemet, hvorved der opnås bedre kobling til Esbjerg. Vestbanen køres også af Arriva. Strækningen har tidligere været en vigtig forbindelseslinje i Vestjylland, som knyttede området sammen imellem Holstebro og Esbjerg med forbindelse til Trekantsområdet, Fyn og Sjælland med direkte lyntog. Denne mulighed forsvandt i starten af 1990, da lyntogene blev udrangeret. Strækningen er bygget i perioden 1866 til 1875, og er kun i mindre grad moderniseret med nyt signalanlæg i 1990 erne. I den forbindelse nedlagdes krydsningsspor i Tarm og Tim. Tiltag på kort sigt Det nuværende togsystem bør udbygges for at styrke erhvervspendlingen og uddannelsesrejser i området. Dette kan ske bl.a. ved at indsætte flere lokale tog i morgen- og eftermiddagstimerne, således at frekvensen øges bedst muligt til omkring en halv time mellem hvert tog på hverdage. I weekender vurderes timedrift foreløbig som tilstrækkeligt. Togsystemerne mellem Esbjerg-Skjern udvides til to ruter i timen (stop-tog og REX-tog), hvoraf hurtigtoget fortsætter til Holstebro. Herved kan skift i Skjern undgås. Mellem Esbjerg-Varde køres yderligere et stoptog, der kører til/fra Oksbøl-Nørre Nebel, og sikrer dermed ½-times drift mellem Esbjerg og Varde. REX-togsystem kan kombineres med 2-4 daglige IC- eller Lyntogsforbindelser fra København og Esbjerg, der kan videreføres til Ringkøbing-Holstebro. Genindførelsen af direkte lyntogsforbindelser vil være med til at styrke erhvervslivet med møderejser, samt turismen til området med direkte transport samt evt. indførelse af pakkerejser. På delstrækningen Ringkøbing Skjern koordineres trafikken med togsystemet mellem Ringkøbing og Århus. For denne strækning betyder det en tilnærmet halvtimesdrift, som kan være med til at knytte Ringkøbing-Skjern kommune bedre sammen. Direkte tog fra Århus til Ringkøbing vil kræve, at nuværende perronspor 2 i Ringkøbing ændres fra at være et sidespor til at være et brugbart perronspor. Dette vurderes dog som en relativ enkel opgave, men er afgørende for ekspedition af de foreslåede tog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

18 Lemvigbanen (Thyborøn-Lemvig-Vemb) er en regional drivet lokalbane, der har tilslutning til den vestjyske længdebane i Vemb. Lemvigbanen har ingen direkte togforbindelser til hverken Ringkøbing eller Holstebro. Samtidig er overgangsmulighederne dårlige, idet Lemvigbanen kører efter en køreplan med 70 minutter mellem togene for at spare materielomløb. For et par år siden gennemførtes visse af banens tog til Holstebro, men dette blev indstillet pga. manglende kapacitet på strækningen. Strækningshastigheden på Lemvigbanen er 75 km/t og der er ikke planlagt hastighedsforøgelse. Banen drives af Midtjyske Jernbaner for Region Midt, og kører i realiteten uafhængig af togtrafikken mellem Ringkøbing og Holstebro. Det vil være oplagt at hægte Lemvigbanen på det øvrige system, således at banen dels sikres bedre passagerpotentiale ved at forbinde Lemvig direkte til områdets største by, samt tilslutningsmuligheder til regional- og fjerntog i Holstebro. Ved at have krydsningsmulighed øst for Bur, en ekstra sporforbindelse i Vemb (mellem Lemvigbanens perronspor og spor 1), og en hastighedsopgradering Vemb-Lemvig til blot 100 km/t, vil det være muligt at køre direkte togforbindelser Holstebro Lemvig på ca. 45 minutter, svarende til rejsetiden for den direkte busforbindelse rute 24. På strækningen mellem Holstebro og Skjern kan det overvejes at åbne nye standsningssteder i Holstebro Vest og i Ringkøbing Syd for at støtte pendlingstrafikken til bl.a. uddannelsessteder. Trafikstyrelsen har vurderet, at åbning af stationerne vil kunne give et passagertilvækst på passagerer om dagen på hvert sted. Oplæg til driftsform fremgår af figur 7. Figur 7: Køreplansstrukturen er her vist med antal afgange pr. time pr. retning på hverdags dagtimer mellem Struer Holstebro Skjern - Esbjerg, samt forslag til forbedret køreplansstruktur på kort og på lang sigt (5 år og over 10 år) For at forkorte rejsetiden hæves strækningshastigheden Varde-Holstebro til 120 km/t i forbindelse med spormoderniseringsopgaverne. Mindre vej- og markoverkørsler lukkes så vidt muligt eller erstattes af Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

19 automatiske overkørselsanlæg (bomme og blinklys). Desuden sikres bedre skiftemuligheder i knudepunkterne Holstebro og Skjern end det er tilfældet i dag. Afstanden mellem krydsningsspor er af afgørende betydning for hvor mange tog, der rent faktisk kan køres på en enkeltsporet jernbane. Jo længere afstand, desto færre tog kan gennemføres i hver sin retning. Den længste afstand mellem to krydsningsspor vil derfor være dimensionsgivende for hele strækningens kapacitet. Flere steder på den vestjyske længdebane er der langt mellem krydsningssporene, og det sætter store begrænsninger på udarbejdelse af effektive køreplaner. De længste afstande på den vestjyske længdebane er mellem Ringkøbing-Ulfborg (21 km), Vemb-Holstebro (18 km), Skjern-Ølgod (18 km) og Varde-Tistrup (14 km). Der foreslås etableret fire til seks nye krydsningsspor, da afstandene mellem de nuværende er for lange til at der kan køres mere end et tog i timen på strækningen. De nye krydsningsspor vurderes bedst at kunne ligge mellem Varde-Guldager, ved Sig, ved Tarm, mellem Skjern-Lem, ved Tim og mellem Bur og Holstebro. Med disse tiltag vil afstanden mellem banens krydsningsspor(esbjerg-ringkøbing og Vemb-Struer) være mellem 8 og 14 km, hvilket øger strækningens kapacitet markant. Tiltag på lang sigt Nord-Syd korridoren ligger i et tyndt befolket område og det er sandsynligvis grænser for hvor store investeringer det kan forsvares at lægge i denne korridor, også selvom investeringerne har karakter af egnsudvikling, frem for samfundsøkonomisk betingede. Hvis de ovennævnte forbedringer dog viser sig at have en stor gavnlig effekt på passagertallene, kan man gå videre med flere tilsvarende investeringer, der igen kan løfte banens kapacitet, dog ikke med så store opgraderinger som på de to øvrige korridorer. For også at kunne etablere halvtimesdrift imellem Ringkøbing og Vemb, vurderes det nødvendigt at etablere yderligere krydsningsspor på strækningen for at muliggøre direkte tog fra Holstebro til Esbjerg 2 gange i timen. Alternativt kan man overveje at lade Lemvigbanen videreføre tog direkte til Ringkøbing. Endvidere kan de mest benyttede eksisterende krydsningsspor forlænges for at give en mere fleksibel og robust trafikafvikling. Desuden opgraderes hastigheden på hele strækningen Esbjerg-Struer til 140 km/t i takt med overkørsler nedlægges eller sikres med bommeanlæg. Køretider 2011 Kort sigt Lang sigt Stoptog REX/IC Gevinst Stoptog Gevinst REX/IC Gevinst Stoptog Gevinst Holstebro - Ringkøbing Ringkøbing - Skjern 19½ 18½ -1 13½ -6 16½ -3 Skjern - Varde ½ -2½ 25½ -14½ 35½ -4½ Varde - Esbjerg 22 11½ -10½ Ophold ekstra tillæg Rj: 6 Sj: 15/18* 1 Va: 3 Rj: 1 Sj: 5/15* 2 Va: 1 Rj: 1 Sj: 5/15* 2 Va: 1 Holstebro - Skjern 1: Holstebro - Esbjerg 2:28 1: : : :52-36 Ringkøbing - Esbjerg 1:40 1: : :15-25 Herning - Esbjerg 2:02 * 1 1:25 * :48 * :06 * :32 * 3-30 Figur 5: Estimerede køre- og opholdstider på kort og lang sigt for delstrækninger (øverst) og længere stræk (nederst) er beregnet på grundlag af en RailSys-model af de undersøgte baner. * 1 ) I 2011 er der i relationen Herning-Esbjerg indlagt 9-19 min. skiftetid i Skjern. * 2 ) På kort sigt er der på rejsen Herning-Esbjerg estimeret et nødvendigt opholdstillæg i Skjern på ca. 15 min. * 3 ) På lang sigt med flere krydsningsspor estimeres et nødvendigt opholdstillæg i Skjern på kun ca. 5 Rj: 1 Sj: 5* 3 Va: 1 Rj: 1 Sj: 5* 3 Va: 1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

20 Afrunding Politisk stillingtagen Det er afgørende at kommunerne i Midt- og Vestjylland tager politisk stilling til, hvad man ønsker sig af Jern-banens rolle i fremtiden. En fælles åben strategi kommunerne imellem vil sikre en folkelig opbakning, der har stor betydning for projektets succes. Det er ikke nok med strategier og hensigtserklæringer. Ønskes banernes rolle styrket i fremtiden, bør der etableres et fælles projekt regionerne og kommunerne imellem, som det har været tilfældet på Sjælland med et trimmet R-net for busser og lokaltog. Det videre analysearbejde skal konkretisere sig i budgetter i fremtidige trafikaftaler. I første omgang med penge til en grundigere analyse af strukturer og kortlægning af potentialer for udviklingen af den vestjyske kollektive trafik. Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab har haft stor gavn af et tilsvarende forarbejde, der nu udmunder f.eks. i en statslig undersøgelse af om Nordjylland kan elektrificeres før Østjylland. Planlægning og arealreservation Af hensyn til en fremtidig udvikling af banerne med en styrkelse af deres rolle som en vigtig infrastruktur i Vestjylland, er det vigtigt, at kommunerne i byudviklingsplaner og udstykning af erhvervsgrunde tager højde for baneinfrastrukturen. Byudviklingsprojekter bør så vidt muligt lægges stationsnært for at give disse nye bydele attraktiv kollektiv trafik. Ofte er byudviklingen dog sket fjernt fra stationer i de senere år, men ved at lægge det ved en attraktiv banekorridor, kan der projekteres med nye standsningssteder. Ifølge stationsnærhedsprincippet åbner dette bl.a. for tættere og højere byggeri, der med tiden kan udvikle sig til et nyt naturligt bycenter med udvalgte terminalfaciliteter for pendlere. Den ny station kan således blive de nye bydeles naturlige samlingspunkt på samme måde som jernbanestationerne oprindeligt blev det ved deres bygning. Erhvervsgrunde bør fremover også planlægges at ligge i forbindelse med nye standsningssteder, således at der opnås en dobbelt fordel ved nye standsningssteder, i stedet for at bidrage til yderligere bilpendling. For at øge mobiliteten omkring standsningsstedet bør der etableres gode cykelstiforhold ud fra standsningsstederne samt attraktive cykelparkeringsforhold. Parkeringspladser til pendlere, der vælger at kombinere bil- og togrejser, skal ligeledes være attraktive, let tilgængelige og trygge. Generelt bør der langs alle baner sikres et frit areal langs sporet, der muliggør udbygning til dobbeltspor i fremtiden. Ikke alle baner kan forventes udbygget i fremtiden, men man ved det først, når behovet opstår. Derfor bør der reserveres plads til dobbeltspor langs banerne, især i øst-/vestkorridoren og i diagonalkorridoren, der er oplagte pendlerlinjer til henholdsvis Århus og Trekantsområdet. Der findes sandsynligvis allerede 'nåleøjer' på banerne, hvor der er bygget tæt på sporet. Dette udelukker dog ikke en fremtidig nødvendig udbygning med nedrivninger til følge. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Styrkelse af togtrafik på regional- og lokalbaner

Styrkelse af togtrafik på regional- og lokalbaner Styrkelse af togtrafik på regional- og lokalbaner TØF konference 2012 Korsør den 1. Oktober 2012 Anders H Kaas, Banestrategi Midtjylland KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen Visionsoplæg Østjylland Hastigheder 140

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Midttrafik har nu gennemgået jeres udkast til togkøreplanerne for K11.

Midttrafik har nu gennemgået jeres udkast til togkøreplanerne for K11. Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Spørgsmål 1254 Offentligt Fra: Karin Sørensen Sendt: 31. maj 2010 09:19 Til: 'britta.indraccolo@arriva.dk' Emne: Bemærkninger til togkøreplanerne Midttrafik har nu gennemgået

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland September 2011 side 2 Titel: et forslag til regional strategi Forfattere: Kunde: Forsidefoto: Kontakt: Anne Kirk Helge Bay Tommy O. Jensen Ringkøbing-Skjern kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Holstebro

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr. Region Midtjylland Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 7 Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K. Regionshuset Viborg

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

Banetrafik i Midtjylland. - Forslag til regional strategi. December 2012 KKR MIDTJYLLAND

Banetrafik i Midtjylland. - Forslag til regional strategi. December 2012 KKR MIDTJYLLAND KKR MIDTJYLLAND side 2 Titel: Forslag til regional strategi Forfattere: Kunde: Forsidegrafik: Kontakt: Helge Bay Anne Kirk Tommy O. Jensen Kasper Bach Nielsen Region Midtjylland og KKR Midtjylland Tommy

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009.

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Indledning. Dette notat er udarbejdet på foranledning af en

Læs mere

Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen

Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Danske Regioner i samarbejde

Læs mere

33. Holstebro - Vejle

33. Holstebro - Vejle TB (V) 475-7 Strækningshastighed: Holstebro - Vejle 0 km/t 08.0.006 3849 Fra Struer strækning 3 Pladsen Holstebro (Ho) km 0,0 overgangsstation D9 ubetinget skift C arbejdende tog 3 H Ovk 3 km 0,3 km 0,6

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE Skanderborg Kommune Visioner og servicemål for Skanderborg Kommune Togtrafikken Byrådet vil arbejde for, at den dobbeltsporede jernbanestrækning mellem Skanderborg og

Læs mere

AARHUS > SKJERN. Aarhus. Skjern. Gyldig fra 13.12.2015 til 10.12.2016

AARHUS > SKJERN. Aarhus. Skjern. Gyldig fra 13.12.2015 til 10.12.2016 AARHUS > SKJERN Gyldig fra 13.12.2015 til 10.12.2016 Aarhus Viby Jylland Hørning Skanderborg Alken Ry Laven Svejbæk Silkeborg Engesvang Bording Ikast Hammerum Birk Centerpark Herning Herning Messecenter

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Banetrafik i Midtjylland. Sammenfatning af Forslag til regional strategi. December 2012 KKR MIDTJYLLAND

Banetrafik i Midtjylland. Sammenfatning af Forslag til regional strategi. December 2012 KKR MIDTJYLLAND Banetrafik i Midtjylland Sammenfatning af Forslag til regional strategi KKR MIDTJYLLAND side 2 Banetrafik i Midtjylland Sammenfatningsnotat Titel: Banetrafik i Midtjylland Sammenfatning af Forslag til

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk

Effekter ved afsluttede puljeprojekter Sine Amelung, sam@trafikstyrelsen.dk Henrik Severin Hansen, hsh@trafikstyrelsen.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde 23. april 2014 Der er i 2. runde udmøntet for 26,4 mio. kr. til 11 projekter. I pulje til forbedring af den kollektive

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Behandling af høringssvar Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup/Hammel Høringsforslag I forbindelse med Trafikplan Aarhus 2017, som skal træde i kraft når letbanen kører næste år, foreslås afgangene på

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

K 2009 Århus-Silkeborg-Herning-Skjern MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 13:27 13:32

K 2009 Århus-Silkeborg-Herning-Skjern MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 13:27 13:32 Endelige Århus-Silkeborg-Herning-Skjern Gyldig fra 11. januar til 12. december 2009 MANDAG-FREDAG dog ikke 5/6 TOGNUMMER 5303 5305 5313 5315 5317 5319 5321 5325 5327 5331 5333 5337 5339 5343 5345 5349

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen

Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen BedreTrafik Tlf: 63450062 Hybenvænget 8 Mob: 26700788 5620 Glamsbjerg Email: Ole@bedretrafik.dk Glamsbjerg 4. april 2014 Letbane til Billund langt mere fremtidssikker end jernbaneløsningen Jeg vil hermed

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010 Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter

Læs mere

35. Skanderborg - Skjern

35. Skanderborg - Skjern TB (V) 5-4 Strækningshastighed: Skanderborg - Silkeborg Silkeborg - Skjern 0 km/t km/t.06.007 409 Fra Århus strækning 3 V ndkørsel 70 3 70 S P S P 3 S P 0,0 0 86,6 *) 0,0 Skanderborg (Sd) km 0,0 overgangsstation

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Elektrificering og materielbehov

Elektrificering og materielbehov Elektrificering og materielbehov - et forslag til strategi Trafikdage på Universitet 2012 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Elektrificering i Danmark Lunderskov- 2015 København-Ringsted 2018 Ringsted-Rødby

Læs mere

Trafikale tilgængelighedsanalyser. Jesper Nordskilde COWI A/S

Trafikale tilgængelighedsanalyser. Jesper Nordskilde COWI A/S MapInfo Konference 2007 - Syn for sagen... Kolding, 18. september Jesper Nordskilde COWI A/S 1 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse? Overblik over rejsemuligheder Rejsetid for forskellige transportmidler

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12

Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Af Signe Klintgaard Korać m.fl., funktionsleder for planlægning, Nordjyllands trafikselskab & Lykke Magelund, chefkonsulent, Tetraplan A/S Trafikdage på Aalborg

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Tiltrådt, idet administrationen tager de faldne bemærkninger i betragtning ved fremsendelsen af det endelige udkast til Region Hovedstaden.

Tiltrådt, idet administrationen tager de faldne bemærkninger i betragtning ved fremsendelsen af det endelige udkast til Region Hovedstaden. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 22. marts 2012 Tommy Frost 07 Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025 Indstilling: Det indstilles, At bestyrelsen godkender Visionsplan for Lokalbanen 2012

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere