Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.
|
|
- Nora Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/98 Foråret NAVIGATION II Hjælpemidler: Ingen. 1. Rammerne - eller dækningsområdet - for et givet søkort er 52 S til 56 S samt 10 V til 2 Ø. I princippet - og også i praksis - kan dette kort anvendes for andre dele af jorden. Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes. Søkortet vil kunne anvendes som stedliniekort inden for et vilkårligt interval af længder på 12 på bredder fra 52 N til 56 N, og fra 52 S til 56 S. 2. De fejl, som en sekstant kan være behæftet med, kan inddeles i to typer. a) Hvilke typer fejl er der tale om? Konstruktionsfejl og justeringsfejl. For at bestemme indekskorrektionen på en sekstant, sigter man mod kimingen og bringer det reflekterede billede i flugt med det retsete billede. Indeksen står i et konkret tilfælde til højre for nulpunktet, og der aflæses 53' på tromlen. b) Hvad er sekstantens indekskorrektion i dette tilfælde? Indekskorrektion = 60' -53' = +7'. 3. a) Angiv de omtrentlige datoer for, hvornår solen er i jævndøgns- og solhvervspunkterne. Angiv ligeledes solens deklination og SHA i ovennævnte punkter. I forårs- jævnsdøgnspunktet omtrent den 21. marts. SHA = 0, dekl. = 0. I sommer- solhvervspunktet omtrent den 21. juni. SHA = 270, dekl. = 23½ N. I efterårs- jævndøgnspunktet omtrent den 23. september. SHA = 180, dekl. = 0. I vinter- solhvervspunktet omtrent den 22. december. SHA = 90. dekl = 23½ S. Side 1 af 7
2 b) Angiv de punkter på ekliptika, hvor forandringen i solens SHA samt solens deklinationsforandring er størst. Forandringen i solens SHA er størst ved solhvervspunkterne. Forandringen i solens dkl. er størst i jævndøgnspunkterne. 4. Om bord i et skib pejles en fiksstjerne over magnetkompasset i p.dv Fiksstjernens azimut i observationsøjeblikket udregnes til S 155 Ø. Misvisningen er Ø 8. St.k.dv. i observationsøjeblikket er 000. Beregn dv.mv. og dv. på den styrede kurs og find st.k.rv. (P.rv. = 025 ); dv.mv. = +2 ; dv. = -6 ; st.k.rv. = a) Forklar kort, hvad der forstås ved en ligehøjdecirkels polpunkt, og hvorledes det bestemmes. En ligehøjdecirkels polpunkt er det punkt på jorden, der har det givne himmellegeme i zenit. Polpunktet er således centrum for ligehøjdecirklen. Polpunktets bredde bestemmes ved (er lig med) himmellegemets deklination og dets længde ved (er lig med) himmellegemets GHA. En iagttager måler et himmellegemes centrale højde til 63 30'. b) Hvad er iagttagerens afstand til polpunktet? Afstanden til polpunktet er ( ') x 60 sm = 1590 sm. 6. a) Angiv flest mulige fejlkilder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. Fejl i det benyttede UT, fejl i højden, fejl ved udtagning af de astronomiske elementer, måling af et forkert himmellegeme, fejl i udsætningen, fejl ved aflæsning af sekstant. b) Angiv flest mulige usikkerheder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. Usikkerhed ved aflæsning af sekstanten, usikkerhed i højden på grund af uskarp kiming, usikkerhed i refraktionen ved måling af små højder, usikkerhed i målingen af for store højder (over 80 ), usikkerhed på grund af skibets bevægelse. c) Angiv, hvorledes man ved et himmellegemes øvre kulmination kan finde observeret bredde, når man kender himmellegemets højde og deklination i kulminationsøjeblikket. Først findes meridian-zenithdistancen som 90 - h. Dersom meridian-zenithdistancen og deklinationen har samme navn, adderes de, har de modsat navn, subtraheres den mindste af Side 2 af 7
3 disse størrelser fra den største. Bredden får i begge tilfælde samme navn som den største. Side 3 af 7
4 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins- 2/98 INSTRUMENTER Hjælpemidler: Ingen. 1. a) Hvilke to enheder består en radars transceiver af. Sender og modtager b) Beskriv de i spørgsmål a) omtalte enheders funktionalitet. Fra senderen sendes signalimpulser gennem bølgelederen til antennen. I modtageren ensrettes og forstærkes de svage ekkoimpulser, der er modtaget af antennen, og som gennem bølgelederen føres til modtageren. c) Under hvilke forhold udsender en radars sender henholdsvis korte- og lange impulser? Korte afstande korte impulser, lange afstande lange impulser. Brugeren kan evt. også ændre impulslængden. d) Hvad er formålet med et radarsvarefyr. At muliggøre korrekt identifikation af radarobjekter. e) Forklar kort, hvad forkortelserne CPA og TCPA betyder i forbindelse med plotning. CPA, closest point of approach, mindste afstand mellem skibene. TCPA time of closest point of approach, tidspunkt for CPA. 2. Beskriv kort forskellen mellem nøjagtigheden for et GPS navigationssystem og et Differential-GPS navigationssystem. Et GPS navigationssystem er et satellit baseret navigationssystem, hvor der til civilt brug er adgang til en nøjagtighed i positionsbestemmelsen på indtil 100 meter ved 95% sandsynlighed,. mens Differential-GPS navigationssystemet har et hjælpesystem, som øger Side 4 af 7
5 nøjagtigheden til 5-10 m ved 95% sandsynlighed i kystnære områder. 3. a) Hvor finder man oplysninger om fejlkilder i Decca navigationssystemet? I Admiralty List of Radiosignals Vol. 2 eller evt. i den manual, som følger med deccamodtageren. b) Hvad er hovedårsagen til de faste fejl i Decca systemet? At radiobølger har forskellig udbredelseshastighed over land og over vand. c) Hvorledes angives størrelsen af de faste fejl i Decca navigationssystemet? I centilanes. De tal, som omsluttes med en cirkel, er negative korrektioner. d) Hvad er hovedårsagen til, at der er variable fejl i Decca navigationssystemet? At jordbølger og rumbølger modtages samtidig. e) På hvilken årstid og til hvilket tidspunkt i døgnet er de variable fejl størst? Om vinteren og om natten. f) Er moderne Decca modtagere med computer til beregning af br. og lg. forsynet med korrektion for faste- og/eller variable fejl? Svaret skal begrundes. I visse modtagere kan faste fejl i deccapositionen korrigeres ved, at modtageren har fået en korrekt position. Variable fejl kan ikke korrigeres. 4. a) Hvor ofte skal der i et skib foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning? Så ofte som det skønnes nødvendigt, dog mindst én gang om året. b) Hvad er en deviationstabel? En tabel, hvori der for f. eks. hver 10 's kursinterval angives deviationen på den tilhørende styrede kurs. Side 5 af 7
6 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Foråret SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. Y1Søm-2/98 1. Et skib ligger i saltvand med vægtfylde 1,025. Dybgang er 1,84 m for og dybgang agter er 2,08 m. Skibets ladeskala er som vist i lærebogen figur Tyngdepunktets højde over kølen er beregnet til 3,10 m. a) Bestem skibets deplacement ud fra ladeskalaen. d m = 184, + 2, 08 2 = 1,96 m Depl. = 390 t b) Beregn skibets tværskibs metacenterhøjde. GM t = KM t - KG = 3,41-3,10 = 0,31 m For at forbedre stabiliteten placeres en permanent ballast på 60 t om bord. Ballastens tyngdepunkt skønnes at ligge 1,50 m over kølen. c) Beregn skibets nye tværskibs metacenterhøjde under forudsætning af uforandret KM t. GG 1 = 60x( 310, 150, ) = 0,21 m KG 1 = 3,10-0,21 = 2,89 GM t2 = 3,41-2,89 = 0,52 cm d) Beregn skibets middeldybgang efter ballastindtagningen. T = 2,3 t/cm (Udtagning af ladeskalaen) n = 60 23, = 0,26 m d m1 = 1,97 + 0,26 = 2,23 m Side 6 af 7
7 e) I hvilken afstand fra middelspantet skal ballastens tyngdepunkt placeres for at bringe skibet på lige trim? S = 4,55 mt/cm. (Ladeskala) Ønsket ændring i trim = 2,08-1,84 = 24 cm på næsen. Tyngdepunktet placeres 46, x24 60 = 1,84 m foran for middelspantet. f) Hvor stor vil skibets krængning blive, såfremt det efter placeringen af ballasten udsættes for et krængende moment på 70 mt? (Skibets GZ-kurve er kurve C på fig i lærebogen.) GZ = = 0,16 m. Kurven viser ca Brudstyrken på tovværket, der anvendes i en 5-skåren talje, hvor løberblokken er den faste blok, er opgivet til 1,8 tons. a) Hvor stor en belastning kan taljen udsættes for af hensyn til tovværket, når man ønsker en sikkerhedsfaktor på 6? (Der ses bort fra gnidningsmodstand i taljen). A = B s = = 300 kg på løberen. 300 x 5 = 1500 kg på taljen b) Beregn trækket i taljens halende part såfremt taljen nu belastes med en byrde på 1200 kg, og der tillige regnes med en forøgelse af byrden på 5% for hver roterende blokskive. K = / 20 5 = 300 kg c) Beregn den dertil svarende sikkerhedsfaktor. s = = 6 d) Beregn kraften på den faste bloks ophængningssjækel til den under 2b) fundne belastning. K = = 1500 kg Side 7 af 7
SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/99
Læs mereFulde navn: NAVIGATION II. 2) Hvad forstås ved et himmellegemes SHA, og hvordan angives den?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/00 Hjælpemidler: Ingen.
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/99
Læs mereFulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03
Læs mereFulde navn: NAVIGATION II
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02
Læs mereFulde navn: NAVIGATION II
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02
Læs mere1.1 Udsæt skibets kurslinier fra WP nr. 7 til WP nr. 9 i Funders stedliniekort og opmål de beholdne kurser og distancer.
Yachtskippereksamen af 1. grad Y1NAV1-1/98 Foråret 1998. NAVIGATION Besvarelsestid: Hjælpemidler: 4 timer Lærebog i navigation for skippere, DNA 1992, uddrag af H.O. 249 vol. I (EPOCH 1990) og vol. III,
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mere* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Hjælpemidler:
Læs mereSøfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler
Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet
Læs mereVelkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/
Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereFulde navn: b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B?
SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. SØVEJSREGLER Y3Søv-2/98
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99
Læs mereDuelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul
Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2016/17 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift,
Læs mereδ = Kassekoefficienten. 5.5 Ladeskala. (side 84) 5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85) D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt.
5.5 Ladeskala. (side 84) (t) = deplacement D.W.(t) = dødvægt T(t/cm) = nedtrykningsvægt (evt. (t/m)) S(mt/cm) = styrlastighedsmomentet (evt. (mt/m)) KM(m) = metacentrets højde over kølen (KMT) B(m) = opdriftscentrets
Læs mereEksempel på prøveopgave. Testopgave 1. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 1 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvad kaldes linier der går fra geografisk pol til geografisk pol? Linjerne kaldes
Læs mere3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort
Læs mereEksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 2 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvad kaldes linier der er parallelle med ækvator? Linjerne kaldes breddepararalleller
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads
Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning
Læs mereBeviset som yachtskipper af 1. grad giver ret til at føre fritidsfartøjer op til 24 meter i fart på alle have.
Grundlag/Referencer. Bek nr. 74 af 17-01-2014 lov om skibes besætning. Bek nr. 1641 af december 2017 om prøver og beviser for Fritidssejlere. BEK nr. 1083 af 20/11/2009 Vagtholdbekendtgørelse. SØNÆRINGSBEVIS
Læs mereSøfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad.
1. Grundlag/Referencer. Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 1. grad. - Bek nr. 74 af 17-01-2014 lov om skibes besætning. - Bek nr. 1641 af december 2017 om prøver
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2016/17 6. aften Søvejsregler: Repetition af 9, 10 og nu 11, 12, 13, 14, 15, 16 Repetition af 30, 31 Folder Navigation Sikkerhed: Opgaver: Havets hovedveje
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv
Læs mereNavigation Aftenens program.
Navigation 4 2017 Aftenens program http://www.volvooceanrace.com/en/video.html Navigation 4 2017 Aftenens program Repetere Længde, bredde Korriger for strøm, afdrift, misvisning Opgave B11 Kompas Kaffe
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv
Læs mereVinkelmåling med sekstant
Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt
Læs mereMikkel Gundersen Esben Milling
Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,
Læs mere5. UNDERVISNING OG PRØVER
Uddrag af Søfartsstyrelsens Studiehåndbog 4. PRØVEKRAV 4.1 Emner Prøverne til de to uddannelser er opbygget af en række emner, som hver især dækker et bestemt fagområde. En bestemt eksamen består af et
Læs mereEPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet
117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereYachtskipper 3 kursus
Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår
Læs mereJakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde
Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde En jakobsstav er et vinkelmålingsinstrument, hvis historie man kan følge tilbage til 1300-tallet. Den har været benyttet som både astronomiske instrument,
Læs mereTyngdepunkt og Masse Midtpunkt.
C.C.Tscherning, Niels Bohr Instituttet Tyngdepunkt og Masse Midtpunkt.. Masse-midtpunkt: Definitioner: Ligevægtspunkt for summen af alle masse-dele Tyngdepunkt: Punkt, hvor drejningsmomentet er nul (ligevægt
Læs mereBoxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et skib beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. B gør fart gennem van-
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereSøfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler
Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2015/16
Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 6. Aften Fra 5. aften: instrumenter og Værd at vide om GPS, AIS og Radar. Kort opfølgning på Havets hovedveje Søvejsregler
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk
Læs mereSekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:
Læs mereBoxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten i sit læderetui. Figur 2 Boxsekstanten med etuioverdelen knappet af. Boxsekstanten eller lommesekstanten
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereOpgaver til kort 152
Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan
Læs mere1 Udarbejdet af: Stefan Gerber & Martin Rise
Mundtlig eksamen!... 2 Vigeforpligtelser... 2 7 er Rækkefølgen:... 2 Vigeregler... 2 Motor:... 2 Sejl:... 2 Navigation... 5 1. Kompas og retninger... 5 2. Gradnet og søkort... 5 3. Fyr og båker... 5 4.
Læs mereYachtskipper 1 Projektopgave
Yachtskipper 1 Projektopgave Nord-Atlanten rundt i 54 fods sejlbåd. Jock Hartvig Andersen, April 2009 Indholdsfortegnelse 1. Vurdering af rejsen.... 3 1.1. Rejsen.... 3 1.2. Skibsførerens ansvar og opgaver....
Læs mereDet grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.
Parabler En funktion med grundformlen y = ax 2 + bx + c kaldes en andengradsfunktion. Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. 1. Hvis a = 0, er det ikke en andengradsfunktion.
Læs mereSpørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål.
Spørgsmål. Koordinatsystemer Partikler og stråling Astronomi astrofysik Står planeterne på række? Andre spørgsmål. Jorden Alt - Az Time vinkel DEC RA - DEC Ækvator Horisonten Himlens ækvator Himlens ækvator
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. B er et maskindrevet skib, der er let. B er beskæftiget med at slæbe, og længden af slæbet
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401
LÆRINGSPLAN FOR Navigationskursus II, 1401 Udarbejdet af: KL Henrik Almind, HVS-MHS-04 Dato og år: SEP 2017 Side 1 af 18 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset:...
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S
Beregning af navigationsopgaver til kort 152 kapitel B, C + S 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4 O 106 O afdrift (S) 6
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv
Læs merefortsætte høj retning mellem mindre over større
cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka
Læs mereGeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter
GeoCaching hvordan man finder det... ved hjælp af satelitter Andreas Ulovec, Universität Wien 1 Introduktion Masser af mennesker bruger GPS til at bestemme deres egen geografiske placering, eller til at
Læs mereBeregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold
Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 5. aften Fra 3 og 4. aften: Repetition søvejsregler Søvejsregler(4), 5, 6, 24 og 26 7, 8, 27 og 28. Gennemgang opgaver 6-16. Instrumenter. Kompas (herunder
Læs mereRedegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.
Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information
Læs mereUddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis. Danish Yacht Union DYU. Dato: 24 april 2018
Uddannelseskrav for opnåelse af Speedbådsbevis Danish Yacht Union DYU 1. GRUNDLAG/REFERENCER Søfartsstyrelsens bekendtgørelser om uddannelseskrav for Yachtskippere af 3. grad. - Bek nr. 74 af 17-01-2014
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereOm TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer
Om TAPAS TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer Et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, DTU Space og Aarhus Kommune Indledning Testbed for
Læs mereAftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?
Sejladsplanlægning v. Ole Brandt, 24. januar 2018. Power Point fra Benjamin Alberti Kursus i udvidet sømandskab, Sejlklubben Sundets sejleruddannelse 1 Aftenens program Hvorfor skal vi interesse os for
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen
ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER
Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4
Læs mereAt se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk)
At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk) Hvor den foregående artikel om radarreflektorer drejede sig om at blive set, skal vi denne se nærmere
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs merePensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.
Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.
Læs mereTIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? OPGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds. (s. 12)
TIL KAPITEL 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? (s. 12) PGAVE 1.01 Beregn Jordens omkreds G tolinje 0 Ø 100 Ø 90 Ø 60 V 50 V 40 V 30 V 20 V 10 V 0 80 N 70 N 60 N 50 N 40 N 30 N 20 N 10 N 0 10 S 20 S 30 S 1.4 Jordkloden
Læs mereElektronisk søkortsystem
Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren
Læs mereGeodæsi og Geostatistik
1 Noter til Geofysik 5 Geodæsi og Geostatistik C.C.Tscherning Niels Bohr Institutet Forår 2009. Indhold: 2 1. Indledning 1.1. Hvad er geodæsi? 2. Matematiske Hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder
Læs mereKapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder
Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet
Læs mereDifferential- regning
Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten
Læs mereFra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed
Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed - et forløb om målestoksforhold, omkreds-, areal og rumfangsberegning Jeres overvejelser er vigtige! Inden I løser en opgave, så
Læs merePlacering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning
Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereNavigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk
Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1
Læs mereRadar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke
Kapitel 4 side 24 Radar En radar bruger man til at holde øje med andre skibe, så man ikke sejler ind i dem. Radar står for Radio Detection And Ranging. Radaren viser andre skibe og måler afstand og retning
Læs mereEndelig tilpasning af Færø geoiden til GPS og nivellement/vandstand: FOGEOID2011
Endelig tilpasning af Færø geoiden til GPS og nivellement/vandstand: FOGEOID2011 Rene Forsberg Geodynamikafdelingen, DTU-Space 3 Okt / 17 Okt 2011 Dette notat giver baggrund for den endelige tilpasning
Læs mereTabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40
SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017
Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017 Nedenfor ser I de ting der vil blive repeteret på forskellig vis over de næste 4 aftener Søvejsregler: Nogle regler og især repetition lys, vigeregler,
Læs mere4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v.
4. Del Opgaver Opgave 2 afleveres til 2. aften Opgave 3 afleveres til 3. aften o.s.v. Navigation OPGAVE 2 1. Angiv størrelsen på disse vinkler: a b c 2. Omregn 2,80 timer til timer og minuttet 3 Omregn
Læs mereDemonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
Læs mereBrug af GPS for korttegning
Brug af GPS for korttegning Fremstilling af grid på grundmaterialet side 1 Import af track og waypoints fra GPS til OCAD side 2 Indstilling af GPS og brug af antenne side 5 Almanac for satellitmodtagelse
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 112 kapitel B, C + Q
Beregning af navigationsopgaver til kort 112 kapitel B, C + Q 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4 O 106 O afdrift (S) 6
Læs mereAFKØLINGSMODEL. Gældende fra varmeåret 2014/2015
AFKØLINGSMODEL Gældende fra varmeåret 2014/2015 Denne pjece forklarer afkølingsmodellen, som er beregningsgrundlag for regulering af varmeregningen i forbindelse med god/dårlig afkøling af fjernvarmevandet.
Læs mereDen 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.
01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,
Læs mereDette ur har en genopladelig celle, der oplades ved at urskiven udsættes for lys. Udsæt urskiven for direkte sollys jævnligt for at oplade uret.
BRUGSANVISNING J280 Før du bruger dette ur Om kompasset Dette ur fungerer ikke som et anerkendt kompas instrument som er godkendt efter gældende standarder. Brug kun den viste kompasretning som en vejledning.
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereNavigation Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave
2013 Aftenens program Repetere Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning (ej diviation)
Læs mereNavigation 3. Navigation sømærker
2015 Aftenens program Repetere Udfordringer / opgaver? Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.
Læs mere