Indledning: Levende billeder af Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning: Levende billeder af Danmark"

Transkript

1 Indledning: Levende billeder af Danmark Billedreportagen kan bidrage til at udvikle vort danske demokrati. Det aktuelle billede kan vise vort hele arbejdende samfund, dets industri, håndværk, handel, landbrug o.s.v., de sociale forhold, livet på rigsdagen, fælles nationale begivenheder. Der skabes et langt intimere forhold mellem ledende personer og folk. (Bomholt, DR-årbog, ) 11 Denne bog handler om virkeligheden eller mere præcist om danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i de begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950 erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet. Den handler om en af fjernsynets vigtigste genrer, tv-dokumentarismen, og dermed om den ofte mere bearbejdede og personlige vinkel på danskernes virkelighed, som tv-dokumentarismen repræsenterer i forhold til f.eks. nyhedsformidlingen og andre fakta-former. Tv-dokumentarismen var med helt fra starten af tv s historie, og den viste ikke bare danskernes virkelighed, men den danske virkeligheds mangfoldighed. Tv-mediet og tv-dokumentarismen var med til at synliggøre de mange danske virkeligheder, der fandtes, fra fiskerne ved Randers Fjord til spritterne og de hjemløse på Blågårds Plads, fra familien Jensen i Vejle til ungdomsoprørerne på Christiania. Samtidig var tvmediets dokumentarisme med til at åbne danskernes øjne for den globale virkelighed, som fra 1950 gradvist rykkede mere og mere i centrum i den danske hverdag, og som i perioden efter 1988, da det nationale mediemonopol blev afgørende brudt, førte os ind i en globaliseret multimediekultur.

2 Medier, nationsbygning og de sociale og kulturelle skel 12 Danmark var i tv-mediets barndom ikke et lige så homogent og medialiseret samfund, som det er i dag. Man rejste ikke så meget, især ikke udenlands, og levende billeder fra alle dele af Danmark var ikke så selvfølgelige og naturlige, som de er i dag. Aviserne berettede naturligvis fra alle egne af Danmark, men den lokale avisdækning var meget stærk, så ofte levede man i sin egen regionale avis-virkelighed. Dokumentarfilmen havde derimod siden 1930 erne været en vigtig kilde til billeder for danskerne både fra deres eget land og det nære og eksotiske udland. Dokumentarfilmen var en vigtig del af skole- og oplysningsarbejdet før tv, og frem til 1950 erne var biografen også et sted, hvor man så dokumentarfilm som forfilm. DSB-biografen i København hed meget passende Den vide verden, og for mange var de dokumentarfilm, man kunne se derinde i mørket, en forsmag på den globale verden, som i løbet af 60 erne åbnede sig både via tv-mediet og ved charterrejsens gennembrud. Tv-dokumentarismen har i høj grad sine rødder i radiomediet, og mange af de tidlige navne i tv-dokumentarismens historie kom netop fra radioen. Radiomontagen er forløberen for tv-dokumentarismen, og fra 30 erne og fremefter var radioen med til at gøre både den danske virkelighed og den store verden tilgængelig for danskerne med ord, lyd, lydbilleder og live-transmissioner fra store begivenheder. Allerede i 1930 erne skabte radiomanden Axel Dahlerup mediehistorie med sine Hørebilleder fra Dagliglivet, hvor den første udsendelse blev sendt i september 1932 (Poulsen, 2006: 245) det var en udsendelse, hvor man kom på besøg på et apotek. Dahlerup var allerede begyndt året før med reportager fra danske arbejdspladser, og de følgende mange år kom han vidt omkring i det danske samfund. Men også den senere navnkundige tv-chef Jens Frederik Lawaetz udfoldede sig til at begynde med i radioen, hvor han lavede en række ganske levende radiomontager for børn og unge. I 1944 sagde Axel Dahlerup selv om sine hørebilleder:

3 Betegnelsen Hørebilleder fra Dagliglivet er at betragte som en Rubrik-Overskrift, under hvilken der er Plads til alle de vidt forskellige Emner, som hører det daglige Liv til. ( ) vi kunde nu lære Livsvilkårene at kende hos Håndværkeren i den lille By, hos Husmanden og Storbonden vi kunde få alle Dele af Samfundets Liv belyst og hele Folket bragt til Mikrofonen. (Citeret efter Poulsen, 2006: 246) Hørebilledet i 30 erne og 40 erne udvidede gradvist danskernes horisont og perspektiv på deres liv netop gennem mødet med det anderledes inden for landets egne grænser. Radioen og senere tv udgjorde altså en vigtig nationsbyggende faktor ved at sætte lyd og billede på det at være dansker. Amerikaneren Benedict Anderson har i sin berømte bog Imagined Communities fra 1983 skabt en teori om, at national og kulturel identitet i meget høj grad bygger på et forestillet fællesskab, som bl.a. skabes gennem kunst, medier og kommunikation. Både de fiktive fortællinger og dokumentarismens virkelige fortællinger leverer her grundstof, og den moderne dokumentarisme på både film og tv har formodentlig betydet mere for vores opfattelse af det danske samfund og den danske kultur, end vi lige umiddelbart forestiller os. Der er ingen tvivl om, at en tv-serie som Matador ( , se Bondebjerg, 1993), som har været genudsendt fem gange og desuden er solgt i millioner af eksemplarer på video og dvd, har været med til at forme vores billede af dansk hverdagsliv og dansk historie. Men det er værd at bemærke, at tv-dokumentarismen også rummer stærke historier og stærke skæbner, som ofte har tiltrukket et millionpublikum. Den nationale og kulturelle identitet skabes ikke bare gennem de store fiktive fortællinger, men også gennem de virkelighedsfortællinger, der forener det lille og det store perspektiv, og som måske sætter billeder på den mere banale nationale og kulturelle identitet, som kommer til udtryk i hverdagslivet. 13 Tv-dokumentarismen og det banale hverdagsliv Den engelske sociolog Michael Billig udgav i 1995 en nu allerede moderne klassiker, Banal Nationalism, hvor han peger på, at man

4 14 ikke kun bør søge den nationale og kulturelle identitetsdannelse de steder, hvor den bliver meget eksplicit formuleret og udtrykt, men også i den hverdag, hvor normer og vaner ligger begravet. Man kan forstå et lands kultur både som de kunstneriske og symbolske former, som den institutionaliserede kultur og som hverdagskulturens normer og vaner (Williams, 1976: 87ff ). Fiktionens fortællinger sammenfatter og spidsformulerer ofte historiske og aktuelle kulturbilleder, ligesom den rummer hverdagsbilleder. Men virkelighedens fortællinger giver os et mere direkte indblik i levet liv og hverdagsbevidsthed. På mange måder er tv-dokumentarismen som én lang danmarksfilm, hvor vi kommer rundt i alle kroge af virkeligheden. Den navnkundige Christian Kryger 1 førte i den tidlige periode tv-seerne rundt i alle egne af landet og formåede både at fortælle egns- og kulturhistorie og at få den almindelige dansker til at åbne sig for kamera og mikrofon. En anden af tv s store dokumentarister, Poul Martinsen, blev tidligt kendt for dokumentariske eksperimenter, hvor livsformer og sociale grupper blev konfronteret med hinanden (Harms Larsen, 2007). I nyere tid kan man også nævne Lars Engels kolossale serie om livet på bunden på Vesterbro, en slags alternativ danmarkshistorie, som i 80 erne og 90 erne fascinerede mellem 1 og 1,5 mio. danskere, der dermed så et helt andet Danmark end det officielle. I sin skildring af mediernes rolle i opbygningen af det moderne Sverige taler etnologen Orvar Löfgren om søndagskulturen og hverdagskulturen (Löfgren, 1990: 85). Hvor den første udgør den kanoniserede kultur og kulturarv, en nations mere eller mindre eksplicit formulerede, normative kulturelle kapital, så er hverdagskulturen en meget mere sammensat kultur, der ikke bare udgøres af det normativt forestillede og det mere etablerede, men af alle de modsatrettede tendenser og kulturblandinger, som en given national kultur består af. De moderne massemedier har været centrum for netop denne kulturblanding, som finder sted i hverdagskulturen, fordi massekulturen i sit forsøg på at nå ud til alle også har villet tale med mange forskellige stemmer. Når man f.eks. i dag hører nogle af de tidlige radiomontager eller ser nogle af de tidlige tv-dokumentarprogrammer, så fortæller de om og bærer aftryk af en helt anden tid og kultur. En del af fascinationen

5 ved dokumentarismens fortællinger er netop, at de giver så direkte adgang til den hverdagskultur, som jo ikke på samme måde som den kanoniserede kultur bevares og institutionaliseres bortset fra i enkelte museer med etnografisk sigte. Dokumentarismen som samfundskritisk stemme Hvad det kan være svært i dag at forstå er, hvordan denne hverdagskultur kunne vække forargelse og lytter- eller seerstorm, når den blev formidlet i radioen og på tv. I januar 1952 udsendte Statsradiofonien Viggo Clausens nu klassiske radiomontage Jeg tilspørger dig. Montage om 14 bryllupper en tilfældig decemberdag i det Herrens år 1950 (se Bondebjerg, 1990). Det blev en mediebegivenhed af dimensioner med stribevis af kronikker og avisindlæg og med behandling i radioens programudvalg til følge. Clausen havde allerede året før påkaldt sig opmærksomhed med sin kritiske, sociale montage om studenternes levevilkår Alma mater græder. Men Jeg tilspørger dig ramte lige ind i den temmelig bornerte og paternalistiske mediekultur, som herskede på den tid, og både det sprog og de holdninger, der ubesmykket kom til orde i montagen, anfægtede den kristne og borgerlige majoritet. Trods mange års radioreportager fra hverdagslivet forargede den københavnske arbejderklasses bramfrie sprog og meget kødelige og praktiske holdninger til ægteskab og kærlighed. Hverdagskulturens realiteter brød igennem den etablerede og kanoniserede kulturs facade via det statslige monopolmedie, søndagskulturen stødte sammen med hverdagskulturen. Episoden tydeliggør en anden side af den historie om virkelighedens fortællinger, som bliver fortalt her. Tv-dokumentarismens historie handler ikke bare om neutralt at lægge virkeligheden og hverdagskulturen frem for seerne. Dokumentarismen griber også ind i virkeligheden og fremlægger ofte stærkt kritiske billeder af såvel den danske som den globale virkelighed. De fleste danskere har hørt historien om den første danmarksfilm, Danmark (1935), lavet af Poul Henningsen, som var bestilt officielt af Udenrigsministeriet, men endte med i første omgang at skabe skandale og blev makuleret og først senere rehabiliteret som en af dansk dokumentarismes første mesterværker. Set med dagens øjne er filmen en uhyre poetisk 15

6 16 og næsten nøgtern skildring af det danske samfund i 30 erne og ikke på nogen måde venstreorienteret propaganda, som den blev beskyldt for at være af hele det etablerede Danmark. Men filmens provokation var dels, at den trak den danske arbejds- og hverdagskultur frem og dermed gik uden om det normale postkort-billede af Danmark, dels at den brugte en stil og montageform, som var meget moderne. Dens ofte jazzede musik og sang repræsenterede ikke i tilstrækkelig grad den danske sang og den grundtvigianske tradition. Virkeligheden i den rette kunstneriske-dokumentariske form kan altså være særdeles kritisk og slagkraftig. I den danske tv-dokumentarisme begynder denne kritiske virkelighedsskildring at dukke op ganske tidligt, i første omgang gennem selve den sociale virkelighed, som mediet formidlede på samme måde, som radioen allerede var begyndt at gøre det. En pioner som Gerda Pullen var sammen med Lis Møller med til at grundlægge den socialt engagerede form for tv-reportage. Allerede i 1956 lavede Gerda Pullen f.eks. programmet Himmelexpressen, som med sin skildring af de hjemløse og socialt udstødtes hverdag er en forløber for Lars Engels Vesterbro-skildringer. I mange af Lis Møllers udsendelser på tv fra 1956 og frem forbindes tv-skildringen med direkte socialreformatoriske initiativer i forhold til de sociale problemer, som tv-udsendelsen blotlægger. Men tv-dokumentarismens udvikling er også en udvikling som ligesom for andre faktaformater, f.eks. nyheder (se Hjarvard, 1999) er en historie om en kamp for journalistisk autonomi og ret til at dyrke kritisk, undersøgende journalistik eller eksperimenterende og grænseoverskridende tv. I begyndelsen af 60 erne starter en bevægelse hen imod et mere kritisk og eksperimentelt tv-sprog. Ungdomsredaktionen har spillet en markant rolle som laboratorium for mange af de folk, som senere gjorde sig bemærket inden for tv-dokumentarismen. Den legendariske leder af afdelingen, Mogens Vemmer, var selv med til at udvikle den sociale ungdomsreportage, og det var også her, den finurlige og intelligente Poul Nesgaard slog sine folder og lagde grunden til en særlig dramatiseret og iscenesat dokumentarisme, der både legede med formerne og virkeligheden. Men også i Aktualitets-afdelingen skete der i løbet af 60 erne og

7 70 erne et opbrud hen imod den kritiske journalistik og mere dybdeborende dokumentarisme. Formatet TV-Aktuelt fra 1975 bliver tilholdssted for nogle af dansk tv-dokumentarismes tungeste drenge, som f.eks. Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen. Når de tog fat på at afsløre betændte forhold i store danske virksomheder eller illegale våbentransporter til diktaturstater via danske skibe og rederier, skabte det store overskrifter og debat. En af de måske største politiske skandaler i nyere tid involverer også en kritisk tv-dokumentar, nemlig Alex Frank Larsens Blodets bånd (1990), som var en af de stærke brikker i Tamil-sagen, som førte til justitsminister Erik Ninn Hansens fald og rigsretsanklage og dermed den borgerlige regerings fald. Senere har f.eks. Christoffer Guldbrandsen udmærket sig med politiske dokumentar-film som f.eks. Den hemmelige krig (2006) om det danske engagement i Afghanistan. Den voldsomme debat, som denne udsendelse skabte, viser noget om tv-dokumentarens potentielle styrke som magtkritik. 17 Den globale virkelighed Tv-dokumentarismen skildrer ikke bare danskernes egen virkelighed, den har også helt fra starten bragt den globale virkelighed ind i danskernes stuer. Ligesom den statslige dokumentarfilm havde tv-dokumentarismen øjnene klart rettet mod ikke bare rigets yderste grænser (Grønland og Færøerne) var det allerede i prøveperioden, før dansk tv rigtig startede, dokumentarfilmen Du danskes vej (1947) om skoleskibene Danmark og Georg Stage, som bragte de billedhungrende danskere rundt i verden. Programmet blev genudsendt flere gange i 1950 erne (Tolstoy, 1986: 414ff ). Men kigger man ned over programmerne i de første årtier, så fylder den nære omverden og de fjernere egne ganske godt. Globaliseringen af vores medialiserede virkelighed er altså ikke kun et fænomen, der hører de seneste tiår til. Det er en lang proces, som allerede radioen starter, og som føres videre med film. Men det er for alvor tv-mediet, der bringer den globale virkelighed tæt på os og ind i vores stuer. Fornemmelsen af at være der selv i de fjerneste egne af verden og sprængningen af det lukkede, nationale rum er en af tv-mediets mest afgørende sociale og kulturelle effekter.

8 18 Dokumentarismen var naturligvis ikke ene om på tv at gøre det globale rum synligt og nærværende for danskerne i deres egen dagligstue. Det var først og fremmest tv-nyhederne og tv-magasinerne, der gav os den løbende, aktuelle opdatering fra ind- og udland, og det var ikke mindst tv-mediets evne til via live reportage fra tid til anden at få tragiske og storslåede mediebegivenheder til at brænde sig fast på vores nethinde: John F. Kennedys tragiske død i , der faldt sammen med etableringen af de første transatlantiske livesendinger via satellit og fik verdens tv-befolkning til for første gang at føle sig som et globalt publikum; månelandingen i 1969, der synes at anskueliggøre menneskets teknologiske triumf og erobring af rummet; Prinsesse Dianas død i 1997, der illustrerede betydningen af globale medieikoner; Murens fald i 1989, der med omfattende global effekt med ét slag ændrede vores verdensbillede, og som noget af det seneste terror-angrebet på World Trade Center i 2001, som indvarslede en terrorens tidsalder og blotlagde centrale globale konflikter af en helt ny karakter. Det var i høj grad tv-mediets nye globale tilstedeværelse, der skabte disse mediebegivenheder. Det var eksistensen af en slags live, synkroniseret verdensoffentlighed, der gav disse i sig selv voldsomme og markante begivenheder symbolsk betydning. Dokumentarismen, det journalistiske, det observerende og det poetiske I forhold til denne løbende strøm af faktuelle nyheder og enkelte større, live mediebegivenheder er tv-dokumentarismens rolle og betydning at komme bag om virkeligheden. Tv-dokumentarismen graver sig ned i og går bag om tv-nyhedernes løbende strøm, den går bag om familien Danmarks hverdagsliv, graver sig ned i politiske og sociale problemer, går tæt på magtens korridorer, og den går tæt på den menneskelige psyke og ud i grænseoverskridende sider af vores virkelighed. Hvor de globale begivenheder og nyheder giver os en fornemmelse af nuet og den umiddelbare oplevelse, så er det dokumentarismens rolle at komme både tættere på og under overfladen. I forhold til nyhedernes og fakta-programmernes nødvendigvis nøgterne og afbalancerede skildring af virkeligheden

9 er det dokumentarismens sigte ikke blot at grave dybere socialt og politisk, men også at fremlægge de menneskelige dimensioner, at give virkeligheden en mere personlig, subjektiv og kunstnerisk dimension. De færreste tv-dokumentarister knytter en forbindelse mellem journalistik og kunst, men alligevel ved de godt alle, 3 at der bruges en lang række virkemidler i tv-dokumentarismen, som kendes både fra den filmiske dokumentarisme og fra fiktionen. Dokumentarismen leverer ikke kun faktuel oplysning om virkeligheden, den er også, som allerede en af dokumentarismens grundlæggere kaldte det, a creative treatment of actuality (Grierson, 1964). Men forholdet mellem det kunstneriske og det journalistiske er et konfliktfyldt område, både på institutionsplan og på personplan, selvom både dokumentarfilmens og tv-dokumentarismens historie er fyldt med eksempler på kunstneriske og poetiske bearbejdninger af virkeligheden, og den journalistiske og observerende dokumentar ofte benytter sig af kunstneriske og poetiske virkemidler. Den klassiske engelske dokumentarfilm knyttede poesi, drama og billedmontage sammen, som f.eks. i Nightmail (1936). Filmen fortæller en nøgtern, dokumentarisk historie om posttogets rejse fra London til Glasgow og giver god indsigt i arbejdsprocesserne inde i og omkring toget. Men samtidig løfter filmen sig til visuel poesi gennem brugen af musik, montage, rytmisk digtoplæsning og kontrastive, symbolske billeder af by og land. Det bliver en poetisk hyldest til det moderne samfund og den moderne kommunikation og en vision om fællesskab og sociale bånd mellem de enkelte dele af Storbritannien. En af de teoretiske og praktiske fædre bag den tidlige danske filmdokumentarisme, Theodor Christensen, formulerede en lignende poetik for dokumentarfilmen i 1938: 19 ( ) en realisme, der dramatiserer det moderne liv ( ) symbolske lyde, akustisk realisme, kontraster mellem musik og billeder ( ) virkelighed, bearbejdet virkelighed, virkelighed i billeder, virkelighed i ord, lyd og musik, som sammen skaber en fortælling, et drama. (Theodor Christensen, 1938, optrykt i John Ernst (red.), 1974: 80f)

10 20 Generationen af danske filmdokumentarister før tv levede i høj grad op til dette dokumentariske manifest, specielt fra slutningen af 30 erne og under besættelsen, hvor Grierson-traditionen begyndte at sætte sig igennem, og den mere traditionelle oplysningsfilm afløstes af mere æstetisk gennemarbejdede film. Theodor Christensen selv, Bjarne Henning-Jensen, Karl Roos og Hagen Hasselbalch præsterede alle at lave film om banale hverdagsfænomener som Brunkul (1941), Sukker (1941), Papir (1942) og Jørgensen får arbejde (1942), som samtidig havde raffineret billed-montage og leg med lyd, klipning og speak (se Bondebjerg, 1995). Theodor Christensens 7 millioner hestekræfter en film om B&W (1943) var heller ikke bare en skildring af en fabrik og dens mennesker, men et symfonisk, filmisk digt om teknologi, menneske og modernitet ganske i den engelske tradition. I slutningen af 40 erne udspillede der sig en konflikt omkring dokumentarfilmens rolle som oplysningsmedie i forhold til den kunstneriske dimension. Det var Hagen Hasselbalch, der formulerede konflikten som en konflikt mellem Oplysnings- og propagandafilm, der er inspireret af dagens og vejens begrænsede Krav og så en større frihed i emnevalg og udtryk (Hasselbalch, citeret i Nørrested & Alsted, 1986: 250). Men den danske dokumentarfilm fortsatte trods denne indbyggede modsætning med at producere mange forskellige typer dokumentarfilm, der både rummede en oplysende og social tendens og et bredt kunstnerisk udtryksregister. Samtidig med at tv kom på banen i 1951, var der en stærk social og poetisk tradition i dansk dokumentarfilm, hvor folk som Theodor Christensen, Karl Roos, Jørgen Roos, Hagen Hasselbalch og Henning Carlsen bar både den autoritative dokumentarfilm og den observerende dokumentarfilm frem (se Bondebjerg, 1996 a). Selvom fremkomsten af tv skabte konflikt med filmmiljøet, fordi tv nu åbenlyst satte sig på nogle af de oplysningsopgaver, dokumentarfilmen hidtil havde haft monopol på, så blev langt de fleste af disse dokumentarfilm vist på tv mellem 1951 og 1965 (Tolstoy, 1986, 414ff ). Den helt tidlige danske tv-dokumentar tog både den journalistiske, den sociale og den poetiske virkelighedsskildring op, men man kan samtidig også konstatere, at der skete en art arbejdsdeling

11 mellem tv-dokumentaren og filmdokumentaren i løbet af 1960 erne. Filmdokumentaren bevarede sine socialt orienterede former, men den frie og mere poetiske og kunstneriske dokumentarisme forsvandt næsten helt fra tv og blev til gengæld stærk i filmdokumentaren. Men den tidlige tv-dokumentarisme altså den egenproduktion, som ikke stammede fra Statens Film Central legede betydeligt mere med formerne, end man skulle tro. Det gælder f.eks. for et program som Hænder (1956), der billedlyrisk leger med at karakterisere mennesketyper ud fra en montage af hænder, eller den dramatiserede trickfilm En annonce bliver til fra samme år, hvor vi indføres i reklamens verden ved, at personer fra en iscenesat hverdagssituation flyttes over i reklameverdenen. Dramatisering bliver også anvendt særdeles kreativt i bl.a. B&U-dokumentaren fra 1960 erne. Både poetisk-lyriske virkemidler, dramatisering og rekonstruktion slog altså tidligt igennem også i tv-dokumentarismen, selvom det samlet set nok er de mere traditionelle journalistiske dokumentarprogrammer, der dominerer. 21 Dokumentarismen og medieeksplosionen Siden starten i 1951 er tv-kulturen blevet revolutioneret, og antallet af kanaler og programmer er eksploderet. I dansk tv s prøveperiode fra oktober 1951 til oktober1954 sendte man kun ca. 6 timer om ugen fordelt på tre dage, fra 1954, hvor tv fik permanent status, og til 1960 voksede den ugentlige sendetid til ca. 25 timer om ugen (Sepstrup, 1994: 66) på én kanal. I 2007 sendes der døgnet rundt på 12 danske kanaler, der fordeler sig på DR s to rene public service-kanaler (DR1 og DR2), den meget faktaprægede DK4 finansieret ved brugerbetaling, TV 2 s 5 reklamefinansierede kanaler (TV 2, TV 2 News, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 Film) og et rent kommercielt univers med fire danske kanaler: TV3, 3+, Kanal 4 og Kanal 5. Det første egentlige dokumentar-program registreret på dansk tv stammer fra 4/10, 1951 og hed På verdens tag. Det var lavet af den kendte eventyrer Jens Bjerre, som viste film fra Himalayas bjerge, men også fortalte om genstande, han havde fundet. Den følgende uge finder man dokumentariske programmer som Jutlandia i Korea,

12 22 Galathea Ekspeditionen og Tenessee-Dalen, altså oplysende dokumentarprogrammer ude fra den store verden, men programmer helt uden den journalistiske og dokumentariske form, som senere udvikler sig til en specifik tv-genre. Programmerne illustrerer, at tv i de første år i høj grad trak på dokumentarfilmen og viste en hel del programmer fra Statens Filmcentral. Men allerede i løbet af kom der originale tv-dokumentariske programmer i æteren, og i monopolkulturens periode frem til 1988, hvor TV 2 og de nye kanaler kom på banen, udviklede DR en bred vifte af dokumentariske genrer, der bredt afspejler virkeligheden i det danske samfund og også behandler den kritisk eller i eksperimenterende form. Kigger man på tv-programfladen i dag, kan man konstatere, at tv-dokumentarismen breder sig på alle kanaler og er eksploderet i mange forskellige retninger. Jagten på hverdagsstoffet, human interest og den type virkelighedsskildring, som vi også kender fra tabloid-pressen og ugebladene, erobrede den tv-dokumentariske scene som følge af den intensiverede konkurrence. Reality-tv brød markant igennem i 90 erne på de kommercielle kanaler og kom til at påvirke også public service-kanalerne. Men den nye dokumentarisme var også en følge af tidens sociologiske tendens og den forøgede fokus på individuel identitetsdannelse. De egentlige reality-shows blev ikke taget op af DR og TV 2, men DR bevægede sig klart ind på en mere hverdagsorienteret linje, som betød en nedprioritering af andre dokumentariske områder. Der er imidlertid også mange forbindelseslinjer mellem den tidlige og den sene tv-kultur. Ganske mange af de genrer, vi finder i den nye tv-kultur, har deres forhistorie i den tidlige periode. Ganske vist går den nye tv-kultur langt mere aggressivt til værks både i forhold til offentlige institutioner og personer og til familien og det enkelte menneske. Grænsen mellem det offentlige og det private har flyttet sig ganske betydeligt, ligesom forholdet mellem det nationale og det globale og mellem public service- og kommercielt tv har. Men de dokumentarister, der i 1950 erne begyndte at gå ud med kamera og mikrofon, ville også gerne tæt på det enkelte menneske og vise os sammenhænge i kultur og samfund, som kunne belyse menneskelige forhold.

13 Udviklingen af tv-dokumentarismen siden 1951 rummer altså ikke bare mediehistorie, men også samfunds- og kulturhistorie. Det er ikke bare omfanget af det, der sendes, som har ændret sig, men også karakteren og sammensætningen af tv-menuen. Men tvkulturen anno 2007 er ikke bare reality-tv. Der sendes stadigvæk andre typer af programmer, dvs. gedigne journalistiske dokumentarprogrammer og de mere hverdagsskildrende, sociale reportager. Der er bare blevet færre af dem, og hvis det ikke var for DR2 s markante dokumentar-profil, ville krisen for tv-dokumentaren være endnu større, sådan som man har set det i f.eks. England (Kilborn, 2003: 24ff ). De følgende sider handler om både ligheder og afgørende forskelle i den tv-dokumentarisme, som stadig hører til tvmediets vigtigste og mest populære genrer, og som har ændret sig afgørende, men stadig i høj grad formår at afspejle vores samfund og i visse tilfælde også sætte en dagsorden. 23 Bogens sigte og opbygning Bogens analyse af den danske tv-dokumentarismes historie kører i tre centrale spor. For det første et institutionelt, hvor historien om tv-kulturens organisatoriske udvikling beskrives med vægt på de forhold, som har haft afgørende betydning for dokumentarismens udvikling. For det andet et social- og kulturhistorisk, der diskuterer relationen mellem periodens dokumentarisme og de sociale og kulturelle forandringer, det danske samfund har gennemløbet i de 54 år, både forstået som dokumentarismens afspejling og bearbejdning af denne historie og som denne udviklings indflydelse på dokumentarismens temaer og æstetik. For det tredje et genremæssigt spor, hvor tv-dokumentarismens former og æstetik belyses og diskuteres i lyset af dokumentarismens fire fundamentale hovedtyper: den autoritative dokumentar, den observerende dokumentar, den dramatiserede dokumentar og den poetisk-refleksive dokumentar. Fremstillingen er koncentreret om den danske udvikling, men det er umuligt ikke at inddrage aspekter af den internationale udvikling, som fra begyndelsen har haft afgørende indflydelse på den danske, specielt påvirkningen fra England og fra USA. I bogens første del, Autentisk kreativitet: tv-dokumentarismens

14 24 historie og genrer, diskuteres tv-dokumentarismens relation til filmdokumentarismen, radioens dokumentariske former og de trykte mediers journalistik. Men det diskuteres også mere teoretisk, hvordan dokumentarismens særlige forhold til virkeligheden kan forstås og dermed den æstetiske og pragmatiske kontrakt, de dokumentariske former baserer sig på i sit forhold til modtagerne. Et af bogens hovedsynspunkter er, at forholdet mellem autenticitet og kreativitet skal forstås som et åbent og konstruktivt forhold. Dokumentarismens historie er fuld af eksempler på, at det kan lade sig gøre at tale om virkeligheden og samtidig bruge æstetiske og kunstneriske virkemidler, uden at det underminerer dokumentarismens autoritet. I den forbindelse behandles også dokumentarismens sociologi, dvs. den måde dokumentarismen forholder sig til offentligheden på, og hvordan forholdet mellem det private og det offentlige spiller ind. Her inddrages offentlighedsteori og sociologisk teori, bl.a. Joshua Meyrowitz, John B. Thompson og Anthony Giddens. I et af denne dels mest centrale kapitler beskrives de fire grundlæggende former for dokumentarisme, bl.a. gennem inddragelse af centrale genreteoretikere som Bill Nichols, Carl Plantinga og John Corner. I fastlæggelsen af de enkelte hovedformer diskuteres historiske versioner af disse former i den danske og internationale film- og tv-historie, og samtidig påvises det, hvordan den historiske virkeligheds dokumentarisme ofte rummer blandinger af de fire grundformer. De følgende tre dele af bogen er delt op efter sammenhængende, historiske epoker i den danske tv-dokumentarismes historie. Men på tværs af de tre perioder går samtidig visse tematiske bånd, således at de samme temaer og dokumentariske tendenser udfoldes og følges i deres forskellige, specifikke, historiske udformninger. Bogens anden hoveddel, Det nationale og regionale øje: Pionertiden , handler om den tidligste periode, hvor dokumentarismen hverken havde fundet sin institutionelle plads eller sine klart definerede former. Social og kulturhistorisk præges perioden af overgangen fra landbrug til industri, urbaniseringen og den begyndende forandring af hverdagslivet. Institutionelt blev tv-delen af Statsradiofonien først for alvor selvstændig med indvielsen af TV-Byen i 1964 og institutionaliseringen af TV-Avisen. På dette tidspunkt var tv-mediet blevet det dominerende danske medie, og i

15 de efterfølgende år udvikledes dokumentarismen for alvor. Mellem blev der allerede, trods de måske ikke optimale betingelser, lavet epokegørende dokumentarisk tv. Især den regionale reportage, med Christian Kryger som journalistisk fyrtårn, blev en meget betydningsfuld del af den danske mediekultur, og samtidig var den dokumentariske portrætkunst i højsædet. Udvidelsen af det dokumentariske tv-billede førte også til en udvidelse af dokumentarismens globale billeder. I bogens tredje hoveddel, Magtkritik og virkelighedseksperiment: den klassiske public service-kultur , beskrives DR s udvikling i den periode, hvor monopolkulturen dominerede, men samtidig stillede store krav til DR om at dække bredt i emner og i forhold til de danske seere. Social og kulturhistorisk præges perioden af velfærdssamfundets opståen, af store kulturelle forandringer, bl.a. i ungdomskulturen og familie- og kønsroller, ligesom globalisering og teknologisk udvikling er markant. Institutionelt er dokumentarismen også præget af, at den fik mange vækst-muligheder i forskellige afdelinger, bl.a.: TV-Kulturafdelingen, Børne & Ungdomsafdelingen og TV-Aktualitetsafdelingen. Derfor er denne periode en meget frugtbar og rig periode for dansk tv-dokumentarisme, hvor alle de grundlæggende genrer etableres i deres moderne former, og gamle genrer nyudvikles. Først og fremmest gælder det for B&Uafdelingen, som ved siden af den kritiske sociale reportage for børn og unge også udviklede en satirisk, meta-tekstuel form for magasinprogrammer med det legendariske par Poul (Nesgaard) og Nulle (Elith Nykjær Jørgensen). Samtidig udviklede TV-Aktuelt sig til et arnested for den nye, kritisk undersøgende dokumentar, hvor en stor gruppe af journalistiske sværvægtere fik sat problemer under debat og rettet det kritiske blik mod politik og erhvervsliv. Det var også perioden for de store, historiske krønikefortællinger, den autoritative, men samtidig personlige, historiske dokumentar og danmarkskrønike, f.eks. hos Poul Hammerich og Erik Kjersgaard. Denne periode er endelig også en periode, hvor den dramatiserede og iscenesatte dokumentar får lov til at udfolde sig i mange former, bl.a. Poul Trier Pedersens internationalt set ret enestående serie af spontanspil eller Poul Martinsens udforskning af menneskers socialpsykologiske handlingsmønstre. 25

16 26 Bogens fjerde del, Fra klassisk dokumentarisme til reality-tv: monopolbrud og tv-dokumentarismens krise 1988, er social- og kulturhistorisk præget af, at globaliseringen slår meget afgørende igennem, og at vi bevæger os over mod et informations- og videnssamfund med helt nye sociale og kulturelle mønstre. Mediemæssigt er perioden præget af dramatiske, institutionelle ændringer på det danske tv-marked, først og fremmest i kraft af oprettelsen af det licensog reklamefinansierede TV 2 fra 1/ , men efterfølgende også af en stærkere national og international udvikling væk fra public service-kulturen og over mod en markedsstyret tv-kultur. TV 2 blev hurtigt den største kanal, men samlet dominerer DR og TV 2 fortsat det danske marked, selvom mange nye nationale og internationale kanaler er kommet til. For DR skete der i årene omkring og efter 1988 en afgørende modernisering: radioråd og programudvalg blev nedlagt i 1987 og erstattet af en bestyrelse, og en chefredaktion oprettet i 1996 tager omkring 2002 afgørende magten og pengene fra de enkelte afdelinger, som indtil da har været meget stærke i DR-systemet. Udviklingen fik store konsekvenser for programlægningen og den dokumentariske profil på de to hovedkanaler. I de første år efter monopolbruddet blev der konkurreret på kvalitet: DR oprettede DR-dokumentargruppe i 1988, mens TV 2 brugte formaterne Fak2eren og Reportageholdet. I ca. 8 år blev der lavet fremragende dokumentarisme på begge kanaler. Årene efter 1996 er imidlertid præget af store forandringer, hvor seertalsmålinger og tænkning og spekulation i publikumssegmenter i stigende grad spiller en rolle i forsøget på at lave kortere og mere populære programmer. Reality-bølgen fra slutningen af 1990 erne og dens succes på de kommercielle kanaler spiller ind. Især på TV 2 ses en decideret tabloidisering af dokumentarprofilen. Men perioden rummer altså også fremragende ny dokumentarisme, og oprettelsen af DR2 i 1996 styrkede den kritiske og eksperimenterende dokumentarisme. Det er derfor ikke nogen forfaldshistorie, der beskrives i dette afsnit, men en historie om en forandring, som også rummer en differentiering mellem nye public service-tendenser og nye kommercielle tendenser. Det er netop disse perspektiver, der tages op i Nye generationer

17 og nye horisonter: Konklusion og perspektivering. Selvom tv-konkurrencen har betydet en udvanding af tv-dokumentarismen i prime time på de to hovedkanaler DR1 og TV 2, så peger DR2 mod en udvikling, hvor digitaliseringen skaber mulighed for både brede broadcast-kanaler og mere smalle kanaler. Tanken om at lancere en dokumentarkanal for både tv-dokumentar og filmdokumentar er teknisk ikke længere en utopi, og muligheden for at se dokumentarisme på flere platforme rummer også fremtidspotentialer. Der er altså grund til at tro, at nye generationer af dokumentarister vil få nye muligheder i fremtidens mediekultur, selvom konkurrencen er hård, og globaliseringen vil slå endnu stærkere igennem. Men det kan så til gengæld øge forståelsen for nødvendigheden af samarbejde mellem dels film og tv, og dels inden for Norden og Europa. 27 Noter 1 Christian Kryger har givet navn til Kryger-prisen, som tildeles en person, der har ydet en særlig dokumentarisk indsats. 2 Selve drabet på Kennedy, som mange danskere i den generation husker, blev naturligvis ikke sendt live, men nåede dog det meste af verden som nyhedsreportage kort tid efter. Til gengæld var Kennedys begravelse en live, global mediebegivenhed. 3 En del af kildegrundlaget for denne bog er interviews med 29 danske tv-dokumentarister foretaget i løbet af sommer og efterår Et af de meget markante resultater af disse interviews er manglen på forbindelse mellem tv-miljøet og filmmiljøet på dokumentarområdet og også en klar modsætning mellem kunst og journalistik, som f.eks. kommer til udtryk i form af skepsis over for f.eks. en dokumentarist som Jon Bang Carlsen, der jo i sit filmiske manifest How to invent reality åbent lægger sin iscenesættelse frem. Konflikten blev også institutionelt synliggjort, da TV 2 s programchef Bo Damgaard, sammen med en række andre chefer i det danske tv-miljø, i 2003 gik frontalt til angreb på Den Danske Filmskoles tv-dokumentaruddannelse, som de fandt for kunstnerisk og subjektiv.

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1

4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.

Læs mere

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD

ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Mennesker og medier: Fremtidens tv-medie Varighed 00:40:45 2004

Mennesker og medier: Fremtidens tv-medie Varighed 00:40:45 2004 Fremtidens tv-medie Mennesker og medier: Fremtidens tv-medie Varighed 00:40:45 2004 Radio- og tv-historie Klip om radioens historie Programplanlægning anno 1958 Varighed 00:06:25 1958 Radio Mercur: Se

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Hvor kommer reality-tv fra?

Hvor kommer reality-tv fra? Hvor kommer reality-tv fra? EKKO 8, maj 2001 Reality-tv, docu-soaps, hverdagsdokumentar begreberne svirrer gennem luften. Men de nye genrer opfinder ikke en ny dokumentarisme, snarere videreudvikler og

Læs mere

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen.

Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 11.9.2011. 10 362 // 192-355 Tema: Gud & Globalisering. Gud og globalisering er temaet for dette efterårs eftermiddagsgudstjenester. Og den første i dag sådan lidt tilfældigt

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken.

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. 143 MHz C+ Come Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. C+ First Kræver Canal+ Film pakken. C+ Hits Kræver Canal+ Film pakken. TV Dram 156 MHz C+Act Kræver Canal+ Film pakken. TV

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

EKSPERIMENT? AF FAEZEH ZAND OG ROLF KUSCHEL FARVEL TIL KRIGERNE

EKSPERIMENT? AF FAEZEH ZAND OG ROLF KUSCHEL FARVEL TIL KRIGERNE EKSPERIMENT? AF FAEZEH ZAND OG ROLF KUSCHEL FARVEL TIL KRIGERNE To psykologer havde sagt ja til at være konsulenter på tv-dokumentarerne om Krigerne. Her fortæller de om deres farvel til serien om ondskaben

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk-A Jørgen Klærke STU-DanskAhh1213-F16-MAR Oversigt over planlagte

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også

krete empiriske analyse, så relationen mellem dem er tydelig. Det betyder, at der ikke alene præsenteres forskningsresultater i bogen, men også Forord Bogen her drejer sig om unge, danske kvinders reception af to tvtalkshows: den amerikanske serie Ricki Lake og den danske serie Det ny Synnøve. De to serier tilhører den form for talkshow, som i

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 7.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador

Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador Inge Bang Termansen, DR Afrapportering: journal nr: A 367 2013 Deltagelse i international tv-konference: INPUT i El Salvador Dato for deltagelse: 4.maj til 11. maj - 2013 HVAD På tv-konferencen INPUT screenes

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere