TEMA Uddannelsesindsatsen INTEGRERING AF ARBEJDSMILJØ I UNDERVISNINGEN

Transkript

1 TEMA Uddannelsesindsatsen INTEGRERING AF ARBEJDSMILJØ I UNDERVISNINGEN Nummer 9 maj 2006

2 2 Uddannelsesindsatsen Kære læsere Nogle af jer har fulgt med i ar mi journalerne, siden Folkeskoleprojekt startede i I har måske undret jer over, hvor avisen blev af og spurgt, om I var røget ud af udsendelseslisten. Andre står måske med ar mi journalen i hånden for første gang. Vi synes derfor, det er på sin plads på lederplads at give en status for projektet, formålet med ar mi journalen, og ikke mindst fortælle, hvad I kan forvente fremover. Baggrunden Der er alt for mange børn og unge, der udsættes for ulykker og arbejdsbetingede lidelser. Sådan var det i 1997, da projektet blev indledt og sådan er det desværre stadig. Folkeskoleprojektet, senere ar mi projektet, føres nu videre af Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Vi har valgt at kalde det Uddannelsesindsatsen, fordi målgruppen er blevet bredere og nu omfatter alle uddannelsesniveauer. Formål Selv om navnet er nyt, handler det stadig om det samme: At støtte underviserne i at integrere arbejdsmiljø i uddannelserne og hjælpe med at sikre god arbejdsmiljøundervisning. ar mi journalen skal give lærerne inspiration til at planlægge deres undervisning. Den skal videregive gode undervisningseksempler, informere om nye undervisningsmaterialer samt informere om arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøundervisning generelt. Det er vigtigt at undervise i arbejdsmiljø Undervisning i arbejdsmiljø kan nemlig medvirke til at forebygge skader hos børn og unge. Vi vil gerne være med til at udvikle elevernes kvalifikationer, så de på et senere tidspunkt i deres liv kan indgå i arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde ved at tage hensyn til eget og andres arbejdsmiljø. På almindelig dansk : Eleverne skal lære at passe bedre på sig selv og på hinanden! Kampagne om unge og arbejdsmiljø I dette nummer af ar mi journalen er det overordnede tema unges arbejde at give de unge en sikker og sund start i arbejdslivet. Det er samtidig temaet for den europæiske arbejdsmiljøuge Arbejdsmiljøugen ligger i uge 43. Herfra skal lyde en stor opfordring til, at dette indgår i planlægningen af skoleåret 2006/2007 og at der på alle skoler undervises i arbejdsmiljø for fuld turbo til efteråret gerne HELE efteråret. Vi håber, at ar mi journalen vil være til inspiration. Susanne Ulk Uddannelseskonsulent Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning Leder side 2 Om BAR U & F side 3 Inspiration side 4 Kursus side 5 Sikker Jobstart side 6 Eksempler fra andre lande side 10 Ny i job side 12 Støjkampagne side 15 Ar og Mi side 16 Undervisningsmiljø side 18 Læserservice side 20

3 Uddannelsesindsatsen 3 Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning Arbejdsgivere, arbejdsledere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Amtsrådsforeningen, Frie Grundskolers Fællesråd, Undervisningsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, AC, Lederforeningen/ Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Frie Grundskolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Landsforbundet af Voksenog Ungdomsundervisere og FOA Fag og Arbejde. I det daglige bruger vi BAR som en forkortelse for BrancheArbejdsmiljøRåd. BAR Undervisning & Forskning retter således sin indsats mod arbejdsmiljøet for ledere og ansatte i grundskolen, private skoler, det gymnasiale område erhvervsskoler og højere læreranstalter. Flere end er beskæftiget inden for disse områder. arbejdsmiljoweb.dk Arbejdsmiljøweb er en fælles hjemmeside for tre branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed Finans/Offentlig Kontor & Administration Undervisning & Forskning Arbejdsmiljøweb giver fællesinformation fra arbejdsgivere og fagforeninger i den offentlige sektor og finanssektoren og udtrykker, hvad parterne er enige om som god praksis med hensyn til arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker og nedslidning. Her er meget af interesse for ledere og ansatte på skoler og uddannelsessteder, bl.a. materialer og værktøjer om trivsel, lys og luft, støj, og nye arbejdsformer. Programmer Foruden Uddannelsesindsatsen arbejder BAR Undervisning & Forskning også med arbejdsmiljø i forbindelse med indretning af skoler, psykisk arbejdsmiljø, indeklima og støj i skolen. Arbejdsmiljøsekretariatet Arbejdsmiljøsekretariatet er fælles sekretariat for de tre branchearbejdsmiljøråd og varetager projektledelse og administration for de tre råd. Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal København K sekretariat@3bar.dk Maj 2006 Grafisk tilrettelæggelse: fru nielsens tegnestue og Lone Michelsen Styregruppe: Mogens Dahlstrøm, Dansk Teknisk Lærerforbund Henning Frantzen, KL Henrik Billehøj, Danmarks Lærerforening Preben Meier Pedersen, KL Projektleder: Susanne Ulk, telefon , ulk@3bar.dk Tryk: ISBN: Varenummer:

4 4 Uddannelsesindsatsen Inspiration til undervisning i arbejdsmiljø På grundskoleområdet er det obligatorisk at undervise i arbejdsmiljø og undervisningsmiljø på alle klassetrin. Klik ved Din arbejdsplads > Uddannelse > Arbejdsmiljøundervisning på uddannelsesstederne > Grundskolen. Herfra kan man vælge: Men det kan være svært at få tid til det hele, og derfor har BAR Undervisning & Forskning med Uddannelsesindsatsen igangsat en indsamling af beskrivelser af undervisningsforløb, der relaterer elevernes arbejdsmiljø til fag og emner. Hermed håber vi, at det bliver mere oplagt at inddrage undervisnings- og arbejdsmiljøet i den daglige undervisning. arbejdsmiljoweb.dk På kan man læse mere om, hvad Uddannelsesindsatsen indeholder. Ønsker man konkrete idéer og inspiration til undervisningen, vil man blive linket videre til Arbejdsmiljøportalen, hvis ambition er at samle og formidle al viden om arbejdsmiljø. Alt det stof, der gennem tiderne er udviklet under ar mi projektet om arbejdsmiljøundervisning i grundskolen findes her og lidt til. Arbejdsmiljøundervisning. Idékatalog: De tre inspirationsmapper til undervisning på hhv , og klassetrin. Ny i job. Lærervejledningen Ar og Mi. Troldenes hjemmeside Inspiration: Her findes beskrivelse af andre materialer, links og litteratur Undervisningsvejledning: Her finder man Undervisningsministeriets vejledning og læseplan for UEA-orientering Søg et undervisningsforløb: Her kan man søge under emne eller fag og få en kort beskrivelse af forskellige undervisningsforløb. Man kan åbne undervisningsforløbet i Word og selv redigere i teksten Lav dit eget undervisningsforløb: Her kan man læse om, hvordan et undervisningsforløb bliver til og finde den skabelon, der skal bruges, når der skrives et undervisningsforløb. Desuden kan man finde inspiration til, hvordan skolefag og emner indenfor miljø, sundhed og sikkerhed, kan relateres Fakta om børn og unge på arbejdsmarkedet Cirka 2/3 af alle børn og unge under 18 år har et fritidsjob. De debuterer tidligt på arbejdsmarkedet hver 4. begynder i 13-årsalderen. Blandt de børn, der har fritidsjob, har knap hver tredje to eller flere jobs samtidigt. Stort set alle unge under 18 år har på et eller andet tidspunkt haft et fritidsjob. De hyppigst forekommende beskæftigelser for de årige er at uddele aviser, reklamer el. lign., passe børn/gøre rent og arbejde i virksomhed, værksted el. lign. De årige arbejder typisk i supermarked, bagerbutik, grillbar, samt i virksomhed/værksted. Unges arbejdsskadefrekvens er 1,5 gang højere end ældres. Arbejdstilsynet (AT) fører register over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Her er også tal for unge under 18 år: Hvert år sker der 600 ulykker med unge på arbejde i Danmark 100 af dem er alvorlige 1 4 medfører døden Nogle unge får en helbredsskade, der kan følge dem hele livet. Typisk fordi de løfter tunge genstande eller arbejder med vand eller kemikalier, der kan give eksemer og allergi.

5 Uddannelsesindsatsen 5 Brug for nye impulser...? Så kan du bestille et kursus Eksempel på kursus for undervisere på de små klassetrin Formål med kurset er at få kendskab til materialet om troldebørnene Ar og Mi, som bruges til arbejdsmiljø- /undervisningsmiljø-undervisning for skolens yngste elever, Indhold: Med udgangspunkt i historierne om troldebørnene Ar og Mi s skoledag i en menneskeskole vil elever fra de yngste klassetrin gennem forsøg, øvelser, spil, lege og samtaler opnå forståelse for, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø/ undervisningsmiljø er væsentlige elementer for at have det godt med sig selv og hinanden i skolen. Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning Kursus i arbejdsmiljøundervisning Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning har en vare, der hedder: Kursus i arbejdsmiljøundervisning Emnet kan bruges i fagene dansk, natur/teknik, matematik, billedkunst og idræt i en kombination og som tværfaglig undervisning. Kursisterne bliver indført i materialet, prøver nogle af øvelserne og får gode idéer til den konkrete undervisning. Eksempel på kursus i undervisningsmaterialet Ny i job Formål med kurset er at få indsigt i et anderledes og let tilgængeligt undervisningsmateriale Ny i job, der er velegnet i den obligatoriske UEA-undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin. Indhold: Ny i job er et undervisningsmateriale, som kan medvirke til at forberede de unge på, hvad der venter dem den dag, de står på en rigtig arbejdsplads. Det kan også bruges til forberedelse til erhvervspraktik og støtte op om uddannelses- og erhvervsvalget. Det er nemt at bestille kursus Ring eller mail til Susanne Ulk, tlf: , ulk@3bar.dk Kurserne henvender sig især til klasselærere og UUvejledere. Prisen varierer efter kursuslængden. Der er et startgebyr på kr, herudover koster hver time 750 kr. På kurset bliver elevmaterialet præsenteret, og indholdet af web-sitet (lærervejledningen) gennemgået. Der gives også idéer til, hvordan materialet kan bruges i forskellige undervisningssituationer.

6 6 Uddannelsesindsatsen Sæt fokus på arbejdsmiljø i uge 43 også i undervisningen Temaet for dette års arbejdsmiljøuge er unges arbejde og sikring af, at unge mennesker får en sikker og sund start i arbejdslivet. Arbejdsmiljøugen er forankret i Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Der gennemføres aktiviteter som led i arbejdsmiljøugen hen over en stor del af året. Selve arbejdsmiljøugen er fastsat til uge 43, og i den uge vil der i alle EU-medlemslandene og en række lande uden for EU foregå en række aktiviteter under sloganet Sikker jobstart. Aktiviteterne i uge 43 planlægges og gennemføres lokalt. Det er endnu ikke fastlagt, hvad der skal ske i Danmark, planlægningen heraf er netop gået i gang. Ét er dog sikkert: Det forventes, at der rundt om i landet, både på virksomheder og i uddannelsessystemet, sættes rigtig meget fokus på temaet unges arbejde og en sikker jobstart i uge 43 og forhåbentlig med et hav af aktiviteter, der kan medvirke til en positiv udvikling på området! Der anmeldes hvert år cirka arbejdsulykker for unge under 18 år i Danmark. Heraf må cirka 15% betegnes som alvorlige. Enkelte af ulykkerne (årligt 1-4) har døden til følge. For de årige anmeldes årligt mellem og arbejdsulykker. Cirka 10% af disse må betegnes som alvorlige og enkelte har døden til følge. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes under arbejdsmiljø i tal flere oplysninger om anmeldte arbejdsskader i Danmark. Alvorlige ulykker er her defineret som ulykker, der har medført tab af legemsdel, knoglebrud eller skade på omfattende dele af kroppen. Opfordring til alle skoler: Deltag i kampagnen af mange gode grunde: I kan være med til at mindske tallene for ulykker og skader på unge I kan være med til at give de unge lyst til at tage del i ansvaret for et sundt og sikkert arbejdsmiljø Det er et kanongodt emne at arbejde med Og det er relevant det synes eleverne også og deres forældre Der er masser af inspiration at hente til undervisningen (se side 4 og 12-14) I kan vinde filmkonkurrencen I kan blive nomineret til en pris for god praksis

7 Faktablade Arbejdsmiljøagenturet har udarbejdet seks faktablade, som oversættes til samtlige medlemslandes sprog. Hvert faktablad holder sig inden for ét dobbeltsidet A4-ark. De danske titler på faktabladene er: Unge ansattes sikkerhed Vejledning for arbejdsgivere Unge arbejdstageres sikkerhed Råd til ledere Unge ansattes sikkerhed Råd til forældre Vær opmærksom på farer på arbejdspladsen Råd til unge Du har ret til et sundt og sikkert job Gode råd til unge Beskyttelse af unge på arbejdspladsen Hvis du vil vide mere Materiale om arbejdsmiljøugen, konkurrencedeltagelse og faktaarkene findes på nettet på alle de forskellige EU-sprog. Se web-adresserne under "læserservice" på bagsiden af "ar mi journalen". Maj 2006 lancerer Arbejdstilsynet en portal til Sikker jobstart, der samler relevant dansk materiale. Dorte Harning Projektleder, Arbejdstilsynet Fakta To faktaark til unge En af pointerne er her, at et godt og sikkert arbejdsmiljø ikke kun drejer sig om en masse kedelige regler. Det drejer sig om, at man skal blive ved med at være sund og rask, så man kan få fuld glæde af livet. Faktabladene til unge indeholder oplysninger om arbejdsgivernes ansvar og opfordrer den unge til at være opmærksom på sine rettigheder. Et vigtigt budskab til den unge er også, at man ikke skal holde det for sig selv, men tale med andre om det, når man oplever problemer eller bliver i tvivl om noget på jobbet. I Vær opmærksom på farer på arbejdspladsen er oplistet en række konkrete forhold på arbejdspladsen, som den unge bør være opmærksom på. Der er også forslag til en række spørgsmål, som den unge bør få chefen til at besvare. Faktaark til forældre Er dine børns arbejdsplads et sikkert sted at arbejde? spørges der om i indledningen til faktabladet, der særligt henvender sig til forældrene. Foruden nogle eksempler på, hvor galt det kan gå, indeholder dette faktablad information om arbejdsgiverens pligter, den unges rettigheder og desuden gode råd til forældrene om, hvilke skridt de kan tage for at hjælpe den unge til at få en god start på arbejdslivet.

8 8 Uddannelsesindsatsen Frem med kameraet Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur opfordrer unge til at indsende bidrag til den første videokonkurrence med temaet Sikker jobstart Årets unge europæiske filmskaber. Konkurrencen indgår som en del af den europæiske arbejdsmiljøuge 2006, som under sloganet Sikker jobstart! fokuserer på unge for at sikre, at de får en arbejdsmiljørigtig start på deres arbejdsliv. Fokus på unge Vores kampagne fokuserer i år på unge på arbejdspladsen, fordi de har 50 % større risiko for at blive udsat for arbejdsulykker end nogen anden aldersgruppe, udtaler Hans-Horst Konkolewsky, direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Agenturet vil som led i kampagnen Sikker jobstart fremme risikobevidsthed og risikoforebyggelse i virksomheder, på skoler og på universiteter og højere læreanstalter i Europa. Med denne konkurrence opfordrer vi unge til at lave en film, hvori de giver udtryk for og udveksler deres synspunkter med hensyn til sikkerhed på arbejdspladsen. For unge under 19 år Konkurrencen henvender sig til skoler og til unge, som er under 19 år pr. 30. september 2006 (både enkeltpersoner og grupper). De unge opfordres til at lave en kort dokumentarfilm, et drama, en tvreklame, en nyhedsudsendelse, musik, animation alt, hvad der kan få budskabet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen igennem og filme arbejdspladsen, medarbejderne på arbejdspladsen og nogle af de farer og risici, som de kan udsættes for. Filmskaberne opfordres til at fortolke opgaven så bredt som muligt og ikke bare at holde sig til det indlysende. Bidraget skal indsendes i dvd-format af en lærer eller en anden ansvarlig person på en skole eller højere læreanstalt. Bidrag indsendt af de unge selv vil ikke blive taget i betragtning. Hvert indlæg må højst vare fem minutter Dommerpanel og kriterier Alle bidrag vil blive bedømt af et uafhængigt panel af dommere, som er eksperter i kommunikation og arbejdsmiljø, og som vil kigge efter billeder, der brænder sig fast, og en god, fængende handling. Dommerpanelet vil tage tre kriterier i betragtning budskabets effektivitet, behandlingen af emnet og det samlede indtryk. De tre bedste film vinder Agenturet tildeler priser til de filmskabere, hvis billeder dommerpanelet finder mest iøjnefaldende. Skaberne (enkeltpersoner eller grupper) af de tre bedste film vil få tildelt titlen Sikker jobstart Årets europæiske unge filmskaber og vil blive indbudt til en prisuddelingsceremoni i Bilbao i Spanien i marts Frist for indsendelse af bidrag Sidste frist for indlevering af bidrag til konkurrencen er den 30. september Konkurrencereglerne i sin helhed og oplysninger om de nationale kontaktpunkter findes på kampagnens websted. Se læserservice på bagsiden.

9 Europæisk pris for god praksis God praksis konkurrence Hvert medlemsland kan indstille to eksempler på initiativer, der har skabt opmærksomhed på emnet i undervisningssammenhæng eller medvirket til forebyggelse af arbejdsskader blandt unge på arbejdspladsen til nominering i en god praksis-konkurrence. Indsendelse af eksempler Eksemplerne kan indsendes af individuelle virksomheder eller formidlende organisationer, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, rådgivere på arbejdsmiljøområdet samt af uddannelsessektoren, herunder grundskoler, gymnasier, højere læreanstalter, uddannelsesmyndigheder og uddannelsesudbydere. Eksemplerne skal indsendes til Arbejdstilsynet, der har ansvar for udvælgelsen på nationalt plan. Fristen for indsendelse er 15. august Vinderne inviteres til Bilbao Agenturet offentliggør vinderne ved arbejdsmiljøugens afslutningsarrangement i marts 2007 i Bilbao. Vinderne vil blive inviteret til at deltage i arrangementet. Udvalgte eksempler på god praksis vil endvidere blive præsenteret i en lille engelsksproget bog fra agenturet, som distribueres i hele Europa. Fakta god praksis -konkurrence Eksempler på god praksis er løsninger, der indføres med henblik på at fremme en effektiv forvaltning af et sikkert arbejdsmiljø for unge på deres arbejdsplads samt forebyggende foranstaltninger, der nedbringer forekomsten af ulykker og erhvervssygdomme blandt unge arbejdstagere. Alle bidrag skal derfor præsentere god praksis, navnlig effektivt APV-arbejde og den praktiske anvendelse af resultaterne, og skal være fokuseret på vellykket forebyggelse af risici for unge.

10 10 Uddannelsesindsatsen Eksempler fra andre lande Det er vigtigt at inddrage arbejdsmiljø i uddannelsen. Børn og unge bør lære at leve og arbejde sundt. Det er vigtige bestræbelser på at udvikle en forebyggelseskultur. Derfor sætter det europæiske Arbejdsmiljøagentur fokus på undervisning i arbejdsmiljø i uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsmiljøagenturets arbejde på dette felt er understøttet af Kommissionens sundhedsstrategi, hvori det anbefales at arbejdsmiljøuddannelse skal indgå i skolernes læseplaner, enten for at skabe større opmærksomhed om problemet tilsvarende, at der i nogle lande undervises i færdselsikkerhed eller som selvstændigt fag. Kontaktgruppe I 2003 oprettede Arbejdsmiljøagenturet under overskriften Mainstreaming Occupational Safety and Health in Education en ekspert- og kontaktgruppe med det formål at medvirke til erfaringsudveksling landene imellem. I 2003 har der været særligt fokus på grundskoleniveauet, og i den forbindelse har Arbejdsmiljøagenturet foretaget en indsamling af gode eksempler på inddragelse af arbejdsmiljø i undervisningen og har udgivet rapporten Mainstreaming OSH into education i Holistisk tilgang Flere lande har gjort erfaringer med det, man kan kalde en holistisk tilgang, hvor sikkerhed og sundhed forstås bredt og kan relateres til undervisningsog arbejdsmiljø i og udenfor skolen. Der er eksempler herpå fra blandt andet Sverige og England. I Sverige er skoleelever omfattet af arbejdsmiljølovgivningen på linie med de ansatte, og her har man blandt andet udviklet et elektronisk spørgeskema, der kan anvendes som et fælles grundlag til drøftelser om skolens forhold og efterfølgende udarbejdelse af handlingsplaner. I England er udarbejdet en National Healthy School Standard, og skoler kan opnå en sund skole mærkning, hvis de opfylder en række lokalt fastsatte mål. Læseplanstilgang En anden tilgang er at tage emnet arbejdsmiljø op som tværgående tema i skolernes læseplaner. Danske Ar og Mi er et fint eksempel herpå, og flere andre lande, herunder Italien og England, har ligeledes gode erfaringer med en sådan tilgang. Branchetilgang Endvidere er der eksempler på arbejdsplads-/branchetilgang. Her fokuseres på overgangen fra skole til arbejdsliv på generelt eller branchespecifikt niveau, og målgruppen er de ældste elever. Denne tilgang finder anvendelse i en del lande. Der er blandt andet eksempler fra Irland med udarbejdelse af undervisningsmateriale vedrørende arbejde i landbruget med sigte på forebyggelse af ulykker blandt børn og unge i landbruget, og fra Frankrig, hvor man har gode erfaringer med via samarbejde mellem erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle at involvere lærlingen i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. I øvrigt kan henvises til Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs hjemmeside hvor der findes links til relevante hjemmesider samt publikationer og informationer om agenturets igangværende projekter. Dorethe Gamborg Andersen, Arbejdstilsynet

11 BAR Undervisning & Forskning deltager i et samarbejde med andre EU-lande om arbejdsmiljøundervisning. De andre deltagende lande er Tyskland, Tjekkiet, Italien, Littauen, Holland, Østrig, Polen, Finland og Tyrkiet. Og der kommer flere til For det er heldigvis ikke kun i Danmark, man har erkendt, at arbejdsmiljøundervisning medvirker til at give børn og unge en holdning til og viden om arbejdsmiljø, som sikrer, at de på en positiv måde senere vil være i stand til at bidrage til udviklingen af deres eget og deres kollegers arbejdsmiljø. På den måde kan man være med til at forebygge arbejdsskader hos børn og unge og opkvalificere arbejdsmiljøarbejdet på virksomhederne. Det mener man også i mange andre lande og i EU-systemet og Agenturet i Bilbao. Hvad kommer der ud af ENETOSH? Målet med ENETOSH er bl.a. at udvikle en fælles platform for systematisk udveksling af erfaringer og at videreudvikle disse yderligere til en sammenhængende strategi for arbejdsmiljøundervisning i uddannelserne på europæisk niveau og herigennem at styrke kvaliteten i arbejdsmiljøundervisningen. Der skal også udvikles en europæisk standard for opkvalificering og uddannelse af lærere/undervisere i arbejdsmiljø med henblik på et muligt certifikat/ uddannelsesbevis samt akkreditering af uddannelsessteder, som fremmer arbejdsmiljøundervisningen enetosh.net Projektet inkluderer udvikling af en web-portal for arbejdsmiljøundervisning, hvor man kan finde vejledning og idéer til undervisning på alle uddannelsesniveauer fra børnehaveklasse over grundskole og ungdomsuddannelse til universitetet. Portalen lanceres sidst i april Du kan også være med Hvis du vil deltage AKTIVT og bl.a. modtage nyhedsbrev og følge med i standardiseringsprocessen, være med til at beskrive og præsentere eksempler på God Praksis og deltage med egne idéer og være med i gruppen af eksperter, kan du tilmelde dig som medlem på Du kan også blive evaluator og på den måde få indflydelse på projektet. Man skal bl.a. vurdere, om projektresultaterne og tiltagene kan bruges indenfor uddannelsessektoren, og om det nytter og bliver distribueret og brugt. Man kan også blive silent partner og få adgang til al information om projektet og deltage i arbejdet og møderne men man skal selv klare omkostningerne forbundet hermed. For yderligere information, kontakt Dr. Ulrike Bollmann, BGAG, Tel , ulrike.bollmann@hvbg.de

12 12 Uddannelsesindsatsen Kan man forberede sig til den dag, man står alene på en arbejdsplads? Ny i Job Det er utrolig vigtigt for ens fremtid, at man kommer godt i gang med praktik eller job efter endt uddannelse. Spørgsmålet er: Hvordan forbereder man sig på, hvad der venter en den dag, man står alene på en arbejdsplads? Man kan ikke slå det op i en facitliste, terpe det eller regne det ud. Svaret må være: Det skal opleves. Problemet med oplevelser er bare, at man som regel skal ud i verden ud på arbejdspladsen for at opleve. 'Ny i job' er næstbedste løsning En oplevelsesrejse på film og i bogform. Det kan ikke gøre det ud for en selvoplevet uge på en arbejdsplads men det er tæt på. Fra første optagedag var kravet: Vi vil skildre virkeligheden. Lødigt. Sjovt og alvorsfuldt uden løftede pegefingre. Nikolaj, Sascha, Michael, Driss, Martin, Mette, Nathalie, Bo, Anne-Mette og Birgitta fortæller deres historier på deres egne præmisser. Tv-holdet har fulgt dem på deres job i dagevis, time for time, oplevelse for oplevelse. Det har givet timers råoptagelser med hver person, som nu er redigeret ned til koncentratet af den arbejdsuge. Hver arbejdsplads har sin kultur, sine skikke og regler for, hvordan man bør opføre sig. Langt det meste er ikke skrevet ned, og for mange unge er det i begyndelsen utroligt svært at finde ud af, hvad kollegerne og chefen præcis forventer. Hvad gør man og hvad gør man ikke? Hvem kan bruge det? Undervisningsmaterialet kan anvendes af elever lige fra klasse til studerende på de længerevarende uddannelser.

13 Uddannelsesindsatsen 13 Filmene og bogen Der er forskel på opbygningen af historierne i bogen og i filmene. Hvor teksterne i bogen for det meste er bundet op i et tidsmæssigt forløb, sker det i filmene kun, hvor det er nødvendigt for forståelsen. Det vil sige, at det i filmene sjældent oplyses, hvornår og i hvilken sammenhæng en episode foregår. Filmene rummer det mest fortættede udtryk af det, de unge oplever Det er god, gammeldags reportagebaseret dokumentar i bedste DR-tradition. Nyskabelsen i bogen Ny i job ligger i dens reportageskildringer, hvor man ikke tidligere har set fluen-på-væggen-beretninger som konsekvent genre gennem en hel bog. Målet er at overføre oplevelsen og dramaet i de små hverdagshistorier fra filmmediet til papiret, så unge forhåbentlig med begejstring vil læse om andre unges oplevelser. Tekst og fotos i bogen giver plads til flere nuancer end filmene Der er levnet tid til, at hovedpersonerne kan tale ud, før man bliver sendt videre i historien. Samtidig er det oplevede tempo langsommere, når man læser, end når man sluger levende billeder. Forskellen mellem bog og film betyder, at man kan læse om den samme episode, som man har set i videoen, uden at føle sig udsat for en gentagelse. Afprøvning af materialet på elever i forskellige skoleforløb viser, at de fleste oplever symbiosen mellem bog og film som en hjælp til at komme ind under huden på de unge hovedpersoner og det univers, de arbejder i. For underviseren er den oplagte fordel ved at have de samme historier i to medier stor frihed og mange variationsmuligheder i undervisningsforløbet. Hovedpersonerne fra Ny i job Klip & Kilometer handler om Sacha Lychau Hansen, frisørelev, Stuhr Men & Women, Kgs. Nytorv, København (artiklen Toppen af poppen ) og om Martin Juhl, chaufførlærling, Kolding Godstransport (artiklen Firmaets mand ). Struktur & Stuegang er om Driss El-gouzzi og Michael Damgaard, nyuddannede struktører, J & B Enterprise (artiklen Sidste udkald ) og om Mette Jørgensen, nyuddannet sygeplejerske, Sygehus Fyn, Faaborg (artiklen Mettes hvide verden ). Kaffe & Kameler er om Anne-Mette Lindberg og Birgitta Sonn, cafémedhjælpere Café Smagløs, Århus (artiklen Hjemmet bag zinkbaren ) og Nikolaj S. Vanggaard Jensen, nyuddannet ingeniør, COWI s kontor i Doha, Qatar (artiklen It i ørkenen ). Køer & Kraner er om Bo Bak Rasmussen, skibsmontørlærling på Lindøværftet i Munkebo ved Odense (artiklen Jernfolket ) og om Nathalie Brandt, landbrugselev på Steen Fishers gård ved Kalundborg (artiklen Nathalie og de 70 rødhårede ). Kampagnetilbud se her BAR Undervisning & Forskning relancerer undervisning materialesættet Ny i job Vi pakker materialekassen med 8 bøger 2 plakater de fire film i DVD-format de fire film i VHS-format Pris: 800 kr ex moms plus ekspeditionsgebyr og forsendelse Bestilles hos: Arbejdsmiljøbutikken, tlf: Bestillingsnummer:

14 14 Uddannelsesindsatsen Ny i job kan bruges på mange uddannelsesniveauer Når man bruger Ny i Job bøgerne og filmene i de gymnasiale uddannelser vil tilgangen til materialet være fagorienteret, og temaer og spørgsmål vil ofte tage udgangspunkt i fagene dansk, historie, samfundsfag og studievejledning. På Roskilde Katedralskole brugte vi Ny i job kassen med filmene, bøgerne og plakaterne i 1. gymnasieklasse, fortæller Kirsten Hermansen. Sådan arbejdede vi Eleverne blev inddelt i grupper, læste hver sin case fra bogen og så den tilhørende film. Herefter arbejdede vi med spørgsmålene fra hentet v.h.a.: Til lærere, Målgruppe, De gymnasiale uddannelser klik videre her. Det mente klassen Klassen var bagefter enige om, at det var et relevant fagligt input og at materialet var spændende og engagerende til undervisningsbrug. De mente bl.a. at det at arbejde med den samme case som tekst og som film gav gentagelser, men ikke på en kedelig måde der er en god sammenhæng bog/film og at se DVD en gjorde det lettere at sætte sig ind i læsestoffet. Eleverne gav udtryk for, at det er lettere at sætte sig ind i de psykosociale aspekter af arbejdsmiljøet, når man får det visualiseret Det satte tanker i gang Men det gav samtidig anledning til anden læring end den faglige. Som en slags sidegevinst satte undervisningsforløbet nemlig en masse tanker i gang hos de unge, hvilket medførte en række personlige overvejelser og diskussioner hvad vil man efter gymnasiet og efter videre uddannelse film og bog var med til at give respekt for de involverede unge og deres arbejdspladser materialet afkræftede nogle fordomme om fx chauffører det gav mere lyst til at forholde sig til det med arbejdsmiljøet i det hele taget det satte fokus på, at man også selv har et ansvar for hvad man vil og hvad man vil finde sig i både i forbindelse med fremtidigt job og med de fritidsjobs, vi har eller har haft det er vigtigt i forhold til ens chef, at man finder en balance mellem arbejde og privatliv vigtigt, at man erkender sine egne grænser og krav flere af de urimelige arbejdssituationer i casene er de unge selv skyld i fordi de ikke siger til eller fra Kirsten Hermansen, dansk- og historielærer, Roskilde Katedralskole

15 Skru ned! Støjkampagne skal gøre eleverne i klasse bevidste om hverdagens støj : råben, skramlen med møbler, moiltelefoner og lyde omkring os fra computeren. Målet med kampagnen, som er iværksat af Miljøministeriet, er at få børnene til at ændre adfærd og vise hensyn og mindske støjen i dagligdagen. Målgruppen er klasse Denne målgruppe er valgt, fordi de ifølge flere undersøgelser dagligt udsættes for støj, der overskrider de anbefalede grænser bl.a. i landets skolefritidsordninger, hvor en stor del af dem opholder sig efter skoletid. skruned.dk Kampagnens hjemmeside kan bruges både i forbindelse med den almindelige undervisning, men også i SFO en. Det primære formål er at skabe en generel diskussion om støjen. Sitet indeholder Hovedside Den giver overblik og guider videre skellige larmende effekter, som de bruger i løbet af timen (gameboy-spil, mobiltelefon og en trompet), de (teater)hvisker til hinanden, nogle græder, andre vipper på stolene, så det larmer og forstyrrer. Det gælder for læreren i spillet om at få stoppet de elever, der larmer. Efter 45 sekunder er timen slut, og det er den næste lærers tur. Den, der har haft mest larm i klassen, har tabt! Faktasider (1) Hvad er støj? (2) Lyd er bølger, (3) Hvordan virker dit øre? (4) Hvordan får man en høreskade? (5) Sød musik eller støj? (6) Tips om støj, (7) Det siger loven og (8) Dyr hører bedre. Opgaveside En blanding af (a) opgavebeskrivelser, der umiddelbart kan printes ud og bruges af eleverne og (b) link til opgaver om lyd på andre hjemmesider. Herudover er der en række nyttige links til andre hjemmesider om støj og lyd, bl.a. har Landsforeningen for Bedre Hørelse på deres web oprettet en konkret støjskole, hvor eleverne kan lære om støjproblemer på en typisk dansk folkeskole og sammenligne det med målinger fra egen skole med efterfølgende diskussion i klasserne! og på lærerværelset! Pc-spil Støjspillet. Det går ud på, at spilleren (eleven) er lærer i klassen og skal skabe mest mulig ro. Eleverne i spillet er udstyret med mange for-

16 16 Uddannelsesindsatsen Kære Ar og Mi Næste gang I skal i skole, så besøg os på Glud Skole i 2. a. Jeg glæder mig allerede. Jeres hjemmeside er lidt kedelig. Håber I kan ordne det. Hilsen Anna PS. Jeres påklædningsdukker er sjove Denne mail kunne Ar og Mi og jeg ikke lade gå upåagtet hen især ikke, da alle de andre elever i 2. a også skrev og fortalte om arbejdet med Ar og Mi i Skole og med at gøre deres egen skole et bedre sted at være. Da jeg næste gang var på Juelsminde-kanten gik ruten derfor over Snaptun og Glud Skole. Besøg på Glud Skole Her blev jeg godt modtaget af Alberte, Anna, Astrid, Ida, Kristian, Martin, Nanna, Sofie og William og deres lærere Irene og Jonna. Hvad er godt ved skolen Børnene fortalte om, hvad de syntes var godt ved deres skole og det var ret meget, bl.a. at de havde nogle gode lange pauser, at de lærte en masse spændende ting og havde gode fag, de havde dygtige lærere, at klassen var indrettet godt og stolene og bordene var fine. Det bedste var nok, at de havde mange gode venner i skolen. Hvad kan gøres bedre Der var selvfølgelig også noget, der kunne gøres bedre: Drengene fra 2.b havde kastet en mælkekarton på vinduet udefra og det kunne godt trænge til at blive pudset!. Gardinernes tilstand kunne også forbedres, og der skulle tydeligere fortrykte streger på skoletavlen. Det ville være ønskeligt med mere ro på gangene og sløjd på skemaet for de mindste klasser. Legepladsen var et kapitel for sig her har skolen længe haft en Tarzan-bane på tegnebrættet men det kniber med pengene til at få planen ført ud i livet. Indtil videre må eleverne affinde sig med en legeplads, legehus og et klatrestativ, som de tydeligvis ikke var begejstrede for. Men engagementet hos eleverne fejlede ikke noget, og jeg tog derfra med stor tiltro til, at eleverne og deres lærere i fællesskab nok skal få sat legeplads på dagsordenen, og at det ser ganske anderledes ud, næste gang jeg kommer forbi. Susanne Ulk

17 Uddannelsesindsatsen 17 Ar og Mi på tur Undervisningsmaterialesættene til de yngste: Troldehuset Ar og Mi i skole, Troldespillet Ar og Mi og Troldeskolen og de tre bøger efter Big Book -systemet Regnvejr i Troldeskoven, Spektakel i Troldeskoven og Stubii er ked af det har længe været udsolgt og var på vej til at udgå fra forlaget. Ar og Mi er blevet fast pensum Det var bare for ærgerligt, at vi ikke havde mere, for konceptet er ret brugt og efterspurgt og ret populært til undervisning i klasse. I mange kommuner og på mange skoler indgår det faktisk som en naturlig del af læseplanen og er fast pensum i de små klasser. Nu har BAR Undervisning & Forskning fundet penge til genoptryk af materialerne. Vi genoptrykker ikke helt i den gamle form, men udgiver i stedet det samlede materiale i kuffertform. Troldekufferten Troldekufferten fyldes med det bedste fra hver af de tre eksisterende troldekoncepter. Lærervejledningen revideres, og i stedet for tre forskellige udarbejdes der én samlet undervisningsvejledning. De remedier, som har vist sig at give anledning til de bedste, fleste og sjoveste aktiviteter og forsøg og størst engagement hos eleverne er naturligvis i kufferten: Eventyrbogen, puslespillene, en model af troldehuset, høreværnsørekopperne, spilleplader, figurer, terninger, spillekort og meget mere. Relanceringen af troldematerialerne er på vej fra planlægningsstadiet til gennemførelsesstadiet lige nu I hører mere senere, hvor UU-erne og skolerne får tilsendt en brochure. I kan også læse om det på nettet. Se læserservice på bagsiden. PRIS Troldekufferten kommer til at koste omkring 1600 kr. Materialet vil være klar til udsendelse ved skolestart til august Vi tager det bedste fra Troldehuset Ar og Mi i skole Troldespillet Ar og Mi og Troldeskolen Tre nye historier om Ar og Mi og putter det hele i en troldekuffert. Og vupti så har vi Ar og Mi på tur

18 18 Uddannelsesindsatsen Eleverne ved hvor undervisningsmiljøet halter Hvordan er atmosfæren på skolen, udsmykningen, lyset, farverne, akustikken, indeklimaet? Hvordan er mulighederne for bevægelse og forskellige arbejdsstillinger i løbet af dagen? Og hvordan har eleverne det med kammeraterne og lærerne? Svaret på disse spørgsmål får man ofte, hvis man spørger eleverne. Eleverne kan nemlig give et mere ærligt billede af skolens undervisningsmiljø end den selvforståelse, som ledelse og lærere alene kan nå frem til i Pædagogisk Råd. Problemet er bare, at mange skoler ikke inddrager eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Elevindflydelse er et lovkrav Undervisningsmiljøloven trådte i kraft den 1. august Dermed fik landets skoler et lovkrav om at kortlægge og udvikle deres undervisningsmiljø. Eleverne fik samtidig ret til at deltage i arbejdet på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Den udviklingsorienterede skole sikrer derfor, at alle eleverne høres og får medindflydelse på udviklingen af rummeligheden og undervisningsmiljøet, så elevernes udvikling og læring sikres i fremtiden. Skift fokus Traditionelt fokuserer vi på "elever med særlige behov" og ikke på "hindringer for læring og deltagelse", som er en anderledes positiv og fællesskabsorienteret måde at anskue emnet på. Det er på tide at skifte fokus! Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er ganske enkelt folkeskolens formål. Fremtidens demokratiske medborgere Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelsen for at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer, så opfostrer vi ikke fremtidens demokratiske medborgere og handlekraftige aktører i eget liv. Eleverne bør derfor være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter respekteres også når de ikke passer ind i lærernes vanemæssige tænkning og forestillinger. Der skal ske noget Hvis elevindflydelse og elevdemokrati i skolen skal være mere end pæne ord i de voksnes mund, så skal der til at ske noget! Hvis skolen skal være rummelig og have plads til alle: de lige og de skæve, de kloge og de mindre kloge, de rapkæftede og de stille eksistenser, de tykke og de tynde så skal der til at ske noget!

19 Fakta Fakta om undervisningsmiljøvurderingen En undervisningsmiljøvurdering, UMV, er et redskab, som skoler og uddannelsessteder skal bruge til at vurdere, analysere og udvikle elevernes/de studerendes undervisningsmiljø. Alle landets skoler og uddannelsessteder skal, ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år. Undervisningsmiljøvurderingen består af fire elementer: Kortlægning af elevernes/de studerendes undervisningsmiljø Undersøgelse af de områder der skiller sig ud - positivt såvel som negativt Udarbejdelse af en konkret handlingsplan for UMV-arbejdet Opfølgning på handlingsplanen Fakta om undervisningsmiljørepræsentanten En undervisningsmiljørepræsentant, UMR, er elevernes/de studerendes "talsmand" i forhold til undervisningsmiljøet på skolen eller uddannelsesstedet. Alle elever og studerende har ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter. Undervisningsmiljørepræsentanten har plads i sikkerhedsgruppen, når den beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljørepræsentanten har ret til at tage initiativer omkring forhold, der har betydning for undervisningsmiljøet, og på den måde sørge for at undervisningsmiljøet kommer på dagsordenen. Undervisningsmiljørepræsentanten skal deltage i hele processen med at udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, UMV. Har eleverne ikke deltaget med minimum deres undervisningsmiljørepræsentanter i arbejdet, er der ikke tale om en ægte und ervisningsmiljøvurdering. Fakta om DCUM Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt, offentligt videnscenter, der arbejder for at sikre, at undervisningsmiljølovens krav bliver opfyldt. Centret indsamler, systematiserer og formidler viden om undervisningsmiljø. Og rådgiver alle, der har spørgsmål om emnet. DCUM er forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø, ligesom DCUM tager initiativ til og gennemfører egne projekter, som skønnes relevante for centrets overordnede strategi. DCUM indgår også i projekter med andre parter. DCUM indgår i faglige netværk, når det skønnes relevant og nyttigt for centrets vidensindsamling- og spredning. Centret tager selv initiativ til oprettelse og vedligeholdelse af netværk. Desuden indgår DCUM i netværk, som andre tager initiativ til. DCUM s bestyrelse har den overordnede ledelse af centret og fastlægger centrets virksomhed. Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der repræsenterer alle aktører i skole- og uddannelsesverdenen i Danmark. DCUM har p.t. fem faste medarbejdere; en centerleder, en sekretær og tre undervisningsmiljøfaglige konsulenter. Desuden har DCUM en række medarbejdere til løsning af projektorienterede opgaver samt personer i jobtræningsforløb og virksomhedspraktik. På DCUM s website findes inspiration, værktøjer og viden om undervisningsmiljø og undervisningsmiljøarbejde. Ole Juhl, Centerleder DCUM

20 Læserservice BAR telefon , Kampagnen Sikker Jobstart Dorte Harning, Arbejdstilsynet, telefon , EU-kontaktgruppen Dorethe Gamborg Andersen, Arbejdstilsynet, telefon , ENETOSH Ulrike Bollmann, telefon , Ulrike.bollmann@hvbg.de, Ny i Job Materialet bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken, varenummer , telefon , ekspedition@ami.dk, Støjkampagne Ar og Mi Materialet bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken, varenummer , telefon , ekspedition@ami.dk, Undervisningsmiljø Ole Juhl, DCUM, telefon , Yderligere eksemplarer af ar mi journalen Susanne Ulk, Arbejdsmiljøsekretariatet, telefon , ulk@3bar.dk BAR Undervisning & Forskning udsender ar mi journalen én gang om året. Avisen udsendes direkte til skolerne og til landets UU-centre. Danmarks Lærerforening sender journalen sammen med andet materiale til skolernes sikkerhedsrepræsentanter. KL sender ar mi journalen til alle kommuner. På den måde kommer avisen bredt ud til målgrupperne for BAR Undervisning & Forskning og til arbejdsmiljøunderviserne. ar mi journalen findes også i en pdf udgave på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på