lndhold Masenabseringer Ar CAMILLA M0RDN0R5T Bogen er udgiver med sretrc fra Lilhan og Dan Fanks fond

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "lndhold Masenabseringer Ar CAMILLA M0RDN0R5T Bogen er udgiver med sretrc fra Lilhan og Dan Fanks fond"

Transkript

1 Masenabseringer lndhold er sar med Sabon og trykt pa Munken Prennurn Cream hos Narayana Press, Gyfling FORORD 7 Forfatterne og Aarhus UniversirersforLag 2009 Omslag: Jørgen Sparre MA ERIALISERINGER med forsideforo fra bogen Processer, relat:oner og performativitet 9 Prinred in Denmark 2009 Ar TINE DAM5H0LT OG D0RTHE GERT SIM0NSEN ISBN LUFTRUM 39 Ar DORTHE Gutt SIMONSEN ~ ~ -~ ui -~ ~ Aarhus Universareisforlag VINENS GEOGRAFI N (LuQ ~cc~ Arhus Flydende genstande med faste oprindelser på Langelandsgade 177 et marked i bez. ægelse Åxhus N AFJON FREDERIK HØYRUP OG ANDERS KRIStIAN MUNK København Tuborgvej 164 I HAMAM 2400 København Ny Nar det akademiske køn går i opløsrnng 89 Fax AFTINEDAMSHOLT MUSEER, MATERIALITET OG TILSTEDEVÆR 117 Ar CAMILLA M0RDN0R5T ICOMMUNISMENS UBEKVEMME KULTURARV Kamp, karneval og kontemplation 143 Ar LENE On-o Bogen er udgiver med sretrc fra Lilhan og Dan Fanks fond TIDENS MATERIALISERING,4lment praktiserende lægers håndtering af tid 175 A~ ASTRID JESPERSEN OG T0RBEN ELGA~RD JENSEN OM FORFATTERNE 102

2 Alle bogens kapitler har været igennem aben peer review, hvor hvert enkelt bidrag blev grundigt diskuteret og kritisk endevendt. Vi vil gerne takke de tre medlemmer i vores peer review panel: seniorforsker Kristin Asdal fra Senter for Tekno logi, lnnovasjon og Kultur ved Oslo Universitet, lektor Randi Markussen fra Medievidenskab,Aarhus Universiter og lektor Søren Christensen fra Danmarks Pædagogiske Universitets skole, Aarhus Universite De har med deres kritiske indspark Materialiseringer og inspirerende rnodspil videreudviklet de mulighede; der la som kim i de første udgaver. Processer, relationer og performativitet Endelig tak til Saxo-lnstituttet ved Københavns Universitet, hvor en del af os har vores daglige arbejdsplads. Instituttet AF INE DAMSHOLT OG D0RTHE GERT SIMONSEN har støttet projektet såvel fagligt som økonomisk. Ligeledes en stor tak til Dan Finks Fond for venlig støtte til udgivelsen. Tine Da,nsholr, Carnilla Mordho rst og Dorthe Gert Sirnonsen Juni 2009 Tingene er vendt tilbage! Med titler som Things that Talk (Daston 2.004), Thinking trough Th:ng.s (Henare m.fi. zoo6), Mareriatity (Miller mm. 2005) eller slet og ret Things (Brown 2004) sprudler det akademiske bogmarked nu med tværfag lige antologier og temanunue om artefakter og genstande, rum og arkitekturer, teknologie; kroppe og andre maten aliteter. Denne antologi er et led i denne aktuelle interesse for det materielle og præsenterer nye empiriske studier af marerialitet inspireret af de mange nye teorier om dette felt, der udfoldes inden for såvel humaniora som samfunds fag. Undersøgelser af materiel kultur er naturligvis ikke et nyt fænomen og har heller ikke været helt forsvundet fra de humanistiske og samfundsvidenskabelige agendaer undervejs. Men det materielle har Levet en noget hengemt tilværelse under årtiers fokus på sproglige konstruktioner, diskurser og andre kulturelle repræsentationer af verden derude. Inden for det felt, man kunne kalde kulturstudier, har den sprog lige vending, the Iinguistic turn, ellers længe været den mest 9

3 markante teoretiske og metodiske inspiration for den faglige aktivitet. Den sproglige vendings fokus på diskurs, tekst og tegn tog sin begyndelse i 196o erne, men udfoldede sig især og 9o erne i kulturfagene. Det betød, at materiali tet, rum og genstande typisk blev opfattet som passive og udifferentierede entiteter; det var noget, talen, teksten eller tegnene kunne indskrive deres betydning i eller på. Maten alitet fungerede med andre ord som endnu en anledning til at undersøge diskursernes meningsproduktion og kunne i sidste instans ses som effekter, produceret af tegnenes spil. Det materielle hverken kunne eller burde studeres for dets egen skyld og synes ikke at have været betragtec som begrundelse foi eller medkonstituerende for, de berydninge; diskurserne blev tilskrevet. Faktisk synes en ikke-sproglig verden at have haft begræn set råderum. I en introduktion til Michel Foucault fra 1980 kunne man fx læse: Vi kan da gøre op og konkludere, at afvisningen af den diskurstranscendentale neferences mu lighed... implicerer at det non-diskursive fremstår som en effekt af, eller en funktion af, det diskursive (Gosvig Olesen 1980:19, kursivering i original). Nenop Foucault blev vel nok den mest indflydelsesrige forfatter, når man i kulturfagene ville undersoge begreber, værdier eller videnskaber såvel som byrum, kroppe eller genstande. Selvom Foucaults opfattelse af forholdet mellem det diskursive og det ikke-diskursive næppe indføjer sig i en helt så regelrer årsag-virknings-re lation, som Gosvig Olesen her lægger op til, så lå 8o ernes og 9o ernes akademiske fokus ofte på diskursernes måde at fungere på og deres virkelighedskonstituerende praksis. Tider som Beyond Ihe Great Story. History as Text and Discourse fra 1995 af histonikeren Robert Berkhofer eller Writing Culture. The Poetics and Politics of E:hnography fra 1986 redigeret af antropologen James Clifford er symp tomatiske for dette Fokus. Det er ikke vanskeligt at spore en vis akademisk træthed relation til den sproglige vendings greb og indsigter samt en generel følelse af, at socialkonstruktivismen har mistet sin pro duktivitet. [Tjhe lingualism of the philosophy of language, of hermeneutics, of deconstructivism, of tropology, of semiotics, and so on has become by now an obstacle to, rarher than a promoter of, useful and fruitful insights, skrev historikeren Frank Ankersmit i zoo6 efter selv at have taget del i udviklin gen af sprogfilosofien inden for historievidenskaben. Han fort særter: The mantras of this now so oppressive and suffocating lingualism have become a serious threat to the incellecrual health of our discipline (Ankersmit 2006:336). Undertryk kende og kvælende er måske lidt voldsomme udfald, når man tager i betragtning, at motivationen bag socialkonstruk tivismen og vendingen mod sproget ofte var emancipatorisk. Diskursanalyserne skulle gøre op med de autoritative store fortællinger om sandhed, fremsknidr, retfærdighed mv. og vise, at de ikke var foranlediget eller forankret i en given virkelig hed, men netop var historisk konstruerede fortællinger. I sidste instans skulle diskursanalyseme således frisærte individeme. Foucault formulerede det sådan, at han med sine historiske undersøgelser ikke ville demonstrere, hvem vii sandhed er eller bør være, men hvad vi ikke længere behøver at være (1983). Hvis vores identiteter er konstruktioner, kan de også dekonstrueres, forandres, overskrides, efteriades. Men de gode intentioner ~r øjensynlig ikke nok. For skønt humanister har dekonstrueret identiteter og andre sandheder på livet løs, sa synes nationalismen, etniciteterne, kønskarego nierne og den heteroseksuelle normativitet at eksistere i bedste velgående. Den akademiske kritik er præget af forudsigelig hed, hævder den franske videnskabssociolog Bruno Latour i sin artikel Why hos Critique Run out ofsteani (2.004). En yderligere forklaring på kritikkens virkningsløshed er, at den har været for ensidig i sit fokus. Latour anbefaler for den 10 11J

4 kritiske akademiker en ny realisme, der ogsa omfatter un gene, marerialiteterne og de konkrete mader, hvorpa de væver sig sammen med andre fænomener i verden. Akademikere må nu samle snarere end at dekonstruere, sprede, nedbryde. ~The critic is not the one who debunks, but the one who assembles.... if something is constructed, then jr means it is fragile and thus in great need of care aud caution (Larour 2004:171, jf. ogsa Latour zoo~). Man kan saledes opridse to forhold, der er væsentlige for den aktuelle interesse for det materielle. Dels en kririk af konstrukrivlsmens og diskursanalysens ensidige fokus på det sproglige, dels en svækkelse af dekonstruktionens politisk. emanc paroriske potentiale. Det er udmundet i forskellige, men beslægrede forsøg pa at genrænke forholdet mellem ting og tale, natur og ku tur. Kultur og tale star således ikke over for eller i modsæt n~ng til ting og materialitet. Without things we would stop talking bemærker videnskabshistorikeren Lorraine Daston, idet hun sætter sig for at undersøge tingenes tale (Daston 1004:. Andre har undersøgt tingenes sociale liv eller tin genes biografi Appadurai 1988). Efter samme devise skriver arkæologen Bjørnar Olsen i sin Momenter til et forsvar for tingene, at hvis man tænker det materielle væk fra verden, star kulturen ikke tilbage. Kulturen er ogsd ring, praktikker og materialiter (Olsen 2004). Men hvis Olsen pa denne måde vil redde tingene fra kulturvidenskabernes glemsel, ma det pa den anden side også anerkendes, at tingene ikke ville sta ti hage hvis man kunne fjerne kulturen fra dem. Der giver ikke mening at forestille sig en kulturløs kjole eller en mo bi telefon forud for enhver kuhurel erfaring og signifikans. D skussionerne om, hvilken side man skal vægte i de slidte modsætninger mellem ord og verden, kulrur og natur, eller mellem subjekt og objekt, forekommer ofte som ro skridr frem og to tilbage. Det interessante i forhold til studier af mare rialiter er maske mindre spørgsmåler om, hvilke materielle effekter ideerne, ideologierne og diskurserne har, og endnu mindre spergsmåler om, hvorvidt tingene eksisterer uafhæn gigt af sadanne eller ej (Brown 2004:7). Det gør de ikke, og man behøver ikke ar glemme socialkonsrruktivismens poinret Der væsentlige er at stille skarpt på spørgsmalene om, hvad det materielle gør i verden, og hvordan det materielle gøres i konkrete tidslige og ruxnlige kontekstet Verber ar gøre vil blive omdrejningspunkt i de følgende reksret Der undersrreger, at der sker noger, og at praksis finder sted. I fænomenologisk forskning er menneskers krops lige væren i verden central (fx Frykman og Gilje 1003). I nærværende bog ligger fokus i steder på gøren i verden og denne gøren er, i modsærning til fænomenologien, ikke alrid cenrrerer omkring er menneskeligt subjekr. Der er saledes er kardinalpunkt i vores oprik, at der ikke nødvendigvis står e menneske et enkelt og intentionelt subjekr bag prak sis. Tværtimod er det en pointe, ar enhver gøren involverer mange elementer og aktører. Når verbalsubsranrivet gø ren er valgt, er der, fordi vi på dansk mangler den engelske ing-form, man blandr andet under i marerialiretsstudiernes doing, hvor subjekter er vagr. Det er således er bevidst valg, ar vi anvender ordet gøren på andre måder og i andre sam mensærninger, end man normalt bruger på dansk, idet vi hermed vil undersrrege, ar vi vil noger ander og nyr. Forfatterne til denne antologi har deres afsær i fagene et nologi, kulrurhisrorie og museologi. Discipliner, der på for skellig made har haft gensrandene eller de ting, vi omgiver os med i hverdagsliver, som deres traditionelle domæne. Al ligevel ændrede også disse fag deres fokus i forbindelse med den sproglige vending og de mange Foucaulrreceprioner, der blomstrede i i~8o eme og frem. Trangen til og rradirionen for at fremvise tingene-i-sig-selv blev reviderer, og man over vejede i stedet, hvordan også museets genstande kunne indgå 3

5 som konstruerede og kontekstualiserede elementer i narrative forlob (Becker 1990). Det resulterede i en tekstualisering af genstandene, dvs, de læstes som tekst. Denne tilgang var dog ikke entydig og er løbende blevet problematiseret af flere nordiske etnologer og arkæologer (fx Löfgren 1997, Stoklund 1003, Olsen 2004). Inden for museumsfagenes klassiske gensrandsstudier og deres vægt på materiale, form, funktion, brugs- og berydningssammenhænge, er der imidler tid en tendens til ar opfatte materiel kultur som en bestemt objektkategori, dvs, fysiske genstande med mere eller mindre veldefinerede karakteristika. Etnologen Bjarne Stoklund defi nerer således indledningsvis i sin bog Tingenes kulturhistorie (2003) materiel kultur som ting eller artefaktei der kan ka rakteriseres ved tre egenskaber: form, funktion og betydning (s. 17). De aktuelle teorier om materialitet, der danner baggrund for denne antologi, tager ikke afsæt i en sådan forståelse. Tværtimod er et fælles anliggende, i de positioner som har inspireret anrologien, en bevidst udfordring af de aprioriske kategorier eller herskende dikotomier, der har været anvendt til at ordne verdens mangfoldighed. Det drejer sig som nævnt om den grundlæggende opdeling af verden i kultur versus natur, i subjekt versus objekt, eller for så vidt ovennævnte ana lytiske opdeling i den diskursive, den sociale eller semiotiske aktivitet på den ene side og på den anden side materialiteten som den passive overfiade, betydning indskrives i eller på. AF den grund har vi fravalgt begrebet mareriel kultur i denne antologi og taler i stedet om materialiseringer som noget processuelt, relationelt og performativt. Ligesom der i øjeblikket tales om en visuel vending (Mit chell 1994, Mirzoeff, 1999) og en rumlig/topografisk vending (Hastrup 2005, Warf aoo8) til afiøsning af den sproglige, taler man om en materiel vending (Knapp og Pence 2003). Her rettes det analytiske blik mod materialiret i bred forstand herunder også krop, rum og sociomateriel praksis. En forskydning i retning af materialitet og materialisering fordrer og befordrer andre måder at spørge og svare på, men det indebærer ikke nødvendigvis et skarpt brud med de md sigter, der går forud. Der er ikke tale om en tilbagevenden til en naiv realisme i denne antologi. Ved at sætte det materielle som analyseobjekt, når man ikke frem til en endelig afgrænset genstand, der kan vejes, måles og beskrives i egen faktuelle ret. Undersøgelserne markerer heller ikke en opfølgning på en marxistisk idé om det materielle som et ontologisk giver grundniveau, der betinger det sociale og der kulturelle vi har ikke forsogt blot ar vende bøtten på hovedet og igen lade det materielle forklare samfundets overbygning. Derimod rummer antologien analyser af de processer og relationer, hvori det materielle indgår og gøres. Denne bog handler kort sagt om materialitet som noger, der mobiliseres, oversærtes, stabiliseres, saminenføjes eller foldes i nerværk uden at der står et suverænt skabende eller handlende subjekr bag. Materialisering skal forstås som et aktivt verbum, hvor der fokuseres på praksis og på, hvordan fænomener gøres og gøres om i altid igangværende processer. Ethvert fænomen gøres i specifikke og konkrete former. Men formerne er ikke homogene eller enrydige, da enhver gøren involverer mange elementer og aktører. Det, vi fokuserer på i denne antologi, er, hvordan elementerne sammenfiltres i mere eller mindre stabile marerialiseringer af et fænomen. Vi undersøger østeuropæiske Stalin s World, lcroppene på en akademisk konference, luft rum i det tidlige zo. århundrede, brug af tid i lægepraksisser, rødvinens geografi og et udstillet pillebord. Vi har ikke forsøgt at homogenisere denne liste, og der er heller ikke nogen grund til at tro, at netop disse fænomener er de bedste eller eneste, der egner sig til at blive studerer som materialiseringsproces ser. Listen er genereret af en gruppe forskere, som deler en interesse for teoretiske og empiriske spørgsmål om, hvad 4.15

6 materialiteter gør, og hvordan de gøres. Fra vores forskellige empiriske forskningsfelter har vi hver især valgt det, der bedst illustrerer de valgte teoretiske pointer og deres analytiske implikationer. Der, de studerede fænomener har til fælles, er således deres potentiale til at gore de teoretiske pointer gen nemsigtige og omsættelige til en analytisk praksis. Ideen er ikke Not at introducere til teoretiske stronininger, men først og fremmest at inspirere til læserens brug af teorierne i egne empiriske undersogelser af materialiseringer. I antologiens etnologiske og kulturhistoriske analyser vil man ikke finde undersøgelser af ét objekt eller én bestemt genstands historie eller funktion. Vi studerer processer, rela tioner og praksisse; under hvilke vores forskellige fænornener materialiserer sig. Der er ofte mange akterer og elementer involveret, og vi er optagede af såvel kroppe, genstande, som rum (situering), og deres forskellige måder at koble sig sam men på. Vi er ligeledes optagede af, hvordan elementerne sammenfiltres i processer, som vi vil følge i deres konkrete empiriske udtryk. Men også i denne optik er der forskellige vægtninger og udlægninger af, hvad der sker, når noget ma terialiserer sig. I det følgende vil vi derfor introducere til det teoretiske felt, der danner afsæt for denne antologi, under tre overskrifter. Den første, Materialisering som proces og agency, understreger materialitetens tidslige kvaliteter, det materielles interaktion eller sammenfiltring med andre former for væren, hvor materialitet forstås som noget, der kan handle i eller påvirke verden. Den anden overskrift er Materialise ring som relation, netværk og rhizom, og her introducerer vi versioner af materialitet som relationelle effekter, dvs. sam mensatte og sammenfiltrede fænomener frem for essentielle og selvafgrænsede enheder. Endelig introducerer vi under overskriften Materialisering som performativitet teorier om materialitet som praksis. Man kan anfore, at disse begreber er sider af samme sag; at der ikke er klare skel mellem dem, og at de ikke udelukker hinanden. Men der er forskel på, hvilke problemstillinger de hver især kan tackle i macerialitetsteori ernes komplekse felt. Dermed også være sagt, at læseren kun vil mode et udvalg af aktuelle materialitetsteorier nedenfor, nemlig de der vinkler materialitet som en aktivitet. Det er så ledes en strategisk snarere end en udtommende præsentation, der her følger. 1. Materialisering som proces og agency Udgangspunktet for denne antologi er altså at forstå og ana lysere materialitet på måder, der fører ud over de klassiske modsætningspar: subjekt og objekt, kultur og natur etc. Det er en udfordring, der kan modes med forskellige strategier, hvoraf den første, vi skal præsentere, er opfattelsen af mate rialitet som noget aktivt og processuelt. Denne processuelle strategi kommer i flere versioner. At opfatte verden som proces er ikke et særkende for ma terialitetsstudier, men er betegnende for det bredere felt af kulturstudier. Man fokuserer på udvikling snarere end helhe de; på becoming snarere end being. Også i en socialkon struktivistisk optik har man beskæftiget sig med, hvordan fænomener konstrueredes i sociale processer, snarere end med afsløringen af, at de var socialt konstruerede (Hacking 1999). Det processuelle perspektiv er således del af en tendens, der inden for mater litetsstudier kunne formuleres som et fokus på materiel flow (Ingold zoo7). Men særligt i forhold til undersøgelsen af marerialiteter har det processuelle perspek tiv været anvendt til at reformulere ideen om agency, dvs. handling og aktørrollen. I diskussionen om forholdet mellem subjekt og objekt spiller sporgsmålet om agency nemlig en væsentlig rolle. Er handling kun en egenskab, der kan tillæg ges subjekter med egenvilje, intentioner og selvbevidsthed, eller kan også ting have agency? Allerede i 1986 udviklede 6 7

7 socialantropologen Arjun Appadurat teorier om ungenes sociale liv og fremhævede, hvordan objekter cirkulerer og bliver rekontekstualiseret i forskellige udformninger som for brugsgoder (Appadurai 1986). Også i andre sammenhænge har der været fokus på, hvordan objekter virker aktivt md i verden. Antropo ogen Alfred Cdl har i bogen Art and Agency (1998) begrebsliggjort kunstgenstande som aktører i verden. Han tager dermed ikke udgangspunkt i kunstens æstetiske og symbolske kvaliteter, men undersøger, hvordan kunstgen standene inkorporerer intention, og dermed er i stand til at mediere social handling. Alle kunstgenstande, fremhæver Gell, er produceret med det formål at influere pa og pavirke andres handlinger. Gell var en væsentlig figur i det engelske miljø omkring Material Culture Studies. Her finder man ogsa antropolo gen Daniel Miller. Med inspiration fra Hegel og dialektik ken undersøger Miller forbrugets betydning for identitets dannelsen, og han peger på de dynamiske relationer mellem forbrugsgodernes materialitet og den kulturelle rilegnelse. Disse relationer kalder han for objektifikationsprocesser ( objectifcation ) (Miller 987). Miller viser, hvordan vi former os i det materielles spejibillede som en fortløbende dannelsesproces. We cannor know who we are, or become what we are, except by looking in the marerial mirror, which is rhe historical world created by those who lived before us (Miller 2005:8). Materialiteten og dens dialektiske forhold til Ldentiteten er saledes tidslig, men mennesker er pa den vis ogsa bade objekter og subjekter i tilegnelsesprocesser. Ved at lave, udveksle, forbruge og leve med tingene skaber mennesker s~g selv i processen, og kun derved er tingene konstituerende for identitet og kultur (jf. også Tilley zoo6:6x). Den dialektiske proces er Millers greb til at ophæve skellet mellem subjekt og objekt, idet de blot er momenter i objektifikationsprocessen. Imidlertid er denne ophævelse netop pa det filosofiske niveau. Nar Miller som antropolog går md i de konkrete analyser af specifikke materielle kulturer, hvor mennesker opfarter sig selv som subjekter, der anvender og former objekter, er den filosofiske ophævelse underordnet den empatiske forståelse af dem (Miller, 2005). Selvom det processuelle er centralt i Millers analyser af fx shopping og boligindretning, er der sa edes ikke tale om en analytisk overskridelse af dikotomien mellem subjekt og objekt. Proces bliver i stedet en made at tildele objekter en virkning som en form for agency. På sin vis er agency også et udgangspunkt for den gren af materialitetsstudier, der kaldes presence theory, hvor presence pa dansk kan oversættes til nærvær eller rilstedevær. Særligt i museumssammenhæng har presencebegrebet stor relevans, fordi det dels tematiserer, hvordan udstillingsgenstande kan skabe forbindelse til den verden eller den kontekst, genstan dene kommer fra. Dels forsøger nærværsteorierne at begrebs liggere de kvaliteter ved genstande og værker, som ligger ud over den betydning, beskueren skaber i mødet med dem. Den rysklamerikanske lirteraturhistoriker Hans Ulrich Cumbrecht er en markant skikkelse i udviklingen af teorier om nærvær. Gumbrechrs ambinon er at vise, at vores oplevelse af omver denen ikke blor skabes ved, at vi tillægger den betydning og skaber mening. Der findes en anden side af oplevelsen, dér hvor vi blot mærker den, hvor genstandene, kroppene og det, der i det hele taget kan sanses, frerntræder for os. Verdens nærvær eller tilstedevær er i hej grad rumlig. Det nærværende er foran os, inden for rækkevidde og håndgribeligt i relation til vore kroppe. I The Production of Presence (2004) kritiserer Cumbrecht den hermeneutiske fortolkningslære, som han anser for grundlaget for kulturvidenskaberne og humaniora generelt. For at afværge det, Gumbrecht kalder det herme neutisk verdenstab, forsøger han at finde et sprog for vores oplevelse af verden, som bevæger sig hinsides forrolkningen. Væren er forbundet med der kropslige og rumlige, skriver 9

8 han, idet han privilegerer dette nærvær: Being, I think, refers to the rhings of che world before they become part of a cd ture (5. 70). I denne kapaciter kan verden opleves i en slags kontaktzone mellem materialiret og erkendelse, og der er i den forstand, at materialireter rillægges en form for agency. De kommer os i møde og trækker sig rilbage og producerer i denne bevægelse et nærvær. Denne bevægelse skal imidlertid ikke forstås i tidslige, processuelle termer. Tværtimod. Gumbrecht opererer med samtidighed frem for kronologi, sammenstilling af tingene og begivenhederne snarere end kausaliter. Når han arbejder med historien, soger han at fremmane en fraværende fortid gennem ophobende beskrivelser af dens rumlige og kropslige elementer. Målet er at skabe (illusionen om) et raktilt, sub. stantielt nærvær for historielæseren (Gumbrecht 1997:4Z1, 417, Gumbrecht aoo4:iaz). Fortidens nærvær i nutiden er også genstand for historikeren Eelco Runias udlægninger af presence theory, og også han særrer nærvær i modsætning til) det hermeneutiske begreb om mening. Men Runia fokuserer på de elementer af fortiden, der er rejst med md nuriden som en slags blinde passagere; dvs, på trods af eller uafhængigt af de menneskelige intentioner. Fortidige ob;ekter, former, praksisser eller rum, genfindes eller genrages ubevidst i nuti den, hævder Runia. De er ikke meningsfulde i hermeneutisk forstand, de kan ikke fortælles eller repræsenteres. Men de eksisterer som en slags ufrivillige ermndringer, som grund former eller genstande, der bringer en fortidig verden med sig. De gor sig med andre ord gældende som et tilstedevær i nuriden (Runia zoo6a, zoo6b). Det, disse nærværsteorier byder md med, er således nogle måder at beskrive, hvordan materialiteter rum og kroppe kan være aktive deltagere i vores opleveiser sansninger, handlinger og ermndringer. Er materialitet noget substantielt, der producerer et nærvær forud for de subjektive forrolkninger, eller er materialiret noger, der skal forstås i et dialektisk forhold mellem subjek ter og deres tilegnelser af det? Den amerikanske biolog og videnskabshistoriker Donna Haraway tager eksplicit afstand fra begge disse versioner. Hun mene; der findes langt mere komplekse forhold mellem natur og kultur mellem mate rialitet og betydning. Alting formes gennem der, hun kalder hybride konfigurarioner mellem flere instanse; der netop i deres relationer til hinanden også konstituerer hmnanden. Haraway udvikler således en hel familie af hybridfigurer i sine analyser: a queer family that are neither nature nor culture but an interface (Markussen, Olesen og Lykke z000). Hun taler videre om materielt-semiotiske knudepunkter, om sammenfiltrede fænomener, der ikke kan udskilles i separate enheder. Den stærke processuelle understrøm i Haraways analyser kommer til udtryk på flere måder, der kunne ka rakteriseres som en genealogisk og en performativ strategi. Her vil vi fokusere på den genealogiske, idet materialisering som performance behandles særskilt længere fremme i denne introduktion. Den genealogiske strategi har referencer til Foucault og dennes interesse for kulturelle fænomeners heterogene og historisk vilkårlige herkomst (Foucaulr 1983). Et eksempel er hunden, der i de seneste værker er Haraways foretrukne hy bridfigur, idet hunden som tamdyr indgår i utallige relationer med mennesket; men altid i historisk specifikke naturkultur konfigurationer. I Cotnpanion Species Manifesto (2003) viser l-iaraway, hvorledes mennesker og organiske væsner på utal lige måder er sammenfilrret i hinanden helt md i de celler, vi er bygget af som fx immunsystemet. Gennem historien har mennesket formet hunden, men hunden har også formet men nesket intet væsen eksisterer eller udvikles i isolarion. Dette omsærter Haraway i begrebet becoming with : To be one is always to become with many (2008:4). Denne gensidige konstiruering er netop en stadig proces, der ikke blot er en 20 2I

9 dialektisk forbindelse, men retter sig mod betingelserne for væren pa det fundamentale niveau. Haraway taler om emer gent ontologies (2003:7) som en understregning af, ar alting er midlertidige, undervejs og bliver til i en væren med, eller indgriben i, noget andet: Reality San acrlve verb, and the nouns all seem to be gerunds wtth more appendages than an octopus. Through cheir reaching inro each other, through their ~prehensions or graspings, beings constiture eacb orher and themsdves. Beings do not pre-e,ast their relarings. Prehensions have consequences. The world is a knot in motion (2003:6 I dette kompakte citar får vi præsenteret Haraways opfa - reise af proces som det, der er foldet md i hinanden, og det, der er bevægelse. At alle aktører er medkonstituerende og kulturhistorisk sammenfiltret med hinanden, er centrale te maer hos I-Iaraway, og temaet; som vi vil bringe videre i de konkrete analyser. Med begreber som companion species eller naturecultures, ønsker hun at u.nderstrege, at hybriditer er den fremherskende værensform. Eller gørens-form skulle man maske hellere sige for som nævnt kommer det proces suelle hos Haraway ogsa til udtryk i en performativ strareg. 1-Iaraway nøjes ikke med at undersøge, hvordan fænomener er foldet md i hinanden, men undersøger også institutionel og materiel praksis Asdal og Brenna 1998). Figurarion er således et af 1-{araways yndede analytiske begreber, der søger ar inkludere figurerne som bade sign and flesh (Haraway Zo03:15-16). 2. Materialisering som relation, netværk og rhizom Fornyet fokus på det materielle og overskridelse af dikoromier har været væsentlige målsætninger for de teorier, der præsen teres her. Vi har allerede været inde på løsningsforslag i form af dialektik, nærvær og hybriditet. At udkaste problematikken som relation og nerværk følger op pa ideen om hybridiret og de blandingsformer, l-iaraway som nævne er interesseret i. Vinkler man spørgsmålet om materialitet gennem relation og netværk, hænger udgangspunktet pa sin vis sammen med den sproglige vendings (i form af semiotikkens og posestruk turalismens) pointe om, at intet er og hviler i sig selv. Entities take their form and acquire their attributes as a result of their relation with other entities, skriver sociologen John Law, når han skal forklare, hvad aktør-nerværk teori (A?JT) er. ANT er primært udviklet i en videnskabssociologisk kontekst med undersøgelser af (natur)videnskabernes praksis og teknologihistoriske processer som omdrejningspunkter. ncr er saledes også en del af feltet STS Sctence and Technology Studses, men har efterhanden også faet stor udbredelse i kulturviden skaberne. Ai rr tager den tegn- eller diskursbaserede pointe om relationer og forlænger den til studiet af materialiteter. Således er relarionel materialitet én grundlæggende udlægning af, hvad ANT er (Law og Hassard 1999:3-4). At zoome md på de efterhånden omfangsrige diskussioner af.e~r (fx Law og Hassard 1999, Larour aoo; er ikke nogen nem sag. ANT er langtfra et homogent felt, og der er mange interne forskelligheder og uenigheder. Det, vi i denne antologi bærer med fra MIT og vil introducere her, er tre forhold: for det første, som anført, grundtanken om nerværk og relationel materialitet ; for det andet nrr s idé om en ny empirisnie og endelig begrebet om non-humane aktører. At materialiteter eksisterer i kraft af deres relarion til andre fænomene; har været en grundantagelse inden for teknologistudier med et socialkonstruktivistisk sigte gerne konceptua Imseret undersøgelsen af store teknologiske systemer (Hughes 1993, Bijkeç Hughes og Pinch 1987). Også ANT undersøge; hvordan teknologiske artefakter konkret har samlet sig i nerværk. Men med netværk er der ikke tale om systemer, 2

10 mønstre eller strukturer, såsom en organisationsstrukrur, eller rransportve1enes infrastrukwr, som kan indtegnes pa er kort og give en oversigt over, hvordan man mest effektivt kan bevæge sig ad kommandoveje eller motorveje, uden at det bevægede ændrer sig undervejs (Latour 1999). De relationer og netværk, vi taler om her, er ikke stabile, velmotiverede strukturet De er mere kaotiske og vilkårlige og kan sammenlignes med et rhi zom, dvs, et rod-netværk, med udløbere og sideskud, der frigør sig fra moderplan en og danner nye planter med nye udlobere etc. Forstaet som rhizomatiske samlinge; der består af op delinge; sammenløb, foreløbige knudepunkter og udbrud, er den relationelle materialitet en serie af transformatione; som Gilles Deleuze og Félix Guartari har tematiseret det (1988 Ethvert punkt i rhizomet kan forbinde sig med ethvert andet punkt, og forbindelsen sætter noget i værk. The world is a knot in mo ion, som Haraway beskrev det. Hver kobling transformerer. Det rumlige, kropslige og genstandene bliver til og forandrer sig konstant gennem koblinger, der danner nye udløbere, nye plateauer (ibid.). Det giver god mening at kalde aktør-netværk studierne for en fornyet empirisme, anfører sociologen Bruno Latour. ikke forstaet som en afdækning af facts, men en ny tealisme, der fokuserer på baggrunden for, at noget kan fremstå som facts, dvs. produktionen, stabiliseringen, fikseringen af facts (La tour zoo4). I denne proces kan man ikke på forhånd afgøre, hvem der kan agere aktører. I stedet foreslår Latour at lade aktørerne udpege hinanden empirisk (If. slagordet ~follow the acto s ). Aktører skal her forstas som de knudepunkrer i et netværk, der far virkning, og hvilke knudepunkter, der får virkning, afgøres empirisk. /iflt opererer således med en tæt beskrivelse af, hvad der konkret forgå; når der dannes nerværk, og når nogle elementer tildeles aktørstatus. Hand ling bliver således en effekt af relationerne i net værker, og handling er i den forstand en relationel effekt (Latour 1999). Der er ud fra dette perspektiv, at man kan tale om non humane aktører inden for ANt Som nerværkseffekter kan såvel humane som ikke-humane entiteter indtage aktørrollen, som da må forstås mere som en aktant i grammatisk forstand grød gøt alle mætre ; bygningen spærrede for udsigzen etc.) end som en akter i klassisk filosofisk forstand dvs, som subjekt. Det er altså ikke meningen at forlænge den traditio nelle opfartelse af subjektivitet til også at omfatte objekte; maskiner, geografier. Det vigtige er derimod at undersøge, hvordan mennesker og ikke-mennesker folder sig md i hin anden (Latour 1999:193-4). At tale om non-humane aktører forudsætter altså, at man ikke sætter det humane og det non hurnane over for hinanden som subjekt versus objekt. Det ville være absurd at hævde, at det non-humane, tingene, rummene eller kroppene har egen intention, vilje og handlekraft, sådan som man traditionelt tilskriver subjekter det. Men begrebet om non-humane aktører er heller ikke et spørgsmål om at ville gøre objekter til subjektet Udgangspunktet er derimod, at hverken objekter eller sub;ekter er suveræne aktører. Heller ikke humane aktører er suveræne sub;ekter med fri vilje og intention. Det mennesker vil, og det vi gør, er formidlet af de ing, vi bruger og omgiver os med, af det rum, vi er situeret i. På den made er materialiteter allerede involveret i enhver form for agency, ogsa den, der tilskrives subjekter. Det er det, vi vil forsege at vise med studierne i denne antologi: Hvordan materialitetergøres, men også hvordan det materielle gør os, hvordan vi er foldet md i, koblet sammen med, sammenfiltret i rumlige og materielle relationer. Fra denne vinkel fremhæver Latour, at det er en fejl, nar man i avisoverskrifter kan læse, at Mennesket flyver eller Mennesket indtager rummet. Mennesker flyver ikke. Det ger flyvemaskiner eller raketter isoleret set heller ikke: ~f (kf(v i

11 Flying is a property of the whole association of entiries that rncludes airporcs and planes, Launch pads and ticket councers. li-5zs do not fly, the US. Air Force flies. Action is simply not a property of humans but of an associarion of acrants... Provisional actorial roles may be attri buted ro acrancs only because accanrs are in the process of exchanging cornperences, otfering ane anorher new possibiliries, new goals, new functions (Latour i999:isz Den relationelle materialitet og netværket kan således kke forstås uden også at medtænke begrebet om non-humane aktører eller aktanrer. Som Latour fremhæver, bliver un dersøgelsen af materialiteter en mangeartet forespørgsel med henblik pa at afgøre how many participants are gathered in a :hing to make it exist and to maintain its existence (Latour 2.004:170, kursivering i original). 3. Materiatisering som performatwitet Den tredje og sidste streng i materialiseringsbegrebet, vi her skal introducere, fokuserer pà materialitet som noget, der gøres, dvs, en performativ forståelse. Ovenfor har vi blandt andet præsenteret begreber om agency og non-humane ak rører (aktanter). Med performativitersbegrebet i tillæg får vi en udlægning af materialiteter som noger, der aflejres, versio neres, materialiseres i praksis en sociomateriel praksis. Den performative tilgang henter særlig inspiration fra kønsforsk ningen og opfatrelsen af den kønnede krop. Inden for mate rialitetsstudierne har en bredere forstaelse af perforrnativitet fået betydning, især inden for ANT, hvor der ligefrem tales om en performativ vending. Her er den hollandske filosof Annemarie Mol sammen med John Law centrale figurer. Den performative strategi udvikledes i en kritik af anta gelsen i kønsforskningen om, at køn kunne opdeles i et bio logisk (substantielt, materielt) køn og et socialt (diskursivt, konstrueret) køn, dvs, i henholdsvis sex og gender. Mange kønsforskere papegede, at det naturlige, fysiske eller biologi ske køn heller ikke var noget givet, som kunne studeres i sig se v. I sin pagaende materialitet forblev kroppen imidlertid en udfordring. Kroppen synes ikke blot at kunne opløses i skiftende diskurser. Den amerikanske filosof Judith Butler har taget denne udfordring op og udvikler i den sammenhæng en performativ forståelse af køn med fokus pa praksis. Butler opløser i Gender Trouble. Feminism and the Subuer s:on of Identity (1990) kønnet i fire komponenter: ikke blot sex og gender, som vi allerede har set, men ogsa kom ponenrerne sexual practice og desire. Butlers pointe er, at man ma fremvise en vis kohærens eller sammenhæng mellem disse komponenter, for at kønnet fremstår kulturelt accepta belt e ler genkendeligt. En bestemt kombinatson af udtryk er gennem tiden blevet kulturelt hegemonisk og dermed for stadig som kvinde/kvindeligt eller mandfmandhgt, mens andre kombinationer bliver udgrænset, ekskluderet, sygelig gjort, undersøgt etc. Også i Butlers næste værk, Bodies that Mattez On the Dzscurs:ve Limits of Sex ~ udvikler hun denne optik. Som det fremgår af tirlen, opererer Butler her med et begreb om materialisering af kroppen som en proces, eller rettere, som performativitet. Butlers performancebegreb handler ikke om et subjekt, der bevidst vælger, hvordan det vil optræde eller iscenesætte sig i en given situation. I stedet handler det om, hvordan man må citere og dermed fortsat materalisere de hegemoniske diskurser, dvs, forestillingen om et sandt (og kønnet) selv. Også den biologiske krop er un derlagt denne kontinuerlige materialisering af kønsspecifikke normer, hævder Butlett Men at kønnet er noget, der gøres og gøres om, indeholder også et kritisk potentiale: Det kvinde lige og mandlige undergår en konstant forskydning, imens de gentages, citeres. Dette forhold kan udnyttes strategisk. MateValisering er saledes den proces, hvorigennem noget 27

12 stabiliseres til form over tid. I Butlers performative uptik er kroppens materialitet noget, der fortsat aflejres. Hun pro blematiserer og teoretiserer dermed en række af de forhold, materialitetsstudierne tager op, men man kan med en vis ret diskutere, i hvor høj grad materialitet faktisk adresseres i hendes konkrete analyset Det er også den kritik, Annemarie Mol rette mod Butlers performativitetsbegreb i The body inultiple: ontology in medical practzce 2002). Mol kritiserer Butler foç at materialiteten er fordampet fra hendes studier af, hvordan mennesker ger dere~ sdv: Performing identities is not a question of ideas and imaginations devoid of ma teriality... A lot of things are involved (Mol 2002.:37-38). Særligt peger Mol på kroppen, de fysiske organer der om ikke er determinerende, så alligevel relevante i de mange mader kønnet kan gares pa, nar man fokuserer på den konkrete praksis. Og det er netop, hvad MoL gør. I forhold til de klassiske Ma-studiers fokus på netværk og sammenfiltring af heterogene elementer flyttes fokus hos Mol (og hos John Law, som Mol ofte arbejder sammen med) over på, hvorledes fænomener gøres i en flerhed af praksis ser. Den performative optik er flyttet fra Butlers Fokus pa, hvordan identitet og selv stabiliseres eller aflejres over tid, til hvordan naturvidenskabelige fænomener som sygdomme og kropsdele gøres i forskellige praksissec Med begrebet det sociomaterielle (Jespersen 1007) har man forsøgt at indfange denne specifikke forståelse af materialicet som noget, der gores. Pointen hos Mo! og Law er, at fænomener (eller ob jekter) gores forskelligt i forskellige praksisformer og derfor er multiple. Multiplicitet betyder netop ikke en pluralitet af autonome og fragmenterede versionet men rværtimod, at de enkelte versioner er gensidigt forbundne. Det betyder også, at fænomener må studeres i praksis, så de anskues i hele deres kompleksitet. Derfor kalder Mol sin etnografisk inspirerede metode li is possible to say that in ptactices objects are enacced. This suggests ihat acuvines takt place but leaves the actors vague. It also suggests thac in the act, and only chen and there, something is being enacted. Both suggestions (ir in fine with the ptaxiography that I try to engage in hete. Thus an ethnographer/praxiographer mat to investigate diseases never isolates these (rom the practices in which they are, what one may ca!!, enacted. She swbbornly cakes nonce of the techniques chat make chrngs visible, audible, cangible, knowab!e Mo! 1002:31-33). Mo! ser selv sin praksiografi og den nye ontologi, den indebæ rer, som et opgør med tidligere typer af socialkonstruktivisme, der nok multiplicerede perspektiverne eller diskurserne, men lod objektet forblive urørt og det samme. Mol vil som nævnt vise, hvordan objekterne er multiple, idet de gøres i forskellige versioner gennem forskellige, men relaterede praksisser.!f pracclces art for-grounded there is no!onger a single passive object in che middie, wainng to be seen (rom the point of view of seemingly endless series of perspectives. Instead, objeas come into being and disappear with dit practices in which they are manipulated. Ånd since the object of manipulation tends to differ (rom one practice to anocher, reality multipiles. The body, rhe patient, the disease, che doctor, che rechnician, che cechnology: a!! of these art more than one. More than singular. This begs dit question of how rbey an telated. For even if objects differ (rom one pracuce to another, there are relations between these practices. Thus, far (rom aecessarily faflmg into fragments, mu! np!e objects tend to hang togerher somehow (Mo! 1002:5). Mo! undersøger ikke blot multiple objekter, men ogsa mul tiple subjekter i sin praksiografi, hvor især de medicinske praksisser er i fokus. Subjekter og objekter multipticeres i kraft af den flerhed af praksisser, de indgår i. De forskellige versioner kan både stede sammen og trives side om side bl.a. i kraft af deres rumlige distribution

13 \ L.. Ved at koble materialitet med proces og agency, relation og netværk, performativitet og praksis har vi søgt at distancere os fra en forståelse af materiel kultur som noget stabilt, fak tuelt og velafgrænset. Forfatterne til denne antologi afsøger materialiteter som verbei som aktører eller som tilstedevæl Materialiseringer er således vores udgangspunkt. Med oven nævnte teoretiske grundlag har vi kredset om en række fælles spørgsmål, der imidlertid ikke har resulterer i et fælles svar. I de følgende analyser er forfatterne ikke nødvendigvis enige om, hvordan materialiseringer foregai eller hvordan de kan analyseres. Ikke blot arbejder vi med uensartede empiriske felter, men også med forskellige vinklinger og vægtninger i operationaliseringen af teori til analytisk praksis. Ethvert valg af teoretisk position er naturligvis ogsa et fravalg af en anden position. Analysernes fokus kan ligge pa praksis, pa netværk, eller på forridens nærvær; det kan ligge på tid eller på rum i et strukturelt eller et diakront snit. Aktør- eller aktantrollerne skifter konstant alt efter empiri og positionering. Det har der for været væsentligt for os at lave analyserne gennemsigtige i den forstand, ar læseren far indblik i, hvilke teoretiske over vejelser der er forsøgt operationaliseret i de analytiske greb og i de spørgsmai, vi har stillet til det empiriske materiale. Flere af antologiens undersøgelser bygger på feltarbejde som empirisk grundlag eller pa observationer gjort af forfat teren. Det er ikke ualmindeligt i ernologisk sammenhæng, men i forhold til en bredere kulturanalytisk ramme vil der være flere henvisninger til forfatter-jeget i antologiens kapitler end vanligt. Sporene af egne iagrragelser og refieksioner kunne naturligvis have været sløret efterfølgende det er et spørgs mai om retorisk fremstilling. En del af analyserne benytter sig imidlertd af et tydeligt forfatterjeg, dels for at synliggøre torfarternes situering som aktører, der er med til at strukturere det empiriske felt, og dels som en narrativ strategi, der skal gøre analyserne t Lgængelige og gennemskuelige. Tidens og rummets materiahseringer eller materialiseringer i tid og rum sadan kan emnerne for de følgende analyser helt overordner beskrives. I Dorthe Gert Simonsens LuftRu,n følger vi en konkret materialisering af rum, nemlig etablerin gen af luftrum i begyndelsen af det ao. arhundrede. Simonsen undersøgei hvordan luftens flydende og flygtige kvaliteter kunne konverteres til et nationalt rum, efter at flyvemaskiner begyndre at krydse nationale grænser i 191o erne. De flyvende maskiner koblede luft sammen med den jordnære geografi i nye netværk, der ogsa resulterede i en re-materialisering af landjorden. Den nye flyveteknologi tildeles en væsentlig aktorrolle i analysen, hvor materialisering af luften opfattes som noget, der fortsat foregar i en kobling af elementer i mobile nerværk. En lignende proces findes i Jon Frederik Høyrup og Anders Kristian Munks analyse af en anden flydende materialiret, nemlig rødvin og dens relationer til det geografiske rum. For fatterne følger fransk rødvins bevægelser på verdensmarkedet for at undersøge, hvordan vinens kvaliteter skabes i tilknyt ning til geografisk oprindelse eller terroir. I vinens bevægeise mellem steder, og på dens forlangende om at blive vurderer og taget stilling til, væves nye allierede midlertidigt md i vin flaskernes historie: producentei laboranter, smagsdommere, købmænd, kokkenchefe; forbrugere. Der viser sig, at vin er flydende i mere end den abenlyse forstand, og at proppen nok særtes i flasken hos vinbonden, men at kvalitet dermed ikke er afgjort eller forseglet. Dens flydende kvaliteter bliver en forudsætning fo; at terrozr kan materialisere sig. Sadanne materialiserende bevægelser er også prægnant beskrevet i antologiens sidste kapitel (som vi vender tilbage til nedenfor): Astrid Jespersen ogtorben Elgaard Jensens analyse af Tidens materiabsering almen: praktiserende lægers håndtering af tid. Lægernes konsultationspraksis beskrives her som en form for foldemaskine, der kobler en række fortidige og fremtidige

14 begivenheder bade tør, under og efter en lægekonsultation og dermed sammenvæver forskellige tidsenheder og tidsperspek-. tivet Rum og tid kan saledes undersøges som noget, der mate rialiserer sig i mobile nerværk i bevægelser mellem forskellige aktører og i konkrete praksisser. De tre ovennævnte artikler (kapitel i, og 6 har tydelige indslag af~nt i analyserne af materialiseringsprocesserne. Tine Damsholts I hamam når det akademiske køn går i oplosning, har ligeledes fokus på materialisering som proces og trækker med et begreb om mul tiple objekter også på ARr-retningen. Men Damsholt vægrer i ho~e e grad den performative analyse af kroppen og dens mater elle situering. Hun undersøger, hvordan den rumlige setting har stor betydning for, hvordan kroppen kan og ma performes. Med et muntert eksempel fra Istanbu, hvor en akademisk konference en formiddag henlægges til et tyrkisk bad (harnam), vises, hvordan den kønnede krop materialiserer sig og fremtvinger særlige mader ar gore køn pa, som ellers skulle være neutraliseret i akademia. Den kønsmærkede krop (og dens indpakning) er således ikke blot noget, der diskursivt tilskrives betydning. Køn materialiserer sig gennem et væld af minutiøse kropslige praksisser, der altid ma gøres i relacion til den materielle situering, som også akademiske kroppe befinder sig i. Rød vinens terroir materialiserede sig gennem sammenvæv ning med forskellige aktører i vinflaskernes bevægelse. Krop pens materialisering sker gennem en performance, der væver den sammen med den rumlige situering. I arriklen Museei materialitet og tilstedevær undersøger Camilla Mordhorst en udstitling, hvor livet væves sammen med forbrug af re ceptpligtig medicin. I galleriet Living and Dying pa British Museum findes et enormt pillebord, hvor z&ooo piller er indvævet i en dug rullet ud som et fiktivt biografisk forløb for henholdsvis en mand og en kvinde. Mordhorst undersøger, hvordan ad, erindring og levet liv samles pa pillebordet som et overvældende cilstedevær. Her materialiserer livet sig som et nærvær i rum. Det er artiklens ambition at vise, hvordan vante dikotomier som fravær og nærvær, udsrrakr tid og sam tidighed, betydning og væren på paradoksal vis sameksisterer i dette materielle tilstedevær. Pillebordet folder saledes rum og tid sammen, idet det le vede liv og erindringen om livet materialiserer sig. En sådan marerialisering af erindring kan man også finde i Lene Ottos analyse af Kommunismens materielle kultur. Hun undersøger, hvordan man omgås, bruger eller destruerer den ubekvemme kulturarv fra kommunismen i det tidligere østeuropa. Enn dringer nedfældet i monumenter, bygninger og konsumpro dukter fra den kommunistiske fortid kan og ma handteres pa forskellig vis. Som Mordhorst bruger Otto begrebet alstede vær for ar undersøge genstandenes effekt på dem, der betrag ter og håndterer genstandene, men hun søger at kombinere nærvær med et performance-perspektiv. I Lirauen har en rig konservesbaron fx indrettet en slags oplevelsespark, Grütas Park (eller populært Stalin s Wbrld), hvor man kan genopleve kommunismens materielle verden i form af bygninge; statuer og madkultur. Den parodiske genoplevelse af den materielle kultur både fremkalder og udvisker fortiden. Også på andre måder bliver den materielle kommunistiske kulturarv brugt til erindring, eksistenskamp og kontemplation i en bevægelse mellem materialisening og forsøg pa destruering af fortiden. Alle antologiens kapitler beskæftiger sig med materiali sering i tid og mm, men med forskellig vægtning. Hvor de tre første kapitler om luftrum, rødvinens terro;r og aka demiske kroppe overvejende fokuserer på rumlige maten aliseninger, så er det især tidslige materialiseringer, som er i fokus i antologiens sidste tre kapitleit Pilleborder på British Museum og handteringen af den kommunistiske kulrurarv i østlandene peger på former for_musealmaterialiseningafdet 32 33

15 ndslige. I Jespersen og Elgaard Jensens afsluttende analyse af lægekonsultationer far vi endnu en undersøgelse af tidens materialiseringel Her er det imidlertid ikke materialisering af erindring og kulturarv, men håndteringen af tid som sådan, der er i fokus. I kapitlet er tidens materialiter bundet op i en række sociomaterielle forhold. Analysen afdækker, hvordan parienter og tidsenheder planlægges og allokeres forud for konsultationen, hvordan lægerne skifter mellem forskellige former for tidspraksis under konsukationen, og endelig hvor dan relationen til fremtidige konsultationer handteres, idet problemer udskydes, ses an eller opdeles i et planlagt forlob. Kapitlet analyserer saledes tiden som en multipel ressource i lægekonsultationerne. Gennem bogens empiriske analyser vil læseren komme vidt omkring. Som ovenstaende introduktion af analyserne indikere; vil der imidlertid også være mange rværgående problemstillinger og konkrete analytiske greb, der går igen og diskuteres pa kryds og tværs i kapitlerne. Disse sammen hænge i mangfoldigheden afspejler, at forfatterne har et fælles anliggende: at udfolde det store analytiske potentiale, som materialiseringsperspektivet har. Først og fremmest er de empiriske kapitler derfor tænkt som eksempler pa, hvordan materialiseringer kan håndteres analytisk, og som sådan vil de forhåbentlig kunne virke som inspiration over et bredt kulturvidenskabeligt felt. Litteratur Ankersmit,F.R. (zoo6) Presence and Mych,HistoryandTheorg 45 (October). Appadurai, Ariun (red.) (1988) The Social Life of Tiungs: Comrno dines in Cultural Perspective. Cambridge: Cambridge University Press. Asdal, Kristin og Brirta Brenna (1998) Samtaler over tid, i Kristin Asdal m.fl. (red.) Betatt av viten. Bruksanvisninger til Donna Haraway, Oslo: Spartacus. Beckeç Anne Sofie (1990) Museets ting og udstillingsorden, Tids skriftet Antropologs, ar-ii. Berkhofe; Robert (x~~) Beyond the Great Story. History ar Text and D;scourse. Cambridge, Mass.: Belknap Press of Harvard University Press. Bijker, Wiebe, Thomas Hughes og Trevor Pinch red.) (1987) The Social Construction of Technological Systenzs. Carnbridge, Mass.: MIT Press. Brown, Bil! (red.) (2004) Things. Chicago: University of Chicago Press. Butler, Judith (1990) Gender Trouble. Femrnism and the Subversion of Identity. New York: Routledge. But er, Judith (r993) Bodies that Matter. On the D:scursive Limits of Sex. New York: Routledge. Clifford, James (red.) (1986) Writing Culture. The Poet,cs and Po ktics of Ethnograpby. Berkeicy: University of California Press. Daston, Lorraine (red.) (zoo4) Things that Talk. New York: Zone Books. Deleuze, Gilles og Félix Guauari (1988) A Thousand Plateans. Lon don: Athlone Press. Foucault (1983 [ 977]) Nietzsche Genealogien Historien, i Søren G. Olesen (red.) Epistenzologi. København: Rhodos. Frykman, Jonas og Nils Gilje (aoo3) Being There. An Introduc tion, i J. Frykman og N. Gilje (red.) Being Tbere. New Per spectives on Phenomenoiogy and the Anal-ysis of Culture. Lund: Nordic Academic Press. Gell, Alfred ( 998) Art and Agency: An Antbropologzcal Tbeory. Oxford: Clarendon Press. Gosvig-Olesen, Søren (r9so) Introduktion, i Michel Foucauic Talens forfatning. København: Rhodos. Gumbrecht, Hans Ulrich (x9~) In Living on the Edge of Tme. Cambridge, Mass.: Harvard University Press.

16 Gumbrechr, Hans Ulrich 1004) The Productzon ofpresence. What Meaning Cannot Conziey. Stanford, Calif.: Scanford University Press. Hacking, Jan ( 999) The Social Constructjon of What? Carnbridge, Mass.: Harvard University Press. Haraway, Donna (2007) The Companion Species Manifesto. Dogs, People, and Significant Otherness. chicago: Prickiy Paradigm Press. Haraway, Donna (1007) When Species Men (Posthuman,tzes. Min neapolis: University of Minnesota Press. Hastrup, Kirsten (zoo~) Social anchropology. Towards a Pragmatic Enlightenment?, Social Anthropology 3(2). Henare, Amiria, Marrin Holbraa og San Wasrell (aoo6) Thinking through Things. London: Rourledge. Hughes, Thomas (1993) Networks of Power; Elecsri/~cation of West ern Society~ rsso-193o. Baltimore; Johns Hopkins University Press. Jngold, Tiju (1007) Materials againsr Marerialiry, Archaeotogical Dialogues x~(i). Jespersen, Astrid Pernille (2007) Engagenzent i arbe/det? Konsulta tionsprocesser hos danske praktiserende læger. Ph.d.-afhandling, Københavns Universiter. Knapp, James og Jeffrey Pente 1003 Berween Thing and Theory, Poetzcs Today 14(4). Lacour, Bruno (i~~) Pandora s Hope. Cambridge, Mass.: Harvard Unive sky Press. Larour, Bruno (2004) Why has cririque Run our of Steam, Cri tical Inqu:ry 3 o(z). Lnrour, Bruno (2005) Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford: Oxford University Press. Law, John (2004) After Meshod. Mess in social sczence res earch. London: Rourledge. Law, John og John Hassard (red.) (i~~) Acior Network Theory andafter. Oxford: Blackwell. Löfgren, Orvar (1997) Scenes from a rroubled marriage. Swedish Erhnology and Material culture Studies, Journal of Material Culture z. Markussen, Randi, Finn Olesen og Nina Lykke (zooo): Cyborgs, Coyotes and Dogs. A Kinship of Feminist Figurations. Inrerview med Donna Haraway, Kuindet Ken og Forskning 9(2). Milleç Danie] (1987) Material Culture and Mass Consumptzon. Oxford: BlackwelL Miller, Daniel 2005 Mateniality: An lnrroduction, i IX Miller (red). Materiality. Durham: Duke University Press. Mirzoeff, Nicholas (i~~) An introduction to Visual Culture. New York: Rourledge. Mircheii, WJ.T ( 994) The Pictorial Turn, i Wj.T Mitchell Pzc Lure Theory. Chicago: University of chicago Press. Mol, Annemarie (2001) The body multiple: ontology in medical practice. Durham: Duke University Press. Olsen, Bjsrnar (2004 Momenter ti] er forsvar av tingene, Nordisk museologi z. Runia, Beico aoo6b Presence, History and Theory ~ (February). Runia, Eeico zoo6a Spots of time, History and Theory ~ (Oc-~~L ~ tober. Storklund, Bjarne (2003) Tingenes kulturhistorie. Esnologiske stu dier i den materielle kultur. København: Museum Tuscuianums Forlag. lille>, Christopher (red.) (2oo~ Handbook ofmaterzal Culture. London: Sage. Warf, Rune> (aoo8) The Spanal Tinn: Inserdisciplinary Perspectwes. New York: Routledge.

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

1. Indledning s. 1. 2. Praksiografiens multible objekt s. 1. 3. Performance og enactment s. 3. 4. Subjekt/objekt-dikotomien s. 4

1. Indledning s. 1. 2. Praksiografiens multible objekt s. 1. 3. Performance og enactment s. 3. 4. Subjekt/objekt-dikotomien s. 4 Julie Richard Fjeldsted Theoretical Traditions in the Cultural and Social Sciences MACA 2008 Never Forgetting About Mircroscopes En kritisk analyse af praksiografien I Annemarie Mols The Body Multiple

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

jacob storch forord 11

jacob storch forord 11 Forord Mit første møde med John Shotter går efterhånden en del år tilbage, han fremstod, da som nu, som den ældre erfarne professor, hvis rolige og venlige væsen skabte en fascinerende aura omkring sig.

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013 Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere