1. Indledning s Praksiografiens multible objekt s Performance og enactment s Subjekt/objekt-dikotomien s. 4

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning s. 1. 2. Praksiografiens multible objekt s. 1. 3. Performance og enactment s. 3. 4. Subjekt/objekt-dikotomien s. 4"

Transkript

1 Julie Richard Fjeldsted Theoretical Traditions in the Cultural and Social Sciences MACA 2008 Never Forgetting About Mircroscopes En kritisk analyse af praksiografien I Annemarie Mols The Body Multiple INDHOLD: 1. Indledning s Praksiografiens multible objekt s Performance og enactment s Subjekt/objekt-dikotomien s Multiplicitet og sameksistens s Konklusion s. 7 Litteratur s. 9 Never forgetting about microscopes : Mol 2002, s. 31

2 1. Indledning In our daily lives we are engaged in practices that are thick, fleshy, and warm as well as made out of metal, glass, and numbers. 1 Med denne henvisning til Bruno Latours subjekt/objekt-forståelse indleder Annemarie Mol The Body Multiple: Ontology in Medical Practice. Det er med udgangspunkt i denne tekst, at jeg vil give en kritisk analyse af Mols praksiografi, som er hendes henholdsvis metodologiske og ontologiske strategi til sin undersøgelse af sygdommen arteriosklerose og af, hvordan sygdommen som et såkaldt multibelt objekt enactes i forskellige praksis på et hospital. Mols tekst er opdelt i en hovedtekst og en undertekst. Hovedteksten udgør en præsentation af praksiografiens begreber samt selve den praksiografiske undersøgelse, dvs. en beskrivelse af de forskellige praksisser hvori ateriosklerosen enactes, for eksempel i konsultationen, på operationsbordet, i det patologiske laboratorium etc. I underteksten trækker Mol på socialteorien og beretter om hendes møder med forskellige traditioner indenfor sociologi, filosofi og antropologi. Mol kalder det relating to the litterature 2, men det kan lige så vel betragtes som teoretiske perspektiveringer med det formål at konceptualisere praksiografiens begrebsapparat. Jeg vil igennem min analyse se nærmere på de inspirationskilder, som ligger til grund for begreberne enactment og det multible objekt samt sætte spørgsmålstegn ved Mols brug af objektet, både det menneskelige og det materielle, i forhold til praksiografiens reservationer i forbindelse med inddragelse af subjektive perspektiveringer, samt komplikationerne hvad angår Mols forsøg på at overskide subjekt/objekt-dikotomien. Jeg vil desuden benytte Bourdieus begrebssæt til at diskutere muligheden for sameksistens mellem de multible objektversioner på tværs af felter samt muligheden for at anvende praksiografien på fænomener, som praktiseres i eller på tværs af felter, som ikke deler hospitalets karaktertræk. 2. Praksiografiens multible objekt Omdrejningsningspunktet for The Body Multiple er praksiografien, som hænger uløseligt sammen med multiplicitet i form af det multible objekt. Udgangspunktet for betegnelsen praksiografi er, at sygdom er noget, der gøres 3. Denne indgangsvinkel bygger på bl.a. på Judith Butlers 1 Mol 2002, s Mol 2002, s Mol 2002, s. 31 1

3 performativitetsbegreb, hvori (køns-)identitet ikke er noget givent, og dermed ikke forudsætter menneskets identitet, men derimod konstitueres igennem performance 4. Identitet praktiseres, og praksis gør mennesker til det, de er. Et menneske praktiseres altså forskelligt afhængigt af det sted og den situation, hvori personen befinder sig. Jeg vil komme yderligere ind på praksiografiens teoretiske baggund i kapital 3. Praksiografi handler således om, hvad der gøres, dvs. de sociomaterielle praksisser. Ligesom Foucault, zoomer Mol ind på disse praksisser, som de bliver udført i et specifikt miljø, i dette tilfælde det institutionelle miljø i form af et hospital 5. Praksiografi er dermed i høj grad af metodologisk karakter. Et af principperne ved anvendelsen af denne indgangsvinkel er bl.a. at man skal bevæge sig udover perspektiveringer i form af subjektive oplevelser omkring det undersøgte fænomen 6, dvs. de subjektive oplevelser hos de mennesker, der på den ene eller anden måde berører eller bliver berørte af sygdommen. Samtidig gør praksiografien det yderst vanskeligt at inkludere epistemologiske perspektiveringer i sin undersøgelse, i og med teknikken i så høj grad består i beskrivelse. Opbygningen af teksten i The Body Multiple er et tydeligt eksempel på, hvor adskilt den praksiografiske undersøgelse bliver fra de teoretiske perspektiveringer (litteraturrelateringerne), selvom underteksten bl.a. har til formål at konceptualisere de begreber, som anvendes i hovedteksten. Fokus for Mols undersøgelse er, som nævnt, arteriosklerose. Hun er ikke interesseret i subjektive perspektiver på og oplevelser af sygdommen, og heller ikke i dikotomien mellem lægens og patientens forståelse af sygdommen og smerten, men derimod i hvordan den som fænomen praktiseres multibelt. Arteriosklerose er både smerte i benet, som patienten udtrykker i konsultationen, den er genstand for operation på kirurgens operationsbord, den er tilstoppede blodkar, som patologen kan observere gennem sit mikroskop, en dødsårsag, som konstateres under en eventuel obduktion etc. Praksiografien tager alle disse forskellige materialiteter, begivenheder og objekter i brug, da de alle har del i eksistensen af arteriosklerose 7. Arteriosklerose kan således kun eksistere i multibel form, og det er praksiografiens mål at afdække, adskille og beskrive de forskellige praksisser, hvori fænomenets multiplicitet kommer til 4 Mol 2002, s Marres Rabeharisoa Rabeharisoa

4 syne: there are not two, five, or seventy variants of artheriosclerosis, but there is a multiplicity 8. Så ligesom kønnet gøres hos Butler, gøres arteriosklerose hos Mol. Den kommer til udtryk på forskellig vis, som smerte, tilstoppelse af blodkarrene etc., afhængigt af hvilke omgivelser og situationer, den befinder sig i. Der er her tale om objektets ontologiske multiplicitet; de forskellige medicinske praksisser i forbindelse med arteriosklerose enacter (se kapital 3) hver især forskellige versioner af objektet 9. Disse versioner er sammenkædede og koordinerede i forhold til hinanden; der er en relationel effekt. I modsætning til den perspektivistiske tilgang forbliver objektet ikke uberørt og stillestående men bliver derimod frembragt og genformet i praksis. Spørgsmålet bliver da, om ikke arteriosklerose i lige så høj grad er en begivenhed som et objekt? På den ene side er arteriosklerose hele tiden til stede som multibelt objekt, der er klart til at blive enacted på forskellige måder afhængigt af den gældende situation. Men på den anden side fremkommer arteriosklerosen som en original begivenhed, hver gang den praktiseres på ny; i det ene øjeblik er den smerte i benene, i det næste en diagnose, der bliver stillet af lægen, dernæst en arteriosklerose-operation etc. Eller er der snarere tale om en tilstand, der konstant veksler mellem at være objekt og begivenhed? 3. Performance og enactment Et af nøgleordene i ovenstående diskussion er enactment. Begrebet er en videreudvikling af både Erving Goffman og Judith Butlers anvendelse af performance i deres teori, hvilket Mol kort redegør for i sin undertekst. Ifølge Goffman opretholdes identitet (eller selvet) via en skelnen mellem front stage og backstage. Når vi befinder os front stage, forsøger vi at opretholde vores selvbillede overfor andre ved at fremstå som det ønskelige billede af os selv. Backstage, derimod, er vi os selv, og ikke styret af omverdenes formodede krav og forventninger 10. Sagt med andre ord, identitet er noget der performes, men kun på overfladen. Mol ønsker dog ikke at antyde, at der er en backstage og ønsker ikke at The Body Multiple skal blive grinded between concerns that aren t one s own 11, hvorfor hun erstatter performance med enactment. Butler anvender ligeledes performance-begrebet. I modsætning til Goffman er identitet dog ikke 8 Mol 2002, s Marres Andersen og Kaspersen 2004, s Mol 2002, s. 41 3

5 givet på forhånd, men konstitueres, som tidligere nævnt, gennem performance: There need not be a doer behind the deed, but the doer is variably constructed in and through the deed 12. Det er således muligt at undersøge kontrasten mellem de måder, hvorpå identitet (i Butlers tilfælde kønsidentitet) gøres i forskellige situationer. I Mols terminologi omhandler disse kontraster de multible objekter, som de kommer til udtryk i praksis. Hun erstatter dermed performance-begrebet med enactment, skiller sig af med backstage og lægger fokus primært på objekt frem for subjekt. Hun tildeler objekter en skrøbelig og omskiftelig identitet, der skifter udtryk på scenen, dvs. igennem praksis. På denne måde tillader hun Goffmans iscenesatte socialidentitet-koncept også at gælde i objektverdenen. Dermed er det ikke kun sygdommen, arteriosklerose, som bliver enacted i praksis; det gælder også kroppen, skalpellen, kirurgen og patienten 13. I det følgende kapital vil jeg se nærmere på, hvordan Mol forsøger at overskride subjekt/objekt-dikotomien samt hvordan praksiografien forsøger at give de multible objekter plads til bevægelighed og omskiftelighed. 4. Subjekt/objekt-dikotomien Som nævnt lægger praksiografien fokus på objektet og den materielle verden, i og med det undersøgte fænomen anskues som et multibelt objekt, som indgår i praksisser, hvori objekter spiller en vigtig rolle i beskrivelsen og forståelsen af fænomenet. Mol tager i underteksten udgangspunkt i Bruno Latours transcendering af dikotomien mellem subjektet, som er knowing, og objektet, som er known. Ifølge Latour er der snarere tale om, at subjekt og objekt udgør polerne i et spektrum, som består af mange kvasisubjekter og objekter 14. Med afsæt i dette spektrum ønsker Mol bl.a. at undersøge, om patologien og patient-konsultationen udgør poler i et spektrum, hvori det multible objekt, arteriosklerosen, manifesterer sig på forskellige vis i forskellige praksisser. Mols spektrum er dog (mindst) tvefoldigt; på den ene side subject-humans i forhold til objectsnature, på den anden side actively knowing subjects i forhold til passive objects-that-are-know. Mol konstaterer, at man gennem den praksiografiske tilgang, kan overskide begge dikotomier, hvis 12 Mol 2002, s Rabeharisoa Mol 2002, s. 31 4

6 man også tildeler den materielle verden muligheden for at være aktivt vidende 15 og for eksempel ikke overser mikroskoper og andre objekter, som er en del af praksis 16. Ved at lade subjekt og objekt smelte sammen bliver det i stedet et spørgsmål om at gøre og enacte. Den døde krop gør stadig, når den for eksempel deltager i obduktionen. Ligeledes gælder det den materielle verden, som vi reagerer på og er modtagelige overfor. Det er dermed ikke kun sygdommen, men også kroppen, skalpellen, kirurgen og patienten etc. som enactes igennem forskellige praksis. En problematik herved kan være, at både den menneskelige og materielle verden i den praksiografiske praksis kommer til at fremstå som empiriske objekter, hvilket i så fald også gælder lægerne og patienterne 17. Selvom de ligesom arteriosklerosen kan være multible, vil de først og fremmest blive betragtet som objekter. I Mols forsøg på at overskride subjekt/objekt-dikotomien ved at tilsidesætte bl.a. subjektive perspektiveringer, skubbes subjektet væk fra praksis. I det øjeblik patientens smerte bliver diagnosticeret, bliver patienten i The Body Multiple et objekt, der tager del i den praksis sygdommen, som multibelt objekt, udfolder sig i. Herved trumfer sygdom som objektivt begreb sygdom forstået som subjektiv smerte. Patientens oplevelse af såvel smerten som hospitalsforløbet bliver trukket fra ligningen. I sin udvikling af denne objektive virkelighed bygger Mol videre på den fænomenologiske tankegang ved at beskæftige sig med væren i verden. Fænomenologien tager udgangspunkt i interessen for, hvordan individer fungerer i verden, og hvordan deres handlinger er med til at forme deres identitet. Svaret ligger således ikke i, hvordan identiteter konstrueres, men hvordan de leves 18. Subjektivitet og materialitet udelukker ikke hinanden, men forudsætter snarere hinanden gensidigt; herved kan identitet betragtes som en dør til den materielle verden 19. Subjektet er således allerede indlejret i verden, og Mol udvider denne argumentation ved også lade indlejringen gælde den objektive virkelighed 20, så virkeligheden bliver tingsliggjort. 5. Multiplicitet og sameksistens De multible objekter i praksiografiens tingsliggjorte virkelighed enactes forskelligt i forskellige 15 Mol 2002, s Mol 2002, s Rabeharisoa Frykman og Gilje 2003, s Frykman og Gilge 2003, s Marres

7 praksisser. Således ekskluderer den kliniske arteriosklerose og den patologiske arteriosklerose hinanden, eftersom sygdommen i ambulatoriet og i den patologiske afdeling enactes forskelligt 21, selvom referenten, arteriosklerosen, i begge tilfælde er den samme. Den fælles referent er dog ikke ensbetydende med, at de forskellige objekter vil smelte sammen, hvis den kliniske og patologiske praksis skaber en relation til hinanden. Deres praksisser kan være så forskellige, at deres objekter i en konfrontation vil kollidere, for eksempel hvis arteriosklerosen bliver overset i ambulatoriet men diagnosticeret post mortem 22. En sådan kollision vil dog ikke, ifølge Mol, medføre vedvarende oppositioner mellem de to objekter; ét vil blive privilegeret frem for det andet 23. Der er altså tale om et hierarki, der lader multipliciteten eksistere i en nærmest flydende form, hvor friktioner og oppositioner opstår og opløses. Selvom alle de aterioskleroser, der enactes på hospitalet, er forskellige, kan de sameksistere ved hjælp af bl.a. en form for hierarkisk koordination, der gør eventuelle friktioner og oppositioner kortvarige, i tilfælde af at de forskellige objektversioner kommer i kontakt. Spørgsmålet er da, om ikke denne gnidningsfri multiplicitet, som Mol fremsætter, blot er kendetegnende for steder af samme institutionelle og bureaukratiske karakter som et hospital? At arteriosklerose, på trods af sin multiplicitet, anerkendes i sine forskellige versioner kan skyldes, at der på hospitalet trods alt er en vis enighed om sygdommens karakter på tværs af praksisser samt en klar hierarkisk og kommunikationsmæssig forståelse mellem for eksempel den konsulterende læge og patologen. Et eksempel på det modsatte kunne være golfkrigssyndromet, hvor det multible objekt i højere grad udsættes for fragmentering i og med objektet bevæger sig i yderst forskellige rum, såsom mellem forsikringsselskaber, politikere, militær, familie etc. 24 I så fald kunne man spørge, om ikke objektet i det tilfælde snarere ville udvikle sig til forskellige objekter frem for versioner af det samme multible objekt. Kan man tale om, at objektets evne til at forblive multible versioner frem for forskellige objekter afhænger af forholdet mellem de rum, i hvilke det enactes? Med Pierre Bourdieus begrebssæt kan hospitalet betegnes som et felt med specifikke regelsæt, værdier og interesser, dvs. objektive potentialiteter; ting, der skal gøres eller ikke gøres, siges eller 21 Mol 2002, s Mol 2002, s Mol 2002, s Rabeharisoa

8 ikke siges 25. Feltet stiller altså en række objektive krav 26, hvilket går under betegnelsen doxa. Doxa udgør en række spille- eller adfærdsregler baseret på en fælles forestilling om normalt og unormalt, ret og uret 27. Denne forestilling betragtes som en selvfølgelighed i det pågældende felt og forskellige felters doxa kan være nære eller fjerne fra hinanden. Hvis et multibelt objekt bevæger sig på tværs af felter, hvor diskurserne i forbindelse med det pågældende fænomen ikke komplementerer hinanden, som i ovennævnte eksempel, vil objekterne i så fald kollidere. En hierarkisk forståelse, som den findes på hospitalet, eksisterer ikke nødvendigvis på tværs af felter og doxa, og en fælles, grundlæggende forståelse af det multible objekt vil ophøre. Multiplicitet kan derved ikke eksistere i en såkaldt flydende form, hvor oppositioner er midlertidige og opløses som følge af en mere eller mindre naturlig procedure. Man kan tænke sig forståelser af det multible objekt, der ligger så langt fra hinanden, at der ikke blot er tale om objektversioner men direkte forskellige objekter. I så fald vil der være tale om længerevarende, endda permanente, oppositioner, der først kan opløses, når man på tværs af felter kan opnå enighed om en fælles forståelse af det multible objekt, eller hvis felterne indtager hierarkiske positioner i forhold til hinanden, så de forskellige objektversioner kan undgå direkte kontakt. En anden ting, der bør tages i betragtning i denne forbindelse, er, om ikke subjektive motiver spiller en rolle, når forskellige objektversioner positionerer sig i forhold til hinanden? Hvis to eller flere objektversioner kolliderer, udspiller situation sig vel ikke blot i en materiel verden, der må være en menneskelig og subjektiv motivation til stede, som føler et personligt incitament for, at en given objektversion anerkendes. 6. Konklusion Med udgangspunkt i arteriosklerose konceptualiserer Mol medicinsk praksis ved at tildele objekter multiplicitet, så man derved kan undersøge kontrasterne mellem de forskellige enactments af et givent objekt. Målet er at illustrere, hvordan arteriosklerose ikke blot er én ting, men derimod en multiplicitet. Man må formode, at denne viden på sigt skal kunne bruges til at forbedre praksis og dermed patientens oplevelse af sit hospitalsophold. Praksiografien betragter dog kun sygdommen forstået 25 Bourdieu 2005, s Butler 2007, s Andersen og Kaspersen 2004, s

9 som objektivt begreb og undlader at beskæftige sig med sygdommen, som den subjektivt kommer til udtryk gennem smerte hos patienten 28. Dermed kommer patienterne, såvel som lægerne, til at fremstå som empiriske objekter, der, som det er tilfældet med de materielle objekter, blot enactes i praksis. Spørgsmålet er da, om ikke praksiografi som både metode og ontologisk strategi ville være mere dækkende, hvis den accepterede den subjektive oplevelse af sygdommen, både hos lægerne og patienterne, som værende en gyldig del af det multible objekt. Derved ville praksis ikke blot bestå af en række knowing objekter; praksis ville også være påvirket af subjektive oplevelser, som har indflydelse på det multible objekt. I modsat fald kommer verden nemt til at bestå af sociomaterielle praksisser, som blot er til uden at have været genstand for subjektive beslutninger og hensyn. På samme måde bliver subjektive oplevelser og motiver ikke taget i betragtning hvad angår kollisioner af multible objektversioner. Mol argumenterer for, at den slags kontroverser er usædvanlige på et hospital, eftersom forskellige objektversioner sjældent kommer i kontakt med hinanden, og hvis de gør, er der tale om en flydende, hierarkisk proces, hvor igennem oppositioner opløses. Men betragter man stedet, som er genstand for den praksiografiske undersøgelse, som et felt, harmonerer doxa ikke nødvendigvis med andre felters doxa. Kollisioner er i så fald mulige, og hvis der ikke på forhånd er fastsat en hierarkisk forståelse felterne imellem, hvorved overgangen mellem de forskellige objektversioner kan blive flydende, kan oppositionen blive permanent. Også i dette tilfælde kunne subjektive motiver være med til at skabe en større forståelse for den slags konflikter og dermed også for deres løsning. Hvis man skal kunne anvende den praksiografiske strategi i undersøgelsen af fænomener, der ikke kun bevæger sig rundt på et enkelt felt svarende til et hospital, men også indgår i praksisser i andre felter, der måske adskiller sig fra hinanden både hvad angår doxa og intern organisering, kan de subjektive perspektiver ikke blot give et dybere indblik i objekternes multiplicitet, men også fremme forståelsen for årsager til og løsninger på kollisioner mellem praksisser og objektforståelser. 28 Marres

10 LITTERATUR: Andersen, Heine og Lars Bo Kapersen (2004): Klassisk og moderne samfundsteori Hans Reitzels Forlag, København Bourdieu, Pierre (2005): Udkast til en praksisteori Gyldendals Bogklubber, Danmark Butler, Judith: Performativitetens sociale magi i: Søndergaard, Dorte Marie (2007): Feministiske tænkere Hans Reitzels Forlag, København Frykman, Jonas og Nils Gilje (2004): Being There Nordic Academic Press, Sverige Marres, Nortje (2004): Reality is Mol, Annemarie (2002): The Body Multiple: Ontology in Medical Practice Duke University Press, USA Rabeharisoa, Vololona (2004): Author Meets Critics: On Annemarie Mol s The Body Multiple: Ontology in Medical Practice 9

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Viden og virkelighed. Formidling og metode 10.09.12. Anne Ha9ng. ITU 10.09.12

Viden og virkelighed. Formidling og metode 10.09.12. Anne Ha9ng. ITU 10.09.12 Viden og virkelighed Formidling og metode 10.09.12 1 Goddag Anne Ha9ng, cand merc., Ph.d organisabonsteori Forskningsfelt: teknologier i organisaboner og organisaboner som organisering/ processer DeHe

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013 Viden og virkelighed Formidling og metode 4. Februar 2013 1 Goddag Anne Ha

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer. Jonas Schmidt Funch

Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer. Jonas Schmidt Funch Løsningsfokuserede dialoger i APV-arbejdet - Fra reagerende til fremmende arbejdsmiljøer Jonas Schmidt Funch funch.erhvervspsykologi@gmail.com 0 PRÆSENTATION OG RAMMESÆTNING TEGN PÅ ET HJÆLPSOMT OPLÆG?

Læs mere

Øvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold

Øvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold 2 Øvelser der forebygger alvorlige knæskader indenfor ungdomshåndbold Skader er en uundgåelig del af et aktivt håndboldliv. Skaderne spænder fra lette muskelskader til alvorlige vridskader i knæet, hvor

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Deluxe Multifunktionel Massagestol. Performance BRUGERMANUAL

Deluxe Multifunktionel Massagestol. Performance BRUGERMANUAL Deluxe Multifunktionel Massagestol Performance BRUGERMANUAL Tak for dit køb af dette produkt. Før du anvender det, bedes du læse denne BRUGERMANUAL grundigt, og vær især opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere