Et Nordplus-projekt / september 2009 maj 2011

Transkript

1 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Rådgivnings- og støttecentret 4. maj 2011 Et Nordplus-projekt / september 2009 maj 2011 Oversigt 1. Præsentation: Formål / Baggrund / Indhold 2. Pointer i forhold til undervisningsforløbets effekt - Virkede det? Udfordringer Positive resultater 3. Spørgsmål i kølvandet af NP-projektet 4. Fokusnedslag i projektet Rekruttering og visitation Undervisningsforløbet 4. Spørgsmål og dilemmaer 1

2 1. Præsentation Formål med projektet: Overordnet formål: At igangsætte en proces med udbydelsen af kurserne i 2010/2011 i Dansk Kommunikation til nordiske studerende ved AU At imødekomme de studerendes behov for dansksproglige kompetencer Delformål at give studerende med nordisk baggrund på danske videregående uddannelser muligheden for at få de fornødne dansksproglige kompetencer til at kunne studere - og være studerende - på lige vilkår med danske studerende. at bidrage til en styrkelse af nabosprogsforståelsen dansk, norsk og svensk på videregående uddannelser og dermed medvirke til en mindre afhængighed af engelsksproget faglitteratur. at bidrage til at øge sammenhængskraften og den sproglige og kulturelle forståelse mellem de nordiske lande. 1.Præsentation Baggrund Erfaringen fra primært Odontologi, Medicin samt Psykologisk Institut på AU er: at en betragtelig del af de nordiske studerende starter på deres universitetsuddannelse med et minimalt kendskab til dansk. at dette medfører store dansksproglige vanskeligheder. at disse vanskeligheder kan hæmme de studerendes studieprogression. at disse sproglige barrierer samt forringelsen af studieeffektiviteten kan medføre stress, mindreværdsfølelser og isolation - en oplevelse af fiasko for den enkelte studerende. 2

3 1.Præsentation Projektkonceptets indhold Med udgangspunkt i denne problemstilling har RSC søgt og fået bevilget et projekt af Nordisk Ministerråds Sprog- og kulturprogram Nordplus. Præsentation Tidspunkt / periode Aktivitet Efterår 2009 Interviewundersøgelse: kvalitative gruppeinterviews med studerende og kvalitative gruppeinterviews med studieledere, undervisere og studievejledere Februar april 2010 Juli september 2010 Første undervisningsforløb: - Holdundervisning i Dansk Kommunikation - Individuel studiestøtte Midtvejsevalueringsrapport samt Nyhedsbrev 1 Oktober 2010 Andet undervisningsforløb: -Holdundervisning i Dansk Kommunikation -Individuel studiestøtte 24. november 2010 Konference Forstår nordiske studerende i Danmark dansk? Idealer og virkelighed Marts 2011 maj juni 2010 Tredje undervisningsforløb: -Holdundervisning Nyhedsbrev 2 Evalueringsseminar Slutrapport 3

4 2. Pointer i forhold til effekten - Virkede det? Udfordringer undervejs i kursusforløbene: Frafald pga. studierelateret stress Vanskeligheder dels pga. studiestart dels pga. flytning til andet land Ændring af undervisningstidspunkter og FADL-kurset Motivation Placering af undervisningstidspunkt Blokeringer i forhold til at få det danske sprog ud 2. Pointer i forhold til effekten - Virkede det? Positive resultater: Positive erfaringer med det danske sprog, hvilket resulterede i et sprogligt mod til at bruge sproget. En bevidstgørelse om vigtigheden af at tilegne sig kommunikative kompetencer inden for målsproget dansk for at kunne klare sig godt i og uden for studielivet. En større forståelse af unge danske studerende Tilegnelse af basale kommunikative kompetencer inden for primært hverdagssprog - semantisk, strukturelt og funktionelt Erhvervelse af viden om basale udtaleregler Erhvervelse af viden om basal syntaks og morfologi 4

5 2. Pointer i forhold til effekten - Virkede det? Positive resultater: Erhvervelse af studiestrategier indenfor: læsning med formål og notetagning ordforrådsstrategier memoteknik strukturering af pensumlæsning stresshåndtering 3.Spørgsmål i kølvandet af NPprojektet Nordisk Ministerråd har med overenskomsten mellem de nordiske lande givet uddannelsessøgende, som har fast bopæl i et andet nordisk land, adgang til deres offentlige, videregående uddannelser på samme eller tilsvarende vilkår som landets egne ansøgere. Spørgsmålet er, om det er realistisk eller utopisk at give de uddannelsessøgende adgang uden at de studerende er forberedt og har de dansk sproglige kompetencer, der skal til for at klare en universitetsuddannelse på lige fod med deres medstuderende? Lader man de unge skandinaviske / nordiske uddannelsessøgende i stikken, når de ikke bliver tilbudt at blive forberedt sprogligt og samfundsmæssigt /kulturelt inden eller parallelt med studiestart i DK? Hvad kunne man gøre fra hjemlandets side og fra modtagerinstitutionens side? Mange studerende med skandinavisk / nordisk baggrund var / er af den opfattelse, inden de kommer til DK, at de kan klare sig som universitetsstuderende i DK ved at bibeholde deres eget modersmål og så blot indsætte enkelte danske ord hist og pist! Er dette i tråd med virkeligheden, eller forholder det sig anderledes? 5

6 3.Spørgsmål i kølvandet af NPprojektet Mht. studerende med skandinavisk baggrund viser interviewene og undervisningsforløbet, at det er svært for især studerende med svensk baggrund at forstå og kommunikere på dansk og for danskeres vedkommende at forstå svensk nogen siger, at det blot er et holdningsspørgsmål - Er det mon rigtigt? De studerende udtaler, at de kun har tid til et kort forløb i Dansk Kommunikation og helst uden forberedelse. Erfaringen viser dog, at de i realiteten har brug for et længerevarende forløb - også for at de studerende forbereder sig til undervisningen. Hvad skal der evt. gøres? Er det undervisningsforløb, der er præsenteret i dag et skridt i den rigtige retning, eller er der andre muligheder, der synes mere hensigtsmæssige? 4. Fokusnedslag i projektet: Formål: at undersøge de studerendes selvoplevede problemer, sproglige og faglige mål, sproglige kompetencer og sproglige behov at undersøge, hvordan problemerne med manglende dansksproglige kompetencer erfares af undervisere og studievejledere på undervisningssteder på AU at bruge konklusionerne af denne undersøgelse til at udvikle et målrettet undervisningsforløb at sætte fokus på problemstillingen 6

7 Interviewemner indenfor: Sprogforståelse og sproglige kompetencer Undervisningskonceptet Rekruttering samt perspektiver Baseret på interviews af studieleder, undervisere, studievejledere mm. Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke forskelle er der mellem de studerendes sproglige vanskeligheder afhængigt af, hvilket nordisk land de kommer fra? Generel enighed om, at de nordiske studerende med en dansk gymnasial uddannelse ikke har et sprogligt niveau, som lever op til kravene på uddannelsen. Finske studerende, som kommer med svensksproglig baggrund har store vanskeligheder. Færinger har ingen problemer med at forstå dansk. Færinger er de bedste i Norden til at forstå de nordiske sprog. Finnerne har ofte lidt svært ved det. De fleste har finsk som 1.sprog. De skal have læst svensk i skolen, men i Finland kalder man det tvungen svensk. Mange vil ikke og er ikke motiveret for det, så mange er dårlige til svensk, hvilket også betyder, at det bliver endnu sværere for dem at forstå dansk. Svenskerne har sværere end nordmændene ved at lære det danske. 7

8 Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke forskelle er der mellem de studerendes sproglige vanskeligheder afhængigt af, hvilket nordisk land de kommer fra? Et generelt problem er, at på trods af at man i Norden bliver mere og mere integreret økonomisk og kulturelt og har meget med hinanden at gøre inden for de nordiske lande, så er man ligeglad med det i skolen og på seminarierne. Her bliver der ikke undervist i nabosprogene. Lærerne tør ikke, fordi de møder stor modstand blandt eleverne. En nabosprogsundersøgelse, hvor 1400 gymnasieelever fra gymnasier i Norden blev testet svarede på spørgsmålet: Hvor meget nabosprogsundervisning har du fået? viser, at over 95 % af eleverne svarede meget lidt eller ingen. Under 5 % sagde ja, jeg har fået. Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke forskelle er der mellem de studerendes sproglige vanskeligheder afhængigt af, hvilket nordisk land de kommer fra? Islændinge forstår ikke ret meget af den mundtlige formidling. Beder om instruktioner på engelsk. Islændinge har ikke et aktivt dansk, de kan bruge på uddannelsesniveauet. Afleverer opgaver og laver oplæg på engelsk. Færinger har vanskeligheder, der ligner islændinges. Norske studerende forstår mere, men har vanskeligheder med at forstå mundtlige instruktioner. Norske studerende: Forstår ikke sammenhængende tale (intonationen generer), enkelte ord adskiller sig, og der bliver derved fokus på disse ord og ikke på sammenhængen og forståelsen. Norske dialekter giver forskellige forudsætnigner. 8

9 Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? Læseforståelse: De har vanskeligheder med at forstå akademisk dansk, der er mange ord de ikke forstår. Norske studerende kan sagtens læse dansk Lytteforståelse de har svært ved at forstå os Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? De kan have svært ved at forstå hvad der bliver sagt i undervisningen/ til forelæsning, men har ikke så store problemer i diskussioner i grupper. Alle forstår hvad de nordiske studerende siger, men det hjælper ikke de nordiske studerende, når de ikke forstår hvad de andre siger. Skal både forstå det akademiske, det kulturelle og almindelige sprog. Især lytteforståelsen kan være vanskelig lige i begyndelsen dansk er et svært sprog, men også fordi taletempoet er øget vældig meget inden for de seneste 25 år. At læse indebærer ikke så store problemer. 9

10 Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? Mht. den mundtlige kommunikation er det også svært, idet de ikke bliver forstået. Mange danskere kan ikke skelne mellem svensk og norsk fx Telefonsamtaler mellem for- og bagvagt omkring kliniske problemstillinger er svære, fordi udtale og sætningsopbygning halter, og fordi svarene ikke er præcise nok. Nogle kommer bare for at læse her, men ikke for at søge arbejde senere, og har ikke forståelse for, at patientkommunikationen i klinikopholdene er led i undervisningen. Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? Ikke i stand til at svare kort og præcist på et konkret spørgsmål. Præcisering af sproget, som er altafgørende for det konkrete sprog OG for forståelsen: Fx forholdsord, tidsangivelser Er det indenfor de sidste 14 timer/dage/år? Er det i maven, under maven, over maven? Mht. den mundtlige kommunikation er det også svært, idet de ikke bliver forstået. Mange danskere kan ikke skelne mellem svensk og norsk fx. Melodien er et problem for nordmændene. De småord, der har en anden betydning forstyrrer forståelsen især mundtligt. Skriftligt er det lettere at korrigere. 10

11 Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? Hvis de studerende ikke kommer med socialt fra starten af, sker det tit, at de heller ikke kommer med sprogligt. I den sociale omgang med deres studiekammerater lærer de at begå sig sprogligt og kommer med sprogligt helt naturligt efter de første to semestre. Når de er sammen med andre fra samme sprog, bliver man ikke udfordret på dansk. Er der kun en enkelt islænding er det lettere. Det handler meget om attituder, om vilje til at forstå. Er man motiveret, går det meget lettere. Ang. alle nordiske studerende: Finder sammen i grupper med landsmænd, og undgår på den måde stort set at forholde sig til dansk. Føler sig sat af fra starten. Mangler viden om dansk kulturramme og om kultur på danske studier Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvornår i semestret skal kurset helst ligge, og hvordan skal kurset optimalt se ud? Kurset skal helst ligge i starten af studiet for at modvirke en social marginalisering pga. det sproglige. Før studiestart med opfølgning i løbet af semestret i små intensive klumper optimalt for den gode studiestart. Praktiske hindringer: De kommer først til Århus omkring d. 1. september. Meget mundtligt baseret, fokusere på tale. Fokusere på centrale ord, der adskiller sig på sprogene. Fx ordliste med de 50 mest almindelige ord, der har forskellig betydning på norsk og dansk. Fagord har ikke forskellig betydning. Snakke og lytte så meget som muligt, dvs. undervisningsformer, hvor alle kommer meget på banen. Bevidstgørelse om vigtigheden af at kunne dansk i det danske sundhedssystem patientkommunikationen, både mundtligt og skriftligt kan ikke foregå på svensk. 11

12 Uddrag af kommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvordan rekrutterer vi de studerende til kurset? Dem der har mest behov for undervisningen, er dem, der ikke melder sig. Islandsk/norsk ikke på samme hold BA/Kandidat Vigtigt at de er på samme niveau Er motivation eller behov vigtigst? Kan målet overhovedet være, at de lærer at tale dansk? De skal måske henvises til sprogcentrene? Vi (RSC) kan henvise dem efter en samtale. Det ville være en fordel for psykologi, at kunne stille sproglige krav til nordiske studerende. Fordele ved at kurset gav de studerende ECTS points. Det ville jo gøre det meget mere interessant for de studerende, hvis de fx fik 5 ECTS point for deltagelse. Baseret på interviews af studerende med nordisk baggrund I forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige selvoplevede vanskeligheder har de studerende? viser interviewene følgende tendenser: De studerende har: Ingen erhvervede dansksproglige kompetencer fra hjemlandet Ingen dansksproglige kompetencer fra danskkurser i DK inden studiestart I forbindelse med studiestart - store vanskeligheder i forhold til lytteforståelse - store barrierer og vanskeligheder i forhold til mundtlig kommunikation både mht. hverdagsdansk og fagsprog - vanskeligheder i forhold til læseforståelse pga. det begrænsede ordforråd - en betydelig langsommere læsning - stress 12

13 I forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige selvoplevede vanskeligheder har de studerende? viser interviewene følgende tendenser: De studerende har: svært ved at følge med i forelæsningerne Svært ved at skabe netværk Let ved at blive ensomme Læsegrupper, der som oftest er uden danske studerende Ofte ikke en tro på, at de er gode nok til at være i studiegrupper med danske studerende En oplevelse af at de bliver misforstået af underviserne En bevidsthed om, at sproget er hindringen og vil gerne i gang med forbedring, men har svært ved at finde tid En følelse af at være lidt holdt udenfor Svært ved at socialisere sig uden for universitetet/ finde jobs Et savn af venner og familie derhjemme Interviewresultater Forskel på det dansksproglige indgangsniveau de nordiske studerende kommer til DK med: 1) Nordiske studerende med en gymnasial baggrund, hvor de har haft dansk på A-niveau: Grønland / Island / Færøerne 2) Skandinavisk studerende med en gymnasial baggrund, hvor de ikke har haft dansk på A- niveau: Sverige / Norge / Finland 3) Konklusion: Begge grupper har dansksproglige vanskeligheder, men ofte på forskellige niveauer 13

14 Rekruttering og visitation Informationsmøde i starten af feb for omk. 30 interesserede medicinstuderende i et samarbejde med koordinator fra Vejledning og studieinformation på Det sundhedsfaglige Fakultet Information Mindre sprogscreening: lytteforståelse / skr. formidling og mdt. kommunikation Udvælgelsesparametre: de største dansksproglige vanskeligheder først i betragtning / den største motivation Rekruttering og visitation På baggrund af interviewene blev følgende besluttet: at kurserne kun skulle udbydes til studerende med skandinavisk baggrund for at forhindre for store niveauforskelle og for forskellige behov At kurserne på grund af de studerendes store studiemæssige tidspres skulle reduceres til 30 timer 14

15 Undervisningsforløb I undervisningen har der været fokus på: Mundtlig kommunikation med udgangspunkt i hverdagsdansk Oparbejdelse af ordforråd vha. ordforrådsstrategier Intensiv udtaletræning med fokus på væsentlige forskelle mellem dansk, svensk og norsk Lytteforståelse Studieteknik som fx: planlægning og strukturering af et studiesemester/ en arbejdsuge / en arbejdsdag bevidstgørelse om hvad forskellen er på en studieordning og en læseplan læsestrategier og notetagning logbog studiegrupper Undervisningsforløb I mindre målestok: skriftlig kommunikation og formidling samt basisgrammatik fokus på interskandinaviske sprogforskelle og ligheder samfunds- og kulturforståelse med fokus på interskandinaviske kulturelle forskelle og ligheder Undervisningen har været centreret omkring følgende: Formålet med at lære dansk hvorfor er det vigtigt? Hverdagskommunikation og kommunikationsstrategier Det danske sundhedsvæsen 15

16 Undervisningsforløb Undervisningens form: Klasseundervisning Kommunikative opgaver og / eller diskussioner i forb. med par- og gruppearbejde samt rollespil Små individuelle skriftlige øvelser Undervisningsforløb Individuel studiestøtte med fokus på den enkeltes specifikke dansksproglige og studiemæssige vanskeligheder, forår og efterår 2010 Individuel studiestøtte løbende i kursusperioden Individuel studiestøtte m. indledningsvist et interview om sproglige baggrund, dansksproglige- og studiemæssige vanskeligheder Aftaler efter behov og ud fra den enkeltes dansksproglige vanskeligheder - gennemsnit 4-5 lektioner pr. studerende. Mentorordning for medicinstuderende: Mulighed for at få tilknyttet en mentor via FADL fx til sparring i relation til studiemæssigt og / eller mere sprogligt / socialt. 16

17 Undervisningsforløbet Tilgange og metoder i undervisningen: Konstruktiv kritik funderet i empati, konstruktivitet og fremadrettethed Kommunikativ metode Kontrastiv indfaldsvinkel klargøring af forskelle og ligheder mellem sprog, kultur og samfundsforhold interskandinavisk Spørgsmål i kølvandet af projektet Nordisk Ministerråd har med overenskomsten mellem de nordiske lande givet uddannelsessøgende, som har fast bopæl i et andet nordisk land, adgang til deres offentlige, videregående uddannelser på samme eller tilsvarende vilkår som landets egne ansøgere. Spørgsmålet er, om det realistisk eller utopisk at give de uddannelsessøgende adgang uden at de studerende er forberedt med de dansk sproglige kompetencer, der skal til for at klare en universitetsuddannelse på lige fod med deres medstuderende? Lader man de unge skandinaviske / nordiske uddannelsessøgende i stikken, når de ikke får tilbud om at blive forberedt sprogligt og samfundsmæssigt /kulturelt inden eller parallelt med studiestart i DK? Hvad kunne man gøre fra hjemlandets side og fra modtagerinstitutionens side? Mange studerende med skandinavisk / nordisk baggrund var / er af den opfattelse, inden de kommer til DK, at de kan klare sig som universitetsstuderende i DK ved at bibeholde deres eget modersmål og så blot indsætte enkelte danske ord! Er dette rigtigt, eller forholder det sig anderledes i virkeligheden? 17

18 Spørgsmål i kølvandet af projektet Mht. studerende med skandinavisk baggrund så viser interviewene og undervisningsforløbet, at det er svært for især studerende med svensk baggrund at forstå dansk og for danskeres vedkommende at forstå svensk nogen siger, at det blot er et holdningsspørgsmål - Er det rigtigt? De studerende udtaler, at de kun har tid til et kort forløb i Dansk Kommunikation og uden forberedelse. Erfaringen viser, at de i realiteten har brug for et længerevarende forløb og også for at forberede sig til undervisningen. Hvad skal / skal der evt. gøres? Er det kursusforløb, der er præsenteret i dag et skridt i den rigtige retning, eller er der andre muligheder, der synes mere hensigtsmæssige? 18