Afsluttende evalueringsrapport Nordplus-projektet

Transkript

1 Afsluttende evalueringsrapport Nordplus-projektet Undervisningstilbud til skandinaviske studerende med dansksproglige vanskeligheder / Kursus I Dansk Kommunikation Pia H. Møller / Projektleder Rådgivnings- og støttecentret Maj 2011

2 Indhold Indledning Behovsundersøgelse... 3 Interview med undervisere, studievejledere m.fl Interview med studerende Planlægning af undervisningstilbud til skandinaviske studerende med dansksproglige vanskeligheder/ Kursus I Dansk Kommunikation samt den individuelle studiestøtte... 8 Gennemførsel Evaluering af undervisningsforløbet forår Barrierer a) Ang. frafald pga. studierelateret stress b) Ang. vanskeligheder dels pga. studiestart, dels pga. flytning til andet land c) Ang. ændring af undervisningtidspunkter på medicinstudiet og FADL-kurset d) Ang. motivation e) Ang. placering af undervisningstidspunkt f) Ang. blokeringer over for at få det danske sprog ud Positive resultater Underviserens observationer og erfaringer Efterår Den planlagte konference, efteråret Forår Konklusion - de 3 undervisningsforløb Evalueringsseminar 4. maj Fremtidsperspektiver Bilag Sekundærlitteratur:

3 Indledning Formålet med Nordplus-projektet har været at bidrage til at give studerende med nordisk baggrund på danske videregående uddannelser muligheden for at få de fornødne dansksproglige kompetencer til at kunne studere og være studerende på lige vilkår med danske studerende, idet der har manglet systematiske og målrettede tilbud til nordiske studerende, skønt behovet for bedre danskkundskaber er meget stort. Ligeledes har formålet været at bidrage til en styrkelse af nabosprogsforståelsen dansk, norsk og svensk på videregående uddannelser og dermed medvirke til en mindre afhængighed af engelsksproget faglitteratur. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling søgte RSC og fik bevilget et projekt af Nordisk Ministerråds Sprog- og Kulturprogram Nordplus. Det overordnede formål med udbydelsen af kurserne i 2010 / 2011 i Dansk kommunikation til nordiske studerende ved AU var at igangsætte en proces for at imødekomme dette behov. Med denne rapport har det været et ønske at inspirere andre, der arbejder med lignende undervisningstiltag samt at dele projektets erfaringer med hvem, der skulle finde emnet interessant. Information og materialer i forbindelse med: behovsundersøgelsen, undervisning og undervisningsplaner, litteraturliste samt andre aktiviteter i forbindelse med Nordplusprojektet, kan findes på RSC s hjemmeside: Der henvises til bilagsarket bagest i rapporten, hvor der findes en emneoversigt samt links til emnerne. 1. Behovsundersøgelse Erfaringen fra Aarhus Universitet er, at en betragtelig del af de nordiske studerende starter på deres universitetsuddannelse med et yderst minimalt kendskab til dansk, hvilket medfører store vanskeligheder med at gøre sig forståelig på henholdsvis skriftlig og mundtlig dansk. Disse oplysninger har Rådgivnings- og støttecentret (RSC) fra Det sundsvidenskabelige Fakultet Medicin og Odontologi samt Psykologi. Ifølge de erfaringer Nordplus-projektet har givet, er der som oftest stor forskel på det dansksproglige indgangsniveau, de nordiske studerende kommer med. Der er tale om to overordnede grupper: 3

4 Den første gruppe består af nordiske studerende, som kommer med et dansksprogligt niveau fra gymnasiet. Her tænkes der specielt på studerende fra Island og Færøerne, hvor langt de fleste har haft dansk i gymnasiet. Den anden gruppe består af studerende fra Norge, Sverige og Finland. Disse studerende har ikke haft dansk i gymnasiet og har som oftest dårligt nok læst en enkelt tekst på dansk i gymnasiet. For at forhindre store niveauforskelle og forskellige dansksproglige behov kom kurserne til at være for studerende med skandinavisk baggrund. De studerende på det første kursus i Dansk kommunikation blev rekrutteret fra medicinstudiet, dels fordi dette fag har langt størstedelen af AU s studerende med skandinavisk baggrund, dels fordi Ontologi ikke har 1. semesterstuderende, der starter i februar. I forbindelse med projektet var målet først og fremmest at komme i kontakt med de studier, hvor der er mange nordiske studerende med dansksproglige vanskeligheder. Der blev gennemført 4 kvalitative interviews med deltagelse af undervisere, studievejledere og studienævnssekretærer, som har med de nordiske studerende at gøre, og som har erfaringer med de problemer manglende sprogforståelse og dansksproglige kompetencer kan give nordiske studerende og fagene. Desuden blev der gennemført 4 kvalitative interviews med deltagelse af nordiske studerende for at få indblik i deres selvoplevede vanskeligheder. Formålet med undersøgelsen: at undersøge de studerendes selvoplevede problemer, sproglige og faglige mål, sproglige kompetencer og sproglige behov at undersøge, hvordan problemerne med manglende dansksproglige kompetencer erfares af undervisere og studievejledere på udvalgte undervisningssteder på AU at bruge konklusionerne af denne undersøgelse til at udvikle et målrettet undervisningsforløb at sætte fokus på problemstillingen Emnerne: Sprogforståelse og sproglige kompetencer Undervisningskonceptet Rekruttering samt perspektiver Interview med undervisere, studievejledere m.fl. Følgende udsagn er uddrag af interviewkommentarer fra undervisere, studievejledere m.fl. i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke forskelle er der mellem de studerendes sproglige vanskeligheder afhængigt af, hvilket nordisk land de kommer fra? 4

5 De nordiske studerende, der har haft dansk i gymnasiet, har ikke et sprogligt niveau, som lever op til kravene på uddannelsen. Finske studerende, som kommer med en svensksproglig baggrund har store vanskeligheder. Færinger har ingen problemer med at forstå dansk. Færinger er de bedste i Norden til at forstå de nordiske sprog. Finnerne har ofte lidt svært ved det. De fleste har finsk som 1. sprog. De skal have læst svensk i skolen, men i Finland kalder man det tvungen svensk. Mange vil ikke og er ikke motiveret for det, så mange er dårlige til svensk, hvilket også betyder, at det bliver endnu sværere for dem at forstå dansk. Svenskerne har sværere end nordmændene ved at lære det danske. Et generelt problem er, at på trods af at man i Norden bliver mere og mere integreret økonomisk og kulturelt og har meget med hinanden at gøre inden for de nordiske lande, så er man ligeglad med det i skolen og på seminarierne. Her bliver der ikke undervist i nabosprogene. Lærerne tør ikke, fordi de møder stor modstand blandt eleverne. I en nabosprogsundersøgelse, hvor 1400 gymnasieelever fra gymnasier i Norden blev testet, skulle gymnasieeleverne svare på spørgsmålet: Hvor meget nabosprogsundervisning har du fået? Denne undersøgelse viser, at over 95 % af eleverne svarede meget lidt eller ingen. Under 5 % sagde ja, jeg har fået. Islændinge forstår ikke ret meget af den mundtlige formidling. Beder om instruktioner på engelsk. Islændinge har ikke et aktivt dansk, de kan bruge på uddannelsesniveauet. Afleverer opgaver og laver oplæg på engelsk. Færinger har vanskeligheder, der ligner islændinges. Norske studerende forstår mere, men har vanskeligheder med at forstå mundtlige instruktioner. Norske studerende forstår ikke sammenhængende tale (intonationen generer), enkelte ord adskiller sig, og der bliver derved fokus på disse ord og ikke på sammenhængen og forståelsen. Norske dialekter giver forskellige forudsætnigner. Følgende udsagn er uddrag af interviewkommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvilke dansksproglige kompetencer mangler de studerende? Læseforståelse: De har vanskeligheder med at forstå akademisk dansk, der er mange ord de ikke forstår. Norske studerende kan sagtens læse dansk. Lytteforståelse de har svært ved at forstå os. De kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt i undervisningen/ til forelæsningerne, men har ikke så store problemer i diskussioner i grupper. Alle forstår, hvad de nordiske studerende siger, men det hjælper ikke de nordiske studerende, når de ikke forstår, hvad de andre siger. Skal både forstå det akademiske, det kulturelle og almindelige sprog. 5

6 Især lytteforståelsen kan være vanskelig lige i begyndelsen dansk er et svært sprog, men også fordi taletempoet er øget vældig meget inden for de seneste 25 år. At læse indebærer ikke så store problemer. Mht. den mundtlige kommunikation er det også svært, idet de ikke bliver forstået. Mange danskere kan ikke skelne mellem svensk og norsk fx. Telefonsamtaler mellem for- og bagvagt omkring kliniske problemstillinger er svære, fordi udtale og sætningsopbygning halter, og fordi svarene ikke er præcise nok. Nogle kommer bare for at læse her, men ikke for at søge arbejde senere og har ikke forståelse for, at patientkommunikationen i klinikopholdene er led i undervisningen. Ikke i stand til at svare kort og præcist på et konkret spørgsmål. Præcisering af sproget, som er altafgørende for det konkrete sprog OG for forståelsen: Fx forholdsord, tidsangivelser Er det indenfor de sidste 14 timer/dage/år? Er det i maven, under maven, over maven? Melodien er et problem for nordmændene. De småord, der har en anden betydning forstyrrer forståelsen især mundtligt. Skriftligt er det lettere at korrigere. Hvis de studerende ikke kommer med socialt fra starten af, sker det tit, at de heller ikke kommer med sprogligt. I den sociale omgang med deres studiekammerater lærer de at begå sig sprogligt og kommer med sprogligt helt naturligt efter de første to semestre. Når de er sammen med andre fra samme sprog, bliver man ikke udfordret på dansk. Er der kun en enkelt islænding er det lettere. Det handler meget om attituder, om vilje til at forstå. Er man motiveret, går det meget lettere. Ang. alle nordiske studerende: Finder sammen i grupper med landsmænd og undgår på den måde stort set at forholde sig til dansk. Føler sig sat af fra starten. Mangler viden om dansk kulturramme og om kultur på danske studier. Følgende udsagn er uddrag af interviewkommentarer i forbindelse med spørgsmålene: Hvornår i semestret skal kurset helst ligge, og hvordan skal kurset optimalt se ud? Kurset skal helst ligge i starten af studiet for at modvirke en social marginalisering pga. det sproglige. Før studiestart med opfølgning i løbet af semestret i små intensive klumper optimalt for den gode studiestart. Praktiske hindringer: De kommer først til Århus omkring d. 1. september. Meget mundtligt baseret, fokusere på tale. Fokusere på centrale ord, der adskiller sig på sprogene. Fx ordliste med de 50 mest almindelige ord, der har forskellig betydning på norsk og dansk. Fagord har ikke forskellig betydning. Snakke og lytte så meget som muligt, dvs. undervisningsformer, hvor alle kommer meget på banen. Bevidstgørelse om vigtigheden af at kunne dansk i det danske sundhedssystem patientkommunikationen, både mundtligt og skriftligt kan ikke foregå på svensk. 6

7 Følgende udsagn er uddrag af interviewkommentarer i forbindelse med spørgsmålet: Hvordan rekrutterer vi de studerende til kurset? De, der har mest behov for undervisningen, er dem, der ikke melder sig. Islandsk/norsk ikke på samme hold BA/Kandidat Vigtigt at de er på samme niveau Kan målet overhovedet være, at de lærer at tale dansk? De skal måske henvises til sprogcentrene? Vi (RSC) kan henvise dem efter en samtale. Det ville være en fordel for Psykologi at kunne stille sproglige krav til nordiske studerende. Fordele ved at kurset gav de studerende ECTS points. Det ville jo gøre det meget mere interessant for de studerende, hvis de fx fik 5 ECTS point for deltagelse. Interview med studerende Nedenstående tendenser er uddraget af interviewkommentarer fra de studerende i forbindelse med et spørgsmål om, hvilke selvoplevede dansksproglige studiemæssige vanskeligheder den studerende oplever.tendenserne viser, at de studerende har: Ingen erhvervede dansksproglige kompetencer fra hjemlandet Ingen dansksproglige kompetencer fra danskkurser i DK inden studiestart I forbindelse med studiestart - store vanskeligheder i forhold til lytteforståelse - store barrierer og vanskeligheder i forhold til mundtlig kommunikation både mht. hverdagsdansk og fagsprog - vanskeligheder i forhold til læseforståelse pga. et begrænset ordforråd - langsom læsning - stress Svært ved at følge med i forelæsningerne Svært ved at skabe netværk Let ved at blive ensomme Læsegrupper, der som oftest er uden danske studerende Ofte ikke en tro på, at de er gode nok til at være i studiegrupper med danske studerende En oplevelse af at de bliver misforstået af underviserne En bevidsthed om, at sproget er hindringen og vil gerne i gang med forbedring, men har svært ved at finde tid En følelse af at være lidt holdt udenfor Svært ved at socialisere sig uden for universitetet/ finde jobs Et savn af venner og familie derhjemme 7

8 2. Planlægning af undervisningstilbud til skandinaviske studerende med dansksproglige vanskeligheder/ Kursus I Dansk Kommunikation samt den individuelle studiestøtte På baggrund af interviewundersøgelsen i efteråret 2009 fremgik det, at undervisningen primært skulle fokusere på de produktive færdigheder som mundtlig og skriftlig kommunikation, men at der selvfølgelig også skulle arbejdes med de receptive sprogfærdigheder som lytte- og læseforståelse. I den individuelle studiestøtte skulle fokus være på den enkelte studerendes specifikke dansksproglige og studiemæssige vanskeligheder. Tilgangen i undervisningen var den konstruktive kritik som fundament for en kommunikativ undervisningsmetode funderet i empati, konstruktivitet og fremadrettethed. Metoden var kontrastiv, idet skulle lægges vægt på at søge at klargøre internordiske forskelle og ligheder mellem skandinaviske sprog samt kultur- og samfundsforhold. Selve visitationen blev planlagt i samarbejde med Lisette Prins, Specialkonsulent, Studieinformation og vejledning, Uddannelsesområdet (SUND). De nye studerende modtog en mail om kurset inden studiestart. Herefter meldte de tilbage til koordinatoren på SUND, hvis de var interesserede. Ca. 30 studerende meldte tilbage, og der blev arrangeret et informationsmøde, som også bestod af en mindre sprogscreening. Da der kun var 12 pladser på kurset, blev det vigtigste udvælgelsesparameter at lade studerende med de største dansksproglige vanskeligheder komme i betragtning først. Det viste sig dog på baggrund af screeningen i lytteforståelse, mdt. og skr.kommunikation, at alle var på omtrent samme dansksproglige niveau. Derfor kunne dette parameter ikke bruges i forbindelse med selve udvælgelsen, og det blev alternativt selve motivationsfaktoren, der blev den afgørende faktor, idet der var stor opmærksomhed på de udfordringer, de studerende stod overfor. Mht. de studerendes indgangsniveau befandt de sig mht. de receptive færdigheder: lytteforståelse og læseforståelse på et niveau svarende ca. til en indplacering på modul 3-4 på Danskuddannelse 3 i sprogskolernes regi, men til gengæld på et betydeligt lavere niveau mht. de aktive færdigheder mdt. og skr. kommunikation især mdt. kommunikation. Dette fik som konsekvens, at undervisningen blev tilrettelagt primært med fokus på mdt. hverdagskommunikation og udtalefærdighed. De interesserede havde alle en svensk baggrund med undtagelse af to studerende med norsk baggrund, men da de befandt sig på 2. semester, kom de derfor ikke i betragtning, idet de var på et højere sprogligt niveau. 8

9 På trods af at Rådgivnings- og støttecentrets erfaringer med, at mange studerende først er parate til at modtage individuel studiestøtte efter første semester, blev det alligevel besluttet at tilbyde kurset til studerende på første semester af medicinstudiet, idet både undervisere, vejledere og de studerende mente, at det klart var det mest hensigtsmæssige. Mht. indholdet skulle hovedvægten ligge på.: mundtlig kommunikation med udgangspunkt i hverdagsdansk - senere i fagsprog ordforråd dansk prosodi - med fokus på interskandinaviske forskelle og ligheder lytteforståelse studieteknik I et mindre omfang skulle der arbejdes med: skriftlig kommunikation og grammatik med fokus på interskandinaviske forskelle og ligheder samfunds- og kulturforståelse med fokus på kulturelle forskelle og ligheder Undervisningens form skulle være en blanding af: Klasseundervisning Kommunikative opgaver og / eller diskussioner i forb. med par- og teamarbejde Mindre skriftlige øvelser Gennemførsel Hvordan undervisningsforløbet blev udformet i praksis, kan man læse på ovenfor omtalte hjemmeside, hvor samtlige undervisningsplaner for de enkelte undervisningsgange er lagt ud. Overordnet kan man sige, at de 3 forløb i store træk kom til at se ud som oven for skitseret, med undtagelse af arbejdet med fagsprog, der på baggrund af de studerendes ønsker gled ud til fordel for hverdagssprog, som de studerende fandt, de havde større behov for at arbejde med. Lytteforståelse, som oprindeligt var planlagt til at være i fokus i forløbet, blev nedprioriteret, da det hurtigt i forløbet af de studerendes udsagn fremgik, at de havde så meget lytteforståelse i deres studiehverdag, at de anså det for langt vigtigere at prioritere træningen i mundtlig kommunikation og prosodi. Mht. den individuelle studiestøtte lå den i starten, midtvejs og i slutningen af det 1. forløb. Den startede med en visitationssamtale med den enkelte studerende. Det spørgeskema, som danner baggrund for samtalen, kan ligeledes ses på Nordplus-hjemmesiden. Herefter blev der lavet aftaler efter den enkelte studerendes behov og de ressourcer, der var til rådighed. 9

10 3. Evaluering af undervisningsforløbet forår 2010 Her vil der være fokus dels på barrierer og dels på positive resultater af undervisningsforløbet baseret på de studerendes evalueringer, samtaler i den individuelle studiestøtte samt underviserens egne observationer og erfaringer. Endelig vil der være en kort opsummering i relation til barrierer og foreløbige resultater. Barrierer a) Frafald pga. studierelateret stress b) Vanskeligheder pga. studiestart samt flytning til andet land c) Ændring af undervisningtidspunkter og FADL-kurset d) Motivation e) Placering af undervisningstidspunkt f) Blokeringer over for at få det danske sprog ud a) Ang. frafald pga. studierelateret stress Allerede efter 2. undervisningsgang modtog underviseren mails fra to studerende, som frameldte sig kurset pga. et meget stort arbejdspres på medicinstudiet. Dette medførte stress, der så igen affødte træthed, manglende energi og ressourcer til at fuldføre kurset, til trods for at kurset jo netop var tænkt som et tilbud, der skulle afhjælpe bl.a. stress pga. de sproglige udfordringer: Den ene studerende skriver: Jeg vil gerne afmelde min plads på kursuset. Det ikke for de den ikke er god. Jeg synes nok bare at jeg er meget trött og ikke orkar med mer end uni nu. Håber du forstår og at du kan finde nogen annen som gerne vil ha min plads. Er ked af at jeg ikke kan gå, synes det hade väret godt at läre dansk bedre. Men lige nu så går det nok ikke. Vil også sige at jeg synes at du er en meget godt lärer! :) Mange tak! Den anden studerende skriver: Jag ville bara säga att jag tyvärr inte klarar av att gå kursen mer. Jag känner att jag har tagit på mig för mycket att göra som jag sedan inte hinner med, vilket bidrar till stor stress. Därmed har jag blivit tvungen att välja bort både den här danska kursen och fadl-kursen för att försöka komma på benen igen. Åter igen, hemskt ledsen över att droppa av, det är verkligen en god kurs. b) Ang. vanskeligheder dels pga. studiestart, dels pga. flytning til andet land Manglende studiestrategier 10

11 Besættelse af studiet Dansksproglige vanskeligheder, idet ingen af de skandinaviske studerende har beskæftiget sig med det danske sprog hverken i gymnasiet eller udenfor Ny livssituation og belastninger i forbindelse hermed: - At skulle klare sig selv mht. bolig, madlavning, tøjvask mm. - Nyt land, sprog og kultur - Savnet af familien og vennerne - Svenske grupperinger eller isolation, og hvad det medfører c) Ang. ændring af undervisningtidspunkter på medicinstudiet og FADL-kurset To studerende fik pludselig ændret deres undervisningstidspunkt på medicinstudiet, hvilket betød, at de ikke længere kunne deltage i danskkurset. De fik derfor tilbudt ekstra individuelle lektioner. FADL s vagtkurser for medicinstuderende kom et par gange på tværs af danskundervisningen, idet de kom til at ligge i danskundervisningen. Dette betød, at de studerende, der var på FADL s kurser måtte fravælge nogle af lektionerne på danskkurset. d) Ang. motivation De studerende gav under visitationen udtryk for at være top-motiverede for at lære dansk, og de fleste havde et pænt fremmøde på omk %. Men i realiteten var de dog ikke så parate til at tage imod og yde den indsats, der skal til, når det drejer sig om et nyt sprog også selvom det er et nabosprog. Erfaringen fra dette forår viser, at det er meget vigtigt med en klar forventningsafstemning i forbindelse med kursusstart, idet motivation skal forstås ikke bare, som noget den studerende siger, men også som noget den studerende kan / vil gøre. Dvs. det optimalt set er vigtigt at prøve at sikre sig, at motivationen er af en sådan karakter, at den studerende tør ændre på uhensigtsmæssige studievaner og -mønstre. e) Ang. placering af undervisningstidspunkt I starten var der i klasseundervisningen meget stille, mens der var en stor løsluppenhed i pauserne, og det så ud til, at de studerende nød at være sammen på holdet. Flere af de studerende var dog meget udmattede på det sene undervisningstidspunkt, hvor undervisningen kun kunne ligge. De var rekrutterede fra 8 forskellige 1. semesterhold, hvor seneste undervisning sluttede kl. 16 om torsdagen. Derfor kom undervisningen til at ligge fra kl Flere havde været i gang fra kl. 8 om morgenen, og en del af dem havde undervisning de 3 første ugedage til kl. 18. For at tage højde for de studerendes træthed, blev 11

12 der indlagt en par- og teamarbejde efter Cooperate Learning metoden. Dette betød, at de studerende var aktive her, men forholdt sig mindre aktive under selve klasseundervisningen. f) Ang. blokeringer over for at få det danske sprog ud Stoffet / indholdet, der primært bestod af en række hverdagssituationer og situationer, hvor de skulle kommunikere om relevante emner, forstod de studerende intuitivt det meste af mht. ordforråd, sætningsstrukturer samt grammatik. Den virkelige udfordring bestod derfor i at arbejde med prosodien i sætningsstrukturerne og at automatisere vha. forskellige kommunikative opgaver. Flere af de studerende havde meget svært ved dele af prosodien. Her tænkes især på tonegang og udtale af enkeltlyd samt de ortografiske regler i forb. med udtalen. Især for de kvindelige studerendes vedkommende var det vanskeligt at fralægge sig den svenske tonegang. Herudover var samtlige studerende på holdet også i mere eller mindre grad blokerede / hæmmede - især i starten over for hinanden mht. at få det danske sprog ud. Positive resultater Mht. niveauet gav samtlige udtryk for, at det var ramt rigtigt, og de var glade for, at indholdet ikke var alt for svært for dem i starten. Generelt tilkendegav de studerende i evalueringen, at de på kurset havde fået nogle positive erfaringer med det danske sprog og havde fået et basalt hverdagssprog. Dette havde primært resulteret i, at de ikke havde været så skræmte over at tage kontakt til de danske studerende eller været nervøse for at blive spurgt om noget i undervisningssituationen på deres studie. Udpluk af kommentarer i forbindelse med evalueringen sidste mødegang: Jeg synes, at de ( læs: overordnede formål ) på den korte tid vi har haft er blevet opfyldt. Jeg synes at mine sproglige kompetencer er blevet meget bedre, og at det har bidraget, så jeg får mere ud af timerne på universitetet og har kunnet kommunikere mere. Det var godt med et danskkursus. De er blevet opfyldt til en vis grad. Ja, mere end forventet. Synes det har været en bidragende årsag til, at jeg er blevet bedre til dansk. Synes stadig ikke jeg kan studere på samme vilkår som en dansker. Jeg synes kultur- og sprogforståelsen er blevet forbedret. Jeg synes godt og dårligt ( læs: om kursets placering ). Dårligt fordi der har været mange nye ting, men godt fordi det har hjulpet mig med stresshåndtering. Stress omk. det danske sprog, og hvordan jeg skulle strukturere mine studier er blevet reduceret. Så det gode er meget bedre end det dårlige. At den bedste måde at lære et sprog på er gennem ikke at være bange for at forsøge At turde snakke noget mere dansk. 12

13 Jeg synes det var godt man fik variation. Man fik brugt den viden som læreren gav os individuelt, men også sammen med de andre, så at man fik feedback af svenskerne og ikke kun af læreren. Underviserens observationer og erfaringer I tilknytning til arbejdet med mundtlig kommunikation med fokus på struktur, vendinger og ordforråd har de studerende arbejdet meget med den danske prosodi og fået nogle basale værktøjer og udtaleregler. Disse blev trænet vha. øvelser og opgaver i par og i teams på holdet og også i den individuelle studiestøtte. De studerende kan naturligvis ikke aktivt fra dag til dag anvende disse værktøjer og regler, men de har nu en basal viden, en værktøjskasse og et materiale, som de kan tage af og bruge. Ligeledes har de i begrænset omfang fået et basalt grammatisk fundament, hvor der har været fokus på morfologi og centrale ordklasser samt basal syntaks. I den forbindelse er der blevet lagt vægt på, hvor dansk og svensk adskiller sig fra hinanden. Endelig har de studerende fået præsenteret nogle studiestrategier i relation til læsning med formål og notetagning, ordforrådstrategier, memoteknik, semester- og ugeplanlægning samt strukturering af pensumlæsning. I forbindelse med sidste undervisningsgang blev det ligeledes diskuteret, hvordan den enkelte kan komme videre med sin læring af det danske sprog. Her blev der linet forskellige muligheder op så som fx: At fortsætte med at mødes et antal gange i større eller mindre grupper / par for at holde fast i hinanden omkring forskellige aktiviteter som at se og diskutere danske film, teaterstykker, lave aftale med studievejleder om fx studieteknik, strategi for planlægning og læsning på 2. semester At få en mentor via FADL s Mentorordning At gå på danskkursus på Lær Dansk At benytte sig af IT-baserede studiestrategier Evalueringen med de studerende af forløbet i foråret 2010 viste, at der stadig var et flertal af de studerende, der mente, at kurset skulle ligge på første semester og i starten af semestret, gerne meget koncentreret, så det ikke spredte sig over for lang en periode. Dette talte derfor for at forsøge at få kurset afviklet over en kortere periode end i foråret, fx 2 gange om ugen a 3 lektioner samt en enkelt lørdag. Kurset kunne rykkes til først at starte en måned efter semesterstart for at tage det værste pres, sådan at det kom til at ligge i oktober måned. Ligeledes kunne den individuelle undervisning så vidt muligt også ligge i oktober, således at forløbet blev koncentreret til at strække sig over en periode på én måned. I forbindelse med evalueringen af egen indsats udtrykte flere, at de skulle have lavet (mere) hjemmearbejde, og en studerende kommenterede og foreslog: 13

14 Det er godt at få lektier for, dvs. opgaver at lave hjemme, og efterfølgende at læreren spørger om det. At bruge 15 min. på det hver lektion er godt, for så er det pinligt, hvis du ikke har lavet din hjemmeopgave. Forløbet var tilrettelagt, så de studerende ikke skulle lave andet hjemmearbejde end at bearbejde de uddelte materialer og skrive logbog, men erfaringen viste, at det var meget nødvendigt at understrege, hvor vigtigt det var hjemme at bearbejde de uddelte materialer og også give de studerende en lille opgave til hver gang, svarende til ca. en halv times arbejde. Opgaven kunne herefter indgå i undervisningen den følgende gang sammen med logbogen, som de fleste studerende ikke afsatte tid til derhjemme. Samtlige studerende gav udtryk for, at der var god variation i forløbet både mht. indhold, materialer samt metode/form. Mht. logbogen udtalte flere af de studerende, at de ikke rigtig havde brugt den, og at de ikke kunne se relevansen af den. Underviseren fandt det dog stadig relevant at lade logbogen spille en betydningsfuld rolle i forbindelse med den dansksproglige og læringsmæssige bevidstgørelse for den enkelte studerende. 4. Efterår 2010 Det andet undervisningsforløb i efteråret 2010 forløb koncentreret over en måned med to undervisningsgange pr. uge og en enkelt lørdag. Starttidspunktet blev flyttet til oktober, for at de studerende kunne få mulighed for at komme i gang på selve studiet først. Løbende kom der til at foregå finjustering af indhold / form / metoder / materiale i relation til den nye målgruppe. Denne kom til at bestå af 3 studerende fra Odontologi, 2 fra Psykologi og resten fra Medicin. Alle gik på 1. semester med undtagelse af en enkelt psykologistuderende, som skulle på 1. semester af kandidaten. Holdet bestod primært af studerende med svensk baggrund, et par med norsk og en enkelt med islandsk baggrund. Ud af de 9 studerende med såkaldt svensk baggrund havde de 3 af dem ikke svensk som modersmål, men et andet modersmål. 2 var kommet til Sverige som henholdsvis 1-årig og 7-årig. Den ene med polske forældre og den anden med iranske. Den tredje var først kommet til Sverige som voksen med en uddannelse som civilingeniør fra hjemlandet Kazahstan. 5. Den planlagte konference, efteråret 2010 RSC planlagde i forbindelse med Nordplusprojektet at afholde en endagskonference d. 24. november 2010: Forstår nordiske studerende dansk? - Idealerog virkelighed. Til trods for umiddelbar stor interesse for konferencens problemstilling var det desværre ikke muligt i denne travle tid midt / slut i semestret at få tilmeldinger nok. Derfor så Rådgivningsog støttecentret sig nødsaget til at aflyse den planlagte konference. 14

15 Rammen for hele konferencen var: Overenskomsten mellem de nordiske lande angående lige adgang for alle nordiske studerende på videregående uddannelser. Men konferencens egentlige spørgsmål var, hvorvidt den forudsætning, at alle i Norden umiddelbart forstår hinanden, som tilsyneladende ligger til grund for denne overenskomst, gælder i virkelighedens verden. Målgruppen var lærere, forskere, studerende, embedsmænd og politikere med interesse for nabosprogsforståelse i Norden af praktiske eller teoretiske grunde. 6. Forår 2011 Af aktiviteter har der i foråret 2011 været flg: Undervisningstilbud til skandinaviske studerende med dansksproglige vanskeligheder Kursus i Dansk Kommunikation. Kurset blev udbudt i marts 2011 til studerende på Medicin 1. semester og nye kandidatstuderende på Psykologi, AU. Et afsluttende evalueringsseminar for involverede parter. Målet var at evaluere og perspektivere projektet med henblik på den afsluttende evalueringsrapport. Selve kurset er forløbet med ganske få justeringer i undervisningsplanerne og materialet. Målgruppen bestod denne gang af 12 studerende, hvoraf der var 2 norske psykologistuderende på 1. semester af kandidaten og resten medicinstuderende med svensk baggrund. Heraf havde to af dem ikke svensk som modersmål. Den ene havde iranske forældre og den anden malaysiske. Begge var kommet til Sverige i førskolealderen. Det var helt tydeligt på alle tre hold, at de 2-3 studerende med tosproget baggrund havde nogle vanskeligheder på andetsproget(svensk). Dette viste sig primært i forbindelse med de intersproglige sammmenligninger mellem dansk og svensk især i forhold til fx semantik og syntaks. Her kunne der fx opstå vanskeligheder, når en uforståelig dansk glose, skulle forklares og ikke blev forstået på dansk. Det kunne her blive lidt vanskeligere for disse studerende, da de måske heller ikke kendte det svenske synonymord. Da de studerende på hold 2 i efteråret havde været godt tilfredse med placeringen af kurset en måned efter studestart, blev dette sidste tredje forløb ligeledes placeret en måned inde i semestret. Hvad angår individuel studiestøtte, var der i dette semester ikke berammet økonomi hertil. 7. Konklusion - de 3 undervisningsforløb Der er opnået følgende resultater: 15

16 Positive erfaringer med det danske sprog, hvilket resulterede i et sprogligt mod til at bruge sproget. En bevidstgørelse om vigtigheden af at tilegne sig kommunikative kompetencer inden for målsproget dansk for at kunne klare sig godt i og uden for studielivet. En større forståelse af unge danske studerende vha. diskussioner om fx studiegrupper, takt og tone, fester, tøjstile og udseende, kønsroller, alkoholvaner mm. Tilegnelse af basale kommunikative kompetencer inden for primært hverdagssprog - semantisk, strukturelt og funktionelt Erhvervelse af viden om prosodi og basale udtaleregler Erhvervelse af viden om basal morfologi og syntaks Erhvervelse af studiestrategier indenfor: - læsning med formål og notetagning - ordforrådsstrategier - memoteknik - strukturering af pensumlæsning - stresshåndtering Svaret på det populære pragmatiske spørgsmål: Har det virket? må dog alligevel modificeres, idet underviseren på den ene side kan svare bekræftende på spørgsmålet, mens det på den anden side er vanskeligt ud fra tre korte forløb at udtale sig entydigt om effekten / virkningen / resultaterne. Der nu er igangsat nogle dansksproglige processer, og der er givet og udfoldet nogle værktøjer, strategier og metoder, som det herefter er op til den enkelte studerende seriøst, målrettet og bevidst at arbejde videre med. Hermed er Nordplus-konceptets overordnede formål med at igangsætte en proces for at imødekomme behovet for bedre danskkundskaber til skandinaviske studerende realiseret. Hvert undervisningsforløb har bidraget til at give studerende med nordisk baggrund på danske videregående uddannelser muligheden for at få de fornødne dansksproglige kompetencer til at kunne studere og være studerende på lige vilkår med danske studerende. 8. Evalueringsseminar 4. maj 2011 Inviterede: relevante fagpersoner på Odontologi, Medicin og Psykologi samt enkelte repræsentanter blandt de studerende Deltagelse: Odontologi og Medicin 16

17 Afbud: Psykologi. Da det var midt i eksamenstiden havde de studerende ikke tid til at deltage. Men en studerende fra et af holdene sendte en evalueringsmail, som lyder : Desverre kan jeg ikke komme på evalueringen på onsdag, på grunn av en eksamensforelesning jeg må komme på. Jeg vil uansett sende en mail og si at jeg synes kurset har vært utrolig nyttig. Jeg hadde en del språkproblemer i starten, da jeg flyttet hit til Århus, men etter kurset har det vært mye enklere for meg å kommunisere på dansk. Det er fortsatt et stykke til jeg snakker flytende dansk (og jeg skriver som du ser fortsatt på norsk), men likevel er det altså denne hverdanskommunikasjonen som har blitt mye enklere for meg etter danskkurset, og det setter jeg stor pris på. Jeg er alt i alt veldig fornøyd med kurset, så selv om jeg ikke kan møte opp personlig på onsdag, så vil jeg iallefall si at dette tilbudet har vært veldig bra, og jeg håper det kan fortsette til andre studerende i fremtiden. Program til Evalueringsseminar af Nordplus-projektet d. 4. maj 2011: Undervisningstilbud til skandinaviske AU-studerende med dansksproglige vanskeligheder Kurser i Dansk kommunikation Onsdag d. 4. maj 2011 Program Velkomst v. fagleder for det læsepædagogiske område Anne Leth Pedersen Præsentation af Overenskomsten mellem de nordiske lande Om lige adgang for alle nordiske studerende til videregående uddannelse i alle nordiske lande. Oplæg og diskussion v. Anne Leth Pedersen Pause Præsentation af Nordplus-projektet Undervisningstilbud til skandinaviske AU-studerende med dansksproglige vanskeligheder - Kurser i Dansk kommunikation. Oplæg og diskussion v. projektleder Pia H. Møller Frokost i kantinen i gården, Willemoesgade Fremtidsperspektiver Kaffe og te Seminaret foregår på Rådgivnings- og støttecentret, Willemoesgade 15, 8200 Aarhus N, bygning 2114, lokale 252. Tilmelding kan ske på phm@dpu.dk eller alp@dpu.dk til og med onsdag d. 27. april. Har du viden om andre, der kunne være interesserede i at deltage, er de også velkomne. Evalueringsseminaret konkluderede, at det er vigtigt både for de studerende, for den givne uddannelsesinstitution og for samfundet, at de nordiske studerende fra starten får OG bruger muligheden for at skaffe sig de fornødne dansksproglige kompetencer til at kunne studere og være studerende på lige vilkår med danske studerende, primært for at kunne klare sig 17

18 optimalt fagligt og socialt på studiet, men så sandelig også uden for studiet, fx i relation til at få studiejob, venner og netværk. 9. Fremtidsperspektiver Nordplusprojektet er nu afsluttet, men i løbet af Nordplus projektperiode er der på sprogcentret Lær Dansk i Århus blevet etableret gratis danskkurser for studerende med skandinavisk baggrund. Her kan de studerende nu tage Uddannelse i Dansk 3 og afslutte med Prøve i Dansk 3 samt evt. Studieprøven efter behov. I tilknytning hertil er de første indledende skridt taget til et eventuelt fremtidigt samarbejde mellem Rådgivnings- og støttecentret og Lærdansk, hvor RSC som supplement og tilbud udover de almindelige danskmoduler fx kan udbyde en række universitetsmålrettede kursustilbud i form af Introduktioner til studieværktøjer som fx: Læsestrategier: Læsning med formål og notetagning Ordforråd og ordforrådsstrategier Memoteknik Stesshåndtering Ekssamensangst og håndtering af skr. / mdt. eksamen Semesterplanlægning Desuden undersøges muligheden for et fortsat samarbejde mellem RSC og Health, fx i form af patientkommunikation som valgfag på BA-delen. I kølvandet af NP-projektet melder der sig nedenstående spørgsmål, som både politikere og relevante uddannelsesinstitutioner i Danmark og i de studerendes hjemlande snarest bør tage aktivt stilling til: o Hvor realistisk og hensigtsmæssigt er det at give de uddannelsessøgende fra andre Nordiske lande adgang til at studere på et universitet eller anden videregående uddannelse uden at de studerende er forberedt og har de fornødne dansksproglige kommunikative kompetencer til at kunne klare en universitetsuddannelse på lige fod med deres medstuderende? o Lader man ikke snarere de unge nordiske uddannelsessøgende i stikken, når man ikke stiller de samme optagelseskrav om dansksproglige kommunikative kompetencer, som man gør til danske studerende og andre studerende med andet modersmål end dansk? Er dette ikke i modstrid med overenskomstens artikel 1? o Så længe man ikke stiller sådanne krav, er det så ikke uddannelsesstedets store ansvar i samarbejde med relevante vejledningsinstanser i de studerendes hjemlande at påpege over for de studerende og informere dem om de 18

19 vanskeligheder, der er forbundet med at studiestarte i Danmark uden de fornødne dansksproglige kompetencer? / jf. Ugebrevet A4, nr. 42, 2010 og Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelse af 3. september 1996, ændret ved overenskomst af 23. april København. Nordisk Ministerråd for Uddannelse og forskning (MR-U) 19

20 Bilag 1. Gennemførelse af interviewundersøgelsen: Introduktion til interviewene Interviewguide / studerende Interviewguide / undervisere, studievejledere m.fl Interviewreferater: - Medicin - Odontologi - Psykologi - Nordisk 2. Kursusfoldere fra forår og efterår 2010 samt forår Visitation forår Undervisningsplaner: forår og efterår 2010 samt forår Litteraturliste til undervisningsmaterialer 6. Individuel studiestøtte Interviewguide Underviserens logbog 7. Konference 24. nov. 2010: Invitation Program Abstracts 8. Evalueringsseminar 4. maj 2011: Invitation Program 9. Oplæg om Nordplusprojektet / Kurser i dansk kommunikation til studerende med nordisk baggrund (PP) 20

21 Sekundærlitteratur: Bekendtgørelse af Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18. marts 2006, som ændret ved lov nr. 104 af 7. februar 2007, lov nr af 27. december 2009 og lov nr. 573 af 31. maj 2010 Delsing, Lars-Oluf; Åkesson, Katarina Lundin: Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars førståelse av danska, svenska och norska. København, TemaNord, Kagan, Spencer; Stenlev, Jette: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. København, Alinea, Lindgren, Birgitta mfl.(red.): Nordsteds Skandinaviska Ordbok. Svenska språknæmnden och Nordsteds Akademiska Forlag, 2002 Madsen, Peter G.H: Nordiske studerende koster Danmark kassen. Ugebrevet A4 NR.42, Norden i fremdrift. Det danske formandsprogram for Nordisk Ministerråd 2010, nordisk Ministerråd. København, Norden i tal Sekretariatet for Ministeren for Nordisk samarbejde, København, 2010 Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelse af 3. september 1996, ændret ved overenskomst af 23. april København. Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) Sletten, Iben Stampe (red.): Nordens sprog med rødder og fødder. København, Nordisk Ministerråd,