Studieguide for Sundhedsteknologi, modul 3. Kandidatuddannelsen Klinisk Sygepleje - det sundhedsteknologiske spor

Transkript

1 Studieguide for Sundhedsteknologi, modul 3 Kandidatuddannelsen Klinisk Sygepleje - det sundhedsteknologiske spor Varighed: 10 uger med start den 20. april 2015 (10 ETCS) Modulansvarlig: ph.d. Lektor Jane Clemensen, og cand.cur., ph.d.-studerende, videnskabelig assistent Dorthe Boe Danbjørg, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi SDU/OUH Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

2 Omfang Timemæssigt skøn over modul 3 For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Modul 3 s omfang er 10 ECTS svarer til 275 arbejdstimer for den studerende: De kan være fordelt på følgende: Forberedelse til en konfrontationsundervisningstime: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 3 tidsskriftsider per time Ved en dansksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 4 tidsskriftsider per time Ved et engelsksproget bogkapitel kan der studeres ca. 10 sider per time Ved et dansksproget bogkapitel kan der studeres ca. 12 sider per time Forberedelse til 15 minutters oplæg i en konfrontationstime: beregnes 2 timer eksklusiv studiet af tekster Forberedelse til gruppearbejde: beregnes samme tid til studiet af tekster som angivet oven for ved artikler og bogkapitler + 1 time til mere generel forberedelse Forberedelse til eksamen 50 arbejdstimer Modulbeskrivelse Fagligt Indhold: Der vil være en grundlæggende introduktion til sundhedsteknologi, herunder essentielle begreber som telemedicin, velfærdsteknologi, ehealth, mhealth. Sundhedsteknologi behandles i forhold til forskellige teoretiske begreber, mulige former for evaluering og etiske perspektiver. Faget retter sig mod brugerdreven innovation / participatory design i udvikling af sundhedsteknologi i relation til klinisk sygeplejepraksis. Omdrejningspunktet er, at deltagelse er afgørende for udvikling og evaluering af sundhedsteknologier og vil således være gennemgående i modulet. Sundhedsteknologier analyses, vurderes og diskuteres ud fra cases indeholdende kliniske problemstillinger. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

3 Der arbejdes med konkrete udviklingsprojekter omhandlende sundhedsteknologi og klinisk praksis. Barriere for implementering af sundhedsteknologi diskuteres og problematiseres herunder kultur, økonomi og tværfaglighed. Da modulet tager afsæt i, at deltagelse er afgørende for udvikling af sundhedsteknologier, vil der være samarbejde med flere interessenter, blandet andet IT virksomheder, IT udviklere, ikke kliniske faggrupper, sundhedsprofessionelle, samt patienter, pårørende etc. Desuden vil de nye organiseringer af sygehusene, og hvordan sundhedsteknologien er tænkt ind både på hospitalet, men i særdeleshed også i forhold til hvordan man kan sikre det nødvendige samarbejde mellem sektorerne i fremtidens sundhedssektor være omdrejningspunkt. Læringsudbytte for modulet Viden At den studerende opnår viden om sundhedsteknologiens indhold, udvikling og anvendelsesmuligheder i klinisk sygeplejepraksis. At den studerende kan vurdere og forstå sundhedsteknologi ud fra etiske, teoretiske, sektorielle, tværfaglige og kulturelt betingede forhold. At den studerende har forståelse for hvordan participatorisk design har både politisk og epistemologisk betydning i forhold til udviklingen af sundhedsteknologi Færdigheder At den studerende kan igangsætte sundhedsteknologiske udviklings projekter i en konkret klinisk praksis. At den studerende kan deltage i konkrete tværfaglige udviklingsprocesser sammen med IT udviklere. At den studerende kan være nøgleperson i forhold til konkrete innovationsprojekter. Kompetence At den studerende kan indgå i sygeplejefaglige såvel som tværfaglige udviklings og forskningsprojekter inden for sundhedsteknologi. Formidle viden skriftligt og mundligt på videnskabeligt, fagligt, lægmandsniveau (patienter, familie, fagfæller, studerende samarbejdspartnere, og til medierne) At den studerende opnår foretagsomhed og handlekraft og dermed får entreprenante kompetencer. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

4 Undervisnings- og læringsaktiviteter Undervisningen baseres på principper om flipped classroom, hvorfor der vil være høj grad af involvering fra de studerende, baseret på dialog og aktiv deltagelse. Brug af video indgår som en vigtig del af de studerendes forberedelse til undervisningen. Undervisningen vil indeholde både oplæg fra de studerende som undervisere. En stor del af undervisningen vil foregå som hands on, hvor de studerende får konkrete erfaringer med sundhedsteknologi og dermed udvikler entreprenante kompetencer. Undervisningen vil tage udgangspunkt i gruppearbejde, hvor der arbejdes med en konkrete problemstilling for at få forståelse for hvordan sundhedsteknologi kan udvikles, i samarbejde med klinisk praksis. Elementer fra det forsknings- og samfundsmetodologiske modul inddrages. De studerende vil, i deres besøg i den kliniske praksis anvende forskningsmetoder som f.eks. interview, deltagerobservation eller andet. Erfaringerne og data fra klinikken bruges aktivt i arbejdet med forståelse for forhold omkring sundhedsteknologi, hvor disse sættes i spil med teoretiske perspektiver, etik, økonomi mm. Undervisningssprog: Det primære sprog vil være dansk. Det vil dog være oplagt at invitere internationale foredragsholdere, så dele af undervisningen kan foregå på engelsk. Fx via videokonference. Undervisningsmateriale er både på dansk og engelsk. Modulopbygning Modulet er opbygget ud fra en tankegang om at den studerende skal deltage aktivt i hele forløbet. Modulet er opbygget med udgangspunkt i en innovationsproces, hvor vi i løbet af modulet gennemgår faserne plan-act-observe and reflect. Se nedenstående figur. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

5 På den måde kommer den studerende igennem en udviklingsproces der skaber forståelse og indsigt i hvordan sundhedsteknologi udvikles både med afsæt i kliniske problemstillinger og i tæt samarbejde med klinisk praksis. Ligeledes afspejler det hvordan teori bruges som refleksion og evaluering. Modulet vil bygges op som en fortløbende, iterativ og sammenhængende proces. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

6 Lektionsplan: Uge 1 Mandag den : Lokale: Emne: Introduktion til modul 3. Præsentation og gensidige forventninger. Introduktion til eksamen. Klokken: 10: : Mål: At den studerende bliver introduceret til modulet og eksamen, samt at gensidige forventninger afklares. Undervisere: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg, Mette Damkjær Syse Studieplan Beskrivelse af eksamen Onsdag : Lokale: Emne: Teoretiske tilgange til sundhedsteknologi. Teknologibegreber, historisk og filosofisk Mål: At den studerende opnår kendskab til teoretiske tilgange til at forstå og diskutere teknologi i sundhedspraksis. Klokken:11: Underviser: Lotte Huniche, Finn Olesen Introduktionen og kap 4, 9 og 14 i Teknologi i sundhedspraksis. Lotte Huniche & Finn Olesen. (red). Kap 1 i Teknologi i sundhedspraksis. Lotte Hunniche & Finn Olesen (red). Kap 3 og 4 Introduktion til STS: Science, Technology, Society. Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen og Finn Olesen (red). Supplerende: Jeannette Pols: Care at a distance: On the Closeness of Techonology. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

7 Uge 2 Mandag den : Lokale: DTI og SDSI (Forskerparken) Emne: Sundhedsteknologi i laboratoriet Mål: den studerende introduceres til konkrete sundhedsteknologier og får samtidigt undervisning i teknologiernes kategorier, historik mm. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg, Mette Damkjær Syse og konsulenter fra CareLab. Video. (Black Board) Den Intelligente Ble, Kronik I Fyns Stiftstidende. Nov Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen. (Black Board). Danskerne og velfærdsteknologien. Holdninger til digitalisering af velfærden. KMD analyse (Black Board) Sundhedsteknologi. Jane Clemensen og Dorthe Boe Danbjørg. I Fag. Grundbog i Sygepleje. Kirsten Frederiksen og Birte Glinsvad (red). Munksgaard Onsdag den : Klokken: Lokale: De enkelte grupper mødes med klinikere på OUH på de kliniske afdelinger. Emne: Præsentation af afdeling og case fra konkret klinisk praksis Mål: At blive introduceret til en case med henblik på at arbejde med en konkret klinisk problemstilling. Undervisere: Mette Damkjær Syse, Kristina Garne Holm, Charlotte Myhre Jensen, Anne Sorknæs, Mette Rothmann og Pernille Jakobsen. Klokken: Lokale: Emne: Sundhedsteknologi og videnskabelige metoder Mål: At den studerende opnår forståelse for hvordan participatorisk design har både politisk og epistemologisk betydning i forhold til udviklingen af sundhedsteknologi Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

8 Participatory Design. An introduction. Toni Robertson & Jesper Simonsen. Side 1-9. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Heritage: having a say. Finn Kensing & Joan Greenbaum. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Brugerdreven innovation Metodekort. Alexandreinstituttet Uge 3 Mandag den og onsdag den : Lokale: Kliniske afdelinger på OUH, Odense og OUH, Svendborg. Emne: Klinisk Uge Mål: At den studerende indsamler data i klinikken ved brug af videnskabelige forskningsmetoder med henblik på at få en forståelse for den kliniske problemstilling. Klokken: Tidspunkt afhænger af aftale med de kliniske afdelinger. Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg, Mette Damkjær Syse, Kristina Garne Holm, Charlotte Myhre Jensen, Anne Sorknæs, Mette Rothmann og Pernille Jakobsen. Jane Clemensen, Morten Kyng, Simon Bo Larsen, Marit Kirkevold: Participatory Design in Health Sciences: Using cooperative experimental methods in developing health services and computer technology. Qualitative health Research, jan. 2007, vol 17, nr. 1. Danbjørg DB1, Wagner L2, Clemensen J2. Do families after early postnatal discharge need new ways to communicate with the hospital? A feasibilility study. Midwifery Jun;30(6): doi: /j.midw Epub 2013 Jul 17. Supplerende: Kap 6 i Bogen Teknologi, Mennesker og faglighed. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

9 Uge 4 Tidspunkt mandag den : Lokale: Emne: Visioner, ideer og kreative processer i Participatory Design Mål: At den studerende opnår viden om kreative processer i forskning samt at den studerende får ideudviklet på mulige løsninger på den kliniske problemstilling. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg, Mette Damkjær Syse, Steffen Duus og Tobias Reder. Tools and techniques: ways to engage telling, making and enacting. Eva Brandt, Thomas Binder & Elizabeth B.N. Sanders. I Routledge International Handbook of Participatory Design. Jesper Simonsen & Toni Robertson (red) Byrge C, Hansen S. The creative platform: a didactic approach for unlimited application of knowledge in interdisciplinary and intercultural groups. European Journal of Engineering Education. 2009;34(3): Materiale om Den Kreative platform. Se Tidspunkt onsdag den : Lokale: Emne: Pitch med klinikere: Din ide møder virkeligheden Mål: At den studerende får forståelse for hvorfor det er vigtigt at samarbejde med klinikere i PD processer, og hvordan kreativitet kan fremme dialogen. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg, Steffen Duus og Tobias Reder, Mette Damkjær Syse, Kristina Garne Holm, Charlotte Myhre Jensen, Anne Sorknæs, Mette Rothmann og Pernille Jakobsen. Jane Clemensen, Morten Kyng, Simon Bo Larsen, Marit Kirkevold: Participatory Design in Health Sciences: Using cooperative experimental methods in developing health services and computer technology. Qualitative health Research, jan. 2007, vol 17, nr. 1. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

10 Danbjorg DB, Wagner L, Clemensen J. Designing, developing and testing an app for parents being discharged early postnatal. Volume 10. Issue 10.November/December Journal for Nurse Practitioners. Danbjorg DB, Wagner L, Kristensen, BR, Clemensen J. Nurses' experience of using an application to support new parents who are discharged early postnatal - an intervention study. International Journal of Telemedicine and Application. vol. 2015, Article ID , 10 pages, doi: /2015/ Uge 5 Tidspunkt mandag den : Lokale: FabLab: Sverigesgade Emne: Fra ide til model Mål: At den studerende får forståelse for betydningen af udvikling og testning af modeller i tværfaglige teams. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg Video (Black Board) Tidspunkt onsdag den : Sted: Gruppearbejde, lokale Emne: Videreudvikling af ide. Mål: At den studerende får praktisk erfaring med ideudvikling. At den studerende kan argumentere teoretisk for sine valg. Mulighed for vejledning aftales med gatekeepere: Mette Damkjær Syse, Kristina Garne Holm, Charlotte Myhre Jensen, Anne Sorknæs, Mette Rothmann og Pernille Jakobsen. Uge 6 Tidspunkt: onsdag Lokale: Kirkesalen, OUH, 15.sal. Emne: Etik og sundhedsteknologi Mål: At den studerende opnår forståelse for de etiske overvejelser der er forbundet med brug af sundhedsteknologi Klokken:10:15 15:00 Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

11 Underviser: Thomas Laursen Video (Black Board) Den digital patient. Jacob Birkler & Mads Ronald Dahl. Munksgaard Uge 7 Tidspunkt mandag den : Lokale: Nielsine Nielsen, Klinikbygningen Emne: Sundhedsteknologi i fremtidens sundhedsvæsen Mål: At den studerende opnår forståelse for udfordringerne og kompleksiteten i fremtidens sundhedsvæsen således at de er i stand til at forstå og diskutere de tendenser der gør sig gældende aktuelt indenfor såvel sygepleje som sundhedsvæsenet generelt med særlig fokus inddragelse af patienter, forventningen om aktive patienter og brug af sundhedsteknologi. Der sættes fokus på udfordringer og muligheder, samt hvordan og om sundhedsteknologi kan øge inddragelse af aktive patienter. Der vil blive taget udgangspunkt i forskellige cases og gennemgået forskellige sundhedsteknologiske løsninger. Blandt andet Sundhedsportalen. Klokken:10:15 15:00 Underviser: Jane Clemensen, Dorthe Boe Danbjørg Supplerende: Artefakt/Artikler/Teknologi.aspx genvej-bedre-sundhedsvaesen Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

12 Supplerende: Tidspunkt onsdag den : Lokale: Emne: Evaluering af telemedicin, MAST og VTV Mål: At den studerende forstår redskaber til at vurdere og evaluere sundhedsteknologi i såvel primær, som sekundær sektoren. Klokken:10:15 15:30 Underviser: Anne Sorknæs, Kristian Kidholm Sorknæs,A.D., Bech, M., Madsen, H., Titlestad, I. L., Hounsgaard, L., Hansen- Nord, M., Jest, P. (Ekstern), Olesen, F., Lauridsen, J., Østergaard, B. (2013) The effect of real-time teleconsultations between hospital-based nurses and patients with severe COPD discharged after an exacerbation. Journal of Telemedicine and Telecare (Vol 19, December 8) Dinesen B, Haesum LK, Soerensen N, Nielsen C, Grann O, Hejlesen O, et al. Using preventive home monitoring to reduce hospital admission rates and reduce costs: a case study of telehealth among chronic obstructive pulmonary disease patients. J Telemed Telecare 2012;18(4): Malone, R.E.( 2003) Distal nursing. Soc.Sci.Med., 56 (11): Kristian Kidholm, Anne Granstrøm Ekeland, Lise Kvistgaard Jensen, Janne Rasmussen, Claus Duedal Pedersen, Alison Bowes, Signe Agnes Flottorp and Mickael Bech. A MODEL FOR ASSESSMENT OF TELEMEDICINE APPLICATIONS: MAST. International Journal of Technology Assessment in Health Care / Volume 28 / Issue 01 / January 2012, pp Supplerende litteratur: Sorknæs, A.D. (2013). The effect of real-time telemedicine video consultations between nurses and patients with severe Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD). PhD Thesis. Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

13 Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (Serietitel 2013, Rapport nr. 2, ISSN ). Oudshoorn N. Physical and digital proximity: emerging ways of health care in face-to-face and telemonitoring of heart-failure patients. Sociol Health Illn 2009 Apr;31(3): Uge 8 Tidspunkt mandag den og onsdag den : Fordybelsesuge, hvor den studerende får mulighed for at arbejde med teorier i forhold til deres opgave og den kliniske praksis/kliniske problemstilling de har valgt. Der vil være mulighed for vejledning fra gruppernes vejledere samt fra Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen. Det allerede opgivne. Supplerende: Relevant litteratur for opgaven fra supplerende litteratursøgning. Uge 9 Mandag : Aflevere eksamensopgave Uge 10 Mandag og onsdag : Eksamen. Modulansvarlig Jane Clemensen & Dorthe Boe Danbjørg Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

14 Studiesekretær Maria Dyrup Hansen Studieleder Dorthe Nielsen Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

15 Afsluttende opgave på modulet Sundhedsteknologi : Fagets prøveform: Prøven består af en skriftlig opgave og en mundtlig prøve. 1. Den skriftlige opgave skrives i grupper på min 4 og max 5 studerende. Opgaven må ikke overstige15 normalsider á 2400 tegn eksklusiv referenceliste og bilag. Opgaven skrives på dansk. 2. Den mundtlige prøve består af en præsentation af opgaven i plenum efterfulgt af en akademisk diskussion med en opponentgruppe af medstuderende samt opponentfunktion på en anden gruppes opgave og præsentation. Eksamen bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelse: intern censur. Vurderingskriterier. Prøven skal vurdere den studerendes kompetencer til at samarbejde om bearbejdning og løsning af en konkret klinisk problemstilling med brug af sundhedsteknologi. Opgaven skal ses som en proces opgave, som løses i løbet af hele modulet, hvor den studerende kommer igennem en innovationsproces: plan-act-observe-reflect. Den studerende skal således vise hvordan de er kommet fra den første problemidentifikation, til idegenerering ved brug af kreative processer, samt evaluering af eller refleksion over den sundhedsteknologiske løsning. Den studerende skal demonstrere akademiske kompetencer gennem litteratursøgning, og ved reflekteret at udvælge metoder til indsamling af data til problemidentifikation. Den studerende skal udvise entreprenante kompetencer i forhold til ideudvikling af mulige sundhedsteknologiske løsninger. Endvidere skal den studerende vurdere og reflektere over sundhedsteknologi ud fra etiske, teoretiske, sektorielle, sygeplejefaglige, tværfaglige, kulturelt betingede forhold eller teorier, samt kritisk diskutere og vurdere konsekvenser for praksis. Prøven skal endvidere vurdere den studerendes akademiske kompetencer i både skriftlig og mundtlig fremstilling af et projekt. Ved opponentfunktionen vurderes endvidere kompetence til kritisk at forholde sig til medstuderendes gruppeopgave, udlede og stille spørgsmål til diskussion samt indgå i en akademisk diskussion om opgaven. Introduktion til opgaven på 1. Undervisningsdag. Vejledning: Der tilbydes 1 gang face-to-face vejledning pr. Gruppe (alternativt Skype) og 2 gange vejledning pr mail pr. gruppe, i alt svarende til max 3 timers vejledning pr. gruppe Vejledere: Dorthe Boe Danbjørg og Jane Clemensen. Den skriftlige opgave Gruppen arbejder med en sygeplejefaglig konkret, klinisk relevant problemstilling, samt en mulig sundhedsteknologisk løsning med udgangspunkt i den case, som den kliniske afdeling præsenterer for dem. Opgaven skal demonstrere den studerendes kompetencer til at samarbejde om bearbejdning af den konkrete kliniske problemstilling og udvikling af en sundhedsteknologisk løsning som muligt svar på den kliniske problemstilling. Den studerende skal ligeledes fremvise deres akademiske kompetencer i skriftlig fremstilling af et projekt. Den skriftlige opgave skal indeholde Baggrundsafsnit: Beskrivelse af en klinisk problemstilling. Afsnittet skal munde ud i en problemformulering, forskningsspørgsmål eller formål med opgaven. Udarbejdet af JC, DBD Opdateret:

16 Design og metodeafsnit: Der redegøres klart og præcist for valg af metoder til dataindsamling og idegenerering, litteratursøgning og valg af litteratur/teorier i forhold til problemstillingen/opgavens formål. Analyse: Afsnittet indledes med at undersøge, kritisk vurdere og diskutere data fra hhv. dataindsamling og idegenereringsfasen i relation til problemstillingen. Afsnittet skal indeholde en redegørelse for den valgte løsning, som skal afspejle den kliniske forankring i indsamlet empiri. Dertil kommer en kritisk vurdering heraf med afsæt i teoriske eller etiske overvejelser. På baggrund af den valgte løsning analyseres og diskuteres, hvordan den sundhedsteknologiske løsning tænkes implementeret, dokumenteret og evalueret i den aktuelle kontekst. Relevant viden fra de samfundsvidenskabelige og forskningsmetodologiske moduler inddrages til denne del. Konklusion: En kort opsummering i forhold til den skitserede problemformulering/ opgavens formål. Perspektivering: Kort beskrivelse af mulige effekter/ konsekvenser for praksis af den tiltænkte sundhedsteknologiske løsning. Den mundtlige prøve: Den mundtlige prøve består af en præsentation af opgaven i plenum efterfulgt af en akademisk diskussion med en opponentgruppe af medstuderende samt opponentfunktion på en anden gruppes opgave og præsentation. Opgavens problemstilling og analysen heraf præsenteres kort og perspektiveres mundtligt i forbindelse med præsentationen i forhold til et eller flere af modulets temaer. Opgaven afleveres via e-learn senest mandag Vejlederne fordeler herefter opgaverne til de grupper der skal være opponenter, så de modtager opgaverne senest onsdag d. 17. juni pr. mail. Eksamen: Eksamen indledes med at gruppen har 15 minutter til præsentation af opgaven og perspektivering for plenum. Herefter følger spørgsmål og diskussion med censor og eksaminator i 15 minutter med mulighed for uddybelse af opgavens indhold og perspektivering. Det har form som en akademisk diskussion med en anden gruppe. Afsluttende gives mulighed for 5 minutters spørgsmål fra plenum. Efter votering mellem vejleder og intern censor gives samlet feedback til gruppen på den skriftlige opgave og præsentationen efterfulgt af individuel vurdering af den mundtlige præstation. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Jane Clemensen & Dorthe Boe Danbjørg februar Udarbejdet af JC, DBD Opdateret: