OG TYRKIET. en europæisk udfordring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OG TYRKIET. en europæisk udfordring"

Transkript

1 OG TYRKIET en europæisk udfordring

2 Indhold 4 Tyrkiet et mangfoldigt land Baggrund 6 EU s udvidelse never ending story? Baggrund 8 EU og Tyrkiet 40 års ventetid Baggrund 10 Ja til Tyrkiet 12 Synspunkt af Erik Boel Nej til Tyrkiet Synspunkt af Erik Bjerager 16 En debat præget af myter 18 Skal Tyrkiet med i EU? Interview med Mesut Aydas Argumentsamling

3 3 Tyrkiet i EU? Tyrkiet har gennemgået en udvikling med omfattende reformer de sidste 4-5 år. Der er vedtaget en lang række love, som sigter på at forbedre menneskerettighederne, reducere militærets rolle og bekæmpe tortur. Reformerne skyldes ikke mindst ønsket om EU-medlemskab, som Tyrkiet for nylig er blevet stillet i udsigt. Spørgsmålet om Tyrkiets plads i EU er ikke nyt. I 1963 indgik Tyrkiet en associeringsaftale med EF. Allerede i 1987, flere år før de central- og østeuropæiske lande, ansøgte Tyrkiet om at blive optaget i EU. EU-Kommissionen fandt, at tiden ikke var moden til at diskutere tyrkisk medlemskab. I 1999 erklærede EU Tyrkiet for kandidatland, og siden har der i EUlandene været en heftig debat om Tyrkiet. Denne debat er bestemt ikke slut. Tværtimod. Den 3. oktober 2005 indleder EU optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Startskuddet til optagelsesforhandlingerne, som indeholder et perspektiv om senere medlemskab, er dog ingen garanti for Tyrkiet. Mange borgere i EU er skeptiske overfor det muslimske og fattige Tyrkiet. Både Østrig og Frankrig har sat folkeafstemninger i udsigt, hvis Tyrkiets optagelse en dag bliver aktuel. Spørgsmålet er derfor, om Tyrkiet overhovedet vil blive optaget i EU som fuldgyldigt medlem. Måske må landet tage til takke med et B-medlemskab uden samme rettigheder som medlemslandene. Tyrkiets evne til at gennemføre de mange reformer, som EU kræver for at blive medlem, er en anden ubekendt faktor. Bør Tyrkiet komme med i EU, og hvad vil konsekvenserne være? Dette hæfte er til alle, der ønsker baggrund for debatten om Tyrkisk EU-medlemskab og specielt til dem, som ønsker at deltage i konkurrencen om at skrive et spændende essay om emnet. Se på bagsiden hvordan man deltager i konkurrencen. I hæftet kan man finde information om Tyrkiet og EU s udvidelsesproces og forskellige argumenter for og imod Tyrkiets optagelse. Der er også to indlæg fra to aktive debattører med modsatte synspunkter på Tyrkiets optagelse, og man kan læse om, hvordan en tyrker her i landet oplever debatten. God læselyst! Erik Boel, landsformand i Europabevægelsen Skal EU krydse Bospuros strædet og dermed grænsen mellem Europa og Asien? UDGIVELSE Den Danske Europabevægelse Bremerholm 6, 1069 København K Telefon: Redaktion Katrine Mulvad Thomsen og Nina Suenson Ansvarshavende redaktør Anders Panum Jensen Grafisk produktion Delta Grafisk AS

4 BAGGRUND Tyrkiet et mangfoldigt land Tyrkiet blev skabt i 1923 på resterne af Det Osmanniske Rige. Riget blev grundlagt i 1453 af Osman 1. som et islamisk sultanat i det nuværende Tyrkiet. Osmannerriget ekspanderede til Egypten, Irak, Balkan og helt op til Østrig og var i mange århundreder en stormagt. På et tidspunkt dækkede de osmanniske besiddelser en fjerdedel af Europa. I 1700-tallet begyndte riget at tabe sine besiddelser, og i 1800-tallet måtte Sultanen optage dyre lån, og landet gik bankerot. Det var i denne periode, at det osmanniske rige fik tilnavnet Europas syge mand. I 1. verdenskrig var Osmannerriget på Tysklands side og måtte i 1918 indgå en ydmygende fredsaftale med de allierede, som reducerede Osmannerriget til mindre end Tyrkiets nuværende størrelse. I 1923 overtog den tyrkiske general Kemal Atatürk magten i landet. Han fik omgjort den ydmygende fredsaftale og etableret det nuværende Tyrkiet. Atatürk begyndte opbygningen af den tyrkiske nationalstat. Atatürk moderniserede landet efter europæisk forbillede og foretog en skarp adskillelse af stat og religion. Eksempelvis blev der indført forbud mod at bære slør i alle statslige bygninger. Militæret kom til at spille en central rolle som garant for adskillelsen af staten og islam. Militæret har i perioder haft stor betydning for tyrkisk politik via dets dominerende sæde i det Nationale Sikkerhedsråd, som overvåger parlamentet. Som konsekvens af militærets centrale rolle har Tyrkiet oplevet tre militærkup siden Hver gang har militæret interveneret for at undgå, at Atatürks idéer blev tilsidesat. Det seneste militærkup skete i 1980, hvilket medførte, at EU lagde samarbejdet med Tyrkiet på is. Så sent som i 1997 blandede militæret sig, da det krævede, at det islamisk-orienterede parti, Velfærdspartiet, skulle ændre politik. Partiet blev senere erklæret forbudt. Partiets leder Erbakan, der på det tidspunkt var premierminister i Tyrkiet, blev presset til at gå af. FOTO: POLFOTO STATISTIK Antal mobiltelefoner pr. 100 indbygger (2003): Taiwan (flest): 106 Danmark: 89 Tyrkiet: 42 Burma (færrest): 0,03 Kilde: CIA world factbook STATISTIK Den kurdiske menneskerettighedsforkæmper, Leyla Zana, hyldes efter hendes frigivelse i Leyla Zana, som var den første kurdiske kvinde, der var valgt til det tyrkiske parlament i 1994, blev samme år af tyrkiske domstole idømt femten års fængsel for at tilhøre en illegal organisation. Udgifter til militæret % af BNP (2003): Jordan (højest): 14,6% Tyrkiet: 5,3% Danmark: 1,5% Bermuda (lavest): 0,11% Kilde: CIA world factbook

5 5 SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? For mig at se er udsigten til et medlemskab af EU det allerbedste incitament for Tyrkiet til at få hævet barren for, hvad det er acceptabelt at byde borgerne i en retsstat. Vi kan være grunden til, at Tyrkiet bliver nødt til at sikre sig, at de lever op til vores krav om blandt andet demokrati og menneskerettigheder. Rikke Albrechtsen, København, 26 år og jounalist. MENINGSMÅLING 7 ud af 10 danskere mener, at Tyrkiet bør blive medlem af EU en gang i fremtiden, hvis landet gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer. Men der er stor skepsis i befolkningen mod et tyrkisk medlemskab på kort sigt (Epinion, januar 2005). Det diskuteres for tiden, om Tyrkiet skal optages i EU. Vil du sige, at du er: Kurdiske oprørere Kurdiske separatister fra det kurdiske nationalistparti, PKK, startede i 1984 en voldelig kamp for et selvstændigt Kurdistan. I 1999 blev lederen af PKK, Adullah Öcalan, fanget og dømt til døden. Dette endte kamphandlingerne. Öcalans dødsstraf er siden blevet omstødt til livsvarigt fængsel, fordi Tyrkiet har afskaffet dødsstraffen. For at leve op til EU s optagelseskrav har det tyrkiske parlament gennemført en lang række reformer, der bl.a. har medført flere rettigheder for Tyrkiets mindretal. Nu er det i nogen grad tilladt at sende radio- og tv-udsendelser på kurdisk, og det er tilladt at undervise på kurdisk. Pct STATISTIK Gennemsnitlig antal års skolegang (2003): Tyrkiet: Drenge 11,8 år, piger 9,2 år Danmark: Drenge 15,8 år, piger 17,6 år Kilde: UNESCO, Meget eller overvejende for Meget eller overvejende imod Ved ikke fakta om Tyrkiet Hovedstad: Ankara (ca. 4 mio.). Hvilket af de to udsagn er mest i overensstemmelse med din holdning? Pct Tyrkiet bør blive medlem af EU en gang i fremtiden, hvis landet gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer. Tyrkiet bør aldrig Ved ikke optages i EU på grund af landets historie og kulturelle forhold. Areal: km 2 (Danmark ). Indbyggertal: 73 mio. Befolkning: Tyrkere, minoriteter (op mod 20% etniske kurdere), øvrige religiøse samfund. Religion: Islam 98%, hvoraf 2 / 3 er sunni-muslimer. Officielt sprog: Tyrkisk Præsident: Ahmet Necet Sezer Premierminister: Recep Tayyip Erdogan fra Partiet for Retfærdighed og Udvikling (AKP)

6 BAGGRUND EU s udvidelse NEVER ENDING STORY? I 2003 bestod EU af blot 15 medlemslande. I dag er dette tal forøget til 25 lande. Derudover forventes Kroatien og Tyrkiet at begynde optagelsesforhandlinger med EU i efteråret På baggrund af EU-Kommissionens anbefaling påbegyndte EU-landene optagelsesforhandlinger med 12 ansøgerlande i I 2002 blev forhandlingerne afsluttet med de ti, og den 1. maj 2004 fik EU ti nye medlemslande: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Malta, Cypern, Estland, Letland og Litauen. Dermed voksede EU til 25 medlemslande, og EU s befolkningstal steg til 450 millioner indbyggere. Det er langt den største udvidelse af EU nogensinde. FOTO: EUROPA-KOMMISSIONEN Færste gruppefoto med stats- og regeringslederne fra EU s 25 medlemslande og kandidatlandene.

7 7 Udvidelse af EU I 2007 vil Rumænien og Bulgarien blive optaget, dog på betingelse af, at de får bugt med korruptionen. Hvis det ikke sker, kan Kommissionen udskyde optagelsen til Tyrkiet indleder optagelsesforhandlinger med EU d. 3. oktober Kroatien har også ansøgt om medlemskab af EU, men optagelsesforhandlingerne er udskudt, fordi de kroatiske myndigheder ikke samarbejder om udleveringen af krigsforbryderen Ante Gotovina. Flere andre lande på Balkan går også i retning af en tættere tilknytning til EU. Måske vil udvidelsesplanerne blive bremset af det franske og hollandske nej til EU s forfatningstraktat, hvor modvilje mod udvidelsen var en del af vælgernes begrundelse for at stemme nej. 1957: Etableringen af Det Europæiske Fællesskab mellem Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Italien og Luxembourg 1973: Danmark, Irland og Storbritannien tiltræder EF 1981: Grækenland tiltræder EF 1986: Portugal og Spanien tiltræder EF 1995: Sverige, Finland og Østrig tiltræder EU 2004: EU udvides med Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Malta og Cypern 2007 eller 2008: Bulgarien og Rumænien forventes optaget i EU Københavns-kriterierne Startskuddet for EU s udvidelse med de central- og østeuropæiske lande blev taget i 1993 på et møde i Det Europæiske Råd i København. På dette møde blev de økonomiske og politiske kriterier for medlemskab af EU besluttet. Derfor kaldes kriterierne i dag for Københavns-kriterierne. Betingelserne for at et europæisk land kan optages i EU. Politiske kriterier: stabile institutioner til sikring af demokratiet overholdelse af retsstatsprincipperne og respekt for og beskyttelse af menneskerettighederne og landets minoritetsgrupper Økonomiske kriterier: en fungerende markedsøkonomi kapacitet til at håndtere markedskræfterne og konkurrencepresset i EU evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab herunder tilslutning til den Økomiske og Monitær Union. STATISTIK Befolkningstilvækst pr. år (2005): Afghanistan (højest): 4,77% Tyrkiet: 1,09% Danmark: 0,34% Bulgarien (lavest): - 0,89% Kilde: CIA world factbook STATISTIK Antal internetbrugere pr indbyggere (2003): Island (flest): 657 Danmark: 507 Tyrkiet: 70 Afghanistan (færrest): 0,03 Kilde: UNICEF SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? Ditte Bødiker, Risskov 18 år, studerende og bestyrelsesmedlem for DFU i Århus Amt. Nej, det mener jeg så afgjort ville være forkert. Det er slet ikke et gennemtænkt projekt. For det første er den kulturelle kløft mellem Tyrkiet og det moderne vestlige Europa så stor, at det ville være umuligt at få et samarbejde til at fungere optimalt. Ydermere er der også de religiøse overbevisninger, der helt sikkert vil skabe nogle problemer.

8 BAGGRUND EU og Tyrkiet 40 års ventetid Diskussionen om Tyrkiets optagelse har stået på siden 1963, hvor Tyrkiet indgik en associeringsaftale med EU, der indebar et perspektiv om medlemskab på sigt. Aftalen blev dog suspenderet i seks år efter et militærkup i Tyrkiet i I 1987 ansøgte Tyrkiet om formel optagelse i EF, men Kommissionen fandt, at tiden ikke var moden til at diskutere tyrkisk medlemskab. Først i 1996 indgik Tyrkiet og EU et tættere samarbejde med oprettelse af en toldunion mellem dem. Tre år senere, i 1999, blev Tyrkiet formelt anerkendt som kandidatland. FOTO: EUROPA-KOMMISSIONEN I 2004 vurderede Kommissionen, at Tyrkiet tilstrækkeligt opfyldte EU s optagelseskriterier (de politiske Københavnskriterier) og anbefalede at begynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. EU s stats- og regerings-chefer vedtog herefter på et møde i Det Europæiske Råd i december 2004 at påbegynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet d. 3. oktober Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan til højre sammen med udvidelseskommissær Olli Rehn til venstre og formand for EU-kommissionen José Manuel Barroso midtfor. Selvom EU starter optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der lang vej igen til tyrkisk medlemskab af EU. Tyrkiet mangler fortsat at foretage mange reformer og at sikre, at disse efterleves i praksis. Kommissionen foretager en årlig overvågning af Tyrkiets gennemførsel af reformerne, og kan slå bremsen i ved at anbefale EU at stoppe forhandlingerne. Det kan også være, at Tyrkiet som det eneste ansøgerland må acceptere en permanent undtagelse fra arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. Arbejdskraftens frie bevægelighed er en regel, der betyder, at en EU-borger frit kan bestemme, hvilket EU-land vedkommende ønsker at arbejde i. To medlemslande, Frankrig og Østrig, vil afholde folkeafstemning om Tyrkiets optagelse, hvis landet skulle blive klar til det. En meningsmåling fra 2005 viser, at 52% af EU s befolkning er imod Tyrkiets optagelse, mens 66% af tyrkerne er for EU-medlemskab (Eurobarometer, juli 2005). På forhånd er der desuden lagt op til, at der vil være lange overgangsordninger for bl.a. regionalstøtten, hvis Tyrkiet måtte blive medlem. Størstedelen af EU s regionalstøtte gives til regioner, hvor BNP pr. indbygger er lavere end 75 procent af gennemsnittet i EU. Ifølge disse regler vil hele Tyrkiet være berettiget til regionalstøtte. STATISTIK Andel af befolkningen som går i kirke/moske mindst en gang om ugen: Rusland (lavest): 2% Danmark: 5% Tyrkiet: 43% Nigeria (højest): 89% Kilde: World values survey 2001

9 9 SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? REFORMER I TYRKIET For at kvalificere Tyrkiet til EU-medlemskab har det tyrkiske parlament gennemført en lang række reformer. Der er vedtaget ikke mindre end ni reformpakker siden Reformerne har bl.a. udvidet den tyrkiske befolknings rettigheder og moderniseret retssystemet. De første reformer, som det tyrkiske parlament gennemførte i 2001, medførte bl.a., at dødsstraffen blev ophævet, og at tv- og radioudsendelser og undervisning på kurdisk blev tilladt. Siden er der indført reformer for at bekæmpe tortur, styrke menneskerettighederne (bl.a. ytrings- og forsamlingsfriheden) og for at begrænse militærets indflydelse. Senest har parlamentet i maj 2005 vedtaget en ny straffelov, der bl.a. afskaffer en paragraf, der åbnede for nedsat straf i sager om æresdrab. Straffeloven indfører også højere straffe for tortur og et forbud mod mødomsundersøgelser af piger under tvang. Reformprocessen stopper ikke her. For endeligt at kunne blive optaget skal Tyrkiet forinden indføre alle EU s fælles regler om landbrug, miljø, forbrugerbeskyttelse, konkurrence osv. Når optagelsesforhandlingerne går i gang, vil Tyrkiet derfor stå overfor krav om endnu flere reformer, efterfulgt af en stram overvågning af om reformerne gennemføres i praksis fra EU s side. Jeg mener klart, at Tyrkiet skal med i EU, fordi Tyrkiet hører til Europa. Tyrkiets medlemskab vil måske også være med til at forøge en demokratiserings-proces i Mellemøsten ved at være en rollemodel for andre muslimske lande, som ønsker at forene demokrati og Islam. Levent Levent Karaman, Karaman, 22 år, København, Lærerstuderende 22 år og lærerstuderende Tyrkiets vej mod EU September 1963: Tyrkiet og EF underskriver en associeringsaftale : Associeringsaftalen suspenderes efter et militærkup i Tyrkiet April 1987: Tyrkiet ansøger formelt om medlemskab af EF, men bliver afvist to år senere af kommissionen Januar 1996: Toldunion mellem Tyrkiet og EU træder i kraft December 1997: EU beslutter at indlede optagelsesforhandlinger med Cypern, Malta og ti central- og østeuropæiske lande, men afviser at anerkende Tyrkiet som kandidatland December 1999: EU godkender formelt Tyrkiet som kandidatland Oktober 2004: Europa-Kommissionen anbefaler, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet December 2004: EU beslutter at starte optagelsesforhandlinger med Tyrkiet 3. oktober 2005: EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet CITAT Den samlede islamiske verden 1,3 milliarder vil følge nøje med i Tyrkiets udvidelseforhandlinger. Et positivt udfald af forhandlingerne vil få en voldsom psykologisk effekt. Tyrkiet er en ideel bro mellem civilisationerne. Det, det drejer sig om i dag, er en globalisering af freden. Den tyrkiske premierminister Tayyip Erdogan. SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? Selvfølgelig skal Tyrkiet med i EU. For ellers er de jo udenfor, og det er der jo ingen af os, der kan lide at være. Det er jo nederen nok for dem, at de er blevet valgt til sidst. Det er skræmmende, hvor stor lighed der er mellem international politik og børn, der spiller fodbold. At sige at Tyrkiet aldrig skal med i EU, er usympatisk som kun et barn kan være det. Michael Schøt, København, 25 år og Stand-up-komiker

10 JA til Tyrkiet SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? Så længe de eksisterende medlemslande ikke kan enes om en traktat, virker det uoverskueligt at indlemme Tyrkiet i unionen. Men på længere sigt mener jeg bestemt, at Tyrkiet også skal have en plads i EU bare ikke før, EU har fundet en form, hvor der er en højere grad af stabilitet. Camilla Jensen, København, 29 år og konsulent. Af Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen Tyrkiet hører hjemme i EU. I debatten om Tyrkisk medlemskab af EU er det ofte problemerne, der dominerer. Fokus bør i stedet rettes på den positive udvikling i Tyrkiet, som udsigten til EU-medlemskab netop er årsag til. Da EU i december 1999 i Helsingfors besluttede at tildele Tyrkiet status af kandidatland, kunne mange tyrkere knap tro deres egne ører. Nok havde Tyrkiet helt tilbage i 1963 udtrykt interesse for medlemskab. Men det var først og fremmest for at tilfredsstille den hjemlige opinion. Opfattelsen var, at EU altid vil finde på undskyldninger for ikke at behandle Tyrkiet som de andre ansøgerlande. SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? Med ét var bolden nu spillet over på den tyrkiske banehalvdel. For hvis Tyrkiet skulle indlede optagelsesforhandlinger om medlemskab, måtte Tyrkiet opfylde de politiske Københavns-kriterier. De økonomiske skal først opfyldes, når Tyrkiet til sin tid skal være medlem af EU. Rune Lund, København, 28 år og Medlem af Folketinget for Enhedslisten. Tyrkiet er et land som alle andre lande i forhold til EU. Hvis Tyrkiet lever op til de krav, som andre medlemslande skal leve op til for at blive medlem, så kan de jo blive medlemmer lige som alle andre. Men vi vil ikke anbefale Tyrkiet at blive medlem af en udemokratisk institution, hvor det er pengene og de store selskaber, der bestemmer. De første år holdt det hårdt med reformer. På grund af stærkt nationalistiske partier i den daværende samlingsregering gik megen af tiden frem til slutningen af 2001 med indbyrdes kævl: Ledende regeringsmedlemmer fra det nationalistiske parti argumenterede for, at EU aldrig ville give Tyrkiet lov til at blive rigtigt medlem. De hævdede, at EU tværtimod ønskede at fremme tanken om et selvstændigt Kurdistan og sørge for, at Tyrkiet aldrig kom økonomisk og politisk ovenpå. De advarede stærkt mod at give indrømmelser til kurderne

11 11 SYNSPUNKT og styrke de fundamentale frihedsrettigheder det ville angiveligt betyde enden for den tyrkiske enhedsstat. Men som månederne gik, øgedes det folkelige pres på det politiske etablissement. EU blev en folkelig lidenskab: Hvorledes kan vi kvalificere Tyrkiet til at blive medlem af Unionen. Medierne, den politiske opposition, et voksende civilsamfund, menneskerettighedsgrupper, kvindeorganisationerne, bøsserne etc. brugte alle som én de politiske Københavns-kriterier som løftestang for deres krav. Der var fuld overensstemmelse mellem de reformer, som det spirende civilsamfund ønskede, og de prioriteringer EU havde sat op i det såkaldte tiltrædelsespartnerskab, der kortlægger de områder, et kandidatland skal koncentrere sig om. tilladt at skrive og sige hvad som helst. Forsamlings- og foreningsfriheden er blevet fremmet, om end der på dette punkt skal gøres mere. Fængslerne er blevet reformeret, således at Europarådets torturkomite har udsendt rapporter med rosende ord om ændringerne, og der er kun få anmærkninger tilbage. Også et traditionelt sensitivt emne i tyrkisk politik har man taget fat på: militærets rolle. Her er opgaven at bringe det under civil kontrol. På trods af indsigelser fra militæret er det nu på vej til at få en rådgivende status, sådan som det skal være i et demokratisk retssamfund. Alt dette på mindre end tre år! Omfattende reformer Knap to år efter beslutningen i Helsingfors gennemførte Tyrkiet en omfattende reform af forfatningen fra militærkuppet i Mere end 1 / 3 af paragrafferne blev ændret og særligt de afsnit, der vedrører de fundamentale frihedsrettigheder. Siden har det tyrkiske parlament vedtaget en lang række reformpakker. Den store reformpakke, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 2002, indeholdt afskaffelse af dødsstraffen og flere kulturelle rettigheder til kurderne, herunder adgang til at bruge det kurdiske sprog i TV og radio samt i undervisningen. FOTO: POLFOTO Det er baggrunden for, at EU på topmødet i december 2004 besluttede i oktober i år at indlede forhandlinger om optagelse af Tyrkiet. Fortsættes næste side Efter den nuværende regering under Erdogans ledelse kom til magten i efteråret 2002, står EU-medlemskab og demokratisering af det tyrkiske samfund øverst på den politiske dagsorden. I flæng kan nævnes: Det er i dag Unge tyrkere i Istanbul.

12 Et helt andet Tyrkiet I debatten om tyrkisk medlemskab af EU fremhæves det nogle gange, at det er et andet Tyrkiet, der til sin tid bliver medlem af EU, end det Tyrkiet vi kender i dag. Det er jeg ganske enig i. Men mange glemmer, at det også er et andet Tyrkiet, vi i dag står overfor, end det Tyrkiet vi i 1999 tildelte kandidatstatus. Under samtaler i Tyrkiet har jeg gentagne gange hørt, at Tyrkiet siden 1999 har gennemført en revolution på linie med den samfundsomvæltning, som republikkens grundlægger Kemal Atatürk gennemførte i 1920 erne. Jeg understreger denne pointe, fordi det viser, hvor kraftig en drivkraft udsigten til EU-medlemskab har været for demokratiseringsprocessen. Ganske på samme måde som EU har virket som katalysator for politiske og økonomiske reformer i de tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa, der blev medlemmer af EU sidste år. Reformprocessen er langtfra tilendebragt. Især kniber det på en række områder med at få gennemført reformerne i praksis. Men her vil jeg henvise til, at selvom EU for længst har indledt optagelsesforhandlinger med Rumænien og Bulgarien, betyder det ikke, at alt inden for de politiske kriterier er perfekt her er der stadigt anmærkninger. EU må aldrig blive en eksklusiv kristen klub. Eller ende som et dejhvidt reservat. Uanset om der i de europæiske lande bor kristne, jøder, muslimer eller mennesker med en helt fjerde religion, er de velkomne som medlemmer. Et af de emner, der oftest drages frem, er den fortsatte eksistens af tortur. Det er efter min opfattelse aldeles uacceptabelt, at der fortsat er politiske fanger i Tyrkiet, og at tortur stadig er udbredt. Så længe det er tilfældet, hverken kan eller bør Tyrkiet naturligvis komme med i EU. Men det hører med i billedet, at den tyrkiske regering i dag anerkender eksistensen af tortur, og at indsatsen mod tortur er blevet mere effektiv. Eksempelvis er uddannelsen af fængselspersonale og politibetjente blevet øget betragteligt, idet menneskerettighedskurser nu er en obligatorisk og omfattende del af undervisningen. Civilisationernes kamp Radikale islamiske miljøer i Mellemøsten gør nar af Tyrkiet med henvisning til, at det er naivt, hvis tyrkerne tror, at EU nogensinde vil tage dem ind. Islamiske fundamentalister ser verden som en civilisationernes kamp, hvor Tyrkiet ikke passer ind i deres forestilling om EU som en kristelig forening. Denne problemstilling er blevet aktualiseret af den stigende trussel fra international terrorisme. Det er magtpåliggende, at vi får drevet en kile ned gennem denne argumentation om en civilisationernes kamp, som kan være yderst farlig og grundlag for yderligere radikalisering. I øvrigt har Tyrkiet selv været offer for terroren, jf. angrebene i Istanbul for et par år siden. EU bør demonstrere, at et islamisk land, der respekterer de demokratiske spilleregler, er vel- NEJ til Tyrkiet Af Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad Den religiøse og kulturelle faktor taler imod tyrkisk medlemskab af EU. Religionen har stor betydning i Tyrkiet. Det er ikke til at sige, hvor meget islam er rodfæstet, men det er ikke en god ide at slippe den løs i EU. HVA NU MED NYHED! TYRKIET? SKAL TYRKIET MED I EU? DEN SENESTE TIDS FOLKEAFSTEMNINGER TYRKIET på vej gennem EUs nåleøje JESPER MØLLER SØRENSEN OG ERIK BOEL 392 sider. kr. 249,- HAR IKKE GJORT SPØRGSMÅLET ENKLERE Der er stor skepsis i EU, og samtidig tordner ultra-nationalismen frem i Tyrkiet. Denne bog giver ammunition til både tilhængere og modstandere af tyrkisk medlemskab.»fremragende, tidsaktuel præsentation.«anders JERICHOW, POLITIKEN»Kvalificeret og tiltrængt.«ole DAMKJÆR, BERLINGSKE TIDENDE A1 Tyrkiet er ikke et europæisk land. Det har det aldrig været hverken geografisk, historisk eller kulturelt. Islam spiller en væsentlig rolle i tyrkisk kultur, hvor staten fører stram kontrol med religionen. Kvindeundertrykkelsen er omfattende, og analfabetismen udbredt. Det kulturelle, identitetsmæssige grundlag for samarbejdet i Den Europæiske Union ligger langt fra tyrkisk kulturel identitet. Det vil derfor være alt for risikabelt at optage Tyrkiet i Den Europæiske Union.

13 13 komment i samarbejdet. Det vil samtidig være det måske vigtigste signal, vi kan sende til landene i Mellemøsten om, at Europa er klar til et åbent og fordomsfrit samarbejde om fremme af demokrati i den del af verden. Tyrkiet har også noget at bidrage med I debatten om Tyrkiets forhold til EU er det problemerne, der dominerer: tortur, æresdrab, tvangsægteskaber osv. Det er naturligvis også en del af den tyrkiske virkelighed. Men også kun en del, der i øvrigt spiller en stadig mindre rolle. Vi overser alt for ofte, hvad Tyrkiet kan bibringe det europæiske samarbejde: Sikkerhedspolitisk er Tyrkiet en stabilitetsfremmende aktør i en ellers urolig region. Økonomisk udgør Tyrkiet med en af verdens hurtigst voksende økonomier et betydeligt marked for europæiske virksomheder. I et EU med stadig flere ældre repræsenterer Tyrkiet også et vigtigt potentiale med en ung befolkning, der i stigende grad også er veluddannet. Og kulturelt kan Tyrkiet inspirere moderate muslimer. I forholdet til Tyrkiet bør Unionen i praksis vise verden, at samarbejdet bygger på mangfoldighed og fælles værdier. EU må aldrig blive en eksklusiv kristen klub. Eller ende som et dejhvidt reservat. Uanset om der i de europæiske lande bor kristne, jøder, muslimer eller mennesker med en helt fjerde religion, er de velkomne som medlemmer. Kravet er ikke fælles kultur og religion, men overholdelse af fælles demokratiske og menneskelige værdier. STATISTIK Big Mac indekset pris for en Big Mac (maj 2005): Ukraine (Billigste): 8,5 kr. Danmark: 27,75 kr. Tyrkiet: 17,75 kr. Schweiz (Dyreste): 30,5 kr. Kilde: The Economist, juni 2005 SYNSPUNKT EU s beslutning om at krydse Bosperus-strædet, der deler det europæiske kontinent fra det asiatiske, er den måske mest vidtrækkende i EU-samarbejdets historie. Den finder sted efter voldsomt amerikansk pres, begrænset offentlig debat og massiv folkelig protest i de fleste EU-lande. Den Europæiske Union strækkes med et tyrkisk medlemskab nu til at omfatte meget forskellige kulturer og religioner. Ingen union mellem lande har historisk set kunnet holde til så store kulturforskelle. Fortalere for Tyrkiet Fortalerne for Tyrkiets optagelse i EU har indlysende argumenter. Det væsentligste er, at de vestlige lande efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001 må gøre alt for at vise, at Vesten ikke er på kollisionskurs med den muslimske verden. først ved associeringsaftalen i 1963, hvor det europæiske samarbejde alene bestod i samhandel og siden gentaget det flere gange, senest ved topmødet i Siger EU nej nu, risikerer man at destabilisere Tyrkiet, så landet en dag måske ender som en islamisk stat á la Iran. Det sidste er ikke sandsynligt, det er ikke i Tyrkiets egeninteresse, men risikoen er der. Et tredje argument for tyrkisk optagelse er, at tyrkisk medlemskab af EU med stor sandsynlighed både vil være til fordel for landets økonomi og politiske udvikling, ligesom tyrkisk medlemskab på langt sigt vil bidrage til den samlede europæiske økonomi. Et andet og langt mere pragmatisk argument lyder, at EU s regeringschefer i flere omgange har sagt ja til Tyrkiet, Fortsættes næste side

14 Argumenterne imod er stærkere Der er intet grundlag for at antage, at Tyrkiet vil blive et demokratisk forbillede for den øvrige muslimske verden, som det ofte er blevet fremhævet af tilhængerne af landets optagelse i EU. Det har Tyrkiet ikke været indtil nu til trods for landets mere end 80 år lange eksperiment med sekularismen og senere også demokratiet. Landets fortid som en stormagt, der i skiftende perioder frem til 1922 havde det meste af den arabiske verden underlagt sig i Osmannerriget, gør heller ikke Tyrkiet til nogen rollemodel for den muslimske verden. Spørger man tyrkerne selv hvad meningsmålingsinstitutter har gjort er det også forsvindende få, der mener, at Tyrkiet kan blive et demokratisk forbillede i Mellemøsten. Det er europæisk ønsketænkning. tv-station ZDF udsendte et program, der beskriver flerkoneri i de uudviklede tyrkiske provinser. Programmet fortalte om en stammeleder med fire koner, med hvem han har 40 børn, mens hans sønner også alle har flere koner. Amnesty International offentliggjorde i 2004 en rapport, der viser, at Det vigtigste argument imod tyrkisk EU-medlemskab er landets størrelse og kulturelle fremmedartethed. De europæiske politikere spiller russisk roulette ved at optage Tyrkiet. Ingen union af lande kan overleve uden et fælles kultur- og værdigrundlag, og netop det har været totalt underbelyst i hele optagelsesprocessen. Tyrkerne har nærmest manisk gentaget, at dette ikke handler om religion, og det er et argument, som europæiske politikere har gentaget. Men selvfølgelig handler det også om religion, for religion er et afgørende lag i alle kulturer. Religionen spiller en vigtig rolle Jeg ønsker på ingen måde at gøre islam til et skræmmebillede, som nogle politiske partier i Europa er i færd med. Men vi må omvendt være realistiske. I Europa undervurderes den religiøse faktor alt for ofte, fordi religionen ikke spiller så stor en rolle for mange europæere. Også i tilfældet Tyrkiet undervurderes religionen. Tyrkiske normer og værdier er i store dele af landet alt for fremmede for Europa. Ingen tør gætte på, hvor islamiske tyrkerne egentlig er, og hvor dybt islam er rodfæstet. Men på en række andre områder kommer forskellene til udtryk. Tyrkiet er et sammensat land, hvor den vestlige del er moderne og ligner den europæiske, mens store dele af det øvrige Tyrkiet er tilbagestående og underudviklet. Den respekterede tyske

15 15 tyrkiske kvinder over en bred kam får bank af deres mænd. Op mod halvdelen af alle tyrkiske kvinder og piger er udsat for vold i deres familier. De bliver slået, voldtaget og i nogle Fortsættes næste side

16 tilfælde slået ihjel eller tvunget til at begå selvmord, fordi de har vanæret deres familier. Piger tvinges til at indgå ægteskab som meget unge, fastslår Amnesty International. Religionen spiller kort og godt en helt underbelyst rolle i det tyrkiske samfund. Det er ofte fremført, at Tyrkiet vil falde tilbage i islamismens ukærlige favn, hvis det ikke bliver optaget i EU. Men hvis islam lurer med en sådan kraft under den sekulære tyrkiske overflade, må man med samme ret kunne argumentere for, at landet vil være en uberegnelig gæst ved det store europæiske bord. Ingen union mellem lande har historisk set kunnet holde til så store kulturforskelle. Det må være tankevækkende for enhver, at den tyrkiske regerings egen leder af det officielle religionskontor, der kontrollerer islam i Tyrkiet, i et interview i Kristeligt Dagblad har sagt, at islam skal holdes i kort snor, og at europæerne er naive, fordi islam får lov at udfolde sig frit i Europa. Den tyrkiske succes med at holde islam ude af det politiske liv er baseret på statens håndfaste kontrol med de moskeer og alle statsansatte imamer. Tyrkiet prøver at skille religion og politik ved at sætte sig på religionen. En trojansk hest i Europa Når nogle modstandere af Tyrkiets optagelse i EU peger på, at Tyrkiet måske vil vise sig at være en trojansk hest i Europa, er det derfor reelt nok. Hvis landet først bliver EUmedlem, vil militæret i Tyrkiet blive svækket og forhindret i at gribe ind mod en islamisering af landet. Det er et af paradokserne i Tyrkiet, at adskillelsen af religion og politik er baseret på et stærkt militær, som igennem årene har grebet ind i den politiske udvikling for at forhindre en islamisk påvirkning af landet. Militæret garanterer så at sige demokratiet imod islam. Spørgsmålet er, om den tilsyneladende moderate islamiske Erdogan-regering vil bruge et EU-medlemskab til at fremme islam endnu mere som politisk faktor. Vil islams iboende trang til at påvirke politik og samfund få frit løb under EU s beskyttende vinger? Den værdimæssige baggrund for det europæiske samarbejde henter sin inspiration fra en kristen kulturarv. Renæssancen, Reformationen, Oplysningstidens frigørende kræfter og den lange demokratiseringsproces er europæisk historie, som Tyrkiet ikke har lod og del i. Der må som den tidligere franske præsident Valery Giscard d Estaing har anført findes en tredje vej for Tyrkiet og de mange En debat præget af myter INTERVIEW Mesut Aydas er født i 1973 i Tyrkiet, men flyttede til Danmark som 5-årig med sine forældre. I dag er Mesut uddannet fra handelshøjskolen i København og arbejder med IT. Vi har talt med Mesut om, hvordan han oplever debatten i Danmark om tyrkisk EU-medlemskab. Hvordan var din opvækst i Danmark? Størstedelen af min barndom og ungdomsår boede vi i Åløkke. Min familie gjorde allerede fra start meget ud af integration, og jeg tror, at min barndom og opvækst har lignet mange andre danskeres. Vi har f.eks. så længe jeg husker fejret de danske højtider som jul og påske dog har vi også holdt fast i tyrkiske traditioner. Hvilke forskelle synes du, at der er mellem tyrkere og danskere? Nu skal man passe på med at generalisere, der er altid undtagelser på begge sider. Men skal jeg pege på nogle af de forskelle, jeg har oplevet, så er det vel til danskernes fordel, at man er mere punktlige og selvransagende, hvor tyrkerne, ligesom andre i middelhavsområdet, har en ten-

17 17 SYNES DU TYRKIET SKAL MED I EU? andre lande, der gerne vil være EU-medlem. For hvem vil ikke gerne gå igennem den dør, som tyrkerne nu er i færd med at åbne mod Europa? EU kan ikke håndtere sine sikkerhedspolitiske problemer ved at udvide sig i en uendelighed. Det er derfor bedre at besinde sig end at holde fast ved en forkert beslutning. Tyrkiet skal tilbydes et særligt privilegeret partnerskab som foreslået af blandt andre de tyske kristendemokrater. Frygten for tyrkisk indvandring til Europa er muligvis overdrevet, selv om en Gallup-måling i Tyrkiet i 2004 pegede på, at hver fjerde af de mere end 70 millioner tyrkere vil bruge EU-medlemskabet til at søge arbejde eller bosætte sig i Europa. Men selv en beskeden øget tyrkisk indvandring til Europa vil være problematisk, fordi indvandrere fra de fleste muslimske lande har vist sig svære at integrere. I Danmark er kun omkring halvdelen af alle tyrkiske gæstearbejdere og deres efterkommere i arbejde. Tyrkiet hører ikke til et Europa. Det er en så lille procentdel af Tyrkiet, der rent faktisk ligger på det europæiske kontinent, at det er latterligt. Og hvis EU nu skal til at brede sig ud over Europas grænser, er der ikke længere behov for et EU. Tyrkiet hører hverken med til EU politisk, religiøst, geografisk eller historisk. Kristian Hansen, Hårlev, 17 år, 2. års elev på HHx. Formand for DFU, Roskilde Amt. natur. Hele EU-projektet vil være i fare for at kuldsejle, fordi det af borgerne i de 25 EU-lande i stigende grad opfattes som et elitært projekt drevet af Bruxelles-bureaukrater, der ikke står til regnskab over for vælgerne. Afvisningen af Den Europæiske Forfatningstraktat ved de to folkeafstemninger i Frankrig og Holland viser det. Den folkelige modstand mod tyrkisk medlemskab er så stærk, at et fuldtonet ja til Tyrkiet vil give det politiske højre kronede dage i Europa. Ja til Tyrkiet en farlig kurs EU s ledere spiller højt spil med den europæiske fremtid ved at lukke Tyrkiet ind i det europæiske fællesskab. Fuldt tyrkisk medlemskab vil destabilisere samarbejdet og forandre EU s Kort sagt: Et ja til Tyrkiet i EU er en farlig kurs. Gode og brugbare alternativer kan være med til at fremme en demokratisk og økonomisk udvikling i Tyrkiet. Man kan sagtens være venner uden at flytte sammen. dens til at tage mere afslappet på tingene. Og til tyrkernes fordel, at de er imødekommende og gæstfrie og bruger mere tid på sig selv, familie og venner. I Danmark forbinder man næsten udelukkende begrebet uventede gæster med en vis kaffereklame. Sådan er det ikke i Tyrkiet der er der ikke noget, der hedder uventede gæster, for man venter altid gæster. Hvilke ligheder synes du, at der er mellem tyrkere og danskere? Det er to folkeslag med en storhedstid og en historie, de generelt er stolte af. Det er ikke mange steder, man skal tage på ferie, før man ser, at danskerne rotter sig sammen, bryster sig af stolte danske virksomheder, traditioner, eller personligheder for ikke at tale om det danske landsholds præstationer i Tilsvarende gælder Tyrkerne, som ofte udtaler sig stolt om det tyrkiske køkken, den skønne natur, seværdigheder og ja selvfølgelig UEFA-cuppen og VM i Hvordan oplever du debatten om tyrkisk EU-medlemskab? Desværre er debatten om tyrkisk EU-medlemskab præget af megen uvidenhed og mange modstandere af tyrkisk EU-medlemskab søger ikke at komme denne uvidenhed til livs, men puster i stedet til ilden. Mange myter og usandheder gentages gang på gang for til sidst at prente sig fast i en stor del af befolkningens bevidsthed som værende sandhed. Jeg oplever, at de fleste eksperter og vidende folk rent faktisk er positivt stemte for Tyrkisk medlemskab i EU, men at der i befolkningen er en vis skepsis desværre er der for få politikere, som rent faktisk tør konfrontere denne skepsis og i stedet lader sig forføre af populismen. Spørgsmålet om tyrkisk EU-medlemskab er trods alt ikke det vigtigste spørgsmål i dansk indenrigs- eller udenrigspolitik. Synes du at Tyrkiet skal optages i EU? Ja helt klart. Men ikke ubetinget og det gælder begge veje. Tyrkiet skal leve op til alle de stillede krav til demokrati, økonomi, lovgivning mm., som er omfattet af københavns-kriterierne, og ikke nok med det så skal disse krav også være implementeret i praksis i alle kroge af det tyrkiske samfund det mener jeg nu også, Tyrkiet er godt på vej til. Omvendt mener jeg dog ikke, at Tyrkiet skal lade sig presse ind i et uvilligt EU.

18 Skal TYRKIET med i EU? Her er nogle af de mange argumenter, der har været fremme i debatten både for og imod tyrkisk optagelse i EU. IMOD Tyrkiet er ikke en del af Europa Tyrkiet ligger med undtagelse af Istanbul ikke på det europæiske kontinent, men hovedsageligt i Asien. Hvis EU begynder at optage lande, der ikke ligger i Europa, hvilke kriterier skal der så bruges for at nægte et land medlemskab? FOR Tyrkiet er et europæisk land Tyrkiet er et europæisk land, som hører hjemme i EU. F.eks. bruger Tyrkiet det latinske alfabet i modsætning til andre muslimske lande, og landets historie underbygger dets europæiskhed. Tyrkiet er allerede i dag medlem af en stribe Europæiske organisationer lige fra NATO til Europarådet. Desuden har EU allerede lovet, at Tyrkiet kan blive medlem en dag. FOR Tyrkiet et demokratisk forbillede for muslimske lande Tyrkiet er i dag et demokratisk land med frie valg. Tyrkiet kan blive en vigtig model for, hvordan et overvejende muslimsk land accepterer demokratiets regler og principper om retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne. IMOD Tyrkiet er et udemokratisk land Tyrkiet har en lang tradition for militærkup. Regeringer sidder kun så længe, de fører en politik, som militæret kan tolerere. Formelt er Tyrkiet et sekulariseret samfund, hvor politik og religion ikke blandes sammen. Men under overfladen er landet islamisk og udemokratisk. IMOD Sikkerhedspolitisk er det risikabelt at optage Tyrkiet Det vil svække EU s sikkerhedspolitik, hvis Tyrkiet bliver optaget i EU. Tyrkiet kæmper fortsat med interne problemer med kurderne, og Tyrkiets naboer er ustabile. Hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, får EU ydre grænser til Irak, Iran og Syrien. FOR Tyrkiet er en vigtig sikkerhedspolitisk alliancepartner for Europa Optagelsen af Tyrkiet vil styrke EU s udenrigspolitiske vægt i vigtige regioner som Kaukasus og Mellemøsten. Med Tyrkiets optagelse vil den militære del af EU s forsvarsdimension få et tiltrængt løft, når det gælder varetagelse af krisestyring i andre lande. I dag mangler EU militært udstyr til at løfte opgaverne. Tyrkiet har NATO s næststørste hær. FOR Menneskerettighederne styrkes pga. EU s krav Ytringsfriheden og minoriteternes rettigheder er blevet styrket som følge af EU s krav. Det tyrkiske parlament har gennemført en del reformer, som har forbedret kurdernes forhold. Det er f.eks. blevet tilladt at undervise på kurdisk. Tidligere forbudte kurdiske aviser kan nu købes på gaden, ligesom der i det små er begyndt at blive sendt kurdiske programmer i radio og på tv. IMOD Tyrkiet fortsætter med at krænke menneskerettighederne Tyrkiet har på trods af reformer stadig problemer med overholdelse af menneskerettighederne. Militæret har stadig stor indflydelse på det politiske liv. Tyrkiet har stadig ikke optimale forhold for mediernes ytringsfrihed, forsamlingsfrihed samt retspraksis, og der foregår stadigvæk tortur i tyrkiske fængsler. IMOD Tyrkiets økonomiske situation diskvalificerer det til medlemskab af EU Tyrkiet havde i 2004 en inflation på 9,4% pct., hvilket er højere end i de nye EU-lande fra central- og Østeuropa. BNP pr. indbygger er ca. 1 / 2 af i Danmark, og ca. 20% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Tyrkiet er simpelthen for økonomisk tilbagestående til EU-medlemskab. FOR Tyrkiets økonomi er på vej fremad Det går fremad for den tyrkiske økonomi. Det skyldes bl.a. udsigten til EU-medlemskab og de økonomiske reformer, som EU har krævet. Tyrkiet har oplevet en enorm vækst. I 2004 nåede væksten op på 8,9%, hvilket var den højeste vækstrate i Europa. I 2004 udgjorde den gennemsnitlige tyrkers købekraft ca Dollars om året, hvilket er højere end den gennemsnitlige rumæners købekraft. Rumænien står foran optagelse i EU i 2007.

19 19 IMOD Tyrkiet bliver alt for dominerende i EU Tyrkiet vil med sine 70 millioner indbyggere dominere arbejdet i EU s institutioner. På grund af sit befolkningstal vil Tyrkiet få en betydelig indflydelse i EU og måske ligefrem komme til at dominere samarbejdet. ARGUMENTSAMLING FOR Tyrkiet vil blive et land blandt mange i EU Når Tyrkiet bliver optaget, vil Tyrkiet bare blive et blandt måske 28 lande i EU. Det bliver dermed svært for alle lande uanset størrelse at dominere EU. Desuden gælder princippet om et land en kommissær, så Tyrkiet får ikke større indflydelse i EU-Kommissionen end Danmark. FOR EU er et politisk projekt religion skal ikke afgøre optagelse EU er et politisk projekt. I det omfang den tyrkiske stat og de tyrkiske borgere overholder spillereglerne i form af Københavns-kriterierne om menneskerettigheder, retsstat og fri markedsøkonomi, kan de være med. Desuden har religion og politik været adskilt siden Tyrkiets»fader«, Atatürk, i 1920 erne gjorde landet til et sekulært samfund. IMOD Et muslimsk Tyrkiet kan aldrig blive medlem af et kristent EU Tyrkiet bør ikke blive medlem af EU, fordi det er et muslimsk land. Religionen spiller en meget stor rolle i det tyrkiske samfund. Når militærets indflydelse falder pga. EU s krav, vil islamiske kræfter i Tyrkiet få frit spil. Demokrati og menneskerettigheder bygger på et fundament, der er fremmed for f.eks. islamisk kultur. IMOD Tyrkerne vil strømme ind, hvis Tyrkiet optages i EU Tyrkisk medlemskab af EU vil medføre en mærkbar stigning i indvandringen af tyrkere til europæiske lande, en indvandring som vil forstærke de integrationsproblemer, som de europæiske lande allerede kæmper med. En meningsmåling lavet af Gallup i 2004 viser, at en fjerdedel af tyrkerne overvejer at søge arbejde i et EU-land, hvis Tyrkiet opnår medlemskab. FOR Ingen anden EU-udvidelse har medført masseindvandring Den økonomiske vækst og velstandsstigning, som følger af EU-medlemskab, vil give tyrkerne et større incitament til at blive i Tyrkiet. Erfaringer fra tidligere udvidelser af EU har vist, at truslen om øget indvandring har overgået virkeligheden. Efter udvidelsen med de relativt fattige Østeuropæiske lande i 2004 er der flere danskere, der er rejst til Østeuropa end den anden vej. FOR Tyrkisk medlemskab vil gavne EU-landenes økonomi Udgifterne ved en udvidelse med Tyrkiet er temmelig små i forhold til EU-landenes samlede økonomier. Den øgede handel med Tyrkiet vil føre til øget velstand såvel i Tyrkiet som i de nuværende EU-lande. Landbrugsstøtten vil se anderledes ud i 2015 eller 2020, hvor Tyrkiet tidligst kan regne med optagelse. IMOD Militæret er meget magtfuldt i Tyrkiet Militæret har siden oprettelsen af den tyrkiske republik i 1923 spillet en central rolle for regeringsførelsen i landet. Gennem det Nationale Sikkerhedsråd har militæret overvåget den tyrkiske regerings politik. Tre gange siden 1960, sidst i 1980, har militæret gennemført militærkup, hvor den siddende regering er blevet frataget magten. IMOD Det vil være dyrt for EU at optage Tyrkiet Tyrkiet er et fattigt land, som vil være berettiget til en stor del af EU s regionalstøtte, hvis landet bliver optaget. Derudover er landbruget en stor sektor i Tyrkiet, så Tyrkiet vil også være berettiget til meget landbrugsstøtte. FOR EU s krav til medlemskab betyder, at militærets rolle i Tyrkiet mindskes Militæret, har fået begrænset sin magt som følge af EU s krav til Tyrkiet. Det tyrkiske parlament gennemførte i 2003 en reformpakke, som væsentligt nedjusterede militærets indflydelse i det tyrkiske samfund. F.eks. har det Nationale Sikkerhedsråd fået mindre magt.

20 ESSAY-KONKURRENCE EUogTyrkiet.dk Hvad synes du om, at Tyrkiet bliver medlem af EU, og hvorfor? EUogTYRKIET.dk er en essay-konkurrence for unge til og med 25 år. Vi vil gerne høre din mening om Tyrkiets optagelse i EU. Synes du, at Tyrkiet skal være medlem af EU, når landet lever op til EU s kriterier for medlemskab? Hvad vil det betyde for EU at lukke Tyrkiet ind? Hvilke fordele og ulemper synes du, der er ved tyrkisk medlemskab af EU? NYTTIGE INTERNET ADRESSER Europa-Kommissionens hjemmeside om udvidelsen: Folketingets EU-oplysning: Følg med i EU-nyhederne på DR: Den tyrkiske regerings hjemmeside om EU (klik på English i venstre hjørne): Europabevægelsens hjemmeside: Europæisk Ungdoms hjemmeside: Et dansk netværk for Tyrkiets optagelse i EU TRiEU.dk: Det amerikanske tidsskrift The Economist om Tyrkiet: En bedømmelseskomité vil udvælge vinder-essayene. Medlemmerne af bedømmelseskomitéen er: Medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen (S), medlem af Folketingets Europaudvalg Morten Messerschmidt (DF), formand for Den Danske Europabevægelse Erik Boel, gymnasielærer John Pedersen, Odense Katedralskole og redaktørerne fra Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Dagbladet / Frederiksborg Amtsavis og JP Århus. Vinderne Vinderne vil blive inviteret til København i januar måned 2006 og kåres på Christiansborg af medlemmer af bedømmelseskomitéen. Herefter vil der være frokost med Dan Jørgensen og Morten Messerschmidt på Christiansborg. Den nationale vinder vil gå videre til en europæisk finale, hvor der er mulighed for at vinde computerudstyr og et ophold på AEGEE Summer University i sommeren 2006, hvor der både vil være sprogundervisning og undervisning om emner relateret til EU. AEGEE er en europæisk studenterorganisation med 260 afdelinger i 42 lande. Se mere om den europæiske essaykonkurrence: Du skal senest sende dit bidrag, så vi har det den 15. december Kriterier Din besvarelse må fylde mellem 1000 og 2000 ord. Udover det er det frit for dig, hvordan du vil besvare de overordnede spørgsmål. Essayet kan antage mange former. Du kan f.eks. vælge at skrive en kronik, et brev til din tyrkiske fætter, en science-fiction novelle eller noget helt fjerde. Udvælgelse Der vil blive kåret en national vinder. Derudover vil der i Jylland, på Sjælland og på Fyn blive kåret fire regionale vindere i de områder, som vores fire samarbejdsaviser dækker (JP Århus, DADBLADET / Frederiksborg Amts Avis Jydske Vestkysten, og Fyens Stiftstidende). Se nærmere på Du kan sende dit bidrag pr. post eller til: Den Danske Europabevægelse Bremerholm København K Konkurrencen er arrangeret af Europabevægelsen i samarbejde med Europæisk Ungdom, Den Internationale Europabevægelse, Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, JP Århus og DADBLADET / Frederiksborg Amts Avis. Konkurrencen gennemføres med støtte fra Europa-Kommissionen og Europa-nævnet. Læs mere om konkurrencen på adressen:

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen

Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Nynne Bjerre Christensen i RÆSON: Tyrkiet har stadig langt igen Virkeligheden i den kurdiske del af Tyrkiet styrker ikke troen på, at Tyrkiet foreløbigt kan leve op til det europæiske værdisæt. Store dele

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker Farmaceutejerskab af apoteker er ikke blot et dansk fænomen. Knap 60 procent af EU-borgerne

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent

Venlig hilsen Bruno Langdahl, EU-konsulent Sæt fokus på EU! Kære underviser EU ændrer sig grundlæggende i disse år. Den 1. maj 2004 blev unionen udvidet med 10 nye lande fra central- og østeuropa. De fleste lande er betydeligt fattigere og har

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere