Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan /245. By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245. Mål og midler...6/245. Bystruktur...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan /245 By og Erhverv...2/245 Ishøj By...4/245 Mål og midler...6/245 Bystruktur...8/245 Det stationsnære område...9/245 Strategisk byudvikling...12/245 Udviklingsområder...13/245 Pladser og forbindelser...16/245 Kunstaksen...18/245 Stiforbindelse til det store erhvervsområde...19/245 Rådhuspladsen...20/245 Stationsforpladsen...21/245 Byens tilbud...23/245 Boligudvikling...24/245 Vejleåparken...26/245 Områdefornyelse...27/245 Detailhandel...29/245 Mål og midler...31/245 Detailhandelsstruktur...32/245 Ishøj Bycenter...34/245 Lokalcentre og enkeltstående butikker...36/245 Bydelscenter...38/245 i

2 Indholdsfortegnelse Detailhandlen i et regionalt perspektiv...39/245 Retningslinjer Detailhandel...40/245 Erhverv...42/245 Mål og midler...44/245 Erhvervsudvikling...45/245 Det lille erhvervsområde...46/245 Det store erhvervsområde...47/245 Erhvervssamarbejde Vestegnen...49/245 Erhvervstrafik...51/245 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...52/245 Landsbyer...54/245 Mål og midler...56/245 Ishøj Landsby...57/245 Offentlige funktioner...58/245 Helhedsplan for Ishøj Landsby...59/245 En grønnere landsby...60/245 Tranegilde...62/245 Offentlige og kulturelle funktioner...63/245 Torslunde...65/245 Vand og Land...68/245 Mål og midler...70/245 Den grønne struktur...72/245 Retningslinje Den grønne struktur...74/245 Strandparken...75/245 Ishøj Havn...77/245 Strandenge og volde...78/245 Det kystnære område...79/245 Retningslinjer Det kystnære område...80/245 Herregårdslandskabet...83/245 Rammer...85/245 Det kulturelle fritidslandskab...86/245 Kolonihaverne...88/245 Retningslinjer Kolonihaverne...89/245 Det nordlige landområde...91/245 ii

3 Indholdsfortegnelse Rammer Natur...93/245 Beskyttelsesområder i det åbne land...94/245 Landskabelige interesser...96/245 Geologiske interesser...98/245 Kulturhistoriske interesser...99/245 Biologiske interesser...102/245 Lavbundsarealer...104/245 Retningslinjer Beskyttelsesområder...105/245 Regionale og lokale friluftsområder...107/245 Den indre grønne kile, kysten og kystkiler i Ishøj...109/245 Den ydre grønne kile og ydre grønne ring i Ishøj...110/245 Lokale bynære friluftsområder...112/245 Retningslinjer Regionale og lokale friluftsområder...113/245 Friluftsanlæg...114/245 Friluftsanlæg i Ishøj Kommune...116/245 Støjende friluftsanlæg...118/245 Retningslinjer Friluftsanlæg...119/245 Landbrug...122/245 Landbrugsområder i Ishøj Kommune...123/245 Retningslinjer Landbrug...124/245 Skovrejsning...125/245 Skovrejsningsområder i Ishøj Kommune...126/245 Retningslinjer Skovrejsning...128/245 Rekreative stier...129/245 Overordnede regionale rekreative stier i Ishøj...131/245 Øvrige regionale rekreative stier i Ishøj...132/245 Sikre trafikskæringer i Ishøj...133/245 Retningslinjer Rekreative stier...134/245 Vand...135/245 Trafik og Miljø...136/245 Trafik...137/245 Mål og midler...138/245 Vejnet...141/245 Trafikstier...143/245 Retningslinjer Trafikstier...145/245 Parkering...146/245 Kollektiv trafik...147/245 iii

4 Indholdsfortegnelse Letbane...150/245 Trafiksikkerhed...152/245 Trafikmiljø...153/245 Trafikprojekter...154/245 Modulvogntog...155/245 Stationsforpladsen...156/245 Trafikforsøg på Vejlebrovej...157/245 Nedsættelse af hastigheden på Ishøj Stationsvej...158/245 Krydsudvidelse på Ishøj Stationsvej...159/245 Udvidelse af motorvejsbroen...160/245 Miljø...161/245 Mål og midler...162/245 Agenda /245 Bæredygtighedsindikatorer...165/245 Uddannelse af miljøformidlere...166/245 Klima...167/245 Miljøvidenparken...169/245 VVM pligtige anlæg...170/245 Tekniske anlæg...171/245 Vindmøller...172/245 Hensyn til radiokædeforbindelser...173/245 Affaldsanlæg...174/245 Forurenet og ren jord...175/245 Ishøj Varmeværk...177/245 Retningslinjer Tekniske anlæg...178/245 Støj...180/245 Støj fra veje...182/245 Støj fra jernbaner...183/245 iv

5 Indholdsfortegnelse Støjende fritidsanlæg...184/245 Støj fra virksomheder...185/245 Retningslinjer Støj...186/245 Miljøvurdering...187/245 Resumé af miljøvurdering...189/245 Overordnet miljøvurdering...191/245 Miljøvurdering af hovedstrukturen...192/245 Miljøvurdering af rammer...199/245 Om Ishøj...204/245 Ishøj den grønne port...206/245 Ishøj en del af Fingerbyen...207/245 Ishøj i tal...209/245 Samarbejde med andre kommuner...210/245 Vestegnssamarbejdet...211/245 Ringbyen...212/245 Intentionspapir Dialogprojekt Ringbyen...214/245 Offentlig service...218/245 Sundhed...219/245 Børn...220/245 Unge...221/245 Ældre...222/245 Handicappede...224/245 Kulturtilbud...226/245 ARKEN Museum for Moderne Kunst...227/245 v

6 Indholdsfortegnelse Bibliotek...229/245 Bredekærgård...230/245 Ishøj Dyrepark...231/245 Ishøj Golf Center...232/245 Ishøj Idræts & Fritidscenter...233/245 Ishøj Kultur Café...234/245 Ishøj Motor Center...235/245 Ishøj Musik og Billedskole...236/245 Ishøj Strand Vandrehjem...237/245 Ishøj Svømmehal...238/245 Ishøj Teater...239/245 Ishøj Naturcenter...240/245 Thorsbro Vandværk...241/245 Skoler og Institutioner...242/245 Daginstitutioner...244/245 Skole og uddannelse...245/245 vi

7 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/245

8 By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over etagemeter. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 2/245

9 3/245

10 Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka af kommunens godt borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 4/245

11 5/245

12 Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen, og især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset, Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til Arken Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejde en arkitekturpolitik Udarbejde områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet plan for hele Ishøj by, der tager et helhedsperspektiv Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

13 7/245

14 Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen, samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 8/245

15 Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgivning Fingerplan 2007 I det stationsnære område er der desuden det stationsnære kerneområde, som har et udgangspunkt i et principielt cirkelslag på 600 meter fra stationen. Det er endvidere muligt at foretage en amøbeafgrænsning af kerneområdet. Amøbeafgrænsningen er en afgrænsning der tager udgangspunkt i en gangafstand på 600 meter fra stationen og hvor der foretages en vurderer af de enkelte områder i forhold til deres attraktion i forhold til stationsnærhed. Amøbeafgrænsningen giver mulighed for at placere kontorerhverv på over etagemeter. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er afgrænset som en amøbe for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhæng mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Amøbeafgrænsningen er foretaget ud fra en vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri. De er derfor ikke inddraget i afgrænsningen, selvom de ligger tættere på stationen end 600 meters gangafstand. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Amøbeafgrænsningen inkluderer to områder, der ligger lige uden for en gangafstand på 600 meter, Det lille erhvervsområde og Ishøj Idræts og Fritidscenter. 9/245

16 Det lille erhvervsområde er taget med i amøbeafgrænsningen for at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Parkeringen for Det lille erhvervsområde er sat til højest én parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri for at sikre, at flere vil benytte den offentlige transport. Ishøj Idræts og Fritidscenter er ligeledes inkluderet i amøbeafgrænsningen. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser, som alle ligger inden for en gangafstand på 600 meter fra stationen. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Fra stationen er der en direkte stiforbindelse til Ishøj Idræts og Fritidscenter. Idrætscentret betjenes ligeledes af en af kommunens servicebusser. Parkeringen for Ishøj Idræts og Fritidscenter er sat til højest én parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret på ruten for den fremtidige letbane langs Ring 3. Idrætscentret vil, med realiseringen af letbanen og de nye stationer være placeret i det stationsnære kerneområde. Det er byrådets ønske, at der etableres bycykler, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet Arken, Ishøj Dyrepark og havnen. 10/245

17 11/245

18 Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk /245

19 Udviklingsområder Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden den 2. del af planperioden samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn 13/245

20 1.A Ishøj Bycenter stationsforpladsen 1.B Ishøj Bycenter Kirkegrunden 1.C Havnen udvidelse 1.D Tranegilde 1.E Ellekilde 1.F Torslunde Torslundevej 79 1.G Ved Gadekæret 2.A 14/245

21 Ishøj Centrum 2.B Ishøj Bycenter Centerparken 2.C Vejleåparken 2.D Tranebærhaven 2.E Vildtbanegård 3.A Ishøj Landsby 3.B Udvidelse af det store erhvervsområde 3.C Urban lystbådehavn 15/245

22 Pladser og forbindelser Ishøj By har mange grønne områder som forbindes af et stisystem for gående og cyklende. Den differentierede vej og stistruktur i kommunen betyder, at fodgængere og cyklister befinder sig i et andet forløb end bilisterne. Dette skaber en øget trafiksikkerhed, men samtidig kan stierne i nogle perioder opleves som øde og utrygge. Den fremtidige planlægning af stierne skal prioritere, at stierne opleves som trygge. Byens struktur med mange grønne områder giver god mulighed for ophold og udfoldelse. I dag er en af de største trusler mod sundheden, at vi ikke er aktive nok. I byerne har udformningen af de nære byområder og tilgængelighed for gående og cyklende stor betydning for vores fysiske aktivitet. Den fremtidige planlægning skal fortsat sikre let tilgængelighed og udfoldelsesmuligheder. Mange af stierne og de grønne områder fungerer godt, mens andre kan trænge til forskønnelse. Den differentierede vej og stistruktur fastholdes, hvorved det er sikkert og nemt for både børn og voksne at vælge cyklen frem for bilen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Ishøj Kommunes sundhedspolitik Stierne og pladserne skal også byde på oplevelser, som gør det spændende at opholde sig og færdes i byrummene. Bevægelse og leg skal blive en naturlig del af at bruge byens rum både for børn og voksne. Andre steder er det oplevelsen, der skal være central, enten ved udsmykning, beplantning eller oplevelser i form af butikker eller kunst. Det kan både være gennem udformningen, som for eksempel naturlige niveauforskelle, små forhindringer eller redskaber til udfoldelse der indgår naturligt som en del af pladsen eller stiforløbet. Dog under hensynstagen til tilgængelighed for handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner for Ishøj By vil pladser og forbindelser blive behandlet mere i dybden. 16/245

23 17/245

24 Kunstaksen Kunstaksen skal skabe forbindelse fra bycentret til ARKEN. Kunstmuseet ARKEN bidrager til at sætte Ishøj på landkortet. Museet tiltrækker mange turister og besøgende til Ishøj hele året. At have et moderne kunstmuseum skal kunne fornemmes andre steder i kommunen. Mange af de besøgende til ARKEN kommer fra stationen, og skal på vej til ARKEN igennem beboelsesområdet Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden. Forløbet skal være et attraktivt bindeled mellem Bycentret og ARKEN, der får de besøgende naturligt til at bevæge sig fra stationen til Arken, hvor kunsten er det bærende element. Dette kan blandt andet gøres ved at skabe et spændende stiforløb med artpoints steder på ruten med kunst så selve stiforløbet bliver en udstilling. ARKEN ønsker at deltage i udviklingen af Kunstaksen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Kunstaksen kan ligeledes bruges til at skabe bedre sammenhæng mellem stranden og byen. 18/245

25 Stiforbindelse til det store erhvervsområde Det store erhvervsområde er placeret i forlængelse af Ishøj By. I forbindelse med en planlagt renovering af broen over Køge Bugt Motorvejen skal der sikres stiforbindelse til erhvervsområdet. Herved bliver det nemmere og mere sikkert at færdes mellem byområdet og erhvervsområdet, for både kunder og ansatte. Læs mere om stiforbindelsen under trafikprojektet om udvidelse af motorvejsbroen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 19/245

26 Rådhuspladsen Indgangen til Rådhuset, som hver dag benyttes af mange borgere og besøgende, fremstår i dag som en parkeringsplads, hvor det er svært at orientere sig. Pladsen skal udformes til en egentlig Rådhusplads, som er lys og venlig, og byder velkommen til Rådhuset. Rådhuspladsens fremtidige funktion bliver en flot og imødekommende portal til Rådhuset. Omdannelsen af Rådhuspladsen vil ske i forbindelse med en omlægning af trafikken til og fra Ishøj Bycenter. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 20/245

27 Stationsforpladsen Stationsforpladsen og Vejlebrovej er et område hvor det er svært at orientere sig og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i og omkring området. Busholdepladsen er nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, Vejlebrovej gennemskærer området, og gående og cyklister er henvist til at bevæge sig i forskellige niveauer. En omdannelse af pladsen muliggør nybyggeri. Nyt byggeri kan være med til at skabe nye funktioner og nye byrum, som kan understøtte at området bliver et bindeled fra stationen til de omkringliggende bydele, herunder Ishøj Centrum hvor der i disse år sker et gennemgribende områdeløft. Samtidig skal pladsomdannelsen sikre en bedre og mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken, samtidig med, at det er nemt at komme til og fra stationen både i bil, på cykel og som gående. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. I forbindelse med omdannelsen reserveres der et tracé til en letbane en moderne sporvogn fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby. Den økonomiske forudsætningen for en omlægning af pladsen er, at en del af pladsen frasælges. Læs mere om stationsforpladsen under trafikprojektet for stationsforpladsen. 21/245

28 22/245

29 Byens tilbud Ishøj har et stort udbud af tilbud, lige fra kunstmuseum, musikskole, teater, bibliotek og biograf over forskellige idrætstilbud og faciliteter såsom svømmehal, motionscenter, idrætscenter, fodboldbaner og motorcenter til vandrehjem, campingplads og dyrepark. Mange af faciliteterne er placeret i Ishøj By, mens nogle er placeret i landområderne. Der findes endvidere nyttehaver i området ved Store Vejleå mellem Vejlebrovej og S banen. Nyttehaverne blev etableret efter stor efterspørgsel fra borgerne. Mange borgere i Ishøj By bor i etageboliger, og nyttehaverne er en god mulighed for adgang til en have. Nyttehaverne er eftertragtede og administreres af kommunen. Det er vigtigt, at fastholde det brede udbud i Ishøj By samtidig med, at der fortsat sikres let adgang til kommunens andre tilbud. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 23/245

30 Boligudvikling Ishøj By er en forholdsvis ung by, der er bygget op omkring stationen. Størstedelen af byen ligger stationsnært, hvilket giver attraktive lokaliseringsmuligheder og dermed gode muligheder for udvikling både for erhverv, institutioner og boliger. En udvidelse af boligmassen i Ishøj by vil fremtidssikre udviklingen og være med til at fastholde Ishøj By som kundepunktsstation og sikre et grundlag for en eventuel fremtidig placering af en letbane. En lokalisering tæt på en station giver større mobilitet, mindsker privatbilismen og er med til at tiltrække rejsende og besøgende. I Ishøj skal vi være med til at understøtte denne udvikling. Ishøj Bys struktur med mange områder med etageejendomme og åbne friarealer rummer fortsat mulighed for fortætning. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Det skal være attraktivt at bosætte sig i Ishøj. En fortætning skal ske med respekt for den eksisterende by, den historiske udvikling, de arkitektoniske kvaliteter og beboernes brug af nærområderne og byen generelt. En fortætning vil øge beboergrundlaget, og dermed være med til at understøtte eksisterende tilbud og tiltrække nye. Nyt byggeri kan være med til at udfylde åbne huller, og dermed både skabe sammenhæng i den eksisterende bebyggelse og give mulighed for nye byrum. Endvidere er der flere steder mulighed for en udvidelse af eksisterende byggeri med tagboliger. De ekstra etagemeter kan ligeledes give mulighed for sammenlægning af hybler og mindre boliger, hvormed der kan etableres attraktive tidssvarende ungdoms eller familieboliger. Udviklingen af boligerne og kvartererne skal have et helhedsorienteret perspektiv, hvor de enkelte udviklingsområder skal tilpasses en overordnet vision for byområdet. Ishøj By skal udvikle sig til at have tidssvarende og attraktive boliger og spændende uderum. Der skal skabes tydelige lokale kvarterer hvor overgangene mellem kvartererne både skal indikere lokal identitet samtidig med at der skabes en helhed med de omkringliggende kvarterer. Hvordan fortætningen mere specifikt kan ske, vil være et tema i de kommende områdeplaner for Ishøj By. Andre temaer, der kunne være relevante at belyse yderligere i områdeplaner, vil være overgange mellem de forskellige kvarterer, bymiljøer, adgang til grønne områder og stranden. Etageboligområder Der er i flere af etageboligområderne igangsat renovering og etablering af flere boliger. Samtidig kan der i de fleste af etageboligområderne indpasses nye boliger, som vil understøtte 24/245

31 det eksisterende byggeri. Nedenfor er en beskrivelse af de boligområder der er potentielle for omdannelse. A Vildtbanegård B Centerparken C Gadekæret D Ishøj Centrum E Tranebærhaven F Kirkegrunden 25/245

32 Vejleåparken Vejleåparken, der er et godt eksemple på fortætning, er i slutfasen af en af de mest omfattende renoveringer af socialt boligbyggeri i Danmark. Renoveringen har allerede vist resultater med hensyn til byrådets målsætning om at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Renoveringen har medført, at lejlighederne er blevet mere tidssvarende med nye badeværelser, nye vinduer og forbedret isolering. Den fysiske fremtoning og forbedring af kvarterets uderum har givet bebyggelsen et arkitektonisk løft. Ved renoveringen af Vejleåparken, er der fundet plads til opførelse af nye familieboliger og ungdomsboliger, indrettet gode familieboliger ved etablering af tagboliger, samt skabt gode to rumsboliger ved sammenlægning af små utidssvarende hybler. Boligerne er indpasset i den eksisterende struktur samtidig med, at de har tilføjet nye byrum og skabt sammenhænge mellem det allerede eksisterende byggeri. Der er stadig mulighed for yderligere indpasning af boliger i bebyggelsen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Sideløbende med den fysiske renovering af Vejleåparken er der endvidere igangsat flere projekter af social karakter. 26/245

33 Områdefornyelse I boligbebyggelsen Ishøj Centrum er kommunen i samarbejde med beboerne i gang med en omfattende områdefornyelse. Hovedformålet med fornyelsen er at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde, som gør det endnu mere tiltrækkende at bo og opholde sig i området. Områdefornyelsen omfatter renovering og forskønnelse af uderum, stier og parkeringsarealer. Ishøj Centrum har en central placering i byområdet, grænsende op til stationen og Ishøj Bycenter på den ene side, og på den anden side med kort afstand til strandparken og ARKEN. Der skal etableres en god forbindelse og indbydende adgang til Stationen og Ishøj Bycenter. Ishøj Centrums placering betyder, at området bliver en del af den planlagte "kunstakse", der skal føre besøgende fra stationen til ARKEN. Som en del af områdefornyelsen er der planlagt en forskønnelse af den centrale plads kaldet "Klydens Plads". Pladsen ligger på kunstaksen, og kobler således de to projekter sammen. Den nye pladsdannelse skal skabe mulighederne for et fælles samlingssted for beboerne. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 27/245

34 28/245

35 Detailhandel Detailhandel er defineret som salg af varer til forbrugere og er opdelt på udvalgsvarer og dagligvarer. Den primære del af kommunens detailhandel er koncentreret i Ishøj Bycenter. Derudover er der detailhandel i det store og det lille erhvervsområde, i tre lokalcentre samt enkeltstående butikker, der har til formål at yde en god lokal forsyning. Der er ikke udlagt nogen aflastningsområder i Ishøj Kommune. I dag findes der lokalcentre i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og i Vejleåparken. Derudover er der enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Der er ingen dagligvareforsyning i landsbyerne, men dagligvarebutikkerne i byområdet forsyner borgerne i landsbyerne. Der er desuden planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og ved Ishøj Strandvej. Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere, som i dag, lægger den største del af deres indkøb i kommunen både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer. For at opnå dette, vil byrådet styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer. Samtidig skal den decentrale forsyning af lokalområderne opretholdes, og der skal arbejdes for, at lokalcentrene samt de enkeltstående butikker fortsat er attraktive for forbrugerne. For yderligere at forbedre den lokale forsyning har byrådet et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. En styrkelse af Ishøj Bycenter vil ikke begrænse detailhandlens muligheder i den øvrige del af kommunen, da den øvrige centerstruktur udfylder en anden funktion herunder at forsyne lokalområderne med dagligvarer og udvalgsvarer. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 11 a nr. 3 og 5 c, stk. 1 nr Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Videre læsning Detailhandelsanalyse for Ishøj.pdf (539.9 KB) Byrådet vil arbejde for at sikre, at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer eller møbler, placeres så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde. På den måde vil butikkerne opnå en synergieffekt og skabe større kundegrundlag. En detailhandelsanalyse for kommunen peger på, at det store erhvervsområde kan bære, at der kommer flere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Byrådet er positive overfor en sådan udvidelse, hvis der opstår et behov for og efterspørgsel af dette. Ifølge landsplandirektivet må butiksstørrelserne i bymidter og bydelscentre maksimalt have et bruttoetageareal på m² for dagligvarebutikker og maksimalt have et bruttoetageareal på 29/245

36 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. Bydelscentre må maksimalt have et bruttoetageareal til detailhandel på m². Lokalcentrene må maksimalt være m², og den største butik i et lokalcenter må ikke være over m². Enkeltstående butikker må maksimalt være m², og som udgangspunkt skal enkeltstående butikker placeres med en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 30/245

37 Mål og midler Mål for detailhandlen At kommunens borgere fortsat lægger den største del af deres indkøb både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen Fastholde et attraktivt udbud af detailhandel i kommunen Styrke den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen Midler til at nå målene Styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvare og udvalgsvarer Opretholde den decentrale forsyning af lokalområderne Øge lokalcentre og de enkeltstående butikkers attraktivitet gennem en forbedring af adgangs samt parkeringsforhold Udlægge et nye bydelscenter i det lille erhvervsområde Placere butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde Undersøge hvorledes kommunen kan medvirke til at øge attraktiviteten af detailhandlen i bymidten, lokalcentrene samt erhvervsområderne Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

38 Detailhandelsstruktur Primo 2009 er der i Ishøj registreret 63 detailhandelsbutikker, hvoraf godt 57% er udvalgsvarebutikker. Butikkerne har et samlet bruttoareal på m² og havde i 2008 en omsætning på knap 1,8 milliarder kr. inklusiv moms. Godt halvdelen af kommunens butikker findes i Ishøj Bycenter. I Ishøj Bycenter er 32 butikker registreret, hvoraf de 24 er udvalgsvarebutikker. Dette svarer til knapt 70% af kommunens udvalgsvarebutikker. I det lille erhvervsområde findes én dagligvarebutik samt tre bilforhandlere og i det store erhvervsområde findes 11 større butikker med udvalgsvarer. I Ishøj i øvrigt findes primært dagligvarebutikker, der har til formål at forsyne lokalområderne. Der er planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Dagligvareforbruget ventes at stige med omkring 4% i perioden 2008 til Udvalgsvareforbruget ventes at stige ca. 18% i samme periode. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgrundlag Planlovens 11 b, stk. 1 nr. 6. Det store erhvervsområde er det eneste sted i kommunen, hvor der må udlægges nye arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommunen fastlægger i det enkelte tilfælde den maksimale butiksstørrelse for denne type butikker. Nedenfor ses en oversigt over kommunens detailhandel. For hvert område er bestemt klassificering, herudover er der oplyst det nuværende bruttoetageareal samt angivet det maksimale bruttoetageareal for områderne, som der kan etableres. Navn Klassificering Bruttoetageareal pr Maksimalt bruttoetageareal til detailhandel Ishøj Bycenter Bymidte m² m² Bydelscentret i det lille Bydelscenter m² erhvervsområde Ishøj Centrum Lokalcenter m² Vejleåparken Lokalcenter m² Vildtbanegård Lokalcenter m² Gadekæret Enkeltstående butik m² Lidl i det lille erhvervsområde Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej Enkeltstående butik Enkeltstående butik m² m² m² m² 32/245

39 Fremtidig butik ved Industribuen Enkeltstående butik 33/245

40 Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter har kommunens største koncentration af detailhandel og har status som bymidte. Den hidtidige bymidteafgrænsning fastholdes. Centret gennemgik i 2004 en betydelig renovering og udvidelse. Cirka mennesker har i dag deres daglige gang i centret. To af centrets styrker er, at Bilka varehus er en integreret del af centret samt at centret er direkte forbundet med stationen. Godt halvdelen af kommunens butikker er placeret i Ishøj Bycenter fordelt på et samlet bruttoareal på ca m² og havde en omsætning på godt 1,0 mia. kr. i Dette svarer til knap 60% af den samlede omsætning i kommunen. Ishøj Bycenter har et attraktivt udbud med mange gode butikker og servicefunktioner. Udover detailhandelsbutikker findes der i centret en lang række andre funktioner som fx rådhus, bibliotek, bespisning, banker, klinikker og turistkontor. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Hvis ønsket og behovet senere opstår for udvidelse af Ishøj Bycenter, er byrådet positive overfor dette. Ved en udvidelse bør der fokuseres på at øge centrets detailhandelsmæssige tyngde især indenfor beklædning og andre udvalgsvarer. I forbindelse med en omdannelse af stationsforpladsen skal der tænkes på, hvordan denne omdannelse på bedste vis kan styrke Ishøj Bycenter samtidig med, at stationsforpladsen skal fungere som en sammenbinding af Ishøj Centrum og bycentret. Skal der placeres detailhandel på stationsforpladsen, er det vigtigt, at der etableres et detailhandelsudbud der i sin karakter og sammensætning adskiller sig fa udbuddet i Ishøj Bycenter. Tilgængeligheden og adgangen til Ishøj Bycenter er god, både med bil, som cyklende og gående. Bycentret er placeret tæt ved nogle af kommunens større veje, ligesom det er forbundet til det veludbyggede stinet. Og en helt afgørende faktor for tilgængeligheden er, at bycentret er bygget sammen med stationen som ligger i forbindelse til busholdepladsen. 34/245

41 35/245

42 Lokalcentre og enkeltstående butikker Udenfor bymidten Ishøj Bycenter er der i Ishøj By placeret tre lokalcentre, hvor der primært er dagligvarebutikker. Disse ligger i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og Vejleåparken. Der er enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Det vurderes, at oplandet til dagligvarebutikkerne i lokalcentrene og til de enkeltstående butikker i øvrigt, i høj grad udgøres af husstandene i butikkernes nærområder. Både lokalcentrene og de enkeltstående butikker er alle tilgængelige for både bil og cykeltrafik samt for gående. Der er desuden planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Det er vigtigt at bevare en detailhandelsstruktur i kommunen, der muliggør en forsyning af de enkelte lokalområder, og byrådet vil derfor så vidt muligt arbejde på, at lokalcentrene og de enkeltstående butikker fortsat vil være attraktive for forbrugerne. Dette kunne være gennem en forbedring af adgangsforholdene for både bilister, cyklister og gående, samt ved en forbedring af parkeringsforholdene for både bilister og cyklister. Det skal undersøges, hvorledes man på anden vis kan øge lokalcentrene og de enkeltstående butikkers attraktivitet. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lokalcentrene er placeret med en vis afstand over hele byområdet, hvilket bevirker, at der i hele byområdet er adgang til et lokalcenter inden for kort afstand. Byområdets sydvestlige del er dog dårligst betjent, da der syd for Ishøj Stationsvej og vest for Ishøj Boulevard kun findes én dagligvarebutik nemlig købmanden i Gadekæret. Gadekæret ændrer med nærværende kommuneplan status fra at være et lokalcenter til at være en enkeltstående butik. Rammen for butikken i Gadekæret ændres ikke. Ændringen til en enkeltstående butik er foretaget ud fra en vurdering af butikkens betjeningen af lokalområdet samt af parkerings og infrastrukturelle forhold. Placeringen giver ikke mange muligheder for yderligere butikker, samtidig med at det vil være problematisk at udvide betjeningsvejene og parkeringsforholdene. Hvis der på sigt er et ønske om og en efterspørgsel på yderligere detailhandel i området syd for Ishøj Stationsvej og vest for Ishøj Boulevard ud over butikken i Gadekæret, vil byrådet støtte op om, at der i området udlægges areal til et lokalcenter for en dagligvarebutik. 36/245

43 37/245

44 Bydelscenter Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. Det er byrådets ønske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for forbrugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på m², og kan derfor ikke udvides yderligere. Dog peger den detailhandelsanalyse, som kommunen har fået udført, på, at etablering af et bydelscenter i det lille erhvervsområde vil få negative omsætningsmæssige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Byrådets endelige stillingtagen og holdning til bydelscentret vil afvente eventuelle konklusioner fra kommuneplanens høringsperiode. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 38/245

45 Detailhandlen i et regionalt perspektiv Kommunerne i Vestegnssamarbejdet har i samarbejde gennemført en detailhandelsanalyse, der giver et bud på et regionalt afstemt arealudlæg, således at den regionale balance kommunerne imellem ikke forrykkes, og detailhandelen i kommunerne understøtter og ikke udkonkurrerer hinanden. Arealudlæggene til ny detailhandel i Ishøj Kommune kan derfor foretages med henvisning til regionale betragtninger og med målet om, at detailhandlen på Vestegnen som helhed skal styrkes. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Detailhandelsanalyse for Vestegnen.pdf (2.7 MB) 39/245

46 Retningslinjer Detailhandel I Ishøj Kommune er detailhandelsstrukturen defineret med én bymidte, ét bydelscenter, tre lokalcentre og ét område til særligt pladskrævende varegrupper. I bymidte og bydelscenter må butiksstørrelserne maksimalt have et bruttoetageareal på m² for dagligvarebutikker og maksimalt have et bruttoetageareal på m² for udvalgsvarebutikker. Et bydelscenter må maksimalt have et bruttoetageareal til detailhandel på m². For et lokalcenter er det maksimale bruttoetageareal til butikker m², hvor den maksimale butiksstørrelse er m². For enkeltstående butikker gælder, at det maksimale bruttoetageareal er m², og som udgangspunkt skal enkeltstående butikker placeres med en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 11 a nr. 3 og 5 c 5 e. Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet 40/245

47 41/245

48 Erhverv Erhvervsområderne og vilkårene for virksomhederne skal hele tiden følge med udviklingen, og være grundlaget for at tiltrække attraktive virksomheder til kommunen. At tiltrække nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft kræver en øget markedsføring af kommunens fortrin. Derfor er der igangsat en udarbejdelse af en branding og imagestrategi for Ishøj Kommune. For at gøre kommunen endnu mere attraktiv for såvel virksomheder og borgere, ønsker byrådet at styrke og udbygge samarbejdet til erhvervslivet, detailhandlen, uddannelsesinstitutionerne og kulturlivet. Endvidere ønsker byrådet at fremme iværksætterkulturen i kommunen i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I Ishøj Kommune er der to erhvervsområder. Det store erhvervsområde, der ligger mellem Køge Bugt Motorvejen og Vejleåvej og det lille erhvervsområde, som mellem Ishøj Strandvej og s banen. Derudover findes der en del detailhandel i Ishøj By Center samt enkelte lokalbutikker i lokalområderne. Udover dette er der et mål om at styrke Ishøj Havn med flere erhvervsfunktioner med maritim karakter. Erhvervsområdernes beliggenhed tæt på motorvejsystemet og jernbanen kombineret med nærheden til København City og Københavns Lufthavn i Kastrup er uanset forskellighederne ved områderne en af de fælles styrkepositioner. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Ishøj Kommunes erhvervspolitik Plan for forskønnelse af erhvervsområderne I begge erhvervsområder er der dannet en Virksomhedsforening og Ishøj Kommune har i 2006 udarbejdet en erhvervspolitik i samarbejde med virksomhedsforeningerne og uddannelsesinstitutionerne i Ishøj. Erhvervspolitikken viser, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde for at tiltrække nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Kommunen har endvidere i fællesskab med erhvervslivet udarbejdet en plan for forskønnelse af erhvervsområderne i forhold til beplantning og skiltning. Det er byrådets målsætning at få blødt op for de stramme planbestemmelser fra overordnede myndigheder. Som for eksempel den planbestemmelse der gør sig gældende for det store erhvervsområde, og som fastlægger, at det er begrænset hvor meget administrations og serviceerhverv der må placeres her, da området ikke er stationsnært. Byrådet er af den opfattelse, at fingerbyens håndflade og de indre byfingre bør betragtes som ét stationsnært område pga. den gode kollektive trafikbetjening. Byrådet vil arbejde for at inddrage det store erhvervsområde i den stationsnære afgrænsning. 42/245

49 43/245

50 Mål og midler Mål for erhvervsområdet En fortsat udvikling af erhvervsområderne At tiltrække nye velfungerende virksomheder At tiltrække kvalificeret arbejdskraft til kommunen At etablere velfungerende netværk mellem kommunen, erhvervslivet, detailhandlen, uddannelsesinstitutionerne og kulturelle foreninger og initiativer Sikre øget beskæftigelse for de unge i kommunen Midler til at nå målene Understøttelse af den igangværende forskønnelse af erhvervsområderne i forhold til skiltning og beplantning Sikre at trafikafviklingen i erhvervsområderne kan forløbe tilfredsstillende for områdernes brugere Samarbejde med virksomhedsforeningerne om løsninger på tilkørsels og parkeringsforhold Være nye virksomheder behjælpelig med at etablere sig i erhvervsområderne Støtte og rådgive eksisterende virksomheder i forbindelse med udvidelse eller ombygninger Deltage i udarbejdelse af analyse om det lille erhvervsområdes fremtidige anvendelse set i forhold til de særlige muligheder der er som følge af beliggenheden tæt på stationen. Hvis der tages initiativ deltage i udarbejdelse af analyse om det store erhvervsområdes udviklingsmuligheder Byrådet vil i samarbejde med virksomhederne se på trafikbetjening af Industriområdet og behovet for ombygning af Ishøj Strandvej Fremme iværksætterkulturen i kommunen Øget markedsføring herunder udarbejdelse af en branding og imagestrategi for kommunen Uddanne og opkvalificere arbejdskraften i kommunen Arbejde for at inddrage det store erhvervsområde i den stationsnære afgrænsning Inddrage det smalle område mellem Vejleåvej og banetracéet til erhvervsformål hvis nybygningsløsningen for København Ringstedbanen bliver en realitet Styrke Ishøj Havn med flere erhvervsfunktioner med maritim karakter Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

51 Erhvervsudvikling Virksomhedsforeningen i det lille erhvervsområde og kommunen overvejer at igangsætte en undersøgelse, der skal analysere betingelserne for områdets fremtid. Området ligger strategisk godt placeret i forhold til kollektiv trafikbetjening på grund af stationsnærheden og med god tilgængelighed med bil fra Ishøj Strandvej. Byrådet vil satse på en omlægning fra de traditionelle erhverv, der præger området, og i stedet få tiltrukket de mere service, salgs og administrationsprægede virksomheder. Man kunne også forestille sig, at der i dette område, kunne gøres en ekstra indsats for at styrke iværksættere og de kreative erhverv i kommunen. Kommunen vil arbejde for en placering af de mere traditionelle erhverv i det store erhvervsområde. Byrådet vil støtte op om initiativ til at igangsætte en lignende undersøgelse af det store erhvervsområde, således at den generelle erhvervsudvikling i kommunen kan ske i et helhedsorienteret perspektiv. Udviklingen i de to erhvervsområder skal ske, således at områderne understøtter i stedet for at udkonkurrere hinanden. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Tracéet for nybygningsløsningen for København Ringstedbanen løber langs det store erhvervsområde lidt vest for Vejleåvej. Hvis banen bliver realiseret vil der mellem Vejleåvej og banetracéet blive et smalt område, der hidtil har været anvendt til landbrug, afskåret fra det øvrige åbne land. Hvis banen bliver en realitet, vil byrådet arbejde for, at dette smalle område inddrages til erhvervsformål i god sammenhæng med det store erhvervsområde. 45/245

52 Det lille erhvervsområde Det lille erhvervsområde ved Industrivangen og Industriskellet er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed samt kontor og service erhverv. Området ligger i det stationsnære kerneområde hvilket giver mulighed for placering af kontorbygninger på over etagemeter. I de senere år er der kommet gang i fornyelsen af området ud mod Ishøj Strandvej med etablering af dagligvarebutik og udvidelse af bilforhandlerbutikker. Der er ønske fra de erhvervsdrivende om at kunne få lov til at etablere en tilkørsel fra Ishøj Strandvej. Byrådet er positivt indstillet over for at lukke op for trafik til erhvervsvirksomhederne med en tilkørsel fra Ishøj Strandvej. Forudsætningen herfor er, at vejen ombygges, eventuelt i lighed med udformningen i nabokommunerne hvor man har ombygget til lavere hastighed, til ét spor i hver retning i stedet for to og hvor der er etableret og forbedret tilkørselsforhold til den enkelte ejendom. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

53 Det store erhvervsområde Det store erhvervsområde mellem Vejleåvej og Køge Bugt Motorvejen rummer mange virksomhedstyper. Området er udlagt til industri og håndværksvirksomheder herunder tilhørende lagervirksomheder. Størstedelen af området bliver benævnt Fabriksområdet. Virksomhederne er her primært lager, transport og distributionsvirksomheder. Derudover er der flere små og mellemstore virksomheder, der er knyttet til produktion og service. Grundstørrelserne må ikke være under m². Områdets nordvestlige del bliver benævnt håndværksområdet. Området er karakteriseret af mindre håndværksprægede virksomheder med mulighed for tilhørende beboelse og forretningsvirksomhed med en grundstørrelse på mellem m² og m². Områdets nordøstlige hjørne er udlagt til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Rammerne er udvidet således, at der er åbnet mulighed for, at der i en større del af området kan ligge virksomheder med pladskrævende varegrupper. I områdets sydøstlige hjørne er Ishøj Motor Center beliggende. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Kommunen har i samarbejde med erhvervsvirksomhederne gennemført initiativer omkring skiltning og beplantning samt belægninger for at forbedre områdets fremtræden. Der er kommet et helt nyt liv i erhvervsområdet, hvilket har den effekt, at det tiltrækker andre virksomheder. Ud over egnetheden til pladskrævende varegrupper er området grundet nærheden til det regionale vejnet særdeles velegnet til transportvirksomheder. Flere af de virksomheder, der ligger ud til Industribuen, vender i dag fronten væk fra vejen. For at skabe bedre sammenhæng og orientering i kvarteret skal Industribuen omdannes til et erhvervshovedstrøg. For at skabe dette skal virksomhederne vende front ud mod Industribuen. 47/245

54 48/245

55 Erhvervssamarbejde Vestegnen Ishøj Kommune er en del af Vestegnssamarbejdet og samarbejder her med seks andre kommuner om at styrke erhvervsliv, arbejdsmarked og uddannelser på Vestegnen. Byrådet vil ved udviklingen af erhvervslivet og erhvervsområderne i Ishøj sammen med kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejde ud fra en fælles strategi og handlingsplan. Udlæg af nye erhvervsområder og omdannelse af eksisterende skal ske på baggrund af en overordnet arbejdsdeling for Vestegnen. Erhvervsområderne skal videreudvikles individuelt ud fra det enkelte områdes forudsætninger, og omdannelse og udvikling skal udføres i tæt samarbejde med grundejere og virksomheder. Nye samarbejdsformer skal afprøves, og grundejere og virksomheder skal inddrages tidligt i processen. Vestegnskommunerne vil arbejde for at sikre en øget beskæftigelse for de unge og gruppen af ledige gennem uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Gennem etablering af Vestegnens Netværk for Unge og Uddannelse vil vestegnskommunerne arbejde for, at væsentligt flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Netværket vil arbejde hen imod regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Derudover skal der blandt vestegnskommunerne etableres et netværk for øget beskæftigelse. Netværket skal konkret arbejde for at øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikke vestlig baggrund og nedbringe andelen af langtidssygemeldte. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Vestegnssamarbejdets hjemmeside Det er visionen, at langsigtet planlægning med klare visioner bliver Vestegnens varemærke. Vestegnens erhvervsområder skal være attraktive, velbeliggende, let tilgængelige og konkurrencedygtige. Som et led i dette skal en række ældre erhvervsområder omdannes til attraktive og levende bolig og erhvervsområder. Dette er dog ikke aktuelt i Ishøj Kommune. Visionen er ligeledes, at egnens beliggenhed, rummelighed og den gode infrastruktur bliver udnyttet til at fastholde og videreudvikle styrkepositionerne inden for industri, bygge og anlæg, handel samt transport. Den gode kollektive infrastruktur skal udnyttes til at videreudvikle egnens styrkepositioner inden for erhverv med mange arbejdspladser eller besøgende i byerne, og der skal udvikles nye styrkepositioner, blandt andet inden for oplevelsesøkonomi og miljøvirksomheder. 49/245

56 50/245

57 Erhvervstrafik Det er vigtigt, at trafikafviklingen i erhvervsområderne forløber uden problemer, og at veje og parkering kan opfylde det eksisterende behov. Byrådet ønsker at indlede en dialog med virksomhederne, med henblik på at undersøge hvorledes parkeringsforholdene bliver bedst mulige for alle. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

58 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Ved nogle typer af virksomheder stilles der særlige krav til deres beliggenhed, da der er en potentiel risiko for, at virksomheden belaster omgivelserne med fx støj eller luftforurening, at virksomheden medfører øget risiko for forurening af grundvand, vandløb, søer og havet eller har en risikobetonet produktion. Der er i Fingerplan 2007 ikke udlagt områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i Ishøj Kommune. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Vejledning om Kommuneplanlægning Lovgivning Planlovens 11a, stk. 6 Fingerplan 2007, 11, nr. 5 & 11 stk. 6 52/245

59 53/245

60 Landsbyer Byrådet vil sikre, at landsbyerne fortsat udgør attraktive boligområder ved at underbygge og støtte landsbyernes historiske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter. Ishøj har én stor og to mindre landsbyer, Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Landsbyerne er alle placeret vest for Køge Bugt Motorvejen, hvor landskabet er præget af åbne landbrugs og naturarealer. Det er en stor værdi for en storkøbenhavnsk kommune at have tre så velbevarede landsbyer. Ishøj Landsby har en overordnet betydning i forhold til Tranegilde og Torslunde, da der her findes flere servicefunktioner som institutioner, skole, kirke og forsamlingshus. Mange af de oprindelige bygninger i landsbyerne er velbevarede, og bygaderne har fortsat landsbypræg. Det er nogle af Ishøjs Kommunes særlige værdier, som skal fastholdes og styrkes. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Tranegilde og Torslundes markante beliggenhed ved henholdsvis Store og Lille Vejleå skal understøttes i den fremtidige udvikling. Det er byrådets mål at fastholde og underbygge Tranegildes og Torslundes karakter og sammenhæng med det omgivne landskab. I forbindelse med udviklingen af Ishøj Landsby vil byrådet gå i dialog med staten, og søge at gennemføre helhedsplanen "Den Grønne Kile gennem Ishøj Landsby", der på den ene side binder landsbyen sammen med Vestervang, og på den anden side detal jerer Den Grønne Kiles forløb mellem bebyggelserne. Herved kan der ved at tilføre flere boliger skabes en sammenhængende landsby, en skarp adskillelse mellem by og land samtidig med, at grundlaget for den offentlige service understøttes. 54/245

61 55/245

62 Mål og midler Mål for Ishøj Landsby Flere boliger Detaljere og markere kilens forløb mellem den gamle del af Ishøj Landsby og Vestervang Forskønnelse af området mellem gadekæret og Kirkebjerggård Fastholde og udbygge servicetilbud Mål for Tranegile Fastholde landsbyens karakter Underbygge landsbyens sammenhæng med det omgivende landskab Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Mål for Torslunde Midler Fastholde landsbyens karakter Underbygge landsbyens markante beliggenhed Etablering af fælleshus og boldbane til erstatning af de muligheder der var til stede på Ellekilde skole. Dialog med staten Tiltrække nye borgere Nedrive smedjen i Ishøj Landsby for derved at kunne synliggøre gadekæret Frilægning af Baldersbækken gennem Ishøj Landsby Udarbejde områdeplaner for Torslunde og Tranegilde i lighed med helheds plan for Ishøj Landsby. En overordnet plan for hele Ishøj by, der tager et hel hedsperspektiv. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 30 for samtlige boligområder i landsbyerne 56/245

63 Ishøj Landsby Ishøj Landsby er den største landsby i kommunen og er placeret i det kulturelle fritidslandskab. Landskabet er åbent mod nord, og mod syd findes kolonihaverne og golfbanen. Ishøj Landsby er grundlagt i vikingetiden omkring vandløbet Baldersbæk. Man kan fortsat finde resterne af den gamle landsbystruktur, særligt syd for Ishøj Bygade. Udviklingen har tilført landsbyen mere moderne boligområder, særligt Kirkebjerg Vænge fra 1980'erne og Merlegårdsparken fra De senere års udvikling har præget Ishøj Landsby, der nu fremstår som en blanding af gammelt og nyt. I 1960'erne blev Vestervang udbygget som en traditionel parcelhusudstykning. En styrkelse af forbindelsen mellem Ishøj Landsby og Vestervang vil skabe sammenhæng og en samlet landsby. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Ishøj Landsby og bebyggelsen Vestervang ved Køgevej er beliggende i byzone og rummer henholdsvis ca. 250 boliger og ca. 95 boliger. Ud over disse ligger der i til knytning til de to områder ca. 30 boliger i landzone. Der er således tale om et bysamfund på i alt ca. 375 boliger. 57/245

64 Offentlige funktioner Ishøj Landsby er sammen med Vestervang centrum for tilbud på skole og institutionsområdet for landområdet vest for Motorring 4. Området indeholder Ishøj Skole, to SFO'er og AL klubber, en større integreret børneinstitution, samt Familiecentret Ishøjgård, der indeholder funktioner til hjælp til familier med børn med blandt andet psykosociale problemer. Endvidere er plejehjemmet Torsbo placeret umiddelbart vest for Køgevej. Landsbyen indeholder ikke dagligvarebutikker. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

65 Helhedsplan for Ishøj Landsby For at sikre en langsigtet udvikling af Ishøj Landsby er der blevet udarbejdet en helhedsplan for landsbyen. Et af de vigtigste temaer i helhedsplanen er sammenhængen mellem bydelene Ishøj Landsby og Vestervang i forbindelse hermed indarbejdelse af Den Grønne Kile i byområdet. Den Grønne Kile blev med Regionplan 2005 forlænget fra Motorring 4 mod vest og syd, således at Ishøj Landsby nu er helt omgivet af kilen, mens Vestervang er holdt udenfor. Dette betyder, at kilen skærer sig ind mellem de to bebyggelser. Da kilen skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål, betyder det, at arealerne mellem Ishøj Landsby og Vestervang skal friholdes for yderligere bebyggelse. Som følge af kilens forløb mellem de to bebyggelser og den vestlige afgrænsning, der ikke støtter sig til geografiske eller topografiske forhold, besluttede byrådet at udarbejde helhedsplanen for "Den Grønne Kiles forløb gennem Ishøj Landsby" sammen med beboere i landsbyen. Helhedsplanen skitserer tre mulige forløb af kilen gennem landsbyen, således at landsbyen kan udvikles til ét samlet byområde med en integreret grøn struktur, som sikrer direkte adgang til de omkringliggende grønne områder. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Den grønne kile gennem Ishøj Landsby.pdf (6.4 MB) Skitserne er ikke i overensstemmelse med Fingerplan 2007, da de forudsætter mindre byudlæg i den grønne kile. Visionen i helhedsplanen er at skabe en sammenhængende landsby og en klar adskillelse mellem land og by, samtidig med at kilens grønne struktur integreres i landsbyen. 59/245

66 En grønnere landsby Byrådet ønsker at styrke det grønne element i Ishøj Landsby. En grønnere landsby skal ske i respekt for landsbyens karakter og ud fra en sammenhængende grøn vision. Et af elementerne i planen er at synliggøre et klassisk landsbyelement, landsbyforten med gadekæret et åbent areal midt i landsbyen, hvor dyrene fik vand. Et andet element er omlægning og frilægning af Balderbækkens forløb gennem landsbyen. Reetableringen af gadekæret er en del af en større plan om at gøre Ishøj Landsby grøn. Ved at synliggøre landsbyforten vil der ligeledes blive skabt sammenhæng med haven foran Kirkebjerggård. Samtidig indgår omlægning og frilægning af Baldersbækken fra Ishøj Skole og hen over det grønne område nord for Gl. Ishøjgård som en del af projektet. Som en del af realiseringen af en grønnere landsby købte kommunen i 2008 den tidligere smedje. Smedjen afskærmer i dag gadekæret fra bygaden. Smedjen skal nedrives så gadekæret synliggøres mod bygaden. Samtidig giver det mulighed for at etablere et rekreativt åndehul midt i landsbyen. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Videre læsning Skitse for Ishøj_gadekær.pdf (3.7 MB) 60/245

67 61/245

68 Tranegilde Tranegilde er Ishøjs mindste landsby. Tranegilde ligger i det kulturelle fritidsområde tæt ved Ishøj Dyrepark mod vest. Tranegilde er Ishøjs ældste landsby, og områdets historie kan føres tilbage til stenalderen. Der er gjort flere fund fra gamle bopladser og begravelsessteder i og omkring Tranegilde. Tranegilde er en hyggelig landsby midt i det grønne Ishøj med gårde og velbevarede gamle huse, og her emmer af fredelig landlig idyl. Landsbyen er bygget op om Tranegilde Bygades snoede vejforløb, der ender blindt ved Store Vejleå. Cyklende og gående kommer sikkert til Ishøj By ad Tranegildestien, der føres over Køge Bugt Motorvejen på en bro. For at bevare det historiske udtryk, de arkitektoniske værdier og de smalle, snoede gadeforløb er der udarbejdet en bevarende lokalplan. Lokalplanen fastholder den nuværende afgrænsning af landsbyen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Tranegilde har cirka 40 boliger og er placeret i landzone. Det er muligt at bygge yder ligere 4 boliger i landsbyen. En yderligere udvidelse er ikke mulig, da landsbyen er placeret i Den Grønne Kile og Transportkorridoren, som skal friholdes for yderligere bebyggelse, anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. 62/245

69 Offentlige og kulturelle funktioner Tranegilde er et regionalt udflugtssted med de to velbesøgte kulturinstitutioner Bredekærgård og Ishøj Teater. Endvidere findes kommunens Naturcenter i Tranegilde. Tranegilde indeholder ingen butikker eller daginstitutioner. Udviklingen af Tranegilde skal sikre en fastholdelse af det kulturelle udbud. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

70 64/245

71 Torslunde Torslunde ligger på kanten af Lille Vejleå på begge sider af Torslunde Bygades meget retlinede forløb. Torslunde er placeret på den nordlige skrænt af Lille Vejlådalen. Det er et gennemgående træk, at hovedparten af boligerne er placeret på det højeste punkt af de skrånende grunde. For at bevare det historiske udtryk og de arkitektoniske værdier er der udarbejdet en bevarende lokalplan. Lokalplanen fastholder den nuværende afgrænsning af landsbyen. Det er byrådets mål at fastholde og understøtte landsbyens meget markante belig genhed på skrænten ned mod Lille Vejleå. Torslunde har formentlig fået sit navn efter et offersted for guden Tor. Området er arkæologisk rigt og rummer betydelige fortidsminder. Ved udgravninger omkring Torslunde Kirke er der fundet en række store sten, der sandsynligvis stammer fra et hedensk offersted, og i 2008 blev en fyrstegrav fra vikingetiden fundet. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Torslunde landsby rummer cirka 70 boliger. I den østlige del af landsbyen er Ellekilde, en ny udstykning til enfamiliehuse. Landsbyen ligger i landzone, og der er mulighed for en mindre udbygning med ca. 20 boliger. Den nærliggende herregård Benzonsdal med tilhørende skov og herregårdslandskab bidrager til at landsbyen er et attraktivt sted at bo. Som følge af, at Torslunde Bygade forløber parallelt med Torslundevej, er der meget lidt og stort set kun lokal trafik. Al biltrafik fra Torslunde skal benytte eller passere Torslundevej. Til fods er der flere forbindelser hvor blandt andet Hedeland og Strandparken kan nås ad den regionale rekreative natursti. Kommunen anlagde i 2008 en dobbeltrettet cykelsti langs Torslundevej, således at skolebørn kan komme sikkert til skole i Ishøj Landsby. Krydsningen med Køgevej er dog stadig problematisk og skal bearbejdes yderligere. Torslunde indeholder ingen butikker, daginstitutioner eller anden offentlig service. 65/245

72 66/245

73 67/245

74 Vand og Land Ishøjs landområder er gammelt kulturlandskab med frugtbare jorde på morænesletten "Heden" mellem København, Køge og Roskilde. Det åbne land, der udgør cirka 75% af kommunens samlede areal, rummer store landskabs og naturkvaliteter. Samtidig er der i hele Hovedstadsområdet i disse år et markant pres på det åbne land i form af byggeri og færdselsårer. Det kræver, at der findes en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Derved sikres fortsat god adgang til både friluftsområder, naturområder og områder med landbrug. Som noget særligt i Hovedstadsområdet er der i Ishøj et meget bredt åbent kystlandskab med store naturkvaliteter. Ishøj er den kommune på Vestegnen, der har de mest forskelligartede landskaber: Strand, klit, eng, moser, søer, ådale, gartner og landbrugsjorder, herregårdslandskab og skov. Ishøj skal forbindes med dét, vi har nemlig natur og landskaber af høj kvalitet med en bred vifte af friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Planlægning og forvaltning af det åbne land er en helt ny opgave for kommunerne efter kommunalreformen. Ishøj Kommune er beriget med store åbne områder langs kysten og omkring Tranegilde, Torslunde og Ishøj Landsby. Da det åbne land ikke stopper ved kommunegrænserne, er der store gevinster i at koordinere planlægningen med nabokommuner, så der opnås en helhedsorienteret forvaltning af det åbne land. Dette sikres gennem vestegnssamarbejdet og gennem samarbejde med Greve Kommune. 68/245

75 69/245

76 Mål og midler Mål for vand og land At finde en balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land At sikre en klar adskillelse af det åbne land og byområdet At øge den biologiske mangfoldighed At fremme borgernes livskvalitet og sundhed At forbedre den rekreative værdi af kommunens åbne landområder og strandområdet At sikre at alle borgere i kommunen har let adgang til gode nærrekreative områder og rekreative områder i det åbne land At skabe gunstige forhold for cykelpendling i Ishøj Kommune og på Vestegnen At øge kendskabet til kommunens friluftsaktiviteter og naturoplevelser blandt kommunens borgere såvel som blandt udefrakommende At forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Midler til at nå målene Bevare og forbedre de forskelligartede landskabelige træk der er karakteristiske for kommunen Forbedre kommunens stisystem både i byområdet og i det åbne land så tilgængeligheden til kommunens rekreative arealer øges og mulighederne for cykelpendling styrkes Etablere nye støttepunkter for friluftslivet Udvikle og synliggøre byens nærhed til kysten Øge markedsføringen af kommunen i forhold til de rekreative muligheder og oplevelser Styrke indsatsen med bekæmpelse af invasive arter, herunder bjørneklobekæmpelse Udarbejde plangrundlaget for udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser Hvor det er muligt udarbejde plangrundlaget for udpegning af større sammenhængende landskaber Hvor det er muligt udarbejde plangrundlaget for udpegning af lavbundsarealer der kan genoprettes som vådområder i overensstemmelse den statslige vandplanlægning efter Miljømålsloven Undersøge behovet for at foretage en landskabskarakteranalyse i Ishøj og på Vestegnen Udarbejde en politik for park og naturområdet, der påpeger kommende indsatsområder Udarbejde en kommunal handleplan for vandområdet når de statslige vandplaner foreligger 70/245

77 Reetablere Tranegilde Mose som naturområde med flere permanente vandflader Undersøge muligheden for at kombinere grundvandsbeskyttelse og natur og rekreative interesser i et nyt landskab med græsningsarealer og stier i forbindelse med vandindvinding under Tranegilde Mark Etablering af nyt skovområde vest for Vejleåvej Etablering af en ny rekreativ sti langs Lille Vejleå i samarbejde med Greve Kommune Genoprette kulturmiljøet omkring Pile Mølle, herunder restaurering eller genopførsel af møllehuset og genetablere mølledammen samt kulturhistorisk formidling af stedet Etablere nyt vådområde mellem Pile Mølle og Vejleåvej Styrke naturpleje i form af afgræsning på engareal langs Lille Vejleå syd for kolonihaveområde Iværksætte en vandforbedring, restaurering og naturgenopretning af Lille Vejleå og Baldersbæk herunder at åbne flisebelagte strækninger Forbedre vandkvaliteten i Lille Vejleå i og omkring Ishøj Sø og skabe mulighed for faunapassage til fisk. Forbedringerne vil eksempelvis kunne realiseres ved omlægning af Lille Vejleå syd om Ishøj Sø eller alternativt ændring af det eksisterende stemmeværk. 71/245

78 Den grønne struktur Den grønne struktur omfatter landområderne i kommunen. Landområderne er en værdifuld kontrast til storbyens byområder på grund af den åbne karakter. Derfor er det er et mål så vidt muligt at friholde landområdet for byvækst. Desuden omfatter den grønne struktur byfingrenes kiler og ringe samt den nye grønne ring og kileforlængelserne og selve kystlinjen. Den grønne strukturs overordnede træk er således byfingrenes grønne kiler og ringe samt de åbne kystkiler, der er fastlagt til regionale friluftsområder på grund af deres helt særlige beliggenhed og rekreative værdi. Hovedstadsområdets byfingre og grønne struktur er speciel for et storbyområde. Den fysiske struktur med byområder langs hovedindfaldsvejene og med de grønne kiler, der strækker sig fra landområderne og langt ind mod Københavns centrum, er et særkende, som har stor betydning, når borgere og virksomheder overvejer bosætning og lokalisering. Store arealer i Ishøj er en del af de grønne kiler, der på kryds og tværs forbinder natur og landskaber i Hovedstadsområdet. I 2006 tilsluttede Ishøj sig en udvidelse af Den Grønne Kile. Kommunen vil her arbejde for at udvikle rekreative arealer og stier, ligesom en stor del af kilen fortsat bør kunne opleves ved karakteristiske åbne marker med det vide udsyn. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Den grønne kiles forlængelse kileplan De åbne landområder, som udgør landbrugslandskabet, har ud over værdien for landbrugsproduktionen også en betydelig almen rekreativ oplevelsesværdi for borgerne. Landbrugslandskabets rekreative værdi kan øges og blive mere konkret gennem forbedring af mulighederne for adgang og færdsel udvalgte steder i landbrugslandet, hvor både rekreative og landbrugsmæssige hensyn kan tilgodeses. Den nordlige del af kommunen er ifølge Fingerplan 2007 udlagt til transportkorridor til kommende infrastrukturanlæg. Her må der ikke udlægges arealer til byggeri, plantes større skove og lignende. Til gengæld er der gode muligheder for at bevare og udvikle områdets natur og landskabskvaliteter. 72/245

79 73/245

80 Retningslinje Den grønne struktur Region Hovedstadens grønne struktur omfatter byfingrenes grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by og sommerhusbebyggelse, ydre kiler og ny grøn ring samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder. Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den nye grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer kan ske ved, at der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier og lignende. Forbedringer inden for den fastlagte transportkorridor skal ske under hensyn til, at korridoren bliver fastholdt som arealreservation til trafik og forsyningsanlæg og lignende. Adgangs og opholdsmulighederne skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs, natur og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgrundlag Planlovens 5 i, 5 j stk. 1 nr. 3 og 11 stk 2 nr. 2. Fingerplan /245

81 Strandparken Strandparken indbefatter Ishøj strand, Jægersø, Lille Vejlesø, Ishøj Havn, de bagvedliggende strandenge og fodboldbanerne tilknyttet Ishøj Idræts og fritidscenter. Stranden i Ishøj er en del af Køge Bugt Strandpark, som er et 7 kilometer langt strandområde ud til Køge Bugt. Strandparken har mange naturkvaliteter. Derfor er det også vigtigt at prioritere samspillet mellem kysten og den øvrige del af kommunen. Det er byrådets ønske, at oplevelsen af byens nærhed til kysten skal udvikles og synliggøres. Ishøj Havn har stor erhvervsaktivitet og potentiale og gør sammen med de mange besøgende til ARKEN og badestranden dette område til Ishøjs bedste udstillingsvindue. Området er yderligere kendt for fuglelokaliteter ved Lille Vejlesø og Jægersø, sportsfiskemuligheder ved Store Vejleås udløb samt havnelivet på Ishøj Havn. Byrådet vil prioritere udviklingen i dette område højt, da det har stor betydning for borgernes velfærd, fritidsmuligheder, rekreation og sundhed. Desuden kan det markedsføre Ishøj Kommune på nationalt plan og tiltrække såvel turister som nye borgere. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Strandparken I/S's hjemmeside ARKENs hjemmside Strandparken er et kunstigt skabt natur og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Strandparken blev indviet i 1980 og fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter. Strandparken har flere faciliteter, som badebroer, toiletter, P pladser og kiosker, der gør det nemt og behageligt at være gæst i Strandparken. I skolesommerferien er der livreddere til stede. Strandparken byder på masser af aktiviteter først og fremmest de, der er knyttet til vand som badning, sejlads, surfing, fiskeri osv. Strandparken byder også på gode betingelser for andre rekreative udfoldelser som gåture, løbe og cykelture og naturoplevelser. Centralt i Strandparken i Ishøj Kommune ligger kunstmuseet ARKEN. Køge Bugt Strandpark ejes af interessentselskabet Strandparken I/S, og Ishøj Kommune udfører sekretariats og driftsopgaver for hele strandparken. 75/245

82 76/245

83 Ishøj Havn Ishøj Havn har stor erhvervsaktivitet og potentiale, fordi at den rummer regionens største koncentration af virksomheder indenfor salg og service af lystfartøjer og maritimt udstyr. Sammen med ARKEN og Strandparken udgør havnen et stort potentiale i kommunens videre udvikling. Dette potentiale er endnu ikke fuldt udnyttet. Som et led i at igangsætte denne udvikling vedtog byrådet derfor i 2007 en ny lokalplan for Ishøj Havn. Lokalplanen giver mulighed for at udvide lystbådehavnen, i form af udvidelse af eksempelvis øer. Desuden vil der i begrænset omfang kunne opføres nybyggeri til servicevirksomheder, klubhuse og andre funktioner med naturlig tilknytning til havnen herunder butikker der forhandler havnerelaterede særligt pladskrævende varegrupper lystbåde. På sigt håber byrådet, at det også vil være muligt at skabe et mere bypræget havnemiljø. Ishøjs kystlandskab er skabt til strand og havnerelateret friluftsliv. Dette bør fortsat prioriteres højt, samtidig med at der iværksættes tiltag, der udvikler området til et regionalt maritimt knudepunkt. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Læs mere om udviklingen af 2. etape af Ishøj Havn Helhedsplan for Ishøj Havn.pdf (23.8 MB) 77/245

84 Strandenge og volde På engene bagved Lille vejlesø, Jægersø og Ishøj Havn er bevaret rester af ældre naturtyper strandeng og strandvolde. De gamle strandenge bør bevares som åbne engområder med frit udsyn. Strand og klit skal fortsat udvikles, så der sikres optimale muligheder for badning, rekreation og motion. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 78/245

85 Det kystnære område Det kystnære område i kommunen strækker sig fra strandbredden til lige vest for Køge Bugt Motorvejen. Det er byrådets ønske, at kommunens kystland beskyttes, så kysterne kan benyttes til rekreativ udnyttelse og de funktioner, der har tilknytning til kysten. Byrådets mål er at friholde kystområdet for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten, samt at sikre offentlighedens adgang til kysten. Placering af tekniske anlæg i kystzonen vil kun kunne accepteres, hvis en kystnær placering er påkrævet, eller hvor placering af tekniske anlæg uden for det kystnære område vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger. Dette gælder for eksempel tekniske anlæg i tilknytning til Ishøj Havn. For placering af tekniske anlæg i landzone i det kystnære område refereres til lovgivningen i kystnærhedszonen i planloven, kapitel 2a. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Planlovens 11 e, stk. 1 nr. 7. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen /245

86 Retningslinjer Det kystnære område Det kystnære byområde I de kystnære byzonearealer, der ligger ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: Ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed Der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer Der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder Ishøj Havn, og at offentligheden sikres adgang til kysten Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgrundlag Planlovens 11 a, stk. 1 nr. 18. Det kystnære landområde Kommunens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. Kystnærhedszonen omfatter landzonearealer fra kysten og 3 kilometer ind i landet. Kystnærhedszonen omfatter i Ishøj Kommune strandengene, Tranegilde i en afstand på 3 kilometer til kysten samt det grønne område fra Ishøj Parkvej til lige øst for Vejleåvej hvor 3 kilometerzonen ophører. I kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 80/245

87 81/245

88 82/245

89 Herregårdslandskabet Området er karakteriseret ved store ubrudte markflader, lange alléstrækninger, flere bygninger med kulturhistorisk betydning, herunder herregårdene Benzonsdal og Barfredshøj, Thorsbro Vandværk og store, gamle fritstående løvtræer. Landskabet hænger funktionelt sammen med Gjeddesdal i Greve Kommune. Herregårdene og det omkringliggende landskab med det åbne, flade dyrkningsareal og de store landskabstræk er sårbare overfor indgreb, der forstyrrer eller opdeler herregårdslandskabet. Byrådet ønsker, at området friholdes for yderligere bymæssig bebyggelse, større tekniske anlæg og terrænændringer samt høj beplantning, da dette vil påvirke egnen. Randbeplantninger langs de tilstødende byfunktioner vil kunne forbedre områdets landskabelige kvaliteter. Det flade terræn med bløde let kuperede bakker skrånende ned mod Lille Vejleå bør bevares, og langs Lille Vejleå bør beplantning undgås. Samtidig bør alléerne til godserne og de gamle ege ved Benzonsdal bevares, da de er afgørende for landskabets karakter som herregårdslandskab. Dette er sikret gennem en landskabsfredning af området. På samme vis bør herregårdslundene og småbiotoper i herregårdslandskabet fortsat plejes af hensyn til dyre og plantelivets muligheder i områderne. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Den grønne kiles forlængelse Den østlige del af området er indbefattet i, hvad der i Fingerplan 2007 hedder den ydre grønne ring. Dette betyder blandt andet, at området skal forbeholdes til overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse eller jordbrugsmæssig anvendelse. 83/245

90 84/245

91 Rammer Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Generelle rammer 85/245

92 Det kulturelle fritidslandskab Området omkring Tranegilde udgør den østligste del af Den Grønne Kile med enge, småskove, vandhuller, Store Vejleå og Tranegilde Mose. I området har kommunen to steder naturformidling: på naturcentret og i dyreparken. Der er to primitive overnatningssteder ved Frydekær samt et kogræsserlaug i Tranegilde Mose. Området er desuden arkæologisk rigt med blandt andet resterne af stenalderbopladser i mosen. For at skabe et mere varieret naturliv vil byrådet arbejde for, at Tranegilde Mose reetableres som vådområde. Området vest for Motorring 4 og nord for Ishøj Landsby er i dag landbrugsland bestående af større eller mindre gårde. Skal borgerne have mere glæde af området, bør det udvikles, særligt med hensyn til tilgængeligheden til området i lighed med den nu etablerede natursti fra Strandparken til Hedeland der løber gennem området. Området syd for Ishøj Stationsvej er præget af den store golfbane mod vest, af kolonihaverne og opdyrket landbrugsland. Hele området indeholder således flere aktivitetstilbud der har fritids eller rekreativ karakter. Det er byrådets ønske, at området som helhed skal have karakter af et kulturelt fritidslandskab med endnu flere rekreative tilbud end nu. Byrådet vil prioritere områderne nærmest byområderne højst, hvor efterspørgslen på gode rekreative tilbud er størst. Byrådet vil arbejde for at øge tilgængeligheden til de rekreative områder og for at planlægge og etablere et regionalt støttepunkt for den rekreative udnyttelse af naturen. Derudover er det et mål, at der skal iværksættes en vandforbedring, restaurering og naturgenopretning af Lille Vejleå og Baldersbæk og at adgangsmulighederne på golfbanen skal udvikles i samarbejde med banens ejere. Endvidere har byrådet planer om at undersøge mulighederne for et skovområde vest for Vejleåvej, en ny rekreativ sti langs Lille Vejleå i samarbejde med Greve Kommune, restaurering af Pile Mølle og genetablering af mølledammen og etablering af nyt vådområde mellem Pile Mølle og Vejleåvej. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Ishøj Dyreparks hjemmeside Ishøj Golf Centers hjemmeside Ishøj Naturcenters hjemmeside Den grønne kiles forlængelse kileplan Tranegilde og Ishøj Landsby er beliggende inde i området, men er beskrevet andetsteds. Der er planer om en højhastighedsbane mellem København og Ringsted, der muligvis skal forløbe gennem kommunen i nord sydlig retning. Der er foretaget arealreservationer til en linjeføring langs vestsiden af det store erhvervsområde og videre op langs Vallensbæk Sø og Tueholm Sø i Vallensbæk Kommune. Etableres banen vil det ændre planforudsætningerne 86/245

93 i området væsentligt. Den nordlige del af området, nord for Ishøj Stationsvej og Torslundevej, er fra statslig side udlagt til transportkorridor. Transportkorridoren er udlagt for at sikre mulighed for fremføring af fremtidige større infrastrukturelle anlæg, som endnu ikke er kendte eller besluttet, eller som først kan blive aktuelle på længere sigt. Derfor skal korridoren holdes fri for byudvikling og nye byanlæg. Hele området på nær området nord for Ishøj Landsby er samtidig indbefattet af fingerplanens indre og ydre kiler. Disse områder skal forbeholdes til overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse eller jordbrugsmæssig anvendelse. Den østlige del af området er indbefattet i det kystnære område. Byrådets mål er at friholde kystområdet for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten, samt at sikre offentlighedens adgang til kysten. Læs endvidere kommunens retningslinjer for det kystnære område. 87/245

94 Kolonihaverne Da en stor del af borgerne i kommunen bor i etageboliger, prioriterer byrådet højt, at de der ønsker en koloni eller nyttehave har mulighed for dette. Derfor er et større område i kommunen udlagt til kolonihaveformål. Haveforeningen Ishøj Søndergård har eksisteret siden 1979 og indbefatter 215 haver. Den vestlige del af området, Haveforeningen Ishøjgård, blev lokalplanlagt til kolonihavebrug i 2006, og her er mange kolonihavehuse nyligt opført eller er i øjeblikket ved at blive opført. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 88/245

95 Retningslinjer Kolonihaverne Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier bør inddrages tilsvarende i kommunens grønne struktur. Lovgrundlag Planlovens 11 a nr. 9. Kolonihaveloven 89/245

96 90/245

97 Det nordlige landområde Området er præget af små gårde og husmandssteder og lukkede nord syd gående småveje. Området indeholder desuden store vandforekomster, der primært indvindes ved Solhøj Kildeplads. Her har Skov og Naturstyrelsen købt en mindre skov som første skridt i en landskabsplanlægning, der på sigt kan udvikle sig til et 300 hektar skov og naturområde til sikring af grundvandsindvinding i Ishøj og Høje Taastrup Kommuner. Etableringen er afhængig af lodsejernes frivillige afståelse af arealerne. Byrådet bakker op om dette projekt. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 91/245

98 92/245

99 Natur Ishøj Kommune rummer naturområder og landskaber af høj kvalitet, og det åbne land udgør cirka 75% af kommunens samlede areal. Mange af naturområderne ligger tæt på de beboede områder, hvilket gør det let for borgerne at komme ud i det grønne og få naturoplevelser samt dyrke forskellige former for friluftsaktiviteter. Disse muligheder stiller samtidig krav om, at kommunes landskaber og natur forvaltes og udvikles efter bæredygtighedsprincipper og i en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Der skal være plads til, at den biologiske mangfoldighed øges samtidig med, at adgangen til områderne til stadighed forbedres ved anlæg af nye stier, etablering af støttepunkter for friluftslivet, at lukkede anlæg begrænses mest muligt og at naturværdierne formidles bredt. Oplevelser i natur og landskabsområder bidrager positivt til borgernes livskvalitet og sundhed, og styrker Ishøj som et attraktivt sted at bo. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan For at imødekomme en udvikling, hvor der tages hensyn til både beskyttelsen og benyttelsen af kommunes grønne områder, er det byrådets mål, at der i den kommende kommuneplanperiode udarbejdes en politik for park og naturområdet. Politiken vil tage udgangspunkt i kommunens grønne områder både i byen og i det åbne land og fokusere på både naturværdier og tilgængeligheden til de grønne områder. Der skal peges på fremtidige indsatsområder og gives konkrete forslag til forbedring af de nuværende forhold. Naturen stopper ikke ved kommunegrænsen, og mange af Ishøjs natur, landskabs og kulturværdier er sammenhængende over kommunegrænsen med områder i de omkringliggende kommuner. Ishøj Kommune deltager derfor under Vestegnssamarbejdet i et samarbejde om flere af de nye åben land emner, som kommuneplanerne skal indeholde efter strukturreformen. 93/245

100 Beskyttelsesområder i det åbne land Det åbne land i Ishøj Kommune rummer mange beskyttelsesområder i form af landskabs, natur, og kulturværdier spændende vidt fra Strandparken i øst til herregårdslandskabet i vest. Flere af områderne skal ses i en større sammenhæng, idet de dækker store arealer, der breder sig over kommunegrænsen. Det er byrådets ønske at beskytte og forbedre disse områder for at forbedre kommunens naturgrundlag og befolkningens oplevelsesmuligheder. I den kommende planperiode vil byrådet udarbejde plangrundlaget for udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. I samme planperiode vil byrådet, hvor det er muligt, udarbejde plangrundlaget for udpegning af større sammenhængende landskaber. Behovet for at foretage en landskabskarakteranalyse i Ishøj og på Vestegnen vil samtidig undersøges. Endelig vil byrådet i den kommende planperiode, hvor det er muligt, udarbejde plangrundlaget for udpegning af lavbundsarealer der kan genoprettes som vådområder i overensstemmelse med den statslige vandplanlægning efter Miljømålsloven. Beskyttelsesområderne udgør omtrent 2/3 af det åbne land i kommunen. Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelsesområder omfatter både arealer i landområdet og byområdet, som vurderes at være beliggende i det åbne land, og som rummer særlige landskabs, natur og kulturværdier. Køge Bugt Strandpark ligger i byzone, men indgår naturligt i landområdet og det åbne land, og regnes derfor med som et beskyttelsesområde. I det følgende gennemgås beskyttelsesinteresserne i Ishøj Kommune for landskab, geologi, kulturhistorie, biologi og lavbund enkeltvis. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Her kommer: Vejledning om beskyttelsesområder og baggrunden herfor. BeskytGis På BeskytGis på By og Landskabsstyrelsens hjemmeside kan beskyttelsesområderne ses afgrænset og opdelt digitalt i underområder. Hvert underområde har tilknyttet en beskrivelse af områdets særlige karakter, værdi og sårbarhed. Konkretiseringen er foretaget for hver af interesserne: landskab, geologi og biologi. 94/245

101 95/245

102 Landskabelige interesser De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, fx både skovarealer, søer og spredte bebyggelser. Andre landskaber er enkle med kun ét element, fx en stor flad strandeng. I Ishøj Kommune er der tre områder af landskabelig interesse. Tranegilde og Vallensbæk Mose ligger i grænselandet mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner. Området er karakteriseret ved en ådal, der ligger som en sænkning i landskabet. Landskabet fremtræder flere steder åbent som følge af de udbredte eng og mosearealer samt græsarealer. De tilgrænsende landsbyer Tranegilde og Vallensbæk er en del af dette landskab. Strandparken er et menneskeskabt kystlandskab med rekreative og biologiske værdier. Inderst i strandparkområdet er der flade, åbne strandenge og yderst er området karakteriseret ved et klitlandskab med åben forstrand. Mellem klitterne og strandengene ligger de store lagunesøer Jægersø og Lille Vejlesø. Flere af strandengsarealerne er fredet. Den offentlige høring af forslaget til er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. forventes vedtaget i Videre læsning Her kommer: Vejledning om landskabelige interesser og baggrunden herfor. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Landskabskarakter kortlægnin Landskabet omkring Torslunde er karakteriseret ved et åbent og fladt agerlandskab med flere herregårde. Det flade terræn med bløde bakker skråner i områdets vestlige del ned mod Lille Vejleå. I områdets østlige del er der mere stejle brinker langs Lille Vejleå. Torslunde Landsby har en karakteristisk placering i overgangen mellem den højtliggende dyrkningsflade og den lavtliggende Lille Vejleå. Området er især præget af de karakteristiske herregårdselementer i form af ældre velholdte hovedbygninger ved Benzonsdal og Barfredshøj, flere allébeplantninger og ved Benzonsdal fritstående gamle ege på markerne. Området er sammenhængende med herregårdslandskabet omkring Gjeddesdal i Greve Kommune. Størstedelen af området er omfattet af en landskabsfredning. I Oversigt over statslige interesse i kommuneplanlægningen 2009 opfordres kommunerne til at implementere den nye metode til landskabsanalyse, som omfatter en kortlægning, beskrivelse og vurdering af det åbne land i karakteristiske landskabsområder Metoden er beskrevet i miljøministeriets vejledning om landskabet i kommuneplanlægning, som blev udsendt i foråret I det åbne land, uden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder findes der enkelte, ofte mindre elementer, som har landskabelig værdi. Typiske eksempler er landsbyer, beplantning, diger og levende hegn samt vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer. 96/245

103 97/245

104 Geologiske interesser De geologiske interesser i Ishøj Kommune knytter sig til en enkelt lokalitet, der ligger nord for landsbyen Torslunde nær grænsen til Høje Taastrup Kommune. Lokaliteten udgøres af et graveprofil, hvor der tidligere har været gravet kalk. Lokaliteten afspejler den geologiske udviklingshistorie fra istiden og op til i dag. Graveprofilet er dog i dag delvist tilgroet. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om geologiske interesser 98/245

105 Kulturhistoriske interesser I kommuneplanen skelnes mellem områder med kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer. Områder med kulturhistoriske værdier i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, fx gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser og herregårde, og dels områder, hvor der ikke er synlige spor men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Kulturmiljøer udgør kulturhistoriske helheder i afgrænsede områder i landskabet, der afspejler væsentlige, synlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem flere kulturspor og naturgrundlaget. Dette kan fx være en herregård og dens ejerlav, som kan fremtræde med store dyrkningsflader, allébeplantninger, sten eller jorddiger, vejforløb og gamle skovarealer. I Ishøj Kommune er udpeget fire områder med kulturhistoriske værdier. Det største område udgør størstedelen af landarealet vest for Køgevej og er sammenhængende over kommunegrænsen med områder i Høje Taastrup og Greve kommuner. Områdets kulturhistoriske værdier spænder over historiske perioder fra Bronzealderen f.kr. og til nyere tid I området ligger kommunens to synlige bronzealdergrave, Dalshøj ved Torslundevej og gravhøjen ved Benzonsdal. Fra udgravninger i og omkring Torslunde stammer flere betydningsfulde fund. Kroppedal Museum foretog i 2007 en omfattende arkæologisk udgravning i Torslunde, hvor i alt 30 grave fra Yngre Romersk Jernalder blev fundet. Den største af gravene viste sig at være en fyrstegrav. I Middelalderen lå der to vandmøller langs Lille Vejleå, Øverste Torslunde Mølle og Nederste Torslunde Mølle. Af nyere kulturhistorisk interesse i området er herregårdene Benzonsdal og Barfredshøj samt Thorsbro Vandværk, der et eksempel på industriarkitektur af høj kvalitet. I den østlige del af kommunen i og omkring Vallensbæk Mose ligger områder med kulturhistoriske værdier, der er sammenhængende med områder i Vallensbæk Kommune. Områdernes kulturhistoriske værdier er især knyttet til udviklingen af landskabet i Store Vejleå ådalen. I Jægerstenalderen bestod området af en fjord, der strakte sig flere kilometer ind i landet. I dag finder man flere steder i området spor efter bopladser fra Ældre og Yngre Stenalder hhv f.kr. og f.kr. Lidt vest for Tranegilde Landsby i Ishøj Dyrepark er opstillet en vildtbanepæl, der bærer årstallet Pælen marker afgrænsningen af et tidligere kongeligt jagtområde. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Her kommer: Vejledning om kulturhistoriske interesser Det Kulturhistoriske Centralregister Det Kulturhistoriske Centralregister Oplysninger om alle kendte enkelte kulturhistoriske spor findes elektronisk i Det Kulturhistoriske Centralregister på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Her findes også registreringen af Kulturarvsarealer i Danmark, som omfatter bevaringsværdige lokaliteter, der ikke er fredede. Registreringen er dog ikke færdig for hele Region Hovedstaden. 99/245

106 I den sydlige del af kommunen nær Lille Vejleås føring under Køge Bugt Motorvejen ligger endnu et område med kulturhistoriske værdier. De kulturhistoriske værdier er her knyttet til Pile Mølle. Møllestedet har formentlig rødder tilbage i Middelalderen. Dele af den nuværende møllebygning kan føres et par hundrede år tilbage. Ved siden af møllebygningen ligger en tørlagt mølledam, og med dæmninger og kanal i området er det fortsat tydeligt at se anlæggets oprindelige omfang. Ishøj Produktionsskole holder i dag til i området i nogle nyere landbrugsbygninger. I Ishøj Kommune er der udpeget to kulturmiljøer. I området vest for Køgevej er det især det karakteristiske herregårdslandskab og landsbyen Torslunde, der betinger kulturmiljø udpegningen. I området ved Pile Mølle er det sammenhængen mellem vandløb og mølleanlæg møllebygning, mølledam, kanal og dæmninger, der betinger udpegningen. Kommunens tre landsbyer har alle kulturhistorisk værdi. Tranegilde og Torslunde har særlig interesse som følge af de velbevarede landsbystrukturer og de karakteristiske placeringer på randene mellem landbrugsflader og dalsænkninger. I Ishøj Landsby og Torslunde ligger kirker fra Middelalderen. Der henvises i øvrigt til kommuneplanens afsnit om landsbyer (link). Køgevej er karakteriseret som en historisk vejstrækning. I det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi, og som bør bevares. Det kan være elementer som velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur, sten og jorddiger, karakteristisk beplantning samt eng, mosearealer, der tillige har stor landskabelig værdi. 100/245

107 101/245

108 Biologiske interesser De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. I kommuneplanen skelnes mellem biologiske kerneområder og biologiske spredningskorridorer. De biologiske kerneområder udgør større, sammenhængende naturområder. De rummer et rigt udbud af føde og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante og dyresamfund. For de fleste plante og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. De biologiske spredningskorridorer forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. Disse spredningsmuligheder er især vigtige i landbrugsområder, hvor det er sparsomt med naturarealerne. I Ishøj Kommune udgør Køge Bugt Strandpark et biologisk kerneområde. Strandparken består af et stort sammenhængende menneskeskabt område med søer, kystvande og strandenge. Strandparken har et rigt plante og dyreliv. Især fuglelivet er bemærkelsesværdigt, og området har udviklet sig til en vigtig trækfuglelokalitet. Endvidere holder ynglefugle til i området, og øerne i de kunstige søer rummer sjældne ynglefugle. Herudover findes i Strandparken blandt andet den grønbrogede tudse og maj gøgeurt, der er en dansk orkidé. I Ishøj Kommune udgør Store Vejleå og Lille Vejleå biologiske spredningskorridorer. Store Vejleå danner forbindelse mellem Køge Bugt Strandpark og Vestskoven i Albertslund. Længst mod øst i kommunen er spredningskorridoren domineret af strandengsarealer, og mod nord ligger Tranegilde og Vallensbæk Mose, der udgøres af eng og mose. Lille Vejleå danner forbindelse mellem Køge Bugt Strandpark og Hedeland i Høje Taastrup Kommune. Korridoren er sammensat af små moser, enge, enkelte vandhuller og skovarealer langs åen samt nærliggende landbrugsarealer. Uden for de udpegede beskyttelsesområder er der småbiotoper, der udgør mindre naturområder i agerlandet. Disse er nødvendige for at bevare et alsidigt plante og dyreliv. Småbiotoperne kan udgøre en form for "helle" mellem to adskilte naturområder og muliggør dermed, at planter og dyr kan spredes. Småbiotoperne omfatter grøfter, levende hegn, jord og stendiger, markskel, gravhøje og andre uopdyrkede pletter. Beskyttede naturtyper Den offentlige høring af forslaget er nu afslutte indsigelser vil indgå i den videre p endelige Komm forventes ved Biodiversitet Biodiversitet er mangfoldigheden organismer på jorden samt alle de samspil, som organismerne indgå Biodiversitet slog internationalt ige Rio topmødet om bæredygtig udv Gennem de sidste mange år har d global nedgang i biodiversitet. I D skyldes nedgangen hovedsagelig arealanvendelse til agerland, veje bygninger, som har reduceret og naturområder. I Ishøj Kommune er klyden (stran eksempel på en truet art. I 1980'e op mod 20 ynglende par i strandp i dag er der 1 2 par. I EU og i Danmark arbejdes der fo nedgangen i biodiversitet. Videre læsning Her kommer: Vejledning om beskyttelsesområder og baggrund Du kan læse mere om beskyttede Habitatdirektivet. Du kan læse mere om beskyttelses bestemmelserne for som de er angivet i naturbeskytte museumsloven. Læs mere om beskyttede naturtyp Du kan læse mere om biodiversite Landskabstyrelsens 102/245

109 Udover kommuneplanens udpegninger af områder med biologiske værdier findes der en række naturtyper som er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, såkaldte 3 områder det er blandt andet søer, vandløb, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Endvidere findes der sten og jorddiger, som er omfattet af Museumsloven. Mange af naturtyperne er beliggende inden for de i kommuneplanen udpegede beskyttelsesområder, men en stor del ligger udenfor. Samtlige 3 områder samt sten og jorddiger skal uanset beliggenhed beskyttes som angivet i naturbeskyttelsesloven og museumsloven. hjemmeside. Beskyttede arter efter Habitatdirektivet Hverken inden for eller uden for beskyttelsesområderne må der ske planlægning eller administration, som kan føre til forringelse af yngle og rasteområder for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. Den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver tilladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at varetage hensynet til arter omfattet af bilag IV inden for de pågældende områder. 103/245

110 Lavbundsarealer Lavbundsarealer er lavtliggende områder, der udgøres af tidligere enge og moser, afvandede søer, tørlagte kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsareal. I Ishøj Kommune udgør Tranegilde og Vallensbæk Mose samt Køge Bugt Strandpark et stort sammenhængende lavbundsområde. Flere steder langs Lille Vejleå forekommer spredte mindre lavbundsarealer i tilknytning til vandløbet. Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare og gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturtyper enge, moser og lavvandede søer, der har været i tilbagegang som følge af intensiv dræning og dyrkning samt omfattende byvækst. Naturmæssigt er de lavbundsarealer, der ligger inden for kommuneplanens biologiske kerneområde og spredningskorridorer højere prioriteret, end dem der ikke gør. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om lavbundsarealer 104/245

111 Retningslinjer Beskyttelsesområder Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs, natur og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs, natur og kulturværdierne. Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs, natur og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver en tilladelse eller godkendelse, foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs, natur og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgrundlag Planlovens 11 a nr Naturbeskyttelsesloven Lov om internationale naturbeskyttelsesområder Miljømålsloven Fingerplan 2007 Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 Den grønne kiles forlængelse Kileplan Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i 105/245

112 fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder yngle og rasteområder for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. 106/245

113 Regionale og lokale friluftsområder Det er byrådets ønske at beskytte og forbedre de udpegede regionale friluftsområder, der ligger i Ishøj Kommune. Områderne skal i overensstemmelse med Fingerplan 2007 sikres til fritidsformål og til åbne, ikke bebyggede grønne træk. Områderne har en særlig stor rekreativ betydning som følge af deres bynære beliggenhed, og adgangsmulighederne til områderne skal til stadighed forbedres. Det er byrådets mål at bidrage til, at de regionale friluftsområder i kommunen opleves som et aktiv for alle dele af Vestegnen. Vestegnens grønne tilbud og friluftsmuligheder har stor betydning for, om regionen kan bevare sin kvalitet som et attraktivt område for nye virksomheder og bosætning. Landskaber og natur, der rummer muligheder for friluftsaktiviteter samt kultur og naturoplevelser, er med til at udgøre den optimale ramme for et sundt og aktivt liv for alle. Byrådet vil arbejde efter et grønt nærhedsprincip, hvor ingen borgere i kommunen må have længere end 10 minutters gang til grønne og blå rekreative arealer i nærområdet. De regionale friluftsområder omfatter dels de indre grønne kiler, ringe og kystkiler, dels de ydre grønne kiler og ringe. Områderne administreres i overensstemmelse med godkendte planer for Den Grønne Kile. Der henvises i øvrigt til Fingerplan 2007 kapitel for nærmere bestemmelser om anvendelsesmuligheder og begrænsninger i områderne. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om regionale og lokale friluftsområder I den kommende planperiode vil byrådet se på muligheden for at etablere nye lokale friluftsområder. 107/245

114 108/245

115 Den indre grønne kile, kysten og kystkiler i Ishøj Den indre grønne kile, kysten og kystkilerne indgår i Region Hovedstadens net af indre grønne kiler, ringe og kystkiler. De grønne kiler og ringe har stor betydning som daglige friluftsområder og udflugtsområder for hele befolkningen i Region Hovedstaden. De indre grønne kiler og ringe er samtidig en effektiv sikring af, at byfingrene ikke vokser sammen. Hermed sikres det, at Region Hovedstaden fortsat har store grønne områder helt ind til de tætte byområder og grønne forbindelser, der går på tværs af fingrene. I Ishøj Kommune er den indre grønne kile, kysten og kystkilerne beliggende i den østlige del og omgivet af bebyggede områder, motorveje og Køge Bugt. Den indre grønne kile strækker sig i østlig retning over kommunegrænsen og helt til Hvidovre Kommune. Den indre grønne kile i Ishøj Kommune er i dag karakteriseret ved frilufts og naturpræget anvendelse. Ishøj Dyrepark samt Tranegilde og Vallensbæk Mose udgør størstedelen af arealerne i kilen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Kystarealerne i kommunen udgøres af Køge Bugt Strandpark, der er et stort rekreativt område med natur og landskabsværdier tilknyttet. Kystkilerne udgør langstrakte bebyggelsesfrie zoner, der følger vandløbene Store Vejleå og Lille Vejleå fra kysten vest ind i landet. 109/245

116 Den ydre grønne kile og ydre grønne ring i Ishøj Den Ydre Grønne Kile og Den Ydre Grønne Ring (den 4. grønne ring) er en udvidelse af Region Hovedstadens net af grønne kiler og ringe og bidrager til en sammenhængende grøn struktur for hele Region Hovedstaden. Den ydre grønne kile og den ydre grønne ring er sammensat af landbrugsarealer, landskabs, natur og kulturværdier såsom skove og søer, fredede områder og lavbundsarealer, rekreative anlæg som golfbaner og kolonihaver samt i Høje Taastrup Kommune råstofgraveområder. Den ydre grønne ring rummer blandt andet en stiforbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup mose. Dele af stiforløbet er endnu ikke realiseret. I Ishøj omfatter den ydre grønne kile arealer i det åbne land i de centrale og vestlige dele af Kommunen. Kilen er sammenhængende med den indre grønne kile og kystkilen langs Lille Vejleå. Mod syd strækker kilen sig ind i Greve Kommune. Den ydre grønne kile er overvejende karakteriseret ved et åbent landbrugspræget land med flere rekreative islæt i form af golfbane og kolonihaver. Langs Lille Vejleå har kilen tilknyttet naturværdier, mens den vestlige del udgøres af det landskabeligt værdifulde herregårdslandskab omkring Benzonsdal. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. I Ishøj Kommune har stiforløbet i den ydre grønne ring en afgrening, der forløber tæt forbi Ishøj Landsby og igennem Ishøj Dyrepark og Tranegilde. En del af strækningen er ikke realiseret endnu. 110/245

117 111/245

118 Lokale bynære friluftsområder Lokale bynære friluftsområder er en bynær rekreativ zone inden for hvilken Ishøj Kommune kan planlægge for lokale, overvejende almene, ikke bymæssige friluftsformål samt rekreative stier. De bynære, lokale friluftsområder kan sikre grønne passager på tværs af og langs byfingeren og øge adgangen til oplevelser i det åbne land. I Ishøj Kommune ligger zonen nedenfor byfingeren i Høje Taastrup Kommune, der udgøres af boligområder i Taastrup Valby og Høje Taastrup. Zonen strækker sig cirka 1 km fra randen af byfingeren. Området udgøres i dag overvejende af landbrugsarealer. Baldersbækken løber gennem den vestlige del af området. Planlægningen i den bynære rekreative zone vil derfor skulle koordineres mellem de to kommuner. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan De åbne arealer og begrænsede anlæg, der kan planlægges for i zonen, skal kunne indpasses i landområdet under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne og lokale landskabstræk. De lokale bynære friluftsfunktioner skal ikke betragtes som en reservation til fremtidige byformål, og landzonestatus fastholdes derfor. 112/245

119 Retningslinjer Regionale og lokale friluftsområder De indre grønne kiler, ringe og kystkiler Befolkningens adgang til de indre grønne kiler og ringe samt kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter. De lokale friluftsområder I landområdet uden for de regionale friluftsområder kan kommunen nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområderne i byfingeren. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det regionale stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed. Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformålskal kommunen gennemføre en samlet planlægning, som tager hensyn til landskabs, natur og kulturværdier og andre kommuneplanmæssige interesser, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgrundlag Planlovens 11 a nr. 9 og 5 b, stk. 1 nr Fingerplan 2007 Videre læsning Den grønne kiles forlængelse Oversigt over statslige intereser i kommuneplanlægningen 113/245

120 Friluftsanlæg Det er byrådets ønske, at kommunen rummer et varieret udbud af både små og store friluftsanlæg, da et aktivt friluftsliv bidrager positivt til befolkningens livskvalitet. Friluftsanlæg er anlæg, der understøtter, at borgerne kan få oplevelser i grønne omgivelser. Anlæggene varierer i størrelse og funktion og spænder fra golfbaner og campingpladser til shelters og kiosker. Det er samtidig byrådets ønske at sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, placeres hensigtsmæssigt og om muligt i forbindelse med andre aktiviteter. Ved planlægningen af fritidsanlæggene skal det sikres, at der også bevares områder til stille natur og landskabsoplevelser i det åbne land og at anlæggene placeres under hensyntagen til overordnede og tværgående regionale interesser. Offentligheden skal i videst muligt omfang sikres adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse. Mange anlæg vil kunne indrettes, så de også fungerer som udflugtsmål. Eksempelvis kan friluftsanlæg til golf og ridning også anvendes til aktiviteter som gåture, cykling, leg og boldspil med hensyntagen til den primære funktion. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes, så naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om friluftsanlæg 114/245

121 115/245

122 Friluftsanlæg i Ishøj Kommune Til placering af friluftsanlæg er Ishøj Kommune inddelt i tre zoner, der specificerer, hvor forskellige typer af friluftsanlæg kan placeres. Zone 1 er en restriktiv zone, zone 2 har mange beskyttelsesinteresser, mens der i zone 3 er mulighed for placering af de fleste friluftsanlæg. Zone 1 omfatter arealer beliggende i den indre grønne kile og kystkiler samt arealer i transportkorridoren. Zone 2 omfatter store arealer i den sydlige del af kommunen vest for Vejleåvej, og zone 3 omfatter mindre arealer nær bebyggede områder. Udover friluftsanlæg findes der støttepunkter for friluftslivet. I Ishøj ligger der støttepunkter flere steder. Eksempelvis er der shelters i Ishøj Dyrepark, og i skoven ved Solhøj Fælled er der en primitiv teltplads. I Strandparken er der på digerne slisker for kano og kajakker, og på stranden er der toiletfaciliteter. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Ved placering ved kyst og vand gælder der særlige forhold for hvilke typer friluftsanlæg, der kan placeres, ligesom der gælder særlige forhold for, hvor kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningssteder kan placeres. Dette er specificeret yderligere i retningslinierne for friluftsanlæg. Af kystnære friluftsanlæg kan nævnes Ishøj Havn. Havnen blev i udvidet med flere havnepladser og rekreative arealer. Ishøj Havn er både placeret i zone 1 og 2. Ishøj Golf Center er et kulturelt anlæg og er placeret i zone 2. Af kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning findes landbrugsejendommen Bredekærgård, der ligger i udkanten af landsbyen Tranegilde og har karakter af besøgsgård. Vest for Tranegilde ligger Ishøj Dyrepark med indhegninger og kvæghus. I byområdet tæt til kysten ligger kunstmuseet Arken, et vandrehjem og to campingpladser. Der henvises i øvrigt til retningslinjerne for friluftsanlæg. 116/245

123 117/245

124 Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg skal, uanset placering, overholde de vejledende grænser for støjende friluftsanlæg (link til støj). Med henblik på lokalisering af støjende friluftsanlæg er Ishøj Kommune inddelt i fire zoner, ud fra i hvor høj grad oplevelsesværdien støjpåvirkes, og i hvilken grad dyre og fuglelivet forstyrres. Zonerne inddeles i A, B og C, hvor zone A er de områder, der er mest sårbare overfor støj. Her kan støjende friluftsanlæg ikke placeres. I zone B kan støjende friluftsanlæg undtagelsesvis placeres under hensyntagen til beskyttelsesinteresser og andre kommuneplaninteresser. Endvidere er der zone A/B, som er enkelte områder, hvor det ikke er muligt at opdele disse områder i enten zone A eller B, da støjbelastningen ikke er kortlagt. Her skal der foretages en konkret vurdering af de støjmæssige forhold for at afgøre, om der kan lokaliseres støjende friluftsanlæg. Endelig er der zone C, hvor der er mulighed for placering af støjende friluftsanlæg. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Zone A omfatter den indre grønne kile og kystkiler, beskyttelsesområder, arealer med skov og dele af transportkorridoren samt vandområdet ud for Strandparken. Zone A/B er enkelte områder i den indre grønne kile og kystkiler. Arealerne ligger i tilknytning til trafikerede veje og nær by og industriområder. Zone B omfatter dele af transportkorridoren, arealer i den ydre grønne kile og ring samt arealer, der grænser til trafikerede veje samt by og industriområder. Zone C udgøres af mindre arealer nær bebyggede områder. Ishøj Motor Center er placeret i zone A/B. 118/245

125 Retningslinjer Friluftsanlæg Retningslinierne og den tilhørende zoneinddeling hindrer ikke rekreative anlæg, der allerede er fastlagt i en fredning, lokalplan og lignende. Friluftsanlæg på land Friluftsanlæg, der af areal eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs, natur og kulturværdier. Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne. Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale friluftsområder, langs kysten og i det øvrige landområde, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts, kultur eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv. Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I både zone 1 og 2 gælder, at friluftsanlæggene ikke må gribe ind i 3 beskyttede naturområder og fredede områder samt at friluftsanlæggene skal placeres under særlig hensyntagen til retningslinjerne for den ydre grønne kile og ydre grønne ring. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgrundlag Planlovens 5 b, stk. 1 nr. 4 og 11 a nr. 8 og 18. Fingerplan 2007 Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Lov om regulering af sejlads med vandscootere mv. Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligtindgribende areal eller bygningskrævende friluftsanlæg. I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs, natur og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til 119/245

126 kommuneplanens øvrige retningslinjer. Friluftsanlæggene må ikke gribe ind i 3 beskyttede naturområder og fredede områder. Friluftsanlæggene skal endvidere placeres under særlig hensyntagen til retningslinjerne for den ydre grønne kile og ydre grønne ring. I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser. Friluftsanlæggene må ikke gribe ind i 3 beskyttede naturområder og fredede områder. Friluftsanlæggene skal endvidere placeres under særlig hensyntagen til retningslinjerne for den ydre grønne kile og ydre grønne ring. Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade eller genbrugsvand. Friluftsanlæg ved kyst og sø Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med blandt andet primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker lands kysten og ved søer, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. I Køge Bugt kan støttepunkter for friluftslivet etableres med landingspladser og udlejning af kano og kajak, hvor det efter et konkret skøn vurderes ikke at skade beskyttelsesinteresserne. Der kan generelt etableres nye badestrande langs kommunens kyster, såfremt det erforeneligt med beskyttelsesinteresser og andre kommuneplanmæssige interesser. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne. Nye lystbådehavne kan etableres på lokaliteter vist på 120/245

127 retningslinjekortet. Øvrige nye lystbådehavne og større havneudvidelser forudsætter, at der udarbejdes kommuneplantillæg, og at der foreligger konkrete projekter. Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maksimalt 40 m2, når ejeren selv bor på ejendommen. Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs, natur og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne. Mindre kulturelle anlæg af lokal betydning kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger. Støjende friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg kan ikke placeres eller udvides i zone A. Støjende friluftsanlæg, der kræver begrænsede bygninger og andre faste anlæg, kan undtagelsesvis placeres i zone B, afhængigt af det konkrete anlæg og beskyttelsesinteresserne i det konkrete område. I Den Indre og Ydre Grønne Kile samt i Den Ydre Grønne Ring kan allerede støjbelastede arealer komme i betragtning, hvis de ikke kan støjbeskyttes. Støjende friluftsanlæg kan placeres og udvides i zone C, når de kan overholde de vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg, jf. afsnittet om Støj. Placering af nye anlæg til sportsflyvepladser, motorsportsbaner og skydebaner samt udvidelse af eksisterende anlæg til motorsportsbaner kan kræve udarbejdelse af kommuneplantillæg. Flyvepladser og motorsportsbaner kan kræve VVM vurdering og kommuneplantillæg. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde konkret, om nye skydebaneanlæg kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg. 121/245

128 Landbrug Det er byrådets ønske, at kommunens landbrugsområder i vid udstrækning fortsat opretholdes til landbrugsformål. Herved sikres, at områderne fremover fastholder en karakter af landbrugspræget, beboet, åbent land. Det er vigtigt at sikre, at der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det åbne kulturlandskab i kommunen og på Vestegnen. Endvidere skal der i landbrugsdriften indtænkes hensyn til de omgivende beboede områder, landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser samt vandmiljøet. Retningslinjerne for landbrug skal sikre, at der ikke sker unødig inddragelse af god landbrugsjord til andre formål, herunder bymæssige, idet landbrugsjorden må betragtes som en begrænset ressource. Samtidig skal planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder og derigennem bevare det åbne lands karakter af landbrugsland. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Her kommer: Vejledning om landbrugsområderne 122/245

129 Landbrugsområder i Ishøj Kommune Størstedelen af det åbne land i Ishøj Kommune udgøres af områder med landbrugsarealer, der landbrugsmæssigt er kategoriseret som særligt værdifulde. Landbrugsarealerne øst for Motorring 4 er beliggende i den Indre Grønne Kile og er ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt ikke kategoriseret som særligt værdifulde. I den Indre Grønne Kile vægtes hensynene til bynære friluftsområder og befolkningens uhindrede adgangsforhold. Landbrugsarealerne i kommunen er generelt karakteriseret ved forholdsvis små marker. I den vestlige del af kommunen forekommer større marker i tilknytning til herregården Benzonsdal. SFL områder I Ishøj Kommune er omtrent halvdelen af det åbne land udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL områder). SFL områderne er udpeget hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for beskyttelsen af grundvand, vandmiljø og naturinteresser. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Her kommer: Vejledning om landbrugsområderne 123/245

130 Retningslinjer Landbrug De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål. Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg med videre skalder i kommune og lokalplanlægning i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling. Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikterundgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår. Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL områder) søges landbrugsdriftenekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenligejordbrugsforanstaltninger. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Lovgrundlag Planlovens 11 a nr. 10. Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæsige interesser under region, kommune og lokalplanlæginngen mv. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs og naturarealer Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommunplanlægningen 124/245

131 Skovrejsning Det er byrådets ønske, at de nuværende skovrejsningsområder fastholdes, og at de udpegede skovrejsningsområder realiseres. Ved skovrejsning forstås ny skov, som rejses på landbrugsjord. Skovene har stor betydning i indsatsen for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed, og de medvirker til at beskytte grundvandet. Endelig udgør skovene vigtige friluftsområder. Kommunen har efter planloven ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde. Ishøj Kommune ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Et væsentligt formål med de udpegede skovrejsningsområder er derfor at sikre grundvands og drikkevandsressourcen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om skovrejsning 125/245

132 Skovrejsningsområder i Ishøj Kommune I Ishøj Kommune er der tre skovrejsningsområder. I den vestlige del af kommunen er der et område ved Solhøj Kildeplads, der strækker sig ind i Høje Taastrup Kommune. I de centrale dele af kommunen er et område nord for Thorsbro Vandværk samt et område langs Vejleåvej vest for industriområdet. Af disse tre områder er det området ved Solhøj Kildeplads, der er tættest på en realisering. Skov og Naturstyrelsen har i 2007 indgået aftale med Ishøj og Høje Taastrup Kommuner samt Københavns Energi A/S om at etablere skov i området over de næste år. Skovrejsningsområdet udgør et ca. 300 hektar stort område, hvoraf størstedelen vil blive udlagt til vedvarende græs, da store arealer er beliggende i transportkorridoren, hvor skovrejsning er uønsket. Størstedelen af området ligger i Høje Taastrup Kommune over et vigtigt grundvandsmagasin. Der er i området kulturhistoriske interesser, der skal tages hensyn til i tilplantningsplanen. Projektets fortsatte udvikling afhænger af, hvorvidt Skov og Naturstyrelsen får opkøbt arealer indenfor området. Store dele af Ishøj Kommune er reserveret til transportkorridor. Af hensyn til muligheden for i fremtiden at kunne placere transportanlæg er hele korridoren udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Her kommer: Vejledning om skovrejsning 126/245

133 127/245

134 Retningslinjer Skovrejsning De udpegede skovrejsningsområder positivområderne ønskes tilplantet med skov. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket negativområderne må der ikke plantes skov. Inden for det øvrige landområde neutralområderne kan der plantes skov. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgrundlag Planlovens 11 a nr. 11. Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 128/245

135 Rekreative stier Det er byrådets ønske at styrke det regionale rekreative stinet i Ishøj Kommune. Det regionale rekreative stinet har stor betydning for borgernes brug af dels de lokale og dels de regionale rekreative friluftsområder. De forskelligartede landskaber og naturoplevelser, der findes i kommunen og på Vestegnen i øvrigt, gør det attraktivt at besøge, bo og arbejde i Ishøj Kommune. For at øge tilgængeligheden og skabe rammer for et sundt og aktivt liv for alle er det vigtigt, at der er let og sikker adgang samt kort afstand mellem by og land. Dette kan opnås gennem et velfungerende regionalt rekreativt stinet med skiltning, der er koordineret i samarbejde med øvrige berørte kommuner. Det er byrådets ønske, at der i styrkelsen af det regionale rekreative stinet foruden fokus på øget tilgængelighed endvidere fokuseres på ruternes oplevelses og naturmæssige værdier, da dette også er vigtige faktorer, hvis man vil flytte folk fra bil til cykel. I tråd med det ønsker byrådet at støtte op om initiativer, der fremmer cykelpendlingen i Ishøj og på Vestegnen. I Ishøj Kommune og på Vestegnen findes der dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet. Herudover findes der i Ishøj et stinet af lokale stier, der kan være sammenhængende med det regionale stinet. Disse lokale stier er behandlet i afsnit om trafikstier. Regionale rekreative stier skal være egnede både for cyklende og gående. En regional rekreativ sti giver adgang til områder udenfor byen og forløber på hele eller dele af strækningen gennem fredelige grønne omgivelser. Stien forbinder to regionale friluftsområder og/eller binder byfingrene sammen. I tæt bebyggede eller stærkt trafikerede områder skal stien forløbe i eget tracé for at regnes som sti. I tyndt bebyggede og svagt trafikerede områder kan stien forløbe på vej og stadig kategoriseres som sti. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Maratonrute på Vestegnen Som en del af udviklingen af stisystemerne i kommunen, har Ishøj i samarbejde med de øvrige Vestegnskommuner etableret en motions og oplevelsesrute på Vestegnen. Ruten har en længde på 42,195 km, svarende til længden på et maraton, og går gennem samtlige syv Vestegnskommuner. Ruten har flere funktioner og skal kunne bruges til både leg, oplevelse og motion. Videre læsning Her kommer: Vejledning om rekreative stier 129/245

136 130/245

137 Overordnede regionale rekreative stier i Ishøj Det overordnede regionale rekreative stinet i Ishøj Kommune understøtter Hovedstadsområdets grønne struktur, der består af grønne kiler og ringe, kystkiler og det øvrige åbne land. De overordnede regionale rekreative stier i Hovedstadsområdet findes i det åbne land, i de grønne kiler og ringe, og langs kysten. I Ishøj Kommune løber der overordnede regionale rekreative stier langs kysten, langs Vallenbæk Mose ved grænsen til Vallensbæk Kommune, samt i form af en nord syd gående stistrækning gennem den centrale del af kommunen. Stistrækningen gennem den centrale del af kommunen er en forgrening af den principielle linjeføring af den nye grønne ring, der forløber fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. De to første strækninger er realiserede. Forgreningen i den nye grønne ring er delvist realiseret. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 131/245

138 Øvrige regionale rekreative stier i Ishøj Foruden det overordnede regionale rekreative stinet findes der i Ishøj Kommune og i Hovedstadsområdet et fintmasket net af øvrige regionale rekreative stier. De øvrige regionale rekreative stier forbinder det overordnede regionale rekreative stinet, regionale trafikstier og stationer med fritids og udflugtsområder, herunder skove, naturområder og fredede arealer i det åbne land. I Ishøj Kommune er der planlagt øvrige regionale rekreative stier, der forløber i øst vest og nord sydgående retninger. De fleste strækninger er realiseret. Enkelte steder forekommer kortere delstrækninger, som endnu ikke er etableret. Kommunen vil arbejde for at realisere de manglende strækninger. I sommeren 2008 åbnede en ny natursti mellem Strandparken i Ishøj Kommune og Hedeland i Høje Taastrup Kommune. Naturstien kategoriseres som en øvrig regional rekreativ sti, idet den forbinder to store regionale friluftsområder. På Ishøjdelen af stien er det tilladt både at gå og cykle. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. 132/245

139 Sikre trafikskæringer i Ishøj Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stiforløbet findes på begge sider af barrieren. For at skabe en sikker trafikskæring benyttes niveaufri eller sikrede skæringer. Med niveaufri forstås, at stien ligger i et andet niveau end eksempelvis den vej den krydser. Stien føres da enten over eller under vejen. På mindre trafikerede veje benyttes ofte sikrede skæringer det kan være midterheller, lysreguleringer og så videre. I Ishøj Kommune er der etableret niveaufri og sikrede skæringer flere steder både på det overordnede og på det øvrige regionale rekreative stinet. Ved planlagte stistrækninger, der endnu ikke er realiserede, kan man allerede nu forudse enkelte steder, hvor sikrede skæringer vil skulle etableres. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Cykel og vandreruter De nationale cykelruter 4, 6 og 9 samt den internationale fjernvandrevej E6 løber gennem Ishøj Kommune. Du kan ved henvendelse til Dansk Cyklist Forbund og Dansk Vandrelaug få yderligere oplysninger om ruterne. 133/245

140 Retningslinjer Rekreative stier Kommunen skal medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger (missing links) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af deradiale stier i kilerne, herunder principiel sti i den ydre grønne ring fra Rungsted til Greve. Kommunen skal i planlægningen indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og medvirke til realisering og skiltning af et sammenhængende regionaltrekreativt stinet, som er i overensstemmelse med hovedprincipperne for rekreativestier. Kommunen skal i planlægningen indarbejde det overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering. Stierne i det overordnede regionale rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses. Kommunen skal sikre sammenhæng mellem de overordnede regionale rekreative stinet og det øvrige regionale rekreative stinet. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgrundlag Planlovens 11 a nr. 4. Videre læsning Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning Den Grønne Kiles forlængelse regional_udviklingsplan.pdf (9.5 MB) 134/245

141 Vand I 2009 kommer der nye planer på vand og naturområdet. Byrådet har i den forbindelse valgt ikke at udarbejde egne retningslinier for vand i forbindelse med, da de skal overholde de statslige vand og naturplaner, som på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet. Når de statslige vand og naturplaner foreligger, vil Ishøj Kommune udarbejde handlingsplaner på vandområdet. For arealanvendelse, udnyttelse og beskyttelse af vand henvises til Regionplan De statslige vandplaner, som forventes at foreligge ultimo 2009, vil herefter afløse Regionplan Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Regionplan 2005.pdf (9.8 MB) 135/245

142 Trafik og Miljø Ishøj Kommune er en kommune, hvor bæredygtighed og mindskelse af CO2 udledningen er højt prioriteret. Derfor vil byrådet arbejde for, at bæredygtighedstanken implementeres generelt i kommunens projekter. Bæredygtighed er således et centralt begreb i kommunens trafikplanlægning. Her fokuseres der blandt andet på at gøre kommunens veludbyggede stinet endnu mere attraktivt for gående og cyklister ligesom en forbedring af den kollektive trafikbetjening af kommunen også prioriteres. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

143 Trafik Byrådet ønsker, at Ishøj Kommune skal kunne tilbyde borgere og virksomheder de bedst mulige trafikale forhold. Dette indebærer blandt andet trygge og sikre veje og stier, samt et veludbygget kollektivt transportnet. Et af de særlige karakteristika ved Ishøj Kommune er at den gennemløbes af to af Danmarks primære og mest befærdede færdselsårer. Blandt andet derfor spiller trafik en vigtig rolle i kommunens vision om den fremtidige udvikling. Infrastrukturen binder land og by sammen, og et veludbygget vej og stisystem er vitalt for en kommune, der skal være attraktiv for både beboere og virksomheder. Det er kommunens vision, at alle der færdes på veje og stier oplever, at fremkommeligheden er god og trafiksikkerheden høj. Kommuneplanen indeholder en status for den nuværende trafikstruktur. I planen er der formuleret målsætninger for, hvordan den trafikale infrastruktur skal udvikles i de kommende år, samt hvilke initiativer kommunen vil tage for at opfylde målsætningerne. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Videre læsning Ishøj Kommunes trafikhandlingsplan Folketinget vedtog den 30. januar 2009 et trafikforlig om anlægsinvesteringer på cirka 94 milliarder kroner fordelt over de næste 10 år. Ishøj Kommune vil løbende følge mulighederne for at få del i midler, der kan skabe forbedrede trafikale forhold i kommunen. Kommuneplanen præsenterer målsætninger og handlinger, der fremmer gode og sikre forhold for alle typer af trafikanter. Kommuneplanen opstiller ligeledes ideer til, hvordan allerede forekommende problemer fremover skal løses, herunder hvordan de statslige krav på trafikområdet skal efterkommes. 137/245

144 Mål og midler Vejnet Det er et mål, at trafikken koncentreres på de primære trafikveje Sekundære trafikveje skal så vidt muligt friholdes fra øgning i trafikken Hensynet til beboerne og bylivet i byområderne skal generelt vægtes højere end fremkommeligheden for biltrafikken Lokalvejene skal fredeliggøres ved hjælp af trafiksaneringer, hvor det findes nødvendigt Fremkommeligheden på vejnettet skal svare til det aktuelle behov Kommunen vil arbejde for, at trafikken på Ishøj Stationsvej dæmpes ved en ændring af fartgrænsen og en omlægning af vejen Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Trafikstier Det skal gøres endnu mere attraktivt at benytte cykel og stinettet Trygheden og sikkerheden på stinettet skal øges Der skal gøres en særlig trygheds og sikkerhedsfremmende indsats på strækninger med mange skolebørn Der skal etableres bedre skiltning på cykelstierne Aktiv bekæmpelse af uhensigtsmæssig knallertkørsel på stinettet skal prioriteres højt Tilgængelighed skal indarbejdes i fremtidige planer og projekter Parkering Ved nyt byggeri skal der etableres gode parkeringsforhold for bilister og cyklister Der skal sørges for gode parkeringsmuligheder for både cyklister og bilister omkring Ishøj By Center og ved stationen Muligheden for Parkér & Rejs i forbindelse med stationen og en fremtidig letbane skal undersøges Kollektiv trafik Den kollektive trafik skal blive et godt alternativ til privatbilismen Busruter skal tilpasses ændrede eller nyopståede behov Indbyrdes koordinering busserne imellem og mellem bus og S tog skal prioriteres højt 138/245

145 Letbane Der skal fortsat samarbejdes med kommunerne i Vestegnssamarbejdet om at udbygge den kollektive trafikbetjening af området Gode og attraktive muligheder for skift mellem privatbilisme og kollektiv trafik skal tilgodeses Ishøj Kommune vil arbejde for at en letbane vil komme til Ishøj Kommunen skal reservere egnede arealer til et letbaneprojekt Ishøj Kommune vil arbejde for at opnå en rute der betjener flest muligt borgere i kommunen Trafiksikkerhed Der skal snarest udarbejdes en trafiksikkerhedsplan der kortlægger de største trafiksikkerhedsmæssige problemer, samt en handlingsplan for de fremtidige indsatser Veje og kryds med mange uheld skal udpeges, og trafiksikkerheden skal forbedres på disse steder Kommunen vil så vidt muligt deltage i nationale, regionale og lokale kampagner og tiltag for større trafiksikkerhed Ved alle nye vejprojekter skal der foretages en trafiksikkerhedsrevision Trafikmiljø Inden udgangen af 2009 skal der udarbejdes en støjhandlingsplan for de kortlagte strækninger langs Ishøj Stationsvej Stærkt støjbelastede boliger skal så vidt muligt have nedbragt støjniveauet Kommunen vil arbejde for at fremtidige trafikstrukturændringer ikke vil medføre væsentligt øget støj for støjfølsomme områder samt væsentligt øget luftforurening Biltrafikken skal forsøges minimeret i fremtidige udvidelser af bolig og erhvervsområder Trafikstøj skal søges reduceret ved øget brug af støjreducerende asfaltbelægninger Støjgener fra motorvejene skal imødegås i samarbejde med Vejdirektoratet Det er et mål at tung dieseltrafik til og fra kommunen skal overgå til at bruge partikelfiltre Barriereeffekt skabt af eksisterende veje skal modvirkes enten ved at dæmpe trafikken på vejen, eller ved at etablere attraktive krydsningsmuligheder 139/245

146 Kommunen vil bakke op om nationale, regionale og lokale initiativer for fremme af trafiksikkerhed og nedsættelse af sundhedsskadelige virkninger som følge 140/245

147 Vejnet Byrådet ønsker, at personbil bus, og lastbiltrafikken i videst muligt omfang koncentreres på de overordnede trafikveje. Trafikveje skal gøres trafiksikre under hensyntagen til fremkommelighed. Trafikken på vejene er meget forskelligartet. På nogle veje er der behov for at kunne afvikle store mængder tung trafik, og andre steder skal vejene kun afvikle lokal trafik til og fra boligområder. Ændringer af eksisterende arealanvendelse, eller anden byudvikling kan ændre på kravene til vejene. Derfor er der også vidt forskellige krav til vejenes udformning. For at kunne stille klare målsætninger for vejenes anvendelse opdeles de i fire forskellige vejklasser. Fjerntrafikveje har til formål at afvikle den overordnede trafik i regionen. Køge Bugt Motorvejen og Motorring 4 løber gennem kommunen, men er ejet af staten og er hermed ikke omfattet af kommuneplanen. Hastighedsgrænserne for fjerntrafikveje ligger typisk mellem 110 km/t og 130 km/t. Primære trafikveje omfatter veje, der betjener store trafikmængder og meget tung trafik. Det er et kommunalt ønske, at trafiksikkerheden på disse veje har et højt niveau. Eventuelle initiativer til at sænke hastigheden skal tage hensyn til behovet for fremkommelighed. Primære trafikveje friholdes i videst muligt omfang for lette trafikanter. Hastigheden på vejene er km/t. Sekundære trafikveje omfatter veje, der ikke betjener store trafikmængder og meget tung trafik. Gennemkørende trafik søges mindsket ved hjælp af forskellige hastighedsdæmpende foranstaltninger, ligesom trafiksikkerheden prioriteres højt. Sekundære trafikveje friholdes i videst muligt omfang for lette trafikanter. Hastigheden på vejene er km/t. Lokalveje er alle øvrige veje i kommunen. De betjener lokale områder og boliger og indeholder ingen betydelig gennemkørende trafik. På lokalveje kan der forekomme lette trafikanter. Disse søges sikret i eget tracé, der skal have direkte forbindelse til kommunens separate stisystem. Hastigheden på vejene er km/t. Erhvervstrafik Det er attraktivt at etablere virksomheder i Ishøj Kommune. Den gode tilgængelighed fra det overordnede vejnet tiltrækker både kunder og medarbejdere til virksomheder. For at fortsætte den gode udvikling arbejder kommunen med at gøre området endnu mere attraktivt for nye og eksisterende virksomheder. Blandt Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 5 j stk. 3 og 11 e, stk. 1 nr. 3. Hvad bruges vejklassificeringer til? Vejklassificeringen er klassificering af vejnettet. De forskellige klassificeringer medfører foranstaltninger i forhold til vejbredde, hastighed, chikaner, fremkommelighed, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende. Klassificering af vejnette er et planlægningsredskab til at kontrollere trafikken, samt at ændre på trafikstrukturen hvis nødvendig ved at ændre klassificering. Det er vigtigt at koordinere ændringer i klassificeringen med nabokommuner på strækninger, med enten direkte eller indirekte forbindelse for, at sikre 141/245

148 andet arbejder kommunen i øjeblikket på at få tilladelse til at indgå i forsøgsordningen med modulvogntog (link til afsnit om modulvogntog). Dette forventes at kunne medføre mindre belastning på vejene samt mindre luftforurening. Derudover forventes det, at virksomhederne vil kunne drage økonomiske fordele ved brug af modulvogntogene. Erhvervstrafik er som oftest lig med tung trafik, og derfor er det kommunens holdning, at den koncentreres på fjerntrafikvejene og de primære trafikveje. Dette ud fra hensynet til, at kommunen ikke vil gå på kompromis med trafiksikkerheden. en sammenhængende trafikplanlægning. Arealreservationer I henhold til Fingerplan 2007 reserverer Ishøj Kommune arealer til en eventuel fremtidig forlængelse af Tværvej, der er en del af forlængelsen af Ring 5. Byrådet har et mål om at trafikmængden på Ishøj Strandvej minimeres således, at den på strækningen fra Greve Kommune til skæringen med Ishøj Stationsvej kan nedklassificeres til en sekundær vej. Dette kan ske ved at sænke hastighedsgrænsen i lighed med vejens forløb i andre kommuner eller ved eventuelt at omdanne/omlægge vejens forløb enkelte steder også i lighed med andre kommuner. 142/245

149 Trafikstier Af miljø og sundhedsmæssige hensyn ønsker byrådet, at det skal være attraktivt at cykle eller gå. Det skal være trygt og sikkert at færdes på cykel eller som gående, både på stier, veje og ved krydsninger med tung trafik. Det er Byrådets ønske, at styrke det regionale trafikstinet i Ishøj Kommune. Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger som følge heraf langs de større veje. Der er i Ishøj Kommune udpeget regionale trafikstier langs Køgevej, Køge Bugt Motorvejen. Stinettet skal forbinde store befolknings og arbejdspladskoncentrationer, give god adgang til regionens større trafikterminaler, samt give pendlere forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Endvidere arbejdes der på at forbinde det regionale trafikstinet med det regionale rekreative stinet. Ishøj Kommune er kendt for sit differentierede stisystem, der adskiller tunge og lette trafikanter. Cyklister og fodgængere bevæger sig sikkert mellem byområderne i et net af stier og tunneller. Adskillelsen bevirker, at de tunge og lette trafikanter har færre konfliktområder, og dermed er risikoen for uheld mindre. Stisystemet opleves dog af nogle borgere som utrygt. Mørke tunneller, afsides beliggenhed, beplantning tæt på stierne og hurtigkørende knallerter er nogle af de ting som gør, at stierne føles utrygge. Ishøj Kommune har udført en undersøgelse for at afklare, hvor der er problemer med den oplevede utryghed. Undersøgelsen danner grundlag for kommunens prioriteringer vedrørende tryghedsfremmende initiativer. Den offentlige høring af forslaget er nu afslutte Samtlige indsigelser vil indgå i de videre politiske endelige. forventes vedtaget i Videre læsning Læs kommunens trygheds undersøge under trafikhandlingsplan 2004 debatoplæg.pdf (205.8 KB) Den nationale trafikplan Vestegnssamarbejdets hjemmesi Stinettet i kommunen skal forbinde de enkelte bydele og bysamfund indbyrdes og skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner. Stinettet skal fremstå som en helhed, og være uden delstrækninger med væsentligt forringet sikkerhed. Alle stier skal være tydeligt skiltet, og lede brugerne ad den korteste rute fra udgangspunkt til bestemmelsessted. Et attraktivt stinet medfører flere brugere. Stinettet skal derfor vedligeholdes, så det fremstår attraktivt og trafiksikkert. I planlægningen af stier og ruter skal der fokuseres på, at ruterne gøres kortest mulige, ligesom der ved alle offentlige bestemmelsessteder skal være tryg og sikker cykelparkering i tilstrækkeligt omfang. For at minimere forureningen, skal der gøres en ekstra indsats for at øge antallet af cyklister og fodgængere. Specielt på de korte ture, da en koldstartet bil udleder uforholdsmæssigt mange skadelige partikler de første fem minutter efter start. 143/245

150 Den nationale trafikplan lægger op til, at cykeltrafikken skal prioriteres i kommunernes planlægning. Ishøj Kommune er som en del af Vestegnssamarbejdet interesseret i at kunne indgå i et regionalt net af pendlerruter, og derfor vil kommunen arbejde for at skabe bedre stiforbindelser, også ud af kommunen. Sikre skoleveje skal prioriteres højt. Det skal derfor indarbejdes i kommunens fremtidige trafiksikkerhedsplan, at børnenes vej til skole skal være så trafiksikker som mulig. Der skal sikres gode tilgængelighedsforhold for syns og bevægelseshandicappede i kommunen. Alle har ret til og behov for at kunne færdes i by og landområder på egen hånd. Tilgængelighed kan ofte indarbejdes i fremtidige projekter uden væsentlige merudgifter. 144/245

151 Retningslinjer Trafikstier Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, fx ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne. Ishøj Kommune skal i samarbejde med trafikselskaber ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 11 a nr /245

152 Parkering Byrådet ønsker, at der skal være gode parkeringsforhold for alle typer af trafikanter. Ved servicefunktioner som Ishøj By Center og Ishøj Station skal antallet af p pladser kunne dække behovet for parkering under normale forhold, ligesom det skal være let at finde en ledig parkeringsplads med god tilgængelighed til bestemmelsesstedet. Dette gælder parkering for både cyklister og bilister. Erhvervstrafikken skal have gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af det overordnede vejnet. For at skabe et attraktivt centerområde er det vigtigt, at der skabes gode parkeringsforhold. Dette indebærer, at der skal være gode ankomstforhold, samt at der er en god tilgængelighed fra parkeringspladsen til bestemmelsesstedet. Gode ankomstforhold tilvejebringes ved direkte adgang til parkeringsområdet fra det omkringliggende vejnet, samt ved supplerende vejledende skiltning. Derudover skal selve parkeringsområdet være udført, så adgangen til bestemmelsesstedet er sikker og direkte. Specielt for cyklister gælder det, at afstanden fra parkeringsmulighed til bestemmelsessted ikke må være for stor, da dette medfører tilfældig og uhensigtsmæssig parkering tæt på bestemmelsesstedet. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Videre læsning Parkeringsanalyse.pdf (1.7 MB) Fremtidige behov for parkeringsmuligheder vil blive imødekommet af kommunen. Cykel og bilparkering i forbindelse med kollektiv trafik er vigtig, hvis den skal være attraktiv for beboere. Ved Ishøj Station er dette behov meget vigtigt på grund af den oplagte mulighed for at pendle til arbejde andre steder i københavnsområdet. 146/245

153 Kollektiv trafik Byrådet ønsker, at borgerne i Ishøj Kommune skal sikres gode muligheder for at komme rundt i kommunen. Kollektiv trafik skal være så attraktivt, at flere vil lade bilen stå. Transportforholdene har stor betydning for udviklingen i Ishøj. For at Ishøj Kommune skal fremstå som attraktiv for både private og virksomheder skal der sikres god adgang til arbejdspladser, hyppige og hurtige forbindelser til større byer samt god adgang til offentlige servicefunktioner. Da kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, fik kommunen ansvaret for den kollektive bustransport. Trafikselskabet Movia er kommunens rådgiver i forbindelse med planlægningen af ruter, både kommunalt og regionalt. Den kollektive trafik i Ishøj består af S tog og busser. S togene står for den største del af den regionale trafik, og benyttes i høj grad af borgere i kommunen med arbejde andetsteds i københavnsområdet. En udvidelse af jernbanenettet med en hurtig forbindelse fra Købehavn til Ringsted vil også få indflydelse på Ishøj Kommune. Ifølge de nuværende planer skal banen løbe langs med Vejleåvej uden for erhvervsområdet. Det er vigtigt, at disse planer tages i betragtning i den fremadrettede planlægning. Et egentligt arealudlæg til jernbanen vil afvente fastlæggelse af den endelige baneføring. Bustrafikken er delt i regionale og lokale busruter. De regionale busser forbinder Ishøj med andre kommuner i københavnsområdet. De lokale busruter servicerer de enkelte bydele og landsbyerne i kommunen, og forbinder dem med Ishøj By. En del af den lokale busservice dækkes af servicebussen der har tre ruter. Servicebussen er handicapvenlig, og binder boligområder for unge og ældre sammen med indkøbsmuligheder i Ishøj Bycenter, Ishøj Skole, kommunens borgerservice på rådhuset, idrætsanlæg, Ishøj Station, Arken og mange andre steder. Herudover forbinder servicebusserne stationen med det lille erhvervsområde og Ishøj Idræts og Fritidscenter, hvilket fortsat skal prioriteres. Det er byrådets ønske, at servicebusserne bliver gratis. For at så mange brugere som muligt vælger at benytte offentlige transportmidler, er det vigtigt, at de gøres mere attraktive. For bustrafikken gøres dette fx ved at sikre, at Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Videre læsning Movia Læs mere om kommunalreformen Læs mere om København Ringstedbanen 147/245

154 ruterne dækker områder, hvor potentialet for benyttelse af busserne er størst. Derudover skal busserne køre med en passende frekvens, og give gode forbindelsesmuligheder til andre transportformer. For togtrafikken er det vigtigt, at der skabes gode parkeringsforhold for pendlere, samt at der sikres en høj frekvens af afgange. En analyse af bustrafikken viser, at de fleste buslinier og rejser overskrider mindst én kommunegrænse, og at der derfor er et stort behov for fremtidig koordinering mellem kommunerne, for at tilgodese borgernes behov for et sammenhængende busnet. De syv vestegnskommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk har igennem 10 år samarbejdet i Vestegnssamarbejdet. Vestegnssamarbejdet arbejder inden for en række af kommunernes kerneområder, hvoraf ét er trafikområdet. På den baggrund er der etableret en fælles bestillerfunktion for bustrafikken, Trafikforum, som er en tværkommunal gruppe, der fungerer som bindeled mellem den fælles bestillerfunktion og de syv kommuners tekniske forvaltninger og politiske systemer. I Trafikforum er der udarbejdet et forslag til en fælles busstrategi for kommunerne i form af et strategipapir og en handlingsplan, som beskriver initiativerne i strategien. Strategien tager sit udgangspunkt i, at bustrafikken i hovedstadsområdet, og i Danmark som helhed, er inde i en negativ udvikling. Der er tale om en negativ spiral, hvor faldende passagertal fører til dårligere økonomi, som medfører besparelser og deraf følgende yderligere faldende passagertal. En fælles indsats på Vestegnen vurderes at sikre en stor effekt, ganske enkelt fordi at passagererne ser hele hovedstadsområdet som ét samlet kollektivt trafiknet. 148/245

155 149/245

156 Letbane Byrådet ønsker, at en eventuel fremtidig letbane skal til Ishøj, og derfor skal der reserveres areal hertil. Byrådet vil arbejde for at opnå en rute, der betjener flest muligt borgere i kommunen. En letbane er en moderne form for sporvogn. De kører på skinner som tog, men de er også godkendt til kørsel i almindelig gadetrafik som sporvogne. Ishøj Kommune er med i Letbanesamarbejdet Ring 3, som består af letbanekommunerne og Region Hovedstaden. Letbanesamarbejdet arbejder for at få etableret en letbane langs Ring 3 og har i 2008 udarbejdet en vurdering af en letbane langs Ring 3. I vurderingen indgår Ishøj som en mulig endestation for letbanen. I den nationale trafikplan er der endvidere afsat penge til det videre arbejde med en offentlig trafikløsning i Ring 3 korridoren, som forbinder fingrene kendt fra den såkaldte fingerplan. En letbane til Ishøj vil styrke det offentlige transportsystem og medvirke til, at trængslen på indfaldsvejene til København vil blive mindre. På grund af disse fordele vil Ishøj Kommune udlægge arealreservationer til letbanen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Lovgivning Fingerplan 2007 Videre læsning Læs mere om letbaner En letbane til Ishøj vil forbedre trafikken mellem hjem og arbejde for pendlere, mindske trængslen på indfaldsvejene til København, give mindre trafikstøj i kommunen samt sænke mængden af udledningen af miljøskadelige partikler. 150/245

157 151/245

158 Trafiksikkerhed Byrådet ønsker at det skal være sikkert at færdes på veje og stier i kommunen. Overensstemmelse mellem en vejs hastighedsbegrænsning og vejens udformning er en vigtig brik i uheldsbekæmpelsen. Derfor skal der gennemføres en målrettet indsats for at skabe overblik over dette og andre trafiksikkerhedsmæssige problemer i kommunen. Sikring af skoleveje skal herunder prioriteres højt. Kommunens mål er, at alle uheld med personskade skal reduceres med 40% inden Siden 2004 er der ikke sket uheld med dødelig udgang i kommunen. Der er dog brug for en målrettet indsats inden for trafiksikkerheden i kommunen, da antallet af uheld pr. indbygger ligger væsentligt over gennemsnittet for de omkringliggende kommuner. Det er byrådets mål, at der snarest udarbejdes en trafiksikkerhedsplan der kortlægger de største trafiksikkerhedsmæssige problemer, samt en handlingsplan for de fremtidige indsatser. Veje og kryds med mange uheld skal udpeges, og trafiksikkerheden skal forbedres på disse steder. Kommunen vil så vidt muligt deltage i nationale, regionale og lokale kampagner og tiltag for større trafiksikkerhed. Endvidere skal der ved alle nye vejprojekter foretages en trafiksikkerhedsrevision. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Færdselskommisionens Nationale Handlingsplan Trafiksikkerhed Ifølge Færdselskommissionens Nationale Handlingsplan er det målet, at antallet af uheld skal reduceres med 40% i forhold til uheld i Dette år var imidlertid et år med usædvanligt få uheld, både i Ishøj og i resten af Danmark. Derfor vil kommunens målsætning være en reduktion af uheldene med 40% i forhold til gennemsnittet af uheld fra 2004 til /245

159 Trafikmiljø Af hensyn til miljø, sundhed og almindelige trivsel ønsker byrådet, at støj og luftforurening skal reduceres. Samtidig skal eksisterende vejes barriereeffekt begrænses. Støj Trafikstøj afhænger af trafikmængde, hastighed, vejbelægning og andelen af tung trafik. Trafikstøj har i flere undersøgelser vist sig at være sundhedsskadeligt, ud over, at det er generende for beboere i støjbelastede boliger (link til støjafsnit i miljø). Som følge af et EU direktiv har Ishøj Kommune udført en støjkortlægning af trafikstøjen fra veje med høj trafikbelastning. Med udgangspunkt i støjkortlægningen er kommunen i gang med at udarbejde en støjhandlingsplan, der skal målrette kommunens indsats mod støjproblemer. Motorvejene er en væsentlig kilde til støj i kommunen. Men også støj fra knallertkørsel på stisystemet er et tilbagevendende problem i Ishøj. Ishøj Kommune arbejder hele tiden på løsninger på problemer, som denne kørsel medfører. Dette omfatter bl.a. razziaer, kampagner og fysiske tiltag på lokalveje og stier. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Videre læsning Læs mere om støj og støjhandlingsplaner under Miljøstyrelsens beskrivelser om støj Luftforurening Luftforurening er generelt faldende på grund af naturlig udskiftning af ældre køretøjer uden partikelfilter. Tunge køretøjer forurener mest, og partikler fra dieselkøretøjer har en række skadelige effekter på befolkningens sundhed. Dette gælder især i de større danske byer. Kommunen vil bakke op om nationale, regionale og lokale initiativer for fremme af trafiksikkerhed og nedsættelse af sundhedsskadelige virkninger som følge. 153/245

160 Trafikprojekter For at leve op til kommunens målsætninger, arbejdes der hele tiden på at forbedre forholdene for trafikken. Der er udvalgt enkelte projekter, som kommunen har fået udført, og som der arbejdes på at få udført. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

161 Modulvogntog I Danmark vil der, i en forsøgsperiode der løber til 2012, køre modulvogntog på udvalgte danske veje. Et modulvogntog er en forlængelse af de lastbiltyper, vi allerede kender fra vejene i dag. Fordelene ved at benytte modulvogntog er, at et de kan rumme halvanden gang så meget gods som en almindelig sættevogn. På grund af den øgede kapacitet forventes det, at der vil blive færre antal kørsler på vejene til gavn for trafikken og miljøet. Forsøget skal afklare, om potentialet kan udnyttes, og derefter vil der i Transportministeriet tages stilling til, om modulvogntog skal tillades permanent. I forbindelse med forsøget har flere virksomheder i industriområdet i Ishøj ytret deres interesse i at deltage i forsøget. Ishøj Kommune vurderer, at der er et stort potentiale i indførelse af modulvogntog til erhvervsområdet. Indførelse af modulvogntog til erhvervsområdet er i overensstemmelse med kommunens målsætninger om at gøre Ishøj til en attraktiv kommune for virksomheder. Det er kommunens krav, at der ved en indførelse ikke må gåes på kompromis med trafiksikkerheden på de berørte strækninger. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

162 Stationsforpladsen Ishøj Kommune ønsker at prioritere vejadgangen, synligheden og serviceniveauet ved Ishøj Station. I den forbindelse er der udarbejdet forslag til, hvordan en fremtidig trafikstruktur kunne se ud. I det udarbejdede forslag er der indeholdt den eksisterende station samt afsat areal til en eventuel fremtidig letbane. Forslaget indeholder desuden en rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der skal skabe en mere direkte adgang til Ishøj By Center og rådhuset. Vejlebrovej foreslås ombygget, hvilket vil frigive arealer, som delvist kan blive benyttet af letbanen. Der er allerede udført flere forsøg på Vejlebrovej for at nedbringe trafikmængden. Den foreslåede ændring af trafikstrukturen ved centret vil skabe bedre adgangsforhold, bedre parkeringsmuligheder for besøgende til centret samt rejsende, der benytter S tog eller letbane, og bedre forhold for den kollektive trafik. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Læs mere om stationsforpladsen. 156/245

163 Trafikforsøg på Vejlebrovej Som en del af en eventuel større omlægning af trafikstrukturen ved Ishøj Bycenter ønsker Ishøj kommune at modernisere arealet omkring Ishøj Station og Vejlebrovej. Kommunen har undersøgt, hvordan Vejlebrovej kan fredeliggøres. Dette resulterede blandt andet i et trafikforsøg, hvor Vejlebrovej blev indsnævret til ét spor i hver retning i stedet for to. I forsøgsperioden faldt den daglige trafik på hverdage med ca. 20%. Dermed er der et incitament for at gøre fredeliggørelsen permanent ved en samlet ændring af trafikstrukturen ved bycentret. Under og efter forsøget har Ishøj Kommune fået tilkendegivelser fra borgere, der har været tilfredse med vejomlægningen, og som har benyttet den nye fodgængerovergang. På baggrund heraf har Ishøj Kommune anlagt et permanent fodgængerfelt med nødvendig trafiksikring og fartdæmpning. I de kommende år vil der blive iværksat lignende trafikforsøg på vejene omkring bycentret. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

164 Nedsættelse af hastigheden på Ishøj Stationsvej Ishøj Kommune har fået nedsat hastigheden på Ishøj Stationsvej mellem Tåstrup Valbyvej og Ishøj Strandvej fra 80 km/t til 70 km/t. Baggrunden for nedsættelsen er, at Ishøj Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet og Via Trafik arbejder på at forbedre de trafiksikkerhedsmæssige og trafikafviklingsmæssige forhold på strækningen, herunder ved motorvejstilslutningerne, samt ved tilslutningen til Industribuen. En nedsættelse af hastigheden vil mindske risikoen for trafikuheld i signalanlæggene samt nedsætte alvorligheden af forekommende uheld. Samtidig giver hastighedsnedsættelsen bedre mulighed for samordning mellem de lysregulerede kryds, samt mindre trafikstøj. De gældende vejregler foreslår desuden, at det på veje med signalanlæg ikke bør være tilladt at køre mere end 70 km/t. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

165 Krydsudvidelse på Ishøj Stationsvej Det store erhvervsområde i Ishøj er inde i en positiv udvikling, hvor flere og flere virksomheder de senere år er begyndt at etablere sig. Virksomhederne er fortrinsvis distributionsvirksomheder, byggemarkeder og butikker med boligvarer. Udviklingen medfører naturligt en større belastning af vejnettet. Det øgede antal af biler på det eksisterende vejnet har allerede medført begyndende problemer i forbindelse med afvikling af trafikken. En fortsat stigning i trafikmængden til og fra området vil medføre en forringelse af trafikken, som kan ende med et sammenbrud. Derfor er Ishøj Kommune i gang med at udbygge krydset, så den fremtidige trafik vil kunne afvikles. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

166 Udvidelse af motorvejsbroen Med etablering af butikker i erhvervsområdet, er der opstået et behov for en stiforbindelse til fodgængere og cyklister, som er enten kunder eller ansatte i butikkerne i området. I løbet af 2009 renoverer Vejdirektoratet den sydligste del af dobbeltbroen ved afkørsel 26. Broen brydes ned, og der bygges en helt ny bro med en dobbeltrettet fællessti, der skal forbinde Voldstien med det store erhvervsområde. I 2010 anlægges den resterende del af stien fra Voldstien op til broen og ned i erhvervsområdet, hvor placeringen findes i samarbejde med butikker og virksomheder. På broen skabes plads til stien ved at inddrage nødsporet og reducere bredden af de 3 vognbaner. Af hensyn til trafiksikkerheden anlægges en 1 m bred skillerabat med hegn mellem stien og Ishøj Stationsvej. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

167 Miljø Ishøj Kommune skal være en grøn kommune. En kommune hvor der er en generel bevidsthed blandt borgere, ansatte og virksomheder om at værne om miljøet og mindske CO2 udledningen. På samme tid er kommunen beliggende ud til Køge Bugt, og enkelte områder i kommunen vil være oversvømmelsestruede, hvis vandstanden stiger som ventet. Byrådet ønsker derfor at øge klimaindsatsen i kommunen. Som led i dette er der i øjeblikket en klimaplan under udarbejdelse. Byrådet vil derudover sikre, at der værnes om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. Dette sker dels ved håndhævelse af blandt andet Miljø og Naturbeskyttelsesloven og gennem aktiviteter som følger af Agenda 21 og klimaplanarbejdet. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

168 Mål og midler Mål for miljø Reducering af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Midler til at nå målene Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Udarbejdelse af en lokal Agenda 21 strategi Udarbejdelse af en Klimahandlingsplan Udarbejdelse af en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet Udarbejdelse af støjkortlægning og støjhandlingsplan Udarbejdelse af en energihandlingsplan 162/245

169 Agenda 21 Lokal Agenda 21 er en opstilling af lokale mål og muligheder for konkrete projekter, der bidrager til en bæredygtig udvikling. En del af bæredygtighedstanken er at skabe større sammenhæng mellem miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Byrådet ønsker at yde en fortløbende indsats for, at kommunen udvikler sig i en mere bæredygtig retning. I regeringens nationale strategi for en bæredygtig udvikling defineres bæredygtighed: "Bæredygtighed er en løbende proces, hvor de miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn integreres bedre (...). Vi skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret. En udvikling, der giver den enkelte størst mulig handlefrihed, som viser respekt for naturens og miljøets grænser, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed". For at sikre at kommunen udvikler sig i en mere bæredygtig retning, har Byrådet opstillet de nedenfor nævnte mål i den Lokale Agenda 21 indsats. For at disse mål vil blive nået, skal kommunens indsatser være bredt forankret i hele kommunen og på kommunens forskellige planområder. I det Lokale Agenda 21 arbejde har Byrådet primært fem indsatsområder for den kommende planperiode. Den offentlige høring af forslaget til er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Trafikhandlingsplan for Ishøj Kommune Energiindsatsplan for Ishøj Kommune.pdf (133 KB) Der ønskes en reducering af miljøbelastningen. Dette emne er behandlet i kommunens trafikhandlingsplan og vil blive behandlet i klimahandlingsplanen der er under udarbejdelse. Der vil blandt andet beskrives konkrete aktiviteter indenfor energibesparelse på kommunale ejendomme samt aktiviteter til fremme af mere miljø og klimavenlig adfærd blandt kommunens borgere og på de kommunale og private arbejdspladser. Den bæredygtige byudvikling og byomdannelse i kommunen skal fremmes. Bæredygtighed vil derfor fremover indarbejdes i planlægningen, ved at der i forbindelse med de miljøscreeninger kommunen foretager ved planlægning ligeledes tages stilling til projektet i et bæredygtighedsperspektiv. I sidste ende skal dette øge fokus på bæredygtighed generelt i planlægningen. En del af Agenda 21 princippet er den helhedsorienterede planlægning, og som en del af miljøscreeningerne skal der derfor også ses på parametre som sundhed og kultur. 163/245

170 Den biologiske mangfoldighed i kommunen skal fremmes. Endvidere ønsker Byrådet, at Ishøj Kommune skal opleves som et sted med rig natur og adgang til oplevelser. Målene for dette er fastsat under naturindsatserne. Befolkningen og erhvervslivet skal inddrages i det Lokale Agenda 21 arbejde. Kommunen har oprettet et borgerpanel hvor befolkningen, erhvervslivet og kommunens egne driftssteder inddrages i forskellige processer, når det findes relevant. Derudover er det kutyme i kommunen på miljøområdet, at der samarbejdes med en bred brugergruppe under planlagte processer. Der arbejdes løbende på at udvikle projekter, hvor bevidstheden om en bæredygtig hverdag øges. Disse projekter vil blive del af den fremtidige klimahandlingsplan. 164/245

171 Bæredygtighedsindikatorer Byrådet vil gøre det mere synligt, hvorvidt kommunen udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Derfor skal der formuleres bæredygtighedsindikatorer i samarbejde med forskellige aktører i kommunen. Bæredygtighedsindikatorer er en form for succeskriterier, som skal lægges til grund for at måle effekten af en planlagt aktivitet og skal derfor indarbejdes som element i kommunens forskellige handlingsplaner. Derved sikres det, at en bæredygtig udvikling foregår i alle kommunens aktiviteter. Bæredygtighedsindikatorer er typisk nøgletal, der udtrykker et antal handlinger, hændelser eller mængder over en given tidsperiode i forhold til en udvalgt målgruppe eller en anden målreference. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Bæredygtighedsindikatorer kan også beskrive tilstande, som ikke umiddelbar er målbare, men "mærkbare". 165/245

172 Uddannelse af miljøformidlere For at motivere kommunens borgere til at føre en mere bæredygtig livsstil har Byrådet taget initiativ til et projekt, hvor der skal uddannes miljøformidlere i kommunen. Miljøformidlere er beboere fra etageejendomme, som skal formidle miljøvenlig adfærd til andre beboere i bebyggelsen. Formålet med projektet er at motivere kommunens borgere til at føre en mere bæredygtig livsstil. Samtidig har projektet også større social forankring og integration af etageejendommenes beboere fra minoritetsgrupperinger i sigte. Miljøformidlere modtager en uddannelse, der sætter dem i stand til både selv at forstå miljøsammenhænge, men også til at formidle disse videre til familie, naboer og andre beboere i deres nærområde. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Miljømæssigt forventes forbedringer i beboelsesejendomme i forhold til indeklima, affaldssortering og på fællesarealer. 166/245

173 Klima Byrådet ønsker at nedbringe kommunens klimapåvirkninger og igangsætte aktiviteter, der reducerer udledning af drivhusgasset CO2. I første omgang vil kommunen koncentrere sig om kommunale aktiviteter, men på sigt ønskes det at påvirke både virksomhedernes og borgernes muligheder for at bidrage til en mere stabil klimasituation. I den forbindelse er Ishøj Kommune blevet Klimakommune. At være klimakommune betyder i høj grad at forebygge klimaforandringer, men ligeledes at forholde sig til det faktum, at der vil ske visse klimaforandringer. I den kommende planperiode vil der blive udarbejdet en Klimahandlingsplan. Klimapåvirkninger er meget komplekse og har deres oprindelse i næsten enhver handling og beslutning. Netop dette gør, at der også er et bredt spektrum af indsatsmuligheder på forskellige niveauer. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan I starten af 2009 indgik Ishøj Byråd en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at forpligte sig til en årlig reduktion på 3% i CO2 udledning. Aftalen løber til 2025 og indebærer en årlig opgørelse over kommunens CO2 udledning samt at opstille en handlingsplan for klimarelaterede initiativer. Indsatsen retter sig i første omgang mod kommunen som virksomhed, og samler alle igangværende og besluttede initiativer, som er relevante for klimaet. Her bliver nedsættelse af energiforbruget for el og varme samt forbrug af brændstof til kommunens biler første indsatsområder. I første halvår af 2009 er der udarbejdet en energiindsatsplan med fokus på energibesparelser, idet energibesparelser betragtes som en god mulighed for at nedsætte CO2 udledningen. Der skal udpeges en række driftssteder, som skal fungere som "testpiloter" for afprøvning af en række værktøjer, der tilbydes på markedet. Et andet aspekt af klimaindsatsen er de forventede klimaændringer, herunder især fremtidig risiko for skadevoldende oversvømmelse fra hav, vandløb, grundvand og afløbssystemer. Der er i 2009 igangsat en oversvømmelsesscreening, der skal afdække regnvandssystemet og på baggrund heraf blandt andet udpege særligt følsomme områder områder der let bliver påvirket af vand, og som derfor kan have indflydelse på anvendelsen af området. På baggrund af screeningen skal der udarbejdes en handlingsplan, der både udpeger indsatsområder i forbindelse med klimaændringerne og samtidig kortlægger de særligt følsomme området til brug for den fremtidige arealanvendelse. 167/245

174 På sigt skal kommunens klimaindsats knyttes til andre af kommunens mange aktiviteter, der påvirker miljøet. Det kan blandt andet være i forbindelse med forsyningsvirksomheder inden for affald, kloak og vand, natur og landskabspleje og trafikplanlægning. Desuden skal der arbejdes på at give borgerne og erhvervslivet bedre muligheder og incitamenter til selv at mindske deres CO2 udledninger, således, at kommunens klimaindsats med årene bliver mere helhedsorienteret. 168/245

175 Miljøvidenparken Ishøj Kommune er gået med i et partnerskab med Miljøvidenparken i Albertslund for at imødegå de kommende års store udfordringer på klima, energi og miljøområdet. Samarbejdet er som en del af Vestegnssamarbejdet, dannet for at kunne løfte indsatserne til markant højere niveau end det ellers var muligt for den enkelte kommune. Miljøvidenparken skal være et projekthus, hvor kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder sammen om at udvikle, afprøve, demonstrere og implementere nye koncepter, teknologier, inddragelsesformer og lignende til forbedring af klimaet. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

176 VVM pligtige anlæg Byrådet vil arbejde for at minimere etableringen af fremtidige virksomheder og anlæg der påvirker miljøet i væsentlig grad. For at undgå uacceptable miljøbelastende konsekvenser skal der, ved etableringen af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, udarbejdes en VVM undersøgelse. VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Der skal udarbejdes en VVM undersøgelse, inden der kan gives tilladelse til at igangsætte anlægget. VVM proceduren indebærer, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM redegørelse for anlægget. Ved udvidelse af allerede eksisterende anlæg, hvor udvidelsen kræver en VVM undersøgelse, skal denne kun foretages på udvidelsen af anlægget. For at forebygge uønskede påvirkninger på miljøet skal der ved anlæg, der må tænkes at påvirke miljøet væsentligt, inddrages den relevante information fra bygherre, myndigheder og offentlighed så tidligt som muligt i beslutningsprocessen. Det eneste anlæg i kommunen der hidtil er lavet en VVM undersøgelse af, er motorvejsudvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, der blev færdiggjort i Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Planlovens 11 a nr. 7 og 11 g, stk. 1. Oversigt over statslige interesser i kommune planlægningen Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) 170/245

177 Tekniske anlæg Tekniske anlæg er vindmøller, højspændingsanlæg, tekniske strækningsanlæg højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger, olieforsyningsledninger med videre og antennemaster samt anlæg til affaldsbehandling og spildevandsrensning. Fælles for disse anlæg er, at de skal placeres, så de påvirker boliger, erhverv og landskab mindst muligt. Generelt bør synlige tekniske anlæg begrænses. Det er byrådets ønske, at en udbygning af tekniske anlæg i kommunen skal ske under størst mulig hensyntagen til kommunens borgere, byerne, landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med færrest mulige miljøgener visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Det er byrådets mål generelt at begrænse antallet af tekniske anlæg og deres påvirkning af landskabet. Som et tiltag til dette vil der fremover arbejdes på så vidt muligt at nedgrave højspændingsledninger. 171/245

178 Vindmøller Der er ikke udpeget vindmølleområder i Ishøj Kommune, og derfor kan der ikke opstilles store vindmøller. Opstilling af husstandsvindmøller kan kun ske efter landzonetilladelse eller på baggrund af en lokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til nabobeboelse og til de regionale interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt hensyn til jordbrug. I forbindelse med landzoneadministration skal der altid foretages en konkret vurdering af nye husstandsvindmøller ud fra landskabelige forhold. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

179 Hensyn til radiokædeforbindelser Hvis højden af vindmøller er over 20 meter kan transmissionen af radiosignaler forstyrres. Kommunen skal sørge for, at radiokædeforbindelser der indgår i regional, interregional eller international telekommunikation ikke forstyrres af vindmøller. Materiale vedrørende planlægning af opstilling af vindmøller i nærheden af en overordnet radiokæde skal sendes til de relevante radiokædeoperatører, som findes tilgængelige på IT og Telestyrelsens hjemmeside. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

180 Affaldsanlæg Affaldsanlæg omfatter anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Ishøj Kommune hører under affaldsselskabet I/S Vestforbrænding, som er placeret i Høje Taastrup Kommune. Vestforbrænding hjælper med bortskaffelse og genanvendelse af affald samt genbrug. Det er byrådets ønske gennem informationskampagner at fremme hjemmekompostering for derved at holde haveaffald ude af det organiserede affaldsbehandlingssystem. Uforurenet havneslam skal som udgangspunkt bortskaffes ved klapning. Klapning er dumpning af bundmateriale oprenset fra havne og sejlrender. Det må forventes, at der også vil være behov for oprensning af havneslam, som på grund af forurening ikke kan bortskaffes ved klapning. Denne affaldstype er bl.a. på grund af vandindholdet ikke egnet til deponering på almindelige deponeringsanlæg for affald. Det forurenede havneslam bør nyttiggøres ved indbygning i havneanlæg. Hvis dette ikke er muligt, bør slammet deponeres i umiddelbar nærhed af oprensningsstedet eller i forbindelse med havneanlæg for derved at mindske mulighederne for spredning af forureningen. Der må ikke udlægges eller genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, med mindre det kan godtgøres, at dette kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Kulslagger samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding må ikke udlægges i kildepladszoner. Anvendelsen af slagger skal koncentreres i større kontrollerede bygge og anlægsprojekter frem for at slaggerne spredes i mange mindre projekter. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er nu afsluttet. Samtlige indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige. Lovgivning Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 Kildepladszone En kildepladszone er en beskyttelseszone omkring et vandforsyningsanlægs invindingsboring for grundvand. Beskyttelseszonen udgøres almindeligvis af det område, der ligger inden for en radius af 300 meter fra boringen. Inden for zonen må der som hovedregel ikke placeres grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. 174/245

181 Forurenet og ren jord Det er byrådets ønske, at tab af ressourcer og miljøbelastning fra forurenet jord forebygges, og at mængden af ren overskudsjord begrænses. Byrådet vil arbejde for, at der i forbindelse med større bygge og anlægsarbejder benyttes lettere forurenet jord til erstatning for råstoffer som fx sand og grus, i det omfang det er miljømæssigt forsvarligt. Jordflytningsbekendtgørelsen fra 2007 inddeler jord i kategori 1 og 2. Kategori 1 er ren og lettere forurenet jord, og kategori 2 er forurenet jord. Tidligere blev jord inddelt i klasserne 0 4 ifølge Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland. Klasse 0 og 1 er ren jord, klasse 2 er lettere forurenet, klasse 3 er forurenet jord og klasse 4 er svært forurenet. Da meget jord i dag er klassificeret efter vejledningen, benyttes disse kategorier fortsat i sagsbehandlingen. Den offentlige høring af forslaget til Kommuneplan 2009 er indsigelser vil indgå i den videre politiske behandling af den endelige Kommuneplan Lovgivning Jordflytningsbekendtgørelsen Videre læsning Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland I Ishøj er der udpeget områdeklassificerede arealer med lettere forurenet jord. Flytning af jord fra områdeklassificerede arealer, skal anmeldes til byrådet. Byrådet anser, at hensynet til grundvandet spiller en afgørende rolle ved flytning og deponering af forurenet jord og finder det miljømæssigt forsvarligt, at: Der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke udføres bygge og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3 Der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i andre sårbare områder ikke udføres bygge og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3 Der i kildepladszoner som hovedregel ikke udføres bygge og anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2 Jord der udlægges på landbrugsarealer, i natur eller skovområder, overholder grænseværdierne for klasse 0 jord Det har i de senere år været et problem, at komme af med ren eller lettere forurenet overskudsjord. Til håndtering af ren eller lettere forurenet jord har byrådet en række mål: Mængden af ren eller lettere forurenet overskudsjord skal begrænses Overskudsjord skal anvendes tæt på, hvor den opgraves 175/245

182 Ren jord må ikke placeres tilfældigt og uhensigtsmæssigt i det åbne land. Ren jord bør anvendes til at skabe nye kvaliteter for landskab, friluftsliv og oplevelser, eller bygges ind i eksisterende anlæg Der vil i den kommende planperiode blive udarbejdet en plan for håndtering af overskudsjord. Herunder hvor jorden kan placeres mest hensigtsmæssigt og hvis muligt anvendes konstruktivt, som fx i støjvolde eller til rekreative anlæg. 176/245

183 Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk har en indfyret effekt på cirka 50 MW. Derfor må varmeværket antages at kunne påvirke omgivelserne. For at minimere gener fra varmeværket, skal forureningsfølsom anvendelse såsom boliger, institutioner og rekreative områder, placeres i en afstand af mindst 200 meter fra varmeværket. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

184 Retningslinjer Tekniske anlæg Vindmøller Der må ikke opstilles store vindmøller i kommunen. Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller må maksimalt være 25 m høje. Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs, natur og kulturværdierne ikke forringes, jf. afsnittet Beskyttelsesområder. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 11 a nr. 5. Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i den grønne kile. Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt. Væsentlige ændringer forudsætter landzonetilladelse. Hensyn til radiokædeforbindelser I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede radiokædeforbindelser kan fås ved henvendelse til IT og Telestyrelsen. Affaldsanlæg Der kan ikke placeres deponeringsanlæg for forurenet jord i Ishøj Kommune. Der må ikke udlægges arealer således, at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver mindre end de anførte, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for kommunen, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. 178/245

185 Deponeringsanlæg (500 meter) Biogasanlæg (500 meter) Regionale komposteringsanlæg for haveaffald (500 meter) Komposteringsanlæg for andet end haveaffald (500 meter) Nedknusningsanlæg (500 meter) Komposteringsanlæg for haveaffald (300 meter) Affaldsforbrændingsanlæg (150 meter) Slamforbrændingsanlæg (150 meter) Slammineraliseringsanlæg (100 meter) Slamtørringsanlæg (100 meter) Forurenet og ren jord Der kan i Ishøj Kommune ikke lokaliseres anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn taler herfor. Der må ikke udlægges arealer, således at afstanden mellem forureningsfølsom arealanvendelse og deponeringsanlæg for forurenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed. Ishøj Varmeværk For virksomheder der er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 m, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For Ishøj Varmeværk er den tilsvarende afstand 200 m. 179/245

186 Støj Det er byrådets ønske, at minimere støjgener i hele kommunen. Dette skal sikres ved at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Ishøj Kommune har støjkortlagt en del af Hveens Boulevard samt Ishøj Stationsvej. Miljøstyrelsens støjhandlingsplaner samt erfaringerne herfra afventes inden der foretages yderligere støjkortlægning. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner indarbejdes bestemmelser om støj, når det vurderes nødvendigt. Det er byrådets mål, at der udarbejdes en støjkortlægning af fordelingen af støj sammenholdt med antallet af berørte beboelser og arbejdspladser. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet en prioriteret handlingsplan for indsatsområder for støjreducerende foranstaltninger, herunder en udpegning af stilleområder. Der er på nuværende tidspunkt ikke udlagt stilleområder. Endvidere er det et ønske at indgå et samarbejde med Vejdirektoratet om indsatsplaner for motorvejsstøj. Som et yderligere tiltag udover den lovpligtige støjkortlægning, vil byrådet øge indsatsen for unødig støj i institutioner og boligområder, herunder nabostøj og støj fra uorganiseret leg og idrætsanlæg. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgrundlag Planlovens 11a nr. 8. Støjbekendtgørelsen Videre læsning Støjkortlægning.pdf (910.9 KB) Miljøstyrelsens vejledninger om støj. Støjudbredelse1,5m over terræn 180/245

187 Støjudbredelse 4m over terræn. 181/245

188 Støj fra veje Støj fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, andelen af tunge køretøjer, hastigheden, vejbelægning, dæk m.m. Når vejen først er anlagt, er det vanskeligt at regulere støjen, hvorfor det er vigtigt at indtænke støjregulering i planlægningsfasen. Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg, skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 55 db. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 60 db, og for rekreative områder i det åbne land 50 db. Ved planlægning af nye vejanlæg skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

189 Støj fra jernbaner Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende jernbaneanlæg, skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger 60 db. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 65 db, og for rekreative områder i det åbne land 55 db. Ved planlægning af nye jernbaneanlæg skal det tilstræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte områder til boligformål. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

190 Støjende fritidsanlæg Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motorsportsbaner, skydebaner og andre støjende fritidsanlæg. Andre støjende fritidsanlæg omfatter fx modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de støjende fritidsanlæg reguleres igennem miljøgodkendelser. Grænseværdierne er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger for de enkelte områder. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

191 Støj fra virksomheder Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som en miljøgodkendelse gælder. Derudover er de generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er der udformet en retningslinie, der sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

192 Retningslinjer Støj Retningslinierne omfatter støjfølsom anvendelse. Det er fx boliger, sommerhuse og andre rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig administration og serviceerhverv. Retningslinierne gælder for nye anlæg, samt for udvidelser og væsentlige ændringer, der har betydning for støjen. I visse tilfælde omfatter retningslinierne ligeledes vibrationer, hvilket fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger. Når der i kommune og lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra: Veje og jernbaner Støjende fritidsanlæg Militære flyvestationer samt skyde og øvelsesterræner Virksomheder Når der etableres nye veje og jernbaner, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og i region og kommuneplanlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens 11 a nr. 8. Videre læsning Miljøstyrelsens vejledninger om støj Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse. 186/245

193 Miljøvurdering Denne rapport udgør miljøvurderingen af Ishøj Kommunes forslag til. Formålet med rapporten er at undersøge konsekvenserne af en realisering af planforslaget. Miljøvurderingen er gennemført sideløbende med planlægningsprocessen, således at det har været muligt at ændre eventuelle uhensigtsmæssige påvirkninger af miljøet tidligt i planlægningsforløbet. Miljøvurderingen er udarbejdet med afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og indholdet er baseret på kravene nævnt i lovens bilag 1. Det gældende plangrundlag er Kommuneplan med tillæg, Regionplan 2005, Fingerplan 2007 og Planlovens kapitel 4. Som følge af kommunalreformen skal regionplanens retningslinjer og redegørelse tilrettes og skrives ind i kommuneplanen. Forslag til i Ishøj Kommune er således primært en revision af den tidligere kommuneplan med henblik på implementering af de gældende retningslinjer og redegørelser i regionplanen, og der er kun få ændringer i plangrundlaget. Miljøvurderingen skal alene vurdere konsekvenserne af de ændringer, kommuneplanforslaget kan medføre i forhold til gældende planer. Ligeledes er det kun de ændringer, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Ishøj Kommune har foretaget en scoping af forslag til for at finde frem til de dele, der skal miljøvurderes. Scopingen viste, at der ikke er ændringer i planforslaget i forhold til retningslinjerne i Regionplan 2005, som giver anledning til miljøvurdering. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Planlovens kapitel 4 Miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer.pdf (231.6 KB) Fingerplan 2007 Regionplan 2005.pdf (9.8 MB) Videre læsning Høringsbrev.pdf (109.3 KB) I hovedstrukturen er der foretaget miljøvurdering af tre ændringer, som ikke direkte fastsætter rammer for planlægningen, men som reserverer arealer til bestemte formål, og dermed indirekte ændrer på rammerne for de fremtidige anlægstilladelser. På baggrund af scopingen, er der desuden fundet to ændringer i rammerne i kommuneplanforslaget, som er blevet miljøvurderet. I bilag 1 ses en oversigt over samtlige ændringer i rammerne i forhold til den gældende kommuneplan med tillæg, hvoraf de fleste ændringer har karakter af redaktionelle tilretninger. 187/245

194 Der er foretaget en indledende høring af de berørte myndigheder og interesseorganisationer. Høringsbrevet kan ses i bilag 2 til miljøvurderingen. Det fremgår af brevet, at der ændres i rammerne for Ishøj Motorcenter, hvilket ikke er korrekt. Der er ikke ændringer i rammerne for området i forhold til den gældende lokalplan med kommuneplantillæg. Derfor indgår Ishøj Motorcenter ikke i miljøvurderingen. I forbindelse med den indledende høring modtog Ishøj Kommune et svar fra Kroppedal Museum, som gjorde opmærksom på, at der mellem Ishøj Landsby og Vestervang er hegn/skel, som har kulturhistorisk interesse. 188/245

195 Resumé af miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer har Ishøj Kommune udarbejdet en miljøvurdering af forslag til. Miljøvurderingen omfatter en vurdering af ændringerne i kommuneplanforslaget i forhold til de gældende planer. Kommuneplanforslaget er primært en revision af den tidligere kommuneplan, hvor bestemmelserne i Regionplan 2005 er implementeret. Der er dog enkelte ændringer, som sætter rammer for de fremtidige anlægstilladelser, og som derfor er miljøvurderet. Det drejer sig om ændringer i hovedstrukturen og i rammerne, mens der ikke er fundet væsentlige ændringer i retningslinjerne, som overføres fra regionplanen. Miljøvurderingen er delt op i en overordnet miljøvurdering, en miljøvurdering af ændringerne i hovedstrukturen og en miljøvurdering af ændringerne i rammerne. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Generelt kan det sammenfattes, at der ikke forventes at være væsentlige negative påvirkninger af miljøet forbundet med ændringerne i forslag til. Detaljeringsniveauet i miljøvurderingen betyder dog, at der skal foretages yderligere miljøvurderinger, når planerne konkretiseres i lokalplaner mv., før de føres ud i livet. Overordnet miljøvurdering I den overordnede miljøvurdering redegøres for, at et 0 alternativ til ændringer i kommuneplanen generelt ikke er relevant, da væksten blot vil flytte til andre kommune, hvis der ikke er mulighed for vækst i Ishøj. Desuden redegøres for, at miljøvurderingen tager udgangspunkt i det brede miljøbegreb, hvor der indgår kriterier som befolkningens sundhed, trafik, støj og påvirkning af den biologiske mangfoldighed. Der redegøres endvidere for, hvordan internationale, statslige og kommunale miljømål er inddraget i kommuneplanforslaget. Der vurderes ikke at være internationale miljøbeskyttelsesmål, som påvirkes af ændringerne i kommuneplanforslaget, mens statslige miljømål fra Fingerplan 2007 spiller en stor rolle i kommuneplanforslaget. Endelig redegøres der for, at der ikke er fundet anledning til at anbefale særskilte overvågningsprogrammer som følge af ændringerne i kommuneplanforslaget. Hver af de konkrete ændringer i hovedstrukturen og rammerne er vurderet i forhold til 0 alternativet, påvirkninger af relevante miljøparametre, og endelig er der anbefalinger til afbødende foranstaltninger. 189/245

196 Ændringer i hovedstruktur Der er foretaget en konkret miljøvurdering af tre ændringer i kommuneplanforslagets hovedstruktur. Den ene ændring vedrører reservering af arealer til tracé til en letbane mellem Ishøj og Glostrup. Det er dog ikke vedtaget endnu, om letbanen skal gå til Ishøj, så miljøvurderingen er meget overordnet, idet der dog nævnes en række konkrete anbefalinger og opmærksomhedspunkter. Den anden ændring er en vision om at etablere boliger i Den Grønne Kile mellem Ishøj Landsby og Vestervang for at skabe bedre sammenhæng mellem de to bydele. Det kræver en ændring af Fingerplan 2007, hvis visionen skal føres ud i livet. I miljøvurderingen nævnes en række faktorer, der skal tages højde for, hvis visionen skal realiseres, og anbefalinger til undersøgelser og afbødende foranstaltninger. Den sidste ændring i hovedstrukturen, som er miljøvurderet, er en udvidelse af det store erhvervsområde, som kan realiseres, hvis København Ringsted banen bliver vedtaget. Området er samtidigt udlagt til skovrejsning, hvilket forventes gennemført, hvis jernbanen ikke bliver vedtaget. Ændringer i rammer Der er ligeledes miljøvurderet på to ændringer i rammerne i kommuneplanforslaget. Den ene ændring er en udvidelse af bebyggelsesprocenten fra 16 til 20 på ARKEN, hvor der i miljøvurderingen er anbefalinger til undersøgelser og afbødende foranstaltninger. Desuden er ændringerne i rammerne for Ishøj Bycenter, stationsforpladsen og kirkegrunden miljøvurderet, idet tre tidligere rammer lægges sammen til én, og i den forbindelse gives der bl.a. mulighed for flere boliger og erhverv og bebyggelse i op til 11 etager. Før planerne om omdannelse af området kan gennemføres, skal der udarbejdes en ny lokalplan, og i den forbindelse skal der laves en særskilt miljøvurdering. 190/245

197 Overordnet miljøvurdering I forslag til lægges der vægt på at videreføre målene i blandt andet fingerplanen om byudvikling inden for de eksisterende byområder og bevaring af den skarpe adskillelse af by og land. Tilgængelighed, stationsnær byudvikling, offentlig service og muligheder for rekreative aktiviteter er vigtige emner i kommuneplanforslaget, og der er samtidigt fokus på at bevare de natur og miljømæssige værdier i Ishøj Kommune. I det følgende redegøres for, de overordnede forhold i miljøvurderingen, herunder hvordan udviklingen generelt ville se ud, hvis der ikke sker ændringer i kommuneplanen (0 alternativet), hvilke kriterier og mål, der ligger til grund for miljøvurderingen, samt hvilke overvejelser, der er gjort i forhold til overvågning. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan /245

198 Miljøvurdering af hovedstrukturen Ishøj Kommune har en række visioner for den langsigtede planlægning, som har konsekvenser for rammerne for de fremtidige anlægstilladelser. Før visionerne kan gennemføres, kræves ændringer i statslige planer, og derfor indgår de ikke i selve rammerne i kommuneplanforslaget. I kommuneplanforslaget reserveres dog arealer til bestemte formål i perspektivperioden (perioden efter 2020), og dermed sættes der indirekte rammer for arealanvendelsen og muligheden for anlægstilladelser i disse områder. I det følgende miljøvurderes de tre ændringer i hovedstrukturen, som har konsekvenser for rammerne for de fremtidige anlægstilladelser: 1. Reservering af arealer til tracé til letbane 2. Boliger i Den Grønne Kile mellem Ishøj Landsby og Vestervang 3. Udvidelse af erhvervsområde udlæg på bar mark til erhverv Reservering af arealer til tracé til letbane Området omkring Ishøj Bycenter og stationsforpladsen skal omdannes og fornyes med henblik på at skabe nye funktioner og byrum, der kan understøtte området som et bindeled mellem stationen, Ishøj Bycenter og de omkringliggende bydele. I forbindelse med omdannelse af stationsforpladsen reserveres der et tracé til en letbane fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby Tårbæk. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Fingerplan områder Videre læsning Den grønne kiles forlængelse Den grønne kile gennem Ishøj Landsby.pdf (6.4 MB) Ændringerne i rammen for området omkring stationen behandles i miljøvurdering af rammer. Det er på nuværende tidspunkt ikke besluttet, om der skal gå en letbane til Ishøj, og dermed er det heller ikke planlagt, hvor linjeføringen skal være. Der har været fremsat to forslag til, hvor linjeføringen mellem Vallensbæk og Ishøj skal gå. Hvis det besluttes, at letbanen skal etableres i Ishøj, skal der laves tillæg til kommuneplanen, og planen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 0 ALTERNATIV Hvis der ikke arbejdes for og reserveres arealer til en eventuelt kommende letbane, risikeres det, at der gives tilladelse til anlægsaktiviteter, som senere skal fjernes. Det er både dyrt og uhensigtsmæssigt, hvis der ikke i den kommunale planlægning tages højde for den mulighed, at letbanen til Ishøj vedtages. 192/245

199 Hvis der ikke etableres en letbane, vil de trafikale problemer og luftforureningen fra privatbilismen fortsat stige, og byrådet vil være nødsaget til at finde andre muligheder for at løse problemerne. MILJØVURDERING Etablering af en letbane i Ishøj vil give den kollektive trafik et løft, som vil flytte trafikanter fra privatbiler til letbane. Det vil skabe bedre plads på vejene og mindre udslip af CO2 og partikler fra udstødning på biler og busser. Den klimatiske effekt vil derfor være positiv, da det må antages, at den samlede reduktion af CO2 udslip fra bilerne vil være større end CO2 udslippet fra køretøjerne på letbanen. Det forventes, at letbanen så vidt muligt vil følge eksisterende trafikårer blandt andet for at betjene flest mulige borgere. Det vil minimere de negative miljømæssige konsekvenser ved etablering af banen, idet den anlægges, hvor der i forvejen er støj og luftforurening fra trafikken. Ligeledes vil de visuelle ændringer være begrænsede, hvis banen lægges langs eksisterende veje. På visse vejstrækninger i boligområderne, kan der dog være visuelle og støjmæssige gener forbundet med etableringen af en letbane. Disse gener og mulighederne for at afbøde dem skal undersøges nærmere, hvis det vedtages, at letbanen til Ishøj skal realiseres. Hvis der vælges en linjeføring, hvor der skal udlægges grønne områder til tracé ved stadion i Vejlebroparken, kan det have negative konsekvenser for arealer med rekreative aktiviteter, og der kan være en negativ påvirkning af naturområderne. Området øst og sydøst for stadion er fredsskov, hvilket der bør tages højde for i valget af linjeføring og i gennemførelsen af forslaget. Det anbefales, at der laves undersøgelser af indvirkningen på fauna og flora i området med henblik på at minimere de negative påvirkninger. Et stoppested for en letbane ved sportsfaciliteterne/spejderhytterne og de rekreative områder vil øge tilgængeligheden til disse områder. Etablering af letbanen kan således have en positiv effekt på befolkningens sundhed, idet tilgængeligheden til rekreative formål og andre fritidsaktiviteter forbedres, og luftforureningen fra biler kan reduceres. Letbanen vil desuden forbedre adgangen til offentlig service, idet tilgængeligheden mellem den nordøstlige del af Ishøj og Ishøj Bycenter/Ishøj Station øges. AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Hvis der inddrages grønne områder langs de eksisterende veje i forbindelse med etableringen af et nyt tracé, kan der være 193/245

200 behov for at etablere nye grønne områder eller anden form for forskønnelse. Tilsvarende kan det være nødvendigt at etablere nye grønne områder andre steder, hvis tracéet skal gå gennem de grønne områder/fredsskoven ved Vejlebroparken. På strækninger, hvor letbanen vil medføre visuelle og støjmæssige gener, bør der etableres støjskærme, levende hegn eller andre former for afskærmning for at afbøde disse gener. Det bør undersøges, om det er nødvendigt at gennemføre særlige tiltag for trafiksikkerheden i forbindelse med etableringen af en letbane i Ishøj. Boliger i Den Grønne Kile mellem Ishøj Landsby og Vestervang Ishøj Landsby er koncentreret omkring Ishøj Bygade og er delt op i en østlig del, som er den oprindelige landsby, og en vestlig del kaldet Vestervang. De to bydele adskilles af en række grønne områder med rekreative aktiviteter (blandt andet boldbaner og golfbane), et nedlagt gartneri og enkelte huse. Dette område er sammen med hele den østlige del af Ishøj Landsby omfattet af Den Grønne Kile (Fingerplan 2007), mens Vestervang ligger uden for Den Grønne Kile. Byrådet i Ishøj Kommune vil arbejde for på sigt at skabe bedre sammenhæng mellem de to bydele ved at udlægge arealer til boliger samtidigt med, at de rekreative aktiviteter og naturområderne styrkes. Flere boliger vil desuden sikre, at beboergrundlaget kan understøtte udbuddet af offentlig service, og boligerne kan være med til at skabe en skarpere adskillelse af land og by. Ifølge Fingerplan 2007 må der ikke bygges nye boliger i Den Grønne Kile. Det kræver derfor en ændring af fingerplanen, hvis visionen skal gennemføres. Sammen med beboere i landsbyen har byrådet udarbejdet en helhedsplan for "Den Grønne Kiles forløb gennem Ishøj Landsby". I planen opstilles tre mulige forløb af kilen gennem landsbyen, således at landsbyen kan udvikles til ét samlet byområde med en integreret struktur, som sikrer direkte adgang til de omkringliggende grønne områder. Hvis det besluttes at ændre fingerplanen og vedtage en plan for ændring af Den Grønne Kile mellem Vestervang og Ishøj Landsby, skal der laves tillæg til kommuneplanen, og planen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 0 ALTERNATIV 194/245

201 Fastholdes den nuværende bestemmelse i fingerplanen om, at der ikke må etableres nye bebyggelser i Den Grønne Kile, kan der ikke udlægges nye arealer til boliger i området. Det kan blive mere vanskeligt at udbygge servicetilbuddene i landsbyen og skabe en mere sammenhængende landsby. Mulighederne for at etablere nye rekreative aktiviteter kan forringes, men til gengæld vil de eksisterende grønne områder blive bevaret. MILJØVURDERING Der vil både være positive og negative miljøpåvirkninger ved etablering af flere boliger i området mellem Vestervang og Ishøj Landsby. Der skal i valget af den grønne kiles forløb gennem landsbyen tages højde for, hvordan især naturen påvirkes af ændringen. De statslige mål og kommuneplanforslagets eget mål om at styrke den biologiske mangfoldighed skal forsøges efterlevet. Der ligger en beskyttet sø ( 3) i området mellem Ishøj Landsby og Vestervang, som ikke må påvirkes af ændringen. Ligeledes er der hegn/skel i området, som har kulturhistorisk interesse, og som derfor bør bevares. Flere boliger kan have en negativ virkning på naturen, men omvendt kan det have en positiv virkning, hvis landbrugsjord tages ud af drift og erstattes af rekreative områder og brak/naturarealer, fx langs Baldersbækken. Der er i "Den Grønne Kiles forlængelse" udlagt arealer til naturgenopretning i området. Hvis visionen skal gennemføres, bør det sikres, at arealerne fortsat kan udlægges til naturgenopretning, eller at der udlægges andre arealer til naturgenopretning i stedet for. Der er drikkevandsinteresser i området, men etablering af boliger forventes ikke at påvirke grundvandet. Vandmiljøet i Baldersbækken kan forbedres, hvis landbrugsjord tages ud af drift og erstattes med naturområder og rekreative områder. Der skal være et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag for at understøtte udbuddet af offentlig service i området. Hvis befolkningsgrundlaget bliver for lille, risikeres det, at de offentlige serviceudbud må lukke i landsbyen, og beboerne vil skulle transportere sig længere for at opnå de samme udbud. Selv om der kommer flere beboere til byen, hvis der bygges flere boliger, forventes transportbehovet samlet set ikke at stige væsentligt, idet der sikres en bevaring af den offentlige service i landsbyen. Flere rekreative aktiviteter i landsbyen vil give bedre muligheder for fysisk aktivitet og bevægelse i naturen. Det vil være positivt for befolkningens sundhed. Der er i "Den grønne Kiles forlængelse" udlagt arealer til en rekreativ stiforbindelse mellem de to bydele. Det bør sikres, at der fortsat er mulighed for at etablere denne sti. 195/245

202 De landskabelige værdier i området kan både forbedres og forringes alt efter den valgte løsning for Den Grønne Kiles forløb og placering af boligerne. Det bør sikres, at kirkeomgivelserne bevares, og der bør udarbejdes en landskabskarakterkortlægning for at vurdere påvirkningen af landskabet. Der må ikke bygges boliger inden for kirkebyggelinjen, og der bør ikke dispenseres for dette i Ishøj Landsby, da der er gode muligheder for at bygge uden for kirkebyggelinjen. På kortet ses de to bydele med angivelse kirkebyggelinje, golfbane og forslag til udviklingsområder. AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Forslaget kan være en fordel for natur og miljø, hvis det sikres, at de forskellige naturværdier nævnt ovenfor bevares eller erstattes af tilsvarende eller bedre naturværdier. For at sikre den biologiske mangfoldighed bør der etableres spredningskorridorer for fauna og flora mellem bydelene. I kommuneplanforslaget indgår en række initiativer til forskønnelse af områder i Ishøj Landsby, herunder nedrivning af smedjen, retablering af gadekæret og frilægning af Baldersbækken. Hvis de natur og miljømæssige ændringer i kommuneplanforslaget for Ishøj Landsby betragtes helhedsorienteret, kan disse fordele muligvis opveje eventuelle ulemper ved etablering af boliger. Udvidelse af erhvervsområde udlæg på bar mark til erhverv Hvis nybygningsløsningen for København Ringstedbanen bliver realiseret, vil den gå gennem Ishøj langs det store erhvervsområde lidt vest for Vejleåvej. Der vil blive dannet et smalt landbrugsområde afskåret fra det åbne land. Hvis det bliver gennemført, vil byrådet arbejde for, at dette smalle område inddrages til erhvervsformål i god sammenhæng med det store erhvervsområde. For at se beskrivelse af og kort over 196/245

203 området klik her. Området er udlagt til skovrejsning i Regionplan 2005, og den tilhørende retningslinje er overført til forslag til Kommuneplan for Ishøj Kommune Skovrejsningen vil dog ikke blive gennemført før, det er afgjort, om København Ringstedbanen skal gå gennem området. En lille del af området er udlagt til naturgenopretning i "Den Grønne Kiles forlængelse". Dette område kan formentligt flyttes til et andet område, da der kun er tale om en lille del af arealudlægget. 0 ALTERNATIV Området anvendes til landbrugsjord, men ifølge retningslinjerne for skovrejsning ønsker byrådet at tilplantet området med skov, hvis tracéet for København Ringstedbanen ikke bliver vedtaget. Hvis tracéet vedtages, og arealet ikke udlægges til erhvervsområde, vil det fortsat være udlagt til skovrejsning. Det vil dog være et smalt areal uden tilknytning til det åbne land eller resten af det udlagte skovrejsningsområde, og den naturmæssige værdi vil være begrænset. MILJØVURDERING Da området vil være helt lukket af mellem banen og Vejleåvej, forventes der ikke at være grundlag for særlig biologisk mangfoldighed, uanset om der etableres erhverv eller skov på arealet. Etablering af nye virksomheder kan skabe øget luftforurening, men det vil ikke have den store betydning i det pågældende område, da det i forvejen vil være omgivet af virksomheder og jernbane. Der er generelt større risiko for forurening af jord og grundvand i erhvervsområder end i skovrejsningsområder. Området ligger dog ikke i en kildepladszone, så der er ikke direkte risiko for forurening af drikkevandet. I den nordlige del af området løber Baldersbækken. Den nuværende landbrugsjord belaster formentligt allerede Baldersbækken med næringsstoffer. Ved etablering af nyt erhvervsområde vil der være mindre forurening med næringsstoffer, mens risikoen for forurening med miljøfremmede stoffer kan øges. Der vil ikke være landskabsværdier i området, hvis der etableres en jernbane. Udlægningen til erhvervsområde vurderes således ikke at have betydning for landskabet. 197/245

204 AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Der bør så vidt muligt udlægges arealer til skovrejsning andre steder i kommunen, hvis tracéet skal realiseres, og arealet skal udlægges til erhverv. For at minimere påvirkningen af Baldersbækken fra erhvervsområdet kunne der fx friholdes et passende areal omkring Baldersbækken. 198/245

205 Miljøvurdering af rammer Der er meget få ændringer i rammerne i forslag til i forhold til Kommuneplan med tillæg. I bilag 1 ses en oversigt over de rammer, hvor der er foretaget ændringer. I oversigten indgår også forklaringer til, hvad ændringerne indebærer. De fleste af ændringerne er redaktionelle ændringer og andre små ændringer, der ikke vurderes at have miljømæssige konsekvenser, og som derfor ikke er miljøvurderet. Nedenfor vurderes følgende ændringer i rammerne: Udvidelse af bebyggelsesprocenten generelt Udvidelse af bebyggelsesprocenten ved ARKEN Omdannelse af Ishøj Bycenter og Stationsforpladsen Udvidelse af bebyggelsesprocenten generelt Bebyggelsesprocenten er sat op i enkelte områder med rækkehuse og parcelhuse, således at den svarer til bestemmelserne for bebyggelsesprocenten i den type boliger i bygningsreglementet (BR08). Ændringerne vurderes ikke at have nævneværdig indvirkning på miljøet, og derfor er der ikke foretaget en særskilt miljøvurdering af ændringerne. Udvidelse af bebyggelsesprocent ved ARKEN ARKEN er et moderne kunstmuseum, som både er en arkitektonisk attraktion og et centrum for moderne kunst. Museet rummer desuden aktiviteter som musik, teater, restaurant, bibliotek, øverum, værksted og skoletjeneste. ARKEN ligger i et stort naturområde ved Ishøj Strand og har årligt besøgende. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Lovgivning Administrative bestemmelser til byggeloven bygningsreglementet BR08, kapitel Videre læsning Bilag 1 ændringer i rammerne.pdf (65 KB) Ved ARKEN ændres bebyggelsesprocenten fra 16% til 20%. Denne ændring kan have forskellige miljømæssige konsekvenser alt efter, hvordan den udnyttes. Baggrunden for ændringen er, at ARKEN har behov for at udbygge de administrative faciliteter til medarbejderne, da forholdene ikke er arbejdsmiljømæssigt tidssvarende, og der er brug for yderligere personale til at understøtte de eksisterende kulturfaciliteter. 0 ALTERNATIV Hvis ændringen i rammen ikke gennemføres, vil ARKEN bevare sin nuværende udformning, og der vil ikke ske yderligere påvirkning af området. Hvis der ikke gives mulighed for at udbygge ARKEN, så der er plads til det nødvendige antal medarbejdere, kan det underminere aktiviteterne på ARKEN og muligvis bremse den udvikling, som kræves, for at 199/245

206 opretholde attraktionsværdien på museet. MILJØVURDERING ARKEN har fremsat ønske om, at udvidelsen af de administrative faciliteter på ARKEN skal ske ved etablering af en tårnagtig bygning på to etager oven på Grafikgalleriet og med en glasrotunde på taget, der skaber åbning mod vandet og inddrager omgivelserne 360 grader. En sådan løsning kan medføre væsentlige visuelle påvirkninger i området, som der bør tages højde for i en miljøvurdering af det konkrete anlægsprojekt. Påvirkningerne kan være både positive og negative, idet byggeriet kan tilføre området ny spændende arkitektur, men naturområdet kan også blive forstyrret af eventuelt øget lysforurening fra glaspartier i administrationsbygningerne, ligesom udsynet til naturen/havet kan blive begrænset fra naturområderne omkring ARKEN og fra kysten. I forbindelse med en miljøvurdering af en ændring af lokalplanen eller af anlægsprojektet, skal der tages højde for, at området ligger i kystnærhedszonen. Området er desuden beliggende i Kystkilen, som ifølge fingerplanen skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Idet udbygningen kan betragtes som en mindre udbygning af det eksisterende museum, forventes det dog, at retningslinjerne for området kan overholdes. Da ændringen alene skal anvendes til at understøtte de eksisterende aktiviteter og opretholde det eksisterende besøgstal, forventes der ikke at være andre miljømæssige eller trafikale konsekvenser forbundet med ændringen. AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Udbygningen skal placeres, så den visuelle påvirkning er så lille som muligt. Hvis der er store visuelle påvirkninger, bør det sikres, at de ikke er skæmmende for området, herunder også at lysforureningen minimeres mest muligt. Omdannelse af Ishøj Bycenter og stationsforpladsen I forslag til lægges de tre rammeområder; Ishøj Stationsforplads, Ishøj Bycenter og Kirkegrunden med Vejleå Kirke; sammen til ét sammenhængende rammeområde. Se området og en yderligere beskrivelse her. Samtidigt ændres rammebetingelserne for området som vist tabellen: 200/245

207 Baggrunden for ændringen er bl.a., at området trænger til fornyelse og forbedring af de trafikale forhold. Det er svært at orientere sig på stationsforpladsen, og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i området. Ligeledes er busholdepladsen nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, og gående og cyklister er tvunget til at bevæge sig i forskellige niveauer. Med ændringen af rammerne skabes mulighed for nybyggeri og omdannelse af området med skabelse af nye byrum og funktioner, som kan gøre området mere attraktivt og funktionelt. Det er hensigten, at området skal blive et bedre bindeled mellem bycentret, stationen, og de omkringliggende bydele. Det er en forudsætning for finansieringen af omdannelsen af stationsforpladsen, at en del af området kan frasælges. 0 ALTERNATIV Hvis ændringen ikke gennemføres, vil der fortsat være uhensigtsmæssige adgangsforhold til stationen, og mulighederne for at realisere fingerplanens mål om stationsnær byudvikling vil være begrænsede. Der vil være mulighed for forskønnelse af området, men det vil sandsynligvis ikke være rentabelt, hvis der ikke samtidigt åbnes mulighed for byudvikling og etablering af nye erhverv/boliger. MILJØVURDERING Ændringen i rammerne og planerne for området er helt i tråd med fingerplanens målsætning om stationsnær byudvikling. Ændringerne giver mulighed for flere arbejdspladser og boliger helt tæt på Ishøj Station, hvilket kan styrke den kollektive trafik og muligvis flytte trafik fra biler til kollektive transportmidler. De trafikale konsekvenser vurderes primært at være positive, idet fordelene for den kollektive transport forventes at være større 201/245

208 end den øgede biltrafik i forbindelse med flere boliger og erhverv. Et af formålene med omdannelsen er at skabe bedre trafiksikkerhed, hvilket stemmer godt overens med målene i Ishøj Kommunes trafikhandlingsplan. Et andet formål med omdannelsen er at forbedre området og stisystemerne omkring stationen for at lette adgangen til og fra stationen både i bil, på cykel og som fodgænger. Ligeledes er det målet, at afviklingen af busdriften skal blive mere effektiv. Disse tiltag kan få flere til at fravælge bilen og i stedet transportere sig på cykel eller til fods til stationen, hvilket er positivt for sundheden. En attraktiv park i området kan sikre bedre mulighed for rekreative oplevelser tæt ved bycenter og station til gavn for både borgere, erhvervsliv og de, der arbejder i området. Selv om der sker en udbygning af området med flere boliger og arbejdspladser, forventes der ikke at ske en øget støjbelastning fra trafikken, da der primært satses på at forbedre den kollektive trafik. Derimod kan nye byaktiviteter som musikarrangementer, caféer eller lignende skabe mere støj, men de er samtidigt med til at gøre byen mere attraktiv. Når der foreligger mere konkrete planer om hvilke aktiviteter, der skal være i området, skal de potentielle støjgener medtages i miljøvurderingen, således at aktiviteterne kan foregå til mindst mulig gene for omgivelserne. En øget kollektiv trafik frem for biltrafik forventes at medføre mindre luftforurening og reducering af CO2 udslippet. Der planlægges ikke aktiviteter i området, der vil medføre øget luftforurening. Der kan dog forekomme en lille stigning i privatbilismen i området, hvis der bygges flere boliger og arbejdspladser, men den største stigning forventes at ske i den kollektive trafik. I øvrigt kan stigningen i privatbilismen sandsynligvis opvejes af en bedre afvikling af bustrafikken og en forbedring af trafikforholdene omkring Ishøj Bycenter, så der undgås unødig kørsel rundt om centret. Omdannelsen af området forventes at give bedre adgang til servicefunktionerne i området, og der vil ske en forskønnelse af området, som vil gøre det mere attraktivt at bo i Ishøj. Hvis muligheden for at bygge i højden udnyttes, kan det have negative konsekvenser for udsynet fra eksisterende bygninger. Dette skal der tages højde for i planlægningen og miljøvurderingen af lokalplanen for området. Omvendt kan en forskønnelse af området (fx med ny arkitektur og grønne områder) medføre en positiv visuel påvirkning af de eksisterende boliger og arbejdspladser. Området ligger inden for kirkebeskyttelseslinjen, og der kræves derfor dispensation fra denne beskyttelseslinje, hvis der skal 202/245

209 bygges i området og på kirkegrunden. Da kirken må betragtes som en bykirke, vurderes det at være muligt, at der dispenseres fra beskyttelseslinien. Den nye ramme giver mulighed for at bygge op til 11 etager, men dette er ikke realistisk på kirkegrunden. Det betyder dog, at der skal være særlig opmærksomhed omkring de miljømæssige og visuelle konsekvenser af de kommende byggeprojekter i området. Det forventes imidlertid, at den nye ramme vil blive udnyttet til formål, der er positive for kirken. Der kan fx etableres ældreboliger eller kulturelle aktiviteter, der kan understøtte kirkens aktiviteter. AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Det bør sikres via en ny lokalplan for området, at mulighederne i den nye ramme ikke udnyttes på en måde, der har en væsentlig negativ påvirkning af de eksisterende boliger og erhverv. Hvis udsynet forringes for nogle ejendomme, bør det undersøges, om der kan kompenseres ved at gennemføre andre visuelle forbedringer. 203/245

210 Om Ishøj Ishøj er en spændende og alsidig kommune med både byområde og landsbyer. Ishøj skal stå stærkt, samtidig med at samarbejde med andre kommuner vægtes højt. Ishøj Kommune blev oprettet i 1842 under navnet Torslunde Ishøj Sognekommune. Dengang bestod kommunen af Torslunde sogn med landsbyen Torslundemagle og Ishøj sogn med landsbyerne Ishøj og Tranegilde. Efter den store udbygning i forbindelse med Køge Bugt planen skiftede kommunen i 1975 navn til Ishøj. Udviklingen af Ishøj var en del af Køge Bugt planen. Planlægningen skulle sikre gennemplanlagte forstæder til København og initiativet blev iværksat med Køge Bugt loven fra Loven tog planmæssig udgangspunkt i Fingerplanen og udbygningen af S togslinien til Køge. Køge Bugt planen var en ambitiøs plan for et nyt vækstområde for mennesker. Med baggrund i planen udarbejdede kommunerne efterfølgende detailplaner, der var i tidsmæssig overensstemmelse med udbygningen af jernbane og vejnet. De ni S togsstationer fra Avedøre til Jersie skulle udgøre nye centre for nye byer med indbyggere. Generelt for udbygningen var, at bebyggelsestætheden var større tæt ved stationerne, at parcelhuskvartererne blev placeret tæt ved stranden og erhvervsområderne adskilt fra boligområderne. Befolkningstallet i Ishøj steg enormt med udbygningen. I 1965 boede der i Ishøj og allerede i 1979 var det steget til cirka , hvilket nogenlunde svarer til indbyggertallet i dag. Det meste af den offentlige og private service er placeret i Ishøj Bycenter, der ligger ved stationen. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan I 1980 blev Ishøj Strandpark indviet som en del af Køge Bugt Strandpark, hvilket var med til at give hele kyststrækningen et positivt løft. Strandparken er en kunstig planlagt kystlinie placeret meter foran den oprindelige. Køge Bugt Strandpark rummer 7 km sandstrand, heraf cirka 2,5 km i Ishøj. Strandparken har medført mange lokale forbedringer blandt andet for vandkvaliteten og sikring mod stormflod i de lavtliggende parcelhuskvarterer. Endvidere har Strandparken udviklet sig til et vigtigt yngle og rasteområde for en lang række fuglearter af ornitologisk interesse. Strandparken er et alsidigt fritidsområde med strand, store grønne områder, lystbådehavn og vandsportsklubber. I 1996 fik Strandparken endvidere en kulturel attraktion med åbningen af Arken, Museum for Moderne Kunst. Mange af tilflytterne i 1970'erne var unge børnefamilier. I dag er befolkningssammensætningen meget blandet. I 2009 bor der knapt indbyggere i kommunen, heraf er cirka 204/245

211 6.600 indvandrere eller efterkommere af indvandrere, svarende til cirka 32%. Lidt flere end 60% kommer fra Europa heraf mange fra Tyrkiet. Historisk trækker Ishøj spor tilbage til Bronzealderen. Den ene af Ishøjs to bevarede gravhøje indeholdt en våbengrav fra den ældre bronzealder. Ved Torslunde Mark er der fundet en rig grav fra yngre romersk jernalder med blandt andet romerske glas og bronzekar. 205/245

212 Ishøj den grønne port Ishøj ligger smukt placeret ud til Køge Bugt, hvor der er udsigt over København mod nordøst, Greve og Stevns Kommuner, samt Sverige på den modsatte side af Øresund. Her er både strand, strandeng og havn der indbyder til forskellige oplevelser og brug. Det er også her, at kunstmuseet Arken ligger flot placeret som et skib lige ud til vandet. Mod vest strækker kommunen sig ind i landet med åbne grønne vidder, her er landbrugsjorde, der afspejler dansk landsbrugstradition med flere gårde og mindre husmandssteder, dyrepark og skov, og længst mod vest det storslåede Herregårdslandskab, med store marklodder, enkeltstående egetræer og herregårdene Benzonsdal og Barfredshøj. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Ishøj har én større by, Ishøj By, som ligger placeret mellem stranden og det åbne land. Det er her, de fleste af kommunens kulturelle, sociale og servicemæssige tilbud er placeret. I det åbne land ligger landsbyerne Ishøj Landsby, Torslunde og Tranegilde smukt placeret i hvert sit landskabelige område. 206/245

213 Ishøj en del af Fingerbyen Ishøj er en del af Københavns fingerbystruktur, der siden den første Fingerplan i 1947 har dannet basis for planlægningen af den samlede hovedstad. Fingerplanen danner et let opfatteligt billede af de overordnede sammenhænge i byen med København som håndfladen hvor fingrene, der alle er bygget op omkring infrastruktur og offentlig transport, strækker sig ud til de fem købstæder Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør samt Farum. Planen med Fingerbyen har været at skabe sammenhæng mellem byens overordnede funktioner og infrastrukturen. Samtidig har Fingerplanen haft fokus på at fastholde et enestående fritidslandskab, som forgrener sig ind i de tætte byområder mod København. Strukturen i Fingerbyen har ligeledes vist sig bæredygtig ved at kunne tilpasse sig ændringer i vækst, erhverv, teknologi og livsformer. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige. Ishøj er centralt placeret på den sydlige finger med let tilgængelighed til hele Københavnsområdet. Adgangen og muligheden for at komme hurtigt til og fra kommunen, gør Ishøj attraktiv for både borgere og virksomheder. 207/245

214 208/245

215 Ishøj i tal Ishøj dækker et areal på 25,94 km². Der bor knap borgere i kommunen et indbyggertal der har ligget forholdsvis stabilt gennem mange år. Der forventes en lille tilvækst de næste 10 år på cirka 500 borgere. Befolkningsstrukturen vil ændre sig over de næste 20 år. De mest markante ændringer er, at der sker et fald i gruppen af erhvervsaktive samtidig med at der bliver flere ældre. Gruppen af ældre over 60 stiger med godt 70 procent, selvom der er et lille fald i gruppen af 60 årige. Af børn og unge er forandringen ikke stor, med undtagelse af de årige. Denne gruppe vil falde med cirka 15%. Det betyder, at der om 20 år vil være færre til at forsørge de unge og ældre. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Mere end 95% af borgerne bor i bymæssig bebyggelse, hvilket afspejler bystrukturen i Ishøj med Ishøj By, som dækker et areal på cirka 5,5 km² og de tre mindre landsbyer. Halvdelen af alle boliger i kommunen er almene boliger, mens der er godt 42% ejerboliger. Fordelingen på landsplan er væsentlig anderledes. Her er kun knap 20% almene boliger, mens godt 55% er ejerboliger. I Ishøj er der cirka arbejdspladser. På trods af, at der er mange arbejdspladser, pendler godt 70% af arbejdsstyrken ud af kommunen, hvilket er lidt flere, end der pendler til kommunen for at arbejde. Antallet af fuldtidsledige ligger højere i Ishøj end på landsplan. I Ishøj er 3,9% af arbejdsstyrken fuldtidsledige, mens det kun gælder for 2,6% for hele landet. Generelt er der sket en stigning i antallet af ledige. På landsplan er ledigheden gået fra 2,3% i januar 2008 til 2,6% til januar I den samme periode er ledigheden i Ishøj steget fra 3,7% til 3,9%. Dette betyder at ledigheden på landsplan er steget 13% hvorimod den i Ishøj Kommune kun er steget 5,4%. Der er sket en ændring i fordelingen af ledigheden i forhold til køn fra 2008 til Førhen har der på landsplan været flere ledige kvinder end mænd. Dette billede har ændret sig således, at der i dag på landsplan er flere ledige mænd end kvinder. I Ishøj har billedet også ændret sig således, at der er næsten lige mange ledige mænd og kvinder. Men hvor der er kommet flere ledige mænd, er antallet af ledige kvinder faldet svagt. En del af årsagen til dette skal findes i, at der er nedgang i de traditionelle mandefag. 209/245

216 Samarbejde med andre kommuner I udviklingen af Ishøj er det i mange sammenhænge hensigtsmæssigt at se kommunen i en større sammenhæng og se ud over kommunens grænser. Planlægningen for forhold som et kommunalt bymønster, en detailhandelsstruktur og tekniske anlæg er afhængig af udviklingen i nabokommunerne. Samtidig fortsætter vejnettet, naturområderne, vandløb over kommunegrænserne og kræver derfor koordinering mellem kommunerne. Byrådet ønsker at indgå i tværkommunale samarbejder for at sikre en overordnet visionær og langsigtet planlægning, der tilgodeser og understøtte mulighederne i kommunerne imellem. De tværkommunale samarbejder arbejder med emner af overordnet regional karakter og skal sikre sammenhæng og regionale hensyn. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Ishøj Kommune deltager i to etablerede arbejdsgrupper, Vestegnssamarbejdet og Dialogprojekt Ringbyen. Herudover opfordrer og understøtter Ishøj samarbejde med andre kommuner, herunder specielt nabokommunerne. Nabokommunerne Vallensbæk og Høje Taastrup er en del af Vestegnssamarbejdet. Med Greve Kommune, naboen mod syd, udveksles der oplysninger, blandt andet i forbindelse med den regionale udvikling. 210/245

217 Vestegnssamarbejdet Ishøj Kommune er gået sammen med seks andre kommuner på Vestegnen for at styrke erhvervsliv, arbejdsmarked og uddannelser på Vestegnen. Endvidere arbejder Vestegnssamarbejdet sammen om planlægning, miljø, trafik, sundhed og turisme. Vestegnssamarbejdet er et samarbejde mellem: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Samarbejdet har to hovedformål. Vestegnssamarbejdet skal aktivt markere Vestegnens synspunkter indenfor en række fokusområder samt profilere Hovedstadens Vestegn som en velfungerende del af Region Hovedstaden. Og Vestegnssamarbejdet skal arbejde for at skabe optimale betingelser for virksomheder og borgere på Vestegnen. Formålene skal opnås gennem vidensbaseret dialog mellem myndigheder, organisationer, erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Målsætningerne skal realiseres via debat, erfarings og informationsudveksling mellem deltagerne i Vestegnssamarbejdet med henblik på at udarbejde fælles udviklingsstrategier for området og gennem fælles initiativer vedrørende erhvervsudviklingen i området. Den offentlige høring af forslaget til er indsigelser vil indgå i den videre politiske endelige Kommuneplan Videre læsning Vestegnssamarbejdets hjemmeside Vision for Vestegnssamarbejdet: Vestegnen i udvikling byer i bevægelse 211/245