Inhalationsmedicin er en jungle at finde rundt i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inhalationsmedicin er en jungle at finde rundt i"

Transkript

1 Inhalationsmedicin er en jungle at finde rundt i Få overblikket i Lungenyt UNGENYT NR DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD Går du og taber dig?: Sådan holder du vægten oppe Nu har danskere den kroniske lungesygdom KOL Alfa-1 patienter arbejder for ny behandling

2 INDHOLD Nye KOL-tal kræver handling: danskere får KOL 4-5 Fokus på inhalationsmedicin: 6-10 Kom godt gennem vinteren: 11 Kort nyt: Sådan holder du vægten oppe: Spørg Os: 17 Alfa-1-patienter arbejder for ny medicin: Kort nyt: 20 Nyt fra lokalforeningerne Kom til international KOL-dag: Bagsiden Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Morten Grathe DANMARKS LUNGEFORENING Administration Danmarks Lungeforenings hovedkontor er åbent for henvendelser mandag-torsdag kl , fredag kl Herlufsholmvej 37, DK-2720 Vanløse Telefon Fax: Giro: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Kristensen Telefon Fax: LOKALFORENINGER: Lokalforeningen for Frederiksberg Formand: Flemming Brank, MFK Grøndalsvej 38, st. tv., 2000 Frederiksberg Lokalforeningen for Københavns Amt Formand: Nina Berrig Syvhøjvænge 133, 2625 Vallensbæk. Telefon Lokalforeningen for Nordjyllands Amt Formand: Carl Nielsen Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 9900 Frederikshavn Lokalforeningen for Storstrøms Amt Formand: Edvard Traberg Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. Telefon Lokalforeningen for Sønderjyllands Amt Formand: Birte Thyssen Mariavænget 2, 6520 Toftlund. Telefon Lokalforeningen for Vejle Amt Formand: Mette Thyssen Nørrekær 32, 7100 Vejle. Telefon Lokalforeningen for Århus Amt Formand: Eva Ryberg Ålundsvej 14, 8250 Egå. Telefon PU alluutinik AKiuiniaqatigiiffik (Grønlands Lungeforening) Formand: Redaktør, fagkonsulent Abia Abelsen Tuapannaguit 52, 3900 Nuuk. Telefon (299) Fax: (299) (arb.) Føroya Lungnafelag (Færøsk Lungeforening) Formand: Landsstyrekvinde Helena Dam a Neystabø Børkugøta 29, FO-100 Tórshavn Danmarks Sarkoidosenetværk Formand: Brian Kalleshave Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon LTX VEST Lungetransplantationskomitéen i Vestdanmark Sygeplejeske, Louise Brink Christensen Tlf LTX ØST Lungetransplantationskomitéen i Østdanmark Næstformand: Poul Duckert Tlf LUNGENYT nr

3 Nye KOL-tal kræver handling Danmarks Lungeforening og læge Jens Georg Hansen offentliggjorde i september helt nye tal over antallet af KOL-patienter i Danmark. Tal der desværre bekræfter, hvad vi længe har frygtet, nemlig at antallet af kronisk lungesyge danskere er langt højere end først antaget: har KOL eller anden obstruktiv lungesygdom. Det er foruroligende tal, der kræver handling. Danmarks Lungeforening opfordrer derfor politikere til at sætte ind med en handlingsplan, der i langt højere grad end tidligere tager højde for omfanget af KOL i Danmark. Sundhedsstyrelsen har i længere tid arbejdet på en række anbefalinger til indsatsen mod KOL i Danmark de såkaldte KOL-anbefalinger, hvor Danmarks Lungeforening har siddet med ved bordet. Anbefalingerne er bestemt et skridt i den rigtige retning, men set i lyset af de nye tal, der gør KOL til en af de helt store folkesygdomme herhjemme, så er det ikke nok. Danmarks Lungeforening ønsker derfor en national handlingsplan, som sætter konkrete mål for, hvordan vi sammen sikrer: Bedre tidlig opsporing og forebyggelse af KOL Bedre behandling af KOL Bedre rehabilitering og dermed bedre livskvalitet blandt KOL-patienter En sådan handlingsplan er iværksat for kræft- og hjertesygdom, men der er et påtrængende behov for at også lungeområdet får en sådan handlingsplan. Danmarks Lungeforening er foreningen for alle KOL-patienter i Danmark. Og vi fortsætter indsatsen med at sætte fokus på KOL og på at få forbedret forhold for lungesyge i Danmark. Venlig Hilsen Formand, Johannes Flensted-Jensen LUNGENYT nr

4 Danskere med KOL Af Morten Linnemann Ny undersøgelse: Ny dansk undersøgelse tyder på, at hver femte dansker over 45 år har KOL eller anden obstruktiv lungesygdom. Det bliver danskere i alt flere end hidtil antaget. Danmarks Lungeforening opfordrer politikere og læger til at øge fokus på tidlig opsporing af sygdommen. Langt flere danskere end hidtil antaget har eller vil udvikle lungesygdommen KOL i de nærmeste år. Det viser en ny stor befolkningsundersøgelse fra Nordjyllands og Viborg amter, hvor praktiserende læger i de sidste to år har undersøgt ca tilfældigt udvalgte patienter. Undersøgelsen giver den hidtil bedste dokumentation for, hvor mange danskere, der lider af kronisk nedsat lungefunktion. Overraskende mange i farezonen Resultaterne fra undersøgelsen viser, at op mod hver femte mellem 45 og 84 år har KOL eller har så nedsat lungefunktion, at de har stor risiko for at udvikle sygdommen. Undersøgelsen er repræsentativ for hele landet, når det gælder blandt andet rygevaner, og der er derfor god grund til at antage, at tallene på landsplan er større end hidtil antaget. - Indtil nu har vi ment, at danskere har eller er i fare for at udvikle KOL. Men undersøgelsen tyder altså på, at det reelle tal snarere er , siger lederen af undersøgelsen, Jens Georg Hansen, klinisk lektor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, og praktiserende læge i Aalborg. Afgørende med tidlig opsporing Jens Georg Hansen er overrasket over, at så mange har nedsat lungefunktion, og understreger, at de praktiserende læger spiller en nøglerolle, hvis sygdommen skal spores tidligere. - Hvis behandlingen, som omfatter tobaksophør og medicinsk behandling, iværksættes i en tidlig fase, er prognosen langt bedre, end hvis sygdommen opdages sent, udtaler Jens Georg Hansen. Formand for Danmarks Lungeforening, Johannes Flensted-Jensen, er enig og påpeger samtidig, at KOL kan være en helt undervurderet og tikkende bombe under det danske sundhedssystem. - Den nye undersøgelse dokumenterer mistanken om, at KOL er i voldsom vækst. Derfor er det helt afgørende, at man politisk prioriterer at sætte meget hårdere ind med tidlig opsporing i befolkningen. Det er den eneste vej til at undgå unødigt mange og meget kostbare indlæggelser. og det vil sikre patienterne langt højere livskvalitet, fastslår Johannes Flensted-Jensen. - Jeg er sikker på, at hvis det f.eks. var kræft vi talte om, så ville det kalde på politisk handling her og nu, tilføjer Johannes Flensted-Jensen. Praktiserende læger i nøglerolle Ifølge Jens Georg Hansen har de praktiserende læger en nøglerolle, for at få vendt det negative billede: - Hvis den praktiserende læge først stiller en KOL-diagnose, når patienten er så syg, at hun må indlægges, så er det allerede gået for vidt. Vi skal identificere sygdommen meget tidligere, for så kan vi kan lave en opbremsning af tabet af lungefunktion med den rigtige medicinske behandling og henvisning til de eksperttilbud, som sundhedscentrene i nærområdet har til KOL-patienter, siger han. Der er nemlig ingen tvivl hos den nordjy- 4 LUNGENYT nr

5 danskere får KOL KOL-dødsfald registreres ikke på dødsattesten ske læge om fremtidsprognoserne på KOLområdet: - Vi kommer til at se enorme stigninger i forekomsten af danskere med KOL. Så vi kan ikke være for hurtige med at sætte ind med tidlig opsporing og behandling, advarer han DET VISER DEN NYE UNDERSØGELSE: danskere har eller vil få KOL - 19 % af befolkningen over 45 år har obstruktiv lungesygdom, og af disse har 76 % KOL % af disse har mild KOL, 20 % har moderat KOL og 10 % har alvorlig KOL - 6 % af ikke-rygere får KOL, 23 % af eks-rygere får KOL, 28 % af rygere får KOL Hver dag dør mindst 10 danskere af KOL. Men tallet kan være langt større, for selv svære tilfælde af KOL fremgår kun sjældent af dødsattesten, viser en ny undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet European Respiratory Journal. Det skriver MetroXpress. Det er et alvorligt problem, for det betyder, at forebyggelsen af den invaliderende sygdom nedprioriteres, siger overlæge professor dr. med. Jørgen Vestbo, der har været med til at lave undersøgelsen. - Vores indsats for at forebygge sygdomme herhjemme tilrettelægges i høj grad efter, hvilke sygdomme der er de store dræbere. Så hvis KOL ikke skrives på dødsattesten, når det er en medvirkende årsag, får man et utilstrækkeligt billede af, hvor alvorlig sygdommen er, og hvor nødvendigt det er at bekæmpe den, siger Jørgen Vestbo til MetroXpress. Forskergruppen fra Hvidovre Hospital har i sin undersøgelse kigget på den såkaldte Østerbroundersøgelse, hvor indbyggere er fulgt nøje siden 1970 erne. Ved at se på en række medicinske oplysninger om de personer i gruppen, der er døde, kan Jørgen Vestbo konkludere, at mange af dem har haft både middelsvær og svær KOL, da de døde. Men det fremgår kun af dødsattesten på under halvdelen af dem. - Man har længe sagt, at KOL er en sygdom, man dør med snarere end en sygdom, man dør af. Og det er på en måde rigtigt, men KOL er samtidig med til at svække patienten stærkt, så sygdommen er en medvirkende årsag i mange flere tilfælde, end det rapporteres, forklarer Jørgen Vestbo LUNGENYT nr

6 Fokus på inhalationsmedicin Af Morten Linnemann. Fotos af medicin: Morten Grathe. Tak til Marie Lavesen, Margit Nygaard, Lars Laursen, Lægemiddelstyrelsen og apoteket Jernbane Alle i Vanløse. Find vej gennem inhalationsmedicin-junglen Mange KOL og astma-patienter har svært ved at holde styr på deres inhalations-medicin, og det er ikke så mærkeligt. Der findes over 30 forskellige produktnavne på inhalationsmedicin til KOL og astma. Lungenyt giver på de næste sider et overblik. 6 LUNGENYT nr

7 Gode råd om inhalationsmedicin: KOL er ikke astma Der er meget stor forskel på astma og KOL - også når det gælder inhalationsmedicin. Den bedste behandling af KOL er at holde op med at ryge. Derudover findes der en række forskellige typer medicin, der kan lindre symptomerne, men som kun kan forbedre den ødelagte lungefunktion en smule. Astmapatienter har omvendt gode muligheder for at blive behandlet med medicin, så de opnår helt normal lungefunktion og næsten ikke mærker sygdommen i det daglige. Der findes over 30 forskellige produktnavne af inhalationsmedicin mod astma og KOL det vil sige medicin som inhaleres via en spray, diskos, turbohaler eller handihaler. På næste side kan du se en figur, der viser de forskellige typer af medicin. For at gøre det hele endnu mere indviklet, så findes næsten al inhalationsmedicin i to former: Som pulver eller som spray. Medicinen er helt den samme, og virker lige godt, hvis man sørger for at tage den på den rigtige måde. 1. Tag medicinen på den rigtige måde Mange patienter tager medicinen forkert, hvilket medfører, at medicinen ikke når rigtigt ned i lungerne. De forskellige inhalatorer kræver ofte hver sin måde at suge dem ned i lungerne med. Derfor skal man lære sin inhalator at kende, og lære at suge medicinen rigtigt ned i lungerne især hvis man har flere forskellige inhalatorer. Mange har glæde af et indåndingsrør - en såkaldt spacer - til at inhalere medicinen igennem. Spaceren er et plastikrør, som hjælper medicinen til at komme rigtigt ned i lungerne, hvor den skal gøre gavn. Især patienter, der har svært ved at suge medicinen ned i lungerne ved egen kraft, oplever spaceren som en hjælp. Dog er spaceren kun lavet til inhalationsmedicin, der er i sprayform ikke i pulverform. Spacere fås i flere varianter og kan købes på apoteket. 2. Kend virkning og bivirkninger Det er vigtigt at kende virkning og bivirkninger af de forskellige typer medicin, så du ved, hvordan den ene type virker i forhold til den anden. 3. Begræns antallet af inhalatorer Det er en god ide, hvis du - i samråd med din læge - kan forsøge at begrænse antallet af forskellige typer inhalatorer. På den måde gør man inhalationsmedicin mere enkelt og det bliver lettere at tage din medicin rigtigt. Snak med din læge, hvis du mener, du har for mange forskellige inhalatorer. Det er vigtigt at vælge en inhalator, som du selv befinder dig godt med. Det der virker godt for den ene patient, virker ikke nødvendigvis godt for en anden. 4. Skyld munden bagefter Hvis du tager forebyggende medicin (steroider), er det vigtigt at skylle munden bagefter. Ellers risikerer du at udvikle mundsvamp. Et andet trick kan være at tage medicinen lige før du skal spise eller at børste tænder efter, du har inhaleret din medicin. LUNGENYT nr

8 Fokus på inhalationsmedicin Kend de forskellige typer medicin Der findes i øjeblikket 6 forskellige hovedtyper af inhalationsmedicin. Se figuren på side 9, og læs her nedenfor, hvad du har brug for. A Forebyggende medicin (steroider) Farvekoden på medicinen er brun/rød Medicinen bruges meget forskelligt til astma og KOL-patienter. Det er den foretrukne til forebyggelse af astma, og de fleste astmatikere har brug for denne type medicin, fordi det har en god effekt på symptomerne og er med til at opretholde en normal lungefunktion på længere sigt. Medicinen hæmmer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, så slimhinden hæver mindre. Medicinen er en form for steroider også kendt som binyrebarkhormon. Den kendes under produktnavnene Aerobec, Asmanex, Beclomet, Giona, Flixotide, Miflonide, Pulairmax, Pulmicort og Spirocort. Medicinen kan gives til KOL-patienter, der har mindre end 50 % lungefunktion tilbage, og som har haft gentagne forværringer af sygdommen inden for det sidste år. For KOL patienter virker medicinen dog ikke nær så godt på symptomerne, og den bremser ikke det tab af lungefunktion, som sker ved KOL. B1 Medicin, der udvider luftvejene hurtigtvirkende (beta-2-agonist - hurtigtvirkende) Farvekode på inhalatoren: blå Denne type medicin hjælper KOL og astmapatienter ved at få musklerne i luftvejene til at slappe af næsten lige med det samme. Når musklerne slapper af bliver det lettere at trække vejret. Medicinen er derfor velegnet, når du får et akut anfald, eller hvis du anstrenger dig fysisk, og medicinen kaldes derfor også for anfaldsmedicin. Produktnavne: Airomir, Berotec, Bricanyl, Buventol, Dracanyl, Salbutamol, Salbuvent, Terbasmin, Terbutalin og Ventoline. Har du astma, skal du tage denne medicin efter behov og ikke efter et fast skema. Ved KOL skal du også bruge medicinen efter behov, men nogle tager en fast dosis efter aftale med lægen. B2 Medicin, der udvider luftvejene, langtidsvirkende (beta-2-agonist langtidsvirkende) Farvekoden er turkis/grøn Denne type medicin har en langtidsvirkende effekt på musklerne omkring luftvejene, der slapper af og bliver udvidet, så du bedre kan trække vejret. Du kan købe dem under navnene Airmax, Delnil, Eformax, Foradil, Oxis og Serevent. Denne form for langstidsvirkende luftvejsudvidende medicin har en vis effekt på KOL-patienter, og bliver ofte anvendt i kombination med forebyggende inhalationsmedicin (steroider), eller f.eks. som kombinationspræparaterne Symbicort og Seretide Du skal som regel tage denne type medicin to gange dagligt for at holde effekten. A + B2 Kombination af forebyggende og luftvejsudvidende medicin Farvekoden på inhalatorerne er rød/ lilla. Lider du af en svær grad af KOL eller moderat eller svær astma kan du have glæde af en behandling, der både indeholder forebyggende medicin og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin. Produktnavnene er Seretide og Symbicort. Prisen på kombinationspræparaterne er billigere, end hvis du skulle købe de forskellige slags medicin hver for sig, men virkningen er fuldstændig den samme. C) Medicin, der udvider luftvejene (Anti-kolinergika) Ingen farvekode Denne type medicin ordinerer lægen til KOL-patienter. Den udvider luftvejene så du kan trække vejret bedre, men virker på en anden måde end B1 og B2. Kun ganske sjældent bliver medicinen ordineret til astmatikere som supplement til forebyggende og luftvejsudvidende medicin. Medicinen kaldes for anti-kolinergika og kan hæmme anfald, når du suger medicinen ned i lungerne. Denne medicin-type findes både som korttidsvirkende og langtidsvirkende. Lægemidlet Atrovent virker optimalt efter en halv times tid og varer derefter 4-6 timer. Et andet lægemiddel Spiriva virker i 24 timer, og effekten viser sig en halv times tid efter, du har taget medicinen. Derfor skal du kun tage den én gang dagligt. Spiriva virker også forebyggende på forværringer af KOL. B1 + C Kombination af to forskellige slags luftvejsudvidende medicin (Anti-kolinergika + beta-2-agonist) Ingen farvekode En kombination af anti-kolinergika og hurtigtvirkende luftvejsudvidende medicin, kan virke forebyggende på KOL-anfald, hvis det ikke er tilstrækkeligt med den ene slags medicin. Produktnavne er Berodual, Combivent og Duovent. Medicinen bruges primært forebyggende ved KOL, men nogle patienter bruger den efter aftale med lægen også som anfaldsmedicin på linje med medicinen i B1. Du skal typisk tage medicin af denne type tre til fire gange om dagen Kilder: Rationel Farmakoterapi s hjemmeside Overlæge Lars Laursen og Rehabiliteringssygeplejerske Marie Lavesen ANDRE FORMER FOR MEDICIN Udover inhalationsmedicin findes også tabletter til KOLpatienter, der virker forebyggende og udvider luftvejene. Desuden findes slimløsnende midler, der fås som tabletter eller brusetabletter. 8 LUNGENYT nr

9 Her nedenfor ses inhalationsmedicin inddelt i tre overordnede typer: A er forebyggende medicin. B og C udvider luftvejende så man bedre kan få luft. Astma og KOL er meget forskellige sygdomme og behandlingsstrategien er dermed også forskellig. Astma-patienter skal typisk have medicin A (steroider), som kan kombineres med B1 og B2. KOL-patienter skal typisk have medicin B og C, men patienter med svær KOL kan også få medicin A. A FOREBYGGENDE MEDICIN (STEROIDER) B MEDICIN, DER UDVIDER LUFTVEJENE (BETA-2-AGONIST) C) MEDICIN, DER UDVIDER LUFTVEJENE (ANTI-KOLINERGIKA) A: Forebyggende - Farvekode på inhalatoren: Rød/brun - Til astma-patienter. Til KOL-patienter, der har mindre end 50 % lungefunktion tilbage og flere forværringer inden for det sidste år. - Produktnavne: Aerobec, Asmanex, Beclomet, Giona, Flixotide, Miflonide, Pulairmax, Pulmicort og Spirocort. B1: Medicin, der udvider luftvejene (hurtigvirkende) (anfaldsmedicin) - Farvekode på inhalatoren: Blå - Hurtigtvirkende til både astma og KOL patienter - Produktnavne: Airomir, Berotec, Bricanyl, Buventol, Dracanyl, Salbutamol, Salbuvent, Terbasmin, Terbutalin og Ventoline. B1+C Kombination af to typer luftvejsudvidende medicin - Farvekode: Ingen - Til KOL-patienter, der har brug for begge typer af luftvejsudvidende medicin - Produktnavne: Berodual, Combivent og Duovent. C: Medicin, der udvider luftvejene - Farvekode: Ingen - Anvendes ofte til KOL-patienter, kun sjældent til astmapatienter - Produktnavne: Atrovent (korttidsvirkende), Spiriva (langtidsvirkende) A+B2: Kombination af forebyggende og luftvejsudvidende medicin - Farvekoden på inhalatorerne: Rød og lilla - Til astmapatienter, hvor medicin A og B1 ikke er nok. Til KOL patienter med svær KOL - Produktnavne: Seretide og Symbicort B2: Medicin, der udvider luftvejene langtidsvirkende - Farvekoden er turkis / grøn - Anvendes næsten altid i kombination med A (steroider), eller f.eks. som kombinationspræparaterne Symbicort og Seretide. - Produktnavne: Delnil, Eformax, Foradil, Oxis og Serevent Figuren er udviklet af Danmarks Lungeforening i sept LUNGENYT nr

10 Fokus på inhalationsmedicin Få hjælp på apoteket Af Morten Linnemann Hvis du er i tvivl, om du tager din medicin på den rigtige måde kan du spørge din læge til råds. Men du kan også få gratis vejledning på dit apotek. Man skal bruge forskellige inhalationsteknikker til forskellige inhalatorer, og en del KOL- og astmapatienter har svært ved at bruge en inhalator rigtigt, eller de har svært ved at finde ud af, om de har fået den rigtige dosis. Hvis medicinen skal nå lungerne, er det vigtigt, at inhalationsteknikken er korrekt. Nogle oplever også, at deres medicin er sluppet op, inden den ifølge recepten burde være det. Apotekernes tilbud hedder Tjek på inhalationen. Det er både et tilbud til nye og erfarne KOL- og astmapatienter. Apoteket kan bl.a.: - Fortælle, hvordan du bruger din inhalator bedst muligt - Hjælpe dig til en god inhalationsteknik - Vise dig, hvordan du gør inhalatoren ren og hvornår den er tom Er du i tvivl, om du tager din inhalationsmedicin rigtigt, så gå ned på dit lokale apotek og få en demonstration og gode råd om, hvordan du gør. Alle apoteker i Danmark er forpligtet til at tilbyde denne rådgivning MØDE OM INHALATIONSMEDICIN Tirsdag den 5. december kan du komme til informationsmøde om inhalationsmedicin på Hillerød Sygehus. Det foregår i KOL-cafeen, indgang 50 A/B, mellem kl og Mere information om mødet hos Nina Berrig tlf Billigere kopimedicin medfører mange medicin-skift Et særligt system på det danske medicinmarked sikrer, at patienterne får billigere kopimedicin. Men systemet betyder også, at det billigste mærke inhalationsmedicin, som tilbydes til patienterne skifter mange gange om året. Apotekerne er forpligtet til at tilbyde deres kunder det billigste produkt, hvilket næsten altid er en type kopimedicin, altså et produkt, der virker ligesom det originale produkt. Som patient behøver man ikke vælge det billigste, men staten har besluttet kun at give et tilskud på medicinen, der svarer til tilskuddet på det billigste produkt. - Når du nu får tilskud til lægemidler, så får du kun tilskud i forhold til prisen på det billigste produkt. Det vil sige, at hvis det billigste lægemiddel koster 50 kr. og det dyreste 75 kr., så kan du kun få tilskud i forhold til de 50 kr. Så hvis du f.eks. er berettiget til et tilskud på 50 procent, så får du kun 25 kr. i tilskud, lige meget om du køber lægemidlet til 50 eller 75 kr., siger specialkonsulent Annemette Anker Nielsen fra Lægemiddelstyrelsen til Økonomisk Ugebrev. Priserne bliver presset Tilskudsordningen betyder, at mange patienter vælger det billigste produkt. Apotekerne er samtidig forpligtet til hver anden uge at bede producenterne af me- dicin om deres aktuelle pris, og kun det medicinmærke, der er billigst bliver så anbefalet til kunderne i de følgende 14 dage. Derfor er der i øjeblikket en ekstrem konkurrence på det danske medicinmarked om at være billigst, og det gør, at priserne på kopimedicin er lavere i Danmark end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Systemet sparer ifølge Økonomisk Ugebrev alt i alt borgerne og staten for over 100 mio. kroner om året. Mange medicinskift Systemet betyder dog også, at hvis man som patient går efter det billigste produkt, så kan man være nødt til at skifte medicinmærke mange gange om året. Det oplever både nogle patienter, praktiserende læger og Apotekerforeningen som et problem. - Sådan som vi oplever problemet på apotekerne, er det ikke kopimedicinen i sig selv, der er patienternes problem. Det er de mange og hyppige skift, der i længden fører til total forvirring og utryghed hos patienterne. Og utryghed er bestemt ikke et godt udgangspunkt for en sikker og effektiv behandling, siger Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen Derfor anbefaler Apotekerforeningen, at systemet laves lidt om. Apotekerne skal fortsat tilbyde det billigste produkt, men patienterne skal ikke kun få fuldt tilskud svarene til det billigste produkt, men også produkter, der er lidt dyrere end det billigste produkt 10 LUNGENYT nr

11 Gode råd Kom godt gennem VINTEREN Af Morten Linnemann. Tak til Susanne Bøgelund, Livsstilcenter Brædstrup og Margit Nygaard, Sydvestjysk Sygehus. Vejret spiller ofte en rolle i KOL-patienternes dagligdag. Både hvis der er høj varme om sommeren eller strengt vintervejr med kulde og blæst, kan KOL-patienter mærke det på helbredet. Er du klar til vinteren? Her følger 3 gode råd til at være forberedt: Få en influenza-vaccination En influenza kan hos KOL-patienter være alvorlig, fordi den kan føre til lungebetændelse eller en generel forværring af sygdommen. Derfor opfordrer man alle KOL-patienter til at få en influenzavaccination enten én eller to gange om året. Snak med din praktiserende læge eller sygehuslæge om at få en vaccination, hvis du ikke allerede har fået én. Hold fast i motionen Selvom vejret kan være surt i vinterhalvåret, så hold din krop i gang med motion og træning. Motionen er vigtig for KOLpatienter, og hvis man lægger motionen på hylden hen over vinteren, så risikerer man at miste muskelstyrke og energi. Der findes en række gode indendørs øvelser, bl.a. stolegymnastik, trappegang eller træningsvideoer, der kan hjælpe med at holde kondien oppe hen over vinteren. Hold vægten oppe Det kan være en god ide at spise lidt ekstra om vinteren, fordi så har kroppen noget at stå i mod med, hvis man skulle være uheldig at få en forkølelse eller infektion. Man skal selvfølgelig ikke være overvægtig, men hvis man spiser lidt ekstra, så har man noget at tære på, hvis man skulle blive syg. Se mere om kost til KOL-patienter i dette Lungenyt på side LUNGENYT nr

12 Kort Nyt FORSKNING: BLODPRØVE KAN AFSLØRE LUNGESYGDOM Et fransk forskerhold har udviklet en blodprøve, der ser ud til at kunne afsløre lungekræft allerede før sygdommen har udviklet sig i livstruende retning. Det oplyser B.T. Testen viser om blodet indeholder visse proteiner, som kræftcellerne producerer, og testen skulle også kunne afsløre KOL. Dog er testen ikke endnu præcis nok, for i de første forsøg fandt blodprøven 85 % af dem, som havde lungekræft eller KOL. Nye omfattende forsøg skal gøre testen endnu mere præcis, så den forhåbentlig på et tidspunkt kan tages i brug. Håbet er at man kan redde tusindvis af lungepatienters liv, hvis de får stillet diagnosen i bedre tid. LUFTFRISKERE SKADER LUNGERNE Der er en klar sammenhæng mellem nedsat lungefunktion og det organiske opløsningsmiddel 1,4-DCB, der findes i luftfriskere, mølkugler og andre produkter med såkaldt frisk toiletduft. Det viser en amerikansk undersøgelse, ifølge Vejle Amts Folkeblad. Blandt 953 undersøgte forsøgspersoner mellem 20 og 59 år tegnede der sig et klart og utvetydigt billede: Selvom der blev fundet flere forskellige opløsningsmidler og kemiske stoffer i forsøgspersonernes blod, så var det kun stoffet 1,4- DCB, der faldt sammen med en let nedsat lungefunktion. Det tyder dermed på, at 1,4-DCB, der er meget udbredt i luftfriskere, har en decideret skadelig effekt på lungerne. VREDE MENNESKER TABER HURTIGERE PUSTEN Alle menneskers lungefunktion falder langsomt gennem livet jo ældre, man bliver. Men mennesker, der er vrede og negative mister hurtigere deres lungefunktion viser ny forskning i USA, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift Thorax. De amerikanske forskere har taget højde for andre faktorer, der kan spille ind på lungefunktionen, fx rygning, og de kan ikke give en forklaring på, hvorfor de vrede mennesker i undersøgelsen mister deres lungefunktion hurtigere end de andre. De gætter dog på, at vrede og negativitet kan være med til at forstyrre immunforsvaret, hvilket gør personerne mere modtagelige over for infektioner og kroniske betændelsestilstande, hvilket kan være med til at nedbryde lungerne. Studiet er foretaget på 670 mænd i alderen 45 til 86 år over en 8 år lang periode. Indholdet af 1,4-DCB i duftprodukter på det danske marked er ikke kortlagt. Undersøgelsen er foretaget af det anerkendte amerikanske institut NIEHS (National Institute of Environmental Health Sciences). 12 LUNGENYT nr

13 RYGESTOP KAN SPARE KOMMUNER MILLIONER Kommunerne gør klogt i at få deres borgere til at skodde cigaretterne. Rygerudgifterne beløber sig til 13,6 millioner kroner årligt for en middelstor kommune, oplyser Jydske Vestkysten. Rygeres forbrug af lægebesøg og andre sundhedsydelser er 70 procent højere end ikke-rygernes - dertil kommer mere sygefravær, førtidspensionering og tidlig død. De direkte omkostninger forårsaget af rygning koster årligt en kommune med indbyggere 13,6 millioner kroner, viser beregninger fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Der er dermed mange penge at spare for kommunerne, hvis de kan få borgerne til at holde op med at ryge. Med den nye kommunalreform får kommunerne endnu et incitament til at sætte ind med rygestop og forebyggelse. Fra den 1. januar 2007 skal kommunerne sammen med de nye regioner betale for sygehusudgifterne og dermed også for rygernes indlæggelser. REHABILITERING FOR LUNGESYGE Hvis du bor i Århus Amt, Vestsjællands Amt, Hovedstaden, Københavns Amt eller Vejle Amt kan du deltage i et rehabiliterings-forløb på Brædstrup Sygehus nær Horsens. Her vil du gennemgå fysisk træning og lære om rigtig kost og tips til at håndtere livet som KOL-patient. Du overnatter på livsstilscentret under hele forløbet. Det foregår i et byggeri på 3 etager uden elevator, så du skal kunne gå på trapper flere gange om dagen. Du skal på alle måder under hele forløbet kunne klare dig uden hjælp fra andre personer. Ægtefælle eller samlever er velkommen til at deltage under hele forløbet, så I kan støtte hinanden i at gennemføre de forandringer, I ønsker i Jeres hverdag. For at deltage kræver det en henvisning fra praktiserende læge, sygehuslæge eller speciallæge. Snak med din læge om muligheden for at komme med eller ring til Livsstilscentret på tlf , hvis du vil vide mere. LUNGEFORENINGENS ÅRSMØDE 11. JUNI 2007 Alle medlemmer er velkomne til Lungeforeningens årsmøde, som næste gang holdes den 11. juni 2007 kl i Danske Regioners lokaler på Østerbro. Alle medlemmer får nærmere besked om arrangementet i LUNGENYT nr

14 Undervægt Mange lungepatienter oplever, at de går kraftigt ned i vægt, fordi de har mistet appetitten og ikke spiser nok. Det kan være starten på en ond cirkel, hvor man taber i vægt, mister flere kræfter, får sværere ved at trække vejret, og taber sig yderligere. Derfor er det vigtigt at gøre noget med det samme, hvis man som lungepatient begynder at tabe sig. Vi bringer her en række råd til, hvordan man kan holde vægten oppe. Gode råd til at tage på i vægt For nogle KOL-patienter, er det en anstrengelse bare at spise maden. Det vigtigste råd er, at spise 5-7 små måltider om dagen i stedet for et par store måltider. Desuden kan disse råd hjælpe: - Drik ikke vand til måltidet, da vand kan give en mæthedsfølelse. Drik i stedet vand mellem og efter måltiderne - Skær skorpen af brødet - Skær brødet i tynde skiver - Mos gerne kartofler og grøntsager - Spis kød og fisk, der er let at tygge, for eksempel tynde bøffer og farsretter - Spis små bidder ad gangen - Giv dig selv god tid til at spise Hvis man er undervægtig eller går og taber sig, er det vigtigt at spise ekstra kalorier og protein. Proteiner findes i kød, fjerkræ, fisk, æg, skummetmælkspulver, mælkeprodukter og ost. Kalorierne findes især i de fede madvarer. Generelt skal man spise omvendt af, hvad de typiske råd om sund kost siger. Sådan tager du på i vægt: Spis mere af: - Mælkeprodukter og oste med et højt fedtindhold (f.eks. sødmælk, fløde, is, fede oste) - Kød og pålæg med et højt fedtindhold (over 12 % fedt). 14 LUNGENYT nr

15 SÅDAN VED DU OM DU ER UNDERVÆGTIG Ofte ved man selv om man er undervægtig eller ej. Hvis ikke, kan man gå ud fra BMI værdier ( body mass index ), som udregnes sådan her: Af Morten Linnemann. Tak til diætist Jonna Sylow. Vægt i kilo (fx 60) Højde x Højde i m (fx 1,6 x 1,6) Har du mistet appetitten? KOL-patienter og andre lungesyge skal ligge på en BMI mellem 21 og 30. Hvis man har en lavere BMI end 21, så vejer man for lidt. Hvis man har en højere BMI end 30, så vejer man for meget. - Smør, plantemargarine, olie, mayonnaise og nødder - Fisk og fiskepålæg - Desserter og kager Spis mindre af: - Brød og gryn - Frugt og grøntsager, da grønsager kan tage appetitten, så man ikke får spist kalorier nok. Spis evt. grøntsager som stuvning og frugt som frugtgrød. - Kartofler, ris eller pasta Tilsæt gerne: - Ekstra smør og pålæg på brødet og pynt gerne med rigeligt remoulade, mayonnaise, dressinger o. lign. - Sødmælk, fløde eller flødeskum til frugtgrød/mos og andre desserter - Fløde og ekstra smør til sovsen - Spis en vitaminpille dagligt Væske med kalorier: Der kan også være mange kalorier i flydende kost. Derfor kan det være en ide at drikke f.eks. mælk, kakaomælk, koldskål, frugtjuice. Du kan også supplere dagens måltider med en eller flere proteindrikke, som kan købes på apoteket. Tal med din læge om muligheden for at få økonomisk tilskud til proteindrik. Det er vigtigt at du tager din læge eller diætist med på råd og husk, at proteindrik og energidrikke er et supplement og ikke en erstatning for rigtig mad. Slimdannende mad? Nogle KOL-patienter oplever, at visse madvarer kan virke slim-dannende, hvilket jo ikke er godt for vejrtrækningen. Der findes dog ikke gode forskningsresultater, der underbygger denne sammenhæng. Samtidig er det givetvis meget individuelt fra patient til patient, så man må selv prøve sig frem. Fødevarer, der mistænkes for at være slimdannende er mælkeprodukter, chokolade, banan og sukker. Men disse produkter kan samtidig være en god hjælp, hvis man skal tage på i vægt. Prøv dig frem. Træning for undervægtige Som lungesyg er det vigtigt at træne og bruge sin krop. Men hvis du er undervægtig, skal du passe på, at træningen ikke får dig til at tabe yderligere kilo. Derfor bør man som undervægtig prioritere styrketræning frem for udholdenhedstræning, og desuden er det en god ide at indtage væske eller mad med kalorier både før og efter træning, f.eks. kakaomælk eller koldskål. Snak evt. med din læge om, hvordan du træner bedst muligt Kilder: Diætist Jonna Sylow, Lungenyt nummer 5, LUNGENYT nr

16 Etniske minoriteter er mindre ramt af KOL Fotograf: Michael Rieck. Billedet er udlånt af Sundhedsstyrelsen Folk med en anden etnisk baggrund end dansk er mindre på sygehuset på grund af KOL end de etnisk danske patienter. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, der har opgjort indlæggelser og ambulatorie-besøg på danske sygehuse fordelt på etnisk baggrund. Tallene viser, at etniske danskere er mere på sygehuset på grund af KOL end minoritetsgrupper fra Tyrkiet, Eksjugoslavien, Pakistan, Iran, Irak, Libanon, Somalia, Marokko og Vietnam. Især de danske kvinder har langt mere kontakt med sygehuset end kvinderne fra minoritetsgrupperne. Dog viser tallene samtidig, at når visse grupper blandt de etniske minoriteter først har fået kontakt med sygehuset på grund af KOL, så er de oftere på sygehuset end de etnisk danske KOL-patienter. Ledende overlæge Torben Jørgensen, der sammen med Nina Folmann står bag undersøgelsen, siger om tallene: - Det kunne tyde på, at vi læger giver de etniske minoriteter med KOL for dårlig besked på, hvordan de skal håndtere sygdommen og dermed for dårlig behandling og at de derfor hurtigt bliver syge igen, siger Torben Jørgensen ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der har ikke tidligere været fokus på etniske minoriteters brug af sundhedsvæsenet, men Sundhedsstyrelsen har i halvandet år været i gang med at undersøge behovet for målrettede sundhedstilbud til bestemte grupper blandt de etniske minoriteter. Ilt for livet Lokal kompetence international styrke detlillebureau.dk Danmarks førende leverandør af ilt til hjemmepatienter Moderne og fl eksibelt iltudstyr Landsdækkende service VitalCard til ilt i Europa 16 LUNGENYT nr

17 Spørg os Overlæge Thomas Ringbæk Hvidovre Hospital Overlæge Peter Lange EN LÆSER HAR FLERE SPØRGSMÅL TIL LÆGERNE. SPØRGSMÅLENE ER FORKORTET AF REDAKTIONEN: Til Spørg Os For det første, er det et dejligt oplysende blad vi modtager - Lungenyt. Det er dejligt at høre, det store arbejde, der gøres for os KOL patienter. Jeg fik kort fortalt at vide ude på Nykøbing Falster Sygehus, at jeg har KOL. Det er nu 3 år siden, og mit liv har gået op og ned, mest ned. Jeg har det meget dårligt i tåget vejr og i vejr med varme over 23 grader. 1. Medicin og blodpletter Jeg har de sidste 2 år ca. fået nogle grimme blodpletter på huden i forskellige størrelser og facon. Min egen læge her i Sakskøbing sendte mig til hudlægen i Maribo. Han fik taget en masse blodprøver, og da han fik svarene retur, var alle prøverne gode nok, sagde han. De store brune pletter, der bliver tilbage efter, at blodpletterne går i sig selv, dem kalder hudlægen for rust. Tror du, at den medicin, jeg nu får Symbicort Forte og Bricanyl er skyld i de blodudtræk på mine arme, eller var de kommet alligevel på grund af alder? Jeg har nogle bekendte, der også har KOL. De får samme medicin, men har ingen blå mærker. Jeg har prøvet Seretide Diskos, Oxis og Spiriva, men med dårlig resultat og måtte gå tilbage til det Symbicort Forte og Bricanyl/ Dracanyl. Jeg må indrømme, at de dage, hvor jeg har det rigtigt dårlig, er jeg oppe på minimum 6-8 sug. Jeg prøver at holde det nede, men det er meget svært, som vejret skifter. SVAR: Kære Benny Det glæder os, at du værdsætter Lungenyt. Du anvender Symbicort Forte 1+1 dgl. og har bemærket rust på huden. Dette er små blødninger i huden, som rigtig nok tilskrives binyrebarkhormonet i Symbicort. De er et kosmetisk problem, men ellers er det ikke noget at bekymre sig om. Generelt anser vi lokal (indåndet) binyrebarkhormon som gavnligt, hvis du jævnligt (1-2 gange årligt) har opblussen i din sygdom og må have enten antibiotika eller prednisolon tabletter. Hvis pletterne i huden generer dig, er det fornuftigt at forsøge Spiriva i stedet for. Det har ikke denne bivirkning, og så vil det også gavne dine bronkier, så du får færre episoder med opblussen, bedre livskvalitet og fysisk formåen. Jeg er bekymret over din blodige opspyt. Du bør bede din læge om henvisning til Næstved, som kan vurdere, om der skal laves CT-skanning af lungerne og/eller kikkertundersøgelse (bronkoskopi). Mange hilsner Thomas 2. Hoster sejt slim op med blodsmag Jeg hoster rigtig, rigtigt meget, det trætter meget og ødelægger min psyke og fysik. Men når jeg så har hostet i et par minutter, kommer der en meget sej klat op, så letter trykket, og jeg kan nu uhindret trække vejret. Efter de store hosteanfald, får jeg blodsmag og slimen er tit lyserødt, det holder dog hurtigt op. 3. CT / MR-scanning Jeg vil meget gerne have foretaget et fornyet tjek af lungerne for eksempel MR skanning eller CT skanning, og også høre om medicinen stadig er ok. Jeg har haft kræft 2 gange, sidst var det i år 2000 på Nykøbing Sygehus. Her fjernede de min ene nyre, og for 15 år siden røg den ene testikel, så jeg er på tåspidserne, når der kommer noget, derfor det med CT eller MR scanning. Venlig Hilsen Benny Hansen, Sakskøbing LUNGENYT nr

18 Prolastin mod alfa-1 mangel Af Irli Plambech og Michael Frisch-Jensen Prolastin mod alfa-1 mangel: Når patienterne selv tager affære Regionernes formand, Bent Hansen har erklæret sig positiv, og det først adspurgte sygehus, Amtssygehuset i Gentofte, har udtrykt ønske om, at Prolastin behandling kan påbegyndes i Mangel på Alfa-1-antitrypsin er en arvelig kronisk lungesygdom. Symptomerne kan afhjælpes, men indtil nu har der ikke været noget egentligt behandlingstilbud i Danmark til alfa-1 patienter. Denne sommer afsluttedes et internationalt forsøg under ledelse af professor Asger Dirksen, Københavns Amts Sygehus i Gentofte. I det danske forsøg deltog 35 personer med alfa-1 antitrypsin mangel. Forsøget skal vise, om denne patientgruppe kan hjælpes med Prolastin. l februar 2007 vil resultatet afsløre hvor godt Prolastin hjælper. Imidlertid tilbydes Prolastin allerede i bl.a. USA, Canada, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland. Her er man overbevist om, at Prolastin hjælper patienter med alfa- 1-antitrypsin mangel. Dette har sikkert været medvirkende til at EU i maj 2006 godkendte Prolastin, og at den danske lægemiddelstyrelsens fulgte op ved i samme måned at godkende Prolastin som et lægemiddel, der kan bruges på landets sygehuse. Efter lægeligt skøn formodes der på landsplan at være ganske få, nemlig ca.150 behandlingskrævende alfa-1 patienter, men Prolastin er ligesom alt andet ny medicin også kostbart. I øjeblikket koster det ca kr. pr. patient om året. Set i forhold til statens udgifter til behandling mod blødersygdom, gigt, sclerose, visse kræftformer og andre alvorlige lidelser, er det dog ikke et afskrækkende beløb. Gik selv i aktion Udsigterne til at der på regionernes budgetter ville komme penge til Prolastin-behandling var usikre. Derfor besluttede forsøgets patientgruppe at gå i aktion. I løbet af maj måned havde talsmændene, Irli Plambech og Michael Frisch-Jensen, forhandlinger med Alfa-1 foreningens bestyrelse og Danmarks Lungeforening. Lungeforeningens formand, amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, udtalte herefter den 23. maj om Prolastin i et debatoplæg til folketingsmedlemmerne: Det må være i politikernes interesse at gøre noget for en patientgruppe, som man ikke tidligere har kunnet hjælpe. Den 1. juni blev Irli og Michael indvalgt i alfa-1 foreningens bestyrelse, fordi generalforsamlingen fandt det vigtigt, at de to talsmænd havde hele patientkredsens opbakning. De nyvalgte skrev til formanden for Danske Regioner, amtsborgmester Bent Hansen. I brevet henviste de bl.a. til, at udgifterne til Prolastin udgjorde 75 af de 800 mio. kr., som de kommende regioner ønskede til ny medicin i 2007 et beløb der i overvejende grad blev imødekommet ved forhandlingerne med regeringen. Derfor bad de om, at regionerne i retningslinjerne for anvendelse af økonomiske midler til ny medicin ikke glemte alfa-1 patienterne. I den forbindelse henvistes navnlig til Lægemiddelstyrelsens godkendelse, til at der ikke kunne tilbyde disse patienter anden behandling og til de mange lande, allerede tilbød alfa-1 patienter Prolastin. Bent Hansen positiv Bent Hansen svarede, at det glædede ham, at der nu var udsigt til at gøre noget effektivt for alfa-1 patienterne, men at Danske Regioner ikke havde adkomst til at påvirke regionernes budgetlægning direkte. Han skrev videre: men jeg har da en klar forventning om, at man i alle regioner vil prioritere indførelsen af nye og virksomme præparater herunder Prolastin. På den baggrund skrev vi den 1. september til samtlige regionsformænd. Vi gjorde opmærksom på gennembruddet for Prolastin, og vi henviste til Bent Hansens positive svar. Vi håbede, at hans forventning som formand for regionerne ville smitte af på de enkelte regioners budgetlægning. 18 LUNGENYT nr

19 Michael Frisch Jensen fra Alfa-1 foreningens bestyrelse får sprøjtet Prolastin i blodet. Irli Plambech bestyrelsesmedlem i Alfa-1 foreningen får Prolastin Da Amtssygehuset i Gentofte har været vært ved det seneste Prolastin forsøg, rettede vi 6. september også henvendelse til sygehusdirektionen. Sygehuset udtrykte i sit svar betænkelighed ved, hvor prompte Prolastin virker, men slutter dog positivt af: Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi ønsker i 2007 at kunne tilbyde denne behandling her på sygehuset, hvor vi har den højt specialiserede afdeling for lungesygdomme i Hovedstadsregionen. Ved redaktionel deadline forelå det første svar fra regionerne. Den kommende formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, fortæller i svar af 19. september, at budgetlægningen ikke er afsluttet, men nu hvor behandlingen af alfa-1-patienter med Prolastin er godkendt, vil det naturligvis indgå i overvejelserne om prioriteringen af den konkrete udmøntning af de midler, der har kunnet afsættes. Det er jo gode nyheder og siden der er så meget forståelse og god vilje hos dem, der prioriterer, er de to talsmænd optimistiske med hensyn til at de nødvendige penge findes Nyt fra Alfa-1-foreningen Informationsmøde om alfa-1-antitrypsinmangel Alfa-1-patienter, pårørende, sundhedspersonale og andre interesserede er velkomne: Onsdag den 1. november 2006 kl på Roskilde Amtssygehus Auditoriet, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde. Roskilde Amtssygehus ligger tæt ved Roskilde station auditoriet er let tilgængeligt for gangbesværede. Programmet er planlagt således: Kl Velkomst ved formanden Bestyrelsesmedlem i Alfa-1-foreningen, professor Asger Dirksen: Indlæg om alfa-1-antitrypsinmangel nye behandlinger m.v. Fysioterapeut Maria Bell, Roskilde Amtssygehus: Indlæg om lungerehabilitering Mødet sponsoreres af Danmarks Lungeforening. Foreningen byder på et let traktement. Venlig Hilsen Bestyrelsen i alfa-1-foreningen LUNGENYT nr

20 Kort Nyt 20 MIO. TIL KOL-PATIENTER ER FORDELT Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte sidste år 20 millioner kr. til projekter i amterne, der kan forbedre forebyggelse og behandling af KOL-patienter. Ikke alle amter i Danmark har fået del i pengene, men bl.a. har Nordjyllands Amt fået 2,6 millioner til en rehabiliterende og sundhedsfremmende indsats for patienter med KOL med tilknytning til Sygehus Vendsyssel. I Vejle Amt har de fået små 3 millioner til tidlig opsporing for borgere med let og moderat KOL. Og i Københavns Amt har de fået 3 millioner til at sætte fokus på rehabilitering, for at undersøge om effekten på livskvalitet og funktionsniveau øges eller forlænges ved opfølgning med træning. I alt har 10 projekter fået støtte. LUNGESPECIALISTERS ÅRLIGE MØDE Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) holder sit årlige årsmøde den november Her skal der bl.a. fokus på astmabehandling, nyeste viden om rygeafvænning og en diskussion for og imod den nye type medicin til Alfa-1-patienter, Prolastin. Pengene er afsat fra puljen til den ældre medicinske patient, LEGATANSØGNINGER TUBERKULOSE-BUSSEN RULLEDE UD For 7. år i træk rullede tuberkulosebussen ud i hovedstadsområdet 2 uger i september måned. Målet var at teste for tuberkulose blandt udsatte sociale grupper, som misbrugere og hjemløse. I alt fik næsten 900 personer taget røntgen-billede, der skal afsløre tuberkulose, oplyser Nete Olsen, der er ansvarlig for tuberkuloseindsatsen. Hun finder typisk 5-8 tuberkulosetilfælde hvert år, og en sjælden gang også tilfælde af lungekræft. På grund af øget arbejdspres vil Danmarks Lungeforening i resten af 2006 have ca. 1 måneds længere behandlingstid på legatansøgninger. NETE OLSEN STÅR FOR TUBERKULOSEINDSATSEN Bussen er udlånt af det norske sundhedsvæsen. Ordet "Skjermbilde" på bussen betyder røntgenbillede på dansk. 20 LUNGENYT nr

21 Nyt fra lokalforeningerne Her NYT for Region Hovedstaden: Sundhedsstyrelsen har lavet et udkast til hvordan tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af sygdommen KOL bør planlægges. Et vigtigt udspil, hvis KOL patienter bedst muligt skal leve med sygdommen. I høringsfasen er meldingen, at der lægges for lidt vægt på den vedligeholdende træning, da man har erfaring for, at effekten af rehabilitering aftager i løbet af nogle måneder, således, at den fysiske form forringes med nedsættelse af livskvaliteten til følge. Her må vi som lokalforening prøve at følge op, således at oplysningsforbund og kommuner, gerne i samarbejde, får flest mulige tilbud til vedligeholdelsestræning for KOL patienterne. At leve med KOL er ikke altid særligt nemt hverken for patienten selv eller for de pårørende, derfor har vi valgt dette tema til vort halvårlige åbne møde, mandag den 13. november på Amtssygehuset i Herlev, kl (se programmet næste spalte ----->). Vi søger at belyse emnet både med præstens og den praktiserende læges vinkel til problematikken og med en orientering om, hvordan patientuddannelse kan være en vej til at lære at leve med en kronisk sygdom. Eftermiddagen slutter med Nyt fra lungeområdet - vi håber hermed at kunne invitere til en inspirerende eftermiddag, hvor alle interesserede er meget velkomne. KOL-cafeen på Hillerød Sygehus i Foredragssalen, indgang 50 A/B - alle dage mellem kører videre med flot fremmøde. Møde: Lokalforeningen region hovedstaden Hør om livet med sygdommen KOL som blind passager Danmarks Lungeforening - Lokalforeningen for Region Hovedstaden indbyder til møde, hvor temaet er: Hvordan påvirker KOL pårørende og omgangskreds? Mandag den 13. november 2006, kl Store mødesal i stuen på Københavns Amts Sygehus i Herlev, Herlev Ringvej 75. PROGRAM: 1.Velkomst og nyt fra Danmarks Lungeforening formand for Danmarks Lungeforenings lokalafdeling Nina Berrig. 2. At leve livet, når KOL er med til at sætte dagsordenen v. Hospitalspræst på Herlev Amtssygehus Tom Kjær. 3. Hvordan får man forståelse og accept hos de pårørende? v. praktiserende læge Lill Moll. 4. Patientuddannelse, en vej til at lære at leve med en kronisk sygdom v. centerleder ved Sundhedscenter Østerbro Eva Borg. 5. Nyt på lungeområdet, Adm. overlæge, dr. med. Philip Tønnesen. Møde i netværksgruppen Østerbro Kære netværksgruppe og eventuelt interesserede Som aftalt mødes vi igen Tirsdag den 31. oktober 2006, kl på Sundhedscenter Østerbro, 3. sal. Randersgade nr. 60. På sidste møde, den 20. september var der ønske om at møde Steen Nepper-Christensen, forskeren bag artiklen om omega-3, desværre har det ikke været muligt at arrangere. Til gengæld har jeg fået lungesygeplejerske Anne Fejrø, stemmen bag Lungelinien til at komme, hvilket jeg er overbevist om er mindst lige så godt. Dagsordenen for mødet bliver: 1. Nyt fra Lungeforeningen. 2. Anne Fejrø om hvad Lungelinien kan tilbyde, og hvad det vil sige at være lungesygeplejerske. 3. Næste Møde. 4. Netværksgruppen har ordet. Afbud til mødet ønskes enten til Charlotte Rye, Danmarks Lungeforening tlf. nr / mail: eller Nina Berrig på tlf. nr / Mange hilsner og på gensyn Nina Berrig, formand for Danmarks Lungeforenings Lokalafdeling Sæsonens sidste møder er: Tirsdag den 14. november 2006: Kost og KOL, v. diætist Jonna Sylow. Tirsdag den 5. december 2006: Inhalationsmedicin, hvordan virker medicinen? Med venlig hilsen Nina Berrig Lokalformand. LUNGENYT nr

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?

Læs mere

Astmapjece. Til unge og forældre

Astmapjece. Til unge og forældre Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,

Læs mere

Hvem bruger astmamedicin?

Hvem bruger astmamedicin? Hvem bruger astmamedicin? Indhold RESUMÉ... 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 ASTMA, KOL OG ASTMATISK BRONKITIS METODE TIL OPDELING AF BRUGERNE... 2 FOREKOMST AF PATIENTER I MEDICINSK

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair

Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Singulair Mulig uhensigtsmæssig ordination af astmamidlet Notat, oktober 2003 Mere end halvdelen af -brugerne i perioden 1999-2002 var 50 år eller derover. Heraf fik mellem 43 og 46 % også lægemidler, der primært

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro

Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro KOL-rehabilitering Februar 2008 Bispebjerg Hospital SIKS-projektet Amager Hospital Frederiksberg Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Sundhedscenter Østerbro KOL-rehabilitering KOL-rehabilitering

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning

En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning En hjælp til dig i hverdagen! Få overblik over Danmarks Lungeforenings tilbud og rådgivning 0 Brug os Danmarks Lungeforening har flere forskellige tilbud og rådgivning, som du og dine patienter kan benytte

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover?

Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? Strukturreformen: Hvem får ansvaret for de lungesyge fremover? UNGENYT Fra 1. januar 2007 bliver det danske sundhedssystem ændret, og ansvaret for kronisk syge patienter bliver lagt i nye hænder. Lungenyt

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

TEMA: TAGER DU DIN MEDICIN RIGTIGT? Få gode råd til brug af medicin og inhalatorer

TEMA: TAGER DU DIN MEDICIN RIGTIGT? Få gode råd til brug af medicin og inhalatorer UNGENYT TEMA: TAGER DU DIN MEDICIN RIGTIGT? Få gode råd til brug af medicin og inhalatorer NR. 3 JUNI 2008 DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD BIVIRKNINGER - MEDICINENS UØNSKEDE FØLGESVEND PATIENT PÅ HOSPICE:

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED

KOL rehabilitering. Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet. DiN GENVEJ TiL SUNDHED KOL rehabilitering Til dig, der har KOL og som ønsker en bedre livskvalitet DiN GENVEJ TiL SUNDHED Et bedre liv med garanti Videnskabelige undersøgelser viser, at rehabilitering med fysisk træning, rygestop,

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Status på medicinsk behandling af børneastma

Status på medicinsk behandling af børneastma Status på medicinsk behandling af børneastma 2014 Af Ulla Holten Nielsen og Ghousia Javid Kontakt: Ghousia Javid GHJA@SSI.dk Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk

Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruger du KOL-filmen vejledning til fagfolk Sådan bruges KOL-filmen Danmarks Lungeforening har i samarbejde med en række centrale fagpersoner, udviklet en lille inspirationsfilm om KOL (Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvilke værdier får vi?

Hvilke værdier får vi? Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL?.........................................................................................

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

< 2 gange/uge < 2 gange/måned FEV1 > 80 % af forventet. PEF var* < 20 % Grad 2 Mild persisterende

< 2 gange/uge < 2 gange/måned FEV1 > 80 % af forventet. PEF var* < 20 % Grad 2 Mild persisterende Temanummer Juli 2011 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg L ungerne er opbygget af et fint forgrenet rørsystem, der leder den indåndede luft ud i alle dele af lungerne. Luften føres gennem hovedbronkier

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere