REBILD KOMMUNE REFERAT. Mødedato: Mødetidspunkt: Sted: Møde slut: Fraværende:

Transkript

1 Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Byrådssalen, Terndrup Rådhus. Møde slut: 20:15 Fraværende: Morten Lem REFERAT

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Økonomiorientering ultimo september behandling af budget Takstblad budget Placeringen af byrådsmøderne i Administrativ struktur og opgavefordeling Henvendelse om eventuelt salg af Støvring Højskole Administrativ praksis i forbindelse med anmodning om rykningspåtegninger på pantebreve Tillægsbevilling vedr. projektering m.v. på Bavnebakkeskolen Evt. salg af Børnehaven Doktorvænget, Doktorvænget 2, Støvring Fastsættelse af priser for erhvervs- og boliggrunde i 2011, herunder for nye boliggrunde i Bælum og Nørager Regulering af den rørlagte del af Bælum Bæk gennem Bælum by Evt. salg af Bælum Mølle - Skolevej 7, Bælum Endelig vedtagelse af 1. forslag til lokalplan nr. 249 og kommuneplantillæg nr. 10 for et centerområde, Jernbanegade øst i Støvring Godkendelse af udkast til kommuneplantillæg nr. 12, og udkast til lokalplan nr. 251 for et offentligt område, ved Bavnebakkeskolen, Støvring Godkendelse af 1. udkast til lokalplan nr. 252 Boligområde, Ølandsparken i Øster Hornum Godkendelse af udkast til kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan 253 for et område til offentlige formål, Bækkebo døgninstitution, Haverslev Udkast til "Status og plan for varmeforsyningen i Rebild kommune" Projekter vedr. fremkommelighedspulje (NT) Ekspropriationsbeslutning vedr. vejudvidelse og cykelsti på del af Hanehøjvej Ekspropriationsbeslutning vedr. sti mellem Enebærvej og Hobrovej Udfordringsretten i forhold til den ny affaldsbekendtgørelse Stillingtagen til medvirken til analyse af affaldsområdet Beskæftigelsesplan Overtagelse af misbrugsområdet Rammeaftaler

3 26. Klubstruktur september Regnskabsanalyse børn og unge med særlige behov Ændring af skoledistrikter - Suldrup, Øster Hornum og Haverslev Orientering Økonomiudvalget Orientering Økonomiudvalget Lukket - Udbud på madservice Fejl! Bogmær 32. Lukket - Salg af ejendom Fejl! Bogmær Underskriftsside

4 1. Økonomiorientering ultimo september 2010 J.nr.: S00. Sagsnr.: 10/2611 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Det har ikke været muligt at udtrække data til den løbende økonomiorientering ultimo september, da dat først er tilgængelige primo oktober efter fristen for udsendelses af dagsorden. Der vil blive forelagt en orientering omkring økonomien ultimo september på mødet. Der er vedlagt likviditetsoversigter som bilag. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller at økonomiorienteringen tages til efterretning Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles taget til efterretning. Notat vedr. vurdering af økonomien pr. september udsendes til BY. Beslutning i den : Taget til efterretning. Morten Lem deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Bilag: Åben Likviditetsoversigter - ØK : 681

5 2. 2. behandling af budget J.nr.: S02. Sagsnr.: 10/5163 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Den 23. september 2010 første behandlede budgettet for 2011 og overslagsårene Budgettet blev oversendt til 2. behandling med en budgetbalance i 2011 på 21,7 mio. kr., svarende til de oprindelige 29,9 mio. kr. fratrukket ansøgt skattestigning på 7,9 mio. kr., da ansøgningen ikke er imødekommet. Budgetprocessen har været tilrettelagt med henblik på at Rebild Kommune kan overholde aftalerne mellem regeringen og KL omkring den kommunale økonomi. Særlig opmærksomhed har der været på genopretning af den langsigtede økonomiske balance. Selvom aftalen mellem regeringen og KL skal betragtes på landsplan kan det konstateres, at de fremlagte budgetforslag ved 1. behandlingen overholder aftalen lokalt i Rebild Kommune. Som et resultat af initiativerne for at genoprette den økonomiske balance er serviceudgifterne i 2012 faldet med ca. 2%. Et særligt element i aftalen mellem regeringen og KL er et betinget bloktilskud på 3 mia. kr., der forudsætter både aftaleoverholdelse på budgetniveau og efterfølgende på regnskabsniveau. Efter budgettets vedtagelse vurderes kommunens budgetoverholdelse i forhold til det vedtagne budget og ikke i forhold til kommunens oprindelige serviceramme. Det kan derfor overvejes at afsætte en budgetpulje eksempelvis til afdækning af forbrug af opsparede budgetmidler m.v. Denne pulje vil senere kunne disponeres efter beslutning i. Der har været afholdt borgermødet om budgettet den 30. september Budgettet har i uge 39 været i høring ved MED-udvalg, institutioner og andre høringsberettigede parter. Høringssvarerne er blevet drøftet på s budgetaften den 6. oktober Den 7. oktober 2010 kl. 12 var der frist for indlevering af politiske ændringsforslag til budgettet. De indkomne forslag vil i givet fald blive forelagt Økonomiudvalget med henblik på stillingtagen i forhold til indstilling til. Der er vedlagt justeret hovedoversigt med resultatet efter 1. behandlingen. Forvaltningen har modtaget de endelige elevtal for efterskoler og privatskoler, samt mellemkommunale betalinger på Børn- og Ungeområdet. De økonomiske konsekvenser heraf er, at der skal indarbejdes 0,5 mio. kr. ekstra vedr. efterskoler og privatskoler samt 1,5 mio. kr. vedr. mellemkommunale betalinger. 682

6 Der er modtaget budget fra kirken, der er udarbejdet med udgangspunkt i en uændret kirkelig ligningsprocent på 1,20. I forhold til 1. Behandlingen af budgettet giver det en finansforskydning på 0,2 mio.kr., som påvirker bundlinjen som en udgift. Heri er medtaget en restafregning på 1,1 mio. kr. vedr. selvbudgettering for Som følge af beslutningen om en ekstra låneoptagelse i forhold til basisbudget 2011 på 5 mio. kr. er der beregnet en forventet øget renteudgift i 2011 på 0,2 mio. kr. Det bemærkes at der er forudsat første afdrag i januar 2012 for lån optaget i 2011 i lighed med tidligere, således at afdragene ikke ændres i forhold til 1. behandlingen af budgettet Foranlediget at bemærkning i brev fra ISM den vedrørende afslag på Rebild Kommunes ønske om at hæve skatten med 0,2 %, hvoraf det fremgår, at Rebild Kommune kan forhøje skatten med 0,03 procent svarende til et provenu på 1,17 mio. kr. uden sanktioner, har der været taget kontakt til ISM. Meldingen herpå er at udskrivningsprocenten skal angives med 1 decimal og der er derfor ikke mulighed for at hæve skatten med 0,03 procent. Derimod bekræftes fra IM det, at det er muligt at hæve grundskyldspromillen således at der opnås det samme provenu. Forudsætningerne for grundskyld i budget 2011 er en grundskyldspromille på 24,14 hvilket giver et provenu på 57,7 mio.kr. Skal indtægten hæves med 1,17 mio. kr. til 58,8 mio.kr. skal grundskyldspromillen hæves til 24,60, dvs. en stigning på 0,46 promille. Denne stigning er indregnet i ny budgetbalance. Samlet set giver det en ny budgetbalance på 20,9 mio.kr. inklusive ovenstående ændringer. I overslagsårene er skøn omkring skat og udligning indarbejdet. Det bemærkes, at der er et væsentligt budgetunderskud i 2012, hvilket bl.a. skyldes tilbagebetaling vedr. kommunens selvbudgettering i I modsætning til tidligere år kompenseres Rebild Kommune ikke via øget kommunal udligning for manglende skatteindtægter. Derimod ses det, at Kommunen via udligningssystemet udover at skulle tilbagebetale for meget skat også skal betale til den kommunale udligning. Dette er et fænomen, der har ramt de få kommuner, der har selvbudgetteret i 2009 og KL har sat sig i spidsen for en udredning heraf. Det bemærkes, at forvaltningen fortsat anbefaler, at der vælges statsgaranti for så vidst angår befolkningstal, udskrivningsgrundlag m.v. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At budgettet for 2011 og overslagsårene godkendes som indstillet i forbindelse med 1. behandlingen samt med følgende ændringer og/eller forudsætninger behandles: A. Drift og anlæg m.v. A.1. Opfølgning på budgetaften/høringssvar 683

7 A.2. Indkomne ændringsforslag A.3. Opfølgning på budgetbehandlingen B. Skatter og udligning m.v at udskrivningsgrundlaget fastlægges i henhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 3,931 mia. kr. at udskrivningsprocenten i 2011 fastlægges at der tages stilling til om muligheden for et merprovenu på grundskyld udnyttes via at udskrivningspromillen hæves fra de nuværende 24,14 til 24,60 promille at dækningsafgift fastsættes svarende til 2010 niveau til henholdsvis 24,14 promille for grundværdien af de statslige ejendomme og 12,07 promille for andre offentlige ejendomme og til 5 promille af offentlige ejendommes forskelsværdi. at der anvendes statsgaranti af udskrivningsgrundlag, udligning og generelle tilskud. at det nye budget for kirken indarbejdes og balanceres over kassen, svarende til et mindre budgetbalance på 0,2 mio. kr.. at Kirkeskatteprocenten fastholdes på 1,20 % i forhold til et udskrivningsgrundlag på 3,498 mia. kr.. C. Lån og afdrag at der i 2011 optages lån for 20 mio. kr. at der indregnes en øget rentebetaling på 0,2 mio. kr. som følge af merlåneoptagelse på 5 mio. kr. i forhold til oprindelig forudsæt. D. Budgettekniske reguleringer at ændringer vedrørende privat- og efterskoler samt mellemkommunale betalinger for folkeskoleelever på samlet 2,0 mio. kr. indarbejdes i budget 2011 at der indregnes en øget rentebetaling på 0,2 mio. kr., som følge merlåneoptagelse på 5 mio. kr. at der i 2011 optages lån for 20 mio.kr. E. bemyndigelse at forvaltningen gives bemyndigelse til at indarbejde de ændringer har godkendt mellem 1 og 2. behandlingen samt foretage den nødvendige afbalancering af 684

8 budgettet, som er en nødvendig følge af s vedtagelser ved 2. behandlingen, over forskydninger i de likvide midler. Beslutning i Økonomiudvalget den : Ad A Drift og Anlæg mv. A.1 Opfølgning på budgetaften/høringssvar Der blev udtrykt anerkendelse for de mange høringssvar. I øvrigt blev aftenens forløb taget til efterretning. A.2 Indkomne ændringsforslag Der er indkommet ændringsforslag fra henholdsvis - Venstre og Det Konservative Folkeparti - Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Oplandslisten og Mogens Schou Andersen. Behandlingen af de 2 ændringsforslag samt indstillingerne fra ØK. d pkt. 1 og 2 (budgetforslag for BU og KF) overgår til ekstraordinært ØK-møde onsdag d. 13. oktober kl med henblik på udarbejdelse af indstilling til budgettets 2. behandling i BY. A.3 Opfølgning på budgetbehandlingen Ingen bemærkninger Ad B. Skatter og udligning mv. Indstilles godkendt som indstillet med bemærkning - at udskrivningsprocenten fastholdes på 25,1 pct. - at grundskyldspromillen øges med 1.33 promille til i alt 25,47. Ad C. Lån og afdrag Indstilles godkendt som indstillet. Ad. D. Budgettekniske reguleringer Indstilles godkendt som indstillet. Ad. E. Bemyndigelse Indstilles godkendt som indstillet. Administrativ bemærkning: Forelægges til behandling med henblik på udarbejdelse af indstilling jfr. beslutning i ØK den 7. oktober 2010, pkt. A

9 Beslutning i Økonomiudvalget den : Ad A 2. Budgetforlig af 11. oktober mellem de politiske grupper og lister indstilles godkendt ved 2. behandlingen. Ad. B. Grundskyldspromillen indstilles korrigeret til 26,09. Beslutning i den : I Morten Lem s fravær var Mette Flink Møller Pedersen indkaldt som stedfortræder jfr. Styrelseslovens 15. Godkendt af et enigt Byråd som indstillet af ØK henholdsvis den 07. og den 13. oktober. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Borgmesterbrev - borgmesterbrev ØK Åben Hovedoversigt 2011, 2. behandling - ØK Åben Notat om forbruget ultimo september - ØK Åben Budgetforlig 2011 og overslagsårene BY Åben Hovedsigt - efter ØK BY Åben Grundskyldspromille BY

10 3. Takstblad budget 2011 J.nr.: S02. Sagsnr.: 10/5163 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: skal årligt træffe beslutning om fastsættelse af de kommunale takter for det følgende år. Det drejer sig om takster for betaling fra borgere for ydelser fra de kommunale forsyningsvirksomheder, byggetilladelser, for benyttelse af institutioner og sociale ordninger, skolefritidsordninger m.v. De opstillede takster er fra forvaltningens side beregnet med udgangspunkt i gældende regler og allerede vedtagne beslutninger i om budgettets prioriteringer. På andre områder er taksterne beregnede med udgangspunkt i de forventede indtægter og de omkostninger, der er forbundet med aktiviteterne og leveringen af den pågældende ydelse. Endelig er særlovgivning i enkelte tilfælde bestemmende for de kommunale takster. Såfremt ved 2. behandlingen vedtager initiativer eller besparelser, der væsentligt ændrer grundlaget for takstberegningerne vil der kunne blive tale om, at enkelte takster skal genfremsættes til godkendelse i. Ligeledes henledes opmærksomheden på, at der indenfor enkelte sektorområder kan være igangsat undersøgelser og budgetanalyser, hvis resultat vil nødvendiggøre en efterfølgende genoptagelse af takster indenfor netop disse områder. Taksterne til budget 2011 fremgår af vedlagte takstkatalog. I forhold til økonomiudvalgets beslutning om øgede gebyrindtægter med 0,2 mio. kr. er taksterne gennemgået for at finde muligheder for forhøjelser svarende til beslutningen. Flertallet af takster er fastsat i henhold til gældende lovgivning og set i lyset af, at mange takstområder i forhold til et provenu på 0,2 mio. kr. er yderst begrænsede volumenmæssigt, er det forvaltningens vurdering, at takstforhøjelsen bør ske på byggesagsbehandlingen. På den baggrund er taksterne generelt hævet med 20% på byggesagsbehandlingen. Derudover er der sket en specifikation af taksten for vindmøller og antennemaster, hvor der er beregnet en takst til mini-projekter. På det administrative område har der tidligere været en forskel på rykkegebyr, hvor enten restancen var under eller over kr. I det foreliggende forslag opereres der med det samme rykkegebyr uanset restancen størrelse. Takstkataloget indeholder endvidere forslag om, at opgørelsen af hvor meget det enkelte opholdsted/botilbud skal betale i tilsynstakst ændres fra budget Ændringen har betydning for det enkelte tilbud, men ikke for den samlede indtægt vedrørende tilsyn. Den nye opgørelse skal i større grad tage højde for størrelsen af de enkelte tilbud i og med at taksten foreslås til en grundtakst, samt et tillæg, der er afhængig af de enkelte tilbuds bruttobudget. Endeligt skal det bemærkes, at vurderingen for gebyrer på det administrative område ikke forventes at kunne realiseres for 2010, blandt andet på grund af afmatningen på eksem- 687

11 pelvis boligmarkedet, hvoraf resultatet er færre indtægter for byggesagsbehandling. For at realisere beslutningen for 2011 omkring et øget gebyrniveau, er det derfor en forudsætning at byggesagsbehandlingen kommer op på et højere niveau. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At taksterne i takstbladet godkendes til de anførte beløb og indarbejdes i budget Beslutning i Økonomiudvalget den : Revideret takstblad blev udleveret på mødet. Det reviderede takstblad indstilles godkendt. Fremadrettet ønskes takstbladet behandlet i fagudvalgene. Beslutning i den : Godkendt med bemærkning som anført af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Takstblad Rebild Kommune år ØK

12 4. Placeringen af byrådsmøderne i 2011 J.nr.: A00. Sagsnr.: 10/6312 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: godkendte på sit møde den 26. august 2010 mødekalenderen for Der blev den 26. august 2010 ikke taget stilling til Byrådsmødernes geografiske placering i Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der tages stilling til placeringen af byrådsmøderne i 2011 Beslutning i Økonomiudvalget den : Det indstilles at Byrådsmøderne for 2011 fastlægges i turnus mellem Nørager, Terndrup og Støvring som hidtil. Forplejningen til møderne nedjusteres. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 689

13 5. Administrativ struktur og opgavefordeling J.nr.: A00. Sagsnr.: 08/11945 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Økonomiudvalget behandlede på mødet d. 20. august spørgsmålet om ny administrativ struktur og opgavefordeling, og fremkom her med en række tilkendegivelser som grundlag for det videre arbejde. I forlængelse heraf har konsulenter fra KL efter dialog med politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter - udarbejdet et sammenfattende forslag Rebild Kommune Forslag til ny organisation, 16. september Et foreløbigt oplæg har været drøftet i styregruppen for arbejdet (Økonomiudvalget og kommunaldirektør). Det fremlagte forslag indeholder bl.a. Oplæg til ny administrativ struktur med tilhørende opgave- (oversigtlig) og ansvarsfordeling. Plan for implementering med angivelse af bl.a. ansættelses- /omplaceringsprocesser mv. Forslaget i sin helhed fremgår af vedhæftede bilag. Af implementeringsplanen fremgår at forslaget efter behandling i Økonomiudvalget og sendes i høring i Hovedudvalget og Rådhusudvalget. I forhold til de involverede chefer og ledere kan oplyses, at spørgsmålet om, hvordan kommunens organisation skal indrettes henhører under ledelsesretten, men ifølge det kommunale tjenestemandsregulativ har cheforganisationerne krav på en forhandling om påtænkte organisationsændringer inden træffer endelig beslutning. Efter høring kan forslaget efter planen endelig behandles i Økonomiudvalg og Byråd i oktober. Såfremt der i oplægget optræder faktuelle fejl eller viser sig behov for særlige sproglige justeringer eller præciseringer, vil disse så vidt muligt blive afdækket inden endelig vedtagelse bl.a. gennem dialog i chefgruppen og andre ledere om forslagets indhold og processen for gennemførelse. Det bemærkes at der i forlængelse af forslaget bl.a. vil blive udarbejdet job- og personprofiler for direktørstillinger m.h.p. politisk stillingtagen hertil i oktober. Sideløbende vil forvaltningen i samarbejde med KLK udarbejde en mere detaljeret procesplan for besættelse af direktørstillinger indenfor de tidsrammer der fremgår af forslaget. Det foreslås herunder, at der nedsættes et ansættelsesudvalg bestående af Økonomiudvalget suppleret med personalerepræsentanter og kommunaldirektøren. 690

14 Indstilling: Det indstilles: At det fremlagte forslag bilagt evt. bemærkninger fra den politiske behandling godkendes til fremlæggelse i høring i Hovedudvalget og Rådhusudvalget. At forslag til ændring af organisationen fremsendes til cheforganisationerne således at deres eventuelle bemærkninger kan foreligge inden træffer endelig beslutning. At forslaget bilagt høringssvar (og evt. faktuelle justeringer mv.) fremlægges til endelig behandling i Økonomiudvalget d. 7. oktober og d. 14. oktober At der til behandlingen i oktober fremlægges job- og personprofiler for direktørstillinger samt nærmere procesbeskrivelse for ansættelsen. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Godkendt. SF begærede følgende tilføjet protokollen i forhold til sagens videre behandling: SF ønsker at Sundhedsplejen flyttes fra Center for sundhedsfremme og Støttekorpset fra Center for Familie og handicap begge til Center for Børn og Ungdom. Supplerende sagsbeskrivelse: Administrativ struktur og opgavefordeling. Efter s behandling på mødet d. 23. september har sagen været sendt i høring, ligesom der er sket orientering af de forhandlingsberettigede cheforganisationer om de påtænkte ændringer. Herudover er der på møder for chefer, afdelingsledere og medarbejderrepræsentanter i Hovedudvalget og Rådhusudvalget givet nærmere orientering om oplægget, samtidig med at disse er opfordret til at give evt. kommentarer til faktuelle fejl og uklarheder. Der i samarbejde med KLK udarbejdet oplæg til job- og personprofiler for direktionsmedlemmer/direktører samt en procesbeskrivelse for ansættelsen. Endelig er der som ønsket af Økonomiudvalget udarbejdet alternative forslag til grafisk fremstilling af den nye struktur. Høringssvar: Der er indkommet høringssvar fra Hovedudvalget og Rådhusudvalget som formelt høringsberettigede, og herudover er der fremsendt kommentarer til forslaget fra sektormed 691

15 Pleje og omsorg samt sektormed- Skoler. Indholdet i høringssvarene spænder vidt fra betragtninger om processen, over forslagets hovedindhold og til en lang række konkrete kommentarer til det mere specifikke indhold. Af høringssvarene fremgår ligeledes en lang række kommentarer i forhold til faktuelle fejl og uklarheder. I høringssvarene anbefales det bl.a. - i forhold til modellen - at der nu sker en politisk godkendelse af det overordnede styringsprincip og antallet af centre med tilhørende overordnet opgavefordeling, mens ansvaret for fastlæggelse af en mere detaljeret opgaveplacering og snitfladeafgrænsning overdrages til direktionen, med nødvendig inddragelse af personalet. Høringssvarene er i deres helhed udsendt som bilag. Herudover er modtaget skrivelse fra de forhandlingsberettigede cheforganisationer, der bl.a. oplyser at de principielt ikke deltager i drøftelser af strukturen. Indstilling: Det indstilles - At de indkomne høringssvar mv. behandles m.h.p. indarbejdelse af evt. justeringer i det fremlagte strukturforslag. - At strukturforslaget med evt. justeringer godkendes som samlet grundlag for ændring af den administrative struktur. - At kommunaldirektøren bemyndiges til i nødvendigt omfang at foretage rettelser af faktuel og evt. juridisk karakter i strukturforslaget, dog således at rettelser der ændrer på forslagets hovedindhold forelægges Økonomiudvalget til behandling. - At kommunaldirektøren i samarbejde med en ny direktion bemyndiges til at foretage den videre implementering af ny struktur som beskrevet herunder bl.a. forestå udpegning af centerchefer, fastlægge en mere detaljeret opgaveplacering, tilrettelægge medarbejderfordelinger og fysisk placering af funktioner alt sammen med inddragelse af personalet i henhold til gældende regler og aftaler. - At de fremlagte job-og personprofiler for direktionsmedlemmer/direktører godkendes. - At den fremlagte procesplan med bl.a. forslag til ansættelsesudvalg i forhold til direktørstillinger godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet med bemærkning - at job- og personprofilen gøres mere åben i forhold til ansøgerfelt. - at den grafiske fremstilling af organisationsmodellen ændres. 692

16 Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. SF tilkendegav at de ønsker at Sundhedsplejen, PPR, Tandplejen og Støttepædagogkorpset hører under center for Børn og Ungdom i den fremtidige administrative struktur. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Forslag til ny organisation - Forslag til nu organisation ØK Åben Høringssvar fra Hovedudvalget af 4. oktober ØK Åben Kommentarer fra sektormed - Skoler - af september ØK Åben Kommentarer fra sektormed - Pleje og omsorg - af 29. september ØK Åben Skrivelse fra KC af 28. september ØK Åben Proces for besættelse af direktørstillinger - oktober ØK Åben Alternative grafiske fremstillinger af ny administrativ struktur - ØK Åben Høringssvar fra Rådhusudvalget af 1. oktober 2010 med underbilag - ØK Åben Job- og personprofil for direktionsmedlem med særligt ansvar for Teknik og Miljø, Kultur og Fritid, Borgerservice samt Teknologi - ØK Åben Job- og personprofil for direktionsmedlem med særligt ansvar for Arbejdsmarked, Sundhedsfremme, Pleje- og Omsorg samt Organisationsservice - ØK Åben Job- og personprofil for direktionsmedlem med særligt ansvar for Børn og Unge, Familie og Handicap samt HR - ØK

17 6. Henvendelse om eventuelt salg af Støvring Højskole J.nr.: G10. Sagsnr.: 10/14837 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsfremstilling: Rebild Kommune købte i december 2009 ejendommen, der tidligere havde huset Støvring Højskole. Siden da har dele af bygningerne været anvendt til midlertidige lokaler for flygtninge og til enkelte kommunale aktiviteter af midlertidig karakter. En gruppe borgere har ved mail den 25. september 2010 henvendt sig med henblik på at købe bygningerne af Rebild Kommune for at etablere en idrætsefterskole med fokus på boldspil. Gruppen spørger nu, om de kan købe bygningerne af Rebild Kommune. Det fremgår ikke af henvendelsen, hvilken pris der tilbydes for ejendommen. Der har tidligere været holdt et orienterende møde mellem repræsentanter for Rebild Kommune og Gruppen. Henvendelsen skal ses i dette lys. Gruppen oplyser, at den har modtaget en sindet godkendelse fra Undervisningsministeriet. Der arbejdes med en endelig godkendelse inden den 1. oktober I øvrigt har Gruppen ikke fremsendt yderligere oplysninger omkring projektet. Rebild Kommune kan lovligt sælge bygningerne til efterskoleformål uden offentligt udbud, hvilket bl.a. fremgår af afgørelse i Statsforvaltningen Syddanmark til Vejen Kommune ( ). Omvendt vil et udbud kunne være med til at afdække den markedsmæssige salgspris for ejendommen, men det anbefales, at et udbud i givet fald vil være med angivet mindstepris. I december 2009 indgik Rebild Kommune aftale med Den selvejende Institution Støvring Højskole u/konkurs om overtagelse af ejendommen pr. 1. januar 2010 for i alt 7,2 mio.kr. Heraf var de kr. betaling for inventar. Hertil kommer udgifter til tinglysning og efterfølgende reparationsarbejder i størrelsesordenen kr. Samlet set vurderes det, ikke mindst set i lyset af Rebild Kommunes korte ejerskab, at en salgspris på under 7,4 mio.kr. vil kunne betragtes som et tilskud til den nye Idrætsefterskole, hvilket vil kunne skabe præcedens i forhold til kommunens øvrige efterskoler. Forvaltningen vurderer, at man indenfor lokalplanens rammer vil kunne etablere Idrætsefterskole på ejendommen, men at der vil skulle søges byggeteknisk tilladelse, såfremt der ændres på bygningerne. Sagen fremlægges således til Økonomiudvalget med henblik på beslutning om: - Ejendommes ønskes sat til salg - I bekræftende fald er der behov for afklaring af følgende: o Ønskes der optaget forhandlinger med Gruppen bag Støvring Idrætsefterskole eller ønskes ejendomme udbudt offentligt til salg o Betingelserne for et salg o Den videre proces Forvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget i tilfælde af, at man ønsker at arbejde videre med salg, bemyndiger borgmesteren suppleret med 1-2 medlemmer af Økonomiudvalget til at optage forhandlinger med Gruppen bag Støvring Idrætsefterskole. 694

18 Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Et salg af ejendommen vil styrke Kommunens likviditet. Samtidig vil Rebild Kommune ikke efterfølgende skulle afholde udgifter til drift af ejendommen. Såfremt Rebild Kommune på længere sigt vil have behov for bynære arealer i Støvring vil et salg muligvis kunne medføre større udgifter til anskaffelse heraf. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At sagen drøftes med henblik på stillingstagen til de i sagsfremstillingen nævnte spørgsmål Beslutning i Økonomiudvalget den : Det tilkendegives, at Rebild Kommune er positiv overfor planerne om etablering af en Idrætsefterskole i Støvring Højskole med bemærkning - at det forudsættes at der kan opnås de fornødne ministerielle godkendelser - at det forudsættes at der indgås fornødne benyttelsesaftaler med eksterne samarbejdsparter (baner, haller, evt. faglokaler mv.) - at overdragelsen som udgangspunkt sker til erhvervelsesomkostninger mv. alternativ til markedspris. Socialdemokraterne begærer sagen i. Beslutning i den : Tilkendegivelsen fra ØK blev godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Yderlige oplysninger fra initiativgruppen - ØK Åben Notat vedr. evt. etablering af Støvring Idrætsefterskole 695

19 7. Administrativ praksis i forbindelse med anmodning om rykningspåtegninger på pantebreve J.nr.: Ø51. Sagsnr.: 10/15066 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Der ønskes en administrativ praksis for håndtering af fx pengeinstitutters og realkreditinstitutters anmodning om rykningspåtegninger på pantebreve efter servicelovens 116 samt lån til betaling af ejendomsskatter. Lån vedr. hjælp til indretning af boliger (Servicelovens 116): Kommunen skal efter servicelovens 116 yde hjælp til indretning af boliger til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Denne udgift for kommunen sikres ved pant i ejendommen for den del, som kan siges at være en ikke ubetydelig forøgelse af ejendommens værdi - også for andre end ejendommens ejer og som dermed er tilbagebetalingspligtig ved salg af ejendommen. Der sker efterfølgende ofte det, at vi anmodes om at give pantebrevet en rykningspåtegning fx i forbindelse med omprioriteringer dette kan være med eller uden et merprovenu. Ministeriets lovgivning servicelovens 116 og den tilknyttede bekendtgørelse - regulerer ikke spørgsmålet om kommunernes pligt/ret til at respektere rykning af pant. Ministeriet har dog oplyst, at kommunen har mulighed for at acceptere rykningen, såfremt man ønsker dette. Det har tidligere været overvejet at indføre en pligt for kommuner, der har taget pant i ejendomme i forbindelse med meddelelse af lån i medfør af servicelovens 102, til at rykke. Disse overvejelser byggede på at sikre, at husejere blandt familier med handicap ikke stilles lånemæssigt ringere end andre. Disse overvejelser har imidlertid ikke udmøntet sig i konkrete lovregler om kommunernes pligt/ret til at rykke Retstilstanden må så fortsat betegnes, som at kommunerne kan afslå en anmodning om at rykke. Lån til betaling af ejendomsskatter: Ifølge loven skal kommunalbestyrelsen tillade, at et skadesløsbrev eller ejerpantebrev 696

20 rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen Indstiller: At det besluttes at Rebild Kommune generelt ikke giver rykningspåtegning i forbindelse med lån ydet efter bestemmelser om hjælp til indretning af boliger til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. At det besluttes at Rebild Kommune ikke giver rykningspåtegning i forbindelse med lån til betaling af ejendomsskatter. Undtaget de situationer, hvor der ifølge loven er krav om at give en rykningspåtegning. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Et forslag fra SF om at udsætte sagen m.h.p. høring af Handicaprådet blev sat til afstemning. For stemte 11 Socialdemokraterne, SF, Per Vilsbøll, Søren Søe-Larsen og Rikke Karlsson. Imod stemte 11 alle øvrige. Ingen stemte hverken for eller imod. Forslaget var herefter bortfaldet. Det konstateredes herefter at indstillingen fra ØK var godkendt. Morten Lem, Ole Frederiksen og Axel Rene Aubertin deltog ikke i sagens behandling. 697

21 8. Tillægsbevilling vedr. projektering m.v. på Bavnebakkeskolen J.nr.: P00. Sagsnr.: 10/309 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Af lånepuljen på de 23 mio. kr. er der disponeret 4 mio. kr. til projektering m.v. af om- og tilbygning på Bavnebakkeskolen i Støvring. Efter at rådgiverfirmaet Kærsgaard og Andersen er antaget til opgaven, er projekteringen nu igangsat. Der vil blive projekteret hen over vinteren med henblik på udbud af projektet i foråret 2011 og opstart af byggeriet før sommerferien Ud over det aftalte honorar til rådgiver, skal det disponerede lånebeløb også dække udgifter til landinspektør til opmåling, matrikulære sammenlægninger samt afsætninger, til geotekniske undersøgelser, herunder forureningsundersøgelser, til arbejdsmiljøundersøgelser og afdækning af miljø- og energiforhold. Endelig vil diverse udlæg og licitationsomkostninger også skulle dækkes af lånebeløbet. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Det samlede budgetoverslag for projektering m.v. holder sig inden for den afsatte ramme på 4,0 mio. kr. i Budgetoverslag: Rådgiverhonorar Licitationsomkostninger Landinspektør Geotekniker Forureningsundersøgelser Arbejdsmiljøundersøgelser Miljø og energiforhold Byggetilladelse Diverse uforudseelige Administrationsbidrag I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der i konsekvens af Økonomiudvalgets beslutning af 20. august 2010, pkt. 18 om indgåelse af rådgiverkontrakt meddeles tillægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 3 mio. kr. At udgiften finansieres ved låneoptagelse som tidligere forudsat. 698

22 Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 699

23 9. Evt. salg af Børnehaven Doktorvænget, Doktorvænget 2, Støvring J.nr.: G10. Sagsnr.: 10/14694 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: besluttede den "at børn og personale fra børnehaven Doktorvænget overflyttes til børnehuset Kronhjorten, når det er færdigt" - hvilket nu er sket. Der er imidlertid ikke taget stilling til børnehaven Doktorvængets fremtidige benyttelse, hvorfor der skal tages stilling til om ejendommen skal sælges - helt eller delvis. Der er tale om en ejendom på m 2 med et registreret erhvervsareal på 324 m mindre udhuse. Bygningen har gennem mange år voldt problemer med fugt og dermed indeklimaproblemer - et problem der ikke er blevet løst. Ejendommen er vurderet til kr. (efter den eksisterende lokalplan med en bebyggelsesprocent på 25 til offentlige formål). I forbindelse med lokalplan 249, Jernbanegade øst, som forventes vedtaget endeligt den , er ejendommen udlagt til centerformål som butikker, liberale erhverv, boliger og offentlige formål. Ejendommen kan bebygges op til 50% i 1½ etage i 8,5 m højde. En del af ejendommen (ca. 800 m 2 ) er udover at være udlagt til centerformål også udlagt til offentlig parkering jf. bilag: kort nr. 2 fra lokalplanen. Forvaltningen vil forslå, at ejendommen helt eller delvist (delvist = frastykning af det areal, der kan anvendes til P-plads) udbydes til salg med en klar ansvarsfraskrivelse specielt omkring fugtproblemerne. Alternativt kan det overvejes at nedrive bygningen inden udbud. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Netto-indtægterne ved et salg af ejendommen vil styrke kommunens likviditet. Såfremt den del, der kan anvendes til offentlig P-plads, ønskes fastholdt i kommunalt regi, vil der være udgifter til udstykning m.v. Der vil endvidere være udgifter, når den offentlige P-plads ønskes realiseret. Disse udgifter vil dog kunne afvente og delvist modsvares af indbetalinger til P-fonden. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der tages stilling til, - om hele ejendommen skal sælges, eller - om kun bygningsparcellen skal sælges med henblik på at kommunen beholder det areal, der kan anvendes til offentlig parkering 700

24 At ejendommen / bygningsparcellen udbydes til salg uden mindstepris Beslutning i Økonomiudvalget den : Det indstilles, at hele parcellen udbydes til boligformål uden mindstepris. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Kort nr 2 fra lokalplan ØK

25 10. Fastsættelse af priser for erhvervs- og boliggrunde i 2011, herunder for nye boliggrunde i Bælum og Nørager J.nr.: G10. Sagsnr.: 10/13430 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Fra 1. januar 2011 skal kommunen pålægge moms ved salg af bolig- og erhvervsgrunde. Erhvervsdrivende kan få moms-udgifter refunderet, hvorved belastningen for de erhvervsdrivende oftest vil være minimal. For private købere af boliggrunde vil det umiddelbart indebære en prisforhøjelse. Med den nuværende momsordning (frem til årsskiftet) modtager kommunen refusion af den moms, der er betalt i forbindelse med byggemodning af grunde. Efterfølgende tilbagebetales den modtagne moms i forbindelse med salget af de enkelte byggegrunde. Hvis indtægterne ved salget af byggegrunde overstiger de samlede omkostninger, vil kommunen have tilbagebetalt det samme beløb i moms, som man modtog i forbindelse med byggemodningen. Dvs. at kommunen ikke kan komme til at afregne mere i moms, end der er modtaget. Fra 1. januar 2011 modtager kommunen stadig refusion af de momsudgifter, der er afholdt ved byggemodningen. Forskellen er, at kommunen ved salg af byggegrunde skal afregne moms af den samlede salgspris. Efter den nye ordning kan kommunen således komme til at tilbagebetale betydeligt mere i moms, end den har gjort i den gamle ordning. Kommunen modtager refusion af den moms, der er betalt til leverandører, men i forbindelse med udstykning og byggemodning er der en del udgifter, der ikke er momspålagte, f.eks. køb af jord. Modsat skal kommunen afregne moms af den samlede salgspris (dvs. også af jorden og ikke kun byggemodningen). Kommunen må derfor hæve bruttoprisen på grundene for at opretholde det samme provenu som ved den gamle ordning. For at fastholde det nuværende provenu er forhøjelsen af brutto prisen dog ikke nødvendigvis de 25 % som afregnes ved salg, det afhænger af, hvor stor en del af udgifterne, der er modtaget momsrefusion for. I begge ordninger holdes udgifter til infrastruktur (f.eks. veje, gadelys og grønne områder) uden for beregningerne. Der skal ske en individuel beregning for hvert enkelt udstykningsområde, hvis det skal afdækkes, hvor meget dyrere de enkelte grunde skal blive for at fastholde det nuværende provenu. Der er stor forskel på grundpriserne i de enkelte udstykninger, dels fordi der er tale om en blanding af nye og ældre byggemodninger, og dels fordi priserne stort set har været uændrede fra kommunesammenlægningen og derfor har basis i de 3 gamle kommuners prisfastsættelser. Det er derfor relevant at harmonisere priserne på kommunens boliggrunde. Bilag 1 er en oversigt over gennemsnitlige størrelser/priser for boliggrunde i Rebild Kommune. En gennemsnitsgrund er på m 2 og koster 213 kr./m 2. Priserne varierer fra 51 til 561 kr./m

26 Bilag 2 indeholder forslag til harmonisering af priserne for boliggrunde. Priserne er angivet som de vil være for private købere før og efter årsskiftet. Der er ved forslaget tilstræbt en harmonisering, hvor der bl.a. er taget hensyn til beliggenhed og faciliteter i byen, samt det registrerede salg i de senere år. Bilag 3 og 4 indeholder forslag til priser for nye områder, der skal udbydes til salg i dette efterår Elmesvinget i Bælum og Etape 2 af Banevænget i Nørager. Forvaltningen foreslår, at pris-fald træder i kraft med det samme, mens prisstigninger sker ved årsskiftet og at der samtidig annonceres med de kommende pris-justeringer. Dette med henblik på at fremme salget af boliggrunde, inden prisstigningerne træder i kraft ved årsskiftet. I forbindelse med byggemodning af boliggrunde indbetaler kommunen tilslutningsafgifter til de enkelte værker i henhold til gældende takstblade i byggemodningsåret, hvorefter kommunen får udlæggene hjem igen, efterhånden som grundene sælges. Enkelte steder påtager kommunen sig at etablere forsyningsnettet i forbindelse med byggemodningen. Disse steder er tilslutningsafgiften typisk fastsat ud fra de faktiske etableringsomkostninger. I enkelte, ældre byggemodninger er der fastsat en (endnu) lavere takst. Det er hensigtsmæssigt, at tilslutningsafgifterne dækker Kommunens udgifter. skal ud over grundpriser for boliger også fastlægge priserne for erhvervsgrunde. Bilag 5 indeholder forslag til priser for erhvervsgrunde for Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Den nye momsordning vil i varierende grad reducere Kommunens provenu ved salg af grunde. Harmoniseringsforslaget justerer både priserne i opad og nedadgående retning. I begrænset omfang kan dette isoleret betragtet føre til et øget provenu, dels i form af højere priser og dels i form af øget salg, hvor priserne justeres ned. I 2010 er der pr. 30. september solgt 15 grunde i Støvring. Der er i år endnu ikke solgt grunde i andre byer. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At forslag til harmonisering af grundpriserne for boliger godkendes At prisfald træder i kraft med det samme, mens prisstigninger afventer årsskiftet At der annonceres med de nye priser med henblik på at fremme salg af boliggrunde inden årsskiftet At forslag til priser for de nye grunde i Bælum og Nørager tiltrædes, så grundene kan udbydes til salg i 2010, inden momspligten indtræder 703

27 At tilslutningsbidrag for fjernvarme fastsættes ud fra omkostningerne til etablering, hvor Rebild Kommune står for etableringen At forslag til priser for erhvervsjord gældende pr. 1/ godkendes Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt med justering - at prisen i etape 3 i Haverslev fastholdes på nuværende niveau ( kr.) Det oplystes, at der til dato i år er solgt 15 boliggrunde i Støvring samt 1 grund i henv. Øster Hornum og Haverslev. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Bilag 1 - Gennemsnitlige størrelser/priser for boliggrunde pr Åben Bilag 3 - Forslag til priser på Elmesvinget i Bælum Åben Bilag 4 - Forslag til priser på Banevænget i Nørager, Etape Åben Bilag 2 - Forslag til nye priser excl. moms pr Åben Bilag 5 - Forslag til priser for erhvervsgrunde m.v. i

28 11. Regulering af den rørlagte del af Bælum Bæk gennem Bælum by J.nr.: P20. Sagsnr.: 08/1663 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Genoptagelse af sag sidst behandlet i den Sagen har senest været behandlet i byrådet den 27. maj besluttede at indlede samarbejde med lavestbydende konsulentfirma om at udarbejde udbudsmateriale samt udkast til fordelingsnøgle for lodsejere, som har nytte af reparationen af den rørlagte del af Bælum Bæk. En hel eller delvis reparation af den rørlagte strækning kan, ifølge vandløbsloven, ikke henføres som en del af den ordinære vedligeholdelse, men skal sidestilles med en ny reguleringssag efter vandløbsloven. Ifølge Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. kapitel 5, skal der, efter det er bestemt at projektet kan fremmes, gennemføres en mindst 4 uger lang offentlig høring, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser og bemærkninger til projektet. Myndigheden kan også bestemme, at der skal afholdes borgermøde om projektet. Efter høringsperioden skal der udarbejdes en egentlig tilladelse efter vandløbsloven samt en VVM-screening af projektet. Begge afgørelser har 4 ugers klageperiode. Kapitel 5 kan ses i vedlagte bilag 1. Omkostningerne til en reparation af rørledningen skal afholdes af de arealer, som har nytte af rørlægningen. Vandløbsloven giver mulighed for at Rebild Kommune påtager sig dele af eller hele omkostningen. Fra tidligere rapporter er rørledningen, som er en del af det offentlige vandløb Bælum Bæk fundet i meget dårlig stand. Heraf er 100 m i så dårlig stand, at de ikke har kunnet undersøges med TV som de øvrige cirka 900 m. På de 900 m er rørledningen på lange strækninger knækket og forskudt i samlingerne. I COWIs rapport af maj 2008 er nævnt: at der er risiko for sammenstyrtning af større strækninger af rørledningen, og at ledningen derfor bør udskiftes. Der har været afholdt licitation på arbejdet tirsdag den 24. august Der var valgt strømpeforing på strækningen som har kunnet TV inspiceres og opgravning på de 100 dårligste meter. Ud af 4 indbudte entreprenører havde 3 valgt at give tilbud på arbejdet. Laveste bud er indkommet fra NCC entreprenører med kroner for den samlede entreprise, heraf kroner for de 100 dårligste meter. Begge beløb er eksklusiv moms. Der er af COWI A/S foreslået en fordelingsnøgle på 90 % til landbrugsarealerne og 10 % til lodsejere gennem byen ved en regulering i dag. Vindende bud og notat fra Cowi / fordelingsnøgle er vedlagt som bilag 2 og 3. Forvaltningen finder, at hele den rørlagte strækning i Bælum bør renoveres, idet der som nævnt ovenfor også er fare for sammenstyrtning på de strækninger, der kan strømpefores. Samtidig vurderes de indkomne bud at være fordelagtige, hvilket også taler for reno- 705

29 vering af hele strækningen. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Som udgangspunkt påhviler udgiften til vedligeholdelsen af vandløbet de lodsejere, der har gavn af afvandingen. Som beskrevet kan dog beslutte at påtage sig dele af eller hele udgiften. På budget 2010 er der ca kr. i uforbrugte midler vedr. Bælum Bæk. Rebild Kommune afholdt alene i 2009 udgifter for godt kr. Af den totale udgift på 4 mio. kr. afholder Rebild Kommune ca kr. vedr. veje. Forvaltningen indstillede til Teknik og Miljøudvalget møde den : At hele den rørlagte strækning gennem Bælum By renoveres At projektet med renovering af Bælum Bæk gennem Bælum By sendes i høring i 4 uger At udgifterne ved renoveringen af den rørlagte strækning afholdes af lodsejerne i overensstemmelse med den udarbejdede fordelingsnøgle Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den Teknik- og Miljøudvalget noterer sig, at de samlede udgifter til reguleringen af Bælum Bæk beløber sig til godt 3,62 mio. kr. ekskl. moms. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at den rørlagte strækning gennem Bælum by renoveres og projektet sendes i høring i 4 uger. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at fordelingen mellem land og by er 61/39 og at kommunen yder et tilskud på 80% af de samlede udgifter, svarende til 2,9 mio. kr. De resterende anlægsmidler på 2 mio. kr. søges afsat i Budget Bertil Mortensen og Morten Lem finder, at udgifterne ved renovering af den rørlagte strækning som udgangspunkt afholdes af lodsejerne i overensstemmelse med den udarbejdede fordelingsnøgle. Beslutning i Økonomiudvalget den Indstilles godkendt til gennemførelse som indstillet af TM med følgende bemærkninger: Et flertal på 4 Anny Winther, Morten V. Nielsen, Ole Frederiksen og Leon Sebbelin - indstiller at udgiftsfordelingen sker med 20% til Rebild Kommune og 80 % til lodsejerne i området (incl Rebild Kommune som lodsejer). Fordeling (af de 80%) mellem land og by fastlægges til 61% henholdsvis 39%. Helle Astrup og Thøger E. Christensen tilsluttede sig indstillingen fra Bertil Mortensen og Morten Lem i TM. 706

30 Søren Søe-Larsen tilsluttede sig flertalsindstillingen fra TM. Til byrådets møde var udsendt følgende bilag: Kapitel 5 i bekendtgørelse om vandløbsregulering -TMU Notat fra Cowi og fordelingsnøgle vedr. Bælum Bæk Beslutning i den Leif Nielsen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Med henvisning til styrelseslovens 14 var Thomas Simoni Thomsen indkaldt som stedfortræder ved sagens behandling. Flertalsindstillingen fra TM blev bragt til afstemning For stemte 9 Gert Fisher, Søren Konnerup, Thomas Thomsen, Birgitte Juel Nielsen, Jan Brøndum, Dansk Folkeparti og Oplandslisten. Imod stemte 15 alle øvrige med undtagelse af Morten V. Nielsen Hverken for eller imod stemte 1 Morten V. Nielsen Forslaget var hermed bortfaldet. Flertalsindstillingen fra ØK blev bragt til afstemning. For stemte 8 SF, Det Radikale Venstre, Anny Winther, Ole Frederiksen, Anders Norup, Morten V. Nielsen. Imod stemte 10 Alle øvrige med undtagelse af socialdemokraterne. Hverken for eller imod stemte 7 Socialdemokraterne Forslaget var hermed bortfaldet. Et forslag om en udgiftsfordeling således: Land/by fordeling 90%/10% og Lodsejere/Rebild Kommune 80%/20%. For stemte 9 Socialdemokraterne og SF. Imod stemte 16 alle andre. Forslaget var hermed bortfaldet. Herefter går sagen tilbage til TM til fornyet behandling. Genoptagelse af sagen I forbindelse med de politiske behandlinger har det været drøftet, hvilke arealer, der har 707

31 nytte af renoveringsprojektet. Forvaltningen udarbejder til mødet i Teknik- og Miljøudvalget et bilag, der belyser, hvordan vandløbsloven skal forstås på dette punkt. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At hele den rørlagte strækning gennem Bælum By renoveres At projektet med renovering af Bælum Bæk gennem Bælum By sendes i høring i 4 uger At der tages stilling til, hvorvidt Rebild Kommune skal kompensere lodsejerne for deres udgifter i forbindelse med renoveringen af den rørlagte strækning og i givet fald, da i hvilken grad At der tages stilling til, hvordan udgifterne skal fordeles mellem lodsejere med matrikler i byen og lodsejere med matrikler i engen Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Leif Nielsen blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandling af punktet. Sagen overgår til ØK, idet Gert Fischer og Mogens Schou Andersen ønsker sagen udsat til førstkommende TMU til yderligere belysning, mens Bertil Mortensen og Morten Lem ønsker sagen afgjort med tilskud fra Kommunens side på 20 % og en fordeling af de 80% mellem land og by på 90/10. Beslutning i Økonomiudvalget den : Alle med undtagelse af Socialdemokraterne ønsker sagen sendt tilbage til TM til fornyet behandling. Socialdemokraterne begærer sagen i med sigte på afklaring af et høringsgrundlag. Beslutning i den : Leif Nielsen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Jævnfør styrelseslovens 14, var indkaldt stedfortræder Thomas Simoni Thomsen ved sagens behandling. Flertalsindstillingen fra ØK blev bragt til afstemning. For stemte 16 alle med undtagelse af Socialdemokraterne og SF. Imod stemte 8 Socialdemokraterne og SF. Sagen sendes hermed tilbage til TM til fornyet behandling. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 708

32 Bilag: Åben Bælum Bæk - Notat om juridiske aspekter ØK

33 12. Evt. salg af Bælum Mølle - Skolevej 7, Bælum J.nr.: Ø35. Sagsnr.: 10/13443 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Genoptagelse af sag sidst behandlet i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget behandlede den 19. maj 2010 sag vedr. evt. salg af kommunale ejendomme. I den forbindelse ønskede udvalget en nærmere belysning af forholdene vedr. Skolevej 7 i Bælum (Bælum Mølle). Ejendommen har matr. nr. 1aa, Bælum by, Bælum. Den samlede ejendom er på 12,8 ha (se bilag 1). Den offentlige ejendomsvurdering er på 1,85 mio. kr. På ejendommen er der flg. bygninger (se bilag 2): - Bælum Mølle med tilhørende bygninger - Stuehus med tilbygninger - Lagerbygninger Bælum Mølle med tilhørende bygninger er kulturhistorisk af høj værdi. Der er indgået aftale med Bælum Møllelaug om drift af møllen med publikumsadgang i sommermånederne. Stuehuset er en ældre, uistandsat bygning, der har været anvendt til forskellige hel- og halvoffentlige formål senest som ungdomsklub. Der finder pt. ikke aktiviteter sted i stuehuset. Lagerbygning A har været anvendt til opbevaring af diverse materiale for Bælum Borgerforening og Det Nordjyske Operakompagni. Denne bygning er imidlertid faldet sammen pga. snemasserne i løbet af vinteren. De opbevarede genstande er derfor flyttet over i rum i stuehuset. Lagerbygning B anvendes af Driftsenheden som lokal materielgård for den østligste del af Kommunen. Denne funktion vil i givet fald kunne varetages fra materielgården i Terndrup. En del af bygningen benyttes af Spillemandsmuseet som magasin. Principielt kan hele ejendommen afhændes, hvorved også møllen overgår til private. Alternativt kan møllen med tilhørende bygninger udstykkes som en selvstændig matrikel, der ikke afhændes ved et evt. salg. Som det fremgår af det lille, indsatte kortudsnit på bilag 1, er der en stor uoverensstemmelse mellem det fotogrammetriske matrikelskel (den røde streg) og beplantningsgrænsen (den grønne streg). Af kortmaterialet fremstår det som om, lagerbygningerne er opført delvist på anden mands grund. Dette er næppe tilfældet, men det gør det nødvendigt at få de korrekte matrikelskel fastlagt i marken inden et evt. salg. Såfremt hele eller dele af ejendommen kommer på private hænder, vil mulighederne for at anvende området til rekreative og kulturelle formål begrænses eller evt. helt forsvinde. 710

34 Til orientering har forvaltningen ultimo juli fået en henvendelse fra en borger, der er interesseret i at leje bl.a. stuehuset til hobbyvirksomhed. Der er pt. ikke andre, der har udtrykt interesse for at anvende bygningerne. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Et evt. salgsprovenu vil styrke kommunens likviditet. Bilag Som bilag var udsendt oversigtskort. Indstilling Forvaltningen indstillede til Økonomiudvalgets møde den : At Udvalget tager stilling til, hvorvidt hele eller dele af ejendommen skal søges afhændet. Beslutning i Økonomiudvalget den Det besluttedes at anmode forvaltningen om at udarbejde konkret oplæg til salg af dele af området med baggrund i tilkendegivelser om bl.a. at beholde møllen og visse rekreative arealer. Genoptagelse af sagen I forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning den 15. september har forvaltningen udarbejdet 2 alternativer (model A og B) for salg af Skolevej 7 i Bælum. Model A indebærer, at Skolevej 7 søges solgt med et areal på ca. 7 ha (se bilag 1). Herved vil Bælum Mølle inkl. tilbygninger og adgangsvej forblive kommunal jord. Til møllen vil der herved være et jordtilliggende på ca. 5,8 ha. Model B indebærer, at Skolevej 7 søges solgt med et areal på ca. 10 ha (se bilag 2). Herved vil Bælum Mølle inkl. tilbygninger forblive kommunal jord. Til møllen vil der være et jordtilliggende på ca. 2,8 ha. Der vil blive tinglyst vejadgang over Skolevej 7. En væsentlig del af ejendommen Skolevej 7 er en skovparcel, hvor forvaltningen for nylig har anlagt en rekreativ sti. Det kan derfor overvejes, om det ved en tinglysning skal sikres, at der forbliver offentlig adgang ad stien. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Kommunens likviditet vil blive styrket ved et frasalg. I forbindelse med et salg vil der være udgifter til udstykning og matrikulære berigtigelser. 711

35 Indstilling: Forvaltningen indstiller, At udvalget tager stilling til, hvor stor en del af Skolevej 7, der ønskes solgt fra (model A eller B) At udvalget tilkendegiver, hvorvidt der ved tinglysning skal sikres offentlig adgang til den rekreative sti igennem skovparcellen Beslutning i Økonomiudvalget den : Det indstilles - at der udbydes et område svarende til model A. - at der ved tinglysning sikres offentlig adgang til den rekreative sti. Helle Astrup tilkendegav, at hun i forhold til model A alene går ind for at sælge jorden. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Helle Astrup fastholdt sin tilkendegivelse fra ØK. Henrik Christensen tilsluttede sig denne. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Bælum Mølle - model A.pdf - ØK Åben Bælum Mølle - model B.pdf - ØK Åben Henvendelse fra Bælum Varmeværk vedr. arealerne omkring Bælum Mølle. 712

36 13. Endelig vedtagelse af 1. forslag til lokalplan nr. 249 og kommuneplantillæg nr. 10 for et centerområde, Jernbanegade øst i Støvring. J.nr.: P16. Sagsnr.: 10/2557 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Forslag til lokalplan nr. 249 og kommuneplantillæg nr. 10 for et centerområde, Jernbanegade Øst i Støvring har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. I perioden er der ikke indkommet høringssvar indenfor høringsfristen. Et høringssvar er indleveret for sent og der har været telefoniske henvendelser om spørgsmål og forslag til præciseringer. Sagen har sidst været behandlet på TMU den 8. juni Høringssvarene m.m. er refereret nedenfor. Planerne har til formål at fremme en byfortætning ved at bygge højere (max 3 etager) og tættere (max bebyggelsesprocent på 100) og at skabe mulighed for etablering af en handelsgade bestående af en sluttet randbebyggelse med butikker i stueetagen langs med Jernbanegade og Borupsalle. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger og forslag 1 Ejerforeningen Købmandsgården, Jernbanegade 28 34, 9530 Støvring (For sent indkommet) Gør indsigelse mod at en del af ejendommens grundareal reserveres til offentlig parkeringsplads. Arealet bruges i dag som rekreativt opholdsareal og legeareal til bebyggelsens mange børn. I det gældende plangrundlag er arealet allerede reserveret til en offentlig parkeringsplads. Det er vigtigt, at der er reserveret arealer til offentlige parkeringspladser for at underbygge ønsket om en handelsgade, hvor man kan køre til i bil. Arealet foreslås bibeholdt som offentligt parkeringsareal. 2 Flere telefoniske henvendelser. Finder at den sammenhængende randbebyggelses bygningsdybde også bør angives med en max. dybde på f.eks. 14 meter og ikke kun en min. dybde. Finder at kun en del af facaderne bør kunne vandskures, f.eks. max 1/3. Forvaltningen er enige i de fremførte bemærkninger. Forslagene foreslås indarbejdet i den endelige lokalplan. 713

37 Finder at 4.1 og 4.2 bør byttes om, så hovedbestemmelsen kommer først. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At forslag til lokalplan nr. 249 og til kommuneplantillæg nr. 10 godkendes som endelige vedtagne planer med ovenstående foreslåede ændringer. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt med bemærkning om at bygningsdybden max må være 12 m ( 6.3) og at ordet ny udgår af 6.4. Indsigelse fra Thorkild Christensen modtaget inden for høringsfristen blev udleveret på mødet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet af TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Thorkild Christensen, Hedehusvej 8, 9530 Støvring - ØK

38 14. Godkendelse af udkast til kommuneplantillæg nr. 12, og udkast til lokalplan nr. 251 for et offentligt område, ved Bavnebakkeskolen, Støvring J.nr.: P15. Sagsnr.: 10/7965 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: besluttede i maj 2009 at udarbejde en renoveringsplan for Bavnebakkeskolen. Efterfølgende har godkendt skitseprojektet/visionsplanen som grundlag for det videre arbejde (BY 25. maj 2010, pkt. 23). På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet udkast til kommuneplantillæg nr. 12 samt udkast til lokalplan nr. 251 for et offentligt område ved Bavnebakkeskolen i Støvring. Skolen ligger centralt i Støvring ved Hobrovej og Bavnebakken. Terrænet falder jævnt mod øst. Ved Bavnebakken er der en stor offentlig p-plads, som også anvendes af forældre og lærere, blandt andet i forbindelse med af- og påsætning. Der etableres nye adgangsforhold til skolen fra Viborgvej, hvor der anlægges buslomme og en ny afsætningsplads samt 19 nye p-pladser. Desuden udvides skolen med en ny fløj i to etager på hjørnet af Hobrovej / Viborgvej. Tilbygningen bliver den nye hovedadgang /skolens ansigt udadtil. Bygningen skal give skolen en markant profil og en ny synlighed mod byen. Der nedrives enkelte bygninger for at give plads til nyt byggeri. I Kommuneplan 2009 er hovedparten af lokalplanområdet udlagt til det offentlige område O3, mens en mindre del af det nordligste af lokalplanområdet er udlagt som centerområderne C1 og C5. Lokalplanudkastet er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammerne og ledsages derfor af et kommuneplantillæg nr. 12, der udvider afgrænsningen af rammeområde O3, og tilsvarende indskrænker afgrænsningen af rammeområde C1 og C5. Derudover ændres rammebestemmelserne, så der må bygges i op til 3 etager, i en højde på 13 m og en bebyggelsesprocent på max. 80. Der skal være min. 100 % areal til udendørs ophold. Skolen udvider det samlede etageareal med under 2 % svarende til maks. 200 m². Det samlede etageareal er pt m². Med gennemførelsen af om- og tilbygningsprojektet forventes skolen at kunne honorere både de krav, der stilles i folkeskoleloven, Rebild Kommunes skolepolitik samt skolens egne visioner og ønsker for fremtidens undervisning. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: 715

39 At udkast til kommuneplantillæg nr. 12, og udkast til lokalplan nr. 251 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 uger. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben 1. udkast til lokalplan Bilag til TMU Åben Udkast til til Tillæg nr Bilag til TMU

40 15. Godkendelse af 1. udkast til lokalplan nr. 252 Boligområde, Ølandsparken i Øster Hornum J.nr.: P16. Sagsnr.: 10/9401 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Der er udarbejdet et første udkast til lokalplan nr. 252 Boligområde, Ølandsparken i Øster Hornum. Området ligger syd for den nuværende del af Ølandsparken i Øster Hornum. Området er omfattet af dele af lokalplanen for Ølandsparken. Lokalplanen fastlægger for denne sydlige del en udstykningsplan med meget små grunde, ned til 400 m 2. Der har været flere forgæves forsøg på at etablere andelsboliger og lignende i området. Derfor ønskes grundstørrelser mellem 700 til m 2 med hovedvægten på en grundstørrelse på m 2. I området for den nye lokalplan er der 3 grunde mod den eksisterende vej Ølandsparken. Én af grundene er solgt. Grundene indgår i den nye lokalplan og skelforhold ændres i første omgang ikke her. Lokalplanområdet deles op i 3 delområder. Område A, hvor der kan bygges murede parcelhuse i max 1 etage, område B, hvor der kan bygges murede parcelhuse i max 1½ etage og område C, hvor der kan bygges parcelhuse af træ eller af murværk i max 1 etage. I det gældende plangrundlag er der indarbejdet en bufferzone på 100 meter til den øst for liggende ejendom. Bufferzonen er oprindelig etableret for at skabe afstand til den daværende svinefarm. Denne produktion er nu nedlagt, og der er i stedet etableret en virksomhed i den nedlagte landbrugsejendom. Der fastlægges en 5 meter byggelinje mod Estrupvej, Østervang og Ølandsparken. Mod erhvervsområdet mod syd fastlægges en byggelinje på 12 meter fra skel. I den sydlige del af området er der en privat fællesvej, som ikke ser ud til at blive brugt længere. Den søges nedlagt og inddraget som en del af de fremtidige parcelhusgrunde. Midt i området udlægges et område som fælles udendørs opholdsareal for området. Den østlige del af grunden, området inden for bufferzonen, blev for en del år siden tilbageført fra byzone til landzone og henligger i udkastet fortsat som et grønt område i landzone. Det kan overvejes om dette areal kan/skal inddrages i lokalplanområdet via et kommuneplantillæg - afhængig af en nærmere vurdering af miljøforholdene på de tilstødende områder. 717

41 Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der tages stilling til udstykningsplanen, herunder specielt om den østlige del af grunden skal inddrages i lokalplanen At udkastet til lokalplan (hvis udstykningsplanen godkendes) fremlægges offentligt i 8 ugers høring som forslag Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt med bemærkning om, at udstykningsplanen godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet af TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben 1. udkast til lokalplan Bilag til TMU

42 16. Godkendelse af udkast til kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan 253 for et område til offentlige formål, Bækkebo døgninstitution, Haverslev J.nr.: P16. Sagsnr.: 10/11894 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Bækkebo er en døgninstitution for voksne autister i det sydvestlige Haverslev, hvor der pt. er plads til 10 beboere. Lokalplanen udarbejdes for at give institutionen mulighed for at udvide aktiviteterne for både beboere og brugere. besluttede 26. august 2010, at Bækkebo kunne udvide med 1 døgnplads i 2011 samt på lidt længere sigt med fire dagtilbudspladser til eksterne brugere, og fire udrednings- og træningspladser. Det betyder, at institutionen vil tilkøbe en ejendom, renovere og ombygge en del af den eksisterende institution samt opføre en ny bygning, hvor de 11 beboere skal have mere tidssvarende boliger. På baggrund af ovenstående har forvaltningen udarbejdet udkast til kommuneplantillæg nr. 11 samt udkast til lokalplan nr. 253 for et offentligt område, døgninstitutionen Bækkebo i Haverslev. I Kommuneplan 2009 er lokalplanområdet en del af helårsboligområde B240. Lokalplanudkastet er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammerne, hvorfor det ledsages af kommuneplantillæg nr. 11, som udlægger området til offentligt område O243, der åbner mulighed for de ønskede ændringer. Tilsvarende indskrænkes afgrænsningen af område B240. Rammebestemmelserne ændres, så bebyggelsesprocenten bliver maks. 40 % mod tidligere 30. Bygningshøjden er uændret 8,5 m, og etageantallet er fortsat 1½. Der ændres ikke på de eksisterende adgangsforhold ved institutionen, men der etableres de nødvendige parkeringspladser ved både den nye ejendom på Vestbygade 27 og ved de eksisterende bygninger i nr. 26 og 28. Der skal etableres parkeringspladser på den enkelte ejendom svarende til mindst 1 pr. påbegyndt 37,5m² nyt etageareal. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udkast til kommuneplantillæg nr. 11 og lokalplan nr. 253 godkendes til fremlæggelse som planforslag i 8 uger. 719

43 Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben 1. Udkast til lokalplan Bilag TMU Åben Udkast til Tillæg nr Bilag TMU

44 17. Udkast til "Status og plan for varmeforsyningen i Rebild kommune". J.nr.: P15. Sagsnr.: 08/22270 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Ingeniørfirmaet Rambøll har i samarbejde med forvaltningen udarbejdet et udkast til en varmeplanlægning, Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Varmeplanlægningen er udarbejdet på baggrund af pligten hertil i 3 i varmeforsyningsloven og som et fremtidigt administrationsgrundlag for denne lovgivning. Planen bygger på den varmeplanlægning, der tidligere er foretaget i de gamle kommuner, og de projekter efter varmeforsyningsloven, som løbende er blevet godkendt. Planen skal ses som et statusnotat over, hvor varmeforsyningen er i dag, og hvad kommunen vil arbejde hen i mod i den videre varmeplanlægning. Kommunen har bl.a. pligt til at koordinere varmeplanlægningen med kommune- og lokalplanlægningen. Planen er opdelt i en række kapitler som i overskriftsform er refereret nedenfor: Kap 1: Indledning. Baggrunden for udarbejdelsen af varmeplanen er ud over ovenfor nævnte, bl.a. at Rebild Kommune som klimakommune har forpligtiget sig til at reducere udslippet af drivhusgasser fra kommunale aktiviteter med 2 % om året. Da varmeforsyningen af bygninger normalt står for det største enkeltbidrag, er man afhængig af en klimavenlig, kollektiv varmeforsyning og dens udvikling. Kap 2: Status. Der er lavet en opgørelse over varmebehovet i kommunen med udgangspunkt i BBRregisteret og der er lavet en opgørelse over brændselsforbruget (energiforbruget) og af drivhusgasudledningen. Enkelte tal fra planen: - Gennemsnitlig drivhusgasudledning fra fjernvarme i Rebild Kommune 132 kg/mwh - Gennemsnitlig drivhusgasudledning fra fjernvarme i Danmark 182 kg/mwh Tallene viser at fjernvarme i Rebild Kommune generelt udleder mindre drivhusgasser end landsgennemsnittet og det skyldes bl.a. at Skørping, Terndrup og Øster Hornum bruger biomasse og derfor næsten ikke udleder drivhusgasser. Og til sammenligning i øvrigt: - Gennemsnitlig drivhusgasudledning fra individuel opvarmning i Rebild Kommune 255 kg/mwh - Drivhusgasudledning fra individuel naturgas til opvarmning 229 kg/mwh Kap 3: Beskrivelse af varmeforsyningen i kommunens byer og det åbne land. Her beskrives de 11 fjernvarmeværker, som pt. er i kommunen. Deres forsyningsområder vises på kort og deres produktionsforhold, varmebehov i området og aktuel varmepris beskrives i tabeller. Bestyrelsernes overvejelser om driften og om eventuelle fremtidige investeringer m.v. beskrives. 721

45 Det fastslås, hvor der er tilslutningspligt iht. tidligere godkendte varmeprojekter efter varmeforsyningsloven. Dette vises på kortbilag. Hertil kommer tilslutningspligt for ny bebyggelse efter vedtagne lokalplaner. Her beskrives også naturgasforsynede områder både til individuel forsyning af villakunder og til erhvervskunder, herunder til 8 fjernvarmeværker. Endelig beskrives varmebehovet og produktionsform for varmeforsyning af bygninger i det åbne land og øvrige byer. Her bruges hovedsagelig oliefyr til varmeforsyningen. Kap 4: Opsamling på status del Her sammenstilles i en tabel, bl.a. de enkelte fjernvarmeværkers tilslutningsprocent og varmeprisen for et standard enfamiliehus. Blenstrup Kraftvarmeværk har f.eks. den højeste varmepris ( kr./år) og Terndrup Fjernvarmeværk den laveste varmepris ( kr./år) for et standard enfamiliehus med et årligt forbrug på 18,1 MWh. Kap 5: Varmeforsyningsmuligheder Her beskrives nogle af de mange muligheder, der er, for at udvikle varmeforsyningen i kommunen, så den i fremtiden bliver så god som mulig i forhold til økonomi, miljø og samfundsmæssige forhold. I afsnittet omtales følgende muligheder: 1. Konvertering af restpotentialer til fjernvarme 2. Konvertering af naturgasområder til fjernvarme 3. Prioritering og samtidighed 4. Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen 5. Transmission af varme 6. Central varmepumpe og/eller el-patron 7. Øget virkningsgrad 8. Mindre ledningstab 9. Individuel opvarmning i det åbne land 10. Energibesparelser 11. Nybyggeri 12. Koncepter for ny bebyggelse Kap 6. Udkast: Handlingsplan Her omtales forskellige tiltag, som kommunen kan/vil iværksætte i samarbejde med fjernvarmeværkerne m.fl. for at fremme en positiv udvikling inden for området. Den kollektive varmeforsyning på kort sigt 1. huse i fjernvarmeområder med individuelt varmesystem konverteres til fjernvarme 2. udvidelser af de eksisterende fjernvarmeområder 3. forblivelsespligt og tilslutningspligt 4. udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder 5. ansøgning om dispensation til at bruge biomasse i stedet for naturgas 6. solvarmeanlæg 7. transmission af varme fra Terndrup Fjernvarme til Bælum Varmeværk 8. sammenkobling med Aalborg Fjernvarme 9. transmission af overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg 722

46 Den kollektive varmeforsyning på mellemlang sigt 1. biogasanlæg 2. organisering af fjernvarmeselskaber i Rebild kommune Varmeforsyning af bygninger i naturgasområder og i det åbne land 1. øget anvendelse af individuelle varmepumper og vedvarende energikilder 2. lavenergibyggeri i naturgasområder og det åbne land Der planlægges afholdt et fællesmøde med alle fjernvarmeværkerne i efteråret 2010, hvor planen vil blive præsenteret og debatteret. I forbindelse med udarbejdelsen af varmeplanen er der lavet et formelt projektforslag over varmeforsyningsområder og områder med tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven, så det juridiske grundlag er på plads for hele kommunen. Dette projektforslag sendes snarest i 4 ugers høring og efterfølgende til politisk behandling. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udkastet til "Status og plan for varmeforsyningen i Rebild kommune" godkendes, som grundlag for den videre varmeplanlægning. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Udvalget indstiller udkastet godkendt med bemærkning om: - at ordet opfordrer generelt erstattes med henstiller i afsnit 6 - at omformuleres, således ordet positiv udgår - at vedr. biogasanlæg omformuleres, således der ikke nødvendigvis skal ske afsætning til naboer og små landsbyer Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet af TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 723

47 Bilag: Åben Udkast til status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune - sept TMU

48 18. Projekter vedr. fremkommelighedspulje (NT) J.nr.: G00. Sagsnr.: 10/11564 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Der har været afholdt licitation på projektet med forlængelse af den østlige buslomme ved Støvring Station. For at få den mest hensigtsmæssige udformning af den forlængede buslomme, har der været rettet henvendelse til TDC med forespørgsel om tilladelse til at flytte TDC`s installationsbygning, der står i tilknytning til tele-sendemasten, således at cykelstien, der skal forlægges i forbindelse med projektets gennemførelse, kan føres bag om bygningen. Bygningen er med løftehåndtag og således forberedt på at blive flyttet. TDC har givet tilladelse til, at bygningen flyttes på betingelse af, at Rebild Kommune betaler omkostningerne ved flytningen. Flytningen af bygningen er anslået til at beløbe sig til kr. Derudover foreligger der overslagsberegninger på indkøb og opstilling af nye buslæskure til placering følgende steder: 1 stk. ved Hobrovej i Støvring by. 1 stk. i Sønderup. 2 stk. i Hellum. 1 stk. i Siem. Der har i forbindelse med implementeringen af den nye køreplan endvidere vist sig behov for også at opsætte 1 nyt buslæskur i Sørup ved Nibevej, og 1 nyt buslæskur i krydset Tvoruphøjevej/Korsholmvej. Den samlede udgift/overslag, på forlængelse af buslommen ved Støvring Station, flytning af det eksisterende buslæskur ved stationen længere mod nord, samt indkøb og opstilling af 7 stk. nye buslæskure, og opstilling af diverse standere og udførelse af markeringer for busser på kørebanearealer, beløber sig til kr. Trafikstyrelsen har meddelt Rebild Kommune tilsagn om tildeling af kr. fra Fremkommelighedspuljen. Tilsagnet er betinget af at Rebild Kommune er medfinansierende med minimum et tilsvarende beløb. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: meddelte den 25. marts 2010 en tillægsbevilling på kr. til gennemførelse af fremkommelighedsprojektet. Med et samlet anlægsbeløb på kr. og tilsagnet om tildeling af kr. fra Fremkommelighedspuljen, forudsætter realisering af projekterne, at der meddeles en tillægsbevilling med en udgift på kr. og en indtægt på kr. samt frigives et samlet rådighedsbeløb på kr. 725

49 Den reelle kommunale udgift er herved kr. Rebild Kommune kommer til at stå i udlæg med de kr. fra Fremkommelighedspuljen, idet beløbet tidligst kan forventes udbetalt ultimo maj Hvis det endelige regnskab indsendes efter den 4. marts 2011, vil tilskudsbeløbet blive betalt ultimo august Indstilling: Forvaltningen indstiller: At projektet med - forlængelse af buslomme ved Støvring Station, - flytning af et eksisterende buslæskur længere mod nord, - flytning af TDC installationsbygning samt - levering og opstilling af 7 stk. nye buslæskure m. v. gennemføres At der meddeles en tillægsbevilling med en udgift på kr. og en indtægt på kr., samt At der frigives et rådighedsbeløb på kr. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt, idet udvalget noterer sig, at der inden for den afsatte økonomi vil ske ændringer i projektet vedr. buslommer ved Støvring Station. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet af TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Overslag på nye buslommer og læskure xls 726

50 19. Ekspropriationsbeslutning vedr. vejudvidelse og cykelsti på del af Hanehøjvej J.nr.: G00. Sagsnr.: 08/11229 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I forlængelse af byrådsbeslutningen den 26. marts 2009 om igangsætning af ekspropriation på Hanehøjvej efter endt projektering blev der den 10. august 2010 afholdt åstedsforretning med henblik på at erhverve arealer til udførelse af vejudvidelse og cykelsti på del af Hanehøjvej i Skørping. Inden ekspropriationsmaterialets færdiggørelse har flere forslag været bearbejdet bl.a. som en følge af de bemærkninger, der fremkom på et afholdt borgermøde den 4. februar Det oprindelige projekt berørte således samtlige beboere på den berørte del af Hanehøjvej, mens det endelige projekt kun berører 2 lodsejere på sydside af Hanehøjvej og 3 lodsejere på nordside af Hanehøjvej. Dette sker ved at inddrage en del af den eksisterende vejbane mod syd til cykelsti og udvide vejen mod nord. Ejerne af de berørte ejendomme var indkaldt til åstedsforretningen med 4 ugers varsel. Ligeledes var panthavere og øvrige med en retslig interesse underrettet gennem offentliggørelse i lokalavisen den 14. juli 2010, svarende til cirka 4 uger før åstedsforretningen. Ved åstedsforretningen og inden for en frist på 3 uger efter denne har ejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen, mulighed for at komme med bemærkninger til det fremsatte projekt og fremføre synspunkter, de finder, bør have indflydelse på erstatningens fastsættelse. Til åstedsforretningen fremførte 4 lodsejere argumenter imod gennemførelse af projektet. Af bilag 1, som er den fremlagte protokol, fremgår hvad der passerede på åstedsforretningen. Der er som bilag desuden vedlagt kommentarer fremsendt efter åstedsforretning fra de samme 4 berørte lodsejere. Projektet vil ved dets gennemførelse betyde væsentlige indgreb på de arealer, som berøres af projektet. Der er bl.a. tale om indgreb i randbeplantninger i form af skovvækst og forhaver samt fjernelse af store bøgetræer. Projektet vil bl.a. medføre at en række store bøgetræer, der i dag giver en hulvejseffekt på grund af sammenvoksede trækroner, fjernes. Fra to af lodsejerne har Kommunen modtaget billeder af vejen med beplantningen, som den ser ud i dag. Disse billeder vedlægges til orientering. For en enkelt lodsejer vil en garagebygning desuden komme meget tæt på cykelsti og vej, hvilket lodsejeren ved åstedsforretningen og gennem efterfølgende fremsendte bemærkninger har påpeget og ønsket udarbejdet ændringsforslag for. Ingeniørfirmaet COWI har vurderet mulighederne, men som det fremgår af trafiksikkerhedsrevisorens bemærkninger i bilag 3 er der ikke gode ændringsmuligheder. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er afsat kr. 1,5 mio. kr. til det samlede projekt. På baggrund af et samlet overslag fra COWI på projektet inkl. erstatninger til de berørte 727

51 lodsejere vurderes økonomien for det samlede projekt at beløbe sig til 2,55 mio. kr. Ved åstedsforretningen blev det tilkendegivet at Rebild Kommune vil vurdere eventuelle tillægserstatninger som følge af fjernelse af ovenstående omtalte beplantninger. Det har ikke været muligt at få disse vurderet af en uvildig sagkyndig inden denne sagsfremstilling. Eventuelle erstatninger for disse indgreb skal tillægges ovenstående økonomioverslag fra COWI. Der skal således som minimum meddeles en tillægsbevilling i størrelsesordenen 1,05 mio. kr., såfremt projektet realiseres. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udvalget tager stilling til, hvorvidt projektet og dermed ekspropriationen ønskes gennemført At der i givet fald meddeles en tillægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1,05 mio. kr. Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget indstiller på baggrund af økonomien og indgrebet i natu ren, at der ikke træffes ekspropriationsbeslutning, idet alternative trafiksikkerhedsfremmende projekter uden cykelsti ønskes belyst. Morten Lem og Bertil Mortensen ønsker med baggrund i hidtil trufne beslutninger projektet gennemført. Bilag 3 (trafiksikkerhedsrevisorens bemærkninger til projektet) blev udleveret på mødet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Flertalsindstillingen fra TM indstilles godkendt. Socialdemokraterne tilkendegav, at de tilsluttede sig indstillingen fra Morten Lem og Bertil Mortensen i TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Nuværende beplantning på Hanehøjvej - TMU Åben Åstedsprotokol - samlet - TMU Åben Indsigelser fra åstedsforretningen fra Morten Hyttel og Helle Terp Han- 728

52 sen - TMU Åben Kommentarer vedr. åstedsforretningen fra Elsie Madsen - TMU Åben Brev vedr. åstedsforretning fra Connie og Svend Hansen - TMU Åben Ændringsforslag fra 3 lodsejere efter åstedsforretning - TMU Åben Hanehøjvej Skørping, Anlægsbudget - Anlægsbudget Hanehøjvej pdf - TMU Åben Hanehøjvej_Notat_indsnævring - ØK

53 20. Ekspropriationsbeslutning vedr. sti mellem Enebærvej og Hobrovej J.nr.: G01. Sagsnr.: 09/444 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På Økonomiudvalgets møde den 11. februar 2009 drøftede udvalget en afhændelse af arealer, som er blevet til overs i forbindelse med ekspropriation til og anlæg af ny rundkørsel på Hobrovej / Ådalen, Støvring. I den forbindelse besluttede Økonomiudvalget blandt andet at arbejde videre med muligheden for at etablere en stiforbindelse fra Enebærvej til Hobrovej. Tilvejebringelse af sti fra Enebærvej til Hobrovej fordrer, at der erhverves et areal på ca. 200 m 2 fra naboejendommen, matr.nr. 6s, Støvring by (Shell). besluttede den 27. august 2009 at arbejde videre med en stiforbindelse mellem Enebærvej og Hobrovej som en frivillig aftale. tilkendegav samtidig ekspropriationsagt, såfremt der ikke kunne opnås enighed herom. Forvaltningen har i efteråret 2009 og foråret 2010 haft dialog med lodsejeren (Peter Jensen) uden at dette dog har resulteret i en konkret aftale. Der er derfor den 10. august 2010 afholdt åstedsforretning (bilag: Udskrift af åstedsprotokollen). Der har efterfølgende været forhandling mellem forvaltningen og Peter Jensen, med henblik på en frivillig aftale til samtidig afslutning af den tidligere ekspropriation vedr. den ny rundkørsel. Forvaltningen har ikke modtaget tilbagemelding fra Peter Jensen på det referat, der er fremsendt efter dette møde. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Såfremt eksproprierer areal på ca. 200 m 2 til sti, vil der være en udgift hertil i størrelsesordenen kr. med forbehold for evt. anden prisfastsættelse af Taksationskommissionen. Etablering af stien kan indgå i prioriteringen af trafik- og forskønnelsesmidlerne for Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der træffes beslutning om at ekspropriere det pågældende areal At der meddeles et erstatningstilbud på 150 kr./m 2 730

54 Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt, herunder at der søges afsat kr. til erstatning i Budget Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet af TM. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Anlæg af sti fra Enebærvej-Blåbærvej til Hobrovej over Shell-areal - Arealplan, Hobrovej 18, dateret TMU Åben Åstedsprotokol - ØK

55 21. Udfordringsretten i forhold til den ny affaldsbekendtgørelse J.nr.: S29. Sagsnr.: 10/8261 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Med vedtagelsen af den nye affaldsbekendtgørelse (nr. 48 af 19. januar 2010) blev principperne for påligning af gebyrer for virksomheder ændret, ligesom adgangskravene til genbrugspladserne blev ændret. vedtog i forlængelse heraf på mødet den 24. juni 2010 nye takster for erhvervsgebyrer. besluttede samtidig at anvende udfordringsretten. Formålet med at bringe udfordringsretten i spil var dels at kunne lægge andre principper for påligning af gebyrer til grund og dels at kunne minimere den omfattende administration, som bekendtgørelsens bestemmelser resulterer i. Miljøministeren har nu tilkendegivet, at loven vil blive lavet om (se bilag). Forvaltningen finder derfor, at det ikke giver mening at anvende udfordringsretten, før der er klarhed over indholdet i en ny affaldsbekendtgørelse. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udfordringsretten ikke bringes i spil i forhold til affaldsbekendtgørelse nr. 48 af 19. januar Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 732

56 Bilag: Åben Artikel i "Ingeniøren" om at Miljøministeren erkender fejl i lov om affaldsgebyrer - TMU

57 22. Stillingtagen til medvirken til analyse af affaldsområdet J.nr.: P22. Sagsnr.: 10/13927 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Kommunekontaktrådet for Nordjylland (KKR) har anmodet om en stillingtagen til Rebild Kommunes medvirken til og medfinansiering af en interessentanalyse og en analyse af handlingsalternativer vedrørende de nordjyske kommuners muligheder for den fremtidige organisering af affaldssektoren. KKR har på baggrund af en embedsmandsrapport og et oplæg fra COWI om samarbejdsmuligheder i den nordjyske affaldssektor anmodet COWI om et tilbud på en interessentanalyse og et efterfølgende projektforløb. COWI har fremsendt en projektbeskrivelse og et tilbud til KKR med arbejdet opdelt i 2 faser. Den første fase er en interessentanalyse med bl.a. en interview-runde, og anden fase skal fastlægge en række scenarier for det fremtidige samarbejde. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: COWIs tilbud på opgaven beløber sig til kr for fase 1 og kr til fase 2. KKR har fordelt udgifterne mellem kommunerne efter antal borgere, hvilket for Rebild kommune medfører en andel på kr for fase 1 og kr for fase 2. Indstilling: Forvaltningen indstiller At Rebild kommune meddeler KKR at kommunen ønsker at medvirke At udgifterne finansieres via driftskonti på affaldsområdet Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den : Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at der ikke udarbejdes nye analyser, idet der allerede foreligger rapporter, som seriøst analyserer muligheder ved fusioner af affaldsselskaber i Nordjylland, som kan danne baggrund for nødvendige beslutninger nu. Udvalget finder det endvidere voldsomt at anvende godt 1 mio. kr. på nye analyser og rapporter. Beslutning i Økonomiudvalget den : Forvaltningens indstilling blev godkendt. Morten V. Nielsen og Søren Søe-Larsen tilkendegav, at de tilsluttede sig indstillingen fra TM. 734

58 Ole Frederiksen tog ikke stilling. Administrativ bemærkning: Efter sagens afgørelse i ØK har formanden for TM rejst spørgsmål om finansiering af udgiften og samtidig anmodet om, at sagen forelægges for. Det bemærkes, at svarfristen i forhold til KKR er den 25. oktober Beslutning i Økonomiudvalget den : Beslutningen fra ØK af oversendes til s afgørelse. Beslutning i den : Beslutningen fra ØK blev sat til afstemning. For stemte 10 - Helle Astrup, Henrik Christensen, Thøger Elmelund Kristensen, Klaus Anker Hansen, Det Radikale Venstre, Anette Søegaard, Anny Winther, Søren Konnerup og Anders Norup. Imod stemte 14, alle øvrige. Beslutningen var hermed bortfaldet. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Projektbeskrivelse og tilbud på affaldsanalyse Åben Mail fra formand for TM Gert Fischer - ØK Åben Brev fra KKR med anmodning om stillingtagen til kommunens medvirken til analyse af affaldsområdet - ØK

59 23. Beskæftigelsesplan 2011 J.nr.: P15. Sagsnr.: 10/630 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Sagsfremstilling AMU Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opsætte mål og strategier for indsatsen i forhold til udfordringerne. Udfordringerne analyseres og belyses på baggrund af resultatrevisionen, Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2011, den lokale erhvervsstruktur og -udvikling samt analyserapporter fra Beskæftigelsesregionen. Strategier og måludformning er udarbejdet med baggrund i fællesseminar mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale beskæftigelsesråd i april måned Beskæftigelsesplanen skal efter godkendelse i udvalget sendes i høring i LBR og Beskæftigelsesregionen, som skal afgive bemærkninger i august måned. Indstilling til AMU den Forvaltningen indstiller: At udkast til beskæftigelsesplan 2011 godkendes og sendes i høring i LBR og Beskæftigelsesregionen Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalg den Godkendt som indstillet og oversendes til høring i LBR og Beskæftigelsesregionen Sagsfremstilling AMU Arbejdsmarkedsudvalget sendte i juni måned udkast til beskæftigelsesplan 2011 i høring i Beskæftigelsesregionen og Det lokale beskæftigelsesråd (LBR). Høringssvar er nu modtaget og afspejler en generel tilfredshed med planen. Beskæftigelsesregionen anerkender at det er en grundig og ambitiøs plan, hvor omdrejningspunktet er en indsats for at få de ledige hurtigst muligt tilbage i job og i uddannelse for de unges vedkommende. De kommenterer at planen indeholder grundige baggrundsanalyser af de beskæftigelsespolitiske udfordringer og jobcenterets mål og strategier. Blandt andet fremhæves fokus på den aktive linje og tidlig virksomhedsrettet indsats samt prioriteringen af uddannelse for alle unge uden kompetencegivende uddannelse. Endvidere har beskæftigelsesregionen særligt bemærket jobcenterets fokus på at styrke og udvide samarbejdet med private og offentlige virksomheder. LBR udtrykker at planen findes flot og gennemarbejdet. Der efterlyses en højere prioritering af uddannelsesaspektet samt en beskrivelse af mulighederne på området. Hertil kan forvaltningen bemærke at uddannelsesaspektet er højt prioriteret for hele gruppen af unge på overførselsindkomst og at alle lovgivningens og uddannelsessystemets redskaber tages i anvendelse for at sikre størst mulig gennemførelsesgrad. Prioriteringen i redskabsviften for borgere over 30 år er, som besluttet i Arbejdsmarkedsudvalget, med fokus på kortest mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet med virksomhedsrettet indsats. 736

60 LBR ønsker en tilføjelse omkring at virksomhedspraktikforløb skal have et konkret udslusningsmål således at ledige som udgangspunkt ikke bliver tilbudt mere end ét praktikforløb. Forvaltningen er principielt enig heri og forsikrer at der altid er et konkret mål med iværksættelse af praktik- og aktiveringsforløb, men at indhold og mål er individuelt afstemt i forhold til hver enkelt borgers behov og at uklart jobmål, manglende jobparathed mm. kan nødvendiggøre flere forløb. Samme tilgang gør sig gældende i forhold til LBR s bemærkning om forsikrede ledige og den tidlige indsats. Indsatsen igangsættes tidligt for at kunne foretage en individuel vurdering af evt. behov for særlig indsats. Af samme årsag kan jobcenterets strategi for virksomhedsrettet indsats ikke alene have fokus på ordinære jobåbninger, men må tilgodese alle målgruppers forskellige behov. Vedrørende sygedagpengemodtagere har LBR en bemærkning omkring manglende mulighed for delvis raskmelding af forsikrede ledige, som forvaltningen er opmærksom på lige såvel som bevidsthed om myndighedsplacering. Indstilling Forvaltningen indstiller At udvalget tager høringssvarene til efterretning Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalg den Taget til efterretning. Høringssvarene giver ikke anledning til revision af planen - Genoptages på næste møde. Sagsfremstilling: Som led i aftalen stærkere ud af krisen er det besluttet at tilføre landets jobcentre ressourcer til at styrke en virksomhedsrettet indsats i forhold til at bekæmpe langtidsledighed. De tildelte ressourcer skal gå til at styrke virksomhedskonsulentindsatsen. Det betyder konkret at jobcenteret tilføres midler til aflønning af yderligere virksomhedskonsulentressourcer. Aftalen udmøntes fra 15. september i år og frem til september På den baggrund er alle jobcentre blevet pålagt, at udarbejde et tillæg til både beskæftigelsesplan 2010 og 2011 vedrørende de bevilgede ressourcer. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 har denne været behandlet og godkendt i AMU og været i høring i LBR og Beskæftigelsesregionen. Tillægget er efterfølgende skrevet ind i selve beskæftigelsesplanen under mål og strategier for den virksomhedsrettede indsats under overskriften Bekæmpelse af langtidsledighed. Ligeledes er målene for indsatsen 2011 indsat i den samlede oversigt over mål i beskæftigelsesplanen (tillæg 1). Der er således ikke tilføjet andet eller lavet andre rettelser i forhold til det allerede godkendte end ovennævnte. I forhold til beskæftigelsesplan 2010, er tillægget udarbejdet som bilag, som ligeledes skal godkendes i såvel AMU og Byråd. Forvaltningen orienterer LBR og Beskæftigelsesregionen om ændringerne. Den samlede beskæftigelsesplan for 2011 skal i oktober godkendes i. Beskæftigelsesplanen godkendes uden budget og LBR s virksomhedsplan, da disse endnu ikke foreligger. Disse vil blive tilføjet og vil være at finde i den endelige plan, der offentliggøres i januar

61 Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Bevillingen til den særlige virksomhedsrettede indsats udgør kr i 2010 og kr i 2011 Indstilling: Forvaltningen indstiller: At tillæg til beskæftigelsesplan 2010 godkendes At beskæftigelsesplan 2011 godkendes med tilføjelse af tillæg Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalg den : Indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Beskæftigelsesplan Åben Tillæg til beskæftigelsesplan ØK

62 24. Overtagelse af misbrugsområdet J.nr.: Ø00. Sagsnr.: 09/15338 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Godkendelse af udkast til delingsaftale om kommunal overtagelse af Region Nordjyllands Misbrugscenters opgaver pr. 1. maj 2011 samt godkendelse af principper for fordeling af underskud Resume: Kommunalbestyrelser og Regionsrådet godkendte i februar/marts 2010 at otte nordjyske kommuner udarbejder et forslag til en fælles løsning for overtagelse af de opgaver, det regionale misbrugscenter i dag varetager. Overtagelsen sker med virkning fra den 1. maj Kommunalbestyrelser og Regionsrådet har tidligere godkendt, at overdragelsen sker i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om social service 186. Reglerne sikrer, at medarbejdere, aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser overgår til kommunerne. Principperne for overdragelse er de samme, som blev anvendt i forbindelse med kommunalreformen. Kommunalbestyrelser og Regionsrådet godkendte i maj/juni 2010 indstillingen om et fremtidig regionalt døgnbehandlingstilbud til alkoholmisbrugere i Vrå. Forslag til fordelingsprincipper for kommunal overtagelse af Misbrugscentrets opgaver blev samtidig behandlet. Den Administrative Styregruppe har nedsat en arbejdsgruppe med regionale og kommunale repræsentanter fra de otte kommuner, hvis primære opgave er at sikre en hensigtsmæssig overdragelse af opgaver mv. Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående politiske beslutninger udarbejdet dette udkast til en delingsaftale om kommunal overtagelse af Region Nordjyllands Misbrugscenters opgaver pr. 1. maj Udkastet er godkendt i Den Administrative Styregruppe på mødet den 25. august 2010 og 3. september Aftaleudkastet behandles i regionsrådet og 8 kommunalbestyrelser med henblik på vedtagelse senest 15. oktober Administrationen indstiller, at udkast til delingsaftale godkendes. Herudover vedlagt forslag til håndteringen af Misbrugscentrets underskud. Administrationen indstiller, at forslaget godkendes. Sagsfremstilling Regionsrådet og de 8 kommunalbestyrelser har tidligere på året godkendt at overdragelsen af Misbrugscentrets opgaver sker i henhold til bestemmelserne i lov om social service 186 om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regiona- 739

63 le sociale tilbud mv. Aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte som er knyttet til den overdragne del af Misbrugscentret overdrages til de modtagende kommuner. Misbrugscentret er placeret med enheder flere steder i Region Nordjylland: Døgninstitutionen i Vrå Halvvejshuset i Hjørring Lyngvej, Aalborg Strømgade, Hjørring Fortunavej, Hobro Vestergade, Frederikshavn Aktiviteterne i Halvvejshuset er pr. 1. juni 2010 flyttet fra adressen i Hjørring og er blevet tilknyttet Døgninstitutionen i Vrå. Aktiviteten ophører pr. 1. maj Det er politisk godkendt, at der etableres et regionalt døgnbehandlingstilbud til alkoholmisbrugere i Vrå. Døgninstitution i Vrå forbliver således regionalt forankret. Døgninstitutionen i Vrå og Halvvejhuset overdrages derfor ikke. Der er herudover en række opgaver, som forbliver i regionalt regi: Alkohol- og Trafikurser Baggrundsteamet Projektet for gravide stofmisbrugere Projektet tilknyttet arresthuse Projekterne på Statsfængslet i Kragskovhede Aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte som er knyttet til de nævnte tilbud og opgaver overdrages ikke til kommunerne. Afdelingerne i Aalborg, Hjørring, Hobro og Frederikshavn og dermed funktionerne og opgaverne knyttet til disse afdelinger overdrages til kommunerne. Opgaverne omfatter rådgivning og vejledning, udredning, ambulant- og dagbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, efter behandling af stofmisbrugere samt substitutionsbehandling. Principper for fordeling Kommunerne skal efter lov om social service 186 overtage aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Delingsaftalen er udfærdiget efter de principper, som er fastsat i tilknytning hertil, samt de principper, som i øvrigt blev anvendt ved nedlæggelsen af Nordjyllands Amt pr. 1. januar Det er en forudsætning for aftalens indgåelse, at såvel region som alle 8 kommuner tiltræder aftalen. Fordeling af personalet mellem kommunerne Den samlede lønsum for det personale, som er knyttet til den overdragne del af institutionen, fordeles blandt de 8 kommuner efter befolkningstal. Herefter foretages en personalefordeling til de enkelte kommuner ud fra hensyntagen til at ramme den tildelte lønramme, ligelig fordeling af kompetencer og personalets ønsker. På grund af det beskedne omfang overtager kommunerne ikke en forholdsmæssig andel af 740

64 Region Nordjyllands ansatte i Regionshuset beskæftiget i tværgående funktioner. På grund af Læsø Kommunes størrelse og dermed andel af lønsumrammen fordeles der ikke personale til Læsø Kommune. Aktiver og passiver Den del af Misbrugscentret, som overgår til kommunerne, drives fra lejede lokaler. Bortset fra en enkelt personbil overgår der ikke aktiver til de overtagende kommuner, idet det som udgangspunkt er aftalt, at regionen overtager inventar i de lejede lokaler. Kommunerne overtager ingen passiver. Rettigheder og pligter Kommunerne overtager de forpligtelser, som er en følge af, at lejekontrakter bringes til ophør herunder udgifter til istandsættelse af lejede lokaler. Udgifterne hertil fordeles blandt kommunerne efter befolkningstal. For enkelte af lejemålenes vedkommende i Hjørring og Hobro er det fortsat uafklaret om kommunerne indtræder i lejeaftalerne. Øvrige rettigheder og pligter i form af eksempelvis kontrakter, som ikke kan eller bør bringes til ophør inden 1. maj 2011 overtages tillige af kommunerne. Bilag ligger på sagen. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Vedrørende fordelingen af underskud Ved overdragelsen den 1. maj 2011 forventes det, at der vil være et underskud på den samlede drift - herunder døgntilbuddet i Vrå. På nuværende tidspunkt forventes underskuddet efter gennemførelse af aftalte besparelser at ville andrage ca. 10 mio. kr. til fordeling mellem brugerkommunerne og regionen. Det er aftalt mellem parterne, at: De 8 berørte kommuner dækker i fællesskab 70 % af underskuddet, regionen dækker 30 % af underskuddet, kommunernes andel fordeles, således at 50% af beløbet fordeles efter befolkningstal, og 50% efter kommunernes forbrug af ydelser fra Misbrugscentret i 2007 regionens andel dækkes af den samlede konsolideringspulje vedrørende rammeaftaletilbuddene. Underskuddet på det nuværende Misbrugscenter vil med denne aftale være elimineret, hvorfor Ny Vrå starter uden opsamlet underskud, som ellers skulle have været indregnet i de fremtidige takster. Underskuddet vil blive endeligt opgjort i forbindelse med regnskabsaflæggelse for Opgørelsen vil være afsluttet medio 2012, hvorefter regionen fremsender regninger til brugerkommunerne. Den fremadrettede indsats på Misbrugsområdet i Rebild Kommune vil kunne gennemføres 741

65 indenfor den eksisterende økonomiske ramme. En arbejdsgruppe er i færd med at beskrive denne indsats. Rebild kommunes andel af underskuddet vil med udgangspunkt i et samlet underskud på ca. 10 mill. kr. udgøre mellem kr., som skal finansieres i budgettet for Indstilling: Forvaltningen indstiller: At aftaleudkast vedrørende overdragelse af Region Nordjyllands Misbrugscenter til nordjyske kommuner pr. 1. maj 2011 godkendes. At forslag til håndteringen af underskuddet på Misbrugscenteret godkendes. Beslutning i Sundhedsudvalget den : Indstillingen indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt med bemærkning at der i forbindelse med budgetlægningen for 2012 tages konkret stilling til finansiering af det anførte underskud. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Godkendt som indstillet af ØK. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 742

66 25. Rammeaftaler 2011 J.nr.: G12. Sagsnr.: 10/4457 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Rammeaftalerne for 2011 på social- og specialundervisningsområdet skal indgås inden den 15. oktober Det overordnede formål med rammeaftalerne er at sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbud indenfor rammeaftalens område, så borgere i regionen Nordjylland dels modtager de tilbud, de har behov for, og dels modtager tilbud af høj faglig kvalitet. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2011 og omfatter de af Region Nordjylland drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år jf. lov om folkeskolen 20 stk. 3 og for voksne jf. lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 2 samt undervisningstilbud for voksne med talehøre- og synsvanskeligheder jf. lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3. Nogle af ydelserne på undervisningsområdet leveres også efter Serviceloven (SEL) og fremgår således af rammeaftalen for socialområdet. Til grundlag for rammeaftalerne ligger de kommunale redegørelser omhandlende det forventede behov og forbrug af tilbud på socialområdet og specialundervisningsområdet. De kommunale redegørelser blev godkendt i den 29. april På baggrund af redegørelserne indsendtes bindende tilmelding til regionen. Til forskel fra tidligere år indsendes kun væsentlige ændringer ift. redegørelsen for Det skyldes, at processen har vist sig alt for omfattende og tung i forhold til det anvendelige resultat, der skal være med til at sikre, at Regionsrådet kan udarbejde det efterfølgende udkast til rammeaftale. Handicaprådet afgav på Handicaprådets møde d. 7. april 2010 høringssvar ift de kommunale redegørelser. Høringssvar var vedlagt som bilag til dagsorden. Forventninger til efterspørgsel efter pladser og tilbud I de kommunale redegørelser melder kommunerne ind om forventede ændringer i behov for pladser/tilbud. Som driftsherrer melder kommunerne ind om ændringer i indhold og pladser for tilbud under rammeaftalen. Disse to indmeldinger danner baggrund for udarbejdelsen af rammeaftalerne. Generelt har kommunerne tilkendegivet et forventet uændret forbrug i 2011 i forhold til det eksisterende niveau. I forhold til kommunikationsinstitutterne vil der på baggrund af de kommunale tilbagemeldinger blive foretaget nogle tilpasninger. Tilpasningerne forventes håndteret uden økonomiske og indholdsmæssige konsekvenser. Der er dog behov for en nærmere drøftelse af og viden omkring kommunernes forventede efterspørgsel for Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem regionerne har resulteret i forventninger om uændret forbrug. I rammeaftalen for socialområdet har kommunerne tilkendegivet et forventet behov for sikrede pladser til domfældte udviklingshæmmede personer, og de nordjyske kommuner anbefaler en placering af evt. nye pladser i Nordjylland. Der meldes endvidere bl.a. om 743

67 behov et øget behov for tilbud til borgere med autisme. Hvorvidt det øgede behov for tilbud skal løftes i fællesskab i regi af rammeaftalen afklares mellemkommunalt. Endelig skrives Thisted Krisecenter ud af rammeaftalen som en konsekvens af en meget lav belægning, ligesom Misbrugscentrets opgaver overdrages til kommunerne i løbet af I forbindelse med nedlæggelsen af Misbrugscentret finder en virksomhedsoverdragelse sted. Hjemtagelse af opgaver Børne- og Ungdoms- samt Sundhedsforvaltningen ønsker indflydelse på hvilke borgere der henvender sig til specialiserede tilbud. Derfor skal borgere i første omgang henvende sig forvaltningen, som er indgangen til ydelser efter serviceloven og lov om specialundervisning for voksne. Ved henvendelse skal der ske en afklaring af behovet lokalt eller henvises til afklaring på høreinstituttet eller taleinstituttet. Forvaltningen har indgået aftale med Taleinstituttet herom og er aktuelt i gang med at lave en aftale med Høreinstituttet. Udkast til "Rammeaftale Socialområdet 2011" og Rammeaftale Specialundervisningsområdet 2011 foreligger som elektroniske bilag. Efter godkendelse i kommunalbestyrelser og Regionsråd vil rammeaftalen være offentlig tilgængelig på kommunernes og Regionens hjemmesider. Den regionale forsyningsforpligtigelse De kommunale tilbud, som er reguleret af rammeaftalen, er de tilbud, hvor kommunerne har overtaget driftsherreopgaven på tidligere amtslige tilbud. For disse tilbud gælder den regionale forsynings-forpligtigelse. For kommunerne betyder dette en forpligtigelse til at stille pladser til rådighed for borgere fra andre kommuner på disse tilbud. Hvis kommunerne vælger at overtage yderligere tilbud fra regionen, indgår de pågældende pladser i den regionale forsyningsforpligtigelse. Specialgruppen i daginstitutionen Troldehaven er pr 1. september trukket ud af rammeaftalen, hvilket betyder at Børn og Ungdom ikke længere har driftsherreopgaver. Handicaprådet blev orienteret herom på rådets møde d. 25. august. Handicaprådet finder det positivt, at målgruppen tænkes ned til 0 år, men udtrykker bekymring for, at tilbuddet udfases, således at der ikke mere vil være 32-tilbud. På voksenområdet indgår boformerne i Støvring og Terndrup stadig i rammeaftalen. Kontaktudvalgets indstilling Kontaktudvalget har på mødet den 31. august 2010 anbefalet en godkendelse af de to rammeaftaler. Sagen forelægges sideløbende i Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser Indstilling: Forvaltningen indstiller: At udkast til "Rammeaftale Socialområdet 2011" og Rammeaftale Specialundervisningsområdet 2011 godkendes. 744

68 Bilag: Bilag foreligger elektronisk på Rebild Kommunes hjemmeside under dagsorden til Sundhedsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget. Beslutning i Sundhedsudvalget den : Indstillingen indstilles godkendt. Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den : Indstillingen indstilles godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben "E" Udkast til rammeaftaler på social- og specialundervisningsområderne til politisk godkendelse - Udkast til rammeaftale social - SU / BBU Åben "E" Udkast til rammeaftaler på social- og specialundervisningsområderne til politisk godkendelse - Udkast til rammeaftale special - SU / BBU Åben "E" Udkast til rammeaftaler på social- og specialundervisningsområderne til politisk godkendelse - Takstaftale SU / BBU Åben "E" Udkast til rammeaftaler på social- og specialundervisningsområderne til politisk godkendelse - bilag vedr vejledning tillægsydelser - SU / BBU

69 26. Klubstruktur september 2010 J.nr.: G00. Sagsnr.: 07/1276 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Resume Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde d. 11. august at sende et forslag fra Ungdomsskolen om sammenlægning af de to fritidsklubber i Støvring samt flytning af ungdomscafeen i høring hos hhv. ungdomsskolens bestyrelse og SIF Fodbolds bestyrelse. Samtidig inviteredes forældrekredsen til indmeldte børn pr. august 2010 i de to klubber til et dialogmøde d. 14. september, hvor forslaget præsenteredes. Baggrund Rebild Kommunale Ungdomsskole ønsker umiddelbart efter uge 42 at sammenlægge de to fritidsklubber i Støvring by Spiloppen og Svinget. Spiloppen er beliggende på Kr. Østergårdsvej 2 (klubhuset til SIF Fodbold) og Svinget er beliggende på Mastrupvej 65. Fritidsklubberne foreslås samlet i Spiloppens nuværende lokaliteter SIF s klubhus. Der er pr. 2. august 2010 indmeldt hhv. 78 børn i Svinget og 34 børn i Spilloppen. Ifølge brandinspektøren må der i de rum, som fritidsklubben benytter i Spilloppen, opholde sig ca. 200 personer. Spiloppen blev tilbage i Støvring Kommune opstartet som en privat idrætsfritidsklub under SIF Fodbold og har lokaler i klubhuset. Spiloppen blev da drevet af SIF s bestyrelse og driften var finansieret af forældrebetaling og tilskud fra Folkeoplysningsloven. Svinget har igennem tiden været organiseret på flere forskellige måder dog alle kommunale. Før ungdomsskolens overtagelse har Svinget været organiseret som SFO2 under Karensmindeskolen. Svinget har faciliteter i en barak på Mastrupvej. Svinget har som kommunal institution været drevet af kommunale midler og forældrebetaling. I forbindelse med opstart af den nye klubstruktur d. 1. september 2009 blev både Spiloppen og Svinget organiseret under Rebild Kommunale Ungdomsskole og harmoniseret i den nye fritidsklubstruktur. Det betyder, at begge klubber nu er kommunale og har fælles leder. Rebild Kommunale Ungdomsskole ønsker at sammenlægge fritidsklubberne af flere årsager: 746 Alle kommunens fritidsklubber følger det samme koncept i den nye klubstruktur fokus på fysisk aktivitet og sund kost i tråd med Spiloppens tidligere koncept og oplagt i forhold til de fysiske udenomsarealer ved Spiloppen Hovedparten af medlemmerne er klassekammerater, som efter skoletid tilmeldes de to klubber som et levn fra før harmoniseringen, hvor Spiloppen ikke rummede alle børn, idet der grundet organiseringen ikke ydedes økonomiske eller sociale fripladser hertil

70 Der er ganske få piger i Spiloppen, men mange på Svinget børnene har gavn af at lære de sociale spilleregler i forhold til drenge/piger stærke/svage mv. Det er nemmere at danne sociale relationer og netværk, når der er mange Det er sjovere at lave fysiske aktiviteter, når der er mulighed for at danne større hold Der er to ansatte i hver fritidsklub i den nye klubstruktur en samling af de to klubber vil øge de personalemæssige og dermed også aktivitetsmæssige muligheder Samling af fritidsklubbernes målgruppe i Støvring by Flytning af Støvring Ungdomscafé Støvring Ungdomscafé har i dag lokaler i Enebærhuset. I forbindelse med projekt nyt kulturhus ved Stubhuset ønskede de unge mennesker i Støvring et mere centralt samlingssted. De blev som bekendt tænkt ind i projektet, som ikke blev til noget. Der er stadig et stort behov for et mere centralt mødested for de unge i Støvring. En sammenlægning af Spiloppen og Svinget i Spiloppens lokaler vil frigive Svingets barak et oplagt mødested for de unge mennesker. Den er centralt beliggende og opfylder stort set Ungdomscafeens behov. På sigt kan det blive nødvendigt med etablering af et musiklokale der arbejdes i skrivende stund på et samarbejde med Rebild Kulturskole i stedet. En flytning af Ungdomscafeen frigiver hovedparten af de nuværende aktiviteter i Enebærhuset. Rebild Kommunale Ungdomsskole vil gerne samarbejde med andre nuværende brugere af Enebærhuset i forhold til evt. at flytte disse aktiviteter ud på Svinget, idet aktiviteterne primært er dagsaktiviteter, hvor ungdomscafeen er eftermiddag-/aftenaktiviteter. Det åbner mulighed for evt. salg af Enebærhuset, som er en kommunal bygning, og som lokalplanmæssigt er udlagt til beboelse. Høring og dialog Ungdomsskolen bestyrelse har behandlet sagen på ekstraordinært møde og fremsender følgende høringssvar: Ungdomsskolebestyrelsen tiltræder enstemmigt forvaltningens indstilling i sin helhed. Forældrekredsen til indmeldte børn i hhv. Svinget og Spilloppen var sammen med bestyrelsen for SIF Fodbold inviteret til dialogmøde omkring forslaget d. 14. september. Fire forældre deltog sammen med repræsentanter fra bestyrelsen i mødet. Der var kun positive tilbagemeldinger på forslaget, og det forholdsvist lille fremmøde til dialogmødet tages som udtryk for, at forslaget kun nyder opbakning i forældrekredsen og der således ikke var behov for yderligere uddybning end den i invitationen beskrevne. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Det vurderes ikke, at der er nævneværdige udgifter forbundet med sammenlægning af fritidsklubberne og flytning af ungdomscafeen. Eventuelle udgifter holdes inden for Ungdomsskolens ramme. Indstilling: Forvaltningen indstiller, 747

71 At Svinget og Spilloppen sammenlægges i Spilloppens nuværende lokaler med virkning fra 1. november 2010 At Ungdomscafeen flyttes fra Enebærhuset til Svinget med virkning fra 1. november 2010 At der indledes en dialog med de brugere, der i dag anvender Enebærhuset i dagstimerne, med henblik på at tilbyde dem at afvikle aktiviteterne i Svinget i stedet At et evt. salg af Enebærhuset behandles efterfølgende i Økonomiudvalget som en særskilt sag Beslutning i Kultur og Fritidsudvalget den : Indstilles godkendt som indstillet. Udvalget anerkender den godt tilrettelagte proces. Fraværende: Henrik Christensen. Bertil Mortensen deltog ikke i behandlingen af dette punkt Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles godkendt. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Invitation til dialogmøde i Spiloppen (KFU ) Åben Høringssvar fra Ungdomsskolens bestyrelse vedr. sammenlægning af fritidsklubber (KFU ) 748

72 27. Regnskabsanalyse børn og unge med særlige behov J.nr.: S00. Sagsnr.: 10/2611 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11. august ønskede udvalget i forbindelse med drøftelsen af økonomivurdering 2 ultimo juni 2010 at der blev foretaget en analyse af regnskabstallene på specialundervisningsområdet og det sociale børne/ungeområde for de seneste 3 år - herunder også en sammenligning med andre kommuner. Analysen på det sociale børne/ungeområde er nu udarbejdet og bygger på egne regnskabs- og aktivitetstal. For så vidt angår sammenligning med andre kommuner er anvendt ECO-nøgletal samt KL s nyudviklede benchmarkingværktøj. Der er her sammenlignet med de 5 mest sammenlignelige kommuner i landet (Bilag A) og en udvalgt gruppe af nordjyske kommuner (Bilag B), nemlig KeK-kommunerne og nabokommunerne. KL-værktøjet, som er fleksibelt i valg af sammenligningskommuner, kan findes på hjemmesiden Regnskabsanalyse viser overordnet, at Rebild Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov fra 2007 til 2009 er steget med 56 %. Denne udvikling ses ikke kun i Rebild Kommune, men både på landsplan, regionalt og for sammenlignelige kommuner ses der en markant vækst i udgifterne på dette område. Rebild Kommunes udgifter opgjort pr årige ligger til sammenligning med de mest sammenlignelige kommuner i landet ikke på et højt niveau. Set ud fra ECO-nøgletallene ligger Rebild Kommune dog over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. De budgetterede udgifter opgjort pr årige i Rebild Kommune er i forhold til andre kommuner på et lavt niveau og derfor har Rebild Kommune også en procentuel stor afvigelse mellem budget 2009 og regnskab 2009 i forhold til andre kommuner. Generelt er der en vækst i udgifterne, udover hvad der kan forklares i udviklingen af antal. Også en højere vækst end sammenlignelige kommuner. Der er konstateret stor vækst i udgifterne til forebyggende foranstaltninger, der kun delvis kan forklares i væksten af antal børn og unge med særlige behov. Samtidig er der en fordobling af udgifterne til økonomisk støtte til stort set samme antal børn og unge med særlige behov. Sammenlignet med andre kommuner anvender Rebild Kommune i højere grad opholdsteder. Der er indikationer på, at Rebild Kommunes gennemsnitspris på opholdssteder er højere end for de øvrige kommuner. Anbringelse på et opholdssted er typisk dyrere end anbringelse i plejefamilie, og derfor har Rebild Kommune siden starten af 2010 haft fokus på i højere grad at anvende plejefamilier, hvor dette er hensigtsmæssigt. Rebild Kommune har større udgifter til forebyggende foranstaltninger end sammenlignelige kommuner i landet. Dette ses, dog ikke at have haft en effekt i udviklingen af udgifterne til anbringelser fra 2007 til Der er således forhold i regnskabsanalysen, som kræver nærmere analyse af årsagssammenhængen bag tallene. Det forventes at den iværksatte sagsgennemgang samt arbejdet 749

73 i KeK-projektet omkring serviceniveau og sammenhæng mellem indsats og effekt kan bidrage hertil. Forvaltningen forventer på udvalgets kommende møde at kunne fremlægge regnskabsanalyse på Specialundervisningsområdet. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At sagen drøftes. Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den : Udvalget drøftede regnskabsanalysen og afventer resultatet af den eksterne vurdering af den iværksatte sagsgennemgang forventeligt på udvalgets næstkommende møde. Udvalget indstiller, at regnskabsanalysen tages til efterretning. Regnskabsanalyse vedr. specialundervisning og dagpleje forventes fremlagt på udvalgets decembermøde. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles taget til efterretning. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Taget til efterretning. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Regnskabsanalyse - BUU

74 28. Ændring af skoledistrikter - Suldrup, Øster Hornum og Haverslev J.nr.: P16. Sagsnr.: 10/6286 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 12. maj, at forvaltningen skulle komme med et forslag til ændring af skoledistrikter i forhold til grænsedragningen mellem Suldrup skoledistrikt og distrikterne for Haverslev Skole og Øster Hornum Skole. Kriterierne for forslagene skulle være afstand, de vedtagne busruter samt kapacitet på de modtagende skoler. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede d. 9. juni at sende forslaget i høring ved de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsen på Suldrup Skole fremsendte d. 16. august en anmodning om diverse oplysninger i forbindelse med sagen. Forvaltningen svarede med kopi til de to andre skolebestyrelser, på de konkrete spørgsmål d. 23.august. Spørgsmål og svar fremgår af bilag. Der er indkommet høringssvar fra de tre berørte skoler. Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke er indkommet høringssvar fra borgerne. Skolebestyrelserne fra henholdsvis Øster Hornum og Haverslev Skole tilslutter sig forslaget om ændring af skoledistrikterne. Skolebestyrelsen på Suldrup Skole skriver i deres høringssvar, at de ikke kan se argumenterne ved overstående ændring. Suldrup Skole er i øjeblikket ved at blive gennemrenoveret og har tilstrækkelig kapacitet til at rumme eleverne fra de områder, der tænkes lagt ind under andre skoledistrikter. Forslaget om ændring vil ikke betyde færre klasser på Suldrup Skole. Skolebestyrelsen er af den opfattelse, at kriteriet busruter, ikke er væsentligt i denne sammenhæng set i lyset af, at busruter kan ændres løbende. I forhold til afstandskriteriet påpeger skolebestyrelsen en problematik omkring elever i overbygningen, da disse elever ved den foreslåede distriktsændring vil komme til at høre ind under henholdsvis Sortebakken og Bavnebakkens skoledistrikt og dermed få lang transporttid. Endelig påpeger skolebestyrelsen ved Suldrup Skole, at det har meget stor betydning for skolen, at elevgrundlaget bevares, og at der derfor ikke bør ske en indskrænkelse af skoledistriktet. 751

75 Busruter i Øster Hornum: Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på deres møde d. 9. juni, at forslaget om distriktsændringen skulle udvides, sådan at Gl. Viborg Vej til og med nr. 60 og nr. 63 blev tillagt Øster Hornum Skoles distrikt. Forvaltningen har på den baggrund forespurgt NT, hvad de økonomiske konsekvenser ved en ændring af busruten vil være. (Denne vejstrækning er erklæret trafikfarlig.) NT har meddelt, at omlægningen samt en mindre justering i forhold til omlægningen vil koste ,- årligt. Lovgivning ift. ændring af skoledistrikter Det fremgår af Folkeskoleloven 40, stk. 2, punkt 3, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for skolestrukturen og hjemmel til at ændre skoledistrikterne i kommunen. En ændring af skoledistrikter kan kun gennemføres efter høring af de berørte skolebestyrelser. Det er ligeledes stadfæstet i Folkeskoleloven 36, stk. 2, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Som en del af denne bestemmelse og Folkeskolelovens 36, stk. 4, er det muligt for Kommunalbestyrelsen at bestemme, at de nye skoledistrikter skal gælde for alle nyoptagne elever, herunder tilflyttere. Jf. 52. De elever der i dag er startet på deres nuværende distriktsskole vil bevare deres nuværende distriktsskolerettigheder, dvs. at de der i dag er berettiget til skolebuskort pga. afstand eller trafikfarlige veje vil bevare retten hertil. Ovenstående betyder således også, at de elever der fra de to områder har valgt enten Haverslev eller Øster Hornum Skole allerede nu ikke vil blive berettiget til skolebuskørsel - medmindre man beslutter det særskilt. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: En omlægning af busruten i Øster Hornum jf. Børne- og Ungdomsudvalgets forslag vil koste ,- årligt. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At der træffes beslutning om, der skal ske en ændring af skoledistrikterne som foreslået, og at ændringen skrives ind skolernes styrelsesvedtægt. At hvis ovenstående ændringer besluttes, skal der yderligere træffes beslutning om, hvorvidt de elever, der allerede har valgt enten Haverslev eller Øster Hornum Skole, skal være berettiget til skolebuskørsel. 752

76 Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den : Et flertal af udvalget bestående af Anders Norup, Birgitte Juel Nielsen og Mikkel Hoffmann Andersen indstiller, at der ikke sker ændring af grænsedragningen mellem Suldrup skoledistrikt og distrikterne for Haverslev skole og Øster Hornum skole. Et mindretal bestående af Thøger Elmelund Kristensen og Per Vilsbøll indstiller, at forslaget til ændringen af grænsedragningen mellem Suldrup skoledistrikt og distriktet for Øster Hornum skoles distrikt gennemføres nu, mens øvrige ændringer henvises til debatten om Fremtidens Folkeskole. Beslutning i Økonomiudvalget den : Et flertal på 4 alle med undtagelse af nedennævnte tilsluttede sig flertalsindstillingen fra BU. Thøger E. Kristensen og Leon Sebbelin tilsluttede sig mindretalsindstillingen fra BU. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Flertalsindstillingen fra ØK blev sat til afstemning For stemte 15 alle med undtagelse af nedennævnte. Imod stemte 8 Thøger Elmelund Kristensen, Det Radikale Venstre, Rikke Karlsson, Axel Rene Aubertin, Morten V. Nielsen, Leif Nielsen og Jan Brøndum. Hverken for eller imod stemte 1 Mogens Schou Andersen. Indstillingen var hermed godkendt. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Svar på spørgsmål fra skolebestyrelsen ved Suldrup Skole ifm. forslag om ændring af skoledistrikter - BUU Åben Beskrivelse af forslag om ændring af skoledistrikter - BUU Åben Høringssvar_ændring af skoledistriktet - Øster Hornum - BUU Åben Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Haverslev Skole vedrørende forslag om ændring af skoledistrikter - BUU Åben høringssvar - skolebestyrelsen Suldrup skole - BUU

77 29. Orientering Økonomiudvalget - 6. oktober J.nr.: A10. Sagsnr.: 07/102 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsfremstilling: 1. Personaleforhold - verserende sager 2. Ministerbrev vedr. udfordringsretten - bilag vedlagt. 3. Henvendelse fra Suldrup Varmeværk - bilag vedlagt 4. Henvendelse fra Haverslev Varmeværk 5. Landsplanredegørelse bilag vedlagt 6. Borgermøde i Skørping den 29. september vedr. kommuneplanforslag 7. Orientering vedr. afgørelse - Støvring Bytorv 8. Møde vedr. Nysumbanen den 7. oktober Kendelse fra Taksationskommissionen - daginstitution i Skørping. Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning i den : Taget til efterretning. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. Bilag: Åben Brev fra indenrigs- og sundhedsministeren vedr. udfordringsretten - 754

78 ØK Åben Skrivelse fra Suldrup Varmeværk - ØK Åben Landsplanredegørelse ØK

79 30. Orientering Økonomiudvalget oktober J.nr.: A10. Sagsnr.: 07/102 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Sagsfremstilling: 1. Henvendelse vedr. salg af areal ved Bælum Mølle 2. Opfølgning vedr. erhvervelse af faldefærdige bygninger 3. Forespørgsel fra Anlægsforum Indstilling: Forvaltningen indstiller: At orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den : Taget til efterretning. Det blev tiltrådt at udbyde arbejdet ved Bavnebakkeskolen i prækvalifikation som anført af anlægsforum. Tilbudsgivere anmodes om at redegøre for deres lærlingepolitik/-forhold. Beslutning i den : Taget til efterretning. Morten Lem deltog ikke i sagens behandling. 756

80 Underskriftsside Anny Winther - Formand Lene Schmidt Aalestrup - Medlem Mogens Schou Andersen - Medlem Helle Astrup - Medlem Henrik Christensen - Medlem Søren Søe-Larsen - Medlem Morten Lem - Medlem Thøger Elmelund Kristensen - Medlem Gert Fischer - Medlem Annette Søegaard - Medlem Ole Frederiksen - Medlem Per Vilsbøll - Medlem Klaus Anker Hansen - Medlem Morten V. Nielsen - Medlem Gert Jensen - Medlem Mikkel Hoffmann Andersen - Medlem Søren Konnerup - Medlem Jan Brøndum - Medlem Bertil Mortensen - Medlem Axel Rene Aubertin - Medlem Leif Nielsen - Medlem Rikke Karlsson - Medlem Anders Norup - Medlem Birgitte Juel Nielsen - Medlem Leon Sebbelin - Medlem 757