MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET

Transkript

1 PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 29. MAJ maj 2018 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET Der er ingen nye klagesager at orientere om. 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGE- NÆVNET Der er ingen afgørelser eller meddelelser fra Energiklagenævnet at orientere om. SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Orientering af Energitilsynets medlemmer (ikke til offentliggørelse) 3. FORMANDSAFGØRELSER Der er ikke nogen formandsafgørelser at orientere om. 4. STØRRE VÆSENTLIGE SAGER AFGJORT AF SEKRETARI- ATET Der er ingen sager at orientere om. 5. HØRINGSSVAR 5.1 MEDDELELSE OM HØRINGSSVAR TIL ENERGISTYRELSENS UDKAST TIL ÆNDRING AF OVERVÅGNINGSBEKENDTGØRELSEN VEDR. BESTEMMELSE OM SÆRSKILT IDENTITET Sekretariatet for Energitilsynet (sekretariatet) har den 14. maj 2018 fået Energistyrelsens endelige udkast til ændring af overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om særskilt identitet i høring.

2 Side 2/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Energistyrelsens forslag til ændring af overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om særskilt identitet er en følge af, at kravene til netvirksomheders særskilte identitet er blevet skærpet ved lov nr. 662 af 8. juni Den eksisterende overvågningsbekendtgørelse 1 indeholder ikke bestemmelser, der pålægger netselskaber at udarbejde en procedure, der skal sikre netvirksomhedens særskilte identitet ved outsourcing. Med Energistyrelsens forslag til ændring af overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om særskilt identitet er netvirksomhederne forpligtet til i deres interne overvågningsprogram at indarbejde en procedure, der tager sigte på at sikre netvirksomhedens særskilte identitet ved outsourcing. Energistyrelsens forslag til ændring er formuleringsmæssigt identisk med elforsyningslovens formulering og har følgende ordlyd - 2, stk. 1, nr. 11: De tiltag der skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf. 20 b, stk. 2, i lov om elforsyning. Sekretariatet fik Energistyrelsens første udkast til ændring af overvågningsbekendtgørelsen i forhøring i marts Med en lille ændring kunne Sekretariatet inden for samme måned tilslutte sig Energistyrelsens ændringsforslag. Energistyrelsens seneste udkast til ændring af overvågningsbekendtgørelsens bestemmelse om særskilt er i det væsentlige identisk med sekretariatets forslag til ændring fra marts. Sekretariatet har derfor fuldt ud tilsluttet sig Energistyrelsens endelige ændringsforslag. 5.2 HØRINGSSVAR I FORBINDELSE MED UDKAST TIL NY ENERGISPAREBE- KENDTGØRELSE Sekretariatet har den 24. april 2018 afgivet høringssvar til Energistyrelsen i forbindelse med udkast til ny bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder (energisparebekendtgørelsen). Sekretariatet har i sit høringssvar blandt andet givet udtryk for, at der ses positivt på, at Energistyrelsen har ændret bekendtgørelsens 34, stk. 2. Denne ændring medfører, at Energitilsynet, i sit tilsyn med virksomhedernes omkostninger til realisering af energibesparelser, ikke længere er forpligtet til at berøre alle net- og distributionsvirksomheder en gang årligt. Bestemmelsen er blevet ændret i overensstemmelse med den formulering, som sekretariatet har foreslået. 1 Bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet i henhold til lov om elforsyning

3 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 3/17 Sekretariatet har derudover afgivet en række kommentarer af teknisk karakter. Kommentarerne angår navnlig, forholdet mellem energisparebekendtgørelsen og den nye bekendtgørelse om reguleringsregnskaber, som Energitilsynet er i gang med at udstede. Sekretariatet har i den forbindelse anbefalet en række henvisningsrettelser til energisparebekendtgørelsen. 6. INTERNATIONALE FORHOLD 6.1 ACER AFGØRELSE OM FASTSÆTTELSE AF DET OMRÅDEOVERSKRI- DENDE INTRADAY-MARKEDS ÅBNINGSTIDSPUNKT OG LUKKETID Den 24. april 2018 traf agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder ( ACER ) beslutning om fastsættelse af det områdeoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt og lukketid, jf. artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger ( CACM GL ). Artikel 2, nr. 38 i CACM GL definerer det områdeoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt som det tidspunkt, hvor overførselskapaciteten på tværs af budområder frigives for en given tidsenhed for markedet og en given budområdegrænse. Artikel 2, nr. 39 i CACM GL definerer det områdeoverskridende intraday-markeds lukketid, som det tidspunkt, hvor tildelingen af overførselskapacitet på tværs af budområder ikke længere er tilladt for en given tidsenhed for markedet. I henhold til artikel 59, stk. 1 i CACM GL skal alle transmissionssystemoperatører ( TSO er ) i EU udarbejde et forslag til det områdeoverskridende intradaymarkeds åbningstidspunkt og lukketid. Forslaget er genstand for godkendelse af alle energireguleringsmyndigheder i EU ( NRA erne ), herunder Energitilsynet. Den 13. december 2016 modtog Energitilsynet en anmeldelse fra Energinet om fastsættelse af det grænseoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt og lukketid. TSO erne i de øvrige EU-lande sendte på samme tidspunkt den samme anmeldelse til deres regulatoriske myndighed i deres lande. Sekretariatet og de øvrige NRA er i EU blev enige om, at forslaget ikke kunne godkendes, bl.a. da NRA erne ikke fandt forslaget tilstrækkeligt ambitiøst. Sekretariatet lagde bl.a. vægt på, at det foreslåede harmoniserede åbningstidspunkt (kl. 22:00) var en væsentlig forringelse i forhold til det nuværende nordiske intraday-markeds åbningstidspunkt (kl.14:00). Sekretariatet og de øvrige NRA er i EU anmodede derfor TSO erne om at ændre forslaget. Den 28. august 2017 modtog Energitilsynet det ændrede forslag fra Energinet. Det ændrede forslag indebar, at det områdeoverskridende intraday-markeds åbnings-

4 Side 4/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET tidspunkt og lukketid blev fastsat per kapacitetsberegningsregion. NRA er i EU blev enige om, at det ændrede forslag ikke kunne godkendes, da NRA erne fandt, at TSO erne fortsat ikke havde udarbejdet et tilstrækkeligt ambitiøst forslag. NRA erne anmodede derfor ACER om at vedtage en afgørelse om fastsættelse af det områdeoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt og lukketid, jf. artikel 9, stk. 12 i CACM GL. På denne baggrund traf ACER afgørelse om fastsættelse af det områdeoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt og lukketid. Afgørelsen medfører, at det områdeoverskridende intraday-markeds åbningstidspunkt fra 1. januar 2019 fastsættes til kl.15:00 for alle kapacitetsberegningsregioner. Beregning af mængden af kapacitet, der frigives til markedet på dette tidspunkt, falder imidlertid ikke under dette forslag. TSO erne kan derfor åbne intradaymarkedet kl.15:00 uden at frigive kapacitet til markedet. ACER har fremført, at mængden af kapacitet først fastsættes i medfør af det kommende forslag om kapacitetsberegningsmetoden, jf. artikel 20 i CACM GL. I henhold til ACER s afgørelse fastsættes det områdeoverskridende intradaymarkeds lukketid til 60 minutter før leveringen påbegyndes for hver markedstidsenhed. Det er samme lukketidspunkt, som vi har i Danmark i dag. 6.2 AFGØRELSE VEDRØRENDE UDFORMNING AF TRANSMISSIONSRET- TIGHEDER I KAPACITETSBEREGNINGSREGION NORDIC I ELMARKEDET Sekretariatet har den 18. april 2018 truffet afgørelse om godkendelse af Energinets forslag til regional udformning af langsigtede transmissionsrettigheder i kapacitetsberegningsregion Nordic i medfør af artikel 31 i Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling. ( FCA GL ). Forslaget er udarbejdet af Energinet, som har koordineret med Svenska Kraftnät, Fingrid og Statnett. De svenske, norske og finske TSO er er undtaget fra at anmelde til deres regulerende myndigheder, fordi de ikke har interkonnektorer med transmissionsrettigheder i CCR Nordic. Forslaget er derfor alene blevet anmeldt til Energitilsynet. Forslaget anfører, at følgende produkter kan udbydes på DK1-DK2 budområdegrænsen: Fysiske transmissionsrettigheder optioner, årlige og månedlige rettigheder, alle baseload (faste leverancer). Der er ingen ændring i forhold til nuværende produkter. Sekretariatet har på denne baggrund truffet en national afgørelse om godkendelse af forslaget.

5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 5/17 7. ANDRE FORHOLD 7.1 MEDDELELSE OM MARKEDSUDVIKLING PÅ DE DANSKE ENGROSMAR- KEDER FOR ELEKTRICITET OG GAS, 1. KVARTAL 2018 RESUMÉ Der bringes efter hvert kvartal en kort meddelelse til Energitilsynet om markedsudviklingen på elektricitets- og gasmarkedet. Meddelelsen indeholder fem grafer (figur 1-5), der giver et overblik over markedsudviklingen i 1. kvartal De tre første grafer illustrerer markedsudviklingen på elektricitetsmarkedet. De to sidste grafer viser udviklingen på gasmarkedet i Danmark. Mere detaljerede analyser og oplysninger vil være til stede i de halvårlige markedsovervågningsrapporter. ELEKTRICITETSMARKEDET Spotpriserne i Vest- og Østdanmark for 1. kvartal 2018 har i gennemsnit været henholdsvis 35,4 og 38,1 EUR/MWh. Spotpriserne for Vest- og Østdanmark har henover 1. kvartal 2018 varieret med henholdsvis +/- 8,9 pct. og +/- 10,4 pct. i forhold til gennemsnitspriserne. Spotprisen i Vestdanmark har generelt været lavere end spotprisen i Østdanmark. Korrelationskoefficienten mellem de to områder var 72,5 pct. for 1. kvartal 2018, hvilket er et fald ift. 4. kvartal 2017, hvor koefficienten var 91,8 pct. I 1. kvartal 2018 var den gennemsnitlige tyske spotpris 35,5 EUR/MWh, hvilket er 0,1 EUR/MWh højere end Vestdanmark og 2,6 EUR/MWh lavere end Østdanmarks gennemsnitlige spotpriser. I 1. kvartal 2018 var den gennemsnitlige nordiske systempris 38,6 EUR/MWh, hvilket er 3,2 EUR/MWh højere end Vestdanmark og 0,5 EUR/MWh højere end Østdanmarks gennemsnitlige spotpriser, jf. figur 1. Den højeste gennemsnitlige spotpris for døgnet i Vest- og Østdanmark var henholdsvis 48,7 EUR/MWh den 20. februar 2018 og 93,1 EUR/MWh den 1. marts 2018, mens den højeste timepris for henholdsvis Vest- og Østdanmark var 93,4 EUR/MWh den 22. marts 2018 og 255,0 EUR/MWh 1. marts Den 20. februar og den 1. marts 2018 var der en lav vindproduktionsandel. Generelt for 1. kvartal 2018 skyldes de høje spotpriser blandt andet usædvanlig koldt og tørt vejr samt høje kulpriser og et højt forbrug. Den laveste gennemsnitlige spotpris for døgnet i Vest- og Østdanmark var henholdsvis 2,7 EUR/MWh den 17. marts 2018 og 11,2 EUR/MWh den 28. januar 2018, mens den laveste timepris for både Vest- og Østdanmark var -15,0 EUR/MWh den 28. marts 2018.

6 Side 6/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FIGUR 1 PRISUDVIKLING FOR SPOTPRISEN I VEST- OG ØSTDANMARK, SYSTEMPRISEN PÅ NORD POOL SPOT SAMT DEN TYSKE SPOTPRIS, 1. KVT EUR/MWh Vestdanmark Østdanmark Tyskland Systempris Kilde: Energinet Note: Udviklingen i spotprisen for Vestdanmark, Østdanmark, systemprisen på den nordiske elbørs Nord Pool og den tyske spotpris. Data er den gennemsnitlige spotpris for døgnet, opgjort i EUR/MWh. Systemprisen er den ubegrænsede ligevægtspris på det nordiske elmarked, hvor der ikke tages hensyn til kapacitetsbegrænsninger. Data er til og med den 31.marts Fyldningsgraden i de nordiske vandreservoirer fulgte det gennemsnitlige niveau for de seneste fem år i første halvdel af 1. kvartal, men var et stykke under normalen i sidste halvdel af 1. kvartal 2018, jf. figur 2. Det kolde og tørre vejr der prægede Norden i 1. kvartal 2018 bevirkede sammen med et stigende forbrug, at den nordiske hydrobalance 2 gik i underskud i midten af marts. Dette var medvirkende årsag til, at fyldningsgraden i de nordiske vandreservoirer lå under sæsongennemsnittet i den sidste halvdel af 1. kvartal Hydrobalancen dækker over den akkumulerede nedbør i Norden. Dette inkluderer vandet i vandreservoirerne (som vist i figur 2), men også nedbøren i fjeldene typisk i form af usmeltet sne. Tallet for hydrobalancen er ift. en normal, dvs. er tallet 14 TWh, er hydrobalancen 14 TWh over den normale akkumulerede mængde nedbør. Omvendt forholder det sig, hvis hydrobalancen er negativ.

7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 7/17 FIGUR 2 FYLDNINGSGRAD AF DE NORDISKE VANDRESERVOIRER, 1. KVT Hundreder Fyldningsgrad 100% 90% 80% Max/Min Middel % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Kilde: Nord Pool Note: Fyldningsgrad i vandmagasinerne i Norge, Sverige og Finland. Værdierne minimum, maksimum og middel er for de sidste fem år. Data er på ugebasis og opgjort i procent af det maksimale fyldningsniveau af de nordiske vandreservoirer. Handelskapaciteten på eksportsiden (fra Vestdanmark til Tyskland) for 1. kvartal 2018 udgjorde i gennemsnit 59 pct. af den nominelle transmissionskapacitet på forbindelsen, hvilket er en stigning ift. 3. og 4. kvartal 2017, hvor handelskapaciteten var henholdsvis 35 og 29 pct. Handelskapaciteten på importsiden (til Vestdanmark fra Tyskland) udgjorde i gennemsnit 92 pct. af den nominelle transmissionskapacitet på forbindelsen. Tilsvarende var den gennemsnitlige udnyttelse i nordgående retning på 89 og 96 pct. for henholdsvis 3. og 4. kvartal Handelskapaciteten mellem Vestdanmark og Tyskland for 1. kvartal 2018 fremgår af figur 3.

8 Side 8/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FIGUR 3 HANDELSKAPACITET MELLEM JYLLAND OG TYSKLAND, 1. KVT MWh Importkapacitet Eksportkapacitet Kilde: Energinet, Sekretariatet Note: Gennemsnitlig daglig udvikling i handelskapaciteten mellem Jylland og Tyskland. De sorte horisontale kurver angiver de nominelle transmissionskapacitet for forbindelsen. Handelskapaciteten for import og eksport er angivet henholdsvis positivt og negativt. Data er til og med 31. marts Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet indgik den 14. juni 2017 en aftale med det tyske Økonomi- og Energiministerium samt den tyske tilsynsmyndighed Bundesnetzagentur og Energitilsynet om, at der på el-transmissionsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland, DK1-DE, skal stilles et minimumsniveau af kapacitet til rådighed for handel med strøm for Day-Ahead markedet. Aftalen udspringer af, at der over den seneste årrække har været omfattende begrænsninger af handelen med strøm på DK1-DE forbindelsen. Aftalen skulle implementeres per 1. december 2017, men blev påbegyndt med en pilotfase allerede fra juli 2017, som løb til udgangen af november I pilotfasen skulle den minimale tilgængelige kapacitet udgøre 80 MW i juli, 160 MW i august, 240 MW i september, 320 MW i oktober og 400 MW i november. Den minimale tilgængelige kapacitet skulle efter pilotfasens udløb udgøre 400 MW pr. 1. december Minimumskapaciteten skal skal derefter stige til 700 MW i 2018, 900 MW i de første tre måneder af 2019, MW fra 1. april 2019 og MW fra Aftalen løber frem til udgangen af Energitilsynet overvåger løbende implementeringen af aftalen, herunder om minimumsniveauet overholdes. Energitilsynet kan konstatere, at den minimale tilgængelige kapacitet har været i overensstemmelse med de aftalte niveauer for de pågældende måneder i 2017 samt 1. kvartal af 2018.

9 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 9/17 GASMARKEDET PRISUDVIKLING Spotpriserne var relativt stabile indtil anden halvdel af februar, hvor de begyndte at stige, jf. figur 1. Fra den 28. februar steg spotpriserne i Danmark og Europa voldsomt, og den 2. marts toppede prisen i Danmark på 53,77 EUR/MWh, hvilket næsten er en tredobling af prisen i forhold til niveauet i januar og første halvdel af februar. Prisen på 53,77 EUR/MWh er den næsthøjeste spotpris siden åbningen af den danske gasbørs Gaspoint Nordic i 2008 og overgås kun af spotprisen i marts 2013 på 78,64 EUR/MWh, som opstod i forbindelse med en såkaldt Early Warningsituation på det danske gasmarked. Spotpriserne på TTF, NCG og Gaspool toppede også den 2. marts med priser, som var endnu højere end i Danmark (57-60 EUR/MWh). Spotpriserne faldt dog hurtigt igen, og i perioden marts 2018 lå priserne omkring 20 EUR/MWh. Den 13. marts steg spotpriserne på ny, og spotprisen på Gaspoint Nordic nåede over 28 EUR/MWh. Dernæst faldt spotpriserne, så de ved slutningen af kvartalet var tilbage på niveauet fra januar på ca. 19 EUR/MWh. FIGUR 4 SPOTPRISER I DANMARK, TYSKLAND OG NEDERLANDENE, 1. KVARTAL 2018 EUR/MWh GPN TTF GASPOOL NCG GPN, 1. kvartal Kilde: Sekretariatet baseret på data fra Gaspoint Nordic og EEX. Note: GPN: Gaspoint Nordic, TTF: Title Transfer Facility, NCG: NetConnect Germany. GPN: Dden danske gasbørs. TTF er en nederlandsk gashub. NCG og Gaspool er tyske gashubs. Spotpriserne for alle fire gashubs opgøres pr. 1. januar 2018 som Powernexts European Gas Spot Index (EGSI) leveret af EEX. Sekretariatet for Energitilsynet har tidligere anvendt Gaspoint Nordic Spot Index for GPN og referencepriser for TTF, Gaspool og NCG. Spotpriserne for GPN i 1. kvartal 2017 er opgjort som Gaspoint Nordic Spot Index, som blev anvendt frem til 31. december Skiftet til European Gas Spot Index (EGSI) fra 1. januar 2018 medfører en mindre metodeændring, som har begrænset indflydelse på priserne i indekset.

10 Side 10/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Den kraftige stigning i spotpriserne i slutningen af februar og begyndelsen af marts skyldtes et ekstraordinært højt forbrug som følge af det usædvanligt kolde vejr i en periode med lave fyldningsgrader for gaslagrene i Danmark og Europa og reduceret gasproduktion i den danske del af Nordsøen. Spotpriserne i Tyskland og Nederlandene var højere end i Danmark, og det var derfor attraktivt at eksportere gas fra Danmark til Tyskland. På grund af det meget kolde vejr, den fortsatte eksport til Tyskland og en vedvarende negativ ubalance i det danske naturgassystem erklærede Energinet den 27. februar om aftenen Early Warning, som er første skridt i Energinets forsyningskriseberedskab. Energinet fjernede lofterne for balancepriser (den såkaldte neutrale gaspris), så aktørerne på gasmarkedet ikke længere var beskyttet af maksimale priser ved afregning af ubalance. Ved at fjerne prislofterne øgede Energinet aktørernes incitament til at bidrage til at balancere gassystemet. Den 2. marts øgede Energinet incitamentet yderligere ved at forhøje balanceringsprisen for negative ubalancer, hvilket dog blev normaliseret igen den 5. marts. Fra den 27. februar til den 19. marts orienterede Energinet løbende markedsaktørerne om forsyningssituationen. Energinet udtrykte gentagne gange bekymring for det store træk på lagrene og henledte opmærksomheden på, at der var ledig kapacitet i Ellund Entry. Desuden opfordrede Energinet markedsaktørerne til at overveje deres forsyningsmuligheder og gjorde opmærksom på, at fortsat træk på lageret kunne føre til, at Energinet kunne blive nødt til at forhøje beredskabet. Den 19. marts ophævede Energinet advarselsniveauet Early Warning og normaliserede priserne for afregning af ubalance. Lagersituationen var stabil, og højere temperaturer havde reduceret gasforbruget, hvilket reducerede presset på gassystemet og priserne. Energinet bemærkede dog, at markedsaktørerne fortsat skulle være opmærksomme på forsyningssituationen grundet det store træk på gaslagrenes reserver. Spotprisen på Gaspoint Nordic var i gennemsnit 20,41 EUR/MWh i 1. kvartal 2018, hvilket er 15 pct. højere end i 1. kvartal 2017, jf. figur 1. Dette skal dog ses på baggrund af den specielle prisudvikling i 1. kvartal Den gennemsnitlige spotpris på den nederlandske gashub TTF var 20,95 EUR/MWh og henholdsvis 20,81 og 20,89 EUR/MWh på de tyske gashubs (Gaspool og NCG). Gaspoint Nordic havde dermed den laveste gennemsnitlige pris i 1. kvartal sammenlignet med TTF, Gaspool og NCG. Spotprisen på Gaspoint Nordic lå under spotpriserne på TTF, Gaspool og NCG på 74 pct. af dagene i 1. kvartal I perioden med Early Warning lå de danske spotpriser generelt over de tyske og nederlandske priser. Spotpriserne på de nordvesteuropæiske gashubs har fulgt hinanden tæt i løbet af 1. kvartal Korrelationen mellem den danske spotpris og TTF, Gaspool og NCG var med pct. fortsat meget høj. Siden 2014 har korrelationen mellem GPN

11 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 11/17 og de øvrige nordvesteuropæiske gashubs været ganske høj, hvilket er positivt, da den høje priskonvergens tyder på en bedre markedsintegration mellem den danske gasbørs og de nordvesteuropæiske gashubs. GASLAGRENES FYLDNINGSGRAD Fyldningsgraden for de danske gaslagre har som ventet været faldende henover 1. kvartal, da der typisk udtrækkes gas fra gaslagrene i vinterhalvåret, jf. figur 2. I starten af 1. kvartal var fyldningsgraden 82 pct., hvilket er 10 procentpoint højere end på samme tidspunkt året før. Den 27. februar var fyldningsgraden faldet til 27 pct., hvilket - selv for årstiden - er usædvanligt lavt. Den lave fyldningsgrad var som beskrevet ovenfor en medvirkende faktor til, at Energinet erklærede Early Warning. Ved kvartalets afslutning var fyldningsgraden nede på 14 pct., hvilket er den næstlaveste fyldningsgrad i mere end 10 år. I maj 2013 var fyldningsgraden nede på 10 pct. umiddelbart efter to Early Warning-episoder i foråret FIGUR 5 LAGERFYLDNINGSGRAD I DANMARK OG EU, 1. KVARTAL 2018 Fyldningsgrad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% maks/min, Danmark Danmark EU Median Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet, baseret på data fra Gas Storage Denmark og Gas Infrastructure Europe. Note: Figuren viser den samlede lagerfyldningsgrad for de to danske gaslagre (Stenlille og Lille Torup) og den gennemsnitlige lagerfyldningsgrad for EU (20 EU-lande). Værdierne maks/min er beregnet for perioden 1. kvartal kvartal 2018 for Danmark. Data er opgjort på dagsbasis og i pct. af den maksimale lagerkapacitet. I skudår er fyldningsgraden for den 29. februar udeladt. I starten af 1. kvartal 2018 var fyldningsgraden for de europæiske gaslagre 65 pct., hvilket er 1 procentpoint højere end året før og 17 procentpoint lavere end fyldningsgraden for de danske lagre. Ved kvartalets udgang var fyldningsgraden for de europæiske gaslagre 19 pct., hvilket var 7 procentpoint lavere end året før og 5 procentpoint højere end fyldningsgraden for de danske lagre. Fyldningsgraden i de europæiske lagre var ved årets begyndelse lavere end den danske fyldningsgrad, men fra sidste halvdel af februar faldt den danske fyld-

12 Side 12/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET ningsgrad så meget, at fyldningsgraden for de europæiske lagre var højere end den danske, jf. figur ELFORSYNINGSAFBRYDELSER I 2017 Bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om elhandelsvirksomheders indberetning af forsyningsafbrydelser og begrundelser herfor (forsyningsafbrydelsesbekendtgørelsen) regulerer, hvorledes hver enkelt elhandelsvirksomhed skal indberette antallet af forsyningsafbrydelser og begrundelser herfor for det forudgående kalenderår til Energitilsynet. Elhandelsvirksomhederne skal senest den 1. april hvert år indberette til sekretariatet i henhold til forsyningsafbrydelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1. Efter modtagelse af indberetningerne vil Energitilsynet offentliggøre en anonymiseret statistik, der illustrerer antallet af forsyningsafbrydelser på landsplan. INDBERETNINGER Alle elhandelsvirksomheder har indberettet til sekretariatet, med undtagelse af to virksomheder, hvoraf den ene ikke har leveret el i indberetningsåret 2017, mens den anden elhandelsvirksomhed har sine kunder hos en tredje elhandelsvirksomhed hvis indberetning omfatter førnævnte elhandelsvirksomheds forsyningsafbrydelser. Dette års indberetninger, hviler på data for hele 2017, mens sidste års indberetninger kun dækkede tre fjerdedele af året da forpligtelsen til at registrere forsyningsafbrydelser først indtraf den 1. april STATISTIK Statistikken over forsyningsafbrydelser er anonymiseret. Det kan derfor ikke udledes af denne statistik, hvilke elhandelsvirksomheder, der har flest forsyningsafbrydelser eller hvor i landet, der er flest afbrydelser. Ifølge forsyningsafbrydelsesbekendtgørelsens 4, stk. 3, skal indberetningerne ske for henholdsvis 1) husholdningsforbrugere, jf. elforsyningslovens 5, stk. 1, nr. 10 og 2) øvrige elforbrugere. Kategorien øvrige elforbrugere omfatter primært erhvervsforbrugere. Indberetningerne for husholdningsforbrugere skal opdeles i forsyningsafbrydelser begrundet med 1) husholdningsforbrugerens manglende efterlevelse af krav om sikkerhedsstillelse, jf. elforsyningslovens 6 b, stk. 7, jf. stk. 5, jf. stk. 3 eller 2) øvrige grunde, jf. forsyningsafbrydelsesbekendtgørelsens 4, stk. 4. Forsyningsafbrydelser for øvrige elforbrugere skal indberettes med begrundelserne 1) manglende betaling eller 2) øvrige begrundelser, jf. forsyningsafbrydelsesbekendtgørelsens 4, stk. 5.

13 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 13/17 Statistikken er delt op i to og illustrerer niveauet af forsyningsafbrydelser hos henholdsvis husholdningsforbrugere, jf. figur 6 og øvrige forbrugere, jf. figur 7. Figurerne illustrerer tallene for både 2016 og Af de i alt forsyningsafbrydelser, der fandt sted i 2017 samlet set for både husholdningsforbrugere og øvrige forbrugere under ét, udgjorde husholdningsforbrugeres relative andel 84 pct., mens de resterende 16 pct. kan henføres til øvrige forbrugere. HUSHOLDNINGSFORBRUGERE Af de indberettede tal for 2017 på i alt forsyningsafbrydelser for husholdningsforbruger fremgår det, at 97 pct. af disse skyldes manglende sikkerhedsstillelse, mens de resterende 3 pct. skyldes øvrige begrundelser, heriblandt insolvente dødsboer og ikke tilsluttede nyoprettede målepunkter. ØVRIGE FORBRUGERE 90 pct. af de i alt forsyningsafbrydelser for øvrige forbrugere skyldes manglende betaling fra en elforbruger, mens øvrige begrundelser udgør de resterende 10 pct., heriblandt konkurser og restancer. SEKRETARIATETS KONKLUSION PÅ ÅRETS INDBERETNINGER Indberetningerne viser, at langt størstedelen af forsyningsafbrydelser rammer husholdningsforbugerne som følge af manglende sikkerhedsstillelse efter elforsyningslovens 6 b, stk. 7, jf. stk. 5, jf. stk. 3. RESULTATET AF INDBERETNINGERNE Formålet med statistikken er, at skabe åbenhed vedrørende omfanget af forsyningsafbrydelser efter, at leveringspligten erstattede forsyningspligten ved engrosmodellens indførelse. På baggrund af statistikken kan der således tages stilling til, om der skal sættes ind over for den gruppe af økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af manglende betaling, jf. elforsyningslovens 6 b. Det er kun i et begrænset omfang mulig at sammenligne med indberetningsåret 2016, da det kun omfattede perioden april december. Hvis man beregningsteknisk antager, at antal forsyningsafbrydelser i 2016 i perioden april-december kan ekstrapoleres til også at dække månederne januar-marts samme år, ses det, at tallene for 2017 ligger væsentligt over tallene for et revideret 2016 (kort: 2016R). Konkret vil der overordnet set være tale om en ret betydelig stigning på hele 68 pct. mellem 2016R og 2017, nemlig fra i alt (2016R) til forsyningsafbrydelser (2017). For husholdningsforbrugere udgør stigningen 64 pct., nemlig fra (2016R) til (2017) forsyningsafbrydelser, mens stigningen for øvrige forbrugere udgør 95 pct., hvilket dækker over en forøgelse fra (2016R) til (2017) forsyningsafbrydelser. Hvorvidt der er behov for at sætte ind over for denne økonomisk svage gruppe bliver dog først entydig tydelig ved de kommende års indberetninger, hvor sekre-

14 Side 14/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET tariatet kan sammenligne data, og se om der er en generel tendens til, at forsyningsafbrydelser sker i et stort omfang på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Sekretariatet vil dog være særlig opmærksom på udviklingen, når der i april 2019 igen indsamles fornyede data vedrørende år FIGUR 6 HUSHOLDNINGSFORBRUGERE Forsyningsafbrydelser for husholdningsforbrugere R 2017 Husholdningsforbrugerens manglende sikkerhedsstillelse Øvrige begrundelser Kilde: Sekretariatet Note: Figuren illustrerer først og fremmest de reelle indberettede tal for 2016 for perioden aprildecember Tallene for 2016R illustrerer de reviderede beregninger for, hvordan indberetningstallene kunne have set ud, hvis de havde omfattet hele Tallene for 2017 omfatter hele kalenderåret fra januar-december 2017.

15 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 15/17 FIGUR 7 ØVRIGE ELFORBRUGERE Forsyningsafbrydelser for øvrige elforbrugere R 2017 Manglende betaling for en elforbruger Øvrige begrundelser Kilde: Sekretariatet Note: Figuren illustrerer først og fremmest de reelle indberettede tal for 2016 for perioden aprildecember Tallene for 2016R illustrerer de reviderede beregninger for, hvordan indberetningstallene kunne have set ud, hvis de havde omfattet hele Tallene for 2017 omfatter hele kalenderåret fra januar-december MEDIEOMTALE AF ENERGITILSYNET, APRIL 2018 KVANTITATIV OPGØRELSE I april 2018 er Energitilsynet omtalt 88 gange i nyhedsindslag og -artikler i lokale, regionale og landsdækkende trykte og elektroniske medier samt i fagblade og magasiner (figur 8). Det er rent kvantitativt noget mindre end samme måned året før (figur 9).

16 Side 16/17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET FIGUR 8 ANTAL GANGE HVOR ENERGITILSYNET HAR FÅET MEDIEOMTALE, FORDELT PÅ MEDIETYPER, APRIL Kilde: Infomedia FIGUR 9 ANTAL GANGE HVOR ENERGITILSYNET BLEV OMTALT I MEDIER, JAN.- DEC Kilde: Infomedia

17 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 17/17 KVALITATIV VURDERING AF OMTALEN Omtalen af Energitilsynet i april 2018 er emnemæssigt en blandet buket, men disse emner har fået mest omtale: - Pres fra Energitilsynet så AffaldVarme Århus nu tilbagebetaler for meget betalt for fjernvarme til forbrugerne - Opgørelse over antal forrentningssager fra Energitilsynet viser, at forbrugere får ekstraregninger i millionklassen - Energitilsynet melder virksomheder til politiet (REMIT-anmeldelsen fra tidligere på året) - SEAS-NVE annullerer energispareordre til sig selv efter omtale af sagen i JP, og efter at Energitilsynet er gået ind i sagen - Energitilsynets flytning til Frederiksværk. Omtalen er i alt væsentlighed med positiv/neutral vinkel for Energitilsynet. Men der er dog tre undtagelser. 1. Interesseorganisationen De frie Energiselskaber efterlyste i et debatindlæg i Altinget blandt andet, at Energitilsynet får kraftige muskler til at komme efter net- og distributionsselskaber, der angiveligt ikke følger spillereglerne på energispareområdet. Sekretariatet besvarede efterfølgende ønsket fra De Frie Energiselskaber i et debatindlæg i Altinget. Begge indlæg er vedlagt som bilag her i meddelelser. 2. Der er fortsat røster og læserbreve i lokale Frederiksværk-medier (f.eks. Halsnæs Avis), som er skeptiske og kritiske over for den Frederiksværkadresse, som Halsnæs Kommune angiveligt har udset til at huse Energitilsynet. Skepsis og kritik er dog primært rettet mod Halsnæs Kommune, der fortsat må høre for, at kommunen angiveligt vil flytte fysisk svage borgere ud af den ejendom, der er tiltænkt Energitilsynet. 3. Kritik i lokalt Viborg-medie af at der ikke er truffet endelig afgørelse i geotermisagen.