KONTROL OG RISIKO. Centrale budskaber. Risiko-samfundet. Af John Holten-Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONTROL OG RISIKO. Centrale budskaber. Risiko-samfundet. Af John Holten-Andersen"

Transkript

1 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN KONTROL OG RISIKO Af John Holten-Andersen Centrale budskaber Det moderne samfunds forsøg på at få kontrol med de menneskelige livsbetingelser, har afstedkommet en lang liste af risici. I bestræbelserne på at imødegå disse, har man installeret et omfattende regime for risiko-management, hvor videnskabelige risikoanalyser spiller en afgørende rolle. I artiklen diskuteres de problemer, der opstår, når en reduktionistisk videnskab møder en verden bestemt af kompleksitet og indeterminisme. Der advares mod den fremherskende tro på, at mere videnskab og mere kontrol altid er det rette svar på det moderne samfunds risici. Der advokeres for, at der på visse områder er brug for det modsatte: Mindre kontrol, mindre videnskab og mere forsigtighed. En sådan tilgang anbefales særligt i relation til anvendelse af genteknologi indenfor plante-produktionen. Genteknologi vil, foruden uoverskuelige økologiske konsekvenser, føre landbruget i retning af endnu mere intense, kontrollerede og ensrettede produktionsmetoder, til skade for en natur, der allerede er stærkt forarmet. Risiko-samfundet Den moderne verden er blevet en risikabel verden. Atomkraftanlæg kan nedsmelte, kemiske fabrikker kan ryge i luften, drikkevand forgiftes, indåndingsluft forurenes, tilsætningstoffer giver allergi, kemikalier påvirker hormonsystemet, jord udpines og bliver til ørken, natur forsvinder, arter uddør og klimaet bringes ud af balance. Den moderne verdens intense forsøg på at få kontrol med menneskers livsbetingelser har som følgevirkning produceret en alenlang liste af risici. Det er en historiens ironi, at netop som vi troede, at vi stort set havde skabt tryghed for alle med etableringen af det moderne velfærdssamfund, netop da detonerede den ene nye risiko efter den anden om ørene på os. Netop da stort set alle politiske kræfter hyldede velfærdssamfundet, netop da begyndte fremtrædende samfundsforskere at kalde det et risikosam- Kortet over det menneskelige genom er det mest fantastiske kort menneskeheden nogensinde har frembragt. I dag er vi i færd med at lære det sprog, som Gud brugte, da han skabte livet. Bill Clinton citeret i Information d. 30/06/00 Hvis intet længere bliver holdt helligt, hvad vil så kunne forhindre os i at behandle hele verden som et stort laboratorium med potentielt katastrofale langsigtede følger. Prins Charles citeret i Berlingske Tidende d.10/05/00 130

2 KONTROL OG RISIKO / JOHN HOLTEN-ANDERSEN fund. Hvor industrisamfundet var præget af produktion og fordeling af velstand, vil det nye risikosamfund blive præget af produktion af og kontrol med risici (Beck, 1997). Kontrol blev kodeordet for, hvordan de politiske systemer forsøgte at håndtere de nye risici. Som Brundtland-kommissionen udtrykte det i sin rapport fra 1987: Menneskehedens manglende evne til at indpasse sine handlinger indenfor rammerne af en lille og skrøbelig klode, er i færd med at ændre livet på jorden fundamentalt. Mange af disse ændringer ledsages af livstruende risici. Denne nye virkelighed, som vi ikke kan undslippe, må vi anerkende og styre. Og videre: Vi har magten til at bringe menneskets handlinger i overensstemmelse med naturens love (FN-forbundet & Mellemfolkeligt Samvirke, 1987). Magt og styring var den recept, der skulle benyttes for at bringe de nye risici under kontrol. Risiko-management I denne ånd har man siden 1970 erne installeret nye og stadigt mere vidt forgrenede miljøforvaltninger, der strækker sig fra det lokale til det globale og som efterstræber en stadig mere omfattende regulering af vores naturudnyttelse (Holten-Andersen et al., 2000). Risiko-management blev den overordnede ledetråd for hele denne stræben (Sachs, 1999). Vi skulle lære at kontrollere de risici, som fulgte i kølvandet på det moderne regime for teknologisk kontrol. Vi skulle hæve denne kontrol op på et endnu højere niveau, så vi også fik kontrol med dens afledte konsekvenser. Og hvem skulle hjælpe os med det? Videnskaben naturligvis. Ikke den gamle og utilstrækkelige videnskab, der kun interesserede sig for fortidens gåder og livets små detaljer, men en ny, moderne, tværfaglig og systemorienteret miljøvidenskab, der beskæftigede sig med helheder og som kunne spå om og lave strategier for fremtiden. Miljøpolitikken skulle baseres på sound science og management (Miljø- og Energiministeriet, 1996, 1999). På dette grundlag har man over de sidste år udviklet en vidensbaseret miljøpolitik og etableret en videnskabeligt funderet miljøforvaltning, der udover at være bemandet med en stribe af fagspecialister også er udstyret med et netværk af laboratorier og forskningsinstitutioner. Her bliver målt og vejet, overvåget og produceret data om miljøets tilstand til vands, til lands og i luften. Der bliver udarbejdet toksikologiske grænseværdier, økologiske tålegrænser og kriterier for miljø- og naturkvalitet. På grundlag heraf laves der forvaltning og management. Handlingsplaner, kapitel 5 godkendelser, grønne regnskaber og gødningsregnskaber, miljøkonsekvensvurdering og VVM, miljøledelse og certificering osv. osv. Overalt er det overordnede rationale risiko-management kontrol med og minimering af risici. På særligt tre områder er dette rationale formaliseret i en speciel lovgivning, der angiver mere præcise retningslinier for risikoforvaltningen. Det er godkendelsen af farlige anlæg (Miljøbeskyttelsesloven), godkendelsen af kemiske stoffer og produkter (Kemikalieloven) og godkendelsen af genmodificerede organismer (GMO er) (Lov om Genteknologi). Det risikoforvaltnings-koncept, der præger disse tre lovkomplekser, stammer fra ingeniørverdenen, der tidligt interesserede sig for usikkerhed i tekniske anlæg. Først overvejende motiveret af de økonomiske konsekvenser heraf, siden også de sundheds- og miljømæssige. Dette ingeniørvidenskabelige risikobegreb tager udgangspunkt i statistikkens usikkerhedsanalyse og fejlpropageringslov (der populært sagt siger, at sandsynligheden for fejl stiger proportionalt med et systems kompleksitet). På det grundlag kan sandsynligheden for uheld principielt beregnes, og tiltag til minimering af risici iværksættes. Herudfra voksede en teknisk disciplin for risikoanalyse og denne disciplins begrebsapparat blev generaliseret og overført til andre områder, herunder altså særligt kemiske stoffer og produkter samt GMO er (The Royal Society, 1992). Kontrol og videnskab Det centrale i den ingeniør-videnskabelige opfattelse af risiko er, at den betragtes som resulta- 131

3 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN tet af to uafhængige faktorer, som kan vurderes hver for sig. Den første faktor er den potentielle fare ved en given hændelse (f.eks. hvor mange mennesker udsættes for farlige stoffer, hvis en kemisk fabrik eksploderer). Den anden faktor er sandsynligheden for, at denne hændelse faktisk indtræder. Den samlede risiko er produktet af disse to faktorer altså produktet af potentiel fare og sandsynlighed for fare (Fairman et al., 1998). Det er risikoanalysens opgave at beregne disse to faktorer hver for sig og vurdere deres produkt. Inden vi ser på risiko-analysen i relation til GMO er, kan det være relevant at opsamle de langt mere omfattende erfaringer, som er gjort på områderne tekniske anlæg og kemiske stoffer. Tekniske anlæg Risiko-analysen af tekniske anlæg er den simpleste form for risikovurdering, fordi placeringen er givet, det omkringliggende miljø er kendt og de mulige effekter er afgrænsede. Alligevel er opgaven ingenlunde triviel og de sidste års historie har da også givet os stribevis af eksempler på, at tekniske eksperter fuldstændig har fejlbedømt risici. For det første er analysen af sandsynligheden for uheld usikker. Det skyldes dels, at den rent tekniske uheldsanalyse er fejlbehæftet, idet den hviler på en række nødvendige tekniske antagelser om f.eks. materialers styrkeegenskaber, som er usikre. Men dertil kommer den menneskelige faktor. Sikkerheden af et anlæg afhænger af, om det bliver betjent og vedligeholdt korrekt. Ingen teknisk risikovurdering FOTO:POLFOTO Risiko-analysen af tekniske anlæg er den simpleste form for risikovurdering. Alligevel har de sidste års historie givet stribevis af eksempler på, at tekniske eksperter fuldstændig har fejlbedømt risici. Det skyldes dels, at den rent tekniske uheldsanalyse er fejlbehæftet, idet den hviler på en række nødvendige antagelser om f.eks. materialers styrkeegenskaber, som er usikre. Men dertil kommer den menneskelige faktor. Sikkerheden af et anlæg afhænger af, om det bliver betjent og vedligeholdt korrekt. Ingen teknisk risikovurdering kan tage højde for den menneskelige usikkerhed. Komplekse tekniske anlæg betjenes og drives af komplekse sociale organisationer og i sådanne organisationer kan der ophobes tilstrækkeligt mange tilfældige hændelser og fejlbedømmelser til at udløse en katastrofe. Ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i Ukraine den 26. april 1986 er blot et af mange eksempler. 132

4 KONTROL OG RISIKO / JOHN HOLTEN-ANDERSEN kan tage højde for den menneskelige usikkerhed. Komplekse tekniske anlæg betjenes og drives af komplekse sociale organisationer, og historien viser, at der i sådanne organisationer kan ophobes tilstrækkeligt mange tilfældige hændelser og fejlbedømmelser til at udløse en katastrofe. Også analysen af konsekvenserne ved et uheld er usikker. Hvis det f.eks. er et kemisk fabriksanlæg, der bryder sammen, hvilke stoffer vil så slippe ud, hvor langt vil de spredes, i hvilken retning, hvor længe vil stofferne opholde sig i miljøet, hvordan vil de omsættes, vil de ophobe sig i fødekæderne? At svare på alle disse spørgsmål er ikke nogen triviel opgave og usikkerhederne i denne del af analysen er meget analoge til det andet område, jeg vil tage op: de kemiske stoffer. Kemiske stoffer og produkter Risiko-analysen af kemiske stoffer og produkter er en størrelsesorden mere kompliceret, end den er for tekniske anlæg, idet analysen ikke kan fikseres til et bestemt anlæg på en bestemt lokalitet, men må omfatte stofferne i hele deres samfundsmæssige kredsløb (Fairman et al., 1998). Analysen omfatter stoffernes mulige påvirkning af mennesker, det døde miljø og den levende natur. I det følgende fokuseres på effekterne på naturen, den disciplin man kalder den økotoksikologiske risiko-analyse. Også her indeholder analysen to trin: Dels analysen af stoffernes potentielle farlighed dels analysen af sandsynligheden for, at denne farlighed realiseres. Hvad er farlighed? Dyr og planter er komplekse organismer, hvis livsprocesser er bestemt af millioner af forskellige biokemiske processer, som kan forstyrres af forekomsten af miljøfremmede stoffer. Det er naturligvis umuligt at overskue hele dette univers, og derfor reduceres farlighedsbegrebet til henholdsvis akutte effekter (som omfatter umiddelbare giftvirkninger) og kroniske effekter (som er en samlekasse for langtidsvirkninger). Akutte effekter er forholdsvis lette at opdage, mens de kroniske virkninger er langt mere komplicerede og tager meget længere tid at afsløre. Derfor findes der forholdsvis megen information om akutte effekter, men kun meget sparsom om kroniske effekter. De kroniske effekter bliver da også ved med at give overraskelser, som bl.a. opdagelsen af visse stoffers påvirkning af hormonsystemet. Farlighedsvurderingen omfatter i princippet alle levende organismer, men det er umuligt at teste et stof overfor hele universet af dyr og planter. Derfor forsimpler man ved at udvælge, hvad man anser for at være repræsentative testorganismer (i vandige systemer f.eks. een alge, een daphnie og een fisk). Hermed er forsimplingerne imidlertid ikke slut. I virkelighedens verden udsættes dyr og planter ikke kun for eet kemisk stof ad gangen og dyr og planter eksisterer ikke i ophøjet ensomhed. Miljøet udsættes for tusindvis af forskellige menneskeskabte stoffer. Det kan ikke antages, at den samlede påvirkning herfra er lig summen af de enkelte stoffers påvirkning og ej heller, at det samlede økosystem opfører sig som summen af dets enkelte dele. Ikke desto mindre er man i risikovurderingen nødt til at arbejde med et forsimplet verdensbillede. Men hermed standser kvalerne ikke. For den anden del af risikovurderingen dvs. vurderingen af om dyr og planter udsættes for fare ved at blive eksponeret for kemikalier er mindst lige så kompliceret. De fleste stoffer optræder i produkter, som cirkulerer rundt i det samfundsmæssige kredsløb for før eller siden at optræde i affaldsstrømmene. I hele deres livsforløb kan stofferne i princippet afgives, først til menneskers nærmiljø og siden til biosfæren. Det vurderes, at der i Danmark anvendes forskellige kemiske stoffer, og at disse fordeler sig på forskellige kemiske produkter (Miljøstyrelsen, 1996). Det er en omfattende opgave at få et overblik over dette uhyre komplekse system af stof- og materialestrømme og de utallige tilsigtede og utilsigtede muligheder for tab af stofferne til miljøet. Derfor er det da også kun forsøgt gennemført for ganske få stoffer (en række tungmetaller og enkelte andre stoffer). Efter stofferne har forladt det samfundsmæssige kredsløb, indgår de i et indviklet naturligt kredsløb, hvor de transporteres, omsættes og til slut deponeres. Forståelsen af stoffernes skæbne i dette system er også stærkt begrænset. Risikoanalyse og usikkerhed Risiko-analysen er altså præget af stor kompleksitet og følgelig også af stor usikkerhed. Spørgsmålet om usikkerhed i forbindelse med risikoanalysen er kommet stærkere og stærkere frem i løbet af 90 erne. I den internationale risikodebat taler man om tre former for usikkerhed, som alle er berørt i det foregående: 133

5 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN statistisk usikkerhed: årsags-virknings relationerne er kendte, de styrende parametre er bestemt, men bestemmelsen er præget af statistisk usikkerhed manglende viden: årsags-virknings relationerne er i princippet kendte, men de styrende parametre er ikke bestemt og må derfor tildeles usikre skøn manglende forståelse: årsags-virknings relationerne er ikke forstået (men kan i princippet forstås gennem yderligere forskning) Til disse tre usikkerheder må tilføjes en fjerde og måske endnu mere afgørende. De ovenstående tre kategorier af usikkerhed hviler nemlig på en forståelse af verden som determineret af kausale årsags-virknings relationer. Men sådan er verden langt fra skruet sammen. Foruden de deterministiske og kausale fænomener findes der andre, som må betegnes som in-deterministiske. Sådanne fænomener præger i høj grad såvel sociale som biologiske systemer (Wynne, 1992). Biologiske systemer er således ikke blot passive modtagere af ydre påvirkninger. De tilpasser sig disse påvirkninger på en på forhånd uforudsigelige måde. Udvikling af arters resistens overfor f.eks. pesticider eller antibiotika er eksempler herpå. Risiko og reduktionisme Problemerne for den videnskabelige risikoanalyse hænger nøje sammen med karakteren af den videnskabelige erkendelse af verden. Det er en udbredt opfattelse, at den videnskabelige erkendelse producerer forståelse af komplekse sammenhænge, og giver videnskaben en særstatus i forhold til at afgøre, hvad der er sandt/falsk i komplicerede samfundsmæssige spørgsmål. Denne karakteristik af videnskaben holder imidlertid ikke. Videnskabens erkendelseskraft ligger ikke i at skabe forståelse for det komplekse men i at reducere det komplekse til det simple. Videnskab er reduktionistisk heri ligger dens fundamentale styrke. Videnskabens væsen er at reducere den virkelige verdens komplekse sammenhænge til afgrænsede problemstillinger, som kan studeres i et laboratorium og sammenfattes i en overskuelig matematisk model med et begrænset antal variable. Det er netop videnskabens reduktionistiske og begrænsede udsyn, der har givet den en fremtrædende samfundsmæssige placering. For det er netop ved at opdele verden i afgrænsede mikro-verdener, at man kan få kontrol over verden. På basis af videnskabens afgrænsede indsigter i verdens små sandheder har ingeniører og andre gradvist kunnet rekonstruere en teknologisk verden, som skridt for skridt har udstyret de menneskelige samfund med en uhørt grad af kontrol med sine omgivelser. Denne teknologiske kontrol er imidlertid ikke opnået gennem en forudtænkt masterplan, som man bevidst og rationelt har arbejdet sig hen imod. Den er opnået gennem en trinvis serie af teknologiske nyskabelser, som er blevet indarbejdet i en social og økonomisk sammenhæng og dermed har skabt nye angrebspunkter for teknologisk innovation og kontrol. Og så fremdeles. Det er præcist den akkumulerede effekt af dette stadigt mere komplekse system af kontrol, der fører til risici. Og som man søger at få kontrol med ved hjælp af risikomanagement og videnskabelige risiko-analyser. Men varen kan ikke leveres. For en reduktionistisk videnskab kan kun give os punktvis indsigt i veldefinerede systemer med et begrænset antal variable. Den kan ikke overskue de komplekse og ofte in-deterministiske sammenhænge, som karakteriserer samfund, natur og deres gensidige samspil. Modsætningen mellem reduktionisme og kompleksitet har man forsøgt at overvinde ved at forsøge at udvikle nye mere helhedsorienterede måder at drive videnskab på. De smukke holistiske intentioner ender imidlertid altid før eller senere i reduktionistiske deduktioner. Den videnskabelige reduktionisme er et grundvilkår. Kontrol og GMO Genteknologien er en ny teknologi, der sigter mod at løfte vores kontrol med det levende op på et helt nyt niveau. Det gælder særligt for anvendelsen af genmodificerede planter i landbruget. Hvor denne teknologi vil føre os hen, er det som begrundet ovenfor umuligt at sige noget præcist om. Men vi kan sige noget om udgangspunktet og retningen. Udgangspunktet er et intensivt, industrielt baseret landbrug præget af en omfattende kontrol 134

6 KONTROL OG RISIKO / JOHN HOLTEN-ANDERSEN FOTO:BIOFOTO/KLAUS BENTZEN Det industrialiserede landbrugs monokulturer kræver et intensivt kontrolregime med anvendelse af gifte mod insekter og ukrudt. GMO-afgrøder vil yderligere medvirke til en monotonisering af landbruget. med de naturlige biologiske processer. Kontrollen er først og fremmest tilvejebragt med afsæt i den kemiske teknologi, der prægede det forrige århundredes teknologi-udvikling. Kunstgødning, pesticider, stråforkortningsmidler og bejdse indgår sammen med planteforædling, sædskifte, kunstvanding, jordbearbejdning osv. i et samlet driftssystem. Det har på den ene side forøget kontrollen med de biologiske processer, men på den anden side også ført til en strukturudvikling i landbruget præget af stadig større og mere specialiserede brug. Verden over har konsekvensen været et i stigende grad monotont landbrugslandskab. De samme standardiserede afgrøder og sorter dyrkes på større og større marker i ensidige sædskifter og med stadig ringere plads til den lokale, varierede natur (Ejrnæs, 2000). Det er dette agro-industrielle system, som genteknologien tager afsæt i, og hvis væsentlige karaktertræk den vil forstærke blot på et højere teknologisk niveau. Genteknologien er en avanceret teknologi, som kræver store ressourcer til forskning og udvikling. Genmodificerede afgrøder vil kun kunne udvikles og fremstilles i store internationale selskaber og vil kun kunne forrentes, hvis de kan afsættes på et internationalt marked. Derfor ser vi allerede i dag, at udvikling og markedsføring 135

7 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN af genmodificerede afgrøder domineres af de multinationale agro-kemiske virksomheder, der har de økonomiske ressourcer, den videnskabelige know-how samt et etableret internationalt salgsapparat. Den kommercielle udnyttelse af genteknologien forudsætter også, at der etableres ejendomsret til produktet. Det indebærer, at der skal kunne tages patent på de genmodificerede planter, og at der skal kunne gøres ejendomsret gældende for planternes frø og såsæd. En udbredelse af genmodificerede planter i landbruget vil altså føre til, at en lille gruppe af multinationale agro-tekniske virksomheder vil få en omfattende kontrol med landbrugets udvikling. De vil kontrollere såsæden, de tilknyttede pesticider og andre kemiske hjælpestoffer, rådgivningen osv. Der kan næppe herske tvivl om, at dette yderligere vil forstærke tendensen til global ensidighed i afgrødevalg og sortsvalg, i sædskifter og produktionsmetoder. Dermed reduceres yderligere mangfoldigheden i landbruget (Sachs, 1999). De genmodificerede afgrøder udvikles i et allerede etableret agro-industrielt magtkompleks, der præges af bestemte interesser og logikker. Det afspejler sig tydeligt i de typer af genmodificerede planter, der aktuelt er under udvikling. De afgrøder, hvor der er søgt om tilladelse til forsøgsudsætning eller markedsføring, er således overvejende herbicidtolerante planter, dvs. planter, der er resistente overfor totaltvirkende herbicider som Roundup og Basta. Dernæst følger insekt- og sygdomsresistente planter, planter med ændrede indholdsstoffer, og endelig er en helt ny generation af såkaldte stresstolerante planter på tegnebrættet (Damgaard et al., 1998). Det handler i dag mest om yderligere at effektivisere planteproduktionen. Anvendelsen af GMO-afgrøder, der er gjort resistente overfor totaltvirkende herbicider som Roundup og Basta, vil rationalisere ukrudtsbekæmpelsen, idet man på een gang kan fjerne alt ukrudt og samtidig undgå at slå afgrøden ihjel. Men dermed reduceres også fødegrundlaget for en række mikro-organismer, insekter og dyr og den biologiske mangfoldighed i marken reduceres endnu mere, end den er i forvejen. Det samme vil blive resultatet af GMO-afgrøder, der er sat i stand til selv at producere giftstoffer mod skadevoldende insekter, svampe, vira etc. Sådanne afgrøder vil opretholde et konstant gifttryk på marken i afgrødens levetid op til høst, men også efterfølgende, idet planterester vil indeholde toksinet. Giftstoffet vil ikke alene påvirke målorganismer i marken, men også andre organismer i og udenfor marken (Damgaard et al., 1998). Planter, der er gjort tolerante overfor tørke, kulde, salt osv., har som perspektiv at udstrække det intensive landbrug til områder på kloden, hvor det ikke hidtil har været muligt. Andre modifikationer søger at ændre planternes indholdsstoffer. Det kan være videnskabeligt designet functional food eller non-food afgrøder f.eks. til lægemiddelfremstilling. GMO og risiko Risikoanalysen af GMO er er præget af alle de ovenfor nævnte elementer af usikkerhed. Endda i særligt udpræget grad. På intet område er modsætningen mellem en reduktionistisk videnskab og et komplekst og indeterministisk system så åbenlys. Gener og organismer Det er en udbredt opfattelse, at genteknologien er en præcis teknologi baseret på et nøje kendskab til sammenhængen mellem en organismes egenskaber og dens genetiske kode. Det er en forfejlet opfattelse. Der findes ikke nogen lineær sammenhæng mellem den genetiske kode og organismers egenskaber. De enkelte gener vekselvirker med hinanden på en ukendt måde, og de vekselvirker med andre styringssystemer i organismen og i dens omgivende miljø. Dette komplekse livssystem, som er udviklet gennem millioner af års evolution, er den moderne genetik naturligvis fuldt bevidst om uden dog på nogen måde at være i stand til at forklare det: Ikke bare er denne lineære opfattelse af genet en grov forenkling, men også den isolerede genanalyse er så meget revet ud af den naturlige sammenhæng, hvori indgår alle de andre gener og deres nære og fjerne omgivelser, at forståelsen bliver en illusion (Molin, 1988). Når vi har teksten til den menneskelige arvemasse, skal vi til at lære at læse den. Det vil 136

8 KONTROL OG RISIKO / JOHN HOLTEN-ANDERSEN være et uhyre kompliceret og meget langvarigt projekt, som i alle tilfælde fortsætter de næste hundrede år. Alene samspillet mellem de forskellige gener er enormt indviklet. Vi ved næsten intet om det endnu. Men dertil kommer samspillet med det omgivende miljø. Der er tale om fantastisk indviklede former for vekselvirkning og indbyrdes afhængige samspil (Bolund, 2000). Heller ikke genteknologerne kender disse sammenhænge. De ved ikke engang hvor i værtens genom det indsplejsede gen sætter sig: Det er et skud i blinde, når man sætter fremmede gener ind i planters arvemateriale (Antoniou, 1998). Det man kan konstatere efter en splejsning er, om den specifikke funktion, som genet koder for er aktiv. Men man ved ikke, hvilke afledte effekter det fremmede gen kan give anledning til i vekselvirkning med det øvrige DNA og det omgivende miljø. Genteknologerne er opmærksomme på eksistensen af indirekte effekter. Ofte giver de sig nemlig udtryk ved, at agronomiske egenskaber ved planter forringes, f.eks. at deres udbytteniveau reduceres, eller at de mister evnen til at give sortsægte afkom (Ho et al., 1998). Sådanne forstyrrelser bliver naturligvis opdaget, men dog sjældent rapporteret. Andre indirekte effekter opdages ved et tilfælde. Således opdagede forskeren Arpad Pusztai, at rotter, der blev fodret med kartofler, hvor der var indsat et gen, der kodede for insektgiften lectin (der f.eks. produceres naturligt af Vintergækker), blev syge (Pusztai, 1999). De rotter, der blev fodret med kartofler uden det indsatte gen, men hvor lectin blev tilsat foderet i samme mængde, som i den genmodificerede kartoffel, blev ikke syge. Forsøget udlægges af Pusztai som bevis på en indirekte effekt, i dette tilfælde med sundhedskadeligt udfald. Uanset om Pusztai har ret eller ej i den konkrete og kontroversielle sag, er netop kontroversen udtryk for, at der sker ting og sager i samspillet mellem gener indbyrdes og mellem dem og det omgivende miljø, som genteknologerne ikke har kontrol over og ikke kan få kontrol over. Gener og miljø GMO-planter vekselvirker med det omgivende miljø. På marken er den direkte effekt af de pesticid-, insekt- eller stress-tolerante planter en reduceret biodiversitet. Det er en logisk følge af, at selve formålet med teknologien er at skabe bedre kontrol over produktionsprocessen. Virkningerne er imidlertid ikke begrænset hertil. Afgrøder kan sprede sig til nabomarker og den omgivende natur, deres pollen kan transporteres over lange afstande, de kan udveksle gener med økologisk dyrkede afgrøder eller vilde slægtninge, og de kan sandsynligvis via virus og bakterier overføre deres gener til helt fremmede organismer. Måske er sandsynligheden herfor lille, men til gengæld vil en levedygtig genoverførsel være irreversibel. Den vil formere sig i al fremtid. Også disse økologiske effekter er præget af indeterminisme i den forstand, at omgivelserne reagerer på forandringerne på en ikke forudsigelig måde. Et eksempel herpå er den nævnte udvikling af resistens. Det er velkendt, at organismer udvikler resistens mod antibiotika, mod naturlige toksiner og mod menneskeskabte pesticider. Indsættelse af gener i afgrøder, der koder for gifte mod skadedyr, bakterier og vira, vil skabe et selektionstryk, der fremmer resistente varianter (Damgaard et al., 1998). Et andet eksempel på en ikke-deterministisk effekt er de undersøgelser forskere ved DMU og Danmarks Jordbrugsforskning har udført af virkningerne af en GMO-plante, der producerede et stof, der hæmmede fordøjelsen hos en uønsket larve (Jørgensen & Lövei, 1999). Forsøgene viste, at godt nok blev larvens fordøjelse hæmmet, men det blev også fordøjelsen hos de biller, der spiste larven, og det i en sådan grad, at billerne siden var ude af stand til at fordøje larver, der kun var fodret med den ikke-modificerede plante. En teknologi, der retter sig mod en enkelt organisme, kan således få vidtrækkende økologiske konsekvenser. De eksisterende regler for risiko-analyse beskriver retningslinierne for vurdering af de økologiske effekter af GMO-planter meget alment og upræcist. Derfor er der bestræbelser i gang for at udbygge denne side af risikovurderingen. Problemet er imidlertid, at uanset hvor omfattende et regelsæt man udvikler, kan det ikke overvinde den fundamentale modsætning mellem en risiko-analyse, der nødvendigvis må være reduktionistisk, og den kompleksitet og indeterminisme, der er forbundet med GMO er. 137

9 NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN Kontrol skaber risiko Netop som det trygge velfærdssamfund syntes at være blevet virkeliggjort i begyndelsen af 1970 erne, gjorde det usikre risikosamfund sin entre på den samfundsmæssige arena. Siden har man søgt at få kontrol med de mange nye risici. Et omfattende regime for risikomanagement er blevet etableret, og da dette netop blev udviklet som et kontrolprojekt, installerede man videnskaben som dommer og central aktør. Natur- og miljøpolitik skulle baseres på sound science. Videnskabelige risikoanalyser skulle lægges til grund for indsatsen. En vidtforgrenet lovgivning, forvaltning og miljø-videnskabelig infrastruktur er skabt på dette grundlag. Et langt stykke ad vejen har man gjort regning uden vært. Kontrol og videnskab kan ikke levere varen. De er ofte snarere en del af problemet, end de er en del af løsningen. Videnskaben er således reduktionistisk. Videnskaben reducerer den virkelige verdens komplekse sammenhænge til afgrænsede og forenklede problemstillinger, der kan studeres i et laboratorium og sammenfattes i en forenklet kausal model. Det er på grundlag af denne videnskabelige reduktion af verden, at ingeniører efterfølgende kan rekonstruere en teknologisk verden i videnskabens billede. Den resulterende teknologiske kontrol vil derfor altid være baseret på en begrænset indsigt, og netop derfor producerer den risici. Disse risici kan så gøres til genstand for mere videnskab, der genererer nye og mere omfattende former for teknologisk kontrol, som producerer nye risici osv. Det endelige resultat af denne dialektik mellem kontrol og risici er et hyper-komplekst samfund, hvor der til sidst er så mange ansatspunkter for produktion af risici, at vi tvinges til at kalde det et risikosamfund. At tro på, at vi kan få kontrol med dette risikosamfund ved at etablere en endnu mere raffineret form for kontrol, er et langt stykke ad vejen en illusion. Oven i købet en farlig illusion. Det er en illusion, fordi videnskaben sjældent kan overskue kompleksiteten i den type af problemer, vi konfronteres med i risikosamfundet. Det er en farlig illusion, fordi den verden, der er gjort til objekt for videnskab og kontrol, er ophørt med at være en verden, der har en mening i sig selv (Holten-Andersen, 2000). Det er en verden, der er reduceret til at være et middel til opnåelse af et mål, der ligger udenfor denne verden selv. Og netop i dette forhold består den fundamentale risiko: For en verden, der er tømt for mening, er en verden, vi ikke har hjemme i. Og en verden vi ikke har hjemme i, har vi dybest set heller ingen grund til at tage vare på (Larsen, 1997). Holder vi af denne verden, og ønsker vi, at den også fremover skal rumme mennesker, der forundres af den, så må vi erkende, at det på mange områder ikke er mere videnskab og mere kontrol vi har brug for men mindre. Genvidenskaben og genteknologien er det foreløbigt sidste skud på stammen i bestræbelsen på at få kontrol med det levende. Og genmodificerede planter til landbruget er det sidste skud på stammen i en lang proces frem mod et videnskabeligt baseret og teknologisk kontrolleret landbrug. Det følger af det ovenstående, at jeg må anbefale, at vi ikke betræder denne vej. Og det af følgende tre grunde: 1) Vi har ikke brug for mere kontrol i landbruget men mindre. Landbruget er i forvejen så intensivt og gennem-kontrolleret, at der næsten ikke levnes nogen plads til naturens frie dynamik. Brugen af genmodificerede planter i landbruget vil kun forstærke denne tendens. 2) Den øgede kontrol vil skabe en hel stribe af nye risici, som ingen nok så grundig videnskabelig risikovurdering kan overskue. Disse risici vil vokse eksponentielt i takt med, at der åbnes for denne teknologi, og det offentlige system for risikovurdering bombarderes med ansøgninger. 3) Et landbrug præget af genmodificerede afgrøder, er et landbrug, hvis natursyn er deponeret i multinationale virksomheders forskningslaboratorier. Det vil endegyldigt stadfæste et landbrug, hvor naturen betragtes som objekt. I stedet for den myndige, indsigtsfulde og omsorgsfulde landmand vil vi få en specialarbejder, der læser i manualen fra Monsanto og gør som foreskrevet. 138

10 KONTROL OG RISIKO / JOHN HOLTEN-ANDERSEN Det er ikke et sådant landbrug og en sådan verden vi har brug for. Erfaringerne fra fortidens monumentale kontrolprojekter burde få alle advarselslamperne til at lyse. Og det gør de heldigvis også. Ikke primært hos videnskaben. Men blandt almindelige, myndige mennesker. Her findes dog stadig ydmyghedens og tvivlens nådegave. Litteratur Antoniou, M Gensplejsning og Mad. Global Økologi. Januar 1998, s Beck, U Risikosamfundet. Reitzel.. Bolund, L Interview i Information 30/06/2000. Damgaard, C., Kjellsson, G., Kjær, C. & Strandberg, B Gensplejsede Planter. Tema-rapport fra DMU, 23/1998. Ejrnæs, R Agerlandets natur. I: Holten-Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (red). Dansk naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport 1, Naturrådet. Fairman, R., Mead, C.D. & Williams, W.P Environmental Risk Assessment. Approaches, Experiences and Information Sources. Environmental Issues Series no. 4, European Environment Agency FN-forbundet & Mellemfolkeligt Samvirke Vores Fælles Fremtid, Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling. Ho, M.-W. & Meyer, H Den bioteknologiske boble. Global Økologi, september 1998, s Holten-Andersen, J., Pedersen, T.N. & Christensen, H Den moderne naturpolitik. I: Holten-Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (red). Dansk naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport 1, Naturrådet. Holten-Andersen, J Om mål, midler og mening i Brundtlands begreb om bæredygtighed. I: Holten- Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T.N. & Manninen, S. (red). Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2, Naturrådet. Jørgensen, H.B. & Lövei, G.L Tri-trophic effect on predator feeding: consumption by the carabid Harpalus affinis of Heliothis armigera caterpillars fed on proteinase inhibitor-containing diet. Entomologia Experimentalis et Applicata 93, Larsen, E Moralens natur naturens moral. I: Det Etiske Råd, Årsberetning Molin, S Genetiske Myter Mystiske Gener. Forlaget Fremad. Miljø- og Energiministeriet National Strategi for Dansk Miljø- og Energiforskning. Miljø- og Energiministeriet Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse Miljøstyrelsen Status og perspektiver for kemikalieområdet et debatoplæg. Oplæg fra Miljøstyrelsen Pusztai, A Effects of diets containing genetically modified potatoes expressing Galanthus nivalis lectin on rat small intestine. The Lancet, 354, 9187, p Sachs, W Planet Dialectics Explorations in Environment and Development. Zed Books, London. The Royal Society Risk analysis, perception and management. The Royal Society. Wynne, B Uncertainty and environmental learning. Reconceiving science and policy in the preventive paradigm. Global Environmental Change,

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum

Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed Bent Tolstrup Christensen Afd. Plantevækst og Jord Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Indledning Jordens frugtbarhed tilhører sammen med beslægtede

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

SAMMENFATNING. Bioinvasion et problem for biodiversiteten. Af John Holten-Andersen

SAMMENFATNING. Bioinvasion et problem for biodiversiteten. Af John Holten-Andersen NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN SAMMENFATNING Af John Holten-Andersen Igennem de sidste tre årtiers miljødebat er vi blevet opmærksomme på, at menneskets kontrol med natur

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER

NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER Af Beate Strandberg og Jørgen Aagaard Axelsen Centrale budskaber Al dyrkning påvirker

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Danmark Tel: +45 8999 1679 E-post: hugo.alroe@agrsci.dk FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU?

Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Inge Margrethe Jensen & Mette Walter PESTICIDER - TØR DU? Tør du spise et sprøjtet æble? Tør du farve dit hår? Tør du drikke en smoothie? Tør du ryge? Tør du få en tatovering? Tør du løbe risikoen? Hårfarvning?

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6820-00119 Ref. olk/besso/red. masch Den 28. oktober 2013 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning om godkendelse

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Risikokommunikation og MRSA

Risikokommunikation og MRSA Risikokommunikation og MRSA Oplæg ved Rådet for Bedre Hygiejnes seminar om MRSA og kommunikation, 4. december 2014 Slagteriskolen, Roskilde Thomas Breck, konsulent, cand. comm. adjunkt, Katastrofe- og

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der

Læs mere