Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2014
|
|
- Elisabeth Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2014 Denne håndbog er skrevet til ejere og ansatte i private og kommunale skove. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement på Skovens Dag. Håndbogen giver ikke en færdig drejebog for hvordan man gennemfører et arrangement. Men håndbogen hjælper arrangøren til at lave sin egen drejebog. Håndbogen er stadig under udvikling. Forslag til indhold, tekst og fotos modtages meget gerne. Send dem til me@skovforeningen.dk. Håndbogen er udgivet med støtte fra Nordea-fonden og G. B. Hartmanns Forskningsfond. 7. februar 2014 Dansk Skovforening 1
2 Indhold 1. Skovbrugets invitation til danskerne Meningen med Skovens Dag Vær med Tilmeld på Arrangementets indhold Guidede ture: simpelt og stærkt Et trin op: Centralt mødested, eventuelt med mad og salg Aktivering af gæsterne Involvering af foreninger og skovens brugere Fotokonkurrencen Fotografér skovens folk - en eller flere af dem Regler og betingelser Tema 2014: Skovens Folk Gæsterne husker de skovfolk de møder Skovenes ejere: Ukendte for de fleste Skovenes ansatte: Kendte af navn, men ikke af gavn Skovenes brugere: Alle kender dem, det er dem selv Formidling af skovens plan En guidet tur og et A4-papir Formålet: Hvad vil du med din skov? Status. Hvad består skoven af? Aktion. Hvad vil du gøre i skoven? Markedsføring Plakat Lokale medier Annoncer Kommunens og turistforeningens kalendere Debat på dagen Hvorfor fælder skovbruget træer? Træ til energi Biodiversitet Adgang til naturen Fakta om Danmarks skove Skovene Skovenes produkter Skovenes økonomi Efter Skovens Dag Kontakt
3 1. Skovbrugets invitation til danskerne På Skovens Dag inviterer skovbruget danskerne på skovtur med cirka 50 arrangementer i private og kommunale skove. Skovens Dag afholdes årligt. Som regel første søndag i maj, dog så søndage nær helligdage undgås. Skovens Dag afholdes af Dansk Skovforening og støttes økonomisk af Nordea-fonden og G. B. Hartmanns Forskningsfond. 1.1 Meningen med Skovens Dag Næsten alle kender og elsker skoven og får deres bedste oplevelser i fritiden i skoven. Men næsten ingen kender skovbruget eller ved hvad skovdrift betyder for skovens udseende, naturen, miljøet og skovgæsterne. Og næsten ingen ved at skovenes træ er verdens mest miljøvenlige råstof. Træ er en nøgle til en fossilfri fremtid hvis træerne bliver fældet og skoven dyrket bæredygtigt. Meningen med Skovens Dag er derfor at øge danskernes viden om skovbrug, glæde ved at bruge skoven og dialog med skovbruget. 1.2 Vær med Indholdet af et arrangement er helt op til de enkelte arrangører. Et arrangement kan gennemføres enkelt, billigt, uhøjtideligt og med stor succes. Gæsternes gode oplevelse er vigtigere end antallet af gæster. Vis gæsterne hvad meningen er med den skov de kan lide: Hvorfor ser den sådan ud, og hvad skal der ske med den? Arrangementet kan sprede forståelse for skovens vilkår, muligheder og produkter. Så vær med. For din skovs skyld og for hele skovbrugets skyld. 1.3 Tilmeld på Tilmeld dit arrangement på Der skriver du kort om hvad gæsterne vil få at se, og indsæt også meget gerne et foto fra din skov. Se eksempel i afsnit 6. Så bliver arrangementet blandt andet vist på Danmarkskortet med alle Skovens Dags arrangementer. Arrangementerne på Skovens Dag 2013 Flådeegene blev plantet fordi de en dag skulle fældes og bruges. Det kan være en god historie at fortælle på Skovens Dag. 3
4 2. Arrangementets indhold Tænk over din målgruppe Hvem vil du gerne præsentere din skov for? Hvem vil du gerne have kommer til dit arrangement? Nogle gode tommerfingerregler: Vandreture og naturværdier tiltrækker typisk midaldrende og ældre gæster. Mange forskellige aktiviteter på én gang tiltrækker typisk børnefamilier. Mulighed for at optage gode billeder og skrive gode historier tiltrækker lokale medier. Lokale medier tiltrækker lokale politikere. Når du har en ide om hvilken målgruppe du sigter på, så tænk over hvilke oplevelser på dit arrangement som folk fra den gruppe kunne blive glade for. Tal med familie, venner, naboer og kolleger om det. De kan have masser af ideer og gode historier der kan hjælpe til at ramme målgruppen bedst muligt. 2.1 Guidede ture: simpelt og stærkt Guidede ture er den simpleste aktivitet og den stærkeste til at formidle et budskab. Guidede ture er velegnede som kernen i et mindre Skovens Dag-arrangement eller som særligt tilbud i et større arrangement. Gå en tur i skoven og gør holdt med mellemrum når der er en god historie at fortælle. Emner på en guidet tur kan være: Skovens produkter, fx brænde, tømmer, juletræer, jagt, ridning, skovbørnehaver, grundvand Skovens økonomi Skoven som arbejdsplads, måske også for sankere Skovens dyrkning og løbende pleje, herunder den beskedne brug af kemikalier Foryngelse af skoven, fx plantning og selvsåning Skovens dyre- og planteliv Gæsters brug af skoven, herunder adgangsregler Naturhensyn Naturvenlig skovdrift Jagt og vildt Vandet i skoven Kulturminder Svampe til gavn og til skade Svampe til at spise (kun specialister) Dyrehold i skoven (får og svin) Skovsundhed Træer i landskabet - solitærtræer og bevoksninger Skovrejsning Anden virksomhed knyttet til skoven, fx en gårdbutik, maskincentral, planteskole, naturskole eller restaurant. Vis meget gerne skovbrugsaktiviteter, fx: Træfældning Manuel skovning og skovarbejderens udstyr Skovningsmaskiner, fx til flis Tynding Topkapning Kratrydning Plantning og pleje af kulturer Rensning Brændesankning og oparbejdning af brænde OpskæringUdslæbning Opmåling af træ Demonstration af værktøj Klipning af pyntegrønt, også fra lift Afslut omkring et bål Afslut meget gerne en guidet tur omkring et tændt bål. Og gerne med en kasse øl og vand. Dér sker tit den allerbedste samtale med gæsterne. Bål gør mange mennesker glade og imødekommende. Hvis du også har sørget for snobrødsdej og pinde, er succesen hjemme hos børnefamilierne. Find den gode opskrift på snobrød på (søg på snobrød ). 4
5 2.2 Et trin op: Centralt mødested, eventuelt med mad og salg Det er en god idé med et centralt mødested hvis der er flere aktiviteter på én gang, fx: udgangspunkt for ture informationstelt udstilling uddeling af kort, foldere, program bålplads, grillplads salg af øl, vand, mad. en høj gynge hængt op i et træ en hængekøje Omkring mødestedet ligger aktiviteterne. Der kan være en rute, som starter og slutter ved mødestedet. Langs ruten kan der eventuelt være forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan også være placeret så man skal gå fra mødestedet til aktiviteterne og tilbage igen for at komme til næste sted. Salg af mad og drikke Mad og drikke kan sælges af folk udefra, fx den lokale slagter eller spejdere. Man kan også opfordre gæsterne til at medbringe madpakker på Skovens Dag. Tænk over: Øl og vand Grilllet rådyr, grillet lam Salat og flutes Frugt Is Pølser Kaffe og "skovsnegle" Salg af andet Vildt Brænde Gevirer Praktisk udstyr Borde Bænke Affaldssække og -spande 5
6 2.3 Aktivering af gæsterne Aktiviteter for gæsterne selv kræver lidt mere planlægning - og trækker flere gæster til. Fældning med håndsav Brændeflækning Kan du kende træerne? Skydning med slangebøsse Jagtprøve Konkurrence: gæt træarter ud fra veddet og gæt veddets anvendelse Pod en stamme med østershatte Træklatring Ridning "Gå selv"-ture: skattejagt, kend træerne Tipskupon: Prøv din naturviden Savning med langsav Masteklatring Fremstilling af urte-/kryddersnaps Se på noget andet end skov Gravning af løvfrødam Rydning af mose Naturgenopretningsprojekter Skovens dyr Naturpleje Gravning af grøfter Kunstner skærer træ Jagtaktiviteter (opbrækning af vildt, schweisshund, jagthund, demonstration af våben) Heder, opståen og pleje Ridning, jagt, orienteringsløb Kulturminder (gravhøje, historiske steder) Fuglestemmer Jagthornsblæsning Tørvegravning Landbrug Politihunde i aktion 2.4 Involvering af foreninger og skovens brugere Involvering af frivillige organisationer i arrangementet giver både arrangementet mere indhold og styrker markedsføringen. Det kan give mange ekstra gæster. Aktiviteter specielt for børn Plant et træ Fældning (udrensning) Snobrød Sansesti: Med bind for øjnene skal børnene finde vej ved at lugte, føle, høre og smage på fx dyreskind, træprodukter, skovsyre, ramsløg. Skattejagt Konkurrence: kender du skovens dyr Se på dyr fra et vandhul Lav mad af vilde planter Tømme muse- og insektfælder sat ud dagen før Snit i træ (biler, brummere, fløjter, fuglekasser, spil, blyanter) Træsvævebane. se meget mere på Skovkonsulenter Jægere (jagtsti, demonstration af opbrækning af vildt, jagtprøve). Schweiss-hundefører Naturvejledere Lokal Agenda 21 eller Grøn Guide Spejdere Slædehundekørere Ornitologer Rideheste, lokal rideskole Militær og hjemmeværn Jagthundetræning Politi med hunde Mountainbikes Skovbørnehaver Orienteringsløb Lystfiskere Lokal skoventreprenør Museumsfolk Skovskolens rullende afdeling Natur og Ungdom Lokal naturinteresserede Forskere 6
7 3. Fotokonkurrencen Alle gæster kan deltage Fotos til konkurrencen skal være taget på et Skovens Dags-arrangement. Indsendte fotos bringes på Præmierne er endnu ikke fastlagt for Skovforeningen forsøger at skaffe præmiesponsorer til fotoudstyr. 3.1 Fotografér skovens folk - en eller flere af dem I 2014 går fotokonkurrencen ud på at fotografere årets tema: Skovens folk. De bedste chancer for et godt fotografi får man ved at tale med skovens ejer og ansatte om hvad de gør, hvad de vil og hvad de kan. Jo bedre man kan fotografere dét, jo bedre chancer har man for at vinde en præmie i Skovens Dags fotokonkurrence. Ideer til motiver kunne være en skovmand i arbejde med motorsav eller spade eller skovkort. Eller andre mennesker i aktivitet i skoven. Sammen med fotoet kan man indsende en kort billedtekst. Blandt de indsendte fotos udpeger Dansk Skovforening vinderne. 3.2 Regler og betingelser Kun fotos taget ved et Skovens Dag-arrangement søndag 4. maj 2014 kan deltage i konkurrencen. Konkurrencen løber til mandag 12. maj 2014 kl Indtil da kan fotos indsendes til konkurrencen via Hver person må deltage med op til 3 fotos. Vinderne bliver offentliggjort onsdag 21. maj på Vinderne får direkte besked. Fotos skal være taget af indsenderen der skal have ophavsret til fotoet. Der skal opgives navn og mailadresse ved indsendelse af fotos. De indsendte personlige oplysninger behandles fortroligt og udleveres ikke til tredjepart. Vinderne vil blive nævnt med navn og by. Dansk Skovforening kan gengive indsendte fotos ved omtale af fotokonkurrencen og Skovens Dag, fx på internettet, i tidsskrifter, pressemeddelelser, breve, mails. Fotos må ikke være stødende. Hvis en eller flere personer kan genkendes på et foto og hvis fotoet viser person(er) tæt på, skal den eller disse personer have givet accept til at fotoet indsendes til konkurrencen. Dansk Skovforening kan uden varsel fjerne fotos som vurderes ikke at opfylde betingelserne. Erstatningskrav mod Dansk Skovforening pga. fotos der ikke overholder ophavsret eller regler om offentliggørelse, videresendes til den der har indsendt fotoet der har krænket 3. parts rettigheder.
8 4. Tema 2014: Skovens Folk Hvert år har Skovens Dag et tema Temaet bliver brugt i den landsdækkende markedsføring af dagen. Temaet er som regel bredt og giver mulighed for: Dialog om skovens muligheder og udvikling. Præsentation af konkrete initiativer og planer i skoven. 4.2 Skovenes ejere: Ukendte for de fleste De danske skove består af over ejendomme. Mange danskere, især byboer, tænker aldrig over hvem der ejer skovene. Eller om skovene er offentlige eller private. Mange bliver overraskede over at næsten 3/4 af skovene ejes af private personer, fonde eller stiftelser. Deltagelse af frivillige organisationer for fx natur, friluftsliv, lokalhistorie og mange flere. De deltagende skove bestemmer selv hvordan de vil eller ikke vil bruge temaet i deres eget arrangement. Så brug temaet som inspiration. Husk at nogle gæster kan møde op med fotografiapparat for at fotografere årets tema (se afsnit 4 om fotokonkurrencen). 4.1 Gæsterne husker de skovfolk de møder Danmarks skove er bygget af skovejere, skovarbejdere, skovfogeder, skovridere, vildtforvaltere og skoventreprenører. Og alle disse skovens folk har også skabt den faglige viden der bærer dansk skovbrug. I vore dage er der endnu flere slags folk i skovene: Naturvejledere, lærere, terapeuter, foreninger. Og så er der alle skovenes mange gæster. Fortæl om folkene i din skov: Hvem ejer skoven? Hvorfor vil de eje den? Hvem arbejder i skoven? Hvad laver de? Hvem bruger skoven? Hvad får de ud af det? private ejere 70 % fonde og stiftelser 4 % statsskove 18 % kommuner og anden offentlig 6 % ukendt 2% Tal fx med gæsterne om hvad ejerforholdene i din skov betyder for skoven, for dens udseende og indhold og for brugerne af skoven. 4.3 Skovenes ansatte: Kendte af navn, men ikke af gavn Cirka 5000 er ansat i skovbruget. Halvdelen er lønmodtagere, halvdelen er selvstændige (typisk skoventreprenører). Beskæftigelsen i skovbruget har været svagt stigende siden 2009, og det er de selvstændige der er blevet flere af. Forklaringen er især det voksende marked for energitræ. De fleste ansatte i skovene er uddannet på Skovskolen i Nødebo, typisk som skov- og landskabsingeniører eller som skov- og naturtekniker. Over 80 % af de ansatte i skovene er mænd. 8
9 En gang var skovens ansatte kendt af mange og omgærdet af romantiske forestillinger om et lykkeligt liv i harmoni med naturen, hunden, piben og riflen. Arbejdet havde høj status, selv om det for det meste foregik isoleret sammen med nogle få kolleger, langt fra bylivet og med fokus på noget så stillestående som træer. Skovenes ansatte skal kunne både skovdyrkning, planlægning, træproduktion, naturforståelse, driftsteknik, kommunikation, arbejdsledelse og ikke mindst økonomi. Den er dén viden og erfaring der skal sikre bæredygtige danske skove med mindst lige så mange værdier om 50 og 100 år. Fortæl fx gæsterne om skovmandens hverdag, glæder, problemer og beslutninger. Tal med gæsterne om hvornår man kan anbefale unge mennesker til at søge en skovbrugsuddannelse. 4.4 Skovenes brugere: Alle kender dem, det er dem selv Nogle fakta fra Skov & Landskab, Københavns Universitet: Det samlede antal besøg i Danmarks skove er cirka 70 millioner pr. år, svarende til 13 besøg pr. dansker. pr. år i gennemsnit. Et besøg varer cirka 1,5 time. 88 % af alle danskere er i skoven mindst én gang om året. Kort og let adgang til skovene har stor betydning for om folk kommer derud. Mænd år er 4 gange så ofte i skoven som kvinder år. I 1959 skrev Erling Poulsen romanen "Komtessen Betina" som føljeton i "Illustreret Familie Journal". 2 år senere blev historien filmatiseret med Poul Reichardt som den stærke, nøjsomme, retskafne og lækre enlige far - og skovfoged på godset Hardenborg. Det var fantastisk branding af faget og typisk for fortidens romantiske forestilling om skovfogeders liv og arbejde. Litterært interesserede har måske også bidt mærke i at Lady Chatterleys elsker var skovfoged. Nu er tiderne skiftet. Der er nok stadig romantiske forestillinger om livet som skovmand, men jobbet og skovfaget har næppe samme høje anseelse som i 1900-tallet. Det er også blevet noget mere umuligt at leve et fredeligt og isoleret arbejdsliv i skoven kun med træerne. Nu handler jobbet i høj grad også om livet omkring træerne om skovenes gæster, deres velfærd, biodiversitet, forhandlinger med myndigheder og først og sidst om den evindelige jagt på indtægter og rationaliseringer der kan få økonomien til at hænge sammen. Hundeejere er 2,5 gange så ofte i skoven som andre. Traditionelle og store brugergrupper er fx jægere, ryttere, ornitologer/botanikere og spejdere. Nye store brugergrupper er mountainbikere, stavgængere og rollespillere. Tal fx med gæsterne om hvordan de opfatter sig selv i skoven: Som gæster? Som ejere? Har de et personligt forhold til skoven eller bruger de den mest som kulisse for at dyrke sport? Og hvad mener gæsterne om de andre brugere af skoven? 9
10 5. Formidling af skovens plan Skovens plan er altid aktuel Temaet i 2013 var Skovens plan: Den usynlige hånd på rattet. Dette afsnit giver ideer til hvordan du kan formidle dette altid aktuelle emne på Skovens Dag. Næsten alle Danmarks skove har et formål og årige planer for hvad der skal ske. Skovenes planer er usynlige for gæsterne, men planerne er overalt og styrer skovenes udseende. Vis fx gæsterne hvad meningen er med den skov de kan lide: Hvorfor ser skoven sådan ud, og hvad skal der ske med den? Det giver gode muligheder for dialog med gæsterne om skovens muligheder og udvikling, præsentation af konkrete initiativer og planer samt deltagelse af frivillige organisationer for fx natur, friluftsliv, lokalhistorie og mange flere - hvis det er det du vil. 5.1 En guidet tur og et A4-papir Et guidet tur er den allermest effektive måde at formidle skovens plan på. Giv gerne gæsterne et papir med hjem om skoven. Gerne kortfattet, fx én A4-side. Jo mindre der står, jo mere bliver det læst. Papiret kan indeholde: Skovens driftsformål Et kort over skoven. Alene på grund af kortet vil mange gæster beholde papiret Skovens areal, areal med forskellige træarter og ubevoksede arealer En punktopstilling over planlagte aktiviteter i de kommende år Kontaktperson, mailadresse, telefonnummer, www-adresse. 5.2 Formålet: Hvad vil du med din skov? Dette bliver nemt en filosofisk diskussion. Den interesserer mange gæster. Især hvis de ikke før har tænkt over skovens dybere mening. Det bliver også nemt en historisk diskussion: Hvilke driftsformål og begivenheder, fx stormfald eller handler, i fortiden har ført skoven frem til det den er i dag? Find fx inspiration (emner og synspunkter) til denne diskussion i Skovforeningens værdigrundlag: Danmarks skove og natur rummer uerstattelige og meget forskellige værdier, både for ejerne og for samfundet. Denne mangfoldighed af værdier bør udvikles og sikres for fremtidige generationer af ejere og borgere. De vigtigste midler er: Ejerskab der sikrer kontinuitet og langsigtet ansvarlighed i udviklingen af skovenes og naturens værdier. Økonomi der sikrer bæredygtighed og mangfoldighed i udviklingen af skovenes og naturens værdier. Faglig viden og åbenhed der sikrer kvalitet i udviklingen af skovenes og naturens værdier. Handlefrihed der sikrer motivation og kreativitet for skovenes og naturens ejere og ansatte. Et omdømme for skovenes og naturens ejere og ansatte der sikrer omverdenens tillid, lydhørhed, samarbejde og betaling for skovenes produkter. Begynd gerne et besøg i skoven med at fortælle hvad du vil med skoven på langt sigt: Hvem skal eje den, hvilke værdier skal udvikles, hvad vil du med skovens træproduktion, naturværdier, dyreliv, historiske værdier, friluftsliv? Hvad mener gæsterne om skovens driftsformål? 10
11 Måske har du allerede et færdigt formuleret og nedskrevet driftsformål med skoven. Så citér det for gæsterne. Måske har du driftsformålet oppe i hovedet. Så gengiv det over for gæsterne. Overvej om du kan bruge diskussionen med dem som inspiration til at formulere driftsformålet på skrift, fx til de næste mange gange du kommer til at præsentere din skov og din skovdrift. Måske har du aldrig tænkt nærmere over formuleringen af dit driftsformål eller hvorfor du overhovedet ejer din skov. Men du har alligevel dine grunde til at drive skoven som du gør. Benyt lejligheden, fx et besøg af gæster i skoven, til at sætte ord på hvorfor du ejer skoven og hvad du vil med den. 5.3 Status. Hvad består skoven af? Dette er en konkret diskussion. Den er ofte let at gå til fordi alle umiddelbart kan se hvad der bliver talt om, og der er ikke så meget at være uenige om. En detaljeret bevoksningsliste og statusopgørelse er for meget for gæsterne. Men giv dem gerne hovedtal og fakta. Det kan fx være: Skovens størrelse. Skovens træarter, tilvækst og hugst. Salg af fx brænde og juletræer til private. Jagt i skoven. Dyreliv og særlige naturværdier i skoven. Kulturminder i skoven Skovens gæster, brugergrupper, særlige faciliteter for friluftslivet. 5.4 Aktion. Hvad vil du gøre i skoven? Denne diskussion er både konkret og fantasikrævende. Det vil interessere næsten alle skovens gæster: De er nysgerrige efter hvad der skal ske i skoven, og de mærker måske en chance for selv at påvirke skovens udvikling ved at tale med skovens ejere og ansatte. Fortæl og vis hvad dine planer er om fx: Afdrifter. Kan provokere nogle gæsters følelser, tal om det. Fortæl om den skov der skal komme. Tyndinger der skaber lys og luft. Selvforyngelser. Naturprojekter, fx udlæg af skoveng, anlæg af sø, fjernelse af krat eller opvækst, efterladelse af træ til forfald, etablering af udsigtspunkt. Stier og faciliteter for friluftslivet. og der er nok mange andre aktiviteter at tale om. Vis et kort over skoven, og del det meget gerne ud på papir. Kortet kan være: Et simpelt kort der viser veje, stier og skovens grænser. Et traditionelt skovkort over afdelinger, træarter, aldre. Interessant for gæsterne at se, høre om og diskutere Hvordan vil skoven forandre udseende og indhold? Hvad bliver konsekvenserne af forandringerne? Hvordan bliver skovens brugere håndteret i fremtiden, og hvad vil du gøre ved eventuelle konflikter mellem brugerne. Et temakort over fx naturværdier, historiske værdier, faciliteter for friluftslivet. Et administrativt kort over hvad der ligger af fredninger, bindinger og andre beskyttelser. 11
12 6. Markedsføring Centralt Dansk Skovforening står for den centrale markedsføring af Skovens Dag: med arrangementsoversigt Bred omtale på internettet Produktion af plakat Kontakt til landsdækkende medier. Efter dagen: Resultatet af fotokonkurrencen formidles i landsdækkende medier, og alle fotos kan ses på Lokalt 6.2 Plakat Der produceres en plakat som arrangørerne kan bruge i den lokale markedsføring af deres eget arrangement. Der er et hvidt felt i midten hvor du kan skrive informationer om dit arrangement. Brug fx den tekst du allerede har skrevet til Plakaten laves i to formater: A2 (60 x 42 cm) og A4 (30 x 21 cm). Bestil så mange plakater du vil hos Skovforeningen, am@skovforeningen.dk. De er gratis. Sæt plakaterne op fx på biblioteker, skoler, i børnehaver, supermarkeder og sportshaller. Plakaten leveres også som fil som du kan printe ud og tilføje informationer om dit arrangement. De enkelte arrangører står for den lokale markedsføring af deres arrangement: Beskriv arrangementet på Sæt plakater op Kontakt lokale medier Eventuel omtale af arrangementet bagefter er central i al markedsføring af Skovens Dag. Siden indeholder: Tilmeldingsformular Hver enkelt arrangør skriver sine informationer: Arrangementets indhold. Se eksempel næste side. Klokkeslæt og mødested Eventuelt et foto fra skoven Eventuelt kontaktinformation til arrangøren. Oversigt over alle arrangementer Arrangementerne vises på et Danmarkskort og på en liste sorteret efter skovenes postnumre. Baggrundsmateriale Blandt andet om Skovens Dag og fotokonkurrencen. Plakaten for Skovens Dag
13 6.3 Lokale medier Du har allerede skrevet programmet for dit arrangement på Send det også som en pressemeddelelse til alle lokale medier, fx aviser, radio og tv. Måske begynder omtalen allerede her. Endnu mere effektivt er at ringe til de lokale medier aviser, radio og tv. Jo flere, jo bedre. Fortæl om arrangementet og bliv stillet om til den journalist der kunne skrive om det. Henvis til programmet på Har du mere at sige om arrangementet, så gør det. Journalisten er mere motiveret for at omtale arrangementet hvis han kan få ekstra informationer som ikke står på hjemmesiden og udtalelser fra skovejeren eller skovfogeden. Fortæl fx om hvem man kan møde på Skovens Dag og om planerne med skoven. Inviter gerne journalisten med en tur i skoven. Som regel kan sagen dog klares over telefonen. Lokalmedierne tager stort set altid historien. Gratis tilbud til lokalbefolkningen er godt stof. Det kan nemt ende med at du bliver tilbudt et interview til radioen eller et tv-indslag med forhåndsomtale et par dage inden Skovens Dag. Det er den bedste reklame du kan ønske dig. Efter dagen: Reportager fra lokale arrangementer forudsætter normalt at der var lokale journalister med. Eller at arrangøren selv skriver reportagen. 6.4 Annoncer Det koster penge at indrykke en annonce, men så er du også 100% sikker på hvordan dit arrangement bliver omtalt og hvornår. Hos lokalaviser kan du spørge om avisen vil skrive en artikel hvis du indrykker en annonce. Mange medier tilbyder også gratis eller meget billige annoncer til arrangementer af denne karakter. 6.5 Kommunens og turistforeningens kalendere Mange kommuner, turistforeninger og andre udgiver kalendere over lokale arrangementer i naturen, både på nettet og papir. De vil sikkert meget gerne omtale dit arrangement. Nogle har dog lang produktionstid, så spørg tidligt. Velkommen i xx-skov Søndag 4. maj kl. xx-xx. Mødested: Parkeringspladsen på x-vej, 2 km vest for x-by. Velkommen til Skovens Dag i xx-skov. Kom og mød NN og se hvad skal der ske i xx-skov i de kommende år. Vi går gennem skoven og ser hvilke træer der skal fældes og hvorfor. Hør hvad det vil betyde for skovens dyr og for alle der bruger skoven. Vi hører et brag og ser en stor gran blive fældet, savet op og flækket til brænde. Og du får gode råd om indkøb, tørring og fyring med brænde. De energiske får lov at flække brænde selv, det er både sjovt og sundt. Og for folk der vil i gang med at sanke, demonstrerer vi sikkerhedsudstyr og brug af motorsav. Der er tændt op på bålpladsen, og vi byder på snobrød og saft. Yderligere oplysninger hos NN, xx-skov, Telefon xxxx xxxx, Mail xxx@xxxxx.xx Skovens Dag afholdes af Dansk Skovforening og støttes økonomisk af Nordea-fonden og G. B. Hartmanns Forskningsfond. Eksempel på tekst til præsentation af et arrangement. Fremhæv det vigtigste og bedste ved dit arrangement og giv de nødvendige praktiske oplysninger. Fremhæv vandreture og naturværdier hvis du vil tiltrække midaldrende og ældre gæster man kan tale med. Fremhæv aktiviteter hvis du vil tiltrække børnefamilier. Brug din tekst både på www. skovensdag.dk, på den gratis plakat og til journalister. 13
14 7. Debat på dagen Hav din mening klar Nogle emner kommer nemt op i gæsters møder med skovfolk. Så tænk over hvad du mener om fx nedenstående sager - for du kan sagtens blive spurgt. Du kan også forberede selv at lægge nogle synspunkter frem og lægge op til debat. 7.1 Hvorfor fælder skovbruget træer? Skovbruget fælder træer for at skabe en bedre verden: 1. Træ er fornyeligt, det er vokset op på solenergi og luftens kulstof. 2. Træ giver ikke affald, men energi der kan erstatte kul, olie og gas. Der er brug for alt det træ vi kan producere til en fossilfri fremtid. Vi skal bruge træ i stedet for kul, olie, gas, beton, stål, aluminium og plast. Derfor fælder skovbruget træer og planter nye som også skal fældes engang. 7.2 Træ til energi Træ er en fossilfri og vedvarende energikilde som Danmark satser på. Træ er på mange måder den bedste form for biomasse: Træ produceres i skove med alle de ekstra værdier det giver, fx beskæftigelse i landdistrikterne, naturværdier, friluftsliv. Træ produceres i Danmark praktisk talt uden gødning og pesticider. Der er rigeligt med træ i de danske skove. Hvis vi anlægger kulturer med hjælpetræer, kan produktionen af energitræ fordobles i løbet af få år og flerdobles på længere sigt. 7.3 Biodiversitet Danmark og mange andre lande har forpligtet sig i FN til at stoppe tilbagegangen af biodiversitet inden Skovene rummer den største biodiversitet i Danmark. De største og mest økonomiske muligheder for at øge biodiversiteten ligger i de eksisterende skove. Der er mange muligheder for at øge biodiversiteten i skovene, fx urørt skov, udvidelse af vådområder, efterladelse af dødt ved, plukhugst, stævning, græsning. Hvad har din skov af biodiversitet, og hvad kan det udvikles til? Hvor meget skal samfundet betale for at du sætter projekter i gang for biodiversiteten i din skov? 7.4 Adgang til naturen Det har de fleste skovejere og skovgæster meninger om. Tænk over hvad du vil sige til dine gæster. På under politisk arbejde, adgang til naturen ligger: 9 siders notat fra Dansk Skovforening og Landbrugsraadet, 2008, med uddybende synspunkter og argumenter om danskernes adgang til naturen. Skovforeningens anbefalinger til skovejerne, fx om adgang, brugerbetaling og jagt. Måske til inspiration for din dialog med gæsterne. 14
15 8. Fakta om Danmarks skove 8.1 Skovene Danmarks skovareal er ha eller 14,1 % af landets areal. Heraf er: 40 % rene nåleskove. Nåletræer dominerer i Vestdanmark. 41 % rene løvskove. Andelen af løvtræ er størst i Østdanmark. 11 % blandede løv- og nåleskove. 5 % juletræer. 3 % ubevoksede arealer, enten midlertidigt eller permanent, fx veje. Danmarks mest udbredte træart er rødgran (16 % af skovarealet). Nummer to er bøg (13 % af skovarealet) Yderligere 1,1 % af Danmark, i alt ha, er bevokset med træer uden at det er skov. Ejerne af skovene 70 % af skovene ejes af private 4 % ejes af fonde eller stiftelser 18 % er statsskove som drives af Miljøministeriet 6 % ejes af andre offentlige institutioner (kommuner, forsvaret og Folkekirken) 2 % har det ikke været muligt at identificere ejerforholdet på. Der er skovejendomme i Danmark. De fleste er små. De mindste er på 2 ha i snit og dækker 7 % af det samlede skovareal. Skovarealet vokser Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal til % i Siden da er skovarealet vokset med cirka 2500 hektar om året. Så det går i den rigtige retning, men det skal gå dobbelt så hurtigt hvis fordoblingen skal nås til år Private planter skov, nogle gange med tilskud fra staten. Og staten køber jord og planter skove som typisk er bynære og giver tilbud til friluftslivet, beskytter grundvand eller forbedrer forholdene for planteog dyreliv. Det er løvskov, især eg, vi får mere af i øjeblikket. Kilde til Skovstatistik: Københavns Universitet, Skov & Landskab, "Skove og Plantager 2012" 8.2 Skovenes produkter Skovene er gode for miljøet og for mennesker Skovene producerer verdens mest miljøvenlige råstof - træ. Træ er CO 2 -neutralt og fornyeligt. Skovene beskytter grundvandet. Der bruges næsten ingen sprøjtemidler i skovene. Skovene giver levesteder for dyr og planter, mere end noget andet sted i Danmarks natur. 90 % af alle voksne danskere er i skoven mindst 1 gang om året. De er det mest brugte fritidstilbud overhovedet. Mere træ i skovene hvert år Der er cirka 125 millioner m 3 træ i Danmarks skove. Det svarer til en terning der er 500 meter på hver led. 55 % er løv, 45 % er nål. Hugsten er cirka 4,3 millioner m 3 træ om året. Cirka halvdelen er brænde, flis og andet energitræ. Den biologiske tilvækst er 6,7 millioner m 3 træ om året. Der er derfor meget mere træ at hente i skovene, både til energi og til træindustri. Fordelingen af den danske hugst 7 % kævler til møbler og gulve (løvtræ) 25 % tømmer til byggeri (nåletræ) 13 % industritræ til fx spånplader, kasser, papir (nåletræ) 40 % energitræ (især flis) 15 % brænde 8.3 Skovenes økonomi Skovene har indtægter fra salg af træ, juletræer og klippegrønt, jagt, ridning og andre naturoplevelser. Det offentlige kan betale tilskud til fx grønne driftsplaner og plantning af løvskov. I mange år, i mange skove, har udgifterne været større end indtægterne når man regner ejendomsskat og renter af generationsskifteskatten med. 15
16 9. Efter Skovens Dag 10. Kontakt Indsamling af resultater og erfaringer Vi beder dig som arrangør: Vurdér hvor mange gæster der var på dit arrangement. Send en mail til eller ring til med dette besøgstal. Send os meget gerne en kort vurdering (som kunne stå på et postkort) af dit arrangement. Hvad gik godt, og hvad kunne være bedre? Vi bruger mange af disse vurderinger som inspiration til kommende arrangører, og vi trykker nogle af vurderingerne i Skoven. Kommunikationschef Martin Einfeldt me@skovforeningen.dk Telefon Webmaster Alex Møllbach am@skovforeningen.dk Telefon Naturvejleder Eva Skytte es@skovforeningen.dk Telefon Send os meget gerne ideer til Skovens Dag Gå på og se alle de fotos der er indsendt til fotokonkurrencen. Der kan være fotos fra din skov. Evaluering Skovforeningen evaluerer forløbet af hvert enkelt års Skovens Dag på baggrund af: Arrangørernes tilbagemeldinger Gæsters tilbagemeldinger, fx indhentet gennem fotokonkurrencen Antal arrangementer Antal gæster Medieomtale før og efter dagen Ressourceforbrug centralt og lokalt. Evalueringen bliver grundlaget for planlægning af Skovens Dag
17 17
Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2013
Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2013 Denne håndbog er skrevet til ejere og ansatte i private og kommunale skove. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement
Læs mereHåndbog for arrangører på Skovens Dag 2017
Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2017 Denne håndbog er skrevet til arrangører af Skovens Dag 2017. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement på Skovens
Læs mereHåndbog for arrangører på Skovens Dag 2015
Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2015 Denne håndbog er skrevet til skovenes ejere og ansatte. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement på Skovens Dag.
Læs mereHåndbog for arrangører på Skovens Dag 2018
Håndbog for arrangører på Skovens Dag 2018 Denne håndbog er skrevet til arrangører af Skovens Dag 2018. Håndbogen giver gode råd til forberedelse, markedsføring og afvikling af et arrangement på Skovens
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereVelkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013
Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mereSkov- og naturtekniker
Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereForetræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl i vær. S-092
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl. 13.15 i vær. S-092 Deltagere: Bestyrelsesmedlemmer
Læs mereARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereSkovteamet. Hver morgen starter t skovhjælperne med at gøre naturlegepladsen brugbar. Der tændes bål, vaskes borde og bænke. brænde.
Hver morgen starter t skovhjælperne med at gøre naturlegepladsen brugbar. Der tændes bål, vaskes borde og bænke og alle bålstederne forsynes med brænde. Morgenoptænding på Eghjorten Huset på Ehj Eghjorten
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereInviter borgerne på NATURENS DAG
Inviter borgerne på NATURENS DAG Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 10. september 2017 Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet Naturens Dag for
Læs mereNabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse
5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereHvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018
Hvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Hvad motiverer og skaber værdi for den enkelte skovejer? Sammenhæng med dagens tema: Motivation af
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereÅRETS STORE 2018 KAMPAGNE
ÅRETS STORE 2018 KAMPAGNE Overblik over alt hvad du kan bruge for at gøre opmærksom på jeres arrangementer - HVEM TAGER DU MED? Sidste år var Danmark Spiser Sammen på næsten alles læber. Vi gentager successen
Læs mereGiv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september
Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser
Læs mereTROPISK TRÆ. Elevark. Opgave 1: Gå på FSC-jagt
Opgave 1: Gå på FSC-jagt Prøv at lave jeres egen FSC-regnskovsjagt og undersøg, hvor mange FSC-mærkede produkter der er på skolen eller i byens butikker. På skolen: 1. Tag rundt på skolen for at se, om
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereFrivillighed i naturen
Frivillighed i naturen Nordre Fælled Nuværende brug: -Gåture x9 - Løbeture x6 - Orienteringsløb - Hunde luftning x4 - Foto- naturbilleder - er glad for 5 km ruten - Teltlager - Bord og bænke - Ser på rådyr
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mere1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereKommunikationskit. I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje
Kommunikationskit I forbindelse med støtte til multibane fra Nordea-fonden og DBU s multibanepulje 1 Kære multibaneklub, Tillykke med støtten til jeres multibane, der forhåbentlig vil gøre en stor forskel
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs merePR-guide til klubben. - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten
PR-guide til klubben - sådan kan din petanque-klub skabe lokal synlighed omkring klubbens aktiviteter og petanque-sporten 1 Hvorfor er lokal synlighed vigtigt for klubben? Der er flere gode grunde til,
Læs mereGør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.
Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,
Læs mereHvidovre Markedsfest
Hvidovre Markedsfest Agenda Introduktion Hvidovre Markedsfest vision og mission Hvidovre Markedsfest kerneværdier Aktivitetsfelter Markedsføring Ansvarsområder Introduktion Hvidovre Markedsfest er for
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs merePresseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september
Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne
Læs mereHvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereNu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne
Nu skal kunderne have styr på Fup & Fakta om miljø og brændeovne Næstbilligste opvarmning lige efter kropsvarme Markedsføringspakke der skaber opmærksomhed Fup & Fakta-kampagnen omfatter en række markedsføringselementer,
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mereLokalgruppe skovbrug c/o Skovdyrkerforeningen Fyn Lombjergevej 1 6262 4747 5750 Ringe ffn@skovdyrkerne.dk
En gruppe skovbrugere har dannet en lokalgruppe i regi af Nationalpark i Det Sydfynske øhav. Indbudte er medlemmer af Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningen Fyn, Hede Danmark FYN samt private skovrådgivere.
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereHåndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien
Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereLøb og eksistentielle samtaler
Drejebog: Løb og eksistentielle samtaler Løb, podcastlytning og samtaler om livet Forberedelsestid: Kræver et minimum af forberedelse ud over pr. Udgifter: Indkøb af øl/vand Varighed: Ca. 1 time Person-ressourcer:
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mereGuide til markedsføring af lokale foreningsevents
Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent
Læs mereNyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013
Nyhedsbrev Nr.20/ MAJ 2013. 1913-2013 hundrede ÅRs ostetradition Knuthenlund Gods, Knuthenlundvej 7B, 4952 Stokkemarke, Tlf 54 71 13 80 www.knuthenlund.dk / info@knuthenlund.dk Besøg vores gårdmejeri,
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereRegnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab
Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling
Læs mereDansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Læs mereBuernes Dag Afviklingsguide
Buernes Dag Afviklingsguide Nu er det tid til Buernes dag 2019 og her kommer en afviklingsguide for at støtte jer i at skabe et super fedt arrangement. Afviklingsguiden får jer til at overveje forskellige
Læs mereMedieguide til lokalgrupper
Medieguide til lokalgrupper Fortællingen om SOS Børnebyerne lever stærkest blandt jer frivillige. På de næste sider finder I tips og tricks til, hvordan I kan få lokalgruppens historier i de lokale medier.
Læs mereHvidovre Midsommermarked
Hvidovre Midsommermarked Agenda Introduktion Hvidovre Midsommermarked vision og mission Hvidovre Midsommermarked kerneværdier Aktivitetsfelter Markedsføring Ansvarsområder Introduktion Hvidovre Midsommermarked
Læs mereTENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens
TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereTUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen
TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen Kære indsamlingskoordinator Tusind tak, fordi du vil være en del af Gigtforeningen og Scleroseforeningens husstandsindsamling i Region Midtjylland
Læs mereIndustrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid
S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,
Læs mereDN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018
DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereEN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereSamsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter: Maj - september, 2019
Samsø Naturskoles og Blå-Flag Centers Naturture og aktiviteter: Maj - september, 2019 Samsø Kommune, Naturafdelingen Langørevej 12, 8305 Samsø, Tlf. 86 59 64 54 Samsø Kommunes Naturafdeling byder velkommen
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereAnbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere
Anbefalinger 1 til due diligence ordning for skovejere 12. september 2016 KAH/TO EU s Tømmerforordning (EUTR) kræver, at ejer vurderer risikoen for, at træ, der fældes på ejendommen, er ulovligt fældet.
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS
EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereDANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI
DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser
Læs mereSKOV- OG LANDSKABSINGENIØR
SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs merePraktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper
Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...
Læs mereSkovens Dag 2005. 27.000 sagde ja tak til tilbuddet. om en anderledes oplevelse d. 8. maj. Der var arrangementer næsten 70 steder i landet.
Skovens Dag 2005 Af Eva Skytte, naturvejleder i Dansk Skovforening 27.000 sagde ja tak til tilbuddet fra de danske skovejere om en anderledes oplevelse d. 8. maj. Der var arrangementer næsten 70 steder
Læs mereLODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION
LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P (Aug) TABEL KØN ALDER REGION CHI²TEST () "" signif. lav værdi "" test ej mulig INTERVIEW Mand Kvinde år år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mere