Et brag af en koncert

Transkript

1 Dansk Vietnamesisk Forening Nr 3 3 kvt årgang 30 kr Unge vietnamesere splittet Et brag af en koncert Rundtur i sundhedsvæsenet Foto: Nis Jensen

2 VietNam Redaktion: Wilfred Gluud Peter Wulff Kåri (red) Morten Rasmussen Ingeborg Rasmussen Ole Riis (ansv) Layout: Nis Jensen Redaktionen er afsluttet 19. sept Deadline nr. 4/2006: 9. november 2006 Abonnement: 110 kr årligt Luftpost uden for Europa: 130 kr Giro: Reg nr 1551 konto Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag Tlf: (hele døgnet) mail: Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. Kontingent: 195 kr årligt (inkl. abonnement) 140 kr for unge under uddannelse og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 55 kr. 600 kr for organisationer. DVF modtager gerne større beløb. Kontakt til DVF: Jørgen Prag (formand, ), Ole Riis ( ) Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk og repro: Lassen Offset A/S Oplag: ISSN Indhold interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Sankt Peders Stræde 39, 3., 1453 København K. Tlf Fax danviet@danviet.dk Vietnamtræf 2006 Unge vietnamesere splittet 3 Rundtur til Vinh-Long provinsens sundhedsvæsen 6 Vietnamtræf Udvikling med udfordringer - det årlige møde med ambassadøren 9 Et brag af en koncert - anmeldelse af Wishing Upon The Moon 10 Interview med Niels Lan Doky og Quoq Trung 11 Billedreportage fra Wishing Upon The Moon 12 Nyt fra Indsamlingsudvalget - Varm aften i Pumpehuset 14 Hjælp Sang og Kurt 15 En tilværelse uden alkohol og stoffer 16 Ingen kompensation til Agent Orange-ofre 17 Fotobog om Agent Orange 17 Naturhistorie - anmeldelse af Vietnam Natural History 18 Sundhedsprojekter Årsberetning fra IMCI 19 Restaurant Vietnam holder stilen 20 Yngre regering fortsætter reformkurs 21 Kritiske ører - debatindlæg af Bruno Amoroso 22 Kort nyt 23 Têt Trung Thu Midt-efterårs-festival Lørdag den 4. november kl På Marielyst Skole, Gladsaxevej Søborg Se mere på bagsiden og S i d e 2 VietNam

3 Unge vietnamesere splittet mellem land og by, nye idealer og gamle traditioner Vietnam er for mange mennesker lig med billeder af napalmramte børn, uerfarne amerikanske soldater i krig og et hengivent kommunistisk folk, der bekrigede den amerikanske supermagt. Men i dag spirer Vietnam som resten af Sydøstasien og landet fremstår med en kontrast imellem de gamle kommunistiske idealer og ungdommens mere markedsorienterede og vestlige ideer. Vietnam gennemgår i disse år en voldsom udvikling. 25 års fred har betydet, at landet er ved at ændre sig. Økonomien og turismen blomstrer. Med Kina og Vesten som forbilleder er de unge i gang med at redefinere den vietnamesiske identitet og selvforståelse. Der er ikke længere fokus på befrielsen og uafhængigheden, som Ho Chi Minh var et symbol på. De kapitalistiske lande er blevet en idealiseret verden, og det er herfra inputs som mode, film og af reklamer kommer. Særligt Kina er blevet et billede på den udvikling, der kan ske i Vietnam - en markedsøkonomisk udvikling under kommunistisk samfundsstruktur. For første gang i landets historie er der en generation, som ikke lever i skyggen af Forfatterne Artiklen er skrevet af 22 studerende, der under ledelse af adjunkt Anette Hildebrandt var i Vietnam på en tre måneder lang rejse arrangeret af Dansk Studie Center. På rejsen mødte de blandt mange andre fire repræsentanter for den unge generation. Denne artikel bygger på deres synspunkter. I interviewet fortalte de om kultur, hverdag og drømme hos unge i dagens Vietnam. Se også krig og kolonistyre. Det rejser nye spørgsmål om, hvordan man skal definere sig selv og skabe egne idealer med den nyfundne frihed samtidig med at skulle efterleve gamle traditioner. Familie og opdragelse Familien har altid været det vigtigste i den enkelte vietnamesers liv og hverdag. Men i dag er det tydeligt, at den nye generation i byerne vægter karrieren lige så højt som sammenholdet i familien. Mange yngre forældre har en lang arbejdsdag, og ofte er de begge først hjemme sent om eftermiddagen (vel og mærke efter en arbejdsdag som starter kl. 6 eller 7). Generationerne bor stadig sammen, og det er derfor tit bedsteforældrene, som opdrager børnene. Phus mor flyttede ind hos ham og hans kone, da de fik et barn. På den måde kunne hun hjælpe med at passe barnet, mens forældrene gik på arbejde. På trods af ændringer i familiemønsteret bliver der stadig holdt fast i mange af de gamle traditioner. De ældste i familien bliver fortsat forsørget af ældste eller yngste søn. Phu fortæller, at han fik chancen for at flytte hjemmefra og tage en uddannelse. Det betød, at hans yngste bror måtte blive i barndomshjemmet og forsørge forældrene. Når pigerne er blevet gift, er det traditionen, at de flytter ind hos svigerforældrene eller i eget hus, hvis manden har økonomisk mulighed for det. For blot 10 år siden var skilsmisse ikke en mulighed. I dag bliver op mod 10 procent af VietNam S i d e 3

4 alle ægteskaber opløst. Skilsmisse er stadig meget tabubelagt og som fraskilt skal man forvente at blive genstand for megen sladder. Inden det kommer så langt, skal man dog regne med at ansøge om skilsmissen mindst et par år, før den kan bevilges. Det skyldes, at man længe forsøger at give parret råd til, hvordan de kan løse deres problemer. Arrangerede ægteskaber var tidligere almindeligt, men hos den dagens yngre generation ser man ofte, at de unge selv vælger en partner. Mindre seriøse forhold og kærester dyrkes dog i det skjulte, da de ellers kræver forældrenes tilladelse. Man flytter først sammen, når man er blevet gift, og børn uden for ægteskab er ikke velset. Som prævention i et løsere forhold bruges fortrydelsespiller, der ofte bevidstløst og systematisk indtages hver 14. dag. Udviklingen i Vietnam er især centreret omkring byerne, hvilket blandt andet ses på det gennemsnitlige antal børn per familie. Hvor man på landet stadig har en høj fødselsrate, blandt andet for at børnene kan hjælpe til i familien, er det i byerne langt mere normalt og praktisk kun at få to børn. Hvis man er offentligt ansat, er der en indirekte to-børns-politik, som betyder, at hvis man får mere end to børn, S i d e 4 trækkes der i lønnen. Fysisk afstraffelse var tidligere en anset opdragelsesmetode, men i den nye generation prøver mange at være stadig mere pædagogiske, selvom det stadig er normalt at slå børn. Der er ikke nogen lov, der forbyder det. De ældste i familien er evige autoriteter og kan selv efter børnene er blevet voksne stadig irettesætte dem fysisk. Opdragelsen af drenge og piger er fortsat forskellig. Pigerne opdrages i langt højere grad til det huslige end drengene. Også på andre punkter er opdragelsen stadig konservativ. Det sociale er centreret om familien, og man begynder først at få andre bekendtskaber, når man starter i high school. Mindre børn må ikke lege med andre børn på gaden, da det anses for at være farligt. De passer ofte sig selv og måske deres søskende. Ligeledes er det ikke normalt, at man som ung går i byen i weekenderne. Hvis man gør dette, bliver det ofte opfattet negativt, og man får tilnavnet western boy/girl, hvilket ikke er flatterende ment. VietNam Uddannelse Intentionen er, at alle børn skal have mulighed for at gennemføre grundskolen. Det koster et mindre beløb hvert år til bøger og skoleuniform, og til de familier, der ikke har midlerne til det, ydes der i de fleste tilfælde støtte fra regeringen/partiet. Udover at familien betaler for selve uddannelsen, er det normalt, at forældrene betaler læreren for at sikre deres barn en bedre behandling. Hvis læren ikke bliver anerkendt, bliver barnet overladt til sig selv i skolen, og dermed er der ingen hjælp at hente, hvis barnet ikke kan følge med, fortæller Phu. Det medfører allerede i barndommen en adskillelse og konkurrence mellem rig og fattig. Grundholdningen hos eleverne er, at man arbejder individuelt og man giver ikke resultater videre, hvilket gør samarbejde mellem eleverne problematisk. Af ansete job fremhæves advokat, lærer, læge og til dels turistguide. Derfor vælger de, der kan, at tage en universitetsuddannelse, hvilket er væsentligt dyrere end grunduddannelsen. En hel del familier har ikke råd. For eksempel ville Ngyuen Thi Ai Chi gerne have læst engelsk på universitetet, så hun kunne blive turguide, men da hendes familie ikke havde råd til undervisningen, måtte hun droppe drømmen og i stedet få job i en sportsbutik. Viden og uddannelse har altid været et status

5 symbol i Vietnam, men ikke fordi der heri ligger en materiel fordel. Det handler i højere grad om at tjene sit land og fællesskabet på en ordentlig måde. Tidligere var forretningsfolk ikke en særlig anset socialgruppe, men bevæger sig langsomt op ad den sociale rangstige og voksende respekt, da det økonomiske aspekt nu er kommet mere i fokus. Kvinder kommer sjældent til at udnytte deres uddannelser efter de bliver gift. Ofte forventes det, at de bliver hjemme og passer hus og børn. De kvinder der formår at få en høj uddannelse og efterfølgende komme ud på arbejdsmarkedet, får ofte en højere placering i familiehierarkiet med i købet. Det betyder, at de må vælge, om de vil prioritere karriere og uddannelse over familien, hvilket selvsagt er et svært valg i det meget familieorienterede land. Flere og flere kvinder vælger at følge deres karriereambitioner og trodse traditionerne. Det betyder også, at den gennemsnitlige bryllupsalder er steget fra omkring 20 til 27 år i byområderne. Landbefolkningen gifter sig dog stadigvæk i langt tidligere - endog helt ned til 14 år. Det kræver stadig netværk og penge at få en højere stilling. Hvis man kun lige har haft råd til sin uddannelse, kan det derfor være svært at komme ud på arbejdsmarkedet. Især inden for den offentlige sektor er det ofte nødvendigt at bestikke sig til ansættelse. Forhold til egen kultur Ændringerne sker ikke kun inden for hjemmets fire vægge. Der er ingen tvivl om, at der er sket et kæmpe kulturskred blandt unge. Der er nu to generationer, hvis livsprioriteter og livssyn adskiller sig mere og mere. De to unge lærere Phu og hans kvindelige kollega opfatter sig selv som nytænkende og åbne. Det gælder såvel i deres private som i deres professionelle og politiske liv. Men landet og partiet sætter grænser for, hvor åbensindet man kan være, hvilket kommer til udtryk det forhold, at den unge kvinde ønsker anonymitet. Phu fortæller, at der er stor forskel på, hvordan ens idealer ser ud, afhængig af hvor i landet man lever. F.eks. lægger de sydvietnamesiske unge stor vægt på gode økonomiske job, mens de i nord mere går op i at få et stabilt job som lærer eller et job i militæret. Både Phu og hans kollega har helt bevidst valg lærerhvervet, fordi det giver større anseelse i samfundet, selvom andre job havde lønnet bedre. De gamle dyder som respekt fra andre lever stadig blandt dele af den yngre generation. Modsætningsvis taler vi med Nguyen Trang, som har valgt en amerikansk ægtemand og derved har tilsidesat de gamle idealer. Hun fortæller os, at for hende har respekt fra andre ikke den samme nødvendighed. Hun ønsker at definere sig selv som et selvstændigt individ og hendes største ønske for fremtiden er at få et godt betalt job. Men samtidig vil hun også have børn. Religion og identitet Nogle af de samme tanker giver Miss Y, som er ugift og uafhængig, udtryk for. Det ligger hele tiden i hendes baghoved, at hun skal have en mand og en familie. De to unge kvinder giver hermed udtryk for en indre splittelse, da de griber efter nye idealer, men samtidig ikke vil give helt slip på de gamle. Det religiøse aspekt, som altid har været en vigtig identitetsfaktor, er også blevet et mere flydende begreb. F.eks. udtaler den unge kvindelige lærer, at hun tror på sig selv og har dermed fravalgt religion. Anderledes er det med Nguyen Trang, som kæmper med at forene sit mands vestlige tankegang med traditionelle vietnamesiske ritualer. Phu fortæller hvordan religion sætter grænser for karrieren. Hvis du ønsker et godt job inden for det offentlige, som er de mest respekterede jobs, går det ikke at være buddhist. I dag vælger mange unge mennesker at få et godt job og så tilsidesætte religionen modsat tidligere. Den eneste ud af de fire unge vietnamesere, som rent faktisk formår at kombinere religion og det professionelle liv, er Mrs. Y. Hun dyrker sin buddhistiske tro ved at besøge en pagode en enkelt gang hver måned. Religion er ikke længere en nødvendig faktor for den yngre generations identitetsdannelse. Alle fire er enige om at den økonomiske og materialistiske udvikling er positiv, men samtidig er de, i større eller mindre grad, ikke klar til at slippe alle traditioner. Den yngre generation har stadig har svært ved at definere sig som individuelle individer fordi de stadig opfatter sig som et fragment af en større helhed, familien og ikke som et alenestående menneske. Den vietnamesiske ungdom er blevet sat over for et eksistentielt valg, som for nogen afføder en smertende splittelse. De mærker stadig et massivt pres fra den ældre generation. Men der er sket et stort skred i hvilke værdier, der opfattes som vigtige set i forhold til tidligere normer for eksempel for kvinderne på arbejdsmarkedet og I uddannelse. Det er tydeligt, at der er tale om et værdiskred i disse år. Mange ældre forstår ikke de unges interesser. De holder fast i patriotismen, partiet og sammenholdet, mens de unge taler om uddannelse i udlandet, ambitioner og karriere. Fælles er de dog om at mønstre en udtalt og imponerende evne til optimisme og livsglæde som måske ikke findes større i verden. Vietnameserne elsker at være sammen, synge og spise, danse og feste. De har gamle traditioner og de har karaoke. De smiler til turister og rejsende. De smiler til hinanden. De smiler til livet VietNam S i d e 5

6 Rundtur til Vinh-Long provinsens sundhedsvæsen Lang dags rejse med mange anderledes indtryk og gode oplevelser og indtryk af, at vores støtte til uddannelse og udvikling hjælper I sidste nummer af Vietnam Ajour lovede jeg at skrive noget mere om Wilfred Gluuds og mit besøg i Vinh Long-provinsen. Formålet med besøget er at få indsigt i hvordan sundhedsvæsenet fungerer i provinsen, og mere konkret om tiden var inde til at kanalisere vores indsamlede apparatur og udstyr ud til andre hospitaler og sundhedsklinikker, som Børnehospital Nr. 1 samarbejder med. Wilfred og jeg bliver hentet kl. 6 om morgenen på hotellet, som lå tæt på Børnehospital Nr. 1. Det er meget mørkt kl. 6, men der er masser af mennesker på vejene til eller fra arbejde, og de har været i gang længe. Vores filmhold er med i bilen, da vi også skulle have denne del af IMCI-projektet med på filmen om Børnehospitalet. Dr. Le Anh Tuan fra projektkontoret på Børnehospitalet var også med på turen, da han er i medlem af bestyrelsen for sundhedsprojektet i Vinh Long-provinsen. Efter en lille times kørsel gør vi stop og spiser morgenmad ved en af de mange små restauranter langs ruten. Dejlig varm suppe. Det er en fantastisk nydelse at spise disse forskellige vietnamesiske supper, som tilberedes Af Helle Blom med friske grønsager og forskelligt kød eller fisk. Uhm -. Vi kører et par timer og passerer en bro, der minder lidt om vores Storebæltsbro. Den er ikke mange år gammel. For 10 år siden, da jeg kørte denne vej, var der kun en primitiv bro. Dejligt at se forbedringer på vejene. Ned ad floden Første stop er Vinh Long-provinsens sundhedsadministrationen. Vi får en kort briefing og så går turen videre til en kommunal sundhedsklinik. Turen til klinikken er ikke i bil. Man kan slet ikke køre den vej, kun på knallert eller motorcykel. Så vi sejler i 45 minutter ned ad Mekongfloden i en lang smal båd med en totaktsmotor. Den er ikke nem at komme ned i - og jeg har da mine bange anelser for om det nu går. Men det gør det også for Wilfred. Når man så er kommet i båden, skal man sætte sig på de tværgående brædder. Kan I forestille jer, hvor svært det er? Og så i en båd der vipper ved den mindste bevægelse. Og plads er der ikke meget af. Vi sidder helt tæt. Jeg kan godt love jer, at der var nogen, som får ømme knæ og benene begynder også at sove. Vi nordboer er jo ikke så elegante som de små yndefulde vietnamesere. Vi keder os ikke i de 45 minutter, turen varer. Der er meget at se på. På den lille sti langs floden kommer der hele tiden nogen cyklende, eller der er en familie, der tager bad, vasker tøj eller laver mad. Masser af aktivitet. Vi møder selvfølgelig også andre pramme og små både, der blandt andet sejler med frugter og grønsager eller var transportmiddel for beboerne i deltaet. Kursus for mødre Da vi ankommer til sundhedsklinikken, er der undervisning af en mødregruppe. Den lokale læge holder foredrag med plancher og S i d e 6 VietNam

7 tegninger om dengue feber, mens ca. 30 mødre og børn sad rundt om og hørte på. Det er en undervisning, der kører permanent. Den er iværksat gennem IMCI-projektet, som jo går ud på at mødrene bliver bedre til at: Forebygge sygdomme hos deres barn Undersøge barnet for symptomer Klassificere sygdommen/hvad fejler barnet Iværksætte den rette behandling og Følge op på om det hjælper Den lille sundhedsklinik har et patientoptag på ca Der kommer i gennemsnit 20 patienter om dagen til undersøgelse og behandling. Der er også en fødestue og i gennemsnit er der 5 fødsler på en måned. Personalet består af 1 læge, 1 sygeplejerske og 2 jordemødre. Sundhedsstationen har modtaget udstyr via Danida midler, der bl.a. forbedrede muligyderne for at holde ting sterile. Uden for er der en omfattende samling at plakater og brochurer om sygdomme og forebyggelse. Man har også en køkkenhave hvor man dyrker planter til traditionel medicin. På spørgsmålet om man har observeret nogle forbedringer siden IMCI projektet var sat i værk var det sådan at antallet af besøg var stigende. Det vil sige at mødrene bruger klinikken og det har bl.a. vist sig ved at færre rammes af to af de dødelige børnesygdomme, dengue feber og diaré. Inden turen går tilbage i vores lille båd, besøger vi en familie og interviewer moren. Det var en sund familie med en lille kornfed unge på to år uden problemer. Det er et andet billede end de mange meget fattige familier vi har set langs floden og den mødregruppe vi møder ved undervisningen. Men jeg forstår godt at man gerne viser det bedste frem. Det gør jeg da også, når jeg får gæster. Distriktshospitalet Binh Minh Retur og i land er det tid til et besøg på distriktshospitalet Binh Minh. Et stort flot hospital med i gennemsnit 220 patienter om dagen. Der er i alt ansat 16 læger og 32 sygeplejersker. Der er meget udstyr doneret fra Danmark. Der er endnu ikke noget vedligeholdelsesværksted, men det har man planer om at etablere. Det vil være en opgave, der skal styres fra Børnehospital Nr. 1. Først og fremmest skal der uddannes flere medikoteknikere og derefter kan de så blive ansat på hospitalerne i provinsen. Provinshosptalet Det gælder også for det sidste hospital vi besøger, Vinh Long Provinshospital med 550 sengepladser. Det er direktørens første arbejdsdag og han er derfor ikke helt præcis i sine angivelser af personalenormer. Men han mener, at der er 100 læger og 300 sygeplejersker. Forholdet passer. Der er intensivafdeling til børn med denguefeber og hjernehindebetændelse. Der er isolationsstuer med op til 10 pladser og hospitalet har eget laboratorium, vaskeri, sterilcentral og systue. Besøget bliver afsluttet med en overdådig frokost med de lækreste vietnamesiske specialiteter og lokale drikkevarer. Som altid er gæstfriheden fantastisk. Jeg holder umådelig meget af vietnameserne og imponeres til stadighed over deres arbejdsindsats og motivation. På turen hjem mod Ho Chi Minh Byen bliver der ikke vekslet mange ord. Vi er alle trætte efter en lang dag med mange meget anderledes indtryk og nogle gode oplevelser og indtryk af at vores støtte til uddannelse og udvikling hjælper VietNam S i d e 7

8 Vietnamtræf 2006 Lørdag 26. august 2006 samledes godt 130 børn og voksne igen til træf på Søagerskolen i Smørum. Årets træfgruppe havde lagt et stort arbejde i at planlægge og gennemføre en dag, der da også skulle ende med at blive en succes på alle måder. Vi var heldige med vejret, og såvel børn som voksne nød de mange aktiviteter - bl.a. den store hoppepude, der var opstillet i skolegården, de kreative værksteder med papir, farver og vietnamesiske malebogssider, morgenmadsbuffeten og de intet mindre end to dejlige legepladser. Musik Derudover var der i år flere slags levende musik til træffet. Medarrangører Bolette og Carsten spillede til yderst populære og hyggelige sanglege på henholdsvis violin og harmonika. Lien fra Dansk Vietnamesisk Forening spillede vietnamesiske og danske sange under middagen, og det endte med at han blev akkompagneret af Bolette og Carsten, der nu spillede på sav (til stor moro og undren for de små). I år var Vietnam Landegruppen så heldige at have besøg fra flere officielle kanter. DanAdopt var repræsenteret ved kontorleder Ole Bergmann. Han havde medbragt en seks Det årlige træf for familier med børn adopterede fra Vietnam Af Katrine Nordland mand stor delegation, der var på besøg fra Hoa Binh provinsen i Vietnam. Mange af foreningens medlemmer har børn lige netop fra Hoa Binh, og det var således et særdeles spændende og rørende møde for mange. Varme hilsner Mrs. Dung fra Hoa Binh Social Protection Centre kunne genkende mange af børnene og give supplerende oplysninger om deres baggrund og den biologiske familie. Og der blev udvekslet hilsener i den helt store stil. DanAdopt fik af flere sider ros for deres initiativ til på denne måde at holde kontakterne til rødderne ved lige. Og ved i det hele taget som den eneste af de to adoptionsorganisationer at deltage i træffet. Lige inden frokosten talte bl.a. Mr. Cuong, vicepartisekretær i Hoa Binh. Han takkede mange gange for at måtte deltage, og glædede sig over det rigtig gode indtryk han og delegationen havde fået af de danske adoptivfamilier. Dejlig frokost Frokosten blev igen leveret af restaurant saigon. dk, og var både rettidig, rigelig og velsmagende. Hvor man end vendte sig hen, så man unger i alle aldre guffe løs af rejechips og miniforårsruller. Nogle børn opdagede, at man kunne få mange chips, hvis man bad om dem hos de høje herrer fra Hoa Binh. Vietnams Ambassade i København var repræsenteret ved counselor Nghi og hans hustru, som deltog i aktiviteter helt frem til midt på eftermiddagen. Både ambassadens deltagelse og Dansk Vietnamesisk Forening (DVF) bidrog begge til at gøre træffet interessant og Vietnam-autentisk. DVF havde - vanen tro - medbragt et lille udsalg af bøger, CD er og nips fra Vietnam, hvilket var svært populært, og ambassadens repræsentant med frue fik sludret med høj og lav. Også den til lejligheden lånte fotoudstilling fra CARE kastede et smukt, vietnamesisk præg over vores dag. Dagen blev afsluttet med generalforsamlingen, hvor en ny bestyrelse og en ny træfgruppe blev valgt, og bagefter det traditionelle scooterræs, som både børn og voksne går højt op i. Der var flere heat, og børnene morede sig kosteligt og blev belønnet med fine, til lejligheden trykte diplomer som bevis på deres deltagelse. Vi er mange, der allerede glæder os til næste år! Se i øvrigt S i d e 8 VietNam

9 Udvikling med udfordringer Der var en usædvanlig stor søgning til foredraget med Danmarks ambassadør i Hanoi, da DVF igen i år inviterede til det årligt tilbagevendende møde med Danmarks øverste repræsentant i Vietnam. Over 55 spørgelystne tilhørere var til stede og mødte en utrolig veloplagt ambassadør, Peter Lysholt Hansen, der holdt et timelangt inspirerende oplæg. Efter to år på posten mærkede man, at han, ligesom sine forgængere, havde fået Vietnam i blodet - trods fejl og mangler ved landet. Han talte meget passioneret om det land, han arbejdede i, og som han var kommet til at holde så meget af. Det store publikum afspejlede den meget forskellige kontakt danskere efterhånden har til Vietnam med både repræsentanter fra ngo-verdenen, forretningsverdenen, fagforeningerne samt naturligvis personer, der som turister var blevet grebet af landet, og gerne vil lære mere om det. Spørgelysten var som nævnt stor, og ambassadøren bragte da også mange dybt interessante emner på banen, heriblandt den imponerende økonomiske vækst, miljø, menneskerettigheder, korruption, HIV/Aids og manglende pressefrihed. Den økonomiske vækst er stor. Sidste år lå den igen omkring 8%. Det betyder, at Vietnam også har nemmere ved at nå Millinium-målene i 2015, hvilket alle tal da også tyder på, at landet vil. Der er en stor forventning til at Vietnam kan indtræde i WTO allerede inden APECmødet til november, hvor USA s præsident Georg W. Bush som den første amerikanske præsident vil besøge Vietnam. Under sit besøg skal han også se et af CARE s projekter i den nordlige del af landet. HIV/Aids Som den største trussel mod den økonomiske udvikling nævnte ambassadøren i første række HIV/Aids. Der er ca HIV-smittede i Usædvanligt mange mødte op til det årlige møde med Danmarks ambassadør i Vietnam, Peter Lysholt Hansen Af Ole Riis Peter Lysholt Hansen Vietnam i dag, og sammenlignet med mange afrikanske lande er det et procentvis meget lille antal. Men hvis der ikke fokuseres på problemet og tages initiativer, frygter man, at problemet vil stige meget de kommende år. Den vietnamesiske regering har dog allerede taget initiativ til at dele kombinationsmedicin ud til alle smittede. Men efter hvad Vietnam Ajour har fået oplyst, ser eksperter nogle åbenlyse stigmatiseringsproblemer ved uddelingen af medicinen, bl.a. pga. Vietnams meget hierarkiske kultur, som udenlandske ngo ere måske kan være med til at løse. En anden af de helt stor udfordringer er fattigdomsreduktionen blandt etniske minoriteter. Selv om den økonomiske udvikling går hurtigt mange steder - i særdeleshed i byerne - så er der områder, der slet ikke deltager i denne udvikling. Det gælder især området befolket af etniske minoriteter i de afsides liggende områder. Det er vigtigt at få dem med, og der findes da også nationale infra VietNam struktur- og indkomstskabende programmer, der skal forsøge at løse disse problemer. Men den økonomiske ulighed vokser alligevel mellem land og by. Ho Chi Minh Byen med sine ca. 12 millioner indbyggere står således for 60% af Vietnams bruttonationalprodukt. Den vietnamesiske regering opfordrer da også ved enhver given højtidelig lejlighed udenlandske ngo ere til at deltage i arbejdet med at bedre levevilkårene for etniske minoriteter. Noget som DVF deltager i via PACODE (Participatory Community Develeopment) projektet, der er et DANIDA finansieret allianceprojekt i samarbejde med OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) og CARE Danmark. Kulturstrategi Peter Lysholt Hansen kom også ind på den nye kulturstrategi, som Danmark har lavet for Vietnam, og hvor der er afsat ca. 14 mio. kr. over fem år. Målene med kulturmidler er flere: blandt andet er det at hjælpe Vietnam med at få en kreativ kultur frem for en kopikultur. Vietnamesere er generelt teknisk meget dygtige og dermed gode til at kopiere. Men for at komme videre og evt. foran nogle af deres nærmeste konkurrenter er det vigtigt, at de fremover i højere grad lærer at dyrke kreativ og innovativ tænkning, og giver plads til det. Ambassadøren undlod ikke at nævne, at DVF s nyligt arrangerede koncert med Niels Lan Doky, Thanh Lam Quoc Trung og otte andre af Vietnams mest fremtrædende musikere, var sponsoreret af denne fond. Således berigede med sidste nyt om Vietnam fra en af de danskere, der har fingeren allermest på pulsen, blev der taget pænt afsked med Peter Lysholt Hansen. DVF s formand Jørgen Prag takkede mange gange ambassadøren for igen år at stille op til noget, der efterhånden er blevet lidt af en tradition. Hjælp syge børn i Vietnam Støt vores indsamling til Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh byen, som også modtager de mest syge børn fra de sydlige provinser. Hospitalet varetager desuden undervisningsopgaver om børnesygdomme for provinshospitaler og sundhedsstationer i de sydlige provinser. Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam Giro: Reg nr konto Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra på selvangivelsen, dogikke de første 500 kr. Det højeste beløb man i alt kan fradrage er kr. i I 2006 er beløbet kr. for hver ægtefælle. Skattevæsenet kan forlange dokumentation. S i d e 9

10 Et brag af en koncert Koncertanmeldelse af Eddie og Marianne Suhr Moordieck Det er lørdag 1. juli Det er dagen, vi har set frem til længe. Det er dagen, hvor Niels Lan Doky giver koncert i Pumpehuset i København sammen med bl.a. Thanh Lam. Vi har besluttet os til at tage toget til byen og nyde, at vi denne aften er uden barn. Vi har en adoptivsøn født i Vietnam og ser frem til at høre musikalske toner fra hans fødeland og vort andet fædreland. I Pumpehusets foyer mødes vi med et vennepar, der som os har tilknytning til Vietnam via vores skønne børn derfra. Vi taler kort med en af arrangørerne om, hvordan koncerten dagen før på Roskilde festivalen var forløbet, og får at vide at det havde været en succes. Det er derfor med store forventninger at vi begiver os op ad trappen og ind i Pumpehusets koncertsal. For øvrigt et dejligt sted. Om det er spændingen, det ca. 250 personer store publikum eller sommervarmen, der gør at temperaturen i lokalet er høj, er ikke til at sige. Fakta er at vifter og andet, der kan give lidt luft, hurtigt kommer frem og stemningen begynder at minde en om en varm sommernat i Hanoi. Efter velkomsttaler fra bl.a. DVF s formand Jørgen Prag, næstformand Ole Riis og den vietnamesisk ambassadør Nguyen Xuan Hong dukker musikerne og sangerne op på scenen anført af Niels Lan Doky. Han byder på musikernes vegne alle velkommen og fortæller at koncerten er opdelt i to dele med en pause. Første del påbegyndes og en myriade af velklingende og (for en vesterlænding) aparte toner fylder rummet. Kombinationen af vietnamesiske instrumenter og sang med jazz-funk rytmer får os til at se franske Jean Michell Jarre for os i en komposition med engelske Enigma en helt forrygende oplevelse, hvor sanserne påvirkes i ét væk. Et hav af lyde Nummer efter nummer bekræfter kun denne eventyrlige kombination, men alligevel med sit helt unikke musikalske træk en musikalsk genistreg, der gennem de mange fremmedartetde vietnamesisk musikinstrumenter og de specielle stemmer giver et helt fantastisk hav af lyde, som ingen af os tidligere har hørt og sent vil glemme. Således mættet med lydoplevelser går vi til pause, men anden del ligner på ingen måde første del. Den består af mere traditionell nutidig vietnamesiske musik fremført med stor stemmepragt af Thanh Lam og Tung Duong med de mere melodiske toner fremført yndefuldt af Ngo Thanh Hoai. Musikerne får her rigelig lejlighed til at fremføre deres fantastiske kunnen og vi er fulde af beundring. Populære Efter koncerten mødes publikum med sangere og musikere. Det er først her, det går op for en dansker, hvor populære disse kunstnere er i deres hjemland Vietnam. Alle ønsker at blive fotograferet med disse store navne. Således beriget med nye fantastiske musikalske indtryk begiver min kone og jeg os hjemad. Vi bliver hurtigt enige om at det var fornuftigt at tage toget, idet lyden fra den fantastiske store tromme, de mange forskellige fløjter og de specielle vietnamesiske instrumenter og stemmer fortsat summer og lever i vores hoveder. Mens toget sagte bringer os hjemad genoplever vi denne fantastiske aften og sender en stor tak til hele holdet bag koncerten. S i d e 1 0 VietNam

11 Interview med Niels Lan Doky og Quoc Trung Af Karen Helene Havrehed og Ole Riis Efter den dejlige koncert i Pumpehuset havde vi lejlighed til at tale med både Quoc Trung og Niels Lan Doky. Niels Lan Doky sagde som udgangspunkt at han kunne mærke at de vietnamesiske musikere var glade. De kunne lide at arbejde sammen med hinanden Han glædede sig også over at både Thanh Lam og Quoc Trung var i Danmark igen. Jeg var virkelig begejstret for at arbejde sammen med den tilbage i 1997 på Asian sessions sagde han. Vi spurgte Quoc Trung hvor han får sin inspiration fra. Jeg er meget inspireret af traditionel vietnamesisk musik, og siden mine første dage på det statslige musikkonservatoium i Hanoi har jeg arbejdet med projekter der tog udgangspunkt i det. Efter at jeg havde afsluttet min uddannelse på musikkonservatoriet arbejdede jeg for Vietnamese Musicology Intitute hvor jeg fik endnu større muligheder for at studere traditionel vietnamesisk musik. Så, som I kan forstå har jeg et lidenskabeligt forhold til traditionel vietnamesisk musik, og det bæer mine produktioner præg af. Hvordan fik I samlet orkestret til Wishing upon the Moon? Quoc Trung svarer: De fleste i orkestret har jeg været venner med i mange år og arbejdet sammen med ved flere lejligheder. Ngoc Quan har været trommeslager for mig siden Jeg planlægger meget nøje hvilke musikere jeg vil bruge til den og den opgave. Hvad har det betydet for dig, at arbejde sammen med Niels Lan Doky? fortsætter vi med at spørge. At få mulighed for at arbejde sammen med Niels er et stort held for mig og utroligt spændende. Hvert af de projekter vi har lavet sammen har været utrolig interessante for mig, og jeg høstet uvurderlige erfaringer. Talen falder herefter på de to koncerter i Roskilde og Pumpehuset: Både jeg og resten af orkestret synes at synes at begge koncerter var fænomænale shows, siger Quoc Trung der normalt kun tiltales Trung. Vi er utrolig overvældede lige nu. Efter at have deltaget i sådan en kæmpe festival som Roskilde Festivallen er, var det rart at spille i det meget mere intime Pumpehuset, som passer bedre til vores musik, synes jeg. Her havde vi en meget hyggelig stemning og dejlig tæt kontakt til publikum. Det var ikke så livligt som i Roskilde, men det var nogle klart bedre rammer for den musik som vi spiller. Vi fik følelsen af at vores musik var med til at skabe en kontakt mellem vores to kulturer, på tværs af sprogbarierrer og geografiske afstande. Så vi håber meget at kunne komme tilbage til Danmark en anden gang. Niels Lan Doky tilføjer, at han syntes at koncerten i Roskilde gik rigtig godt og at han og de andre musikere virkelig syntes det var en stor oplevelse at spille der, men at de nok mere nød koncerten her i Pumpehuset. Koncerten i Roskilde blev optaget til Danmarks Radio, og nu ville de prøve at se om der kunne blive en cd-udgivelse ud af det. Vi spurgte Trung om han mente denne tur til Danmark ville betyde noget for hans karriere, og hans svarede at hele denne rejse har bekræftet ham, og givet ham tillid til at fortsætte sin passion for at skabe musik der forener traditionel vietnamesisk musik med moderne stilarter. Og ud over professionelle erfaringer har mødet med den danske kultur og det danske publikum givet ham ny inspiration til sit fremtidige arbejde. Hvordan er det at spille for et publikum, hvor de fleste ikke forstår teksten? Min musik tilstræber at være uafhængig af sproglig forståelse. Så jeg var helt tryg ved at skulle spille overfor det danske publikum, og jeg håber virkelig, at publikum forstod og kunne lide min musik. Selv om Niels Lan Doky er halvt vietnamesisk taler han ikke særlig meget af sproget, men giver uudtryk for at, han på baggrund af succesen med de to koncerter i Danmark, håber at orkestret vil holde sammen fremover. Trung, hvad synes du om danske musikere? Mit tidligere samarbejde med Niels Lan Doky har givet mig noget kendskab til det danske musikliv, men at have været i Danmark nu igen, hvor jeg har haft lejlighed til at se noget mere til danske musikere, synes jeg at det danske musikindustri har udviklet sig endnu mere og jeg kan se at I har mange musikere med meget store talenter. Og jeg har lært, tilføjer han, at danske musikere på en eller anden måde arbejder godt sammen med vietnamesiske. I er meget venlige overfor os. Til sidst: Er der noget I gerne vil sige til læserne af Vietnam Ajour? Niels Lan Doky retter en stor tak til Dansk Vietnamesisk Forening fordi vi sørgede for indkvartering af musikerne. Det var en meget stor hjælp, og det gjorde det muligt for de fleste musikere at deltage i Masterclass med Pat Methany på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Trung: Ja, vi har været meget overvældede af den velkomst og den støtte vi har fået under hele forløbet af folkene i Dansk Vietnamesiske Forening, siger Trung og fortsætter: Det er vi meget rørte og taknemmelige for, og har fået nogle uforglemmelige oplevelser med hjem. Så på vegne af alle Wishing upon the Moon musikere vil jeg gerne sige tusind tak, også en tak til den vietnamesiske ambassade i Danmark og i særdeleshed til Kulturfonden ved den danske ambassade i Hanoi, uden hvis økonomiske støttet det hele ikke havde været muligt. Første lørdag under Jazzfestivalen i København optrådte tre af de vietnamesiske kunstnere sammen med tre danske jazzmusikere i Kongens Have. Det var en vellykket koncert, der fyldte publikum med energi og glæde. Tung Doung sang to sange på engelsk og to på vietnamesisk og Ho Hoai Anh imponerede med sit smukke spil på monocord. Red River Summit er resultatet af et længere samarbejde mellem Lars Storck og den vietnamesiske gruppe Thunder Drum. De har bl.a. optrådt på European Jazz Festival 2005 i Hanoi. Gruppen består af der består af Tung Doung (vokal), Ho Hoai Anh (monochord), Nguyen Ngoc Quan (marimba, percussion), Nikolaj Hess (piano), Jens Skou (bas), samt Lars Storck (percussion, vokal) der også er kapelmester. (WG) VietNam S i d e 1 1

12 Wishin Niels Lan Doky Nguyen Quoc Trung Thanh Lam Tung Duong Ngo Thanh Hoa Le Xuan Dieu Nguyen Hoang Anh Ho Hoai Anh Nguyen Thanh Thuy Nguyen Ngoc Quan Xavier Desandre-Navarre Mai Thang VietNam S i d e 1 2 VietNam

13 g Upon The Moon Foto: Nis Jensen VietNam S i d e VietNam

14 Nyt fra indsamlingsudvalget Cd er til salg på Varm aften i Pumpehuset Sommeren er næsten forbi, men jeg har heldigvis 14 dages ferie til gode. Det har været en dejlig sommer med masser af sol og en varme, som man kender fra Vietnam. Sommertøjet er blevet luftet og ligesom i Vietnam, ikke noget med overtøj og paraply. Det skulle da lige være for at beskytte sig mod solen. Ok, der var nogle dage i august, der ikke var så gode, men lad os glemme dem. I starten af sommeren var vi alle optaget af den store begivenhed, vores støttekoncert 1. juli i Pumpehuset i København. Jeg havde som formand for Hospitalsindsamlingen besluttet at købe billetter og invitere 50 af mine gode venner til koncert. På den måde støttede jeg et godt formål, og de fik en anderledes oplevelse af, hvordan man kan holde fødselsdag. Det blev en fantastisk oplevelse. Det var en meget varm aften, og der blev svedt på scenen, men også i salen. Men man glemte helt, hvor varmt det var, da musikken begyndte. Det var nogle meget dygtige og professionelle musikere og sangere, og de spillede som om de aldrig havde lavet andet. Man skulle ikke tro, at de netop var blevet samlet til denne lejlighed af den verdenskendte danske pianist Niels Lan Doky. Det var også en fornøjelse at se ham under koncerten. Han kunne slet ikke skjule, at han var meget tilfreds med resultatet. Jeg var selvfølgelig spændt på, om mine gæster syntes om musikken men der var kun rosende ord, og de havde nydt denne aften lige så meget som jeg selv. Hvis der bliver mulighed for at høre denne musikgruppe igen, kan jeg kun varmt anbefale, at man møder op til koncert. Af Helle Blom, formand for indsamlingsudvalget Jeg har i øvrigt købt flere eksemplarer af cd en The Road To Infinity, som orkesterlederen Quoc Trung har udgivet. De bliver brugt til venindegaver, fødselsdagsgaver osv. Jeg vil også her varmt anbefale denne cd, men der er flere cd er med de medvirkende kunstnere. De sælges fra vores kontor på Nattergalevej. Se også vores hjemmeside dk/cd.htm Stor indsats Desværre gav koncerten ikke overskud. Tværtimod. Men man kan sige, at den gav overskud på oplevelsesregisteret, idet det var sådan en dejlig oplevelse. Mange blandt foreningens medlemmer, bestyrelse og indsamlingsudvalg har lagt mange timers arbejde i forberedelserne til koncerten. Arbejdet har været ulønnet, og derudover var de samme mennesker hjælpsomme med hensyn til at indlogere de vietnamesiske musikere. Det kan derfor godt ærgre mig, at alle disse anstrengelser ikke blev belønnet med et pænt overskud til fordel for blandt andet Børnehospitalet i Ho Chi Minh Byen. Trods min indsats er det endnu ikke lykkedes at få indkøbt det udstyr, de allermest havde brug for på Børnehospitalet, og som var prioriteret som det højeste ønske. Nemlig CPAP - apparaturet til behandling af alvorlig lungebetændelse. Det er vigtigt, det bliver det rigtige udstyr, der passer til det, hospitalet allerede har. I skrivende stund er der indkøbsforhandlinger i gang, og jeg glæder mig meget til, at det falder på plads, så vi snart kan sende det nødvendige apparatur ud til Børnehospital Nr.1. Quoc Trung: The Road To Infinity Thanh Lam: En & Dêm Tùng Duong: Chay trông Thanh Thuy: Dôc Tâu DànTranh Thanh Hoai: 2 cd er med traditionelle sange Ny folder og PR-video Indsamlingen har fået lavet en ny flot folder i farver i eksemplarer. Vi håber nogen af jer vil hjælpe med at få den ud relevante steder. Kontakt kontoret. Wilfred Gluud har laver en PR-video på ca. 2 minutter med billeder fra Børnehospitalet. Den kan ses på hjemmesiden Til brug for møder mv. kan den også fås på DVD. Video-cd (dobbelt) med Chèo (populær opera 150 kr) Pris pr. stk: 80 kr + forsendelse 15 kr S i d e 1 4 VietNam

15 Hjælp Sang og Kurt Foto: Claus Sjödin/claussjodin.com Kurt har bygget små hængebroer og skoler i Vietnam. Nu vil han bygge børneinstitutioner til Agent Orange ofre og handicappede. Kurt Lender Jensen og hans vietnamesiske kone Sang vil gerne hjælpe tredje generation af Agent Orange ofre. Kurt har tidligere bygget små hængebroer samt skoler i det sydlige Vietnam. Nu vil de gerne bygge børneinstitutioner i 6 provinser, med plads til børn hver. Kurt er effektiv og sparsommelig og siger at et middelstort projekt på 200 m² ikke vil overstige kr. Som Kurt skriver på sin hjemmeside www. sitecenter.dk/vietnam: Jah, hvorfor hjælpe? Under vore 6 ½ års arbejde i Vietnam fik vi kendskab til denne side af Vietnams historie. Vi har set mange handikappede børn/unge, der lever under så miserable forhold, som ikke ville være tilladt i Danmark til grise! Dette forekommer udenfor de større byer. Forældrene sidder med deres vanskabte børn uden for markedspladserne, for at tigge til føden. Mange bliver gemt i husets bagerste værelse. Hvad sker der når forældrene ikke kan mere? Danskerne mangler ikke til føden, men måske til en ny bil? Brug den gamle et år mere. Mange af disse børn/unge får ingen undervisning overhovedet, et spild af ressourcer. Hjælp dette projekt. Vi arbejder ikke under nogen fordyrende paraply organisation, Sang s opholdstilladelse Den 22. december 2005 fik Kurt og Sang Lender Jensen fra Egtved et brev fra udlændingestyrelsen, hvori der stod, at Sang, hvis ikke hun allerede var udrejst, straks skulle forlade Danmark. Det var 3. gang, at Kurt, 69 år og Sang på 58 fik et brev fra udlændingestyrelsen. Den første henvendelse kom i sommeren Sangs opholdstilladelse var forældet, og den kunne ikke blive forlænget. Grunden til, at Sangs opholdstilladelse er forældet er den, at Kurt og Sang har tilbragt syv år i Vietnam, hvor de på kontrakt og aflønnet af den danske ambassade i Hanoi og udenrigsministeriet har hjulpet Vietnam. Den 4. januar har journalist Jørgen Bjerre en kronik i Dagbladet Politiken, hvor han harmdirrende skriver om udvisningen. Efter flere avisskriverier fandt udlændingestyrelsen ud af at bevilge Sang en 18 måneders opholdstilladelse, der udløber til jul Læs mere på links vis DVFs hjemmeside. Kontakt: sangjensen@mail.dk eller ring til Kurt på tlf WG derfor kan vi bygge billigt og hurtigt og alle midler er øremærket dette projekt = ingen sammenblanding! Men alt i dansk standard, ikke noget med bliktag. Kurt kom tilfældigvis med på en turistrejse til Vietnam, og faldt for både landet og en vietnamesisk kvinde. Han blev gift med Sang i 1992, og hun kom til Danmark på Kurts fødselsdag sidst i I 1994 tager de på familiebesøg i Long Khanh ca. 80 km. nordøst for Saigon. Her kom han en tur op til Lam Dong provinsen, og bliver bedt om at hjælpe med at reparerer en hængebro. I 1995 samler Kurt materialer hjemme i Danmark. Vejdirektoratet gav os kabler, Sadolin træbeskyttelse, Claus Harbo i Esbjerg gav fittings, ingeniør Erik B. Steffensen tegnede en arbejdsskitse, og AP Møller gav transport af ovennævnte til Saigon. Alt dette uden nogen betaling, gaver til projektet. Den Danske Ambassade i Hanoi gav $ til udgifter i Vietnam = transport/beton/tømmer mv. Vi byggede den første bro i Jeg skulle redegøre for disse $ og fik som respons, at dette projekt kunne bruges mange steder. Jeg fangede straks dette og bad om støtte til 7 hængebroer i Det blev bevilget; vi fortsatte , det blev til 24 broer. I 2002 byggede vi 5 skoler samt en buffer til flodregulering. Vi kom hjem til Danmark først i 2003 og bosatte os lidt uden for Egtved. I starten af september nåede det indsamlede beløb til projektet op over kr. Agent Orange Reg. nr konto i Djurslands Bank, Ryomgård VietNam S i d e 1 5

16 En tilværelse uden alkohol og stoffer Besøg hos NGO Fontanas center i Ho Chi Minh Byen. Centret drives af tidligere alkoholikere såkaldte ædru alkoholikere efter Minnesota-modellen Af Ole Riis I forbindelse med min rejse til Vietnam i maj måned, hvor jeg deltog i det halvårlige Project Steering Committee møde samt workshop i PACODE-projektet, fik jeg lejlighed til at besøge NGO Fontanas Minipuljeprojekt i Binh Minh i Ho Chi Minh Byen. NGO Fontana er en forholdsvis ny ngo, stiftet i 1998 som en udløber af Fontanas Venner, der er en forening for tidligere alkoholikere - eller ædru alkoholikere som de vælger at kalde sig. Alkoholisme er ifølge dem en sygdom, som ikke kan kureres, men den kan administreres, så man ikke drikker eller tager stoffer. Den metode Binh Minh-centeret er baseret på, er den såkaldte Minnesota-model eller 12 punkts program. Den består i både at afgifte personen og derefter igennem et halvt til et helt år at rådgive og genopbygge ham/hende til en tilværelse uden alkohol eller stoffer. Formanden for NGO Fontana, Preben Hansen, er selv ædru alkoholiker og derudover er han en meget aktiv erhvervsmand med flere virksomheder både i Danmark og i Vietnam. Jeg havde mødt Preben en måned tidligere til det obligatoriske Minipulje erfaringsudvekslingsmøde hos Projektrådgivningen, og mærkede straks, at her var en mand med engagement ud over det sædvanlige. Projektet er da også et rigtig ildsjælsprojekt båret i særdeleshed af Preben Hansen og Ragnar Larusson, der med hver deres kompetencer er med til at lave et rigtigt godt og gedigent stykke udviklingsarbejde i Vietnam. Preben er organisatoren og Ragnar er den karismatiske træner og vejleder for behandlerne og patienterne på Binh Minh. Projektet går ud på - i løbet af et år - at opbygge et mønsterbehandlingscenter for alkohol- og stofmisbrug. Ambitiøst kan man synes, men med den energi Preben lægger for dagen og hans erfaringer fra erhvervslivet, ser tingene ud til at skride planmæssigt frem. Da jeg var derude, var byggeriet også i fuld gang. Af respekt for patienterne blev der dog ikke taget billeder indenfor. Preben og Ragnar, der også er ædru alkoholiker, håber at kunne identificere en eller flere af de nuværende patienter som potentielle fremtidige vejledere og behandlere. Det er den måde systemet er bygget op på, nemlig at det er tidligere misbrugere, der behandler misbrugere. De har en større indfølingsevne, og kender alle de undskyldninger, misbrugere kan komme med. Under besøget på centeret fik jeg lejlighed til at tale med en af patienterne, Hoang, der var heroinmisbruger. Centeret modtager både betalende patienter og ikke betalende patienter. Sidstnævnte sponsoreres af projektpengene. Hoang er australsk statsborger, men har stadig sin mor i Vietnam. Efter farens død for kort tid siden, besluttede han, at han ville ud af misbruget. En af betingelserne for at deltage i programmet er, at misbrugeren har erkendt sit misbrug og helthjertet ønsker at komme ud af det. Hoang har hjemme i Australien en kone og en lille datter, som han gerne vil være noget for igen. Hoangs dybe respekt for Ragnar lyste ud af hans øjne og han følte virkelig, at han her havde fået en chance, som han ikke ville kunne få andre steder. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg her sad over for en stofmisbruger, der denne gang mente, at han ville ud af det. I Vietnam foregår traditionel alkohol- og stofmisbrugsbehandling ved blot at afgifte patienterne og derefter sende dem hjem og bede dem om at tage sig sammen. NGO Fontana tilbyder et menneskeligt opbygningsforløb og vejledning efter afgiftningen, som er med til at sørge for at flere er i stand til at holde sig fra alkohol og stoffer. NGO Fontana går allerede med planer om et projekt, der skal bygge videre på de erfaringer man har samlet i Binh Minh. De sidste bulletiner fra centret går da også på, at tre-fire patienter har potentiale til at blive vejledere fremover. NGO Fontana har hjemmesiden hvor stort set al information også er på vietnamesisk S i d e 1 6 VietNam

17 Ingen kompensation Agent Orange fotobog til Agent Orange-ofre USA vil ikke udbetale kompensation til vietnamesiske ofre for Agent Orange, men tilbyder teknisk rådgivning om indsatsen i de forurenede områder. Det var beskeden fra amerikansk side, da forsvarsminister Donald Rumsfeld besøgte Vietnam i begyndelsen af juni. Under Rumsfelds møde med forsvarsminister Pham Van Tra og andre militærpersoner blev spørgsmålet om Agent Orange rejst fra vietnamesisk side et spørgsmål, der længe har været et ømt punkt i forholdet mellem de to lande. En amerikansk militærtalsmand forklarede efterfølgende om samtalerne: Det vi kan gøre er at stille videnskabeligt og historisk materiale til rådighed samt yde teknisk rådgivning om, hvordan situationen kan håndteres. Vi enedes også om, at landene mødes på ekspertniveau for at diskutere, hvad der videre kan gøres. Under Vietnam-krigen i sprøjtede de amerikanske styrker over 70 millioner liter af det dioxin-baserede afløvningsmiddel Agent Orange over Vietnam, dels for at fjerne det løv, der kunne skjule guerillatropper, dels for at ødelægge fødevareafgrøder. Vietnameserne hævder, at op mod to millioner efterfølgende er blevet ramt af sygdomme og fødselsdefekter som følge af brugen af Agent Orange. I 1984 blev amerikanske Vietnam-veteraner ved en retskendelse tildelt en erstatning på i alt 180 mio. dollar for skader som følge at deres omgang med Agent Orange under krigen. Det er ikke mindst på baggrund af den dom, at vietnameserne har krævet erstatning til ofrene på deres side. Af Morten Rasmussen Appelsag Sidste år afviste en domstol i New York et vietnamesisk sagsanlæg mod de amerikanske firmaer Monsanto og Dow Chemical, der stod for produktionen af Agent Orange under krigen. Vietnameserne har appelleret dommen, der ventes at blive behandlet ved en appelret i novemberr. De har bebudet at ville fremlægge nye forskningsresultater og et stærkt udvidet antal klagepunkter. En undersøgelse fra det vietnamesiske militærs medicinske institut, omfattende personer, viser ifølge professor Nguyen Trong Nhan, viceformand for Vietnams Forening For Ofre For Agent Orange, at for personer i områder forurenet med Agent Orange vil 2,95% af deres børn have fødselsdefekter mod normalt 0,74%. En fælles vietnamesisk-canadisk undersøgelse har udpeget de tre mest forurenede områder i landet omkring lufthavnene i de tidligere amerikanske militærbaser i Bien Hoa i det sydlige Vietnam samt Danang og Phu Cat i det centrale Vietnam. Indbyggerne i Bien Hoa er blevet frarådet at spise fisk, ænder og andre dyr fra området omkring byens sø, hvor jordbundprøver har vist et dioxinindhold 100 gange større end hvad de fleste lande tillader. En konference i juli vurderede at omkostningerne ved oprydning i ved lufthavnene i Bien Hoa og Danang vil løbe op i 10 mio. US dollar hver. Senere, I slutningen af august, lovede den amerikanske ambassadør i Vietnam, Michael Marine, at USA vil hjælpe Vietnam med oprensningen i Danang af giftige kemikalier fra krigens tid. Kilder: AFP, Reuters, Thanh Nien News VietNam Agent Orange: Collateral Damage In Vietnam. Fotograf og forfatter Philip Jones Griffiths. Hardcover 160 pages (November 2003) på amazon.co.uk (husk altid at købe via DVFs hjemmeside, så går en procentdel til Hospitalsindsamlingen). Collateral damage (militært udtryk) betyder følgeskadevirkninger (dvs. civile tab). Fotografen Philip Jones Griffiths har med Agent Orange bogen skabt et værk der er uforglemmeligt. Han har fotograferet børn og børnebørn af bønder, som var udsat for afløvningsmidler med dioxin. Den tilhørende tekst er også både lærerig og oplysende. En flot, men også skræmmende og sørgelig bog om eftervirkningerne af Agent Orange på vietnamesiske børn født efter Vietnam krigen. WG Læs mere om bogen på davifo.dk/agent_orange.html, også link til fotoserie Foto fra bogen S i d e 1 7