Økonomisk vækst i Danmark er tæt på at være universalmidlet til at løse vores problemer.

Transkript

1 Djøfs repræsentantskabsmøde den 14. marts 2013 Formandens mundtlige beretning Økonomisk vækst i Danmark er tæt på at være universalmidlet til at løse vores problemer. Økonomisk vækst vil: - Mindske eller fjerne arbejdsløsheden - Skabe større jobmobilitet og bedre karrieremuligheder - Forbedre mulighederne for gode løn- og ansættelsesvilkår, og arbejdsmiljø, og - Sikre vores velfærdssamfund. Økonomisk vækst forudsætter, at vi styrker Danmarks internationale konkurrenceevne og skaber vækst i den private sektor. Det er også forudsætningen for finansiering af et velfærdssamfund med en kompetent og effektiv offentlig sektor. Nøglen til vækst er de mange små og mellemstore virksomheder i daglig tale SMVerne. Store og grundige undersøgelser viser, at SMVer, der ansætter højtuddannet arbejdskraft vokser betydeligt mere end tilsvarende virksomheder uden højtuddannede. Undersøgelserne viser også, at djøferne giver højere vækst og lønsomhed end alle andre akademiske grupper. Grundstenen i vores beskæftigelsespolitik er præcist at få flere djøfere ansat i SMVerne. Djøfs vækstpolitik og beskæftigelsespolitik går derfor hånd i hånd. Økonomisk vækst handler naturligvis også om iværksætteri, og om hvor mange akademikere, der starter nye virksomheder. Det er en problemstilling, som har fået mere og skal have meget mere opmærksomhed både i Djøf og i AC. Medlemmernes arbejdsmarked er i stigende grad internationalt, men mange faglige organisationer også Djøf har primært et nationalt fokus. Vi skal tænke mere globalt - både i vores politiske tilkendegivelser og i udvikling af medlemstilbud. I Djøf har vi medlemmer med bopæl i udlandet, og vores helt nye medlemsundersøgelse for medlemmer, der arbejder internationalt, viser nogle interessante resultater blandt andet, at for de fleste begynder en international karriere allerede i

2 studietiden - hele 72% af vores medlemmer, der arbejder internationalt, har allerede læst eller arbejdet i udlandet allerede i deres studietid. Gennem de seneste år har vi udviklet flere tilbud til vores internationalt orienterede medlemmer. Med Verdenskortet kommer medlemmerne i kontakt med djøfere i udlandet via LinkedIn-grupper. Mange spørgsmål trænger sig jo på, når man overvejer job i udlandet. Og ingen er bedre til at svare på dem, end de der allerede er i job i udlandet. Vi startede med 9 grupper og nærmer os nu 40 grupper fordelt over det meste af verden. På de virtuelle netværk deler medlemmerne erfaringer, svarer på spørgsmål og deler jobannoncer. Jeg vil give jer et eksempel på, hvordan de virtuelle netværk fungerer: I gruppen Djøf Irland blev et medlem, der er ansat i Google i Irland, spurgt, hvordan man bedst søger job i Irland. Han svarede, at Google lige nu havde nogle stillinger slået op, hvor de netop efterlyste spørgerens profil. Og så tilføjede han et par links, hvor medlemmet med fordel kunne placere sit CV. Det er et eksempel på, hvordan vi skaber rammerne for, at medlemmerne for gavn af hinandens viden og erfaring. De nye virtuelle netværk er et godt og meget efterspurgt supplement til vores fire velfungerende fysiske netværk i London, New York, Bruxelles og Paris. Meget tyder på, at vi også snart får et fysisk netværk i gang i Washington. Vi har også afholdt arrangementer med fokus på, hvordan medlemmerne kan finde job i udlandet, og hvad det kræver at arbejde internationalt. Til arrangementet om karrieremuligheder og kultur i Brasilien deltog 120 engagerede medlemmer. Tilsvarende har arrangementer om at gøre karriere i FN og om at studere i udlandet trukket mange medlemmer til. Selvom det globale arbejdsmarkedet udvider sig, finder langt den største del af vores medlemmer arbejde i Danmark. Derfor skal vi både styrke det internationale perspektiv og bidrage til at skabe flere jobs i Danmark. I februar måned var ledigheden blandt vores medlemmer stadig alarmerende høj djøfere var berørt af ledighed, og intet tyder desværre på større dynamik på arbejdsmarkedet på den korte bane. Jobmobiliteten er meget lav, og dimittendledigheden er alt for høj. I vores egen butik arbejder vi målrettet med at skabe tiltag, der kan fremme beskæftigelsen. Bestyrelsen har besluttet at fortsætte den ekstraordinære indsats på 2

3 uændret niveau frem til sommeren Det vil sige, at vi har afsat yderligere 9 mio. kr. over de næste 1½ år. I arbejdet med at fremme beskæftigelsen går vi på to ben. Vi arbejder på at skabe flere job, navnlig i SMV erne, hvor vi ved, at der er et stort vækstpotentiale, og vi styrker rådgivning og netværk for de arbejdssøgende. I december-nummeret af DeFacto kunne vi dokumentere, at der på landsplan er et potentiale på godt akademikerjobs i små og mellemstore virksomheder. Så der er virkelig noget at komme efter. Videnpilotordningen har hjulpet mange virksomheder i gang med at ansætte højtuddannede, men ordningen når desværre ikke ud til alle de virksomheder, der kan få glæde af ordningen. Vi har derfor sammen med Håndværksrådet foreslået uddannelsesministeren et vækstspireprojekt, som går ud på, at virksomheder kan ansætte en højtuddannet ledig i 12 uger på ordinære vilkår og modtage en kompensation fra staten på kr. om måneden, hvis virksomheden bagefter søger om en videnpilotordning eller ansætter den højtuddannede på ordinære vilkår. Som en positiv del af OK13 resultatet, er der på alle offentlige overenskomstområder aftalt introduktionsstillinger for ledige med mere end et års ledighed. Stillingerne er midlertidige og af et års varighed. Lønnen er på 80 % af overenskomstens begyndelsesløn, og arbejdsgiverne er forpligtet til oplæring og kompetenceudvikling i et omfang, der modsvarer den reducerede løn. Over halvdelen af vores ledige medlemmer bor i Københavns kommune. Jeg er derfor i dialog med beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune. Vi er enige om, at vi blandt andet vil samarbejde om at intensivere indsatsen i forhold til SMVer i København. Vores fælles tilgang er, at erhvervspolitikken skal være motor for beskæftigelsen. I det daglige rådgiver vi ekstraordinært virksomheder om tilskudsordninger og bistår med at kvalificere jobannoncer. Og vi hjælper også virksomhederne med at blive klare på, hvilke kompetencer, de efterspørger, så de kan få ansat gode djøfere. Efter forslag fra Djøf Privat, har vi nedsat et Advisory Board, der skal komme med forslag til, hvordan vi kan skabe øget mobilitet fra den offentlige sektor til den private sektor. Vi har etableret jobværksteder i København og Århus, hvor vores arbejdssøgende medlemmer kan få sparring og rådgivning og udvide deres netværk. Vores ledige medlemmer kan også tage med jobbusser rundt i landet og besøge små og mellemstore virksomheder. Det er ofte en øjenåbner for virksomhederne at møde djøferne og få indsigt i deres kompetencer. Djøferne møder virksomheder, som de ikke havde tænkt på, at de kunne blive ansat i. De nye indsigter er med til at udvide jobsøgningsfeltet og give nye netværk. 3

4 Det er vores erfaring, at medlemmer, der har haft studiejobs, har lettere ved at få kandidatjob. Derfor har vi i 2012 ringet opsøgende til over studerende. Vi har ringet til bachelorer og talt med dem om, hvordan de gennem resten af studietiden, kan ruste sig til at stå stærkest i forhold til at få et job, og vi har ringet til snart kandidaterne og talt om, hvor de finder jobs på et presset arbejdsmarked. For at styrke dimittendernes muligheder for at komme i job, lancerer vi efter påske Det første job på hjemmesiden. Det er en guide til, hvordan man finder det første job efter kandidateksamen. I kan glæde jer til det nye site. Vi har testet det blandt mange studentermedlemmer og tilbagemeldingerne er, at det er et helt unikt og nyskabende redskab. Desværre oplever vi nu medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet. I januar februar måned i år har 174 djøfere mistet dagpengeretten. 75 af dem er dimittender. Det er naturligvis en meget vanskelig situation at stå i for den enkelte. Ikke mindst efter regeringens kontanthjælpsudspil. Politisk arbejder vi fortsat for en kortere optjeningsperiode. Og bestyrelsen foreslår, at kontingentet kan nedsættes for arbejdssøgende, der har været medlemmer i mindst to år, og som har været ledige de sidste to år eller mere. Det vender jeg tilbage til under dagsordenens pkt. 7. Endelig vil jeg lige nævne, at det nu er lykkedes at fusionere AAK og IAK. De to kasser bliver sammenlagt pr. 1. juli i år, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig, Allan Luplau for din store indsats under fusionsforhandlingerne. På Christiansborg bliver der arbejdet på højtryk. I den seneste tid har regeringen sprøjtet reformudspil ud: En SU-reform, en kontanthjælpsreform og en vækstplan. Vækstplanen indeholder mange gode takter, og i bestyrelsen er vi enige i, at der er brug for et massivt løft i jobskabelsen i den private sektor. Derfor foreslår vi, at vækstplanen suppleres med det, vi kalder et beskæftigelsesvindue, hvor virksomhederne får et skattefradrag, hvis de ansætter ledige. Beskæftigelsesvinduet skal gælde i de kommende to år. Inden jeg vender blikket mod Djøfs strategiarbejde, vil jeg gerne vise jer en lille film om videnpilotordningen. Vi har kæmpet for at få flere midler til ordningen, og det er lykkedes. Jeg håber, at I alle vil være med til at udbrede kendskabet til ordningen, da alle midler pt. ikke er brugt, og det er ærgeligt for en ordning, som vi ved er så velfungerende. Fællesbestyrelsen har besluttet Djøfs strategi for 2013/14. Vi skal drøfte strategiplanen under pkt. 6, men jeg vil gerne fortælle lidt om medlemstilfredshedsundersøgelsen, som sammen med erfaringerne fra sekretariatets daglige medlemskontakt og vores netværk, er et centralt værktøj, når vi arbejder med strategi. 4

5 I september måned viste det sig desværre, at tilfredsheden for første gang i mange år var faldet. I den private sektor er der pæne stigninger i tilfredsheden, men i den offentlige sektor er tilfredsheden desværre faldet i alle grupper. Navnlig blandt kontorchefer i staten. Tilfredsheden blandt de studerende og pensionisterne ligger fortsat pænt. Det er bestyrelsens vurdering, at arbejdsmæssigt pres og nedskæringer i den offentlige sektor har smittet af på resultaterne. Men det ændrer ikke på, at vi tager situationen meget alvorligt. Vi har derfor gennemført en række kvalitative interviews for at analysere resultaterne nærmere. Det har givet os nogle meget interessante og relevante indsigter: Vi djøfere oplever generelt os selv som stærke, kompetente og dygtige uanset vores jobsituation, alder og anciennitet. Vi bidrager til samfundet. Vi gør en forskel og er med til at sikre, at vi har en velfungerende og effektiv offentlig sektor og en konkurrencedygtig privat sektor. Og det vil vi anerkendes for. Djøf skal derfor sætte barren højt for at matche medlemmerne. At sætte barren højt er vel også det vi gør senere i dag på Djøf Forum, hvor tre fagligt tunge oplægsholdere debatterer, hvad der skal til for at bringe EU ud af den aktuelle krise. Flere end medlemmer har meldt sig til, så her har vi virkelig fat i et tema, der interesserer djøferne. Vi medlemmer vil gerne gøre en forskel og gøre et godt stykke arbejde. Dermed får mange af os en vis identifikation med vores arbejdsplads, og vi er ikke så vilde med en klassisk fagforeningsretorik, hvor arbejdsgiverne er dem og lønmodtagere er os. Det ændrer dog ikke på, at medlemmerne forventer, at Djøf også er stærk og kompetent med relevante tilbud indenfor netværk, karriereudvikling, løn, vilkår og kontante fordele. Når det handler om at anerkende djøferne for deres rolle i samfundet, skød vi året i gang med den fantastiske nytårskur på Det ny Teater med over deltagere. Under overskriften Engagement, mod og viljestyrke: Djøferen anno 2013 var scenen sat. Arrangementet understregede, at der er brug for at arbejde videre for at ændre den negative klang, som djøfisering har fået i den offentlige debat og give et andet billedet af djøferne i offentligheden. Det kan vi gøre ved at synliggøre den værdiskabelse, vi som djøfere bidrager med både i private virksomheder og i den offentlige sektor. 5

6 Bestyrelsen arbejder strategisk og målrettet med at markere djøferne og Djøf i medierne. Det gælder både djøfernes bidrag til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne og samfundet, men også de politiske dagsordner, der sætter rammerne for djøfernes daglige arbejde, som løn, ansættelsesvilkår, beskæftigelse og karrieremuligheder. I 2012 nåede vi op på over presseomtaler. Så mange omtaler har vi aldrig haft før, og det svarer til, at Djøf og djøferne er omtalt i medierne mere end 400 gange om måneden eller 14 gange om dagen. Vi er nu den suverænt mest citerede organisation for højtuddannede, og det arbejder vi aktivt for at fastholde. Krisen kradser, og det har vi i det seneste år især mærket ved massive besparelser i staten. Op mod 300 offentligt ansatte djøfere er blevet afskediget. Vi kan desværre se, at de ældre medarbejdere er overrepræsenterede i afskedigelsesrunderne. I forbindelse med afskedigelserne har Djøf indbragt 12 sager for ligebehandlingsnævnet. De to første sager er afgjort, og vores medlemmer har fået tilkendt pæne godtgørelser. Begge sager har arbejdsgiver indbragt for byretten. I den private sektor mærker vi også stadig nedskæringerne, om end det har været værre. Og forhåbentlig er det ved at vende, da antallet af afskedigelsessager stort se er uændret i forhold til sidste år. I den offentlige sektor navnlig i staten har vi desværre set en væsentlig stigning i antallet af afskedigelsessager, mens vi har haft et mindre fald i kommunerne. Trods krisen, har Djøf Privats medlemmer fået pæne lønstigninger navnlig for dimittender og topchefer. Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor er også denne gang foregået i skyggen af den økonomiske krise. Og det bærer resultaterne da også tydeligt præg af. Arbejdsgiverne havde denne gang valgt at begave os med massevis af forringelseskrav, men dog med særligt fokus på undervisningsområdet og den såkaldte reguleringsordning. Vi kan nu, efter at forhandlingerne er afsluttede konstatere, at det lykkedes at undgå de mange forringelser, og der er kommet et hæderligt resultat ud af anstrengelserne. 6

7 Det er glædeligt, at det, som tidligere nævnt, er lykkedes os at få et beskæftigelsesperspektiv ind. Og det er lykkedes at fastholde reguleringsordningen, så det offentlige arbejdsmarked ikke sakker bagud. Det er jo næppe undgået nogens opmærksomhed, at undervisningsområdet denne gang har været i fokus, og arbejdsgiverne har sat alle sejl til for at få ændret arbejdstidsreglerne og som man har kunnet se med alle midler. Da der i Folketinget var stor enighed om endemålet valgte vi sammen med AC og de øvrige AC-organisationer- at lave en aftale ved forhandlingsbordet for vores undervisergrupper, som indeholder store ændringer i arbejdstidsreglerne, men som også indeholder ganske pæne lønstigninger. Alt i alt og situationen taget i betragtning- fornuftige resultater. Lars Qvistgaard har orienteret mig om, at Overenskomstforeningens repræsentantskab her i formiddags enstemmigt har anbefalet medlemmerne at stemme ja til det foreliggende resultat, og Henning Thiesen har orienteret mig om, at Offentlige chefer bakker resultaterne op. Der forhandles også overenskomster på private virksomheder. I år er det for ATP, BUPL og en række NGOer og interesseorganisationer. Krisen udfordrer vores medlemsservice. Sekretariatet bliver kontaktet med flere og tungere sager om afskedigelser, løn og vilkår. Det stiller krav til os om at kunne effektivisere og prioritere. Vi oplever også større efterspørgsel på vores karrieretilbud, såvel karrierearrangementer og klubmøder som karriere-sparringer. Det er dejligt, når vores medlemmer kvitterer med positive tilbagemeldinger på vores ydelser, hvilket heldigvis sker ofte, og vi får tårnhøje evalueringer fra de medlemmer, der har brugt os. Vi har fortsat rigtig stor søgning til vores netværk, arrangementer og mentorordninger, hvor medlemmerne møder hinanden. I 2012 havde vi 124 netværk og medlemmer deltog i arrangementer, hvoraf en stor del bliver arrangeret af medlemmerne selv. Vi har 500 mentorer tilknyttet, og den 2. maj har vores mentortilbud 10 års jubilæum. Det fejrer vi med en halvdagskonference samme dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle frivillige i Djøf for en stor indsats. Medlemmerne i vores regionale aktivitetsudvalg, tillidsrepræsentanter i både Overenskomstforeningen og Djøf Privat, branchenetværkene og frivillige studerende og frontgrupper gør et stort og uvurderligt arbejde for Djøf. 7

8 Jeg mødte vores aktive medlemmer i RAU og på studenterområdet på en frivilligeweekend i starten af november måned. Jeg er imponeret over det store engagement, der er blandt de frivillige. På den politiske bane har vi også fokus på bl.a. arbejdsmiljø, uddannelsespolitik og pensionspolitik. Psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for både produktiviteten og konkurrenceevnen. Det kræver engagerede og motiverede medarbejdere at skabe vækst og udvikling. I december kom de første resultater af vores store undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø. Overordnet set er den enkeltes stressniveau ikke steget siden undersøgelsen i 2010, men medlemmerne oplever, at deres arbejdsplads er blevet mere stresset, og det psykiske arbejdsmiljø vurderes som ringere end i undersøgelsen. Djøf og ikke mindst Lars Qvistgaard gør en ihærdig indsats på den politiske interessevaretagelse, og det har båret frugt. Fokus på psykisk arbejdsmiljø er nu central placeret i Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfondens arbejde, ligesom der er afsat flere penge til området. Der er fortsat et stort potentiale i at udvikle ledelseskvaliteten i de danske virksomheder. Vores undersøgelse viser, at god ledelse reducerer stress, øger jobtilfredsheden og motiverer medarbejderne. Vi vil bede medlemmer med erfaringer på området fra både A- og B-siden om at bidrage med anbefalinger om, hvordan man sammen skaber et godt arbejdsmiljø. Jeg vil gerne knytte nogle særlige bemærkninger til studenterområdet. Hvis Danmarks internationale konkurrenceevne skal styrkes, forudsætter det kvalitet i vores uddannelser. Desværre er der sket forringelser på uddannelsesområdet, indenfor de seneste år. Der bliver optaget flere og flere studerende på universiteterne, men de fysiske rammer kan ikke følge med, og det er med til at stresse de studerende. Der er også behov for flere undervisningstimer. De samfundsvidenskabelige studerende har færrest undervisnings- og vejledningstimer. For nogle kandidatuddannelser helt ned til fire undervisningstimer om ugen. Med så få undervisningstimer får vi ikke de universitetsuddannelser i verdensklasse, som vi ønsker os. Desuden peger flere undersøgelser på, at jo svagere tilknytning de studerende har til deres studie og undervisere, jo lavere er sandsynligheden for, at de gennemfører uddannelsen, og at de gennemfører på normeret tid. 8

9 Det er nødvendigt, at regeringens udspil til en SU-reform ledsages af øget investering i uddannelserne og initiativer, der sikrer job til de mange nyuddannede, så det ikke i sig selv bliver en grund til, at de studerende udskyder kandidattidspunktet. Pensionspolitik er et kerneområde for Pensionistforeningen. Bestyrelsen har holdt et konstruktivt møde med Pensionistforeningen om Djøfs pensionspolitik og særligt om pensionistforeningens ønsker til regulering af tjenestemandspensionerne. Bestyrelsen har forståelse for Pensionistforeningens synspunkter, men grundet krisen var det illusorisk at komme igennem med pensionskrav under OK13, hvilket Pensionistforeningen har forståelse for. Bestyrelsen fortsætter dialogen med Pensionistforeningen om pensionspolitik. Som et led i at styrke den politiske interessevaretagelse, har vi lige udgivet det tredje nummer af vores nye analysebrev DeFacto. Analysebrevet er kommet rigtig godt fra start. Vi kan mærke, at DeFacto styrker vores direkte dialog med politikerne om vigtige Djøf-dagsordener som vækst, beskæftigelse og uddannelse. Også i det kommende år vil Djøf være på banen i forhold til de politiske sager. Det gælder ikke mindst Produktivitetskommissionen og Carsten Koch udvalget. Derudover bliver regeringens innovationsstrategi INNO+ - også en central arena for Djøf. Og vi har allerede vundet lidt af en sejr. INNO+ kommer nemlig ikke kun til at handle om teknologi. Vi får også behandlet emner under overskriften Et kompetent samfund med sammenhængskraft. Her har vi sammen med det felt, der hedder Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund de helt afgørende Djøfkompetencer repræsenteret. Så der er med andre ord nok at tage fat på. Til sidst vil jeg komme ind på vores eget indre liv. God foreningsledelse i Djøf blev jo godkendt af repræsentantskabet sidste år, og bestyrelsen har brugt det forgangne år til at implementere anbefalingerne. Mads Henriksen, der var formand for taskforcen om god foreningsledelse, har derfor været tilknyttet bestyrelsen i den forløbne periode. Implementeringen omfatter nye sider på djoef.dk om det politiske system i Djøf, og fra sommer offentliggøres alle referater fra bestyrelsesmøder og alle honorarer på hjemmesiden. Vi har også fastlagt og implementeret en proces, hvor bestyrelserne evaluerer sig selv en gang om året, og hvor den politiske revisor påser, at evalueringerne finder sted. 9

10 Endelig har vi fastlagt en skabelon for introduktion til bestyrelsesarbejdet for nye bestyrelsesmedlemmer. Men arbejdet med God foreningsledelse i Djøf stopper ikke her. Det er en on going proces, hvor vi løbende skal være opmærksomme på, om vi i vores adfærd lever op anbefalingerne. Jeg vil gerne takke dig Mads for det store arbejde med implementering af god foreningsledelse i Djøf. Jeg vil gerne runde af med at sige tak til alle Djøfs kompetente og dedikerede medarbejdere. Det er en fornøjelse, at arbejde sammen med jer alle. Også en stor tak til bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde. 10