HÅNDTERING AF REGNVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDTERING AF REGNVAND"

Transkript

1 HÅNDTERING AF REGNVAND..

2 HÅNDTERING AF REGNVAND Af Bastian Junker, AgroTech Bastian Junker, AgroTech A/S

3 INDHOLD INDHOLD Resume Indledning Udvikling af standardtest - Indledende Forsøgsopsætning Forsøgsresultater Opsummering på resultater Litteraturliste Bilag Håndtering af regnvand

4 1. RESUME Rapporten er skrevet af AgroTech A/S i samarbejde med Byggros på baggrund af en videnkupon. Samarbejdet har løbet over perioden fra d. 24. maj 2012 frem til d. 24. maj Rapporten beskriver opsætningen og udviklingen af en standardtest af afløbskoefficienter for ekstensive grønne tage (tagtyper med jordsubstrater under 150 mm), samt resultaterne fra forsøgstest på fire forskellige tagtyper: Diadem 50, Diadem 100, Dia cell (15 0 ), Dia flow (15 0 ). Byggros har leveret materialerne til forsøgene, og AgroTech A/S har udarbejdet og dimensioneret standardtesten, samt foretaget målingerne. I et løbende samarbejde mellem AgroTech A/S og Byggros, er forsøgsopsætningen blevet optimeret i forhold til reglerne og standarder af Dansk afløbs teknik. Ligeledes har gruppen, projekt grønne tage, under Vand I Byer (VIB) været med til at komme med de rette input, til hvilke parametre der bør være gældende for en standardtest af afløbskoefficienter for grønne tage. Håndtering af regnvand

5 2. INDLEDNING Formålet med projektet er at udvikle en protokol til måling af afløbskoefficienten på ekstensive grønne tage, for at kunne kvantificere systemets effekt på lokal afledning af regnvand (LAR). Byggros er leverandør af produkter til bygge- og anlægsbranchen, herunder forskellige ekstensive grønne tage. Byggros ønsker at kunne videreudvikle og optimere disse produkter, og integrere dem i fremtidige LAR løsninger, samt at kunne dokumentere egenskaberne mht. regnvandshåndtering. Der findes ikke pt. standardiserede metoder til måling og dokumentation af afløbskoefficienter af ekstensive grønne tage i Danmark, hvorfor disse effekter ikke medregnes ved dimensionering af kloakker og afløb (LAR). For at udvikle standardiserede måle- og dokumentationsmetoder, er der derfor brug for at undersøge afdræningen fra ekstensive grønne tage under nøje kontrollerede forsøgsbetingelser, herunder statisk klima (klimakammer), dimensionsgivende regnhændelse og varierende taghældning. Håndtering af regnvand

6 3. UDVIKLING AF STANDARDTEST - INDLEDENDE Siden primo 2010 har AgroTech forsket i semi-intensive og ekstensive grønne tage, på AgroTechs udendørs testcenter i Taastrup. AgroTech har forsket specifikt i afløbskoefficienter, temperatur differencer og forskellige planters resistente forhold ved naturlig vanding (regn), vanding og gødskning. AgroTech har erfaret, at målinger på afløbskoefficienter afhænger af mange faktorer både internt i mediet på det grønne tag og i forhold til forskellige vejrforhold. Der er blevet foretaget målinger flere forskellige steder i Danmark, som er blevet samlet under et forum, Projekt grønne tage, under Vand I Byer (VIB). Men man har endnu ikke kunne konkludere noget på baggrund af data, da de er testet under forskellige forhold. Derfor har AgroTech og Byggros indgået et samarbejde, for at skabe en standardtest, hvor man kan styre de forskellige parametre og skabe sammenlignelige testforsøg på forskellige tagopbygninger. FLL - guidelines I Danmark har man ikke tidligere haft faciliteterne eller muligheden for at foretage standardtester af ekstensive grønne tage. I Tyskland har man derimod haft dette over en årrække, som går under betegnelsen FLL-guidelines. FLL-guidelines definerer afløbskoefficienterne ud fra dybden på mediet og hældningen på det ekstensive grønne tag, på baggrund af en standardregn intensitet på 300 [l/s./ha.] i en periode på 15 min. Testen foregår under kontrollede forhold på 1 m 2, og testes over tre døgn med 24 timers mellemrum. Da afløbskoefficienten varierer afhængig af mediets øjeblikkelige mætningsgrad, har man i FFL-guidelines vedtaget at testen skal foregå 24 timer efter at mediet er blevet vandmættet, herefter afdrypper det til markkapacitet, hvorefter testen kan foretages. Håndtering af regnvand

7 Figur 1: Magasinkapacitet. Kassen til venstre illustrerer vandindholdet ved visnegrænsen, markkapacitet og fuld mætning. Til højre ses principfigurer for den tilhørende fordeling af luft og vand i det grønne tag. Ved fuld mætning er alle hulrum fyldt med vand. Ved markkapacitet er de største porer drænet af, og det vand taget nu indeholder, kan kun forsvinde ved fordampning. Ved visnegrænsen er taget udtørret, fordi al vand er fordampet og vegetationen er enten død, eller har stoppet transpirationen og er gået i overlevelsesmode (Marina Bergen Jensen, 2012) Resultaterne fra FLL-guidelines er følgende (FLL, 2008): (Prof. Gilbert Losken, 2008) Pitch up 0 0 < 15 0 Pitch >15 0 with > 50 cm course depth C = 0.1 with > cm course depth C = 0.2 with > cm course depth C = 0.3 with > cm course depth C = 0.4 C = 0.5 with > 6 10 cm course depth C = 0.5 C = 0.6 with > 4 6 cm course depth C = 0.6 C = 0.7 with > 2 4 cm course depth C = 0.7 C = 0.8 Mange steder i Europa bliver der refereret til FFL-guidelines når anlægsingeniører skal dimensionere på Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Men i Danmark godkender man ikke FLL-guidelines, da vi har forskellige klimaforhold og ikke mindst pga. andre standarder i forhold til dimensionerende regnintensiteter. Håndtering af regnvand

8 I Danmark har vi følgende dimensionerende regnintensiteter, defineret over en periode på 10 min. (Karsten Arnbjerg-Nielsen, 2006): 2 års regnhændelser 140 l/s/ha. 5 års regnhændelser 190 l/s/ha. 10 års regnhændelser 230 l/s/ha. Ved beregning af ledningsstørrelser dimensioners typisk med 5 års regnhændelser ved separat kloakering, og 10 års regnhændelser ved fælles kloakering. Regnhændelser større end 10 års regnhændelser bliver der ikke dimensioneret med, det er beredskabets ansvar. Håndtering af regnvand

9 4. FORSØGSOPSÆTNING Formål og muligheder Formålet med forsøgene er at teste og finde vandtilbageholdelsesevnen dvs. afløbskoefficienten for et givent ekstensivt grønt tag under kontrollerede klimatiske forhold. Formål med at teste de ekstensive grønne tage: Ved standardtest skal det være muligt at finde afløbskoefficienten for et givent ekstensivt tag. På den måde vil man kunne inkludere ekstensive tage i afløbsberegningerne i fremtiden på lige fod med andre LAR teknologier som f.eks. faskiner, wadier og regnbede. Ved at lave forsøg under kontrollerede forhold er det muligt senere at benytte de fundne resultater i modelleringsprogrammer. F.eks. opskallering til større arealer. Ved en standardtest med faste parametre, kan man nøjagtigt bestemme de mange forskellige ekstensive tages vandhåndteringsevner. Således at potentielle kunder har et sammenligningsgrundlag, når de udvælger ekstensive grønne tage. Ved gentagene standardtest vil det være muligt for producenter af ekstensive grønne tage at optimere og udvikle vandhåndteringsforholdene i de respektive tage. Med en standardtest er det også muligt at kunne bestemme afstrømningskoefficienten, peak flow reduktion og andre hydrauliske egenskaber, som vil være nyttig information for afløbsteknikkere ved dimensionering af LAR anlæg. Forsøgsprincip Forsøget foretages i et klimakammer under kontrollerede klimatiske forhold. Princippet er et testfelt, herunder et 3 m 2 ekstensivt grønt tag, monteret på en testrig med veje celler (Sartorius Combics). Testfeltet er ophængt i kæder, således at det kan indstilles i forskellige hældninger. Håndtering af regnvand

10 Figur 2: Testfeltet med Dia cell på 15 0 hældning. Over testfeltet er et vandingssystem, som kan simulere forskellige dimensionerende regnintensiteter. Regnsimulatoren er sammensat af en trykpumpe, som fører vand fra en regnvandstønde igennem en flowmåler via plastslanger til 14 stk. micro-sprinkler. Micro-sprinklerne giver 35 l/time og spreder vandingen i Ca. 50 % af vandet lander uden for testfeltet. Dette for at opnå en optimal spredningseffekt. Det er kun det vand der lander på testfeltet som bliver logget 1. Figur 3: Venstre: Micro sprinkler. Midt: Regnvandstønde. Højere: Opsamling i tagrende. 1 Kontakt AgroTech A/S for en udvidet materialeliste. Håndtering af regnvand

11 Fra testriggen kan vandet løbe ned igennem en overdækket tagrende, hvorfra det løber ned i en beholder, som står på en vægt (Sartorius Combics). Vægtforøgelse pr. tidsenhed bliver logget to steder: På testriggen På afløbet fra testriggen Alt data bliver logget på en stationær PC i et Excel ark, som logger med en frekvens en gang pr. sekund. Afløbskoefficienten kan herved løbende beregnes. Forsøgsbeskrivelse Før testen kan gennemføres skal de ekstensive tag vandmættes. Dette gøres ved at starte regnsimulatoren. Der slukkes først når det ekstensive tag er fuldstændig vandmættet dvs. når der kommer et konstant afløb fra taget i mere end 10 min. (K > 10 min.) Herefter er forsøget i karantæne i 24 timer (herved afdræner det ekstensive tag til markkapacitet). Efter 24 timer: Forsøget varer i 15 min. Fra tidspunktet hvor vægtforøgelsen påbegynder og præcis 10 min. opsamles data til beregning af afløbskoefficienten. Forsøget fortsætter 5 min. længere for at medtage data til videre analysearbejde af det ekstensive grønne tags hydrauliske egenskaber. Beregning For at udregne afløbskoefficienten [C] benyttes følgende formel: Forsøget gentages tre gange i alt, hvorved gennemsnittet beregnes. Dette gøres for at opnå et forskningsmæssigt validt resultat. Udstyr Nedenstående parameter kontrolleres eller afmåles inden testforsøgene: Parameter: Enhed: 1. Antal kvadratmeter ekstensivt tag [m 2 ] 2. Hældningen på det ekstensive tag [ 0 ] 3. Den øjeblikkelige vægt af det grønne tag og afløbet [kg/s] 4. Temperatur forhold [C 0 ] 5. Regn intensiteten [l/s/m 2 ] Håndtering af regnvand

12 1. Rammen i testriggen er præcis 3 m 2 (1.000 mm x mm). Derfor skal det ekstensive tag fyldes helt til kanterne. Alternativt kan længden og bredden måles med tommelstok, hvorved det præcise areal findes. Det er essentielt at det nøjagtige areal bliver noteret til de endelige beregninger. 2. Hældningen på det ekstensive tag måles med en vinkelmåler. Det er vigtigt at vinklen på længderetningen er vandret, således at der ikke forekommer en ujævn fordeling af vandet og efterfølgende afløb. 3. Med (Sartorius Combics) vejecelle afmåles vægten på det ekstensives tag og afløbet fra taget, eksklusiv rammen, som er monteret på testriggen. Vægtforøgelsen pr. tidsenhed fortæller om den øjeblikkelige optagelse af vand (afløbskoefficienten). 4. Temperaturen i klimakammeret afmåles og aflæses på en PC udenfor klimakammeret. Standardtesten simulerer en gennemsnitlig oktober måned: Dagslys, 12,3 C i 10,4 timer og nat, 6,2 C i 13,6 timer (DMI, 2010). (Bilag 1.0 klimakammer). Oktober måned er valgt på baggrund af, at det er den måned der er tættest på års gennemsnittet. 5. Vandingssystem som simulerer regnen og er placeret henover testfeltet, som er specialbygget til formålet. Under test Selve testen foretages over en 10 min. periode med en konstant regnintensitet på enten 140, 190 eller 230 [l/s./ha.] (Spildevandskomiteen skrift 16) Svarende til henholdsvis 0,014, 0,019 eller 0,023 [l/s/m 2 ] dvs. 25,2 l, 34,2 l eller 41,4 l på testfeltets 3 m 2. I projektet med Byggros testes de fire forskellige tagtyper med en regnintensitet på 230 [l/s./ha.] svarende til en 10 års regnhændelse. Kontrol Efter hver måling kontrolleres den samlede mængde vand der er landet på testriggen og i afløbet. Hvis dette er for højt eller for lavt (> 5 % afvigelse) i forhold til regn intensitetens størrelse, bør målingen gentages. (+24 timer) pga. statistisk usikkerhed. Håndtering af regnvand

13 5. FORSØGSRESULTATER I projektet, Håndtering af regnvand, blev der i alt foretaget test på 5 forskellige ekstensive tage: Diadem 50 Diadem 100 Dia cell Dia flow ved 15 og 5 Diadem 50 Figur 4: (Byggros, 2012) Håndtering af regnvand

14 Afløbskoefficient Vægtforøgelse [kg] Testtag Afløb Sek. [s] Figur 5: Grafen for vægtforøgelse pr. tidsenhed. 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sek. [s.] Figur 6: Den fleksible afløbskoefficient pr. tidsenhed (15 min.). Håndtering af regnvand

15 Figur 7: Resultatet i gennemsnittet over tre godkendte test af diadem 50 med en 10-års regnhændelse. Resultat I de tre test afviger regnsimulatoren med ca. 1,3 % i forhold til den dimensionerede regnhændelse på 230 l/s/ha. Resultatet viser en afløbskoefficient på C=0,34 efter 10 min. Og C=0,53 efter 15 min. (Bilag 1.1 Diadem 50) Håndtering af regnvand

16 Vægtforøgelse [kg] Diadem 100 Figur 8: (Byggros, 2012) Testtag Afløb Sek. [s] Figur 9: Grafen for vægtforøgelse pr. tidsenhed. Håndtering af regnvand

17 Afløbskoefficient 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sek. [s.] Figur 10:Den fleksible afløbskoefficient pr. tidsenhed (15 min.). Figur 11: Resultatet i gennemsnittet over tre godkendte test af diadem 100 med en 10-års regnhændelse. Resultat I de tre test afviger regnsimulatoren med ca. 2,2 % i forhold til den dimensionerede regnhændelse på 230 l/s/ha. Resultatet viser en afløbs koefficient på C=0,33 efter 10 min. Og C=0,54 efter 15 min. (Bilag 1.2 Diadem 100) Håndtering af regnvand

18 Vægtforøgelse [kg.] Dia cell Figur 12: (Byggros, 2012) Testtag Afløb Sek. [s]. Figur 13: Grafen for vægtforøgelse pr. tidsenhed. Håndtering af regnvand

19 Afløbskoefficient 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sek. [s.] Figur 14: Den fleksible afløbskoefficient pr. tidsenhed (15 min.). Figur 15: Resultatet i gennemsnittet over tre godkendte test af dia cell med en 10-års regnhændelse. Resultat I de tre test afviger regnsimulatoren med ca. 1,3 % i forhold til den dimensionerede regnhændelse på 230 l/s/ha. Resultatet viser en afløbs koefficient på C=0,11 efter 10 min. Og C=0,29 efter 15 min. (Bilag 1.3 Dia cell) Håndtering af regnvand

20 Vægtforøgelse [kg] Dia flow 15 Figur 16: DiaFlow, Billede: Bastian Junker Testtag Afløb Sek. [s] Figur 17: Grafen for vægtforøgelse pr. tidsenhed. Håndtering af regnvand

21 Afløbskoefficienter 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sek. [s.] Figur 18: Figur 14: Den fleksible afløbskoefficient pr. tidsenhed (15 min.). Resultat I de tre test afviger regnsimulatoren med ca. 0,8 % i forhold til den dimensionerede regnhændelse på 230 l/s/ha. Resultatet viser en afløbs koefficient på C=0,07 efter 10 min. Og C=0,21 efter 15 min. (Bilag 1.4 Dia Flow) Håndtering af regnvand

22 Vægtforøgelse [kg.] Dia flow 5 Figur 19: DiaFlow, Billede: Bastian Junker Test tag Afløb Sek. [s]. Figur 20: Grafen for vægtforøgelse pr. tidsenhed. Håndtering af regnvand

23 Afløbskoefficient 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sek. [s.] Figur 21: Den fleksible afløbskoefficient pr. tidsenhed (15 min.). Resultat I de tre test afviger regnsimulatoren med ca. 0,9 % i forhold til den dimensionerede regnhændelse på 230 l/s/ha. Resultatet viser en afløbs koefficient på C=0,12 efter 10 min. Og C=0,21 efter 15 min. (Bilag 1.4 Dia Flow) Håndtering af regnvand

24 6. OPSUMMERING PÅ RESULTATER I FLL guidelines differentierer man ekstensive grønne tage efter dybden på vækstmediet ved dimensionering af afløbskoefficienten. Havde vi testet Byggros ekstensive tage efter FLL-guidelines kunne man forvente at få nogle højere afløbskoefficienter, da FLL tester over længere tid (15 min.) og under ca. 30 % kraftigere regnintensiteter. Derfor er AgroTechs resultater ikke sammenlignelige med resultaterne fra FLL guidelines. AgroTech har testet tagene under danske afløbs standarder (10 års regnhændelse 230 [l/s./ha.] og opnået følgende resultater: Materiale: 10 min.* 15 min. Diadem 50 C = 0,34 C = 0,53 Diadem 100 C = 0,33 C = 0,54 Dia cell C = 0,11 C = 0,29 Dia flow, 15 C = 0,07 C = 0,21 Dia flow, 5 C = 0,12 C = 0,21 * Det er resultaterne fra test af de 10 min. der er aktuelle i en dansk teknisk afløbs kontekst. Diadem 50 og Diadem 100 Her er der flere interessante resultater at kigge nærmere på. Det er tydeligt, at der ikke er signifikant forskel på resultaterne fra Diadem 50 til Diadem 100. Skulle man sammenholde det med resultaterne i FLL guidelines burde der være en forskel på 0,1 decimal. Den eneste fysiske forskel på de to opbygninger er de ekstra 40 mm SEM jordsubstrat (knust tegl) i Diadem 100. Den manglende forskel kunne indikere at porrestørrelsen i SEM jordsubstratet er for stor, og vandet dermed løber hurtigere igennem mediet. AgroTech foreslår, at man evt. arbejder på at optimere vækstmediet i forhold til opmagasinering af vand. Det kunne f.eks. være et medie, hvor porrestørrelsen er mere forskelligartet i størrelsen dvs. store, mellem og små porrestørrelse, hvor der både vil være mulighed for at vandet kan løbe hurtigt igennem (store porrestørrelser), og hvor det kan opmagasineres i længere tid (små porrestørrelser). Ved en test under FFL-guidelines vil man kunne forvente en afløbskoefficient for henholdsvis Diadem 50 på C = 0,6 og Diadem 100 på C = 0,5. (15 min.) Dia cell Testresultaterne fra Dia cell på en 15 0 hældning bekræfter, at der er flere forhold end dybden på vækstmediet, som er afgørende for vækstmediet. Set ud fra en isoleret betragtning af dybden på vækstmediet i Dia cell (100 mm) og Diadem 100 (100 mm), kunne man forvente højere afløbskoefficienter fra Dia cell. Dette er ikke tilfældet, og bekræfter dermed, at man isoleret set ikke kun kan vurdere Håndtering af regnvand

25 afløbskoefficienten på grønne tage ud fra dybden på vækstmediet, men at man også er nød til at medtage andre betragtninger som f.eks. opbygningen. Den store forskel mellem Dia cell og Diadem 100 er den vandholdende beskyttelsesdug 1200 g/m² og Ecoblock E40 fyldt op med SEM jordsubstrat. Hvilket må indikere, at denne opbygning er at foretrække i forhold til opmagasinering af vand i forhold til den konventionelle opbygning i Diadem 100. Den store forskel mellem Dia cell og Diadem 100 er evnen til at opmagasinere vand midlertidigt. Systemopbygningen i Dia cell består af en vandholdende beskyttelsesdug, hvorpå der udlægges en substratfyldt tæt cellestruktur. Vandet tilbageholdes derved i cellerne og afledning af vand sker dermed primært ved horisontal afstrømning i den underliggende dug. Det må forventes, at systemet giver mulighed for at variere afstrømningskoefficienten afhængigt af den valgte beskyttelsesdug, samt højde på cellerne. Dia cell opbygningen indikerer således, at denne opbygning er at foretrække mht. reduceret afstrømning i forhold til den konventionelle opbygning af Diadem 100. Ved en test af Dia cell under FFL-guidelines vil man kunne forvente en afløbskoefficient på C = 0,5 (15 min.) Dia flow 15 Dia flow har følgende opbygning: Sedummåtte, Ecoblock med SEM, Geotextil 140 g/m 2, Ecoblock (vandresevoir), Geotextil 1200 g/m 2. Sammenlagt 150 mm jordsubstrat. Det betyder også at afløbskoefficienten er endnu lavere end Dia cell (C = 0,07 ved 10 min.) som forventet. Ved en test af Dia flow under FFL-guidelines vil man kunne forvente en afløbskoefficient for på ca. C = 0,4 (15 min.) Dia flow 5 Ved test af Dia flow på 5 vil man ifølge teorien kunne forvente end endnu lavere afløbskoefficient end test ved 15, men her viser det sig at ved de første 10 min. er afløbskoefficienten højere C = 0,12, og identisk efter 15 min. på C = 0,21. Dette skyldes at afstrømningen fra Ecoblocen (vandresevoir) er langsommere ved 5 end ved 15, under karantænen på de 24 timer, hvor taget afdræner til markkapacitet. Det må konstateres at Ecoblocen er særdeles god til at opmagasinere vand. Ved observation af den fleksible afløbskoefficient, er der en interessant forskel af spore mellem testen på 5 og 15. Kurven for testen ved 5 har en mere lineær kurve, hvor testen ved 15, har en mere j-formet kurve. Det vil betyde at afløbskoefficienten ved test på15 stiger hurtigere over tid. Håndtering af regnvand

26 7. LITTERATURLISTE Byggros. (2012). Diadem brochure. Byggros. DMI. (2010). DMI.dk. Hentet fra DMI.dk: Karsten Arnbjerg-Nielsen, H. M. (2006). Spildevandskomiteens skrift 28. Købehavn, Danmark: IDA. Marina Bergen Jensen, M. R. (2012). Grønne tages hydrauliske egenskaber. København: Projekt grønne tage. Prof. Gilbert Losken, P. B.-I.-J.-K. (2008). Green Roofing Guideline, Guidelines for the Planning, Construction. Germany: FLL. Håndtering af regnvand

27 Temp. C 8. BILAG 1.0 Klimakammer Klimakammer temperatur ud svingninger Antal målinger Grafen viser temperaturmålingerne over 12 døgn med ca logninger. 1.1 Didem 50 De tre individuelle test på Diadem 50: Ønskes brutto data, kontaktes AgroTech 2. 2 Vægtene er været kalibreret til 0 inden 1. test. Håndtering af regnvand

28 1.2 Diadem 100 De tre individuelle test på Diadem 100: Ønskes brutto data, kontaktes AgroTech 3. 3 Vægtene er været kalibreret til 0 inden den første vandmætning. Håndtering af regnvand

29 1.3 Dia cell De tre individuelle test på Dia cell: Ønskes brutto data, kontaktes AgroTech 4. 4 Vægtene er været kalibreret til 0 inden den første vandmætning. Håndtering af regnvand

30 1.4 Dia Flow, 15 De tre individuelle test på Dia Flow: Ønskes brutto data, kontaktes AgroTech 5. 5 Vægtene er været kalibreret til Dia Flows aktuelle vægt inden 1. test. Håndtering af regnvand

31 1.4 Dia Flow, 5 De tre individuelle test på Dia Flow: Ønskes brutto data, kontaktes AgroTech 6. 6 Vægtene er været kalibreret til 0 inden den første vandmætning. Håndtering af regnvand

Grønne tages hydrauliske egenskaber - Et diskussionsoplæg

Grønne tages hydrauliske egenskaber - Et diskussionsoplæg Grønne tages hydrauliske egenskaber - Et diskussionsoplæg Af Michael R Rasmussen, Hanne Kjær Jørgensen, Per Bjerager, Lotte Fjendbo Møller, Ole Mark og Marina Bergen Jensen 1 Michael R. Rasmussen Institut

Læs mere

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros

Læs mere

Tillægsrapport. Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg.

Tillægsrapport. Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg. Tillægsrapport Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg. Tillæg til rapporten: Forsøgsrapport Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg Af Innovationskonsulenterne

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund

Læs mere

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag 1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere

Læs mere

Forsøgsrapport Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg

Forsøgsrapport Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg Forsøgsrapport Demonstrationsanlæg for Grønne tage vandtilbageholdelse og plantevalg Af Innovationskonsulent Jakob Skov Pedersen Innovationskonsulent Bastian Junker Innovationskonsulent Lars Jørgensen

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation Af: Per Bjerager (KU), Marina Bergen Jensen (KU) og Ivana Christensen (Nykilde) Vand i byer, Stormøde 7. marts 2013 Disposition Baggrund

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM INDHOLDSFORTEGNELSE Beregningsforudsætninger 3 Opland I, II, III og IV. 4 Opland V 6 Opland VI 9 TÅRNBY KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning »MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning DANVA temadag D. 25. februar 2015 »Baggrund: Vi skal holde

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne

Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne tage. Vi er garanti for kvalitet, leveringssikkerhed og

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

PERFORMANCE DokumentBrokeren

PERFORMANCE DokumentBrokeren PERFORMANCE DokumentBrokeren Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Målinger og analyse...1 1.1 Kørsler på Amazon-serveren...1 1.1.1 PDF...1 1.1.2 ODF...2 1.2 Kørsler på PC med 2 kerner og 12 GB RAM...2

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Danova kvalitet betaler sig

Danova kvalitet betaler sig Danova kvalitet betaler sig FLOW NIVEAU SERVICE KNOWHOW velkommen Seriøst samarbejde med klare mål Niveaumåling, flowmåling, teknisk rådgivning og stærk support. Velkommen hos Danova, hvor vi inviterer

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016

DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016 Notat 15.145 - DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016 Emne: Vandforvningsstrategi for regnvand, Dette notat omhandler en kort redegørelse for håndtering af regnvand ved følgende 3 scenarier: 1. Normalregn

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Flowmåling i afløbssystemet

Flowmåling i afløbssystemet Flowmåling i afløbssystemet v. Lene Bassø, Hvorfor flowmåle? Vil vil acceptere dette? Har det ændret sig? 60 40 Afvigelse i % set i forhold til gennemsnitlig årlig mm nedbør fra 1980-2006 20 0-20 1980

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK

FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Udarbejdet: Niels Uhre Christensen Ringdams Kobbel 50 7100 Vejle nuc@iot.dk Side 2/10 lndholdsfortegnelse

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere