Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub."

Transkript

1 Del de gode løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.nu

2 Hvad er geninnovation? I Danmark er der heldigvis masser af eksempler på udvikling af innovative offentlige løsninger, der har skabt en positiv forandring på den enkelte folkeskole, i et ældrecenter, på et borgerservicecenter osv. Mange af de nye produkter, services og arbejdsgange, som udvikles ét sted, kan sagtens i højere grad spredes til andre dele af det offentlige Danmark. Vi kalder det geninnovation når ledere, medarbejdere og organisationer er i stand til at: opdage og udvælge innovative løsninger udviklet i en anden sammenhæng tilpasse dem til ens egen organisation forankre dem så de bliver ens organisations egne I det følgende kan du læse om hvilke individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser, der styrker geninnovation i den offentlige sektor. Vi baserer vores resultater på analyser af 15 kommunale cases, der i udgangspunktet er meget forskellige. Nogle udspiller sig centralt i forvaltninger, andre i dagsinstitutioner, på skoler, i jobcentre og en del på tværs af kommunen. En lang række fagprofessioner er repræsenterede i de forskellige cases, ligesom både ledere og medarbejdere befolker dem. Fællestrækket mellem de mange cases er, at de repræsenterer forsøg på at sprede en innovation fra en sammenhæng til en anden eller fra centralt til decentralt niveau. Vi har gennemført en række enkeltinterview og gruppeinterview med centrale personer i processerne, ligesom vi i flere cases har gennemført observationer. Projektet Kompetencehub Kompetencehub er et samarbejdsprojekt med deltagelse af samtlige syv professionshøjskoler i Danmark. Projektet undersøger, hvad der skal til for at sprede og forankre offentlig innovation og udvikler på den baggrund en række nytænkende læringsdesigns. Disse læringsdesigns udvikler de individuelle kompetencer og organisatoriske rammesætninger, der styrker mulighederne for geninnovation. På den måde vil Kompetencehub gennem gennemprøvede kompetenceudviklingsforløb ruste ledere og medarbejdere til at kunne bidrage aktivt til en offentlig sektor, der er både nyskabende og effektiv. Individuelle kompetencer der styrker geninnovation Vores undersøgelse viser, at der er visse kompetencer, der går igen, og beskrives som særligt vigtige at besidde, når geninnovation skal styrkes. Vi adskiller ikke kompetencerne i hhv. leder- og medarbejderkompetencer, da mange af de samme kompetencer i praksis går igen ift. at opdage, tilpasse og forankre nye ideer og innovation fra andre organisationer i ens egen praksis. Dermed siger vi også, at geninnovation ikke er forbeholdt lederne, de særligt udvalgte eller ildsjælene i organisationen. Alle kan være geninnovative det er blot et spørgsmål om at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Sensitivitetskompetence Når den enkelte skal være katalysator for geninnovationstilgangen, kræver det, at hun er villig til at sætte sig selv på spil. Det stiller Så handler det jo også om at turde miste fodfæste for en stund, tænker jeg, det der med, virker det godt nok, det jeg gør? Kan jeg prøve noget andet, der virker anderledes? krav til viljen til at se indad og nødvendiggør en skærpet selvindsigt, opmærksomhed på egne personlige styrker og en evne til at bringe dem stærkt i spil. Udgangspunktet skal være troen på, at ligegyldigt hvor og i forhold til hvad, kan jeg bidrage og gøre en positiv forskel for andre. En innovativ proces, hvor der er fokus på deling af gode løsninger og erfaring, kræver, at de deltagende tør bevæge sig ud på lidt dybere vand end normalt ved at være nysgerrige, legende og undersøgende. Sensitivitetskompetence handler også om at se potentialer både i situationer og i mennesker, og det kræver at Altså det jo også en egenskab; at kunne rumme, at folk faktisk ikke er klar. Prøv at hør, det for voldsomt, det for stort, det er for det har ikke noget med mig at gøre det her. Altså, og hvis man tager det personligt, hvis man tager en forandringsmodstand personligt, så det svært. Kompetencehub.nu / side 3

3 At du kan udstråle og formidle og kan skabe begejstring. Kan sælge varen, det er det jeg kalder det, en sælger med forretningssans. man er i stand til at anerkende andres udgangspunkter, synspunkter og bidrag. Kompetencen indebærer også evnen til at give plads til, at de, der har gejsten, får muligheden for at give den videre til andre, og der skal banes vej for at prøve ideer og initiativer af i praksis ved hele tiden at undersøge, hvilke døre der kan åbnes nu. Som bidragsyder til en sådan proces skal den enkelte kunne inspirere og motivere andre til at turde og have lyst til at være med og engagere sig. Fordi de fleste udfordres af at være en del af et sådan åbent og ærligt rum, der kan gøre en sårbar, er det nødvendigt at træne at stå i det åbne og måske miste fodfæstet lidt samt at opøve en accept af den blufærdighed et sådan rum skaber i andre og en selv. Kommunikationskompetence Den enkelte skal være i stand til at italesætte sine tanker og kunne formidle beskrivende gennem modeller, prototyper, visualiseringer osv. Ved på denne måde at afmystificere og konkretisere det skift, som geninnovationen Ja, fordi det handler jo dybest set om... Evner du, at facilitere sådan nogle ting, så folk føler sig involverede og føler sig hørt, ikke nødvendigvis at de er enige, men evner du at opbygge tillid i din organisation, er du troværdig som person, det spiller også en rolle, ikke? medfører, vil andre lettere kunne forstå meningen med tiltaget og tilslutte sig det videre udviklingsarbejde. Forandring er et centralt element i geninnovationsprocesser, og det nødvendiggør en fortsat klar kommunikation om rammen hvor var vi, hvor er vi nu, hvor er vi på vej hen og hvorfor. De deltagende skal gennem en fortsat kommunikation om, hvad der er bevægeligt, og hvad er givne vilkår kunne forstå forløbet samt deres egen og andres rolle i det. Fordi forandring kan være krævende og kan generere modstand, er det afgørende også at kunne bruge kommunikationen til at sælge det nye og engagere andre. Storytelling understøtter ambitionerne og fællesskabet og er med til at styrke oversættelsesarbejdet af innovationen. Klare betegnelser og billeder, der kan symbolisere det fælles projekt, bidrager til den fælles meningsskabelse. En tydeliggørelse af de opnåede resultater gennem målinger og evalueringer er også en stærk del af fortællingen om geninnovationens styrker. Relationskompetence Geninnovation kan kun finde sted, hvor der er fokus på forandringer funderet i gode relationer. Som geninnovatør vil man ofte være foregangsperson for den nye måde at tænke og arbejde på, og at få flere med vil kræve stærke relationelle evner. Opgaven er aktivt at skabe og facilitere forpligtende fællesskaber om et fælles tredje ved hele tiden at se og tale til de potentialer, der er til stede, og på den måde motivere til deltagelse og mobilisere handlekraft. Der er brug for, at man kan tale, og evt. skabe et fælles sprog inden for de givne rammer, og man skal være i stand til at samarbejde på kryds og tværs i organisationen. Ved konstant at være opsøgende, netværkstænkende og -skabende og ved aktivt at styrke og bruge den sociale kapital, der er til stede, kan den enkelte medvirke til at skabe de bedste rammer for at finde og dele ny viden, så innovationer kan spredes. Evne til perspektivskifte Som bidragsyder til geninnovation er det nødvendigt at kunne se sig selv og ens eget projekt, enhed eller institution som en del af en større sammenhæng. Der er brug for at kunne skabe mening i geninnovationen både i forhold til organisationen, omverdenen og det konkrete arbejde, man selv og andre udfører for at få geninnovationen bragt i spil. Da min frivillighedskoordinator sagde: Prøv lige at ta hende med, prøv at snakke med hende. Hun har gang i rigtig meget ( ) Det er fedt at arbejde på den måde også de der relationer, der opstår i forhold til at arbejde sammen i den gruppe. For lige pludselig har jeg fået en relation til en ude i en daginstitution, som jeg ellers aldrig ville have haft noget med at gøre. Men at tage telefonen og ringe til en eller anden afdeling og sige: Jeg ved ikke, om I kan hjælpe mig, men lad os prøve. Altså gøre noget på en anden måde. (Skanderborg Kommune) På torsdag har vi et stor kick-off seminar, hvor der kommer 200 medarbejdere fra vores egen forvaltning og også fra andre forvaltninger. En af de succeshistorier, som jeg tager fat i, er et eksempel fra en af vores Kommuneguides, for det er jo et eksempel på, at vi kan lykkes, hvis vi får lavet den rigtig håndholdte indsats. (Hjørring Kommune) Kompetencehub.nu / side 4 Kompetencehub.nu / side 5

4 Jeg tror da ikke, der er nogen af os, der ikke konstant har antenner ude efter noget, der inspirerer os. Altså, man skal jo have ideer. Der kører en megatrend, der spiller rigtig godt sammen med det her, så der er masser af inspiration. (Skanderborg Kommune) Gennem en skærpet organisationsforståelse skal den enkelte være i stand til at lokalisere de relevante kontakter og sætte viden i spil på tværs af organisationer og fagligheder ved at have blik for mange videnskilder fra både praksis og teori. Der er brug for en strategisk tænkning, der stiller skarpt på at tage de rigtige personer i ed på det rigtige tidspunkt internt i organisationen og klarlægger, hvilke rammer man har at arbejde i. Det er også en nødvendighed at kunne kigge nysgerrigt ud af organisationen for at opdage forandring og lade sig inspirere af gode løsninger andre steder. Her kan inspirationskilderne være både andre offentlige institutioner, erhvervslivet, frivillige initiativer, borgere, brugere mm., hvilket kræver en udviklet omverdensforståelse. En evne til policyaflæsning og en fornemmelse for, hvad de overordnede bevægelser på samfundsniveau og vedtagne strategier for kommune, forvaltning, organisation osv. betyder for arbejdshverdag og virkelighed er ligeledes en væsentlig komponent i denne kompetence. En geninnovatør skal kunne skifte perspektiv og kunne bevæge sig fra det konkrete, praktiske og mere detaljeorienterede niveau til det abstrakte og reflekterende og tilbage igen i en forsat bevægelse for konstant at kunne videreudvikle og tilpasse. Den kontinuerlige refleksion, videreudvikling og fokus på ikke at stoppe processen, sikrer at geninnovation ikke kun bliver et projekt men en varig ændring. Det sker i høj grad også ved at hjælpe hinanden med at holde fast i det nye. Evne til at prioritere I geninnovationsprocesser skal tænkes, debatteres og reflekteres, men der skal også prioriteres og handles, og ideer skal udføres og virkeliggøres. Projektledelseskompetencer som at kunne strukturere og planlægge forløb samt at arbejde med fortsat at finde rum til geninnovationstankegangen i egen og andres hverdag med fokus på fælles gensidig opgaveløsning vil komme i spil. Handlekompetence i forhold til geninnovation handler også om prioritering i Altså så har det meget været mig, der har haft mulighed og måske også overskud til at undersøge og tage kontakt og følge op og bruge mit netværk i på at holde fingrene på pulsen på - hvad vil vi gerne? Men det er meget sjældent, at jeg har iværksat noget, hvis det ikke lige er vendt eller drøftet med jer, og I har været med til at sige; Dét vil vi gerne. (Slagelse Kommune) Samtidig så oplever vi jo, igen fordi det er jo den der store organisation, at der hvor man er rigtig langt nogen steder, der er man kun lige begyndt og snuse til det andre steder ik, så også det ikke kun at ræse med dem, der er rigtig langt fremme, men også og ha ro og is i maven og sige; det tager tid det her, og der skal være noget for dem, der er lynhurtige, til at koble sig til at det her, og også for de, der lige skal de skal have tid til det ik. (Aalborg Kommune) elementerne i den innovation, som man ønsker at geninnovere. På den måde bliver det muligt at genbruge nok til at skabe en gevinst ved genbruget i stedet for at starte helt forfra samtidigt med at efterlade nok rum til at kunne udskifte og tilføje elementer for at kunne skabe den bedste oversættelse til egen organisation. Timing af indsatser og energi bliver i den forbindelse afgørende. Vedholdenhed Uanset hvilken offentlig organisation, der er tale om, vil geninnovationen skulle kæmpe om pladsen blandt mange andre opgaver og dagsordener. Det kræver evner til at synliggøre opgaven, og det kræver i høj grad evnen til at fastholde eget og andres engagement. Der er brug for tålmodighed og accept af, at ændringer ikke sker over natten. Der er brug for vedholdenhed og evnen til at holde næsen i sporet trods forstyrrelsen i form af udskiftninger i gruppen omkring geninnovation, orga- Men min største udfordring det er, at vi skal jo ikke gøre det her, fordi Næstved Kommune siger, at vi skal vi skal jo heller ikke gøre det, fordi ledelsen siger, at vi skal, eller noget som helst, fordi det står på et stykke papir. Vi skal jo gøre det, fordi det er det her, der har størst sandsynlighed for at bibringe eleverne læring. (Næstved Kommune) Vi vil kun have de to projekter her. Det er det, vi arbejder med, og så går vi all-in på det. Der tror jeg, at lederne, i hvert tilfælde skoleledere, de oplever, at der kommer så mange pres udefra, så de ikke har mulighed for at prioritere. De oplever, at så prøver de sådan at holde det lidt væk, indtil det bare står og banker meget på. (Gentofte Kommune) nisationsændringer osv. Endelig der er brug for at oparbejde en vis robusthed i forhold til de gnidninger, bekymringer og mulige konflikter geninnovationstilgangen kan udløse, fordi den udfordrer et plejer. Evnen til at holde fokus og være i det lange seje træk er centrale i forhold til denne kompetence. Kompetencehub.nu / side 6 Kompetencehub.nu / side 7

5 Organisatoriske betingelser der styrker geninnovation Vores undersøgelser viser, at der også er visse organisatoriske forhold, der er særligt befordrende for geninnovation. Nok så kompetente geninnovative medarbejdere kan ikke opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer, hvis ikke organisationen understøtter disse bestræbelser. Organisationen kan med andre ord være mere eller mindre gearet til at geninnovere. Organisationen kan tilrettelægge og udvikle sine processer, strukturer og kulturer, så de bliver mere geninnovative det er blot et spørgsmål om at skabe de rette betingelser herfor. Og jeg sidder og tænker på en, der er rigtig rigtig vigtig. Det er at have tryghed til at turde, altså det er jo nok den vigtigste af dem alle sammen... hvor det for medarbejderne har været rigtigt vigtigt, at lederen har været der, fordi det giver dem tryghed. Altså, det tror jeg, er den vigtigste. Geninnovationskultur I en stærk geninnovationskultur er åbenhed i mange former afgørende. Organisationen skal være fokuseret på udsyn og indsyn på tværs af organisationen for at opdage andres gode ideer både eksternt og internt, ligesom der skal være plads til at få videregivet gode løsninger til andre. Det er også vigtigt, at innovative processer prioriteres med, hvad det kræver af tillid til og frisætning af medarbejdere, plads til at begå fejl og blive klogere. Stærke hierarkier kan være barrierer for vidensdeling og dermed geninnovation, så anerkendende og ligeværdige møder på tværs af fagligheder og organisation og samskabelse i stedet for envejskommunikation og diktater skal være i fokus. For at ingen skal opleve at stå alene i geninnovationsprocesserne, skal organisationen skabe fora for videndeling og sparring på tværs, hvor deltagerne kan stimulere og inspirere hinanden. Der skal være muligheder for at netværke med relevante andre i og uden for egen organisation gennem både iscenesatte netværksfora og gennem en italesættelse af, at det er en del af kulturen og opgaveløsningen at være netværksskabende og -dyrkende. Hvis geninnovation skal Det er det, jeg fornemmer, at der er det der rum og den ramme til det. Det er jo ikke en formel organisering, men det er noget, der er der. Vi ved, at vi kan gøre det. Og man behøver ikke altid op og spørge om lov. For der ligger sådan en overordnet accept af, at det er ok, hvis der er nogen, der gerne vil rykke på noget. Så gør de det. (Skanderborg Kommune) blomstre i en organisation, er det vigtigt at lære af hinanden for at kunne bruge hinandens kompetencer. Når man kender folk, kan man se hinandens potentialer og kompetencer. Man kan ikke nødvendigvis måle på de ting, som man traditionelt har målt på, fordi det er processerne, der er mere betydende. Derfor bliver der brug for nye succesdefinitioner og typer af mål, som er mindre snævert definerede og åbner op for mere bevægelige forståelser af, hvad der er de gode resultater. Ja men, der er andre steder, hvor rammerne var skabt, og hvor de var frig jort og kunne gå ud og hjælpe, og det gav nogle helt andre resultater. Dét, at have nogle kollegaer med på den. Jeg så har haft nogle andre kollegaer, der også har været på nogle andre uddannelser, det har betydet, at man sådan kan løfte lidt i flok. Det tror jeg egentlig er rigtig vigtigt, hvis man skal forankre sådan noget her og implementere det. At vi er mange, der ved, hvad det går ud på. Og det er svært alene mand. (Viborg Kommune) I en organisation med en udfoldet geninnovationskultur er geninnovation ikke et tillæg til bestemte projekter eller forløb men en grundlæggende tilgang, der ligger implicit i at være på stedet: Det er sådan vi arbejder og tænker her. Understøttende strukturer Geninnovation som et bærende princip på tværs af opgaveløsning kræver, at der i organisationen er overskud til at opdage og dele gode ideer, også i situationer hvor ens egen kortsigtede gevinst ikke står lysende klar. I en presset og usikker arbejdsdagligdag er det svært at mobilisere engagement omkring en ny måde at arbejde på, og derfor er organisatorisk ro til at opdage, tilpasse, forankre og dele innovationer en stor styrke. Det kan være særdeles svært at finde tiden for den enkelte medarbejder til at dele innovation med andre, ikke mindst Kompetencehub.nu / side 8 Kompetencehub.nu / side 9

6 udenfor egen organisation, og derfor er der behov for systemer for delingen. De nødvendige understøttende systemer vil naturligvis være forskellige fra organisation til organisation, men vil typisk være konkrete understøttende ressourcer som f.eks. afsætning af den nødvendige tid blandt deltagerne, IT, vikartimer, en styregruppe osv. Bevidst kommunikation I geninnovationsprocesser er organisationens opmærksomhed på en klar og bevidst kommunikation afgørende. Klare meldinger og gode fortællinger om ambitionerne for det nye skaber en synlig vision, som kan danne grobund for den fælles konstruktion af fortællingen om værdien ved geninnovationen. Det skal give mening for de deltagende, og det skal give nok mening til, at man kan gøre det forståeligt over for andre medarbejdere og kolleger. Det er også en styrke, at nye tiltag italesættes i relation til organisationens eksisterende dagsordener. Jeg tror, at én ting, der er helt grundlæggende, altså det er, at man som topledelse, altså, påtager sig opgaven i at prøve at sætte scenen og komme med en fortælling, der handler om, hvad det er, vi udfordres af? Jaja, så derfor tænker jeg den her tværfaglighed i forhold til det med innovation og genanvendelse, at det er enormt knyttet til kommunaldirektøren. Hvis det her er muligt, fordi kommunaldirektøren er den, han er, og vil det, og fordi han har en status i den her kommune, der gør, at når han siger, vi skal det, så gør vi det. Og at han både opad og nedad har legitimitet, han kender også lederne. På den måde syntes jeg ikke, at der var bøvl med det, det var mere, at det var noget af en opgave logistisk at komme i gang med. (Nordfyn Kommune) Altså, det er det der med, det er jo noget af det, jeg også bruger turen rundt i organisationen til, det er jo i virkeligheden at finde de der små cases, de små eksempler, som jeg kan trække ind til at illustrere, hvad det er, jeg mener, når jeg taler om innovation, velfærdsinnovation, ikke? Altså, så det ikke bare bliver en abstrakt diskussion ( ) Ja, begrundet i nogle hverdagscases, som jeg har oplevet med egne øjne og med egne ører, når jeg rejser rundt, og som folk kan nikke genkendende til. Så vi bruger det konkrete og praksis til at koble til det teoretiske eller abstrakte, det er jo sådan set det samme, fra nærhed til distance og tilbage igen, havde jeg nær sagt, ikke? (Strategisk) ledelse Bevidst strategisk ledelse sætter geninnovation på dagsordenen i organisationen, legitimerer en høj prioritering og melder klare mål ud. Ledelsesmæssig opbakning, ofte også politisk, er afgørende for at skabe fokus og vedholdenhed, ligesom udpegning af dedikerede ressourcepersoner, projekt- og styregruppe mm. bidrager. Ideelt set bliver geninnovations- tilgangen gennem den organisatoriske opbakning til en del af kerneopgaven på tværs som et varigt element og ikke et afsluttet projekt, og at nå derhen kræver dedikerede ressourcer. Ligesom der er behov for, at ledelsen sætter medarbejderne fri til at prioritere og forfølge geninnovationsmuligheder, er der også behov for medarbejdernes tillid og opbakning til ledelsens linje. Kompetencehub.nu / side 10 Kompetencehub.nu / side 11

7 Næste skridt I projektet Kompetencehub er udgangspunktet, at geninnovation kan læres. Ledere og medarbejdere kan tilegne sig de kompetencer, som skal til for at geninnovere, og organisationerne kan arbejde med at skabe understøttende strukturer og kulturer. Derfor er det næste skridt i processen at udvikle læringsdesigns og organisationsudviklingsforløb, hvor resultatet er at styrke evnerne til at opdage, tilpasse og forankre andres gode ideer. Dette arbejde er allerede nu i fuld gang i samarbejde med en række kommunale aktører fra hele landet. Hvis du vil vide mere Du kan læse mere om projektet og følge med i udviklingen af læringsdesigns, der bibringer ledere, medarbejdere og organisationer geninnovationskompetencer på Du er også velkommen til at kontakte projektleder Jonas Sprogøe på eller , hvis du kan tænke dig at høre mere om, hvordan du og din organisation kan blive en del af Kompetencehub.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Den korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk.

Den korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk. Den korte version innovativ e fagligt stærk innovativ Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen. Definition af målet med kerneopgaven

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Vores organisationsfilosofi kort fortalt

Vores organisationsfilosofi kort fortalt Her ser vi dig her tør vi gå nye veje Vores organisationsfilosofi kort fortalt 1 Vi har to værdier Her ser vi dig og Her tør vi gå nye veje. Værdierne udtrykker det, der binder os sammen, og det, som skal

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Inspiration til samtalen

Inspiration til samtalen Inspiration til samtalen MUS 2015 Dette materiale er inspiration til MUS-samtalen mellem medarbejder og chef. Følgende indgår i materialet: Samtalen Inspirationsspørgsmål Kompetencehjulet KL's otte kompetencer

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere