Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Udviklingsdirektørens kontor Dato: Onsdag den 18. januar 2017 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med AE Maskiner Budgetopfølgning december 2016 for erhvervsudvalget Orientering om Storskala Tang Testcenter Gæsteservice i Grenaa Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland Godkendelse af arbejdsplan Gensidig orientering...16 Bilagsoversigt...17 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med AE Maskiner A00 16/13552 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalgets møde starter med dialogmøde med AE Maskiner ApS. Mødet afholdes hos AE Maskiner, Toldbodgyde 1, 8950 Ørsted, fra 12:30 13:15. Følgende deltager fra AE Maskiner ApS: Direktør Anders Ebbesen AE Maskiner startede som maskinudlejning i august 2010, men allerede i december 2010 skiftede fokus til reparation af maskiner, grundet stor efterspørgsel. I november 2011, købte AE Maskiner den tidligere Ørsted Maskinstation, for herefter udelukkende at fokusere på køb/salg og reparation af landbrugs-, entreprenør-, og have-/parkmaskiner. Siden opstarten har AE Maskiner haft stor vækst, og været kåret til Gazelle-virksomhed i Børsen i både 2015 og Virksomheden beskæftiger nu i alt 12 ansatte fordelt på værksted, lager, kontor og som chauffør. Virksomheden er således et godt eksempel på en første-generations vækstvirksomhed, der er lokal forankret, og som arbejder i et felt, hvor de servicerer og understøtter den generelle vækst i området. Dialog med AE Maskiner ApS kan bl.a. omhandle følgende emner: Hvordan har AE maskiner gået fra en iværksætter, til vækstvirksomhed inden for en kort årrække? Hvordan ser fremtidsmulighederne ud for branchen, AE maskiner arbejder inden for? Hvordan har vækstforløbet for AE Maskiner været, herunder også mulig finansiering? Hvordan skabes der flere vækstvirksomheder som AE Maskiner i Norddjurs? 1

4 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 2

5 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning december 2016 for erhvervsudvalget A00 16/6 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På erhvervsudvalgets område viser budgetopfølgningen december 2016 (pr. 10/1 2017), at der på driftsbudgettet samlet set forventes et netto mindreforbrug på 1,8 mio. kr., der forventes overført til Den samlede netto mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 1,3 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes netto mindreforbrug på overførte driftsmidler på ca. 0,5 mio. kr. Anlæg I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet helholdsvis 0,1 mio. kr. og 0,7 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud vedrørende to anlægsprojekter fra tidligere år. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. 3

6 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* midler 8,8 7,7-1,1 Overførte driftsmidler 0,6 0,0-0,6 Drift i alt 9,4 7,7-1,8 Anlæg -0,1-0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt, forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for december måned 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag december 2016 budgetopfølgning.pdf 7380/17 2 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf 7381/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 4

7 Erhvervsudvalget Orientering om Storskala Tang Testcenter P20 15/4886 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kattegatcentret arbejder sammen med partnerne i AlgeCenter Denmark (Aarhus Universitet og Teknologiske Institut) på de første forsøg på det nyetableret offshore dyrkningsanlæg for tang i et 20 hektar stort område ud for Karlby Klint nord for Grenaa. Det overordnede formålet med projektet er at udvikle metoder til offshore dyrkning af danske tangarter og anvendelse af denne råvare til lokal produktion af blandt andet fødevarer. Samtidig undersøges, hvilke effekter dyrkning af offshore tangdyrkning i stor skala har på dyre- og planteliv samt havmiljø. Tilladelsen fra Kystdirektoratet giver mulighed for, over en 5 årig forsøgsperiode, at teste og udvikle dyrknings- og høstmetoder af forskellige kommercielt interessante arter, til forsøg med forædling så udbytte og indholdsstoffer optimeres og til at dokumenterer effekterne af tangdyrkning i storskala på det omgivende havmiljø. Kystdirektoratet har alene givet tilladelse til et testanlæg, hvorfor der efter projektets testperiode kan ansøges om ny tilladelse til kommerciel dyrkning. Algecenter Denmark har indgået et samarbejde med den lokale, nystartede virksomhed Kattegatseaweed ApS, om udlægning af markeringsbøjer samt generel drift og servicering af anlægget. Bøjerne har siden oktober 2016 været under test for påvirkninger af bølger og vind og siden november 2016 har der været udsat tang til spiring for at teste forskellige dyrkningsmetoder. Den første høst vil finde sted i maj I forbindelse med den internationale tangkonference, Nordic Seaweed Conference, som blev afholdt for sjette gang træk i Grenaa 12. og 13. oktober 2016, blev der afholdt et arrangement målrettet eksisterende virksomhede og potentielle iværksættere med interesse for de erhvervsmuligheder testanlægget kan give. Dette arrangement blev afholdt som et delarrangement til konferencen, hvor virksomheder i Norddjurs Kommune såvel som interesserede virksomheder i Business Region Aarhus var inviteret. 5

8 Erhvervsudvalget Norddjurs Kommune bevilligede på møde 8. april ,30 mio kr. som tilskud over 3 år til medfinansiering af projekter ved etablering af testanlægget. Anlæg, aktiviteter og forsøg er finansieret af blandt andet EU og Innovationsfonden. Medfinansieringen fra Norddjurs Kommunes erhvervsudviklingspulje har blandt andet givet mulighed for at afholde workshops på den internationale konferencen for at afdækkede erhvervspotentialet ved Tang dyrkning i åbent farvand for lokale virksomheder. Samt givet mulighed for at koblet lokale virksomheder og iværksættere på et international netværk, der arbejder kommercielt med tang. Projektet har desuden arbejdet med de juridiske aspekter ved at arbejde med offentlig-privat-innovation samt de forsikringsmæssige og juridiske forhold, der skal danne basis for arbejdet mellem virksomheder i Norddjurs og Aarhus Universitet i regi af Algecenter Denmark. Aarhus Universitet og Kattegatcentret har i december 2016 fået fondsmidler på knap 10 mio. til at arbejde med udnyttelsen af tang som en værdifuld ressource til bioaktiv foder og sunde fødevarer. Projektet har fokus på bæredygtighed ved at bruge dyrkning og høst af tang til at ændre strømmen af næringsstoffer fra land til hav, således at næringsstoffer bringes tilbage til land og kan bruges igen fremfor at belaste havmiljøet. I projektet indgår foderforsøg til fisk, smågrise og kalve, events med fokus på tang for borgere og en særudstilling i Kattegatcentret. I projektet indgår det bevilligede tilskud fra Norddjurs Kommunes Erhvervsudviklingspulje som medfinansiering, således at der også i 2017 vil være mulighed for at arbejde og koble lokale virksomheder på aktiviteterne samt kompetenceudvikling af virksomheder og iværksættere for et lokalt engagement. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 6

9 Erhvervsudvalget Gæsteservice i Grenaa G01 16/8859 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 15. september 2015 kommissorium for arbejdet med at skabe det økonomiske grundlag for en fælles markedsføringsindsats mellem Destination Djursland og VisitAarhus. Formålet hermed var at frigive 1,0 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til fælles international markedsføring. Kommissorium kan ses i bilag til denne dagsorden. I forlængelse heraf tiltrådte kommunalbestyrelsen på møde den 17. november 2015 beslutningen om en foreningsdannelse mellem VisitAarhus og Destination Djursland, hvorfra de fælles aktiviteter skulle igangsættes. Ligeledes blev det besluttet, at forvaltningen for henholdsvis Norddjurs- og Syddjurs kommuner i samarbejde med Destination Djursland skulle udarbejde forslag til ny struktur for gæsteservice for herigennem at frigøre midler til markedsføringen fra drift af de faste turistservice enheder på Djursland. På den baggrund godkendte kommunalbestyrelsen på mødet den 21. januar 2016 (bilag), at Norddjurs Kommune tilslutter sig en ny model for den fremtidig gæsteservice på Djursland samt en styrkelse af markedsføringsaktiviteter for 1,0 mio. kr. årligt målrettet internationale gæster. Modellen omfattede, at midlerne til øget markedsføringstiltag skulle frigives indenfor Destination Djurslands budget, ved at nedlægge turistkontorerne i Allingåbro, Ebeltoft og Grenaa. Den nye models indhold og begrundelse fremgik ved beslutningen af et bilag, der også kan ses som bilag til denne dagsorden. Norddjurs Kommune besluttede dog i budgetforliget for 2016 at afsætte 0,5 mio. kr. til Omlægning af turistindsats. Endvidere er der i budgetforliget for 2017 afsat 0,1 mio. kr. til Turistservice i Grenaa. På den baggrund forventes det, at der er den fornødne økonomi i Destination Djursland til at opretholde gæsteservicen i Grenaa. 7

10 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget drøftede på møde den 14. september 2016 den fremtidige gæsteservice herunder også funktionerne i øvrigt i Det Gamle Rådhus. I forlængelse heraf, er der på møde den 3. januar 2017 mellem forvaltningen i Norddjurs Kommunes og Destination Djursland truffet aftale om, at den nuværende gæsteservice bibeholdes i Det Gamle Rådhus på Torvet i Grenaa med uændret bemanding og uændrede åbningstider. Åbningstiderne ændres heller ikke i forhold til sæsonvariationer. Åbningstiderne er hverdage fra samt lørdage fra Udover gæsteservice vil turistservicemedarbejderen bistå med assistance i forhold til aktiviteter, der i øvrigt finder sted i Det gamle Rådhus i forbindelse med husets anvendelse som repræsentationslokale og vielseslokale. Økonomiske konsekvenser På baggrund af drøftelserne i Syddjurs og Norddjurs om indretning af gæsteservice, skal der udarbejdes et nyt budget for destinationen for den samlede gæsteservice og markedsføringsindsats. Med de afsatte 0,5 mio. kr. i budgetforliget for 2016 samt de 0,1 mio. kr. i budgetforliget for 2017 til Turistservice i Grenaa forventes det, at de uændrede åbningstider i Grenaa kan holdes indenfor destinationens nuværende budget. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget godkender: 1. At den eksisterende bemanding med de nuværende åbningstider på turistkontoret i Det Gamle Rådhus i Grenaa bevares. Bemandingen ændres dermed i forhold til beslutningen i kommunalbestyrelsen den 21. januar At de i budgetforliget for 2017 afsatte 0,1 mio. kr. til Turistservice i Grenaa anvendes således, at Destination Djurslands medarbejdere løser opgaven. 8

11 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben Gæsteservicenotat - Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af 2134/17 Djurs.pdf 2 Åben Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland 3552/17 3 Åben Beslutning om fremtidens turistservice på Djursland og frigivelse af 4888/17 midler til markedsføring Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Tiltrådt. Ad 2. Tiltrådt. 9

12 Erhvervsudvalget Ansøgning om midler til revision af erhvervspolitikken A00 16/17585 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling I forbindelse med revision af erhvervspolitikken, søger forvaltningen om 0,075 mio. kr. fra erhvervsudviklingspuljen. Midlerne skal bruges til at gennemføre processen for revision af erhvervspolitikken, herunder de aktiviteter og møder i tids- og procesplanen, som erhvervsudvalget vedtog på mødet den 16. november Den vedtagne tids- og procesplan for revision af erhvervspolitikken indeholder 2 møder: 1. Det årlige dialogmøde, der afholdes onsdag den 8. marts fra 16:00-19:00 2. Et åbent borgermøde ved høringsperiodens afslutning. Det årlige dialogmøde afholdes på Nautilus, hvor der tidligere har været op mod 100 deltagere, og hvor fokus er på at fastholde og udbygge den stærke dialog mellem Norddjurs Kommune og erhvervslivet. Mødet vil således være startskud til høringsperioden, samt give erhvervslivet mulighed for at komme med forslag og input, samt deltage i åben debat om erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune. Med erhvervspolitikken som hovedtema, er forvaltningen i gang med udarbejdelse af program for dagen, herunder eksterne oplægsholdere, forplejning og annoncering. Det åbne borgermøde forventes afholdt på Kystvejens Konferencecenter, der har de nødvendige faciliteter til rådighed. Her vil borgere og virksomheder i Norddjurs Kommune have mulighed for at komme forbi og få en uformel dialog omkring erhvervspolitikkens indhold, samt de muligheder politikken giver for erhvervslivet i Norddjurs Kommune. De ansøgte midler skal således dække omkostninger til gennemførelsen af revision af erhvervspolitikken, herunder det fastlagt dialogmøde med erhvervslivet, samt åbne borgermøde. Udgifterne vil primært være til eksterne oplægsholdere, mødefaciliteter, forplejning samt annoncering. 10

13 Erhvervsudvalget Økonomiske konsekvenser Forvaltningen oplyser, at erhvervsudviklingspuljens restbudget for 2017 inden dette møde udgør 0,321 mio. kr. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udvalget træffer beslutning om støtte til aktiviteter i forbindelse med erhvervspolitikken imødekommes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. Ansøgning imødekommes. 11

14 Erhvervsudvalget Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland I02 16/20774 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Region Midtjylland har hos VisitDenmark fået udarbejdet analysen "Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014". Analysen indeholder blandt andet oplysninger om turisternes samlede forbrug i lokalområdet, beskæftigede i erhvervet og udvikling af overnatninger m.m. fordelt på kommuneniveau. Derudover dokumenterer analysen, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher og perspektiverer turismens størrelse i forhold til andre erhverv. Analysens sidste del redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Midtjylland med udgangspunkt i de pr. oktober 2016 mest aktuelle nøgletal. Analysen ses i bilag. Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland var mio. kr. i 2014, hvor Aarhus Kommune tegner sig for det største turismeforbrug i Region Midtjylland med mio.kr. efterfulgt af Ringkøbing-Skjern Kommune med mio. kr. og Djursland med mio.kr. (1.197 mio. kr. for Syddjurs og 781 mio. kr. for Norddjurs). En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget og udgifter hertil er fratrukket. Værditilvæksten er således en målestok for, hvad der er tilbage til løn og overskud, når udgifter er afholdt, og er et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst på Djursland udgjorde i mio. kr. (771 mio. kr. for Syddjurs og 474 mio. kr. for Norddjurs). Til sammenligning var tallene for Ringkøbing-Skjern og Aarhus på hhv mio. kr. og mio. kr. Forbruget på turismeprodukter i Region Midtjylland bliver hovedsageligt brugt på restaurant og overnatning, men også detailhandlen nyder godt af turismen, hvor hele 26 % af det samlede turismeforbrug bliver forbrugt. 12

15 Erhvervsudvalget Turismen i Region Midtjylland skaber gennem direkte og afledte effekter fuldtidsarbejdspladser i alt, og årsværk på Djursland hvoraf 962 i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at analysen drøftes. Bilag: 1 Åben Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland" - Turismens økonomiske betydning Region Midtjylland 2014.pdf /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 13

16 Erhvervsudvalget Godkendelse af arbejdsplan G01 17/127 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervsudvalget arbejdsplan Januar møde 7459/17 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 14

17 Erhvervsudvalget Gensidig orientering G01 17/129 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling På erhvervsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Taget til efterretning. 15

18 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning december 2016 for erhvervsudvalget 1. EU bilag december 2016 budgetopfølgning.pdf (7380/17) 2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf (7381/17) 4. Gæsteservice i Grenaa 1. Gæsteservicenotat - Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af Djurs.pdf (2134/17) 2. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland (3552/17) 3. Beslutning om fremtidens turistservice på Djursland og frigivelse af midler til markedsføring (4888/17) 6. Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland" - Turismens økonomiske betydning Region Midtjylland 2014.pdf (172304/16) 7. Godkendelse af arbejdsplan Erhvervsudvalget arbejdsplan Januar møde (7459/17) 16

19 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Torben Jensen (L) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Benny Hammer (C) Birgitte Poulsen (Ø) 17

20 Bilag: 2.1. EU bilag december 2016 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 7380/17

21 Bilag til budgetopfølgningen pr. december 2016 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget samlet oversigt (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 8,8 7,7-1,1 Overførte driftsmidler 0,6 0,0-0,6 Drift i alt 9,4 7,7 1,8 Anlæg -0,1-0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 9,4-0,6 8,8 Anlæg 0,0 0,0-0,1 Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Der er ved budgetvedtagelsen af 2016 budgetlagt med en ramme på 9,4 mio. kr., mens der senere er givet negative tillægsbevillinger for 0,6 mio. kr. samt overført 0,6 mio. kr. fra Således udgør det nuværende budget 9,4 mio. kr. De negative tillægsbevillinger kan henføres til kommunalbestyrelsesbeslutning den 8. december 2015 vedrørende markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune, hvor der er overført budgetbeløb på 0,1 mio. kr. til økonomiudvalget samt kommunalbestyrelsesbeslutning den 21. januar 2016, hvor der er overført budgetbeløb til kulturog udviklingsudvalget på 0,5 mio. kr. vedrørende fremtidens turistservice på Djursland. Budgetopfølgningen ultimo december 2016 (pr. 10/1 2016) viser på nuværende tidspunkt et forventet driftsregnskab på 7,6 mio. kr. Budgetopfølgningen pr. ultimo december (pr. 10. januar) 2016 viser et forbrug på 7,6, mio. kr. svarende til 81,62 % af det korrigerede budget incl. overførsler. Forbruget kan primært tilskrives

22 udbetaling af en række tilskud for 2016 til bl.a. Business Region Aarhus, Væksthus Midtjylland, Kattegatcenteret, lokal operatør erhvervsservice, Projekt Anholt (småøernes LAG) og Destination Djursland, samt indtægter fra en række tilskud til erhvervsprojekter. Budgetopfølgningen for december måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 7,675 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2015 udgør 9,4 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 1,771 mio. kr., der forventes overført til næste år. I 2016 er der fra Kattegatcentret refunderet henholdsvis 0,1 mio. kr. og 0,7 mio. kr. vedrørende for meget modtaget aconto anlægstilskud, vedrørende to anlægsprojekter fra tidligere år. Refusionen samt overførslen udgør i alt 0,8 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli.

23 Drift Erhvervsudvalget drift fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2016 Forbrug ultimo december pr. 10. januar 2017 Forventet regnskab 2016 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Turisme 5,7 5,7 5,7 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,0 1,9 1,9-1,1 Erhvervsudviklingspulje 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 8,8 7,7 7,7-1,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 0,2 0,1-0,1 0,3-0,2-0,5 0,1 0,1 0,0 0,6 0,0-0,6 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 5,7 mio. kr. Forbruget skyldes, at der bl.a. er bogført og udbetalt tilskud til Kattegatcentret, Anholt Turistkontor og Destination Djursland. På nuværende tidspunkt forventes det korrigerede budget anvendt. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 1,9 mio. kr. Forbruget skyldes blandt andet udbetaling af tilskud til Væksthus Midtjylland, Midtjyllands EU-kontor, Djurs Wind Power og Business Region Aarhus, samt indtægter fra en række tilskud til erhvervsprojekter. Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 0,574 mio. kr., og der er overført 0,089 mio. kr. fra sidste år. Ved de foregående møder er der blevet tilbageført midler til erhvervsudviklingspuljen fra projekter som ikke bliver gennemført. Der er tale om henholdsvis 0,030 mio. kr. og 0,058 mio. kr. i forbindelse med turisme, Derudover er der tilbageført henholdsvis 0,036 mio. kr. og 0,050 mio. kr. fra tilskud til erhvervsaktiviteter, som ikke kommer i anvendelse.

24 Puljen udgør på nuværende tidspunkt 0,160 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg Erhvervsudvalget anlæg (Mio. kr.) Korrigeret budget 2016 Forbrug ultimo december måned 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse* Turismeområdet -0,1-0,1-0,1 0,0 I alt -0,1-0,1-0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet Der er på erhvervsudvalget ikke afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten for Fra 2015 er der overført restbudget på to anlægsprojekter vedrørende Kattegatcentret på henholdsvis 0,7 mio. kr. og 0,1 mio. kr. Restbudgettet er tilført medfinansieringspuljen for anlæg i forbindelse med budgetopfølgningen for juli, hvorfor der i alt er tilført medfinansieringspuljen 0,8 mio. kr. Medfinansieringspuljen er en pulje, som opsamler mindreforbrug på anlæg, der efterfølgende kan anvendes til finansiering af nye anlægsformål.

25 Bilag: 2.2. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 7381/17

26 Erhvervsudviklingspuljen Anvendelse Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse EU 19/ Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs * 0 0 KB 9/ Sag 24. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd EU 8/ Sag 7. testprojekt tangdyrkning EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US Vedtaget budget 2016, puljens størrelse EU 4/11-15 Sag 3. Vintersikring Thomasminde EU 25/11-15 Sag 7. Projekt Anholt, Småøernes LAG KB 8/12-15 Sag 3. Markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune EU 20/1-16 Sag 7. Lokale udviklingsplatforme indenfor fødevarer KB 19/4-16 Sag 2. Overført uforbrugt puljebeløb fra EU 20/4-16 Sag 9. Europæisk Gastronomiregion EU 10/8-16 Tilskud til belysning i Auning EU 14/9-16 Made by Djursland EU 14/9-16 Turismesamarbejde og gæsteservice EU 12/10-16 Støtte til ny erhvervsforening Djursland EU 16/11-16 Tilskud til oplevelsesbus EU 16/11-16 Djurslands turistforenings 100 års jubilæum EU 14/12-16 Budgetopfølgning - Tilbageførsel af midler fra Grenaa Havn, Markedsanalysen EU 14/12-16 Budgetopfølgning - Tilbageførsel af midler fra delegationsrejsen EU 14/12-16 Ansøgning om tilskud til julebelysning EU 14/12-16 Ansøgning om støtte til projekt Baltic Sea Game Nuværende restbudget *Jf. beslutning i KB erstattes VækstNorddjurs og norddjurs Snak Bar i 2017 af øvrige aktiviteter til dialog med erhvervslivet.

27 Bilag: 4.1. Gæsteservicenotat - Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af Djurs.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 2134/17

28 11. november 2015 Notat Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af Djursland Baggrund På Djursland arbejder Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Fonden for Destination Djursland sammen om den fælles strategiske udvikling af Djursland som ferieområde. Dette gøres i et såkaldt DMO-samarbejde. DMO står for Destination Management Organisation og repræsenterer en helhedsorienteret tilgang til turismeudviklingen, hvor opgaver løses i samarbejde og med fælles mål for øje. Arbejdet med DMO Djursland påbegyndte i Destination Djursland er en erhvervsdrivende fond. Formålet med fonden er at fremme og udvikle turismen på Djursland og stå for den overordnede koordinering af markedsføring, gæsteservice og produktudvikling af Djursland. Destination Djursland har eksisteret siden 1995 og har altid været omdrejningspunkt for den fælles markedsføring af Djursland. Markedsføring af Djursland som ferieområde har indtil nu udelukkende været finansieret af turisterhvervet. Det intensiverede arbejde med turismeudviklingen på Djursland har siden 2008 betydet en vækst på Djursland i form af øget omsætning, arbejdspladser og investeringer. Således har der været en vækst som følgende: Turismeforbrug i 2013 på 1,93 mia. kr. vækst +18 % siden 2008 Beskæftigelse i 2013 på 2400 årsværk vækst +2,5 % siden 2008 Der har ligeledes været en betydelig vækst i antallet besøg på Djurslands attraktioner og en jævn stigning i antallet af antal overnatninger. For at fastholde væksten i turismen på Djursland, er det bl.a. væsentligt at holde momentum i udviklingen af destinationen, men også at skabe synlighed på markederne gennem fælles markedsføring. Med udgangspunkt i oplægget fra Business Region Aarhus til en fælles markedsføringsindsats, og det efterfølgende oplæg til en fælles forening med Visitaarhus, der skal styrke den internationale markedsføring, lægges der op til, at der findes en model for frigørelse af de nødvendige midler. På baggrund af dette foreligger der nu et oplæg til, hvordan der inden for nuværende budget kan findes 1 mio.kr. til styrkelse af markedsføringen af Djursland. Størsteparten af Destination Djurslands budget er bundet i lønomkostninger til personale, som henholdsvis varetager opgaver i forbindelse med udvikling og markedsføring henholdsvis til 1

29 11. november 2015 personale, der driver gæsteservice fra turistkontorerne på Djursland i Allingåbro, på Anholt, i Grenaa og Ebeltoft. På baggrund af det faktum, er det nødvendigt at se på mulighederne for at reducere lønomkostningerne, så der bliver plads til mere markedsføring. Denne opgave kan ses i sammenhæng med den fælles turismestrategi for Djursland, hvor det overordnede mål i strategien Vækst gennem oplevelser er at skabe økonomisk- og beskæftigelsesmæssig vækst i de to kommuner på Djursland. I strategien er gæsteservice og en udvikling af denne et delinitiativ. Turismestrategien Vækst gennem oplevelser indeholder indsatsområdet Gæsteservice, samarbejde og organisering. Her sættes der bl.a. fokus på at øge adgangen til gæsteservice og skabe målrettede løsninger - koncentreret i perioder svarende til samlet set 3 måneder henover en intensiv højsæson og i udvalgte ferieperioder i forår og efterår. Indsatsen med udviklingen af gæsteservicen på Djursland blev påbegyndt i 2010 med konverteringen af turistkontoret i Rønde til en fremskudt turistserviceplatform via en enkel digital løsning i samarbejde med en detailaktør i Rønde. Lignende løsninger er etableret rundt på Djursland frem til Dette notat har til formål at beskrive yderligere og mere omfattende handlingsmuligheder for udvikling af gæsteservicen på Djursland, de økonomiske konsekvenser samt forventede indsatser, så der kan skabes en optimal gæsteservice på Djursland, og desuden frigives midler til et fortsat øget markedspres gennem international markedsføring af Djursland i samarbejde med Visitaarhus. 2

30 11. november 2015 Opsummering Forudsætningen for en fortsat vækst i turismen er øget tilstrømning af gæster. Det er nødvendigt at holde et øget markedspres, så gæsterne opnår kendskab til Djursland og fortsat kommer til området. Et øget markedspres opnås bl.a. gennem et øget markedsføringsbudget. Der redegøres i dette notat for mulighederne for at gentænke gæsteserviceplatformen på Djursland for at sikre et øget markedsføringsbudget til international markedsføring. Turismen er koncentreret i perioder svarende til samlet set 3 måneder henover en intensiv højsæson og i udvalgte ferieperioder i forår og efterår. En udvikling af gæsteserviceplatformen på Djursland vil bl.a. betyde en udvidet tilgængelighed af gæsteservice koncentreret i de perioder på året med stor efterspørgsel. Løsningsmuligheder er bl.a. tilstedeværelse af gæsteserviceløsninger ved arrangementer, samarbejde med partnere, distribution af relevant materiale til en større kreds af interessenter og steder. Den samlede oplevelse af gæsteservicen på Djursland vil blive forbedret ved at intensivere i de perioder og på de steder, hvor efterspørgslen er størst. Der lægges op til en gentænkt gæsteserviceplatform, der er fuldt implementeret i 2017 med henblik på at opnå frigivelse af 1 mio.kr. til markedsføring fra

31 11. november Fremtidens gæsteservice på Djursland: Undersøgelser og erfaringer peger på, at behovet for og formen på gæsteservice hos nutidens turist har ændret sig. Turisten forventer øget tilgængelighed, differentiering og oplevelsesværdi. Informationen skal være der, hvor turisten er og skal være tilpasset situationen Det er en udvikling, der peger i retningen af, at der er et skifte væk fra gæsteservice som et konstant beredskab til et mere individuelt og behovsorienteret beredskab, mere digitalisering og mere mobil information. 1.1 Vision for fremtidens gæsteservice: Gennem fokus på gæsten, vil vi øge og modernisere gæsteservicen på Djursland. Vi vil skabe fleksible løsninger, der løbende kan justeres og tilpasses for en optimal gæsteservice på Djursland. Tilpasning af medarbejderressourcer. Skal der gennemføres de nødvendige ændringer og tilpasninger af den nuværende gæsteserviceplatform, vil det have indflydelse på- og betydning for fremtidens gæsteservice på Djursland. Erfaringer med lignende tiltag i andre kommuner viser, at det er vigtigt at være forberedt på de elementer som uundgåeligt kommer i spil i en sådan proces herunder: Et behov for tilpasning af medarbejderressourcer. En skarp kommunikationsindsats. En umiddelbar opstart på udvikling af alternative løsninger personlig og teknologisk. Aftaler med samarbejdspartnere Et ny person- og opgave setup hos Destination Djursland. 2. Nuværende platforme og status for gæsteservice: Den nuværende gæsteservice på Djursland tager afsæt i autorisationsordningens 1 rammer for en gæsteserviceplatform med det stationære fuldtids åbne bureau centralt beliggende. Ifølge autorisationsordningen skal bureauerne bl.a. holdes åbent i bestemte perioder, være bemandet og skal kunne udlevere brochuremateriale fra det meste af landet. Destination Djursland udgik af autorisationsordningen i 2013 efter flere af de større danske destinationer besluttede sig for at udtræde, efter at reglerne for ordningen blev ændret således, 1 Autorisationsordningen har eksisteret siden Ordningen ejes og administreres i dag af Dansk Turismefremme og har til formål at administrere og udvikle service- og informationskvaliteten på danske turistbureauer. 4

32 11. november 2015 at turistbureauer fremover kunne drives uden for ordningen med bl.a. egen skiltedesign og åbningstider. 2.1 Bemandede bureauer: Grenaa besøgstal på ca personer pr. år i Ebeltoft - besøgstal på ca personer pr. år i Allingåbro besøgstal registreres ikke. Anholt besøgstal registreres ikke. De bemandede turistkontorer varetager følgende funktioner: markedsføringsmateriale/brochureudlevering fra hele Danmark, personlig betjening fysisk og telefonisk, booking af overnatning og transport i lokal området, salg af fisketegn, postkort, souvenirs, billetter, m.m. 2.2 Ubemandede information (digitale standere)/samt frivillige ordninger. Rønde i samarbejde med Meny Supermarked. Stenvad i samarbejde med Stenvad Mosebrug. Ebeltoft i samarbejde med Hotel Ebeltoft Strand. Fjellerup bemandet sommerinformation i samarbejde med borgerforening. Auning i samarbejde med Auning Camping. Standere på rastepladser på E45 samt Stenaline Grenaa-Varberg færge (samarbejde i regi af Business Region Aarhus) Aarhus Lufthavn i samarbejde med Visitaarhus og Visitranders. På de ubemandede stationer/frivillige ordninger foretages en eller flere af følgende services af gæsterne: Online fremsøgning af turistinformation, booking af overnatning, billetter, transport mv., søgning af anden information. 2.3 Øvrige platforme for gæsteservice: I takt med den teknologiske udvikling og det stigende behov for online gæsteservice, har Destination Djursland udviklet en række digitale platforme til håndtering af salg/booking, målrettet information via online nyhedsbreve og sociale platforme samt omfattende websider med opdateret information: 5

33 11. november 2015 Websider/online: Med årlig ca unikke besøg. Online bookingportal med 70 overnatningssteder og 12 attraktioner på Djursland. Omsætningen i 2015 var på ca. 5,5 mio. kr. Væksten i omsætningen har siden 2013 været på +38% Overnatnings- og temaportaler koblet op på med fokus på tematiseret salg af oplevelser og overnatning. Særkørsler fra Kulturnaut, aktivitetskalendere Nyhedsbreve Sociale medier: Facebookside Instagram Youtubekanal Desuden produceres og distribueres der stadig en række trykte materialer til områdets gæster. Trykt materiale: Djurslands Turistguide hvor der hvert år distribueres ca stk. bredt ud i Østjylland og på Djursland (Dansk, tysk og engelsk). Brochuren finansieres udelukkende via annoncesalg og produceres i samarbejde med et reklamebureau. Djurslandskortet med angivelse af cykelture, vandrestier, attraktioner og naturoplevelser. Cykelkort. By og kystkort i Bønnerup, Femmøller, Ebeltoft. Call center-løsning: Telefonservice i sommerperiode både information og booking foretages via Destinationskontoret i Stabrand. 6

34 11. november Beskrivelse af nuværende gæster I det følgende afsnit beskrives de gæster, som på nuværende tidspunkt serviceres på Djursland. Beskrivelserne forholder sig bl.a. til gruppernes karakteristika, gæsteadfærd, og servicebehov. Beskrivelserne er ikke baseret på konkrete undersøgelser på Djursland, men på resultater af erfaring fra hverdagen på Djursland suppleret med viden om turisters adfærd fra diverse nationale undersøgelser. De 3 gæstegrupper markeret med grøn er de primære og prioriterede gæstegrupper, som de nuværende gæsteserviceplatforme har til formål at servicere. De 2 gæstegrupper markeret med rødt, er de gæstegrupper som også benytter gæsteplatformene om end de ikke er primære og prioriterede målgrupper. Endagsgæst er Feriegæster Målgrupper for gæsteservice på Djursland. Fritidsborgere Feriehusejere. Borgere Gennemrejs ende Feriegæster: Der kommer årligt et stort antal feriegæster til Djursland. Ca. 2/3 af gæsterne kommer fra Danmark og ca. 1/3 fra Tyskland, Norge, Holland og Sverige. Halvdelen bor i et af områdets feriehuse og 1/3 på områdets campingpladser. Resten bor på hoteller/feriecentre og hos private udlejere. De fleste feriegæster har forudbestilt overnatning, og det vurderes at feriegæsterne har forberedt deres ophold til et vist niveau. Det vurderes at feriegæsten har skabt plads til spontane oplevelser og søger i høj grad information gennem de nuværende gæsteserviceplatforme og på områdets overnatningssteder. Endagsgæster: Der ankommer et stort antal endagsturister til Djursland hvert år, der specielt tiltrækkes af den store mængde attraktioner, kysterne og Nationalpark Mols Bjerge. Endagsgæsterne vurderes at 7

35 11. november 2015 komme fra en radius af ca. 2 timers kørsel fra Djursland og kan både være gæster, der kommer direkte fra deres hjem eller som bor på overnatningssteder i regionen. Endagsturisterne har et klart mål for deres tur til Djursland og forventes at have søgt information inden ankomsten til området. Der er dog mulighed for at øge kendskabet til Djursland og på den vis konvertere endagsgæster til feriegæster de følgende år. Gennemrejsende: Da Djursland har 3 færgeruter til Varberg, Anholt og Odden, kommer der hvert år et stort antal gennemrejsende gæster. De overnatter som regel ikke på Djursland og hvis de gør, vurderes det oftest at være i nærheden af afrejseområdet. Formålet med opholdet på Djursland er transport og kendskabet til området generelt kan være lavt. Denne type gæster vurderes ikke at have søgt information før afrejse, men vurderes at søge information på stedet, hvis tiden er til supplerende oplevelser. Der er dog mulighed for at øge kendskabet til Djursland og på den vis konvertere de gennemrejsende til feriegæster de følgende år eller på vej retur. Fritidsborgere: Djursland har feriehuse, hvoraf en stor andel ikke udlejes via de officielle kanaler. Fritidsborgere er feriehusejere, der selv bruger huset henover hele året og derved også områdets detail- og dagligvarehandel, men også indgår i det lokale forenings-, kultur- og byliv. Disse gæster vurderes at have et forholdsvist stort kendskab til området og søger information løbende. Det vurderes, at denne type gæster søger information hele året gennem de lokale traditionelle nyhedskanaler og ikke i så høj grad via de eksisterende gæsteserviceplatforme. Denne gruppe betragtes at være ambassadører for området og spiller en rolle i udbredelse af kendskabet til Djursland gennem kontakt med venner/bekendte. Borgere: Djurslands borgere benytter området til oplevelser og kortere ture i hverdag og weekend. De vurderes at søge deres information via de lokale medier og på biblioteker/kulturhuse, men også via de eksisterende gæsteserviceplatforme, herunder turistkontorerne og Djurslands Turistguide. De vurderes at søge information hele året. Oversigt over nuværende gæsteserviceplatforme og gæstetyper. Feriegæster Endagsgæster Gennemrejsende Fritidsborgere Borgere Web/online Trykt materiale Turistkontorer Ubemandet information Call-center + Sociale medier

36 11. november Fremtidens gæsteservice på Djursland Væksten i turismen på Djursland forudsætter en professionel gæsteserviceplatform, der servicerer og informere et stadig stigende antal gæster til Djursland. Såvel de danske som de internationale gæster er berejste og har en forventning om at blive informeret og serviceret i henhold til deres individuelle behov. Ved etablering af en ny gæsteserviceplatform på Djursland skal således også være fokus på tendenser i samfundet både når det gælder teknologi, nye gæster og rejsemønster. Etablering af en ny samlede gæsteservice platform på Djursland kræver indsatser på flere områder. Nedenfor beskrives hvilke elementer, der kan indgå i vurderingen af fremtidens gæsteservice på Djursland. Menneskelige/personressourcer Viden og kompetencer Kvalitet i gæsteinformationen Fastholdelse af lokal viden Servicestandard Autoritet Samarbejde og synergi Partnerskaber Ejerskab og fælleskab Udbredelse Uddannelse Engagement Niveau Ansvar Struktur/funktioner Digitalisering/teknologi Standard/niveau Udvikling Løsninger (WIFI, Roaming) Materialer, indretning/design Trykt information Skiltning Mobilt Rådighed Årshjul Tidspunkter On-demand Signalgivere Skiltning Tavler Vejvisning/wayfinding 9

37 11. november Hvad og hvor skal der sættes ind: Tilpasning af medarbejderressourcer, således der er de nødvendige kompetencer til rådighed til at løfte opgaver i forhold til indsatserne med gæsteservicen. En kommunikationsindsats, der imødekommer behovet for information fra såvel gæster som øvrige interessenter for turismen på Djursland. Udvikling af koncepter personlige og teknologisk, der sikrer en brugerorienteret og driftssikker gæsteservice på Djursland. Aftaler med partnere, som lægger optil gensidig forpligtelse og involvering. Udvikle distributionsordning af brochure og øvrige informationsmateriale, som giver yderligere tilgængelighed til information. Ny person- og opgave setup hos Destination Djursland, der bl.a. svarer til kompetencebehovet i forhold til gæsteserviceplatformen. Skiltning i samarbejde med kommunerne, der understøtter den personlige og teknologiske service. I forbindelse med udvikling af koncepter for fremtidens gæsteservice på Djursland, er der allerede erfaringer og løsninger fra Danmark og udlandet, som Djursland vil kunne inspireres af og tilpasse til lokale, markeds og sæsonmæssige forhold i området. 10

38 11. november 2015 Løsningsforslag - fremtidens gæsteservice på Djursland Indledningsvist er det væsentligt at klarlægge den geografiske koncentration af gæster på Djursland. Der er allerede områder på Djursland, hvor der i dag er en høj koncentration af gæster og en eksisterende gæsteservice. Men der er også områder, hvor gæstekoncentrationen er høj, men hvor der ikke ydes nogen overordnet gæsteservice vedr. Djursland som ferieområde. Samtidig er der - særligt i perioderne omkring højsæsonen, ferieperioder i for- og efterår samt i forbindelse med tilbagevendende arrangementer og engangsevents et behov for en intensivering af gæsteservicen. Med andre ord er de centrale elementer i fremtidens gæsteservice timing og placering. Illustration af geografiske områder med høj koncentration samt løsningsforslag. Samarbejdsaftaler med eks. attraktioner, campingpladser, naturaktører, detailhandel om etablering af fremskudt gæsteservice enten i form af stationære eller pop-up løsninger Distribution af brochuremateriale via en udvidelse af den eksisterende brochure distributionsordning, der i dag håndteres af Destination Djursland. Opsætning og bemanding af gæsteserviceløsninger ved events, arrangementer, større samlinger. Opgradering af eksisterende digitale løsninger og etablering af nye platforme evt. i forbindelse med samarbejdsaftaler med partnere. Etablering af et uddannelsesprogram, således der kan fastholdes en ensartet og professionel tilgang til gæsteservice uanset platform. Dannelse af ambassadør-korps i samarbejde med foreninger og lokalområder. *Anholt Turistkontor samt turismefremme håndteres i en særskilt aftale med Norddjurs Kommune. 11

39 11. november 2015 Grafisk illustration af løsningsmuligheder: Personlige - Partnerskaber om service - Sæsonbureuauer - Civilsamfund og ambassadører. Mobile - Pop up bureauer - Ricksaw cykler - Markedsvogne Teknologiske - Touchskærme - Informationsskærme - WIFI - hot spots 12

40 11. november Model for økonomien for fremtidens gæsteservice: Der lægges op til en gentænkt gæsteserviceplatform, der er fuldt implementeret i 2017 med henblik på at opnå frigivelse af 1 mio.kr. til markedsføring fra Dette opnås bl.a. gennem nedlæggelse af samt opsigelse af personale i 2016 på de tre bemandede turistkontorer i Grenaa Ebeltoft og Allingåbro. Økonomisk konsekvens: Modellen vil i løbet af de kommende to år medføre frigivelse af de ønskede midler med mulighed for en periode med udvikling og planlægning af yderligere gæsteservicetiltag Samtidig vurderes det, at der indenfor perioden vil være en naturlig afgang blandt nogle af turistkontormedarbejderne, hvilket derfor vil medføre driftssikkerhed. Økonomien i denne model forudsætter en lukning af det første turistkontor i Allingåbro, pr. 1. januar Der er tidligere blevet lukket et turistkontor i Rønde i Nedlæggelse af de øvrige turistkontorer i Grenaa og Ebeltoft vil ske frem imod den fulde implementering i Lukningen af turistkontoret i Allingåbro vil kunne frigøre ca kr. til international markedsføring i Cost -Risiko for begrænset udmøntning af MF-midler. -Risiko for begrænset markedspres i Usikkerhed i driften af gæsteservicen i en overgangsperiode. -Risiko for to forskellige kommunale beslutninger. -Usikkerhed blandt de mindre aktører. -By- og borger protester. Benefit - Mulighed for udnyttelse af ressourcer i sæsonen Tid til implementering af nye løsninger og samarbejder. -Tid til at kommunikere budskab/ løsninger ud til partnere og det politiske niveau. -Mulighed for omstilling af organisationen. -Mulighed for fastholdelse af markedspres. 13

41 Bilag: 4.2. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 3552/17

42 Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Baggrund Norddjurs og Syddjurs Kommuner rummer store vækstpotentialer indenfor turisme og udgør - som de seneste turismetal dokumenterer - et vækstcenter i forhold til kystturisme i Danmark. Turismen er med andre ord i særlig grad lig med arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Samtidig banker nye udfordringer på døren, hvor nye nationale turismestrategier overser Djursland. Det er en udfordring, når vi kan se vores nære omverden i blandt andet Nordjylland og Sydjylland opruste markant indenfor turismen. Disse udfordringer kræver nye initiativer og udvikling af eksisterende indsatser. Vi må følge med, se muligheder og være katalysator for udviklingen. En udvikling, der skal ske på kommercielle vilkår med fokus på vækst og beskæftigelse og med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov, så det understøtter turismeerhvervets rammebetingelser.. Med henblik på at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv ønsker Norddjurs og Syddjurs at udvikle en model for den kommende turismestruktur på Djursland. Opgave og Formål Det kommende arbejder tager udgangspunkt i Business Region Aarhus-oplægget Fremtidens turisme og det efterfølgende oplæg til en fælles forening bestående af Aarhus Kommune og de to Djurslandkommuner. Formålet er at styrke den internationale markedsføring ved at finde en model for frigørelse af de nødvendige midler. Ambitionen er at frigive 1 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til den fælles internationale markedsføring. Dette indebærer en anbefaling af, at kommunerne indenfor Destinationens nuværende budget arbejder med ny struktur for gæsteservice. Det foreslås, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra Djurslandkommunerne og Destination Djursland, der skal udarbejde et oplæg til den fremtidige struktur for gæsteservice på Djursland. Det foreslås, at der inddrages erfaringer fra Aarhus. Udgangspunktet er at se hele Djursland som en samlet kystdestination. Det forslås derfor, at strukturen tager højde for Djurslands Kystturismeprofil og på samme tid supplere med den struktur Aarhus Kommune har med by- og erhvervsturisme. Arbejdsgruppens oplæg skal bl.a. forholde sig til: Overordnet vision for gæsteservice for kystturismen Konkrete bud på løsning af den fremtidige gæsteservice ( Et nyt Djurslandskort ) Eksempler på hvorledes de konkrete bud understøtter turisterhvervet i området. Økonomiske konsekvenser Samspillet mellem Djurslands gæsteservice og den fremtidige markedsføring Koncept for mulige tilvalg Servicetjek af eksisterende turismestrategi set i lyset af den ændrede nationale og regionale turismestruktur

43 Arbejdet påbegyndes i august 2015 med henblik på forelæggelse for politiske niveau ultimo september Bemanding Administrativ styregruppe Kim Kofod Hansen, direktør Norddjurs Kommune Poul Møller, direktør Syddjurs Kommune Helen Rosager, afdelingschef Norddjurs Kommune Michael Tolstrup, faglig koordinator Syddjurs Kommune Flemming Rasmussen, direktør Destination Djursland Arbejdsgruppe Helen Rosager, afdelingschef Norddjurs Kommune Michael Tolstrup, faglig koordinator Syddjurs Kommune Flemming Rasmussen, direktør Destination Djursland Mette Rohde, chefkonsulent Destination Djursland

44 Bilag: 4.3. Beslutning om fremtidens turistservice på Djursland og frigivelse af midler til markedsføring Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 4888/17

45 Beslutning om fremtidens turistservice på Djursland og frigivelse af midler til markedsføring A00 14/5782 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 15. september 2015, at Norddjurs Kommune tilslutter sig forslaget om et tættere turismesamarbejde med Aarhus. Efterfølgende har erhvervsudvalget besluttet, at Norddjurs Kommune tilslutter sig, at Destination Djursland og VisitAarhus etablerer en fælles forening, som har til formål at samarbejde om markedsføring af Aarhus og Djursland som én turismedestination, hvor der kan opnås synergi mellem byturisme- og kyst- og naturturismeproduktet. På den baggrund har Syddjurs og Norddjurs Kommuner, i samarbejde med Destination Djursland, udarbejdet et forslag til den fremtidige organisering af gæsteservice på Djursland, med det formål at frigive midler af Destination Djurslands budget til markedsføringsaktiviteter. En fuldt implementering af forslaget betyder, at der i 2017 vil være frigivet 1,0 mio. kr. til markedsføring. Der er bundet et forholdsvist stort budget i Destination Djurslands økonomi til gæsteservice/turistinformation, da denne udføres på bemandede turistbureauer i Allingåbro, Grenaa og Ebeltoft samt på Anholt. Der er derfor udarbejdet et forslag til frigivelse af midler til markedsføring, der ændrer på denne struktur og indholdet af servicen. Ændringsforslagene betyder, at indsatsen koncentreres i højsæsonen og giver mere information til turister ad flere kanaler: En opgradering og forøgelse af gæsteservice gennem partnerskaber med turistvirksomheder, der har den primære kontakt med turisten, og fleksibel turistinformation, hvor gæsten kan mødes eller nås digitalt. Kompetenceudvikling af partnervirksomheders personale til at yde den mest efterspurgte turistservice. 1

46 Forøgelse af den digitale indsats med anvendelse af flere digitale medier og platforme. Frigørelse af midler til markedsføring ved at allokere midler fra betjening af traditionelle turistkontorer til markedsføring. Herunder bemanding af turistkontorer i Grenaa og Ebeltoft 3 måneder årligt med 2 måneder i højsæsonen og 1 måned fordelt på ferier i foråret og efteråret, hvor der er turister på Djursland. De bemandede turistkontorer vil ændre karakter, således at turistbrochurer fra det øvrige Danmark ikke længere et tilgængeligt. Lokale borgere, som ønsker den type information, kan herefter rekvirere brochurer fra resten af Danmark pr. post eller anvende digitale medier. Modellen indebærer, at lederen af Djursland for fuld Damp/Stenvad Mosebrugscenter fra 1. januar 2016 ikke mere aflønnes som turistchef af Destination Djursland. For at fastholde ledelsesopgaven og lokal turistservice på de to lokaliteter kompenserer Norddjurs Kommune foreningen Djursland for fuld Damp med 0,5 mio. kr. i 2016, som er afsat i budget Det er hensigten, at stationen i Allingåbro udvikles som et støttepunkt for arbejdet med at udvikle Naturpark Randers Fjord. Arbejdsmarkedsområdet undersøger ligeledes i 2016, om det er muligt at omdanne Stenvad Mosebrugscenter til en socialøkonomisk virksomhed. Da turistkontoret i Grenaa har til huse i Det Gamle Rådhus, som skal rumme kommunale funktioner som repræsentationslokale/vielseslokale, skal der ved en fuldt implementeret gæsteservicemodel fra 2017 findes kommunale midler, såfremt der ønskes pedelfunktion året rundt. Dette kunne organiseres ved en kombination af funktionen hos turistservicemedarbejdere i de to bemandede måneder i højsæsonen og den ene måned fordelt på øvrige ferieperioder og en kommunal ansættelse i resten af året. Økonomiske konsekvenser Der er på budget 2016 tilført midler til turistservice som følge af, at Destination Djursland skal anvende en større del af sit budget til international markedsføring i samarbejde med VisitAarhus. I 2016 anvendes de tilførte midler til turistservice til foreningen Djursland for fuld Damp med henblik på at løse den lokale turistservice opgave. 2

47 Da foreningen Djursland for fuld Damp s samarbejdsaftale med Norddjurs Kommune og udbetalte driftstilskud sker via kultur- og udviklingsudvalget, skal der foretages budgetomplacering på 0,5 mio. kr. i 2016 fra erhvervsudvalget til kultur- og udviklingsudvalget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. modellen for styrket markedsføring og fremtidens gæsteservice godkendes, 2. Destination Djursland har ansvaret for den videre udmøntning i samarbejde med de øvrige parter i den etablerede fælles forening med VisitAarhus, Destination Djursland, Norddjurs Kommune og Aarhus kommune, der skal styrke den internationale markedsføring, 3. Djursland for fuld Damp bevilges et engangstilskud til lokal turistservice Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter på 0,5 mio. kr. af de tilførte midler til turistservice på budget 2016, 4. der foretages budgetomplacering fra erhvervsudvalget, omlægning af turistindsats til kultur- og udviklingsudvalget på 0,5 mio. kr. i 2016 til - via tilskud - at kompensere Djursland for fuld Damp. Bilag: 1 Åben Gæsteservicenotat - Fremtidens gæsteservice og øget markedsføring af Djursland notat 11. november 2015.pdf /15 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. Flytning af midler ændrer ikke på det beløb, der er reserveret til Anholt via Destination Djursland. 3

48 Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Helle Plougmann (A) og Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Godkendt. 4

49 Bilag: 6.1. Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland" - Turismens økonomiske betydning Region Midtjylland 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 18. januar Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

50 Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

51 Turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Midtjylland Oktober 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Niels Aage Skovbo Fokus Foto Oktober 2016 Forfatter: Amalie Winstrøm-Olsen Analysemedarbejder, Viden & Analyse awo@visitdenmark.com Frederikke Blixencrone-Møller Analysemedarbejder, Viden & Analyse fbm@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

52 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER IFT. TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING SAMMENFATNING... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION MIDTJYLLAND... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION MIDTJYLLAND: UDDYBENDE RESUMÉ... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION MIDTJYLLAND TURISMEFORBRUG I REGION MIDTJYLLAND FOR 16,5 MIA. KR BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET FERIETURISMEN DOMINERER I REGION MIDTJYLLAND LEJET FERIEHUS ER DEN MEST POPULÆRE OVERNATNINGSFORM TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ FØDE- OG DRIKKEVARER SAMT TOBAK KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER TURISMEN SKABER 9,8 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER OVER FULDTIDSJOB I REGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER SKATTEINDTÆGTER PÅ 6,7 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,1 PCT KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN FRA ANTALLET AF UDLEJEDE FERIEHUSUGER ER STEGET FLEST OVERNATTEDE I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER I FREMGANG I ANTALLET AF OVERNATNINGER FRA 2014 TIL HVER ANDEN OVERNATNING FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER BILAG... 34

53 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Midtjylland (Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Herning, Syddjurs, Silkeborg, Horsens, Holstebro, Norddjurs, Skanderborg, Skive, Viborg, Lemvig, Randers, Hedensted, odder, Ikast-Brande, Struer, Samsø og Favrskov Kommuner) i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i destinationen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Midtjylland med udgangspunkt i de pr. oktober 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Region Midtjyllands tal op mod de nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater ift. turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. 1

54 Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. 1 Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. 1 Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2

55 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Midtjylland Turisterne i Region Midtjylland brugte i 2014 for i alt 16,5 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog knap 10,2 mio. registrerede overnatninger i Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 9,8 mia. kr. i værditilvækst 2, 6,7 mia. kr. i skatteindtægter og godt job i Turismen står bag 2,9 pct. af al værditilvækst og 3,2 pct. af alle job i Region Midtjylland. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Region Midtjylland opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,2 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Midtjylland, 2014 Turismeforbrug i Region Midtjylland, mio. kr Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,6 Største markeder, 2014 Danmark Tyskland Norge 766 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 14 Hotel ferie 10 Camping 7 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Midtjyllands samlede værditilvækst, pct. 2,9 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Midtjyllands beskæftigede, pct. 3,2 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Midtjylland, pct. 4,1 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3

56 Den turismeøkonomiske betydning for Region Midtjylland: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Midtjylland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 69 pct. udgør danske turister størstedelen af turismen i Region Midtjylland målt på turismeforbrug i Danskernes andel er over niveauet i landet som helhed (61 pct.). Udlandet tegner sig for 31 pct. af turismeforbruget i Region Midtjylland. Ses nærmere på de udenlandske turister i Region Midtjylland, dominerer tyskerne med 16 pct. af det samlede turismeforbrug svarende til knap 51 pct. af det totale udenlandske turismeforbrug i destinationen. Turismen som erhverv i Region Midtjylland har lidt mindre betydning for destinationen end i landet som helhed. I Region Midtjylland står turismeomsætningen således for 1,6 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 1,9 i gennemsnit for Danmark samlet set. Turismeforbruget i Region Midtjylland fordeler sig stort set ligeligt mellem turister, der overnatter på kommercielle overnatningssteder (55 pct.) og turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningssteder inkl. endagsbesøgende (45 pct.). Turismeforbruget i Region Midtjylland stammer hovedsagligt fra ferierejsende. De ferierejsende tegner sig således for et forbrug på 11,7 mia. kr. svarende til 71 pct. af det samlede forbrug i destinationen. Med 51 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Region Midtjylland en andel af turismeforbruget på turismeprodukter, som er på linje med resten af landet. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Midtjylland og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Turisternes overnatninger i lejede feriehuse og på camping fylder relativt mest i Region Midtjylland med andele på hhv. 53 pct. og 23 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, camping, feriecenter, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Region Midtjylland. I 2015 foretog turisterne således 4,3 pct. flere overnatninger i destinationen sammenlignet med året før. Den positive udvikling har især fundet sted inden for overnatningsformerne lejet feriehus, feriecentre og hotel. Antallet af udenlandske overnatninger er gået 6,6 pct. frem fra 2014 til 2015, mens antallet af danske overnatninger er steget 1,8 pct. 4

57 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Midtjylland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Midtjylland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i Region Midtjylland for 16,5 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland var 16,5 mia. kr. i 2014, svarende til knap en femtedel af det samlede turismeforbrug i Danmark. Med mio. kr. i samlet turismeforbrug i 2014 tegnede Aarhus Kommune sig for det største turismeforbrug i Region Midtjylland efterfulgt af Ringkøbing-Skjern Kommune med mio. kr. Kommunerne Samsø og Favrskov tegner sig for destinationens laveste turismeforbrug i 2014 med hhv. 183 mio. kr. og 152 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Midtjyllands kommuner Tabel 1.1 opdeler desuden turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikkekommercielle overnatningsformer og endagsturisme for Region Midtjylland og samtlige af 5

58 Region Midtjyllands kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Region Midtjylland 1,6 pct. af regionens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed lidt under niveauet i sammenlignet med landet som helhed (1,9 pct.). Der er en vis variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Midtjylland. I Samsø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 6,9 pct. Dernæst følger Syddjurs Kommune med 5,2 pct. Nederst ligger kommunerne Ikast-Brande og Favrskov med en turismeandel af det samlede udbud på hhv. 0,4 pct. Og 0,5 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning, samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Syddanmark Fordelingen af turismeforbruget på turister, der overnatter på hhv. kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende), er relativt lige i Region Midtjylland (55 pct. / 45 pct.). I Danmark som helhed er fordelingen endnu mere lige (51 pct. / 49 pct.). Her lægges et lidt højere forbrug også på de kommercielle overnatningsformer. 6

59 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Midtjylland, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende mio. kr. Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Midtjylland ,6 pct. Aarhus ,4 Ringkøbing-Skjern ,0 Herning ,7 Syddjurs ,2 Silkeborg ,6 Horsens ,2 Holstebro ,7 Norddjurs ,4 Skanderborg ,4 Skive ,9 Viborg ,7 Lemvig ,3 Randers ,0 Hedensted ,6 Odder ,6 Ikast-Brande ,4 Struer ,5 Samsø ,9 Favrskov ,5 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. *Andelen baserer sig på Region Nordjylland, hvor Morsø Kommune ligger. 1.2 Både danske og udenlandske turister bidrager til turismeforbruget Turismen i Region Midtjylland er kendetegnet ved udenlandske og især danske gæster. Danskerne står for 69 pct. af turismeomsætningen eller 11,3 mia. kr., mens de udenlandske gæster tegner sig for 31 pct. svarende til 5,2 mia. kr. Udenlandske turisters forbrug er af noget mindre betydning i Region Midtjylland end i landet som helhed. Tyskland er det største udenlandske marked i Region Midtjylland med et turismeforbrug på over 2,6 mia. kr. svarende til 16 pct. af den samlede turismeomsætning i destinationen. Denne andel er lidt højere end i landet som helhed (11 pct.). 7

60 Region Midtjylland er derved mere afhængig af det tyske marked end resten af landet. Omvendt er Region Midtjylland mindre afhængige af det svenske marked med en andel på 2 pct., end tilfældet er i landet som helhed (7 pct.). Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Midtjylland, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Region Midtjyllands turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Storbritannien Holland Italien Øvrige lande Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turisterne i Region Midtjylland fra øvrige lande bl.a. kommer fra Italien, Polen og Spanien. 1.3 Ferieturismen dominerer i Region Midtjylland Af tabel 1.3 fremgår det, at langt størstedelen af turismeforbruget i Region Midtjylland foretages af ferieturister. I 2014 var ferieturismeforbruget således 11,7 mia. kr. svarende til 71 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 29 pct. kan tilskrives forretningsturisme. Udenlandske feriegæster står med 4,6 mia. kr. for 40 pct. af ferieturismeforbruget i Region Midtjylland. Tilsvarende står danske feriegæster med 7,1 mia. kr. for 60 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne står med 89 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Region Midtjylland. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Midtjylland, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet

61 1.4 Lejet feriehus er den mest populære overnatningsform I Region Midtjylland er det samlede turismeforbrug 16,5 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer sig for godt halvdelen (55 pct.). Andelen er lidt højere end landsgennemsnittet på 51 pct. Med en andel på 21 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af turister, der overnatter i lejet feriehus. Dette er markant over niveauet i landet som helhed (13 pct.). Omvendt tegner endagsbesøgende på ferie sig for en mindre andel af det samlede turismeforbrug i Region Midtjylland (10 pct.), end tilfældet er i Danmark som helhed (18 pct.). Bilag 1C viser at der er stor variation i fordeling af turismeforbruget mellem regionens kommuner. Med 80 pct. er Ringkøbing-Skjern er den kommune, hvor andelen af kommercielle overnatninger er størst. Det skyldes især de mange feriehusudlejninger, som udgør 64 pct. af det samlede turistforbrug i kommunen. Omvendt er Favrskov Kommune med 78 pct., der hvor den største andel af turismeforbruget stammer fra ikke-kommercielle overnatninger. Turister som overnatter hos venner eller familie forbruger 42 pct. af det samlede turismeforbrug i kommunen. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Midtjylland, 2014 Turismeforbrug Fordeling for Region Midtjylland Fordeling for hele landet mio. kr. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt pct. Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

62 1.5 Turisterne bruger flest penge på føde- og drikkevarer samt tobak En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Region Midtjylland er 52 pct. af turismeforbruget at finde inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er på linje med niveauet på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Region Midtjylland bliver hovedsageligt brugt på restaurant (13 pct.), overnatning (14 pct.) og lokal transport (20 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 92 pct. af forbruget i Region Midtjylland. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Region Midtjylland bliver brugt på rejseservice (3 pct.) samt kultur og forlystelser (2 pct.), hvor forbruget ligger på hhv. 571 mio. kr. og 258 mio. kr. 26 pct. af turismeforbruget i Region Midtjylland bliver lagt i detailhandlen. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 38 pct. sammenlignet med den danske andel på 58 pct. Bilag 1D viser tabellen pr. kommune. Der ses en stor variation i turismeforbruget på tværs af kommunerne. I Aarhus Kommune bliver 73 pct. af turismeforbrugt brugt på turismeprodukter. Fordelingen er noget anderledes i Ringkøbing-Skjern, hvor hhv. 33 pct. og 39 pct. af turismeforbruget bliver brugt indenfor detailhandelen eller på andre produkter. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Midtjylland, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

63 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Region Midtjylland. De samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i det pågældende område. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Turismen skaber 9,8 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Region Midtjylland udgjorde i 2014 i alt 9,8 mia. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 2,9 pct. for Region Midtjylland. Dette er under gennemsnittet landet samlet set (3,3 pct.). Blandt kommunerne i Region Midtjylland skaber turismeforbruget på Samsø den højeste andel af den lokale værditilvækst med 18,9 pct., efterfulgt af Syddjurs Kommune (9,9 pct.) og Ringkøbing-Skjern Kommune (8,0 pct.). Modsat er Ikast-Brande med 1,1 pct. den kommune i Regionen, hvor den turismeskabte værditilvækst fylder relativt mindst. 11

64 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Midtjylland, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,3 Region Midtjylland ,9 pct. Aarhus ,7 Ringkøbing-Skjern ,0 Syddjurs ,9 Herning ,6 Holstebro ,3 Silkeborg ,4 Norddjurs ,8 Horsens ,0 Randers ,1 Skanderborg ,8 Skive ,3 Lemvig ,4 Hedensted ,2 Viborg ,4 Odder ,5 Ikast-Brande ,1 Struer ,5 Samsø ,9 Favrskov ,4 12

65 Aarhus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Herning Holstebro Silkeborg Norddjurs Horsens Randers Skanderborg Skive Lemvig Hedensted Viborg Odder Ikast-Brande Struer Samsø Favrskov mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse især i Samsø Kommune en del over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Midtjylland, ,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Region Midtjyllands samlede turismeafledte værditilvækst på 9,8 mia. kr. stammer 2,7 mia. kr. (27 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er på niveau med landsgennemsnittet på 29 pct. Når man ser på turismeerhvervene i Region Midtjylland, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher (56 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Andelen er over niveau for den tilsvarende andel i landet som helhed (51 pct.). 17 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Midtjylland stammer fra detailhandlen, hvilket er lidt mindre end niveauet på 20 pct. i landet som helhed. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Midtjylland er således 0,60. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er stort set på samme niveau (0,58). 13

66 Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Midtjylland, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Region Midtjylland Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.3 Turismen skaber over fuldtidsjob i Region Midtjylland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Region Midtjylland skaber gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 3,2 pct. af områdets samlede antal årsværk. Dette er mindre end landsgennemsnittet på 4,2 pct. Relativt set er beskæftigelsen i Region Midtjylland således mindre afhængig af turismen end tilfældet er i Danmark samlet set. I Region Midtjylland er Samsø den kommune, der er mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, idet 17,9 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Herefter følger Syddjurs og Ringkøbing-Skjern kommuner med hhv. 10,1 pct. og 9,7 pct. Viborg er med 1,5 pct. den kommune i Region Midtjylland, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse. 14

67 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Midtjylland, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,2 Region Midtjylland ,2 pct. Aarhus ,0 Ringkøbing-Skjern ,7 Syddjurs ,1 Herning ,0 Silkeborg ,7 Holstebro ,4 Horsens ,4 Norddjurs ,4 Skanderborg ,7 Randers ,1 Skive ,7 Viborg ,5 Lemvig ,4 Hedensted ,5 Odder ,1 Ikast-Brande ,8 Struer ,8 Samsø ,9 Favrskov ,6 15

68 Aarhus Ringkøbing-Skjern Syddjurs Herning Silkeborg Holstebro Horsens Norddjurs Skanderborg Randers Skive Viborg Lemvig Hedensted Odder Ikast-Brande Struer Samsø Favrskov årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Samsø Kommune markant over regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Region Midtjylland, ,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhverv tegner sig for årsværk, hvilket er 44 pct. af regionens job afledt af turismeforbruget (jvf. tabel 2.4). Samtidigt bliver der skabt årsværk i detailhandel svarende til 22 pct. af de turismeskabte job i området. Fordelingen er på linje med landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Midtjylland er denne multiplikator 1,2 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der blive skabt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Region Midtjylland som i hele Danmark, hvor der ligeledes i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug. 16

69 Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Midtjylland, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Region Midtjylland Fordeling for Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre pct. 2.5 Skatteindtægter på 6,7 mia. kr. afledt af turismen I Region Midtjylland skaber turismen offentlige indtægter på mio. kr. Heraf går 4,1 mia. kr. eller 61 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 2,6 mia. kr. (39 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Region Midtjylland som i Region Midtjylland og landet som helhed. 17

70 Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Midtjylland, 2014 Region Midtjylland Danmark mio. kr. pct. I alt Personskatter Statsskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter Vareafgifter/punktafgifter Moms/merværdiafgift Turismeafledte skatteindtægter på 4,1 pct. Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 4,1 pct. af det samlede skatteprovenu i Region Midtjylland, hvilket er 0,9 pct. point under landsniveauet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Midtjylland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på kr. For hele landet ligger multiplikatoren også på 0,41, hvilket betyder, at Region Midtjylland placerer sig på samme niveau som resten af landet. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Midtjylland, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Region Midtjylland Fordeling for Danmark mio. kr. pct. I alt ,1 5,0 Personskatter ,7 3,3 Statsskatter 864 2,2 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 376 3,3 4,1 Kirkeskatter 42 2,8 3,5 Kommuneskatter ,8 3,5 Vareskatter ,4 7,6 Selskabsskatter 348 4,1 3,9 Vareafgifter/punktafgifter ,9 8,0 Moms/merværdiafgift ,8 8,5 18

71 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Region Midtjylland, dvs. kapaciteten og antallet af overnatninger i destinationen jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden Antallet af registrerede overnatninger i Region Midtjylland udgør kun en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte feriehuse m.m. kan ikke gøres op. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten fra Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Tallene dækker ikke samtlige overnatningssteder; bl.a. er antallet af senge på vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten målt på sengepladser i Region Midtjylland stort set uændret fra I perioden har antallet af indberettende virksomheder været 271. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Midtjylland Antal senge I alt Hoteller Camping Lystbådehavne (pladser) Feriecentre Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 19

72 3.2 Antallet af udlejede feriehusuger er steget I Region Midtjylland var der i alt feriehuse i 2015 ifølge BBR. 4 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen er hhv. 16,2 pct. og 34,5 pct. af feriehusene i landsdelene Østjylland og Vestjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med det faktiske antal udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i landsdelene Østjylland og Vestjylland til hhv. 25 pct. og 52 pct. Samlet set estimeres Region Midtjyllands kommercielle kapacitetsudnyttelse til 42 pct. Regionens udnyttelsesprocent er dermed højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af feriehuse i form af eget eller lånt sommerhus altså større end den kommercielle feriehusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Region Midtjylland udgøres af netop feriehuse. I tabel 3.2 er udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i hver kommune i Region Midtjylland vist. Der har været vækst på knap 7 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Region Midtjylland fra I 2015 lå niveauet på det hidtil højeste i den betragtede periode fra 2008 til Den positive udvikling har fundet sted i samtlige kommuner i Region Midtjylland. (Tabel 3.2 udspecificerer antallet af udlejede feriehusuger for Region Midtjyllands kommuner.) 4 Danmarks statistik, tabel BOL Danmarks Statistik (2015) 20

73 Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Region Midtjylland Flest overnattede i feriehuse og på campingpladser i 2015 I 2015 blev der foretaget godt 10 mio. kommercielle overnatninger i Region Midtjylland inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på over overnatninger eller 4,3 pct. i forhold til Region Midtjylland følger således den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser dominerer i Region Midtjylland med hhv. 5,4 mio. og 2,4 mio. overnatninger eller hhv. 53 pct. og 23 pct. af det samlede antal overnatninger i Overnatninger i både feriecentre, hotel og vandrehjem, såvel som på feriehus var med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Region Midtjylland fra Omvendt faldt antallet af overnatninger på campingpladser og lystbådehavne med hhv. 3,5 pct. og 8,9 pct. Udv (pct.) Udv (pct.) Danmark Region Midtjylland Ringkøbing- Skjern Lemvig Syddjurs Holstebro Norddjurs Hedensted Samsø Odder Skive Struer Silkeborg Aarhus Viborg Herning Ikast-Brande Skanderborg Horsens Favrskov og Randers Kilde: Danmarks Statistik 21

74 Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Midtjylland Udvikling Fordeling i (pct.) (pct.) I alt ,3 Hotel ,3 - ferie ,9 - forretning ,3 Feriehus ,2 Camping ,5 Feriecenter ,0 Lystbådehavne ,9 Vandrerhjem ,0 3.4 Fremgang i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra er drevet af en positiv udvikling i udenlandske overnatninger fra samtlige markeder, bortset fra det svenske marked. Tyske turisters overnatninger er med det marked med den største stigning. Samtidig har den største relative stigning fundet sted på det hollandske marked med en vækst på hele 17,5 pct. efterfulgt af andre lande med en vækst på 13,1 pct. Overordnet set foretages over halvdelen af alle overnatninger i Region Midtjylland af en udenlandsk turist. Det suverænt største udenlandske marked er Tyskland med 4,2 mio. overnatninger (41 pct. af det samlede antal overnatninger). Dernæst følger Norge og andre lande med 4 pct. hver af det samlede antal overnatninger. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Midtjylland Fordeling 2015 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,3 Danmark ,8 Udlandet ,6 Tyskland ,5 Norge ,9 Holland ,5 Sverige ,2 Andre lande ,1 22

75 3.5 Flest kommercielle overnatninger i Ringkøbing-Skjern Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for samtlige af Region Midtjyllands 19 kommuner fra 2008 til Det fremgår af tabellen at den positive udvikling i antal overnatninger fra fandt sted i 14 regionens kommuner. Mest positiv var væksten i Aarhus Kommune med 12,7 pct. Målet i antallet af kommercielle overnatninger er Ringkøbing-Skjern den største kommune i regionen, idet der var 3,4 mio. overnatninger i Dernæst følger Aarhus og Syddjurs Kommuner, hvor der blev fortaget hhv. 1,0 mio. og overnatninger i samme periode. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Midtjylland Udvikling (pct.) Udvikling (pct.) Hele landet ,8 4,9 Region Midtjylland ,2 4,3 Ringkøbing-Skjern ,5 4,4 Syddjurs ,7 4,3 Aarhus ,3 12,7 Lemvig ,4 7,1 Norddjurs ,3-2,4 Holstebro ,4 8,5 Silkeborg ,6 4,1 Hedensted ,3-1,8 Skive ,2 0,1 Horsens ,8 0,9 Odder ,3-3,0 Viborg ,4 6,0 Herning ,1 2,6 Struer ,1 0,7 Samsø ,8 1,1 Skanderborg ,6-0,2 Randers ,5 2,1 Ikast-Brande ,8 9,6 Favrskov ,0-12,9 23

76 3.6 Hver anden overnatning foretages i juni, juli og august Turismen i Region Midtjylland er sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne; 52 pct. af overnatningerne foretages i sommermånederne juni, juli og august. Det skal dog nævnes, at feriehusovernatningerne ikke opgøres regionalt over sæsonen. Hermed undervurderes sommersæsonen sandsynligvis i tabellen. Navnligt er antallet af overnatninger på campingpladser og i lystbådehavne sæsonbetonede. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Midtjylland, 2014 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusive feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24

77 Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i destinationen samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Midtjylland. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 25

78 vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 26

79 men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27

80 4.1 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU Medium- Stor DTU Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 28

81 4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 29

82 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 30