Udviklingsplan For børn i dagtilbud. Børne- og Ungeområdet

Transkript

1 Udviklingsplan For børn i dagtilbud Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet April

2 2

3 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Dagtilbudsafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Forsidefoto: Søren Hartvig (Solmarken) A

4 Indhold Udviklingsplanens strategiske indsatsområder...4 Kapacitetsbehov...4 Kvalitetsudvikling...4 Kapacitet...5 Dagtilbudsstrategien...5 Udvikling i børnetal udvikling i kapacitet...5 Udvikling af kvalitet...9 Start i dagtilbud...9 Fortsat effektstyring...9 Mønsterbryderindsatsen på dagtilbudsområdet...10 Fokus på børns sprog...10 Udvikling af tilsynsopgaven...11 På vej mod en beskrivelse af god kvalitet i dagtilbud på Frederiksberg...11 Dagtilbud for alle børn...11 Sammenhængende børnepolitik...11 Inkluderende praksis og tværfaglig understøttelse...12 Modtagelse af flygtningefamilier...13 Sundhed, mad og pædagogik i kombination...13 Mad og pædagogik i sammenhæng...13 Politikker for mad, måltid og bevægelse...13 Cyklen som transportmiddel til og fra dagtilbuddet...14 Digitalisering på dagtilbudsområdet...14 Digitaliseringsstrategi...14 Digiteket...15 Trådløst netværk...15 Fortsat udvikling af Frederiksberg Børneintranet...15 Optimal udnyttelse af pladsanvisningssystemet...16 Vagtplanlægning i pilotprojekt...16 Referencer...16 Bilag

5 Udviklingsplanens strategiske indsatsområder Udviklingsplanen for dagtilbudsområdet afspejler de strategiske indsatsområder for at udvikle tilbud for 0-6 årige i dagtilbud i Frederiksberg Kommune i en fireårig periode. Dagtilbudsområdet arbejder ud fra to overordnede fokusområder: kapacitetsbehov og kvalitetsudvikling. Inden for disse to spor beskrives de konkrete indsatser og mål, der arbejdes efter. Indledningsvis ridses de to overordnede fokusområder op, hvorefter de konkrete indsatser udfoldes og præsenteres i det efterfølgende. Kapacitetsbehov Efter i en længere årrække at have oplevet, at børnetallet i Frederiksberg Kommune steg, kunne der fra 2014 til 2015 konstateres et begyndende fald. Fra 2015 til 2016 kan der ligeledes konstateres et fald. Med den nyeste befolkningsprognose fra 2016 bekræftes den tendens, der tegnede sig med sidste års befolkningsprognose. Nemlig at efterspørgslen efter dagtilbudspladser fortsat vil være faldende inden for den nærmeste årrække for så igen at stige i Dog forudser prognosen for 2016, at den forventede stigning i børnetallet i årene fra 2020 og frem er fladere end antaget i tidligere prognoser. På baggrund af en konstateret overkapacitet i antallet af dagtilbudspladser, som følge af faldende efterspørgsel, blev det i forbindelse med budget 2016 vedtaget at tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet til efterspørgslen efter pladser. Der er således gjort konkrete tiltag for at sikre balance mellem kapacitet og efterspørgsel. Udviklingen i børnetallet følges tæt for at sikre, at der også fremover vil være balance mellem kapacitet og efterspørgsel efter pladser. Parallelt hermed er det fortsat en vigtig opgave at vurdere bygningsmassen med henblik på at opgradere og optimere de daginstitutioner, der er utidssvarende og nedslidte. Kvalitetsudvikling Afsæt for de strategiske satsninger på udvikling af kvalitet på dagtilbudsområdet findes i Dagtilbudslovens formålsbestemmelser. De konkrete tiltag fastsættes dels som politikker og dels som afledte handlinger af budgetbeslutninger. Udviklingsplanen indeholder en oversigt over de tiltag til udvikling af den pædagogiske og ledelsesmæssige kvalitet, der gennemføres på dagtilbudsområdet. Størstedelen af de kvalitetsinitiativer, der tages, har et sigte, der rækker flere år frem. De indsatser, der har særlig prioritet i det kommende år, beskrives mere uddybende og konkret med aktiviteter. De indsatser, der i øvrigt gennemføres eller indskriver sig i tværgående indsatser i hele Frederiksberg Kommune, beskrives mere kortfattet. Udviklingsplanen giver dermed et samlet billede af de forskelligartede udviklingstiltag, der er i gang. Afsnittet indledes med en beskrivelse af den fokuserede indsats omkring den gode start i dagtilbud for nye børn og forældre. Herefter beskrives arbejdet med at skabe kvalitet med effekt, som er en prioriteret indsats, og dette beskrives i tilknytning til mønsterbryderindsatsen, fokus på børns sprog, inkluderende praksis og tværfagligt samarbejde og vejen mod en beskrivelse af god kvalitet. Herudover udfoldes beskrivelserne af indsats omkring sundhed og mad i dagtilbud og digitalisering på dagtilbudsområdet. 5

6 Kapacitet Dagtilbudsstrategien På dagtilbudsområdet arbejder Frederiksberg Kommune efter en strategi om etablering af økonomisk bæredygtige institutioner. Udviklingen af kapaciteten på dagtilbudsområdet har fulgt og følger fortsat en overordnet prioritering i Kommunalbestyrelsen fra 2010 om, gennem udbygning af kapaciteten, at etablere institutioner med en størrelse på mellem 100 og 200 børn. Forståelsen bag den overordnede prioritering er, at denne institutionsstørrelse dels gør den enkelte institution mere driftsmæssig robust og dels imødekommer forældrenes ønske om et sammenhængende dagtilbudsforløb med vuggestue og børnehave i samme institution. Som led i den strategi er 42 daginstitutioner blevet sammenlagt til 18 daginstitutioner i perioden fra 2003 til I forbindelse med sammenlægninger og udbygning af kapaciteten har det været et vigtigt politisk pejlemærke, at såvel nybyggede som sammenlagte større institutioner er blevet bygget og indrettet, så der fortsat er en mulighed for at fastholde små, skærmede miljøer, hvor børnene kan opleve tryghed og nærhed. I forlængelse heraf er alle nyanlagte institutioner opført med grupperum og fællesrum, hvor der er mulighed for at dele børnegrupperne op i mindre grupper og dermed skabe et godt udviklingsmiljø for alle børn i daginstitutionerne. Som nedenstående afsnit vil uddybe, er udviklingen i børnetallet i dag en anden end tidligere. Med beslutningen om at tilpasse kapaciteten i budget 2016, fastholdes fokus på at give daginstitutionerne de bedste betingelser for den økonomiske drift. En af de afgørende betingelser for at styre den økonomiske drift er, at der er indskrevet børn på alle institutionens pladser. Derfor vil en udfasning af et antal daginstitutioner have den afledte effekt, at de tilbageværende institutioner får bedre mulighed for at overholde deres driftsbudgetter og for at styre deres økonomi i det hele taget. Udvikling i børnetal udvikling i kapacitet Som nævnt indledningsvis bekræfter den seneste befolkningsprognose fra 2016 den tendens, der tegnede sig med sidste års befolkningsprognose; et fald i efterspørgslen efter dagtilbudspladser. Faldet forudses at være gældende i den nærmeste årrække, således at der i 2019 igen forventes en stigende efterspørgsel. Dog forudser prognosen for 2016, at den forventede stigning i børnetallet i årene fra 2020 og frem er fladere end antaget i tidligere prognoser. Med den ændrede forventning til udviklingen i børnetallet vedtog Kommunalbestyrelsen med budget 2016 at tilpasse kapaciteten på dagtilbudsområdet til efterspørgslen efter pladser. Helt konkret betyder det, at fire institutioner, én skovafdeling og to skovsteder udfases i løbet af Tilpasningen bidrager til at skabe bedre balance mellem kapacitet og efterspørgsel over året også i de måneder, hvor efterspørgslen er størst. Børn fra daginstitutioner, der udfases, er tilbudt og har fået plads i de øvrige dagtilbud i kommunen. I den tidligere vedtagne udbygningsplan, som tog udgangspunkt i et stigende børnetal, var der planlagt flere anlægsprojekter på dagtilbudsområdet frem mod 2020, herunder en udbygning af daginstitutionen Carlsvognen med 102 pladser, etablering af en ny daginstitution med 170 pladser, samt en udvidelse af daginstitutionen Louis P med 26 pladser. Denne udbygningsplan lå i umiddelbar forlængelse af Kommunalbestyrelsens overordnede strategi om udbygning til større og mere robuste enheder og en god kvalitet i byggeri på dagtilbudsområdet. Udbygningsprojekterne på Carlsvognen og i Louis P repræsenterer udbygninger i områder, hvor der historisk har været og fortsat er en meget stor efterspørgsel. Udbygningen vil samtidig sikre økonomisk bæredygtige robuste enheder, hvor balancen mellem vuggestue- og børnehavepladser giver institutionerne mulighed for at være selvfødende. Fælles for begge projekter er, at projekterne, ud over en kapacitetsudvidelse, repræsenterer en meget tiltrængt renovering af bygningerne. I begge tilfælde erstattes utidssvarende pavillonbygninger i dårlig stand af muret byggeri i sammenhæng med de eksisterende bygninger. Med henblik på at sikre balancen mellem kapacitet og efterspørgsel er det dog besluttet at gennemføre en udbygning af Carlsvognen med 68 pladser i stedet for 102 pladser og at udskyde udbygningen, så den udvidede daginstitution kan tages i brug i Louis Ps udbygning med 26 pladser gennemføres uændret. 6

7 På trods af den forventede opbremsning i efterspørgslen efter pladser på kort sigt tilsiger prognosen på nuværende tidspunkt en forventet stigning i efterspørgslen på længere sigt, som skal følges nøje for at sikre, at balancen mellem kapacitet og efterspørgsel også opretholdes i årene frem. Derfor følges udviklingen i børnetallet tæt i Børneudvalget og i forvaltningen for at sikre, at der også i fremtiden er den rigtige balance mellem kapacitet og efterspørgsel efter pladser. Samtidig er det fortsat en vigtig opgave at vurdere bygningsmassen og opgradere og optimere de daginstitutioner, der er utidssvarende og nedslidte. Nedenfor illustreres, i figur 1, den forventede udvikling i efterspørgslen sammenholdt med kapaciteten fra 2016 og frem til 2026, hvor også de planlagte udfasninger og udvidelser fremgår. Figuren viser, at kapaciteten på dagtilbudsområdet dækker efterspørgslen efter dagtilbudspladser i årene frem mod Derudover viser figuren tydeligt de svingninger, der er i efterspørgslen over året, hvor efterspørgslen efter pladser er lavest i juli måned og størst i april måned, inden de kommende skolebørn starter i SFO den 1. maj. 7

8 Figur Error! Main Document Only.: Udvikling i kapacitet og efterspørgsel Maj 2016 Kloden (-50) Melita (-56) Juli 2016 Louis P, udvidelse (26) August 2016 Eventyrhaven (-77) Flintholm (-41) Januar 2020 Carlsvognen, udvidelse (68) jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 jul-18 sep-18 nov-18 jan-19 mar-19 maj-19 jul-19 sep-19 nov-19 jan-20 mar-20 maj-20 jul-20 sep-20 nov-20 jan-21 mar-21 maj-21 jul-21 sep-21 nov-21 jan-22 mar-22 maj-22 jul-22 sep-22 nov-22 jan-23 mar-23 maj-23 jul-23 sep-23 nov-23 jan-24 mar-24 maj-24 jul-24 sep-24 nov-24 jan-25 mar-25 maj-25 jul-25 sep-25 nov-25 jan-26 mar-26 maj-26 jul-26 sep-26 nov-26 Efterspørgsel prognose 2016 Kapacitet B2016 8

9 Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i kapacitet udspecificeret på de daginstitutioner, hvor der i de kommende år er planlagt ændringer i kapaciteten. Tabel 1: Udvikling i kapacitet Maksimal fysisk kapacitet i alle dagtilbud, primo året Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh Ny kapacitet Normeringsændringer (forår 2016) Louis Petersens Børnegård udvidelse (juli 2016) Carlsvognen udvidelse (januar 2020) I alt nye pladser ved anlæg og normeringsændringer Kapacitet, der udgår Kloden (maj 2016) Melita (maj 2016) Eventyrhaven (august 2016) Flintholm (august 2016) I alt kapacitet, der udgår Maksimal fysisk kapacitet dagtilbud, ultimo året Tabel 2 viser efterspørgsel efter pasning og kapacitet i årene 2016 til Tabellen viser, at den maksimale kapacitet overstiger efterspørgslen i årene fra 2016 til og med 2018, hvorefter efterspørgslen efter pladser overstiger den maksimale kapacitet i 2019 og 2020 i april måned, hvor efterspørgslen er størst. Langt hovedparten af dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune er integrerede dagtilbud, hvor der er rum for fleksibilitet mellem vuggestuepladser og børnehavepladser. Et behov for en vuggestueplads kan således dækkes af ledig plads i børnehaven. Det er væsentligt at bemærke, at tabellen viser efterspørgslen efter pladser i april måned, som er den måned på året, hvor der er allermest pres på kapaciteten. I figur 1 ovenfor ses svingningerne i efterspørgslen over året, som tidligere beskrevet. Tabel 2: Sammenligning af udbud og efterspørgsel Efterspørgsel i april måned ifl. prognose 2016 Maksimal fysisk kapacitet dagtilbud april måned Forskel set i forhold til maksimal kapacitet april måned Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh

10 Udvikling af kvalitet Dagtilbudslovens rammebestemmelser påpeger i alt fire områder, hvor den kommunale forpligtelse er at sikre indretning af dagtilbudsområdet, så man kan: Fremme børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Give familien fleksibilitet og valgmuligheder i form af forskellige typer tilbud. Forebygge negativ social arv og eksklusion [ ] Og tilbyde støtte til børn med behov for særlig indsats. Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbud og gøre overgangene alderssvarende og udfordrende for børnene. Inden for disse overordnede rammer udstikkes således kursen for udvikling af dagtilbudsområdet som helhed og det enkelte tilbud specifikt. Nedenfor beskrives konkrete initiativer til sikring af fortsat kvalitetsudvikling og opfyldelse af de politiske prioriteringer, som har særligt fokus. Start i dagtilbud Det er vigtigt for både børn, forældre og personale, at det bliver en god oplevelse at starte i et dagtilbud. Alle dagtilbud arbejder fokuseret med modtagelse af nye børn og et godt forældresamarbejde. For at gøre overgangen fra hjem til dagtilbud endnu bedre, har en arbejdsgruppe bestående af seks dagtilbudsledere, fire sundhedsplejersker og to pædagogiske konsulenter haft fokus på at udarbejde en forældrefolder, der skal være en del af sundhedsplejens materiale til nybagte forældre og også være en del af det materiale, som dagtilbuddene har tilgængeligt på deres hjemmesider. Ambitionen med folderen er, at forældre får kendskab til den dagligdag og de forventninger, som de møder, når de begynder i et dagtilbud. Samtidig giver folderen inspiration til, hvad forældre kan gøre for at skabe en god start for familien i dagtilbuddet. I udarbejdelsen af folderen er også forældre blevet inddraget i processen dels ved at sundhedsplejen har interviewet kommende forældre i dagtilbud og dels ved at dagtilbudsledere har interviewet forældre til børn, der for nylig var startet i et dagtilbud. Dermed inddrages forældres konkrete efterspørgsel efter hvilke oplysninger, de ønsker forud for start i et dagtilbud. Folderen forventes offentliggjort og klar til omdeling i første halvår I samarbejdet mellem dagtilbudsområdet og sundhedsplejen er der fremkommet yderligere ideer til at styrke indsatsen for kommende forældre i dagtilbud. En af ideerne er at afholde informationsmøder for kommende og nybagte forældre, hvor de får mulighed for at høre om hverdagen i et dagtilbud og om, hvordan de som familie kan forberede sig til denne start. Det vil være sundhedsplejersker og dagtilbudsledere, der i samarbejde afholder møderne. De første to informationsmøder er afholdt, og arbejdsgruppen vil evaluere fremmøde, udbytte for deltagerne og indhold af møderne med henblik på en vurdering af, om møderne skal fortsætte. Fortsat effektstyring Udvikling af kvalitet med effekt er afgørende for at generere viden om, hvad der fremmer børns udvikling, læring og trivsel, og retter sig således direkte mod den formålsbestemmelse i Dagtilbudsloven. For dagtilbudsområdet har indførelsen af effektstyring betydet, at der på den ene side er skabt et fælles sprog omkring udvikling af kvalitet på området, og på den anden side er skabt en øget bevidsthed om, hvordan det pædagogiske arbejde fremmes på en måde, der er effektfuld i forhold til udvikling af børn i dagtilbud. Kvalitetsudviklingen tager afsæt i de overordnede lokalt, politisk fastsatte mål i Frederiksberg Kommune om livsduelighed og skoleparathed. I årene har fokus i den effektstyrede tilgang til kvalitetsudvikling været at forfine og udvikle et fælles syn på værdien af at arbejde systematisk og bevidst metodisk i arbejdet frem mod at opnå de ønskede effekter af det pædagogiske arbejde. For yderligere at styrke indsigten i, hvad der udvikler og styrker børns trivsel, udvikling og læring i det pædagogiske arbejde, tilsluttede Børneudvalget sig i 2014, at Frederiksberg Kommune deltager i den 10

11 nationale satsning om Fremtidens Dagtilbud, der er et udviklings- og forskningsprojekt, som er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Projektet afsluttes i de deltagende daginstitutioner medio 2016 og de nationale forskningsresultater forventes offentliggjort i Det fælles sprog, som effektstyring har givet i forhold til det pædagogiske arbejde, skal i de kommende år i endnu højere grad indarbejdes i nye og eksisterende tiltag på dagtilbudsområdet. Nedenfor følger derfor en række af de indsatsområder, som skal være med til at sikre en fortsat kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis med fokus på effekt for børnene. Mønsterbryderindsatsen på dagtilbudsområdet Alle børn skal have mulighed for at udnytte sine potentialer uanset social baggrund. Det er formålet med den mønsterbryderpulje, som Kommunalbestyrelsen vedtog at afsætte midler til fra 2015 og årene frem. Gennem puljen indstilles indsatser og initiativer, der skal være med til at sikre, at alle børn i Frederiksberg Kommune får mulighed for at udvikle sit fulde potentiale uafhængig af baggrund. På dagtilbudsområdet har politikere og eksperter peget på, at arbejdet med børn i små grupper og med en primær pædagog/dagplejer skal være omdrejningspunktet for indsatsen på dagtilbudsområdet. Derudover skal indsatsen i vuggestuerne og i den kommunale dagpleje have et målrettet fokus på dialogisk læsning som værktøj til en tidlig indsats i børns udvikling af sprog, da sproget er et fundamentalt værktøj for børn i deres fællesskab med andre børn og voksne. De små børnegrupper, hvor der i konkrete aktiviteter arbejdes med en primær pædagog/dagplejer, skaber et trygt, tillidsfuldt og nærværende rum for pædagogiske aktiviteter. Det pædagogiske personale får endvidere mulighed for at opnå et mere fokuseret og nuanceret indblik i det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Dette mere fokuserede og nuancerede kendskab til børnenes trivsel, udvikling og læring er grundlæggende for en specifik indsats for det enkelte barn. For i endnu højere grad at kunne støtte børn, der har gavn af ekstra opmærksomhed, har Mønsterbryderudvalget bevilget midler til et interessebaseret forældresamarbejde på dagtilbudsområdet. Det interessebaserede forældresamarbejde er en meget tidlig indsats, der iværksættes så tidligt, at vi ikke ved, om barnets udfordringer vil gå over af sig selv - det kan eksempelvis være udfordringer med den sproglige udvikling eller udfordringer med at indgå i børnefællesskabet. Rationalet er, at i dette arbejde skal tvivlen komme barnet til gode. Samarbejdet skal bygge på dialog og med fokus på forældrene som partner og som den vigtigste ressource i børnenes udvikling, og arbejdet har til formål at forhindre, at børn udvikler sig i en uheldig livsbane. Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og øvrige aktører, eksempelvis pædagogiske ressourcekonsulenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), fortsætter som hidtil. Netop denne indsats skal endvidere ses i sammenhæng med en anden konkret indsats inden for rammen af Mønsterbryderpuljen, nemlig muligheden for at forstærket indsats med socialrådgivere i dagtilbud. Sidstnævnte styrker samarbejdet mellem det familiesociale område og dagtilbudsområdets almene indsats og bedrer kontakten med forældre til børn, som kan komme i en udsat position. Implementeringen af arbejdet med dialogisk læsning i vuggestuerne og dagplejen og små læringsgrupper i børnehaverne begyndte i september 2015, mens det interessebaserede forældresamarbejde implementeres i første halvår af Mønsterbryderindsatsen understøttes i 2016 med vikardækning til forberedelse af de pædagogiske aktiviteter og til arbejdet med det interessebaserede forældresamarbejde. I forbindelse med implementeringen af det interessebaserede forældresamarbejde er der afsat midler til, at alle pædagoger/dagplejere deltager i en workshop, hvor baggrunden for og tænkningen med indsatsen beskrives og øves. Endvidere vil der løbende blive afholdt en række videndelingsmøder, hvor ledere og pædagoger/dagplejere deler viden, erfaringer og udviklingspointer med hinanden. Møderne faciliteres af Dagtilbudsafdelingen. Dagtilbuddene modtager vikardækning for pædagogernes deltagelse i videndelingsmøderne. Mønsterbryderudvalget følger løbende implementeringen og virkningen af indsatserne, ligesom Dagtilbudsafdelingen løbende udvikler, tilpasser og understøtter arbejdet med mønsterbryderindsatsen. Fokus på børns sprog Med dialogisk læsning i vuggestuerne og den kommunale dagpleje har Frederiksberg Kommune sat projektøren på vigtigheden af den tidlige sprogudvikling hos børn. Den indsats, det pædagogiske personale gør i dagtilbuddene, er vigtig, men den kan gøres endnu bedre ved at forældrene også har fokus på at tale 11

12 og læse med deres børn. Derfor er det et udviklingspunkt at få skabt mini-biblioteker i flere daginstitutioner, hvor bøgerne er tilgængelige for både børn, forældre og personale. Mini-bibliotekerne skal blive til i et samarbejde med Frederiksberg Kommunes biblioteker og forældrene skal have mulighed for at låne bøgerne med hjem fra dagtilbuddet. På denne måde skabes der en endnu tydeligere sammenhæng mellem dagtilbud og hjem for både børn og forældre. Dagtilbudsafdelingen vil i 2016 afdække interessen hos dagtilbuddene og vurdere muligheden for et pilotprojekt i Udvikling af tilsynsopgaven Et vigtigt redskab til sikring og fortsættelse af kvalitetsudviklingen er de tilsyn, som de pædagogiske konsulenter foretager i daginstitutionerne. Hvert dagtilbud får årligt minimum ét anmeldt og ét uanmeldt tilsyn. Hvert tilsyn munder ud i en skriftlig rapport, som institutionen modtager. Den seneste rapport skal være offentlig tilgængelig på det enkelte dagtilbuds hjemmeside. Det er forvaltningens fokus, at tilsynsrapporterne lægger vægt på udvikling af kvaliteten i den pædagogiske praksis. Et andet fokuspunkt er, at dagtilbudslederne oplever tilsynsrapportener som meningsfulde og anvendelige i arbejdet med at videreudvikle den pædagogiske kvalitet. Derfor bliver de benyttede skabeloner udviklet og tilpasset løbende, så de i højere grad opfylder formålet med tilsynene. I 2015 har der været fokus på udvikling af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Som udløb af dette er der identificeret to konkrete indsatsområder for Det ene indsatsområde er, at brugen af evaluering og evalueringsmetoder skal styrkes herunder at den viden, der skabes via evaluering, benyttes til fortsat udvikling af det pædagogiske arbejde. Det andet indsatsområde er, at børnemiljøet skal integreres som et fokuspunkt i de pædagogiske læreplaner herunder særligt at sikre børns inddragelse. På vej mod en beskrivelse af god kvalitet i dagtilbud på Frederiksberg For at videreudvikle det fælles sprog og det fælles fokus på kvalitet i vores dagtilbud i fremtiden, vil det være gavnligt at drøfte, hvad god kvalitet er, hvordan vi vurderer den nuværende kvalitet, og hvordan vi kan udvikle den pædagogiske kvalitet yderligere. Dette skal sikre en fælles forståelse og en udvikling mod endnu højere kvalitet. Drøftelserne skal på sigt munde ud i en fælles forståelse af, hvad der forstås ved god kvalitet i dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune. Forvaltningen vil stå i spidsen for en indledende proces, hvor der skal ske en afklaring af det fundament for kvalitet, der er i dagtilbud. Fundamentet skal bruges til at udarbejde sigtepunkter for den kvalitet, vi ønsker at opnå. På baggrund af det indledende arbejde vil forvaltningen tilrettelægge en proces for Børneudvalgets drøftelse af kvalitet i dagtilbud. Dagtilbud for alle børn I Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik er et af målene, at alle borgere skal være del af et robust fællesskab. På dagtilbudsområdet bliver der arbejdet fokuseret med, at alle børn skal opleve, at de kan bidrage til og tilhører et fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Frederiksberg Kommune vedtog første gang en sammenhængende børnepolitik i Siden er der vedtaget en række væsentlige love og reformer, der har sat en ny dagsorden for kommunens tilrettelæggelse af sine tilbud og inddragelsen af børnene og deres forældre. Derfor er der behov for en revidering af den sammenhængende børnepolitik. Servicelovens 19, stk. 2 forpligter Kommunalbestyrelsen til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse opstiller retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov for støtte. Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik sætter således fokus på, hvordan de almene tilbud bidrager til en forebyggende indsats herunder overgangene i barnets liv. Politikken illustrerer det samlede spektrum i den sammenhængende indsats: fra almenområdet over diverse målrettede forebyggende og understøttende indsatser til specialområdet. 12

13 En revidering af Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik er langt, og det forventes, at Kommunalbestyrelsen tiltræder den reviderede udgave af den sammenhængende børnepolitik i første halvår af Inkluderende praksis og tværfaglig understøttelse Dagtilbudslovens rammebestemmelse om at forebygge negativ social arv og eksklusion løftes blandt andet i indsatsen for inkluderende praksis. Dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle børn skal være en del af dagtilbuddets fællesskab og have en hverdag fyldt med leg, udvikling og læring. Der har i mange år været arbejdet med inklusion som en integreret del af den pædagogiske praksis. Målet er, at børnene ikke alene rummes. De skal også have en reel mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab, der er meningsfuldt for dem. Gennem udarbejdelse af Principper for inkluderende praksis er der på dagtilbudsområdet taget skridt til en mere bevidst pædagogisk indsats for at sikre, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det sociale, udviklende og lærende fællesskab i deres dagtilbud. Forvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne udarbejdet seks fælles pejlemærker for den inkluderende praksis, som skal praktiseres i alle dagtilbud. Formålet med pejlemærkerne er at tydeliggøre den tætte kobling til hverdagen og den daglige udførelse af de pædagogiske kerneydelser. Pejlemærkerne er: Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab. Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis. Forældrene er betydningsfulde medspillere. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis. I 2013 igangsatte Dagtilbudsafdelingen et kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og 150 pædagoger. Kompetenceudviklingsforløbet er efterfølgende blevet udvidet, så endnu flere pædagoger har haft mulighed for at deltage. Derudover afholdes der løbende opfølgningsmøder for de afsluttede hold, hvor formålet er at drøfte status på arbejdet i dagtilbuddene og dele viden, erfaringer og idéer på tværs af dagtilbuddene. Den viden og det kompetenceløft som udviklingsforløbet har givet ledere og pædagoger skal også leve i praksis. Derfor er der også i de kommende år en vigtighed i at forankre og implementere den inkluderende praksis, som introduceres på udviklingsforløbene. Dagtilbuddene skal støttes i bestræbelserne på at sikre, at alle børn er en del af et fællesskab og kan bidrage til dette fællesskab. Målet nås blandt andet med en dialog med dagtilbudslederne og Fællesrådgivningen, som er en vigtig medspiller på dette område. Dialogen skal tage udgangspunkt i muligheder for anvendelige metoder, støtte, vejledning og supervision til dagtilbuddene. Endvidere skal det kortlægges, hvorvidt det er brug for yderligere kompetenceudvikling af ledere og/eller pædagoger. Som en vigtig del af arbejdet med inklusion er også spørgsmålet om, hvilke tilbud der gives til børn, som har særlig behov, der ikke kan imødekomme i det almene dagtilbud. Med opdateringen af den sammenhængende børnepolitik er det konkretiseret, hvordan der både samarbejdes og kan iværksættes tilbud til børn, der har behov, der rækker ud over de behov, som de fleste børn har Som led i Frederiksberg Kommune fokus på sikring af kvalitetstilbud til børn gennemføres også en udvidelse af Frederiksberg Kommunes specialiserede dagtilbud, Magnoliahuset. Formålet med udvidelsen af Magnoliahuset er, at åbne for børn med et bredere spektrum af fysiske og udviklingsmæssige særlige behov og endvidere mindske afstanden mellem hjem og dagtilbud for disse familier. I forbindelse med anlægget, etableres en tilbygning i et plan, som bygges sammen med den eksisterende bygning i to plan. Tilbygningen, som blandt andet rummer to grupperum, fællesrum og rum til fysio- og ergoterapi skaber plads til cirka 10 børn med særligt fysiske funktionsnedsættelser. Der er afholdt licitation i februar 2016, og byggeperioden gennemføres fra april 2016 med forventet ibrugtagning af bygningen i februar

14 Modtagelse af flygtningefamilier Frederiksberg Kommune modtager, ligesom mange øvrige kommuner, i øjeblikket et større antal flygtningefamilier, som skal integreres i det danske samfund. Fra 2014 og frem til begyndelsen af 2016 har dagtilbudsområdet taget imod 20 børn og familier, som alle skal opleve en god velkomst og et godt integrationsprogram i Frederiksberg Kommune. Forventningen er, at endnu flere børn og familier kommer til Frederiksberg i de kommende år. Derfor har dette område et naturligt fokus for at sikre den gode og vellykkede integrationsindsats. Når familierne ankommer til Frederiksberg Kommune inviterer dagtilbudsområdets tosprogskonsulent til et møde, hvor familien introduceres til dagtilbudsområdet. Det er også tosprogskonsulenten, der anviser en plads i et dagtilbud, der er det rigtige sted for netop denne familie. Ydermere afholder tosprogskonsulenten et indledende møde med personalet i det dagtilbud, der skal modtage familien, samt deltager i løbende statusmøder med familien og dagtilbuddet. Der er bistand fra tolke ved både møder og ved barnets modtagelse i dagtilbuddet. Flere initiativer er allerede igangsat for at styrke modtagelsen. En folder, der er målrettet dagtilbudsledere og pædagogisk personale beskriver, hvordan dagtilbuddene kan arbejde fokuseret og målrettet med modtagelsen af børn og familier, der er flygtninge. Folderen bygger blandt andet på gode erfaringer fra andre kommuner. Dertil kommer, at der er afholdt en række kurser for det pædagogiske personale, hvor emnet også har været håndteringen af børn, der er flygtninge samt den gode velkomst for denne målgruppe. Sundhed, mad og pædagogik i kombination På dagtilbudsområdet er de første skridt taget til et udvidet fokus på sundhed og kost i dagtilbuddene. Dagtilbudsafdelingen arbejder tæt sammen med en række af kommunens fageksperter på området, herunder tandplejen, børne- og ungelægen, sundhedsplejen og fysioterapeuter. Sundhed er mange ting og nedenfor omtales de initiativer, der igangsættes og udbygninger af allerede eksisterende initiativer i Frederiksberg Kommune. Det omtales også, hvordan disse initiativer spiller sammen med den overordnede sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Mad og pædagogik i sammenhæng I 2015 blev Projekt Madglad gennemført i en række daginstitutioner. Projektet havde fokus på sundhed, pædagogik, smag, bæredygtighed, genbrug, økologi og udnyttelse af byen rum og miljø alt sammen i børnehøjde. De umiddelbare erfaringer fra dette projekt er, at børn har stor appetit på at spise bredt og varieret og ikke mindst grønt. Fra 2016 deltager to dagtilbud i det to-årige projekt Børn, mad og måltider, som gennemføres af DPU, Aarhus Universitet i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Projektets formål er at undersøge, hvordan den pædagogiske tilgang og rammerne påvirker børnenes måltidsoplevelser, mad- og smagspræferencer. Både køkkenpersonale og pædagogisk personale er involveret i projektet. Børneudvalget har støttet projektet med midler fra Innovationspuljen. Erfaringerne fra de omtalte projekter skal i 2017 og 2018 danne grundlag for at formulere en mere præcis indsats, hvor der skabes sammenhæng mellem sundhed, mad og pædagogik på dagtilbudsområdet og hvor betydningen af sammenhæng mellem det arbejde, der udføres i dagtilbuddenes køkkener og den pædagogiske praksis udvikles yderligere. Politikker for mad, måltid og bevægelse I Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik er et af målene, at flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil. Måltidet er en vigtig del af hverdagen i et dagtilbud, og derfor er det oplagt, at en indsats for at arbejde i retning af dette mål sker allerede i dagtilbuddene. Alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune har en mad- og måltidspolitik. For at sikre, at dagtilbuddene fortsat har inspiration til at arbejde med indholdet i politikkerne skærpes fokus på de eksisterende mad- og måltidspolitikker, hvor fokus blandt andet er på at indarbejde Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn, som udkom i februar 2015 (Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, 2015). 14

15 For at dele erfaringer og viden på tværs af dagtilbuddenes køkkener bliver der to gange årligt arrangeret faglige netværksmøder for køkkenpersonale. I foråret 2016 var der på netværksmødet fokus på planlægning af menu ved hjælp af et digitalt redskab, der kan være med til at mindske madspild, og hvor køkkenpersonalet får en optimeret tilgang til at næringsberegne kosten til børnene. I efteråret 2016 vil det faglige netværksmøde omhandle en mere detaljeret tilgang til næringsberegningen af kosten, så den passer til børnenes behov. Samtidig indeholder netværksmøderne videndeling på tværs af dagtilbud, hvor også erfaringer fra igangværende projekter drøftes. Målet om, at flere borgere skal have en sund livsstil har dermed et naturligt fokus i mad- og måltidspolitikkerne, mens indsatsen for en mere aktiv livsstil tilgodeses i dagtilbuddenes arbejde med bevægelse. Som det gælder for mad- og måltidspolitik, har alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune en bevægelsespolitik. Baggrunden for dette er, at forskning har vist, at bevægelse styrker børns læring og stimulerer deres almene udvikling (se eksempelvis Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, 2011). Daginstitutionernes bevægelsespolitik er derfor en vigtig ramme for dialog mellem forældre og institution om holdninger og veje til øget fysisk aktivitet. Det er oplevelsen, at bevægelsespolitikkerne for de enkelte dagtilbud kan leve endnu stærkere end tilfældet er i dag. Det er derfor oplagt, at dagtilbuddenes arbejde med denne politik revideres i tæt tilknytning til gennemgangen af mad- og måltidspolitikkerne. Gældende for begge politikker er det, at Frederiksberg Kommune tidligere har understøttet processen med inspirationsmateriale til brug for dagtilbuddenes udarbejdelse af politikkerne. Dette materiale vil i 2016 blive revideret i et samarbejde med sundhedsplejen og børne- og ungelægen, herunder med et fokus på spredning af den nyeste forskning og evidens på området, som kan give brugbare input til en revidering af det enkelte dagtilbuds politik. Som opstart i processen vil sundhedsplejen i første halvår af 2016 bidrage med et oplæg på et møde for dagtilbudslederne. Når inspirationsmaterialet er opdateret, skal forældrebestyrelsernes drøfte behovet for revidering af politikkerne med udgangspunkt i den opdaterede evidens og de opdaterede anbefalinger. Cyklen som transportmiddel til og fra dagtilbuddet I Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik er også et mål om, at flere borgere går eller cykler i hverdagen. På dagtilbudsområdet har en række initiativer fokus på at fremme cykelglæden hos børn og forældre. Et af kommunes dagtilbud har, med støtte fra Innovationspuljen under Børneudvalget, for andet år fokus på mere bevægelse i hverdagen. Dagtilbuddet bruger løbecykler til at nå målet om mere bevægelse hos børnene. Som en del af projektet inviterer dagtilbuddet en gang årligt kommunens øvrige dagtilbud til et løbecykel-arrangement i Lindevangsparken, hvor børnene i hold kan dyste mod hinanden. Alle børn får frugt og vand i forbindelse med løbet, og arrangementet afsluttes med fælles frokost. I 2016 finder arrangementet sted i april måned. Dagtilbudsafdelingen vil i 2016, med baggrund i løbecykelprojekt understøtte videndeling på tværs af dagtilbud, så erfaringer og inspiration bliver delt. Et andet initiativ er, at materiale fra igangværende og kommende nationale kampagner om cykling, eksempelvis kampagner om brug af cykelhjelm, bliver gjort mere synlige i dagtilbuddene. Endelig vil Dagtilbudsafdelingen i 2016, i et samarbejde med Frederiksberg Kommunes By- og Miljøområde, indlede en proces, hvor mulighederne for cykelparkering ved dagtilbuddene bliver analyseret. Med udgangspunkt i analysen vil en række handlemuligheder blive drøftet med henblik på at søge midler til forbedring og udvidelse af forholdene til cykelparkering ved dagtilbuddene. Digitalisering på dagtilbudsområdet Digitaliseringsstrategi Det er en målsætning, at der i 2016 udarbejdes en digitaliseringsstrategi for dagtilbudsområdet. Udviklingen af en digitaliseringsstrategi for dagtilbud sker i tæt samarbejde med udarbejdelsen af en 15

16 digitaliseringsstrategi for hele 0-18 års området i Frederiksberg Kommune. Målet for begge strategier er at udvikle børn som borgere i en digitaliseret verden ved at fremme motiverende og inkluderende læringsmiljøer, samtidig med at der fokuseres på at øge den kvalificerede dialog og skabe mere effektive arbejdsgange i den pædagogiske praksis gennem brug af digitale medier. Digitaliseringsstrategien for dagtilbud indeholder særligt to overordnede fokusområder. Der er i strategien således fokus på følgende: At en bred vifte af forskellige digitale redskaber, platforme og systemer skal være en naturlig, velintegreret og tilgængelig del af det daglige pædagogiske arbejde i det enkelte dagtilbud. Hertil kan det nævnes, at der i 2016 og 2017 er afsat midler til at foretage investeringer i digitale redskaber til alle kommunale- og selvejende dagtilbud (både hardware og software). Herudover arbejdes der med en udbygning af det digitale bibliotek samt på at udarbejde en it-support-ordning for dagtilbuddene. At brugen af digitale redskaber i dagtilbud tager udgangspunkt i en solid faglig forståelse, hvor digitale redskaber benyttes på en inkluderende, udviklende og skabende måde i den pædagogiske praksis. For at opnå dette, vil der i 2017 blive etableret en række kompetenceudviklingsforløb for det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Digiteket Blandt de digitalt initiativer på dagtilbudsområdet er der i 2015 opbygget Digiteket. Digiteket er en biblioteksfunktion for alle kommunale og selvejende dagtilbud i Frederiksberg Kommune. På Digiteket er det muligt at låne og finde inspiration til brugen af digitale redskaber til understøttelse af leg og læring med børn. Det er ambitionen at Digitekets samling løbende opdateres og udvikles. Der vil i fremtiden blive arbejdet på, at biblioteksfunktionen udvikles på en sådan måde, at der kan lånes pædagogisk tilrettelagte kasser med digitalt udstyr. Dette kan eksempelvis være sprogkasser, hvor forskellige sprogunderstøttende redskaber og apps er samlet med dertilhørende forklarende materiale og aktivitetsforslag. Det samme vil være muligt med eksempelvis natur- og motorikkasser. Trådløst netværk En nødvendig forudsætning for at kunne understøtte dagtilbuddenes brug af IT i det pædagogiske arbejde er, at teknologien og hardwaren er i orden. Et trådløst netværk handler ikke kun om at sikre, at der er internet til de enheder, som er koblet på netværket. For at daginstitutionernes brug af digitale teknologier og medier i det pædagogiske arbejde skal give mening, vil der i stigende grad være behov for, at de enkelte enheder på det lokale netværk kan kommunikere med hinanden; både på tværs af teknologier og platforme. Kommunalbestyrelsen forstærkede med budget 2016 netop udbygningen af det trådløse netværk til at omfatte ikke alene kommunale institutioner, men også de selvejende. Dette arbejde er nu i gang og allerede medio 2016 vil kommunale daginstitutioner have fået etableret trådløst netværk således, at alle kommunale daginstitutioner har trådløst netværk på hele institutionen. Herefter igangsættes arbejdet på de selvejende institutioner, og det forventes, at de selvejende institutioner, der ønsker trådløst netværk etableret på institutionen, har dette primo I forlængelse af udbredelsen af trådløst netværk, er Dagtilbudsafdelingen i samarbejde med IT-afdelingen endvidere i gang med at planlægge, hvilke muligheder der er for at sikre, at kommunens skovsteder får en trådløs netværksløsnings til understøttelse af deres pædagogiske arbejde. Da skovsteder er placeret uden for Frederiksberg Kommune, og dermed ikke nødvendigvis kan tilgå samme IT-infrastruktur som institutioner beliggende i Frederiksberg Kommune, er det nødvendigt at sikre en pålidelig, funktionel og sikker trådløs løsning. Fortsat udvikling af Frederiksberg Børneintranet Frederiksberg Børneintranet blev implementeret i Børneintranettet benyttes i alle kommunale - samt i 10 selvejende dagtilbud. Frederiksberg Børneintranet bruges til registrering af børnenes stamdata, mødetider og kommunikation mellem hjem og dagtilbud. Frederiksberg Kommune deltager i udviklingen af et nyt fælles kommunalt intranet for skole og dagtilbud. Intranettet udarbejdes af KOMBIT og har tiltænkt implementering på dagtilbudsområdet i Intranettet skal blandt andet understøtte overgangen mellem dagtilbud og skole. 16

17 Optimal udnyttelse af pladsanvisningssystemet Frederiksberg Kommune overgik i begyndelsen af 2015 til et andet pladsanvisningssystem. Et fokus for udvikling er at optimere udnyttelsen af systemets ressourcer. Dette for at både forældre, dagtilbudsledere og pladsanvisere oplever smidige arbejdsgange. Udviklingsarbejdet har eksempelvis fokus på kommunikation mellem dagtilbudsledere og pladsanvisere, at relevant lovgivning vedrørende økonomiske fripladser integreres og at forældrene oplever en god og tydelig vejledning på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Vagtplanlægning i pilotprojekt Størrelsen af institutionerne i Frederiksberg Kommune betyder, at hver enkelt institution har mange ansatte. Det er derfor en stor og kompleks opgave for lederne at fastlægge et mødeskema for personalet, hvori der også skal tages hensyn til eksempelvis timetal, afspadsering, ferie, kursusdage og åbne- og lukketider. Der er derfor igangsat et testforløb med efterfølgende pilotprojekt på dagtilbudsområdet, der skal afdække, hvorvidt vagtplanlægningen kan gøres mere effektiv og overskuelig ved at benytte en webbaseret digital platform, som samler alle oplysninger i et system og skaber et samlet overblik over bemandingen og ressourceforbruget i daginstitutionen. I testforløbet deltager fire kommunale og et selvejende dagtilbud, og erfaringen fra disse institutioner vil danne grundlaget for en vurdering af mulighederne for at udrulle platformen til de øvrige kommunale daginstitutioner og de selvejende institutioner, hvis de ønsker det; først i et decideret pilotprojekt og dernæst i en permanent ordning. Referencer Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (2011). Fysisk Aktivitet og læring en konsensuskonference. Kunststyrelsen. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen (2015). Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad. 17

18 Bilag 1 Bilagsfigur Error! Main Document Only.: Udvikling i kapacitet og efterspørgsel Maj 2016 Kloden (-50) Melita (-56) Juli 2016 Louis P, udvidelse (26) August 2016 Eventyrhaven (-77) Flintholm (-41) Januar 2020 Carlsvognen, udvidelse (68) jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 jul-18 sep-18 nov-18 jan-19 mar-19 maj-19 jul-19 sep-19 nov-19 jan-20 mar-20 maj-20 jul-20 sep-20 nov-20 jan-21 mar-21 maj-21 jul-21 sep-21 nov-21 jan-22 mar-22 maj-22 jul-22 sep-22 nov-22 jan-23 mar-23 maj-23 jul-23 sep-23 nov-23 jan-24 mar-24 maj-24 jul-24 sep-24 nov-24 jan-25 mar-25 maj-25 jul-25 sep-25 nov-25 jan-26 mar-26 maj-26 jul-26 sep-26 nov-26 Efterspørgsel prognose 2016 Kapacitet B