Udviklingsplan for dagtilbud

Transkript

1 Udviklingsplan for dagtilbud

2 Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg J.nr. 2015/ Forsidefoto : Børne- og Ungeområdet 2

3 Indhold Indledning udviklingsplanens strategiske indsatsområder... 4 Kapacitet... 4 Kvalitetsudvikling... 4 Kapacitet... 5 Dagtilbudsstrukturen... 5 Udvikling i børnetal udvikling i kapacitet... 5 Udvikling af kvalitet... 9 Kvalitet med effekt... 9 Fremtidens Dagtilbud...10 Sundhed i perspektiv - mad og pædagogik i kombination...10 Det grønne liv mad og pædagogik...11 Mad- og måltidspolitik...11 Bevægelsespolitik...11 Cykelpolitik...12 Tidlig indsats...12 Inkluderende praksis...13 Digitalisering...14 Digitaliseringsstrategi for dagtilbudsområdet...14 Frederiksberg Børneintranet...15 Digital pædagogisk understøttelse...15 Trådløst netværk...16 Tværsektorielle politiske prioriteringer betydning for dagtilbudsområdet...16 Frivillighed Bedsteordning...16 Sundhedspolitik...17 Temaet : Sundhed for alle...17 Temaet : Fællesskaber...17 Temaet : Byrum...17 Referencer...18 Bilag

4 Indledning udviklingsplanens strategiske indsatsområder Udviklingsplanen 2015 for dagtilbudsområdet afspejler de strategiske indsatsområder for at udvikle tilbud for 0-6 årige børn i dagtilbud i Frederiksberg Kommune i en fireårig periode. Dagtilbudsområdet arbejder ud fra to overordnede fokusområder: kapacitetsbehov og kvalitetsudvikling. Inden for disse to spor beskrives de konkrete indsatser og mål, der arbejdes efter. Indledningsvis ridses de to overordnede fokusområder op, hvorefter de konkrete indsatser udfoldes og præsenteres i det efterfølgende. Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune har i en årrække været stigende og dagtilbudsområdet har derfor undergået, og undergår aktuelt, en omfattende udbygningsplan. Denne udbygningsplan er tæt på at være afsluttet og har medvirket til, at der på dagtilbudsområdet er skabt den ønskede balance mellem udbud og efterspørgsel af pladser over året. I den nyeste befolkningsprognose er der sket en ændring i forhold til prognosen fra Den nyeste prognose skønner, at børnetallet vil være faldende frem mod 2019, hvorefter det igen vil stige. Den afledte efterspørgsel efter pasning skønnes at følge tilnærmelsesvis samme udvikling. Udviklingen følges meget nøje i Børneudvalget og i forvaltningen for at sikre, at der også i fremtiden er den rigtige balance mellem kapacitet og efterspørgsel efter pladser. Udviklingsplanens del om kapacitet har derfor fokus på to vinkler; en vinkel om status på den nuværende udbygningsplan og en vinkel, der vedrører den prognosticerende del, som kan indgå i Børneudvalgets fremtidige beslutninger om yderligere tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet. Kvalitetsudvikling Afsæt for de strategiske satsninger på udvikling af kvalitet på dagtilbudsområdet findes i Dagtilbudslovens formålsbestemmelser. De konkrete tiltag fastsættes dels som politikker og dels som afledte handlinger af budgetbeslutninger. Udviklingsplanen indeholder en oversigt over de tiltag til udvikling af den pædagogiske og ledelsesmæssige kvalitet, der gennemføres på dagtilbudsområdet. De indsatser, der har særlig prioritet i de kommende år, beskrives konkret med aktiviteter, og de indsatser, der i øvrigt gennemføres eller indskriver sig i tværgående indsatser i hele Frederiksberg Kommune, beskrives mere kortfattet. Udviklingsplanen giver dermed et samlet billede af de forskelligartede udviklingstiltag, der er i gang. Arbejdet med at skabe kvalitet med effekt er en prioriteret indsats og beskrives i tæt tilknytning til projektet om Fremtidens Dagtilbud. Herudover udfoldes beskrivelserne af indsats omkring sundhed og mad i dagtilbud, digitalisering og inkluderende praksis. 4

5 Kapacitet Den helt overordnede politiske prioritering for dagtilbudsområdet er at sikre, at kapaciteten tilpasses i overensstemmelse med den demografiske udvikling. Dagtilbudsstrukturen På dagtilbudsområdet arbejder Frederiksberg Kommune efter en strategi om etablering af økonomisk bæredygtige institutioner. Udviklingen af kapaciteten på dagtilbudsområdet følger en overordnet prioritering i Kommunalbestyrelsen fra 2010 om, som led i udbygningen af kapaciteten, at etablere institutioner med en størrelse på mellem 100 og 200 børn. Forståelsen bag den overordnede prioritering er, at denne institutionsstørrelse dels gør den enkelte institution mere driftsmæssig robust og dels imødekommer forældrenes ønske om et sammenhængende dagtilbudsforløb med vuggestue og børnehave i samme institution. Som led i denne strategi besluttede Kommunalbestyrelsen med vedtagelsen af budget 2012 og 2013 endvidere at nedlægge og sammenlægge et antal kommunale og selvejende institutioner. Fem af de ni sammenlægninger, der er besluttet, er foregået i 2012 og 2013, to er foregået i 2014, og to sammenlægninger vil ske i Derudover ønskede Diakonissestiftelsen at sammenlægge to af de tre institutioner, stiftelsen administrerer. Denne sammenlægning blev gennemført med virkning fra I forbindelse med udbygning af kapaciteten har det været et vigtigt politisk pejlemærke at såvel nybyggede som sammenlagte større institutioner er blevet bygget og indrettet, så der fortsat er en mulighed for at fastholde små, skærmede miljøer, hvor børnene kan opleve tryghed og nærhed. I forlængelse heraf er alle nyanlagte institutioner opført med grupperum og fællesrum, hvor der er mulighed for at dele børnegrupperne op i mindre grupper og dermed skabe et godt udviklingsmiljø for alle børn i institutionerne. Den vedtagne udbygningsplan går nu ind i sin sidste fase og forventes fuldt gennemført i Udvikling i børnetal udvikling i kapacitet Børnetallet har i Frederiksberg Kommune i en årrække været stigende, og prognosen fra 2014 angav også, at det fortsat ville være sådan i årene frem mod Den seneste befolkningsprognose fra 2015 giver dog anledning til at justere i forventningen til udvikling i børnetallet. Den nyeste befolkningsprognose skønner således, at børnetallet for 0-2 årige børn i Frederiksberg Kommune fortsat vil være jævnt stigende frem mod 2027, hvorimod børnetallet for 3-5 årige vil være faldende frem til 2019, hvorefter børnetallet i denne aldersgruppe igen vil være stigende fra Samlet set kan efterspørgslen efter dagtilbudspladser forventes at være faldende i årene frem til 2018, hvorefter efterspørgslen igen er stigende frem mod Nedenfor illustreres, i figur 1, den forventede udvikling i efterspørgsel sammenholdt med kapaciteten fra 2015 og frem til 2025, hvor også de planlagte udvidelser og nyopførelser fremgår. Med den nuværende udbygningsplan har det været ønsket at skabe balance i kapacitet og efterspørgsel over året, således at der også i spidsbelastningsperioden fra januar til maj, hvor de største børn skal i skole, er tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen efter pladser. Den nyeste justering af befolkningsprognosen, og dermed den afledte efterspørgselsprognose, tilsiger, at kapaciteten vil overstige den forventede efterspørgsel i årene fra 2015 og frem til I 2015 vil forskellen mellem kapacitet og 5

6 forventet efterspørgsel være omkring 200 pladser og denne forskel stiger frem til 2019, hvor den forventede forskel vil være omkring 475 pladser, hvorefter forskellen mindskes frem mod Herefter dækker kapaciteten ikke længere den forventede efterspørgsel efter pladser i spidsbelastningsperioden. Denne forskel mellem kapacitet og efterspørgsel er, på trods af ønsket om at opnå en kapacitet, der dækker efterspørgslen i spidsbelastningsperioden fra januar til maj, blevet så markant grundet en ændring i flere faktorer, hvor ændring i antal børnefødsler og et ændret fraflytningsmønster har stor betydning. Forvaltningen vil frem mod budget 2016 tage initiativer til at justere antallet af pladser, så det svarer til efterspørgslen. Børnehavealderen er aktuelt tre år på Frederiksberg. Det betyder, at institutionerne modtager budget svarende til en vuggestueplads indtil barnet fylder tre år, selvom langt den overvejende del af børnene fysisk flytter fra vuggestue til børnehave, når de er to år og 10 måneder. Denne ordning er i sin tid iværksat som følge af pres på vuggestuepladserne. I takt med, at dette pres aftager, kan denne ordning genovervejes. Forvaltningen vil således fremlægge en oversigt over, hvornår kapacitetssituationen kunne tilsige, at børn også fysisk kan blive i vuggestuerammen til de fylder tre år. På trods af den forventede opbremsning i efterspørgslen af pladser på kort sigt vil der dog fortsat være en forventet stigning i efterspørgslen på længere sigt, som vil skulle følges nøje for at sikre, at balancen mellem kapacitet og efterspørgsel også opretholdes fra 2022 og frem, og den aktuelle prognose tilsiger altså, at det på længere sigt fortsat er nødvendigt at have fokus på yderligere udvidelser og anlæg af nye pladser, udover de allerede vedtagne initiativer. 6

7 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 jan-19 apr-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20 jul-20 okt-20 jan-21 apr-21 jul-21 okt-21 jan-22 apr-22 jul-22 okt-22 jan-23 apr-23 jul-23 okt-23 jan-24 apr-24 jul-24 okt-24 jan-25 apr-25 jul-25 okt-25 Figur 1: Udvikling i kapacitet og efterspørgsel Maj 2015 Børnehuset Frederiksvej (182) Bettys Børnehus, Kærnehuset, Acaciavej, Smørblomsten (-188) December 2016 Solmarken udvidelse (12) December 2018 Daginstitution 2 (170) December 2015 Louis P, udvidelse (26) Januar 2018 Carlsvognen (102) Efterspørgsel prognose 2015 Kapacitet B2015 7

8 Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i kapacitet udspecificeret på de daginstitutioner, hvor der i de kommende år er planlagt ændringer i kapaciteten. Tabel 1: Udvikling i kapacitet Maksimal fysisk kapacitet i alle dagtilbud, primo året Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh Ny kapacitet Normeringsændringer (feb. 2015) 4-4 Børnehuset Frederiksvej (maj 2015) Louis Petersens Børnegård udvidelse (dec. 2015) 26 Solmarken udvidelse (dec. 2016) 12 Carlsvognen udvidelse (jan. 2018) Daginstitution 2 (dec. 2018) I alt ny kapacitet ved anlæg og normeringsændringer Kapacitet, der udgår Betty Børnehus/Smørblomsten/ Kærnehuset/ Acaciavej flytter til Børnehuset Frederiksvej (maj 2015) I alt kapacitet, der udgår Maksimal fysisk kapacitet dagtilbud, ultimo året Tabel 2 viser udbud og efterspørgsel efter pasning i årene 2015 til Tabellen viser, at den maksimale kapacitet i alle år overstiger efterspørgslen efter pladser i både vuggestuer og børnehaver. Det betyder, at efterspørgslen efter pladser frem til 2019 kan dækkes i eksisterende dagtilbud, hvis udviklingen, der skønnes i prognosen fra 2015 også er den tendens, der vil være frem mod Dette er en ændring set i forhold til prognosen fra 2014, hvor udbuddet af pladser først ville dække efterspørgslen fra Tabel 2: Sammenligning af udbud og efterspørgsel Efterspørgsel i april måned ift. prognose 2015 Maksimal fysisk kapacitet dagtilbud april måned Forskel set i forhold til maksimal kapacitet april måned Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh. Vug. Bh

9 Udvikling af kvalitet Dagtilbudslovens rammebestemmelser påpeger i alt fire områder, hvor den kommunale forpligtelse er at sikre indretning af dagtilbudsområdet, så man kan: Fremme børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Give familien fleksibilitet og valgmuligheder i form af forskellige typer tilbud. Forebygge negativ social arv og eksklusion [ ] Og tilbyde støtte til børn med behov for særlig indsats. Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbud og gøre overgangene alderssvarende og udfordrende for børnene. Inden for disse overordnede rammer udstikkes således kursen for udvikling af dagtilbudsområdet som helhed og det enkelte tilbud specifikt. Nedenfor beskrives konkrete initiativer til sikring af fortsat kvalitetsudvikling og opfyldelse af de politiske prioriteringer, som har særligt fokus. Kvalitet med effekt Udvikling af kvalitet med effekt er afgørende for at generere viden om, hvad der fremmer børns udvikling, læring og trivsel, og retter sig således direkte mod den formålsbestemmelse i Dagtilbudsloven. For dagtilbudsområdet har indførelsen af effektstyring betydet, at der på den ene side er skabt et fælles sprog omkring udvikling af kvalitet på området og på den anden side er skabt en øget bevidsthed om, hvordan det pædagogiske arbejde fremmes på en måde, der er effektfuld i forhold til udvikling af børn i dagtilbud. Kvalitetsudviklingen tager afsæt i de overordnede lokalt, politisk fastsatte mål i Frederiksberg Kommune om livsduelighed og skoleparathed. Effektstyringen gennemføres med et metodisk design, der dels tjener det formål at kunne samle det faglige pædagogiske miljø og dels sikrer en sammenlignelighed på tværs af dagtilbud. Det betyder i praksis, at alle dagtilbud hvert år i de samme to uger gennemfører ens aktiviteter med de kommende skolebørn, ud fra hvilke der foretages målinger, som bruges til at forbedre det pædagogiske arbejde. Aktiviteternes resultater dokumenteres og bearbejdes af forvaltningen. Efterfølgende bearbejdes materialet til brug for refleksion i det pædagogiske arbejde og til fremtidig justering af pædagogisk praksis og effektstyring i dagtilbuddene. I årene har fokus i den effektstyrede tilgang til kvalitetsudvikling været at forfine og udvikle et fælles syn på værdien af at arbejde systematisk og bevidst metodisk i arbejdet frem mod at opnå de ønskede effekter af det pædagogiske arbejde. Som led i dette arbejde gennemførtes en række faglige gåhjem-møder for ledere og personale, ligesom det samlede pædagogiske personale fra alle dagtilbud har deltaget i to kompetencedage, hvor fokus var forskningsbaseret viden om effekt af pædagogisk arbejde. I 2015 udbygges de kompetenceudviklende aktiviteter med faglige fyraftensmøder, hvor det pædagogiske personale vil blive inviteret til at deltage i workshops organiseret omkring faglige og metodiske aspekter af kvalitetsudvikling og effektstyring. For lederne afholdes der i april 2015 et seminar, hvor de ledelsesmæssige aspekter af at drive kvalitetsudvikling udfordres. 9

10 I de kommende år vil der ske en yderligere udbygning af såvel den metodiske ballast til at styre efter kvalitet med effekt som de faglige udredninger af, hvad der virker. Fra sommeren 2015 vil de årlige effektmålingers resultat være tilgængeligt for lederne i Frederiksberg Kommunes ledelsesinformationssystem, hvor hvert enkelt dagtilbud kan se deres udvikling over tid på en overskuelig måde. I 2015 gennemføres der på baggrund af input fra lederseminaret en fornyelse af de fokusaftaler hver enkelt leder har om effektmålene. Fornyelsen vil dels bestå i en præcisering af institutionernes metoder dels indeholde en oversigt over de erfaringer, som institutionerne allerede har gjort sig. Erfaringer som vil danne grundlag for justering i den pædagogiske praksis I 2016 vil forvaltningen fremlægge en sag for Børneudvalget, hvor de første resultater af effektmålingerne præsenteres som en erfaringsopsamling. Fremlæggelse på dette tidspunkt giver mulighed for at kunne præsentere tre års målinger og dermed et fundament for at pege på, hvor effekten af det pædagogiske arbejde viser sig. Fremtidens Dagtilbud For yderligere at styrke indsigten i, hvad der udvikler og styrker børns udvikling, læring og trivsel i det pædagogiske arbejde, tilsluttede Børneudvalget sig i 2014, at Frederiksberg Kommune deltager i den nationale satsning om Fremtidens Dagtilbud, der er et udviklings- og forskningsprogram, som er finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Projektet blev igangsat i sommeren 2014 og løber frem til sommeren 2016, hvorefter forskere vil analysere den indsamlede viden. Frederiksberg Kommune deltager med 12 institutioner og dagplejen, som alle er udtrukket tilfældigt af forskerne bag Fremtidens Dagtilbud. Udviklings- og forskningsprogrammet tager afsæt i Dagtilbudsloven og er centreret omkring de pædagogiske læreplaner. Hertil kommer, at programmet har fokus på en målrettet og systematisk praksis, pædagogisk didaktik, pædagogisk refleksion, forældreinvolvering, digitale læringsredskaber og ledelse. Alle pædagoger i de deltagende dagtilbud modtager løbende kompetenceudvikling og der afholdes løbende netværksmøder for lederne, hvor også forvaltningen deltager for at indsamle viden og inspiration til, hvilke elementer, der er fremmende for det pædagogiske arbejde og hvilke elementer, der med fordel kan udvikles på. Det er et prioriteret fokusområde for forvaltningen og de deltagende dagtilbud, at identificere de virksomme elementer i Fremtidens Dagtilbud. Den nye viden og de mange erfaringer fra projektet skal fremadrettet benyttes i den generelle kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet i Frederiksberg Kommune og skal komme alle dagtilbud til gode. Derfor vil forvaltningen i takt med at forskningsprojektet afsluttes arbejde med en model for vidensdeling med hele dagtilbudsområdet, hvor fokus også er på at omsætte erfaringer og ny viden til praksis i dagtilbuddene. Sundhed i perspektiv - mad og pædagogik i kombination På dagtilbudsområdet vil der i de kommende år være et udvidet fokus på sundhed i dagtilbuddene. Sundhed er mange ting og nedenfor omtales de nye initiativer, der igangsættes og udbygninger af allerede eksisterende initiativer i Frederiksberg Kommune. 10

11 Det grønne liv mad og pædagogik For at øge fokus på mad og sundhed i dagtilbuddene vil dagtilbudsafdelingen i samarbejde med en række daginstitutioner i 2015 igangsætte Projekt Madglad Frederiksberg. Projektet vil have fokus på sundhed, pædagogik, smag, bæredygtighed, genbrug, genbrug, økologi og udnyttelse af byens rum og miljø alt sammen i børnehøjde og med udgangspunkt i læreplanstemaet Natur og naturfænomener. De deltagende daginstitutioner vil alle få højbede på udearealet og vertikale haver på murene. I bedene og haverne skal sås forskellige grøntsager og urter. Børnene skal være med i hele processen fra jord til bord og fra have til mave. Det er målet, at børnenes nysgerrighed skal vækkes og at børnene opnår en forståelse for årets og planternes cyklus, opnår viden om naturetik og udvikler erfaringer med at udforske grøntsager og urters liv og anvendelighed. Der vil derfor undervejs i projektet blive afholdt workshops for børnene, hvor de kan smage grøntsager og urter rå og tilberedt på forskellig vis. Køkkenpersonalet kan undervejs deltage i inspirationskurser med fokus på anvendelse af grøntsager og urter, nye teknikker og smag i maden. Forældrene vil også blive inddraget i projektet, da de inviteres ind til dele opskrifter, hvor grøntsagerne og planterne indgår. Projektets tilknyttede kok vil nyfortolke opskrifterne og de vil blive delt med alle forældre i de deltagende daginstitutioner. Der gennemføres som en samlende event et farmers market for de institutioner, der deltager i projektet. På denne dag vil der være mad, præsentation af grøntsager og udveksling af opskrifter. Dagtilbudsafdelingen vil følge projektet tæt og evaluere, hvorvidt projektet er med til at styrke fokus på mad og sundhed i de deltagende daginstitutioner. Mad- og måltidspolitik Alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune har en mad- og måltidspolitik. For at sikre, at dagtilbuddene fortsat har inspiration til at arbejde med indholdet i politikkerne iværksættes i 2015 en gennemgang af de eksisterende mad- og måltidspolitikker, hvor fokus er på at indarbejde Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn, som udkom i februar 2015 (Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, 2015). For at dele erfaringer og viden på tværs af dagtilbuddenes køkkener bliver der i det lys to gange årligt arrangeret faglige netværksmøder for køkkenpersonale. I foråret 2015 er der på netværksmødet fokus på pædagogik og køkkenarbejde, økologi og økonomi og ansvarsfordeling mellem forældre og dagtilbud og mellem køkkenpersonale og ledelse. I efteråret 2015 vil det faglige netværksmøde omhandle madspild og mødet arrangeres i samarbejde med Frederiksberg Kommunes miljøkoordinatorer. Bevægelsespolitik Som det er tilfældet med mad- og måltidspolitikken, har alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune en bevægelsespolitik. Baggrunden for dette er, at forskning har vist, at bevægelse styrker børns læring og stimulerer deres almene udvikling (se eksempelvis Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, 2011). Daginstitutionernes bevægelsespolitik er derfor en vigtig ramme for dialog mellem forældre og institution om holdninger og veje til øget fysisk aktivitet. Det er forvaltningens vurdering, at dagtilbuddenes arbejde med denne politik også kan have brug for et eftersyn i tæt tilknytning til gennemgangen af mad- og måltidspolitikkerne. På den baggrund vil 11

12 forvaltningen i 2015 stå i spidsen for et øget fokus på en gennemgang af eksisterende bevægelsespolitikker og vidensdeling af nyeste forskning og evidens på området. Cykelpolitik Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2014 en revideret cykelpolitik for Frederiksberg Kommune. I denne politik er et af indsatsområderne udpeget til at være børn på cykel. Målsætningen er, at i 2018 går eller cykler 95% af børn i daginstitution til og fra daginstitutionen sammen med deres forældre. Det er en yderligere målsætning i cykelpolitikken, at alle daginstitutioner på Frederiksberg hvert år gennemfører aktiviteter med fokus på cykelleg. En daginstitution har med støtte fra innovationspuljen igangsat et cykelprojekt i 2014, hvor børnene ugentligt kommer på en cykeltur, og hvor institutionen vil arrangere en fælles løbecykeldag for alle daginstitutioner i Frederiksberg Kommune. Dette projekt vil fungere som pilotprojekt og inspiration til, hvordan cykelleg kan blive en integreret del af den pædagogiske praksis. Forvaltningen vil i 2015 og 2016, med baggrund i pilotprojektet, understøtte vidensdelingen og samarbejdet på tværs af daginstitutionerne. Tidlig indsats På dagtilbudsområdet er der stor fokus på tidlig indsats både i form af den generelle pædagogiske indsats for alle børn tidligt i livet og i form af hurtig handling, når et barn oplever risikofyldte opvækstvilkår, viser symptomer på udfordrende udvikling eller mistrives. Med baggrund i fokus på den tidlige indsats er det forvaltningens vurdering, at der med fordel kan være ekstra fokus på det pædagogiske arbejde i vuggestuerne og dagplejen, hvor børn, der kan have gavn af ekstra opmærksomhed, kan identificeres meget tidligt i deres liv og dermed få de bedste forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbudsafdelingen vil i samarbejde med PPR drøfte behovet for opkvalificering på området, blandt andet med fokus på, hvordan børn, der kan have gavn af en tidlig indsats kan identificeres. For yderligere at understøtte den generelle pædagogiske indsats og for at give børn og forældre så uproblematisk en start i dagtilbud, som muligt, har Kommunalbestyrelsen i begyndelsen af 2015 besluttet, at forvaltningen skal igangsætte to forsøg et forsøg, hvor forældre og børn kan besøge den institution, hvor barnet har fået tilbudt plads, inden barnet starter og et forsøg, hvor mødregrupper får tilbud om at mødes i et lokale i en eksisterende daginstitution. Formålet er, at give børn og forældre indsigt i og viden om de fysiske rammer, dagligdagen og rytmen i en daginstitution. Endvidere er formålet, at undersøge, om forældre, børn og personale vil opleve, at indkøringen af nye børn går bedre, og om forældre og børn får en mere rolig start i daginstitutionen. Der deltager i alt fire institutioner i de to forsøg to selvejende og to kommunale. Forsøgsperioden løber frem til 2016 og forvaltningen vil evaluere forsøgene og fremlægge en vurdering for Børneudvalget og Kommunalbestyrelsen. For at understøtte den hurtige handling, når fagpersonale vurderer, at der er faktorer, der kan påvirke barnets udvikling, har Børne- og Ungeområdet igangsat et obligatorisk kursus i underretningspligt for alle pædagoger i kommunale og selvejende dagtilbud i Frederiksberg Kommune. Kurset blev afholdt første gang i slutningen af 2014 og afholdes fortsat løbende, så alle pædagoger har mulighed for at deltage. Ydermere har forvaltningen udarbejdet en folder til det pædagogiske personale, som kan bruges som en vejledning til de hyppigst stillede spørgsmål vedrørende underretningspligt. 12

13 Ydermere, blev det med budgetaftalen for 2015 besluttet at nedsætte det såkaldte Mønsterbryderudvalg. Udvalget har til opgave at udmønte en pulje af midler, der skal bruges til at øge den sociale mobilitet og dermed bryde den negative sociale arv for børn og unge et barns sociale forhold må ikke betyde, at det ikke kan udnytte sine potentialer. Hovedindgangene til en forbedret indsats på dagtilbudsområdet er et faglig løft af det pædagogiske arbejde, en bedre sprogindsats for de mindste børn og fokus på legende læring for alle børn i dagtilbud. Inkluderende praksis Dagtilbudslovens rammebestemmelse om at forebygge negativ social arv og eksklusion løftes i indsatsen for inkluderende praksis. Dagtilbuddene i Frederiksberg Kommune arbejder ud fra en grundforståelse af, at alle børn skal være en del af dagtilbuddets fællesskab og have en hverdag fyldt med leg, udvikling og læring. Der har i mange år været arbejdet med inklusion, som en integreret del af den pædagogiske praksis. Målet er, at børnene ikke alene rummes. De skal også have reel mulighed for at føle sig som en del af et fællesskab, der er meningsfuldt for dem. Gennem udarbejdelse af Principper for inkluderende praksis er der på dagtilbudsområdet taget skridt til en mere bevidst pædagogisk indsats for at sikre, at alle børn, uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en oplevelse af, at de kan bidrage til og tilhører det sociale, udviklende og lærende fællesskab i deres dagtilbud. Forvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne udarbejdet seks fælles pejlemærker for den inkluderende praksis, som skal praktiseres i alle dagtilbud. Formålet med pejlemærkerne er, at tydeliggøre den tætte kobling til hverdagen og den daglige udførelse af de pædagogiske kerneydelser. Pejlemærkerne er: Alle børn skal opleve/have mulighed for at være en del af et fællesskab. Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis. Forældrene er betydningsfulde medspillere. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis. Alle dagtilbud har forholdt sig til og udarbejdet en indsats til mindst ét af de seks pejlemærker og fokus er nu på, at dagtilbuddene udarbejder indsatser for alle seks pejlemærker for inkluderende praksis inden udgangen af På baggrund af en politisk beslutning er der via inklusionsuddannelse for alle medarbejderniveauer endvidere taget initiativ til en kvalificering af kompetencerne til at arbejde med inklusion. I 2013 igangsatte dagtilbudsafdelingen et kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og 150 pædagoger. Udviklingsforløbet udrulles i hold og afsluttes efter planen med det sidste hold i efteråret Når disse hold er gennemført har alle dagtilbud haft et antal pædagoger igennem udviklingsforløbet, hvor de har tilegnet sig grundlæggende viden og kompetencer til at etablere en inkluderende praksis i eget dagtilbud. 13

14 Dagtilbudsafdelingen planlægger at udvide kompetenceudviklingsforløbet med endnu et lederhold og yderligere to pædagoghold i efteråret 2015 og foråret På denne måde sikres, at endnu flere ledelsespersoner og endnu flere pædagoger får mulighed for at deltage i udviklingsforløbet. Endvidere afvikles der løbende opfølgningsmøder for de afsluttede hold, hvor formålet er at drøfte status på arbejdet i dagtilbuddene og dele viden, erfaringer og gode råd på tværs af dagtilbud. Som en vigtig del af arbejdet med inklusion er også spørgsmålet om, hvilke tilbud, der skal være til børn, som har særlige behov, der ikke kan imødekommes i det almene dagtilbud. Børn med særlige behov, der rækker ud over de behov, som de fleste børn har, skal også sikres mulighed for at indgå i et konstruktivt samspil med andre børn og blive en del af fællesskabet, hvor forskellighed skal ses som en ressource, så alle børn oplever, at de er værdsat og anerkendt. Der er i Frederiksberg Kommune fokus på børn, som har et særligt behov, og der kan tilbydes pladser i kommunens eget specialiserede dagtilbud, eller der kan på nuværende tidspunkt købes pladser i specialinstitutioner i andre kommuner. Med budgetaftalen for 2015 blev det besluttet at afsætte midler til en udvidelse af Frederiksberg Kommunes specialiserede dagtilbud, Magnoliahuset. Formålet med udvidelsen af Magnoliahuset er, at åbne for børn med et bredere spektrum af fysiske og udviklingsmæssige særlige behov og endvidere mindske afstanden mellem hjem og dagtilbud for disse familier. Digitalisering Frederiksberg Kommunes digitaliseringsstrategi for tager for kommunen som helhed sigte på, at kommunens opgaveløsning i 2015 er understøttet af sammenhængende digitale løsninger, som sikrer en korrekt faglig myndighedsudøvelse og sætter borgerne i centrum via effektive services. På dagtilbudsområdet er det prioriteret at opgradere på flere fronter; gennem udarbejdelsen af en digitaliseringsstrategi for dagtilbudsområdet, gennem indførelse af et børneintranet og gennem en øget brug af digitale medier og redskaber i det pædagogiske arbejde. Denne del af kvalitetsudviklingen adresserer således Dagtilbudslovens formålsbestemmelse om at yde familierne fleksibilitet og gennemsigtighed i kommunikationen med deres dagtilbud og lette deres indsigt i de forskellige dagtilbud, der er på Frederiksberg. Digitaliseringsstrategi for dagtilbudsområdet Der er i begyndelsen af 2015 indledt en proces med at udvikle en digitaliseringsstrategi for dagtilbudsområdet. Der er nedsat et programudvalg med deltagere fra dagtilbuddenes ledelser og fra forvaltningen. Digitaliseringsstrategien følger tre hovedspor: det pædagogiske, det organisatoriske og det tekniske. Det pædagogiske spor bygger på de erfaringer, der er gjort i innovationsprojektet Digital Pædagogisk Understøttelse. Der er i strategien beskrevet en række konkrete tiltag i forhold til at udbrede god praksis for inddragelse af digitale medier i det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune, blandt andet et bibliotek med digitalt udstyr, som alle kommunens dagtilbud kan benytte sig af, og et digitalt pædagogkorps, der giver dagtilbuddene mulighed for at hyre en pædagog med særlige kompetencer på feltet til et oplæg eller en workshop. 14

15 Det organisatoriske spor beskriver dels organiseringen omkring arbejdet med digitalisering på dagtilbudsområdet: forældrebestyrelsernes, dagtilbudsledernes og programudvalgets roller, og dels, hvordan digitale systemer skal understøtte det administrative arbejde, som eksempelvis Frederiksberg Børneintranet, pladsanvisningssystemet og et kommende vagtplanlægningssystem. Det tredje spor, det tekniske, handler om at sikre en god teknisk infrastruktur i dagtilbuddene, som eksempelvis velfungerende trådløst netværk og et godt samarbejde med IT-afdelingen om teknisk understøttelse af netværk og udstyr. Frederiksberg Børneintranet I 2014 blev Frederiksberg Børneintranet udbredt til samtlige kommunale samt 14 selvejende dagtilbud 1. Børneintranettet benyttes til registrering af børnenes stamdata, mødetider og kommunikation mellem dagtilbud/personale og forældre. Der er også mulighed for at bruge systemet til intern kommunikation personalet imellem. Forvaltningen har mulighed for, via leverandøren, at trække en række statistikker fra systemet, eksempelvis børns sygefravær. En del af systemet er et fotomodul, hvor personalet kan dele billeder af hverdagen i dagtilbuddet med forældrene. Fotomodulet kan i udbredt grad bruges i forbindelse med dokumentation af de pædagogiske aktiviteter. Samtidig fungerer fotomodulet som et online billedarkiv, hvor billeder let kan fremsøges. Af forskellige lokale årsager mangler enkelte dagtilbud at få Frederiksberg Børneintranet fuldt implementeret. Det skyldes blandt andet tekniske udfordringer og udskiftning i ledelsen i visse dagtilbud. Forvaltningen er opmærksomme på at understøtte disse dagtilbud, så de også kan få systemet fuldt implementeret. Der sker en løbende udvikling og tilpasning af systemet, som forventes fuldt implementeret i første halvår af Digital pædagogisk understøttelse Projektet Digital Pædagogisk Understøttelse har været gennemført i ni dagtilbud fra 2014 til Projektet er støttet af Innovationspuljen og er forankret i forvaltningen. Formålet med projektet har været at skabe erfaringer med brug af IT i det pædagogiske arbejde i Frederiksberg Kommune. Erfaringerne skal efterfølgende ligge til grund for det videre arbejde med pædagogisk brug af IT i alle kommunens dagtilbud. På projektets første del deltog to medarbejdere fra hver af de ni dagtilbud. I projektets anden del har alle pædagogiske medarbejdere i de ni dagtilbud deltaget i en workshop om brug af IT i det pædagogiske arbejde. I alt 85 medarbejdere deltog desuden i workshops med særligt fokus på udeliv, inklusion, sprog og motorik. Denne yderligere forankring i hele personalegruppen har styrket arbejdet med digitale teknologier i dagtilbuddene og flere konkrete ideer er udsprunget af projektet. Innovationspuljen er således søgt i forhold til at etablere Det Digitale Bibliotek og Det Digitale Pædagogkorps. To tiltag, der skal støtte dagtilbud i hele kommunen til at komme i gang med at inddrage digitale teknologier i det pædagogiske arbejde. Det vil desuden være en opgave for programudvalget for digitalisering på dagtilbudsområdet at 1 Tilmelding til børneintranettet har været frivillig for de selvejende institutioner. 15

16 arbejde videre med anbefalinger til, hvordan implementering af digitale medier det pædagogiske arbejde håndteres fra et ledelsesperspektiv i dagtilbuddene. Trådløst netværk En nødvendig forudsætning for at kunne understøtte dagtilbuddenes brug af IT i det pædagogiske arbejde er, at teknologien og hardwaren er i orden. Et trådløst netværk handler ikke kun om at sikre, at der er internet til de enheder, som er koblet på netværket. For at daginstitutionernes brug af digitale teknologier og medier i det pædagogiske arbejde skal give mening, vil der i stigende grad være behov for, at de enkelte enheder på det lokale netværk kan kommunikere med hinanden; både på tværs af teknologier og platforme. Trådløst netværk er dog langt fra udbredt til alle dagtilbud. Aktuelt har én kommunal daginstitution trådløst netværk på hele institutionen, mens otte ud af 25 kommunale daginstitutioner har trådløst netværk på dele af institutionen. Kommunalbestyrelsen har med budget 2015 afsat midler til etablering, optimering og udvidelse af IT-infrastruktur på dagtilbudsområdet. Arbejdet med udbredelse af trådløst netværk til dagtilbuddene begynder i 2015 på alle kommunale daginstitutioner og ultimo 2016 vil alle kommunale daginstitutioner have trådløst netværk, samt de selvejende institutioner, der ønsker dette. I forlængelse af udbredelsen af trådløst netværk, er Dagtilbudsafdelingen i samarbejde med IT-afdelingen i gang med at planlægge, hvilke muligheder der er for at sikre, at kommunens skovsteder får en trådløs netværksløsning til understøttelse af deres pædagogiske arbejde. Da disse skovsteder er placeret uden for Frederiksberg Kommune, og dermed ikke nødvendigvis ikke kan tilgå samme IT-infrastruktur som institutioner beliggende i Frederiksberg Kommune, er det nødvendigt at sikre en pålidelig, funktionel og sikker trådløs løsning. Tværsektorielle politiske prioriteringer betydning for dagtilbudsområdet I det følgende beskrives kort, hvilke indsatser, der gennemføres på dagtilbudsområde som følge af overordnede tværpolitiske prioriteringer. Frivillighed Bedsteordning I Frederiksberg Kommune er vedtaget en frivillighedspolitik, der har til formål at styrke medborgerskabet endnu mere. Frivillighedspolitikken er under revision og dagtilbudsafdelingen vil forholde sig til den opdaterede politik, når denne er vedtaget. På dagtilbudsområdet er den gældende, tværsektorielle frivillighedspolitik blevet bragt i spil med en Bedsteordning. Ordningen har til formål at give børnene mulighed for at møde ældre mennesker fra lokalområdet, som kan give dem nogle anderledes oplevelser og værdier end dem, de møder hos forældre og personale. I praksis består ordningen i, at frivillige besøger daginstitutionerne, hvor de bl.a. læser bøger og spiller spil med børnene. I begyndelsen af 2014 var 10 borgere involveret i projektet, men ønsket har fra begyndelsen været at nå op på 30 borgere, der kan indgå i bedsteordningen. For at nå dette mål har forvaltningen løbende fokus på at 16

17 udvikle tilbuddet og tage initiativ til indsatser, der kan styrke borgernes viden om og interesse for ordningen. Således blev der i begyndelsen af 2015 afholdt et statusmøde for allerede involverede borgere og samtidig et informationsmøde for nye interesserede. Mødet afstedkom mange nye frivillige til ordningen, hvilket samlet betyder, at 18 borgere er en del af ordningen i begyndelsen af Forvaltningen vil fortsat have fokus på at følge, evaluere og understøtte ordningen løbende, herunder inddrage dagtilbuddenes perspektiv og erfaring. Sundhedspolitik Frederiksberg Kommunes opdaterede Sundhedspolitik for perioden forventes vedtaget i Kommunalbestyrelsen i foråret Frederiksberg Kommune har inden for rammerne af sundhedspolitikken forpligtet sig til at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 11 forebyggelsespakker, der indeholder anbefalinger på grundniveau og på udviklingsniveau. En gennemgang af de 11 forebyggelsespakker viser, at det på dagtilbudsområdet særligt er anbefalingerne omkring indeklima i institutionerne og forebyggelse af overvægt, hvor kommunen endnu ikke er i mål med implementeringen af anbefalingerne på grundniveau. Den opdaterede sundhedspolitik har fokus på en række tværgående temaer, som er gældende for hele Frederiksberg Kommune. Nedenfor tydeliggøres temaernes sammenhæng med dagtilbudsområdet for de temaer, hvor Frederiksberg Kommune endnu ikke er i mål med implementering af anbefalingerne. Temaet : Sundhed for alle Som beskrevet i afsnittet Sundhed i perspektiv ovenfor, vil institutionernes bevægelsespolitikker gennemgå et eftersyn. I dette eftersyn vil der være fokus på en tæt tilknytning til institutionernes mad- og måltidspolitikker samt den nyeste forskning og evidens på området. Yderligere styrkes fokus på sundhed for alle ved at igangsætte et projekt med fokus på mad og pædagogik i en række dagtilbud. Projektet evalueres og afhængig af evalueringens resultat ønskes projektet udbredt til alle dagtilbud. Temaet : Fællesskaber Som beskrevet i afsnittene Tidlig indsats og Inkluderende praksis er der på dagtilbudsområdet i høj grad fokus på arbejdet med tidlig indsats og inklusion for at sikre, at alle børn får de bedste muligheder for trivsel og udvikling og oplever, at de er en del af et fællesskab. I arbejdet med den tidlige indsats er der fokus på både den generelle pædagogiske indsats for alle børn tidligt i livet og den hurtige handling, når et barn oplever risikofyldte opvækstvilkår, viser symptomer på udfordrende udvikling eller mistrives. I arbejdet med inklusion arbejdes ud fra seks fælles pejlemærker, som skal praktiseres i alle dagtilbud i Frederiksberg Kommune. Temaet : Byrum Som beskrevet i afsnittet Cykelpolitik er der i Frederiksberg Kommunes opdaterede cykelpolitik fokus på forældres og børns brug af cyklen som transportmiddel til og fra daginstitutionerne. Forvaltningen vil understøtte vidensdeling og samarbejde på tværs af daginstitutioner med henblik på at nå målsætningen om, at 95% af børn i daginstitution cykler til og fra institutionen sammen med deres forældre. 17

18 På Børne- og Ungeområdet er disse overordnede og tværgående temaer omsat til tematiserede forslag til handleplaner, der kan udmønte sundhedspolitikkens mål. Disse temaer for indsatser er "Vi handler på viden", "Tidlig indsats", "Sammenhæng i indsatsen" og "Nærhed til støtte". Referencer Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (2011). Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. Kunststyrelsen. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen (2015). Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad. 18

19 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 jan-19 apr-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20 jul-20 okt-20 jan-21 apr-21 jul-21 okt-21 jan-22 apr-22 jul-22 okt-22 jan-23 apr-23 jul-23 okt-23 jan-24 apr-24 jul-24 okt-24 jan-25 apr-25 jul-25 okt-25 Bilag Bilagsfigur 1: Udvikling i kapacitet og efterspørgsel Maj 2015 Børnehuset Frederiksvej (182) Bettys Børnehus, Kærnehuset, Acaciavej, Smørblomsten (-188) December 2015 Louis P udvidelse (26) December 2016 Solmarken udvidelse (12) Januar 2018 Carlsvognen (102) December 2018 Daginstitution 2 (170) Efterspørgsel prognose 2015 Kapacitet B