LOKALPLAN DAC-OMRÅDET THISTEDVEJ-KVARTERET NØRRESUNDBY

Transkript

1 LOKALLAN DAC-OMRÅDET THISTEDVEJ-KVARTERET NØRRESUNDBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JUNI 2000

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter lanloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By og Miljø, Centrale Byområder Vesterbro 14, ostboks 765, 9100 Aalborg Telefon Lokalplanen er udarbejdet af Sven Allan Jensen ApS i samarbejde med Aalborg Kommune Forsidebilledet viser indgangen til DAC-området fra Thistedvej Aalborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplanens baggrund... 2 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanområdets omgivelser... 4 Arkitektur og design... 6 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 8 Fjordkatalog... 8 Forholdet til kysten... 8 Kollektiv trafik... 9 Tekniske anlæg... 9 arkering... 9 Indflyvningsplan Aalborg Lufthavn... 9 Miljøforhold Forurening Forholdet til lokalplan nr Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder...11 Lokalplanen (hvide sider) 0. Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkerin Tekniske anlæg Miljø Grundejerforeninger Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Forholdet til lokalplan Retsvirkninger Vedtagelse Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Byggefelter... Bilag 2 Bygningstyper... Bilag 3 Bygningshøjder... Bilag 4 Trafik og parkering... Bilag 5 Bevaringsværdige bygninger og beplantninger, miljøforhold... Bilag 6 Vejledende illustrationsplan... Bilag 7 Erhvervskategorier... Bilag 8 Støj fra erhverv... Bilag 9 Støj fra trafik... Bilag 10 arkeringsnormer... Bilag 11 Aalborg Kommune

4 Redegørelse Thistedvej Lindholm Å Rekreativt område Fladt og lavt bevokset Haahr Benzin Aalborg Tekniske Skole LIndholm 21 Kummerowsvej Eksisterende høj silo Stiforbindelse Kajanlæg Lindholm Strandpark Luftfotoet viser lokalplanområdets beliggenhed i Nørresundby og eksisterende forhold i år 2000 Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at sikre en byomdannelse af det tidligere DAC industriområde (Dansk Andels Cement S.m.b.a.), så der skabes en ny attraktiv bydel med blandede bymæssige formål. Lokalplanen skal sikre, at de eksisterende bevaringsværdige industribygninger integreres med det fremtidige byggeri og at de kulturhistoriske spor fra cementproduktionen understreges og fastholdes i udformningen af området. Lokalplanen skal sikre en markering af overgangen mellem byen og naturområderne vest for lokalplanområdet. Lokalplanen skal sikre, at hvert delområde arkitektonisk og landskabsmæssigt fremtræder som en helhed med sin egen karakter. Lokalplanen skal sikre, at mindst 1/3 af det samlede bruttoetageareal er boliger. Det er endelig lokalplanens formål at sikre, at bevaringsværdig beplantning ikke fjernes, at der etableres lægivende beplantning og allébeplantning langs hovedadgangsvejen, samt at sikre visuel forbindelse mellem byen og fjorden. Lokalplanområdet vil færdigudbygget kunne rumme ca m 2 bruttoetageareal til nybyggeri. Området forventes at kunne rumme ca. 400 boliger. Øvrig bebyggelse kan anvendes til lettere erhverv, mindre industri, offentlige og kulturelle formål, undervisning mv., samt få butikker til områdets daglige forsyning. Såfremt 1/3 af området udnyttes til boligbyggeri vil det svare til ca. 230 boliger (boligstørrelse 100 m 2 ). Dvs. at hvis området bebygges med 400 boliger, vil det svare til 4/7 af bruttoetagearealet. Juni 2000 Aalborg Kommune 1

5 Lokalplanens baggrund Redegørelse Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af konkrete byomdannelsesønsker for Dansk Andels Cementfabriks arealer i Nørresundby. Lokalplanområdets attraktive beliggenhed ved fjorden, dets bevaringsværdige industriarkitektur og gode beliggenhed i Aalborg-Nørresundbyområdet har betydet, at der længe har været fokus på området som potentielt byomdannelsesområde. I Fjordkatalogets overordnede politik for Aalborg Kommunes fjordkyster udlægges DAC-området som højt prioriteret byomdannelsesområde, og planens rammebestemmelser åbner mulighed for et nyt spændende byområde. Med Haahr Benzins udflytning er endnu en afgørende forhindring fjernet for at området kan byudvikles med boliger, uddannelsesinstitutioner, miljøvenlige erhverv etc. DAC-området på solsiden af Nørresundby. Olietankene ved Haahr Benzin bliver fjernet. I forgrunden ses den 47 meter høje silo, som i dag er et vartegn for området. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter DAC's tidligere industriareal i Nørresundby. Det er beliggende på sydsiden af Thistedvej. Lokalplanområdet afgrænses mod øst af erhvervsbebyggelsen ved Kummerowsvej og mod vest af boligbebyggelse og ubebyggede fjordenge, der støder op til Lindholm Å. Lokalplanområdet afgrænses mod syd af Limfjorden. Området er ca. 16,5 ha og er privatejet (DAC). Området er med sin beliggenhed på Limfjordens solside ved rekreative arealer attraktivt som boligområde. Området ligger tæt på Aalborg Lufthavn, og en evt. vestlig placering af den 3. Limfjordsforbindelse vil sikre gode trafikale forbindelser til området. DAC-området ligger i skellet mellem den bymæssige fjordkyst mod øst og den landskabelige fjordkyst mod vest. Områdets store industribygninger markerer byområdets udstrækning, og industrianlægget står som markante fikspunkter i kontrast til det flade fjordlandskab. Den eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet består af DAC's markante og monumentale industrianlæg. Den bevaringsværdige bebyggelse fremtræder som en basilika med tårne og sideskibe. Industribygningerne er velproportionerede i en klassisk inspireret arkitektur, som giver området identitet og historie. 2 Aalborg Kommune Juni 2000

6 Redegørelse Anlægget er meget homogent, og de få arkitektoniske elementer: tage med ensidig taghældning, svagt buede tagkonstruktioner og den cementfarvede facadeoverflade, udtrykker enkelthed og god kvalitet. Industribygningerne blev anvendt til cementproduktion, både som direkte fabrikationsanlæg, som anlæg for støttefunktioner og som lager- og kontorlokaler. Industrianlægget er opført i i et samarbejde mellem andelsbevægelsen og cementvarefabrikkerne og er siden udvidet over flere gange. Cementproduktionen stoppede ved årskiftet 1978/79. I 1979 blev en del af de daværende bygninger og anlæg revet ned. DAC's 47 meter høje silo ved fjordkysten har siden den blev opført stået som et markant fikspunkt og synlig vartegn ved indsejlingen til byområdet fra vest. Kortet viser lokalplanområdet som det så ud i Der er foretaget mindre opfyldninger fra cementproduktionen i Limfjorden. Nordvest for industribygningerne ses de store opslemningsanlæg. Efter ophør af cementproduktionen er der frasolgt enkelte arealer, ligesom der er foretaget nybyggerier på arealet. En del af bygningerne inden for området er udlejet og anvendes i dag til undervisningsformål (Aalborg Tekni- Luftfotoet viser lokalplanområdet som det så ud i De høje skorstene dannede en stor kontrast til de flade fjordenge. Udskibningshavnen var anlagt, dog uden den i dag så markante høje silo. Juni 2000 Aalborg Kommune 3

7 Redegørelse ske Skole og TAMU) samt forskellige erhvervsmæssige formål. En enkelt bygning ligger i dag ubenyttet hen. I den sydlige del af området ligger Haahr Benzins siloanlæg afskærmet af lave græsklædte diger. Anlægget bliver nedlagt i forbindelse med den ændrede anvendelse inden for området. Kridtgrav Bruttoetagearealet for eksisterende bebyggelse er ca m 2, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 16. roduktionsanlæg Lokalplanområdets omgivelser Dansk Andels Cements mangeårige virke har sat sine spor i byområdet både by- og landskabsmæssigt. Industriproduktionens spor ses stadig tydeligt i tipvognssvævebanens tracé fra Lindholms kridtgrav, slemmebassinnet nord for området og ved de gamle opslemningsbassiner og opfyldet i Limfjorden. Forløbet fra Sporene efter den tidligere cementproduktion ses stadig tydeligt i Nørresundby. DAC-området markerer overgangen mellem den bymæssige fjordkyst mod øst og den landskabelige fjordkyst mod vest. 4 Aalborg Kommune Juni 2000

8 Redegørelse kridtgraven danner en værdifuld og veldefineret bymæssig sammenhæng mellem lokalplanområdet og området ved kridtgraven. Det store rekreative areal vest for lokalplanområdet er dannet af restprodukter fra cementproduktionen. Boligbebyggelsen langs Thistedvej har bl.a. tjent som boliger for DAC's arbejdere. Bebyggelsen består af fritliggende eller delvis fritliggende énfamiliehuse. Bebyggelsen syd for Thistedvej er orienteret langs gader med retning mod fjorden. De høje bevaringsværdige træer og direktør- og funktionærvillaerne markerer sig i gaderummet. Ved hovedindgangen til DAC markeres indblikket til de store industrianlæg af skarpt skårne rødstenshuse og store træer på begge sider af porten. Øst for området findes et mindre erhvervsområde ved Kummerowsvej. Bebyggelsesmæssigt er området meget blandet med stor variation i højde og byggestil. Øst for lokalplanområdet ligger Lindholm Strandpark, hvor der er mulighed for badning og rekreative aktiviteter. Øst for lokalplanområdet er fjordlandskabet af mere bymæssig karakter med træer og anlagte plæner. Vest for lokalplanområdet er udmundingen af Lindholm Å med sit helt eget flade "floddelta". Beplantningen består af lavt og hårdført krat som kan tåle den hårde vestenvind. Fra lokalplanområdet er der en fantastisk udsigt, ligesom der fra store dele af byområdet og fjorden er indblik til området. DAC-området er med sin åbne karakter og placering ned til Limfjorden påvirket af den fremherskende vestenvind. Juni 2000 Aalborg Kommune 5

9 Redegørelse Arkitektur og design Billederne er gode eksempler der viser idealerne for den ny bebyggelse inden for lokalplanområdet. unkthuse Henning Larsen. Dalgas Have. Frederiksberg Længehuse Walter Gropius og Adolph Meyer. Fagus-Werk Vandkunsten, Helsingborg havnefront, Idealet for bebyggelsen langs boulevarden er den nordiske funktionelle tradition, der tager udgangspunkt i funktionalismen, men hvis kendetegn er en særlig indføling i stedet, forståelse for detaljen og menneskelig respekt. Arkitektgruppen i Aarhus. Engen Rødovre Byvillaer Le Corbusier. Villa Savoye Gabriel Gueverekain. Dobbelthus Wien Aalborg Kommune Juni 2000

10 Redegørelse Rækkehuse i havnebyen Tegnestuen Vandkunsten. Tøndehvælvet, Ballerup Mogens Lassen. Rækkehuse I havnebyen ligger rækkehusbebyggelsen vinkelret på fjorden, en bebyggelsesstruktur hvor der tilstræbes en intimitet som i gamle selvgroede købstæder, men i et moderne og nutidigt bygningsudtryk. Viggo Møller Jensen. Kunstnerbyen i Utterslev Giancarlo De Carlo. Boliger langs kanal på Mazzorbo Byvillaer Længehuse Silobygning Rækkehuse Isometri af vejledende illustrationsplan set fra syd. Juni 2000 Aalborg Kommune 7

11 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Fjordkatalog Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen er Fjordkataloget, der angiver retningslinierne for den fremtidige udvikling langs Aalborg og Nørresundbys fjordkyst. Byplanrammerne for lokalplanområdet er beskrevet i byggebladet for delområdet: Thistedvejområdet 1, der fastlægger områdets anvendelse til blandede bymæssige formål. De eksisterende byplanrammer er ikke i overensstemmelse med denne lokalplan og der udarbejdes derfor samtidig med lokalplanen tillæg nr til kommuneplanen. Tillægget ændrer bebyggelsesprocenten fra 50 til 60 og ændrer på forudsætningerne for områdets detailhandelsforsyning ved at definere områdets maksimale rummelighed til butikker. Beskrivelsen af området bringes i overensstemmelse med faktiske forhold. Endelig fjernes en sigtelinie der ligger delvis uden for byplanrammen. Industribygningerne i området er registreret som bevaringsværdige bygninger og sammenhænge. Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for den kystnære del af Aalborgs byzoneområde (jf. planlovens 16 stk. 4), hvilket betyder, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen for området skal oplyses om den visuelle påvirkning af miljøet og om bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan bygges i op til 4-5 etager samt en delvis udnyttet tagetage langs hovedstrøget. Ved den eksisterende høje industribygning i midten af området giver lokalplanen mulighed for nybyggeri i op til 6-7 etager. Den eksisterende silo ved fjorden er ca. 50 meter høj. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af et tvillingetårn, og begge kan opføres i indtil 53 meters højde. Lokalplanen giver ikke tilladelse til at bygge højere end eksisterende byggeri. Visualiseringen viser den visuelle påvirkning af fjordlandskabet. 8 Aalborg Kommune Juni 2000

12 Redegørelse Visualisering af bebyggelsen set fra området ved skudehavnen i Aalborg. Hvis nybyggeri opføres med maksimale bygningshøjder vil det ikke sløre de eksisterende markante bygningsprofiler i området. Bebyggelsen langs hovedstrøget (boulevarden) bliver den visuelle afrunding af byområdet mod vest, og samtidig bliver det en forstærket markering af byfronten mod øst. Opfyldning af del af søterritoriet kræver tilladelse fra Trafikministeriet, Kystinspektoratet. Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes af 3 ekspresbusruter og 4 regionale busruter med stoppesteder på Thistedvej. Der er mange daglige afgange til Aalborg. Det er hensigten, at der etableres busstoppesteder i forbindelse med den fremtidige rundkørsel ved hovedadgangsvejen til DACområdet. Tekniske anlæg Bebyggelsen i lokalplanområdet skal tilsluttes det kommunale fjernvarmenet. arkering Lokalplanen fastlægger antallet og placeringen af parkeringspladser inden for lokalplanens område. Indflyvningsplan - Aalborg Lufthavn å baggrund af byggemulighederne inden for lokalplanområdet etableres der forhold som strider mod den af Trafikministeriet godkendte indflyvningsplan for Aalborg Lufthavn af 6. april Byggemulighederne er derfor betinget af tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen, Luftfartstilsynet. Miljøforhold Miljøhensyn i byomdannelsen å baggrund af erfaringer med byøkologiprojekter i Aalborg udarbejdede kommunen i 1997 et standardkoncept, der udstikker retningslinier for miljøstyret byfornyelse. Der udarbejdes p.t. en miljømanual, som ud over den støttede byfornyelse også kommer til at omfatte det støttede nybyggeri. Juni 2000 Aalborg Kommune 9

13 BENDTSENSVEJ Redegørelse Vær opmærksom på, at det til enhver tid gældende koncept for miljøhensyn kan være til inspiration, men også lægge bindinger på områdets omdannelse. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader nye virksomheder i området, sker det på baggrund af en miljøvurdering. Enhver virksomhedstype er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, støv, lugt, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem som fremgår af Bilag 8. Det skal understreges at klassificeringen kun er vejledende. Lokalplanen begrænser ikke igangværende lovlig erhvervsudøvelse. Støjgrænsen for 55 db(a) kræver en afstand fra Thistedvej til støjfølsomme arealanvendelser på ca. 43 meter fra nærmeste vejmidte. Thistedvej har en årsdøgntrafik på køretøjer (1997). Sove- og opholdsrum skal søges orienteret mod den mindst støjbelastede facade. Opholdsrum kan være gennemgående fra facade til facade. å grund af støjen fra eksisterende virksomhed inden for lokalplanområdet bør der ikke i en afstand af 20 meter fra Teknisk Skole og TAMU Centret etableres boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Forurening Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt, og i sådanne tilfælde vil der blive foretaget en miljøvurdering. Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Separat overfladevand udledes til Limfjorden. Separat spildevand ledes via pumpestation Gadegårdsvej til rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Støjmæssige forhold Der må ikke udføres anlæg eller udøves virksomhed som giver støjgener for omgivelserne. For at sikre omgivelserne mod væsentlige støjgener fra aktiviteter i lokalplanområdet, fastsætter Miljøstyrelsen, i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, grænseværdier for den støjbelastning aktiviteterne må påføre omgivelserne. Til støj medregnes intern trafik/transport. Grænseværdierne varierer med de omkringliggende arealanvendelsesformål og med tidspunktet på døgnet. Differentieringen skyldes bl.a. at støjgenerne fra en virksomhed/ aktivitet er afhængig af omgivelsernes følsomhed og baggrundsstøjniveauer. Støjniveauet fra vejtrafikken må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) i kontorer og lignende. Inden for lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening. En forureningsundersøgelse foretaget på en del af arealet har påvist olie- og tungmetalforurening. Det forventes, at Nordjyllands Amt i samarbejde med Aalborg Kommune vil kortlægge en del af området på vidensniveau 1 eller 2 i henhold til Lov om forurenet jord (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Matr.nr. 37 bf, Lindholm By, Lindholm, er registreret som affaldsdepot i henhold til den tidligere gæl- B1 A2 A A2 E F 12.00m br. fl. vej Lokaliseret forurening. C2 C2 C1 C B m br. fl. vej Rødslagge 1148 THISTEDVEJ kommunevej nr otentielt forurenet område KUMMEROWSVEJ kommunevej nr m Lokalp OmrŒd otenti Rødsla Bevarin Bevarin Ny høj Deklara vandsle 10 Aalborg Kommune Juni 2000

14 Redegørelse dende Lov om affaldsdepoter. Dette indebærer, at grunden nu er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til gældende lov. For kortlagte grunde gælder, at enhver flytning af jord fra arealet skal anmeldes til kommunen. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amt og den pågældende kommune, hvor jorden ønskes anvendt. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution, skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtet om tilladelse, før man ændrer anvendelse af det kortlagte areal. Endvidere skal ejer eller bruger af arealet ansøge amtet om tilladelse, før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde. Forholdet til lokalplan Lokalplan ophæves med vedtagelse af lokalplan inden for denne lokalplans område. Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder Vej- og trafikforhold Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). Luftfart flyhøjde Forøgelse af højden på eksisterende og eventuel ny silobygning ved fjorden kræver tilladelse fra Luftfartstilsynet. Detailhandelsforsyning Inden for lokalplanområdet kan der ikke uden samtykke fra Nordjyllands Amt etableres mere end én dagligvarebutik med en størrelse på maksimalt 700 m 2 bruttoetageareal, eller etableres enkelte udvalgsvarebutikker til områdets daglige forsyning. Den samlede rummelighed inden for lokalplanområdet må ikke være mere end m 2 butiksareal. Kystlinien En eventuel opfyldning vil ske i søterritoriet og skal derfor overføres til byzone efter opfyldning. En opfyldning kræver tilladelse fra Kystinspektoratet. Ændringer af kystlinien Ændringer af kystlinien kræver tilladelse fra Kystinspektoratet. Forurening Ejendommen matr. nr. 37 bf Lindholm by, Lindholm, er registreret som affaldsdepot efter affaldsdepotlovens 1. Såfremt ejendommen overgår til anden anvendelse end den nuværende, kræves samtykke fra Nordjyllands Amt. Amtet skal sikre, at anvendelsesændringen er sundheds- og miljømæssig forsvarlig eller at forureningen fjernes. *** DAC i dag. Juni 2000 Aalborg Kommune 11

15 S S G ÿ L VEJ G ÿ L VEJ G ÿ L VEJ G ÿ L VEJ LUND ÿ VEJ LUND ÿ VEJ LUND ÿ VEJ LUND ÿ VEJ SYDVESTVEJ SYDVESTVEJ SYDVESTVEJ SYDVESTVEJ L ÿ KKEVEJ L ÿ KKEVEJ L ÿ KKEVEJ L ÿ KKEVEJ BANEVEJ BANEVEJ BENDTSENSVEJ BENDTSENSVEJ THISTEDVEJ KUMMEROWSVEJ KUMMEROWSVEJ THISTEDVEJ KUMMEROWSVEJ KUMMEROWSVEJ Jernbane Jernbane STATIONSVEJ TIONSVEJ STRAND STRAND A LE LE STATIONSVEJ TIONSVEJ GADEG RDSVEJ STRAND STRAND A LE LE GADEG GADEG RDSVEJ BAKKEVEJ BAKKEVEJ -plads Kloak- bygvêrk THISTEDVEJ THISTEDVEJ THISTEDVEJ THISTEDVEJ Jernbane Jernbane BAKKEVEJ BAKKEVEJ STATIONSVEJTIONSVEJ STATIONSVEJTIONSVEJ FRANK R RYG YG RDS VEJ FRANK R RYG YG RDS VEJ Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf lanbestemmelser Lundøvej Sydvestvej Løkkevej Thistedvej Aalborg Tekniske Skole TAMU Haahr Benzin Eksisterende erhverv Kummerowsvej Strand Alle Gadegårdsvej N Limfjorden Fig. 1. Lokalplanområdets afgrænsning. Aalborg Kommune 0. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Juni 2000 Aalborg Kommune 1

16 BENDTSENSVEJ Jernbane lanbestemmelser 1. Formål 6.7 Lokalplanen skal sikre: 313 C2 at området omdannes til en ny attraktiv bydel med sin egen identitet, der tilpasses de bygningsmæssige omgivelser, fjorden og naturområdet, E C THISTEDVEJ kommunevej nr C at området anvendes til blandet bymæssig anvendelse, mindst 1/3 af det samlede bruttoetageareal skal være boliger, B A C KUMMEROWSVEJ kommunevej nr at de eksisterende bevaringsværdige industribygninger bevares og integreres med ny bebyggelse med høj arkitektonisk kvalitet, at hvert delområde fremtræder som en helhed med sin egen karakter, at udsigtslinien fra Thistedvej mod Limfjorden bevares, og der sikres gode adgangsforhold til og langs fjordkysten for offentligheden. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanområdet afgrænses som vist på Bilag 1 og omfatter følgende matr. nre: Lindholm By, Lindholm 37i, 37bd, 37bf, del af 47c, del af off. vejareal "h" (Thistedvej), del af Limfjorden, samt alle parceller, der efter den 24. januar 2000 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område, eller som opstår ved inddæmning af den del af Limfjorden, der ligger inden for lokalplanens område, se Bilag Opdeling i delområder Lokalplanområdet opdeles i delområderne A1, A2, B1, B2, C1, C2, E og F. Se Fig. 2, Bilag 1 og Bilag Zoneforhold En del af lokalplanområdet ligger i landzone og overføres med denne lokalplan til byzone. Zoneoverførelse af F A2 A1 Fig. 2. Lokalplanens delområder, se også Bilag 1 og 2. vandarealet, jf. pkt. 2.1, til byzone, vil kun træde i kraft når arealet er indvundet og opfyldt, og overførelsen vil alene gælde det indvundne areal, se Bilag Arealanvendelse 3.1 Generelle bestemmelser for lokalplanområdet Området må kun anvendes til blandet bymæssig anvendelse. Det samlede bruttoetageareal til detailhandel må maksimalt udgøre m 2. Områderne nærmest fjorden skal anvendes fortrinsvis til beboelse, mens midterområdet ved de gamle industribygninger forbeholdes serviceerhverv, mindre industri, butikker, offentlige og kulturelle formål samt undervisning mv. Langs Thistedvej, hvor der er en stor vejtrafikstøj, bliver der mulighed for serviceerhverv mv. og til dels beboelse uden for støjkonsekvensområdet. Områdedisponeringen sikrer boligerne gode udsigtsmuligheder til fjorden og nærhed til de rekreative værdier i og uden for området. Lokalplanen tillader at der bygges tæt på og helt frem til fjordkysten m br. fl. vej F B m br. fl. vej Aalborg Kommune Juni 2000

17 lanbestemmelser 3.2 Delområde A1 og A2 Områderne må kun anvendes til: boliger hotel/restauranter kontorer fritidsformål lystbådehavn eller marina * butikker ** rekreative formål *) Til eksisterende kajanlæg kan der opføres mindre havn eller marina med tilhørende anlæg som ophalerspil, mastekraner, transformer, tankanlæg, m.m. **) Der kan etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning, og den enkelte butiks bruttoetageareal må ikke overstige 200 m Delområde B1 og B2 Områderne må kun anvendes til: boliger hotel/restauranter klinikker kontorer * fritidsformål rekreative formål institutioner ** *) Gælder kun for bygninger over 2½ etage. **) Gælder kun én daginstitution for delområde B1 og én daginstitution for delområde B2, hvor institutionen kan placeres i den østlige del af området, nær havnepromenaden, som vist på Bilag Delområde C1 og C2 Områderne må kun anvendes til: boliger hotel/restauranter butikker * klinikker kontorer service offentlige formål kulturelle formål fritidsformål undervisning institutioner rekreative formål virksomheder ** *) Der kan etableres én dagligvarebutik til områdets daglige forsyning i henhold til den til enhver tid gældende detailhandelsplan for Aalborg Kommune inden for delområde C2. Området er p.t. udlagt som kvartercenter med mulighed for at opføre en dagligvarebutik med maksimal bruttoetageareal på 750 m 2. Såfremt der etableres øvrige butikker inden for delområderne C1 og C2, må den enkelte butiks bruttoetageareal ikke overstige 200 m 2. **) Kun virksomheder i miljøklasse 1-2, se Bilag 8. Evt. klasse 3 virksomheder, såfremt de tilladte afstandskrav til miljøfølsomme anvendelser som for eksempel boliger kan sikres. 3.5 Delområde E (Teknisk Skole) Området må kun anvendes til: kontorer service undervisning 3.6 Delområde F Området må kun anvendes til: lystbådehavn eller marina havnepromenade adgangsvej (boulevard) rekreative formål *) *) Inden for området kan der opføres mindre enkeltbygninger til områdets drift, såsom redskabsskur o.l. I tilknytning til lystbådehavn eller marina kan der opføres tilhørende anlæg som klubhus, ophalerspil, mastekraner, transformer, tankanlæg, m.m. Der kan opføres en mindre pavillonbygning på maks. 150 m 2 bruttoetageareal umiddelbart sydvest for delområde B2, som vist på Bilag 2. Bygningen kan anvendes til café, restaurant mv. Endelig skal der sikres areal til en offentlig sti. Juni 2000 Aalborg Kommune 3

18 lanbestemmelser 3.7 Tekniske anlæg Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og andre tekniske installationer til områdets lokale forsyning, når disse udformes og placeres under hensyntagen til de bebyggede og ubebyggede arealers karakter. 4. Udstykning Ingen grund må udstykkes med en størrelse på under 200 m Bebyggelsens placering og omfang 5.2 Delområde A1 Inden for byggefeltet kan der opføres to siloer samt et elevatortårn, i maksimalt 16 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 53 meter. Bygningshøjden for elevatortårn skal være lavere end silobygningerne.* Den eksisterende silo med en højde på 47 meter kan forhøjes med maksimalt 6 meter. *) Siloerne skal fremstå som to enkelte bygninger. Elevatortårnet skal opføres i en let konstruktion og lavere end siloerne. 5.1 Byggefelter Ny bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne som vist på Bilag 2. Inden for området bliver der mulighed for forskellige bygningstyper. Der skelnes mellem fire hovedtyper, se Bilag 3, og eksemplerne: 1. Længehuse, mellem 4 og 6 etager. 2. Rækkehuse i op til 2 etager, med delvis udnyttede tagetager. 3. Byvillaer i op til 2 etager med delvis udnyttede tagetager. 4. Høje punkthuse i op til 7 etager. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres en høj og markant bebyggelse med længehuse og punkthuse langs boulevarden fra Thistedvej til fjorden. å begge sider af dette hovedstrøg kan der tæt ved fjorden opføres to boligområder med hver sin karakter. Boligområdet nærmest Lindholm Strandpark kan opføres som 2½ etages rækkehuse, der knytter sig til den nye lystbådehavn. Boligområdet vest for boulevarden skal opføres som byvillaer i et stramt geometrisk mønster. Området danner overgangen til fjordengsarealerne og står som enkeltbygninger i det flade landskab. Begge boligområder afsluttes mod nord med længehuse i 2-4 etager, som er orienteret vinkelret på boulevarden og danner "ryg" til bebyggelsen. Fig. 3. Illustrationen viser eksempler på delvis udnyttet tagetage, der maksimalt må udgøre 2/3 af grundplanet. Høje punkthuse Byvillaer Længehuse Rækkehuse Fig. 4. Illustrationen viser bebyggelsesprincipperne. 4 Aalborg Kommune Juni 2000

19 lanbestemmelser 5.3 Delområde A2 Inden for byggefelterne kan der opføres længehuse og høje punkthuse, se Bilag 2 og 3. Bebyggelsen kan opføres i 4-7 etager, som vist på Bilag 4 og med en maksimal gesimshøjde på meter over et niveauplan fastsat for området*, og en maksimal bygningshøjde på 25 meter. Hvor der på Bilag 4 er angivet mulighed for delvis udnyttet tagetage må den maksimalt udgøre 2/3 af grundplan. Se Fig. 3. ** Arkitektgruppen i Aarhus. Engen Rødovre *) Niveauplanet for området fastsættes i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Der fastsættes en laveste sokkelkote på +1,50 m DNN, som p.t. er en forudsætning for at kunne få erstatning ved oversvømmelse, i henhold til "Lov om erstatning forårsaget af stormflod". **) Den delvis udnyttede tagetage kan udformes forskelligt, enten tilbagetrukket som en art penthouse eller som en delvis tilbagetrukket tagetage, se Fig. 3. Vandkunsten, Helsingborg havnefront Eksempler på længehuse med sidebygninger, elevatortårne og altaner. Længehuse Længehuse skal placeres inden for byggefeltet, se Bilag 2 og Fig. 5. Længehuset skal placeres i en fast udgangsbyggelinie der fastlægges i forbindelse med konkret byggeprojekt. Længehusets husdybde må ikke overstige 10 m. Længehusets sydgavl skal klart definere sig mod fjorden og friholdes for supplerende bebyggelse. Fig. 5. rincip for længehuse vest for boulevarden inden for delområde A2 og C2. Juni 2000 Aalborg Kommune 5

20 lanbestemmelser Inden for det supplerende byggefelt langs boulevarden kan der opføres en let facade, der underordner sig længehusets arkitektur og bygningshøjde. Inden for det supplerende byggefelt langs boulevarden skal bebyggelsen placeres i en fast udgangsbyggelinie. Den samlede husdybde inden for længehusets byggefelt og det supplerende byggefelt langs boulevarden må ikke overstige 14 meter, se Fig. 5. Inden for det supplerende byggefelt mod vest kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelse, bygningsfremspring eller elevatortårne mv. med en husdybde på maksimalt 5 meter. Det supplerende byggefelt må maksimalt bebygges 20% for den enkelte bebyggelse. Se Fig. 5. Bygningshøjden inden for det supplerende byggefelt skal være lavere end bygningshøjden på hovedbebyggelsen, dog undtaget trappe- eller elevatortårne vest for byggefeltet. * **) Interne boligveje til bebyggelse og parkering vest for boulevarden kan anlægges ved åbninger i husrækken eller gennem portåbninger. Høje punkthuse Høje punkthuse skal placeres med facade langs eller i udgangsbyggelinien, se Bilag 2. unkthusenes husdybde må ikke overstige 14 meter. De høje punkthuse kan sammenbygges med en mellembygning, hvis facade er trukket tilbage i forhold til punkthuset. Mellembygningen skal opføres i en let konstruktion og lavere end punkthusene. Se Fig. 6. * *) unkthusene skal fremstå som to enkeltbygninger, hvorfor mellembygningen skal underordne sig punkthusene. Bygningernes facade mod boulevarden skal brydes for mindst hver 50 meter. Der fastlægges to åbninger i byggefeltet med en beliggenhed som vist på Bilag 2. Der skal sikres en åbning i byggefeltet på minimum 15 meter til en adgangsvej, samt en åbning på minimum 20 meter til en stiforbindelse. Åbning i husrækken til stiforbindelsen må ikke have karakter af port, hvorfor der skal sikres en minimum 8 meter høj åbning over terræn med fri passage. Over den frie passage kan der anlægges gangbroer med et transparent udtryk. Gangforbindelser må ikke gives en højde der overstiger 2 etager. Gangforbindelserne må gerne opføres i skrå vinkler i forhold til det horisontale og vertikale plan. Fig. 6. rincip for høje punkthuse. Bebyggelsen skal opføres sådan at de på Bilag 5 viste interne boligveje og stiforbindelsen kan anlægges i princippet som vist på Bilag 5. ** *) Sidebebyggelse skal være lavere end hovedbebyggelsen, da det er ønsket, at bebyggelsen langs boulevarden bebyggelsesmæssigt fremtræder som den dominerende retning. Henning Larsen. Dalgas Have Eksempel på højt punkthus. 6 Aalborg Kommune Juni 2000

21 lanbestemmelser 5.4 Delområde B1 Inden for byggefelterne kan der opføres byvillaer og længehuse, se Bilag 2 og 3. Bebyggelsen kan opføres i 2-5 etager, som vist på Bilag 4, med en maksimal gesimshøjde på 17 meter over et niveauplan fastsat for området, og en maksimal bygningshøjde på 19 meter. * *) Niveauplanet for området fastsættes i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Der fastsættes en laveste sokkelkote på +1,50 m DNN, som p.t. er en forudsætning for at kunne få erstatning ved oversvømmelse, i henhold til "Lov om erstatning forårsaget af stormflod". Fig. 7. rincip for byvillaer. Længehuse Længehuse skal placeres med facade langs udgangsbyggelinien, se Bilag 2. Husdybden må ikke overstige 10 m. Inden for det med stiplet signatur viste supplerende byggefelt kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelser, bygningsfremspring m.v. Det supplerende byggefelt giver mulighed for bygningsfremspring mod vej og parkeringsarealer på maksimalt 2 meter og mod opholdsarealer på maksimalt 5 meter, se Fig. 8. Supplerende byggefelter må maksimalt bebygges 30% for den enkelte bebyggelse. Gabriel Gueverekain. Dobbelthus Wien Bygningshøjden inden for det supplerende byggefelt skal være lavere end bygningshøjden på hovedbebyggelsen, dog undtaget elevatortårne. Byvillaer Byvillaer skal opføres i en åben struktur der sikrer udsyn og indblik i et geometrisk mønster, se Fig. 7. Byvillaer kan opføres i maksimalt 2 etager samt delvis udnyttet tagetage, og byvillaernes husdybde må ikke overstige 14 meter. Delvis udnyttet tagetage må maksimalt udgøre 2/3 af grundplan. Bo Frederiksen og Jan Knudsen. Villa Eksempler på byvillaer. Inden for det på Fig. 7 med stiplet signatur viste supplerende byggefelt kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelser, bygningsfremspring eller tårne m.v. Det supplerende byggefelt giver mulighed for bygningsfremspring på maksimalt 4 meter. Supplerende byggefelter må maksimalt bebygges 30% for den enkelte bebyggelse. Juni 2000 Aalborg Kommune 7

22 lanbestemmelser 5.5 Delområde B2 Inden for byggefelterne kan der opføres længehuse og rækkehuse, se Bilag 2 og 3. Bebyggelsen kan opføres i 2-4 etager, som vist på Bilag 4, med en maksimal gesimshøjde på 12 meter over et niveauplan fastsat for området, og en maksimal bygningshøjde på 14 meter. Hvor der på Bilag 4 er angivet mulighed for 2½ etage for rækkehuse må der opføres to etager med udnyttet tagetage. Længehuse Længehuse i den nordlige del af delområdet skal placeres med facade langs eller i udgangsbyggelinien, se Bilag 2. Husdybden må ikke overstige 10 meter for længehuse. Inden for det med stiplet signatur viste supplerende byggefelt kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelser, bygningsfremspring eller tårne m.v. Det supplerende byggefelt giver mulighed for bygningsfremspring mod vej på maksimalt 2 meter og mod parkerings- og opholdsarealer på maksimalt 5 meter, se Fig. 8. Supplerende byggefelter må maksimalt bebygges 30% for den enkelte bebyggelse. Rækkehuse Rækkehuse skal placeres vinkelret på fjorden. Bebyggelse mod grønningen og havnepromenaden skal placeres med facade eller gavl langs eller i udgangsbyggelinien, se Bilag 2 og 3. Husdybden må ikke overstige 9 meter. Rækkehuse skal opføres i en bebyggelsesstruktur der sikrer udsyn til fjorden og indblik til bagvedliggende områder, se Fig. 9. Bebyggelsen skal opføres på baggrund af en bebyggelsesplan for hele byggefeltet der viser: placering af beboelse med udendørs opholdsareal, placering af garager/carporte eller evt. fællesparkering, placering af småbygninger og udhuse. Rækkehusene skal orienteret med forside mod vej, evt. med mindre forhaver samt baghaver orienteret mod hinanden. Mellem haverne kan der etableres fælles stier og opholdsarealer for de enkelte boliggrupper. 5 m 10 m 2m Fig. 8. rincip for længehuse inden for delområderne B1, B2 og øst for boulevarden i C2. Bebyggelse skal opføres inden for det udlagte byggefelt. Mod vej og bagarealer udlægger lokalplanen supplerende byggefelter. Inden for det supplerende byggefelt tillades der bebyggelse som sidebebyggelser, bygningsfremspring, elevatortårne m.v. 8 Aalborg Kommune Juni 2000

23 lanbestemmelser Arkitektgruppen i Århus. Skodsborg Sundpark Fjorden Fig. 9. rincip for rækkehuse. Bebyggelsen skal opføres med gavle mod Limfjorden/havnepromenaden og facader mod vej, med private haver eller fælles opholdsarealer mellem bygningerne. Der er mulighed for mindre haver/græsplæner mod vej. 5.6 Delområde C1 og C2 Inden for C1 og C2 findes der bevaringsværdige bygninger og der udlægges byggefelter til nybyggeri samt tilbygning. Inden for byggefelterne kan der opføres ny bebyggelse som længehuse samt tilbygninger, se Bilag 2 og 3. Ny bebyggelsen kan opføres i 2-4 etager, som vist på Bilag 4, med en maksimal gesimshøjde på 14 meter over et niveauplan fastsat for området, og en maksimal bygningshøjde på 16 meter. Hvor der på Bilag 4 er angivet mulighed for delvis udnyttet tagetage må den maksimalt udgøre 2/3 af grundplan. Mogens Lassen. Rækkehuse Længehuse Der kan opføres 2 typer længehuse: Længehuse vest for boulevarden Længehuse skal placeres inden for byggefeltet, se Bilag 2 og Fig. 5. Længehuset skal placeres i en fast udgangsbyggelinie der fastlægges i forbindelse med konkret byggeprojekt. Længehusets husdybde må ikke overstige 10 m. Længehusets nordgavl skal klart definere sig mod Thistedvej og friholdes for supplerende bebyggelse. Inden for det supplerende byggefelt langs boulevarden kan der opføres en let facade, der underordner sig Schmidt, Hammer og Lassen. Moderne rækkehus Eksempler på forskellige typer af rækkehuse. Juni 2000 Aalborg Kommune 9

24 lanbestemmelser længehusets arkitektur og bygningshøjde. Inden for det supplerende byggefelt langs boulevarden skal bebyggelsen placeres i en fast udgangsbyggelinie. Den samlede husdybde inden for længehusets byggefelt og det supplerende byggefelt langs boulevarden må ikke overstige 14 meter, se Fig. 5. Inden for det supplerende byggefelt mod vest kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelse, bygningsfremspring eller elevatortårne mv. med en husdybde på maks. 5 meter. Det supplerende byggefelt må maksimalt bebygges 20% for den enkelte bebyggelse. Se Fig. 5. Bygningshøjden inden for det supplerende byggefelt skal være lavere end bygningshøjden på hovedbebyggelsen, dog undtaget trappe- eller elevatortårne vest for byggefeltet. * Bygningernes facade mod boulevarden skal brydes for mindst hver 50 meter. *) Sidebebyggelse skal være lavere end hovedbebyggelsen, da det er ønsket, at bebyggelsen langs boulevarden bebyggelsesmæssigt fremtræder som den dominerende retning. Længehuse øst for boulevarden Længehuse skal placeres med facade langs udgangsbyggelinien, se Bilag 2. Husdybden må ikke overstige 10 meter. Inden for de med stiplet signatur viste supplerende byggefelter kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelser, bygningsfremspring eller elevatortårne m.v. De supplerende byggefelter giver mulighed for bygningsfremspring mod vej på maksimalt 2 meter og mod parkerings- og opholdsarealer på maksimalt 5 meter, se Fig. 8. Supplerende byggefelter må maksimalt bebygges 30% for den enkelte bebyggelse. Inden for byggefeltet kan der i tilknytning til den eksisterende bevaringsværdige industribygning opføres en tilbygning. Tilbygningen skal tilpasses den bevaringsværdige bebyggelse og må maksimalt opføres i 3 etager. Nye bygninger skal have en detaljeringsgrad, der harmonerer med de eksisterende industribygninger, som er markante bygningsvolumener med tynde hvælvede tagkonstruktioner og gennemarbejdede stramt modulerede facader med stor detaljering. 5.7 Delområde E Inden for byggefeltet kan der opføres nybyggeri i maksimalt 2 etager, se Bilag 2, med en maksimal gesimshøjde på 8 meter over et niveauplan fastsat for området, og en maksiamal bygningshøjde på 10 meter. Inden for det med stiplet signatur viste byggefelt kan der opføres bebyggelse som sidebebyggelse m.v. i en afstand af maksimalt 4 meter fra det fuldt optegnede byggefelt. Højden af sidebebyggelserne må ikke overstige højden på hovedbebyggelsen. Supplerende byggefelter må maksimalt bebygges 30% for den enkelte bebyggelse. 5.8 Delområde F Delområde F skal friholdes for byggeri og parkering med undtagelse af mindre enkeltbygninger til områdets drift, mindre bygninger i tilknytning til lystbådehavn eller marina samt en pavillionbygning. 10 Aalborg Kommune Juni 2000

25 lanbestemmelser 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Generelle bygningsbestemmelser Bygningsoverflader skal stå i naturmaterialer som tegl, beton, metal, træ eller glas. Ny bebyggelses materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning med omgivelserne og den eksisterende bebyggelse. Inden for det enkelte delområde skal bebyggelsen opføres i ens materialer og farver og tilpasses nabobebyggelse. For længehuse og høje punkthuse skal der etableres mindst én altan eller tagterasse for hver bolig. Området skal tilpasses de bygningsmæssige omgivelser, Limfjorden og naturområderne. Byomdannelsen skal sikre, at der skabes en attraktiv bydel med sin egen identitet, en helhed af høj kvalitet, hvor de enkelte delområders forskellige karakter medvirker til at give det samlede område variation og identitet. De eksisterende industribygninger integreres i den nye bebyggelse og danner udgangspunkt for områdets arkitektoniske kvalitet. 6.2 Tage Hele området Tage skal udføres enten med énsidige taghældninger eller som flade eller svagt buede tage, eller delvis udnyttet tagetage. Tagbeklædningen skal udføres med zink, tagpap eller metalplade. Tagflader må ikke udføres i reflekterende materialer, herunder dog undtaget solceller og solfangere, der tillades såfremt de integreres i bygningens arkitektoniske formsprog. Tagrender og nedløb samt øvrige inddækninger skal udføres i zink. Nedløb skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til facadens samlede udtryk. Delområde B2 Tage på rækkehuse inden for delområde B2 kan endvidere udføres med énsidige taghældninger på 20-45º eller som symmetriske sadeltage med en taghældning på 30-45º. Såfremt tage udføres som tage med énsidig taghældning eller sadeltage skal tagbeklædningen udføres med vingetegl, listebeklædt tagpap eller naturskifer. Såfremt tage udføres som flade eller svagt buede tage skal tagbeklædningen udføres med zink, tagpap eller metalplade. Overgang til det flade naturområde Stiforbindelse Mulighed for windsurfere, petanque mv. Leg, ophold, boldspil m.m. Ny havnepromenade LIndholm Strandpark Mulighed for mindre lystbådehavn Fig. 10. Fjordkysten Juni 2000 Aalborg Kommune 11

26 lanbestemmelser 6.3 Facader Facader skal udformes så de skaber en helhed og kan fremtræde som blank mur med fyldte fuger, pudset, vandskuret eller i træ. Inden for delområde A2, C1 og C2 kan facader endvidere udføres med glas, som skal være transparent. 6.4 Vinduer Vinduer skal udføres med rammer af træ, stål, jern eller aluminium med smalle profiler for at nå en vis lethed i udseendet. 6.5 Bevaringsværdig bebyggelse For de på Bilag 6 viste bevaringsværdige bygninger gælder særligt: Facadernes oprindelige udtryk må ikke ændres. Bygningsdetaljer som gesimser, bånd og anden facadeudsmykning skal bevares. * Fagdeling og vinduesudformning skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med profildimensioner der svarer til de eksisterende jernvinduer. Evt. tilbygninger skal tilpasses bygningens arkitektur evt. i et moderne formsprog og understrege bygningens lodrette linier og stramt modulerede facader med stor detaljering. Siloen og de gamle industribygninger skal fremtræde i grå beton eller anden overfladebehandling, der er tilpasset bygningernes udtryk. Nye vinduer skal placeres og udformes således, at de understreger bygningens/siloens lodrette linier og skulpturelle former. *) Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som fx udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre og maling af facader samt skiltning. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fælles friareal Delområde F må ikke bebygges, med undtagelse af mindre enkeltbygninger til områdets fælles drift og en pavillionbygning, samt mindre anlæg i tilknytning til lystbådehavn eller marina. Området udlægges til fælles friareal til delområde A, B og C. De fælles friarealer skal udformes så der tages hensyn til bevægelseshæmmede. Boulevarden bliver en markant visuel forbindelse til Limfjorden fra Thistedvej. Bebyggelsen langs boulevarden bliver et markant visuelt byelement. Hovedstrøget og de høje siloer bliver det nye vartegn for området. Hovedstrøget markerer overgangen mellem det bebyggede og de åbne fjordengsarealer vest for lokalplanområdet. Det nye vartegn bliver en endnu stærkere markering af Limfjordens møde med Nørresundby. De fælles friarealer vest for boulevarden bliver med en åben karakter, hvor vestenvinden er med til give området en mere barsk karakter. Området skal fremstå med en åben karakter, dvs. der må ikke anlægges hække, bede mv. Området kan anvendes til fjordrelaterede aktiviteter, såsom surfing, solbadning, petanque og lignende aktiviteter, der ikke er "forstyrrende" i landskabet. Øst for boulevarden er området af mere imtim karakter med læmuligheder. Området kan indeholde mindre anlæg til rekreative funktioner såsom boldspil, leg og ophold, en mindre lystbådehavn for områdets beboere, havnepromenade mv. 7.2 Udseende Ubebyggede arealer inden for de enkelte delområder skal udformes så arealerne fremstår som en helhed med ensartede trafikale løsninger, beplantninger og materialer. * I område A1 må der ikke hegnes, området skal fremstå som åbent havneområde. Karakteren af de ubebyggede arealer langs boulevarden og i boliggrupperne/områderne må gerne være forskellig, såfremt de danner en god helhedsvirkning. 12 Aalborg Kommune Juni 2000

27 lanbestemmelser Terrænregulering på mere end 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn (efter byggeriets fuldførelse), og nærmere skel end 1,0 meter må kun foretages med Aalborg Kommunes tilladelse. arkeringspladser skal ved terrænregulering eller beplantning gives en ordentlig afgrænsning mod omgivelserne. ** Udendørs oplag må ikke finde sted. *) De ubebyggede arealer inden for de enkelte delområder skal udformes på baggrund af en samlet plan der viser evt. terrænreguleringer, interne vej-, parkerings- og stiforhold, herunder tilslutning til de tilgrænsende veje og stier, fællesarealer, beplantning, belysning, befæstning og lignende. **) arkeringsarealerne vest for boulevarden kan sløres ved anlæg af mindre terrænreguleringer og lav beplantning, således de parkerede biler delvis sløres i landskabet samt for beboerne i området. 7.3 Skiltning Skiltning, opsætning af markiser og reklamering i øvrigt skal følge retningslinierne i Aalborg Kommunes retningslinier for forretningsfacader og skilte. 7.4 Opholdsarealer Inden for lokalplanområdet er det ikke muligt at anlægge de nødvendige opholdsarealer på egen grund. * Bob Krier m.fl. Boligbebyggelse i Rauchstrasse, Berlin En åben karre med en fælles grønning i midten. For at sikre kompensation for nære opholdsarealer skal der etableres altaner og/eller tagterrasser i tilknytning til den enkelte bolig ved opførelse af længehuse eller høje punkthuse. Til hver bolig skal der minimum være 8 m 2 altan og/eller tagterasse. Altangange medregnes ikke som opholdsareal. *) Inden for lokalplanområdet er der opholdsarealer med en størrelse der svarer til de generelle krav i bygningsreglementet. Den overvejende del af opholdsarealerne er udlagt som fælles friarealer for delområderne A, B og C. I tilknytning til de enkelte bebyggelser kan der anlægges mindre opholdsarealer. 7.5 Træer De bevaringsværdige beplantninger, vist på Bilag 6, må ikke fældes eller beskæres uden tilladelse fra Aalborg Kommune. Inden for lokalplanområdet skal der anlægges lægivende beplantning. For at kompensere for manglende friarealer på egen grund eller afstand til de fælles friarealer skal der etableres altaner og terrasser. Langs boulevarden skal der anlægges en allébeplantning. Beplantningen skal anlægges som opstammede træer. Juni 2000 Aalborg Kommune 13

28 lanbestemmelser Langs det nord-sydgående skel mellem delområde E, C1 og A2 som vist på Bilag 6 skal der plantes et minimum 8 meter bredt beplantningsbælte, fx bestående af søjlepopler. I tilknytning til de gamle direktørboliger i lokalplanområdets nordlige del findes en del bevaringsværdige træer, hvoraf mange er plantet i forbindelse med opførelsen af bygningerne i første halvdel af 1900-tallet. I områdets rand mod vest findes bevaringsværdig beplantning, hvis funktion i dag er at skærme for den fremherskende vestenvind og adskille områdets funktioner fra de omkringliggende områder. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Thistedvej som vist på Bilag 5. Kummerowsvej kan anvendes som midlertidig adgangsvej til den østlige del af erhvervsområdet samt det østlige boligområde i udbygningsperioden. Når 2/3 af boligbebyggelsen er opført skal området vejbetjenes fra Thistedvej fra hovedstrøget/boulevarden. 8.2 Adgangsvej Der udlægges areal til adgangsvejen A-B (boulevarden) med et vejudlæg på minimum 12 meter, med en beliggenhed som vist på Bilag 5. Langs adgangsvejen skal der plantes en allébeplantning. 8.4 Stiforbindelse Der udlægges areal langs fjorden til en overordnet stiforbindelse med en bredde på minimum 6 meter, som vist på Bilag 5. Stiforbindelsen skal anlægges med hård belægning. Gennem lokalplanområdets fjordnære del løber en kombineret offentlig cykel- og gangsti, der forbinder Lindholm Strandpark og friarealet ved Lindholm Å. Denne sti skal bevares for at sikre adgang til de rekreative arealer langs Limfjorden. 8.5 arkering Inden for lokalplanområdet skal der udlægges areal til følgende parkering: Delområde A1, A2, B1 byggefelt for længehuse, B2, C1, C2 og E: Boligbyggeri 1 p-plads pr. bolig Erhverv 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal Detailhandel 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt. Delområde B1 byggefelt for byvillaer samt længehuse/ byvillaer: Boligbyggeri 1 ½ p-plads pr. bolig Erhverv 1 p-plads pr. 50 m 2 etageareal Detailhandel 1 p-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal i øvrigt. Boulevarden fanger retningen fra byen mod fjorden. Den gamle "produktionsretning" fra kridtgraven til området møder den nye retning ved rundkørslen. Adgangen til området markeres ved dette mødested mellem den historiske "produktionsretning" og hovedstrøget. Bruddet i bebyggelsesmønsteret i gaderummet forstærkes og danner en bymæssig markant "port" til den nye bydel. 8.3 Boligvej Der udlægges areal til private fællesveje til boligområdets interne forsyning med vejudlæg på minimum 10 meter, principiel beliggenhed som vist på Bilag 5. Fig. 11. Overdækket parkering ved silo-bygningen skal følge bygningens form og skal være mindre end 45% af bygningens omkreds. 14 Aalborg Kommune Juni 2000