Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«"

Transkript

1 Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy. Nyholm og Lykke havde dannet»kompagniet til Inddæmning af Thyholm Vejle og Skibsted Fjord«, og de havde allerede truffet»mindelige overenskomster«om de»påstande og protester«, der var gjort mod projektet. Prokurator Lykke var sparekassebestyrer i Thisted, så mon ikke også finansieringen var på plads. Han er sandsynligvis identisk med den prokurator af samme navn, der året før havde haft afgørende betydning for afvandingen af Hundsø ovre på Mors; se omtalen under»hundsø«. Lauritz Christian Nyholm var født i 1823 i Nykøbing, gift med datteren af justitsråd Diderik Galtrup Giedde til Højris og Glomstrup på Mors. Nyholm gjorde tjeneste ved vejvæsenet fra 1855 til I 1878 blev han udnævnt til hofjægermester. Herregården Bangsbo ved Frederikshavn erhvervede han i 1875, og her døde han i To projekter For at tage stilling til Nyholms og Lykkes projekt holdt landvæsenkommissionen møde 15. juni 1867, kl på herredskontoret i Oksenbøl ved Krik. Af forhandlingsprotokollen fremgår det, at»kommissionen må anse det af rekvirenten påtænkte inddæmningsarbejde for at være af stor interesse for det offentlige, ikke alene af hensyn til det betydelige areal, som derved vil indvindes til græsning og høavl og mulig til dels også til agerbrug, men tillige når henses til, at inddæmningen vil bidrage til at sikre de tilstødende jorder mod oversvømmelse «De to rekvirenter fik deres tilladelse ved kongelig bevilling af 30. juli Man anså projektet for at være så nyttigt og samfundsgavnligt, at der blev bevilget 20 års skattefrihed for»hvert af foretagendets afdelingers fuldførelse«. Det store projekt var opdelt i to etaper, den ydre Skibsted Fjord og den indre Thyholm Vejle (som i dag kaldes Sindrup Vejle). Hensigten var ganske givet at tørlægge hele Skibsted Fjord, men projektet blev aldrig gennemført. Sindrup Vejle Under navnet Thyholm Vejle udgjorde lokaliteten de inderste 110 hektar i den 1300 hektar store Skibsted Fjord. Oprindeligt skulle hele fjorden have været tørlagt. Inddæmmet og delvis tørlagt fra 1867, men med ringe udbytte. Retableret og moderniseret fra 1944 med millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg. Ejes i dag af en af egnens store svineproducenter. Kortene er fra 1775, 1882 og Thisted kommune. Koordinater: , Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 1

2 Landinspektør Niels Smed Søndergaard ( ) var uddannet landbrugskandidat. Ved siden af sit arbejde som landinspektør drev han landbrugsejendommen Hansted Krogaard, indtil den brændte ved nytårstide i Han ejede Sindrup Vejle fra midten af 1930 erne og frem til I sine sidste år drev han en gård ved Randers. Han var ungkarl hele sit liv og udviste stor sparsommelighed, så han efterlod sig en betydelig formue. Som universalarving oprettede han»thy-fonden«med en kapital på kr. (3 mio. i 2009-priser). Fonden eksisterer stadig og yder støtte til unge landmænd og landboforeninger. Foto: udlånt af Thisted Museum. Op gennem de følgende 100 år blev der flere gange taget livtag med den store fjord, senest i Men forgæves. Kun den inderste del, Sindrup Vejle, lykkedes det at tørlægge. Mislykket Med den kongelige bevilling i hus i efteråret 1867 gik de to projektmagere straks i gang med gravearbejdet. Først skulle der opkastes en yderdæmning på tværs ved det smalleste sted i øst, hvor Thyholm Vejle kunne adskilles fra Skibsted Fjord. Det var nogenlunde der, hvor landevejen Struer-Thisted løber i dag. Dernæst skulle landkanalen graves øst-vest gennem den ca. 100 hektar store inddæmmede fjordbund. Begge arbejder gennemførtes på få år, men med betydelige vanskeligheder. Derefter fik man opført et stort pumpeværk, og det blev sat i gang med at tømme vejlen for vand. Nu mente man faktisk, at alle vanskeligheder var overstået, og udbyttet skulle høstes. Men der tog man fejl. Først nu meldte problemerne sig for alvor. Den tørlagte fjordbund gav et minimalt udbytte af græs, mens regulær dyrkning overhovedet ikke ville lykkes. Man prøvede både at grave render i overfladen og også regulære grøfter, men de forbedrede kun forholdene en lille smule. Ejere såvel som teknikere stod uforstående overfor problemet. Man var dog tilbøjelig til at skyde skylden på den tidligere fjordbunds indhold af salt og andre dyrkningsskadelige stoffer fra Limfjordens vande. Efterhånden gik man over til at betragte projektet som mislykket. Alle økonomiske midler havde man opbrugt uden at vinde egentlige resultater. Det negative udbytte gjorde, at ejerne ikke gik videre med med næste afdeling af projektet. Den store tørlægning af resten af Skibsted Fjord blev skudt ud i det uvisse. I animeret selskab Efter initiativtagerne Nyholm og Lykke blev det Lykkes arving, overretssagfører O. Lykke, der overtog vejlen. Han ejede den frem til september 1896, hvor hans dødsbo solgte ejendommen med tilhørende bestyrerbolig til et konsortium på syv medlemmer fra Ydby. De kaldte sig»aktieselskabet Sinnerup Vejle«. I 1918 blev der tinglyst skøde på ejendommen til tømmerhandler Holger Sørensen og landbrugskandidat N.P. Christensen, men allerede samme år videresolgtes ejendommen til brødrene Alfred og Niels Jensen. I 1923 blev skødet tinglyst til Anders Toft. Han solgte året efter til Ane Kirstine Andersen. Men stadig havde ingen held med den dårligt udtørrede vejle. Ved offentlig tvangsauktion i april 1927 bød tømmerhandler Holger Sørensen og landinspektør Niels Smed Søndergaard på»foretagendet«, som de derefter overtog i forening som»ufyldestgjorte panthavere«ane Kirstine Andersen må have skyldt dem penge. Imidlertid havde de to nye ejere også et indbyrdes økonomisk mellemværende, som det heller ikke lykkedes at løse i mindelighed. Ved et såkaldt»tvangsudlæg-skøde«fra juli 1935 blev landinspektør Niels Smed Søndergaard eneejer af Sindrup Vejle. Sådan beskriver landinspektøren selv forløbet, men der eksisterer en anden og noget mere farverig historie om Søndergaards erhvervelse af vejlen. Ifølge andre kilder kom han af vanvare til at købe de 113 hektar i»et animeret selskab«i Kort sagt den gode landinspektør havde fået så rigeligt under vesten, at han næste morgen ingen erindring havde om, at han skulle have købt den vanskelige ejendom. Da Søndergaard blev konfronteret med hændelsen, stod han dog ved sit ord. Prisen var overkommelig. Angiveligt lød den på kr. ( kr. i 2009-værdi) for de 113 hektar, delvis vandfyldt vådområde. Det var meget billigt, også selvom handlen foregik i et af landbrugets værste kriseår no- Entreprenør Lars Peter Høje-Kristensen ( ) arbejdede ikke kun for tyskerne. Han stod også for datidens hidtil største jordarbejde i Jylland, det dobbelte jernbanespor over Lindenborg Ådal mellem Skørping og Støvring, som havde Statsbanerne som bygherre. I tæt samarbejde med Hedeselskabet gennemførte Høje-Kristensen ligeledes det store dige- og afvandingsprojekt for Skals Ådal med statsstøtte efter landvindingsloven. Han blev idømt fire års fængsel, og fik alle sine ejendomme konfiskeret. I 1948 blev han dog sat på fri fod, hvorefter han energisk begyndte at arbejde sig op igen, men døde efter en trafikulykke i Foto: privateje. 2 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

3 gensinde. I hvert fald var der plads til en ganske pæn fortjeneste, da landinspektøren solgte Vejlen 10 år senere. Da var prisen steget til kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi). Vandsyg tilstand Om det nu var i 1933 eller i 1935, at landinspektøren erhvervede Sindrup Vejle, kan der måske herske en smule tvivl om, og også under hvilke animerede onstændigheder vides heller ikke præcist, men sikkert er, at der var tale om en ejendom med udpræget ekstensiv udnyttelse. Fra Limfjordskommissionens besøg i 1932 har vi denne kortfattede beskrivelse af landinspektørens nyerhvervelse:»bunden i vejlen er klæget fjordbund. Den vestlige del benyttes til løsdrift, den østlige del består overvejende af rørskærsarealer. Syd for vejlen findes udstrakte lyngarealer. Det laveste parti af vejlen ligger ca. 1,25 m under DV. Den er på vest- og nordsiden samt delvis på sydsiden omgivet af landvandskanaler med diger mod vejlen. Kanalerne udmunder i Skibsted Fjord løber under landevejen. Sluserne er (1932) ret forfaldne. Udpumpningen af vandet fra vejlen sker ved hjælp af en vindmotor og snegl fra en omtrent midt igennem vejlen i retning vest-øst førende afvandingskanal. Løftehøjden ca. 3 meter.«vindmotoren (en hollandsk mølle), vandsneglen (0,8 x 8 meter) og en hk råoliemotor som hjælpekraft var fra 1929, og denne pumpekapacitet magtede kun lige netop at holde»overfladevandet borte i vegetationstiden«, som landinspektøren senere beskrev det. Også yderdæmningerne, der var 2,6 kilometer lange, trængte til at forhøjes som værn mod»overskylning«. I det hele taget behøvede den gamle inddæmning virkelig en gennemgribende renovering, hvis den skulle kunne anvendes til andet end ekstensiv brug. Ifølge landinspektør Søndergaard selv kunne ejendommen beskrives således i 1941, da han henvendte sig til Statens Landvindingsudvalg med en anmodning om økonomisk hjælp:»hele arealet henligger i vandfyldt og Ved stormfloden i januar 1954 blev hele Sindrup Vejle sat under vand, og det medførte betydelige saltskader på markerne. Vandet kom ind fra Helligsø-området i vest, hvor der i dag er opført et regulært dige. Man forsøgte at få styr på vandmasserne ved hjælp af interimistiske volde af sandsække, da udpumpningen blev sat i gang. Også i 1981 gik der hul på digerne, og det tog atter et par år at få udvasket de skadelige havsalte. Fotos: Hedeselskabet. vandsyg tilstand med en naturlig bevoksning af tagrør på en betydelig del af arealet og med selvgroede naturgræsser på resten og som helhed aldrig har været virkelig afvandet«. Hedeselskabet blokerer Landinspektør Niels Smed Søndergaard har uden tvivl fulgt levende med i tidens debat om landvinding. Det er næppe forbigået hans opmærksom- Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 3

4 plan for afvanding af hele Skibsted Fjord. Thisted Amtsråd og Thylands og Hvidbjergs banker, sognerådene i Hvidbjerg-Lyngs, Boddum-Ydby og Helligsø-Gettrup samt Statens Landvindingsudvalg garanterede i fællesskab for udgifterne til projektering, dog højst 4000 kr. ( kr. i 2009-priser). Men nu havde Hedeselskabet fået så travlt med en lang række projekter for»arealer oven vande«, at man besluttede at udskyde Skibsted Fjord-projektet indtil videre. Medvirkende årsag var også, at Hedeselskabet»anså sandsynligheden for at få denne sag gennemført for ret ringe både på grund af de formentlig ret store omkostninger, men også fordi der kunne ventes kraftig modstand både fra fiskeriets og naturfredningens side«. Som et skræmmende eksempel beskrev den ledende ingeniør, hvordan landbrugsministeriet i 1940»ikke kunne imødekomme et andragende om inddæmning og udtørring af Agersø Vejle ca. 5 km nordøst for Skibsted Fjord bl.a. med den begrundelse, at den anmeldte vejle måtte anses for at være af betydelig værdi som opvækstplads for småål og fladfisk m.v.«så sent som i januar 2005 gik fjorden ind ved Helligsø, og vandmasserne trængte derfra gennem dæmningen til Sindrup Vejle. Vandet stod en overgang så højt, at den store gyllebeholder (midt i billedet) i vestenden af vejlen nær var blevet oversvømmet der manglede blot ti centimeter til overkanten. Enkelte sommerhuse fik vandskader. hed, at Rigsdagen i november 1940 vedtog at yde omfattende statsstøtte til landvindingsarbejder. I den første besættelsesvinter 1940/41 udarbejdede Søndergaard en længere ansøgning om statsstøtte til at modernisere sin ejendom. Den blev indsendt 28. marts Hos Statens Landvindingsudvalg journaliserede man ansøgningen som landvindingssag nr. 156, men mere skete der ikke. Det var Hedeselskabet, der var på spil. Selskabet tumlede med langt større planer for området. Selskabets ingeniører arbejdede energisk for at få genoptaget det gamle projekt om tørlægning af hele Skibsted Fjord. Ikke mindst fordi andre private ingeniørfirmaer også havde sat søgelyset på fjordens 1200 hektar som et oplagt mål for en ambitiøs statsfinansieret landvinding. Så det gjaldt om at komme først. Hedeselskabets rolle blev formaliseret i december 1942, da Grundforbedringsudvalget for Thisted Amt anmodede selskabets kulturtekniske afdeling om at udarbejde en Statsstøtte til»værnemageren«af disse grunde blev det ikke til noget med Søndergaards ansøgning, og han mistede interessen for vejlen. I sommeren 1943 besluttede landinspektøren at sælge hele ejendommen. Besættelsestidens ophedede økonomi havde fået ejendomspriserne til at ryge i vejret, så landinspektør Søndergaard fik 10 gange så meget for Sindrup Vejle, som han havde betalt 10 år tidligere. Køberen var en af egnens matadorer, den nyrige storentreprenør Lars Peter Høje-Kristensen i Hurup, der havde store arbejder i gang for den tyske værnemagt. Uden at blinke betalte Kristensen kr. (2,2 mio. i 2009-kroner) for den delvis vandfyldte og forsømte ejendom. I modsætning til sælgeren formåede den nye ejer straks at overtale Statens Landvindingsudvalg til at sige ja til et projekt for»retablering og moder- 4 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

5 nisering af afvandingsanlægget for Sindrup Vejle i Thisted Amt«, som det kom til at hedde i bevillingsskrivelsen af 25. marts Hvordan det lykkedes at komme overens med Hedeselskabet, vides ikke. Men det var ikke småpenge, Statens Landvindingsudvalg besluttede at hælde i vejlen. Totredjedele i tilskud af i alt kr. skulle skatteyderne forære Hurup-entreprenøren. I nutidskroner ville det svare til totredjedele af 4,2 mio. kr. Midt på sommeren var arbejdet i fuld gang, og det var store forandringer, der skulle gennemføres. Ni sidekanaler til hovedkanalen skulle graves med en bredde på 3,5 meter og en dybde på 1,5 meter, mens den store hovedkanal fik langt voldsommere dimensioner: otte meters bredde og en samlet længde af hele 1600 meter. Også pumpestationen ville blive monumental i tre etager med plads til pumpe, maskinhal og transformator. I august 1944 stod det 3,5 kilometer lange dige rundt om vejlen færdigt. Hele arbejdet forventedes færdigt i vinterens løb. Allerede i foråret havde man pløjet de første 10 tønder land og tilsået dem med havre. Kornet stod godt og tegnede til at give»ganske udmærket«, som der stod at læse i Thisted Amtsavis, 30. august Samme sommer havde vejlen været udlejet til græsning for kreaturer og heste. Langt om længe var der udsigt til økonomisk afkast for ejeren, men der var også andre, der ville have en bid af kagen. Den forbedrede økonomi udløste straks et stridsspørgsmål mellem de to genbokommuner om Sindrup Vejle som skatteobjekt. Hidtil havde vejlen hørt under Boddum-Ydby kommune, helt tilbage fra 1870 erne, men nu gjorde Helligsø- Gettrup kommune krav på en del af de skatter, der fremover kunne pålignes den velhavende entreprenør Høje- Kristensen. Man hævdede, at en del af vejlen stødte op til kommunegrænsen, og derfor ville man også have sin del af ejendomsskatten. Man fik ikke en krone. Bedrageri for millioner Inden regnskabet kunne gøres op, og vejlen sættes i ejendomsskat, var der vendt op og ned på mange forhold. Efter befrielsen i maj 1945 blev entreprenør Lars Peter Høje-Kristensen anholdt og sigtet for værnemageri»i stor stil«, som dagbladet Politiken rapporterede på sin forside 28. september 1945.»Værnemager-entreprenør tilstår bedrageri og falsk til 1 mill. kr.«lød overskriften til artiklen om»landsbyhåndværkeren, der slog sig op på befæstningsanlæg for 50 mill. kr.«ifølge avisen havde Høje-Kristensen tilstået bedrageri for omkring en million kroner (19,2 mio. kr. i 2009-værdi). Ved hjælp af falske bilag havde han overført udgifter til materialer og lønninger i private byggesager til den tyske værnemagts konto, så han fik pengene udbetalt fra Nationalbanken. Politiet regnede med, at sagen omfattede tilfælde af bedrageri. Dertil kom en sigtelse efter landsforræderiloven for»utilbørligt samarbejde med tyskerne«, som Høje Kristensen havde opført befæstningsanlæg for, bl.a. det store Hanstholm-kompleks af betonbunkers, til en værdi af 50 mill. kroner (958 mio. kr. i 2009-priser).»Den anholdte entreprenør er et typisk eksempel på besættelsestidens store værnemagere«, lød det kraftigt fordømmende i Politikens artikel om den endnu ikke dømte entreprenør.»han var før krigen almindelig landsbyhåndværker, men slog sig op ved værnemageri og købte i krigsårene et par af Syd-Thys største gårde, blandt andre den historiske Skibstedgård, og opførte kostbare beboelsesejendomme og villaer«. Høje-Kristensen var dømt på forhånd. Halvandet år før domsafsigelsen var administratorerne af entreprenørens bo i fuld gang med at sælge ud af hans ejendomme. Pr. 1. januar 1946 solgte bobestyrerne et boligkompleks med 18 lejligheder i Hurup for kr. (2,7 mio. kr. i 2009-værdi) til den lokale dyrlæge og en gårdejer. To slagtere erhvervede en anden beboelsesejendom for kr. ( kr. i 2009-værdi). Da dommen endelig faldt 1. august 1947, lød den på fire års fængsel, hvoraf Høje-Kristensen allerede havde afsonet to år og 31 dage. Under hele efterforskningen havde han siddet fængslet. Tiltalen som landsforræder slap han for, men retten fulgte anklagerens krav om konfiskation af værnemager-fortjenesten, så Høje-Kristensen blev dømt til at tilbagebetale seks mio. kr. i ulovlige indtægter (113 mio. kr. i 2009-værdier). Det enorme beløb kunne entreprenøren ikke betale, så resten af hans På Draget, der adskiller vejlen i syd fra Limfjorden, er der hist og her små rester af hedelyng og revling tilbage. Det meste er dog ryddet for at give plads til sommerhuse. Mange ligger så lavt, at de kun beskyttes mod oversvømmelser fra fjorden af kørevejen, der fungerer som dæmning. Masser af hybenroser ses på strandvoldene og overalt langs vejene. Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 5

6 Ned gennem Sindrup Vejle strækker sig en centralkanal fra vest mod øst. Hele det tørlagte område, bortset fra ude i øst, er veldyrket med korn og lidt wraphø. I vest ( forrest i billedet) er der små søer og sumpede enge umiddelbart uden for diget, der beskytter vejlen mod oversvømmelser. Også den sydvestlige del af Draget (nederst til højre i billedet) er præget af vådområder, men der er tale om gamle, vandfyldte råstofgrave. Spørger man Danmarks Naturfredningsforening, så mener foreningen, at Sindrup Vejle bør føres tilbage til den oprindelige skikkelse som lavvandet lagunesø med udstrakte rørbevoksninger og direkte forbindelse til fjorden. Foto: Hunderup Luftfoto, 9. juli ejendomme og øvrige værdier blev konfiskeret og solgt i Retten dømte Høje-Kristensen efter den tredje værnemager-lov, der var blevet vedtaget af Rigsdagen i efteråret Den gav adgang til hel eller delvis konfiskation af værnemagerfortjenester. Interessant er det, at loven blev forelagt i Rigsdagen af handelsminister Vilhelm Fibiger. Han var konservativ rigsdagsmand, valgt i Thy. Han var også far til den nye ejer af Sindrup Vejle. Far og søn i aktion Det endelige regnskab for landvindingsprojektet i Sindrup Vejle endte også noget anderledes end budgetteret. Slutfacit i december 1948 blev på kr. (4,6 mio. kr. i 2009-priser). Til gengæld var afvandingsanlægget så gennemrenoveret og moderniseret. Nu skulle jorden bare kultiveres, hvorefter der kunne dyrkes korn overalt i den gamle vejle. I 1948 havde tre landmænd i fællesskab købt Sindrup Vejle af likvidationsboet efter Høje-Kristensen. Den ene af de nye ejere var den dømte entreprenørs absolutte modsætning, nemlig proprietær Steen Fibiger fra Øland. Hvor Høje-Kristensen havde tjent sine penge som entreprenør for tyskerne, havde Steen Fibiger været blandt modstandskampens aktive skikkelser i Thy. Steen Fibiger havde også i 1948 overtaget gården Øland fra sin far, Vilhelm Fibiger ( ), der var en landskendt konservativ politiker med sæde i Rigsdagen fra 1920 til I de første år af besættelsen havde Vilhelm Fibiger været kirkeminister, og i 1945 var han handelsminister. De to andre ejere var Jens Krabbe fra Hurup og Søren Gade fra Ullerup. Jens Krabbes søn, Marius, husker stadig, hvordan de fræsede og harvede og pløjede arealerne med tagrør i midten af vejlen, så jorden kunne tilsås med korn, efter I 1953 solgte Steen Fibiger, Krabbe og Gade Sindrup Vejle til Statens Jordlovsudvalg, der angiveligt ønskede at udstykke den tørlagte fjordbund til husmandsbrug. Lokalt sagde man om Steen Fibiger ved den lejlighed, at han»solgte til sig selv«. Mere korrekt ville det nok være at sige, at han solgte til sin far. Forholdet var det, at hans far, Vilhelm Fibiger, sad som medlem af Statens Jordlovsudvalg. Limfjorden bryder ind Da staten overtog Sindrup Vejle i 1953, havde Statens Jordlovsudvalg tænkt sig at udstykke den tørlagte fjordbund til et større antal statshusmandsbrug, men heller ikke den plan blev nogensinde til noget. Købet blev mødt med stærk kri- 6 DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

7 Hele Skibsted Fjord skulle have været tørlagt Da Hedeselskabet i januar 1953 sendte notatet»oversigt over Inddæmningsmuligheder i Danmark«til udvalgte embedsmænd og politikere, figurerede Skibsted Fjord på listen over de 89 lavvandede lokaliteter, hvor selskabet fandt det økonomisk rentabelt at igangsætte egentlig landvinding på søterritoriet. Fjorden udgjorde en del af lokaliteten Agerø Bredning. Denne oversigt, der indeholdt en meget stor del af alle lavvandede fjorde i Danmark, var tænkt fra Hedeselskabets side som masterplanen for en storstilet landvinding på søterritoriet efter hollandsk forbillede, som det blev fremhævet ved flere lejligheder. Oversigten, der ikke var tilgængelig for offentligheden, gav anledning til mytedannelse og mange sammenstød med de stadig mere bekymrede naturfredningsfolk op gennem 1950 erne. I de næste ti år svævede indbyggerne ved Skibsted Fjord i uvished om deres fremtidige skæbne. Skulle den 1300 hektar store fjord tørlægges eller ikke? Projektet var så langt fremme, at der i 1956 blev bestilt et projektforslag fra Hedeselskabet. Det blev udarbejdet sideløbende med fiskeribiologiske undersøgelser, og forslaget lå klar i foråret 1961, men blev aldrig realiseret. Helt tilbage i 1867 var det første gang blevet foreslået at tørlægge den ret lavvandede Skibsted Fjord, men det blev som ovenfor beskrevet kun til de inderste 110 hektar, der i dag kendes under navnet Sindrup Vejle. Knap 80 år senere gik Hedeselskabet i gang i 1942 med systematiske jordbundsundersøgelser, og de viste, at størstedelen af fjorden og de omgivende randarealer ville være velegnede til kultivering og dyrkning. Alligevel kom der ikke et projekt ud af det, angiveligt på grund af modstand fra naturfredningskredse, fiskeriet og meget høje anlægsomkostninger. Skibsted Fjord indgik som en del af lokalitet nr. 101 sammen med hele Agerø Bredning på Hedeselskabets 1953-kort over fremtidens landvindingsprojekter i Danmark. Dette udsnit af det originale kort viser, at også Venø Bugt, Livø Bredning, Lovns Bredning, Nibe bredning og Egholm bredning var på listen. Der skulle gå yderligere et tiår, før sagen endelig kunne komme i gang. To sogneråd, de lokale landboforeninger og Dansk Arbejdsmands Forbunds lokale forbund anmodede i en fælles henvendelse til Statens Landvindingsudvalg i midten af 1956 om at få udarbejdet et udtørringsprojekt for Skibsted Fjord. Argumentet var, at den forholdsvis høje arbejdsløshed krævede, at der blev sat nyttigt arbejde i gang. Men fra første færd blev der protesteret mod forslaget. Både Naturfredningsrådet og Danmarks Naturfredningsforening erklærede, at der vil kunne rejses meget vægtige indvendinger mod en udtørring ud fra naturfredningsmæssige, videnskabelige og landskabelige synspunkter. Fra Fiskeriministeriet lød det også advarende, at fjorden var af stor betydning for Limfjordsøsterskompagniet. Skibsted Fjord var landets eneste yngleområde af betydning for østers. Alligevel besluttede Statens Landvindingsudvalg at stille kr. ( kr. i 2009-værdi) til rådighed for Hedeselskabet, der skulle foretage projekteringen. Samtidig bad man Fiskeriministeriet igangsætte en fiskeribiologisk undersøgelse af fjordens værdi. Hedeselskabets projektbeskrivelse forelå i marts Ifølge den skulle der opføres en dæmning på en kilometers længde helt ude ved fjordmundingen mellem Hundser Odde og Skjolddal. Denne dæmning blev betegnet som»hovedproblemet«i projektet, fordi den skulle anlægges oven på 8 9 meter»blødt dynd«. Det ville betyde, at dæmningen midtstrøms skulle have en bredde forneden på meter. Et andet problem har nok også været prisen for det omfattende projekt. Det ville kræve seks år at tørlægge fjorden, og alt iberegnet ville det koste frygtindgydende 10,85 mio. kr. (123 mio. kr. i 2009-værdi) at gennemføre. Nogle måneder senere forelå resultaterne af de fiskeribiologiske undersøgelser. Fjorden havde en vis betydning for åle- og sildefiskeriet, som stod til at miste en årlig indtægt på kr. ( kr. i 2009-værdi), men den helt store taber ved en udtørring ville blive Limfjordsøsterskompagniet. Fjordens værdi for østersproducenten blev vurderet til at ligge på kr. årligt (8,2 mio. kr. i 2009-værdi), men da fjorden var af afgørende betydning for rekrutteringen af østersyngel, kunne en tørlægning medføre, at kompagniets østerseksport måtte indstilles med øjeblikkelig arbejdsløshed til følge blandt det store personale. Der stod sagen i sommeren 1961, og længere kom den aldrig. Med noget nær fuld beskæftigelse var argumentet med de ledige bortfaldet, og alvorlige afsætningsvanskeligheder for landbrugets produkter gjorde det også vanskeligt at kræve mere landbrugsjord. De eneste, der nogensinde fik noget ud af de store udtørringsplaner, var Hedeselskabet. I juli 1964 modtog selskabet en check fra Landbrugsministeriet på kr. ( kr. i 2009-værdi). Det var honoraret for beskrivelsen af det projekt, der aldrig blev til noget. Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 7

8 tik på egnen, hvor mange tvivlede på gårdens egnethed til udstykning. Allerede på det tidspunkt var tiden så småt ved at løbe fra de små husmandsbrug. Medvirkende årsag var også den voldsomme oversvømmelse af hele vejlen, som fandt sted efter to digebrud i januar Thisted Amtsavis havde en journalist ude i katastrofeområdet, mens den stærke storm stadig rasede. Her er hans rapport fra søndag 17. januar:»på dette tidspunkt det var ved 11-tiden søndag formiddag havde vandet gennem de to brud sat så godt som hele vejlen under vand. Presset op mod dæmningen og langt ind bag denne sås i hundredevis af døde og levende ferskvandsfisk, sprællende skaller var der overflod af, men i det salte vand lå de fleste med bugen i vejret i det rasende bølgeslag, der piskedes op i stadig mere faretruende højde. Dog, den største forbavselse fik man ved pludselig ca. 3 meter fra dæmningen at se en stor hvidgrå fisk; da det med store anstrengelser lykkedes at bjerge den op på dæmningen, viste det sig at være en havtorsk på 12 pund«. De salte vandmasser voldte alvorlig skade på jordbunden i vejlen, men især oversvømmelsens store omfang manede til forsigtighed. Hvilken katastrofe kunne ikke have udviklet sig, hvis der havde boet mennesker ude i vejlen. Oversvømmelsen var så omfattende, at Statens Jordlovsudvalg måtte anmode Hedeselskabet om at opstille en ekstra kraftig pumpe for at få vandet ud. Jordlovsudvalget besluttede samtidig at drive ejendommen selv et års tid for derefter at bortforpagte jorden. Gyllelandbrug i dag Frem til 1960 var ejendommen bortforpagtet, hvorefter staten endegyldigt opgav at udstykke jorden. Sindrup Vejle blev solgt til gårdejer Arnold Krabbe. Han drev ejendommen landøkonomisk dygtigt frem til 1975, men ikke uden omkostninger for miljøet. På egnen husker man stadig, hvordan Den gule vipstjert er knyttet til våde enge, og Sindrup Vejle må have været noget nær den ideelle biotop for denne art frem til tørlægningen sidst i 1940 erne. I dag er den gule vipstjert næsten forsvundet fra området, og på landsplan er den også gået voldsomt tilbage. Foto: Mogens Hansen. Krabbe»totalt ødelagde Skibsted Fjord«, fordi han lod møddingvandet løbe direkte ud i fjorden fra sin gård med svin og kreaturer. Den nye ejer i 1975 var den 21-årige Andreas Ifversen. Han bosatte sig på Sindrup Vejlegaard, som han stadig ejede i I 1988 blev jorden imidlertid solgt fra til Ole Kappel, en af egnens store svineproducenter. Kappel driver fortsat den inddæmmede vejle fra Brunshøjgård I/S sammen med sine to sønner. I den østlige ende af området har han opført en stor beholder, som rummer grisegylle til udspredning på markerne i vejlen. KILDER Anonym:»Værnemager-Entreprenør tilstaar Bedrageri og Falsk til 1 Mill. Kr.«. Politiken, 28. september 1945, forsiden. Anonym:»Høje-Kristensen dømt«. Socialdemokraten, 1. august Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Ebert, Frode: Oversigt over Inddæmningsmuligheder i Danmark. Notat. Det Danske Hedeselskab. 23. januar Kopi i forfatterens arkiv. Forfatterens besøg på lokaliteten, 10. oktober 2005.»Hører Sindrup Vejle til Boddum-Ydby eller Helligsø-Gettrup Kommune?«Thisted Amtsavis, 7. juni Lundsgaard, Rikke (red.): Fremtidens Natur i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Rhodos »Nu er der store Muligheder for Kornavl i Skalsaadalen«. Viborg Stiftstidende, 9. juli Skotte Møller, H.U. (red.):retablering af tørlagte søer og fjorde i Danmark. Miljøministeriets projektundersøgelser Samlerapport nr. VII Appendix. Skov- og Naturstyrelsen Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, j.nr Rigsarkivet.»Stor Oversvømmelse ved Limfjorden«. Thisted Amtsavis, 18. januar Sørensen, Sv.: Familien Fibiger og Øland. Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1998, side »Thy-fondens giver født for 100 år siden«, af landinspektør Poul Boe. Thisted Dagblad, 20. august DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

9 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Sindrup Vejle, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 76 fuglearter (og racer), som er registreret fra Sindrup Vejle, pr. 4. september I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (1/2) Spidsand (3/11) Almindelig Ryle (7/210) Bysvale (5/16) Skarv (2/3) Atlingand (1/1) Brushane (8/196) Gul Vipstjert (2/3) Fiskehejre (5/19) Skeand (1/1) Dobbeltbekkasin (8/247) Gul Vipstjert, Nordlig (1/2) Knopsvane (11/85) Hvinand (2/19) Lille Kobbersneppe (4/62) Hvid Vipstjert (5/22) Pibesvane (1/1) Sangsvane (17/180) Sædgås, Tundrasædgås (1/3) Blisgås (1/20) Grågås (11/1679) Indisk Gås (1/1) Canadagås (2/36) Bramgås (1/10) Knortegås, Lysbuget (3/125) Knortegås, Mørkbuget (1/1) Gravand (6/173) Pibeand (3/314) Knarand (5/13) Krikand (2/61) Gråand (8/173) Stor Skallesluger (2/3) Rørhøg (3/6) Blå Kærhøg (2/2) Spurvehøg (1/1) Musvåge (5/8) Tårnfalk (1/1) Vandrikse (1/2) Blishøne (5/19) Strandskade (4/67) Stor Præstekrave (4/30) Hjejle (15/13557) Vibe (17/2116) Islandsk Ryle (1/1) Dværgryle (2/4) Temmincksryle (2/2) Krumnæbbet Ryle (1/1) Småspove (2/23) Storspove (15/1303) Rødben (12/97) Hvidklire (2/2) Svaleklire (1/4) Tinksmed (3/9) Mudderklire (1/1) Thorshane (2/2) Stormmåge (3/274) Sølvmåge (3/80) Svartbag (3/11) Ride (1/1) Tyrkerdue (1/2) Sanglærke (1/1) Digesvale (1/4) Landsvale (4/30) Hvid Vipstjert, Almindelig (1/3) Silkehale (1/30) Stenpikker (2/10) Sortkrage (1/1) Gråkrage (1/2) Ravn (1/3) Stær (6/1706) Grønirisk (1/55) Stillits (1/1) Bjergirisk (1/5) Snespurv (7/144) Rørspurv (1/1) Bomlærke (1/1) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND Nordjylland 9

10 Plantelivet ved og omkring Sindrup Vejle TBU 7/25 6: Gundtoft Å Den ca. 5 km lange Gundtoft Å har sit udspring nord for Gundtoft. Åen har tidligere haft sit udløb i Nissum Bredning (lok. 7/26 3), men nu ledes vandet gennem Sindrup Vejle (lok. 7/27-1) til Skibsted Fjord. Åen har et betydeligt fald, idet fra den sit udspring i kote ca. 50 til kote 0,4 ved Helligsø (lok. 7/27 2) tilbagelægger blot 5 km. Bunden består af sand iblandet grus og sten. Vandet er middel til stærkt forurenet. Det øvre stykke af åen er reguleret og løber i en smuk, markant dal. Vandløbet er ifølge Jensen (1958) fuldstændig tilgroet med høje vandplanter, og vandføringen er som følge her af ganske lav. Til sideløbet Skærdalgrøft tilledes urenset spildevand fra Gettrup (1971). Vegetationstyper: Vandløb Højere planter: : Alm. Mjødurt, Enkelt/Grenet Pindsvineknop, Tagrør Lokalitetskode: + V III r-s Kilder: se Wind TBU 7/27: Sindrup Vejle og Draget TBU 7/27 1: Sindrup Vejle = Thyholm Vejle. Sindrup Vejle er afvandet. Langs nordsiden af engene er afløbet af Gundtoft Å (lok. 7/25 6) ført ud til Skibsted Fjord. De lave områder vest for vejlen rummer rørskove, ferskvandsenge og enge med præg af opfyldning og afvanding. Disse og Sindrup Vejle afgrænses mod Nissum Bredning (lok. 7/26 3) af strandvoldssytemer. Mod Skibsted Fjord øst for A 11 (Thisted-Struer) ligger strandeng. Vegetationstyper: Strand, strand eng, rørskov, eng Højere planter: : Hestetunge(o), Rubus septentrionalis, Strandkål Lokalitetskode: 0-+ K-V-E III r Botanisk vurdering: 2. Sjældnere planter: Rubus septentrionalis Kilder: se Wind TBU 7/27 3: Draget Draget er tangen mellem Thy og Thyholm (Ringkøbing amt, se bind 6). Tangen er opbygget af stenede strandvoldsystemer, der er opstået som følge af landhævning og flyvesandspålejring. Den præges af sommerhusbebyggelse, tilplantning med nåletræer og råstofindvinding. Vegetationstyper: Strand, overdrev, nåleskov Højere planter: : Strand-Annelgræs, Klæbrig Brandbæger, Fin Bunke(o), Dværgulvefod(o), Klokke- Ensian(o), Syl-Firling(o), Strand- Fladbælg, Harril, Hedelyng, Hestetunge(o), Rød Hindeknæ, Vingefrøet Hindeknæ, Strand- Hornskulpe(+), Strand-Kamille, Klokkelyng, Knudarve, Strand- Kogleaks, Dansk Kokleare, Læge- Kokleare, Kveller, Strand-Limurt, Hede-Melbærris(o), Rubus integribasis, Fladstrået Siv, Strand- Skræppe, Pille-Star, Bidende Stenurt, Strandarve, Strandgåsefod, Strandsennep (ssp. maritima), Ager-Svinemælk, Krans-Tusindblad, Strand-Tusindgylden, Alm. Ulvefod, Børstebladet Vandaks, Liden Vandaks(o), Strand- Vandranunkel(o), Strand-Vejbred Lokalitetskode: + K-E-S II r-s Botanisk vurdering: 2.Sjældnere planter: Strand- Limurt, Rubus integribasis, Alm. Ulvefod Kilder: se Wind DET TABTE LAND Nordjylland Kjeld Hansen Plantelivet ved og omkring Sindrup Vejle

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag.

Beliggenhed af vandløbene fremgår af vedlagte kortbilag. Afsender: Thisted Kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. marts 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1882597 Medarbejder: KKN Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 samt tilladelse efter Vandløbslovens

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J 87 38 61 66 info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733

Læs mere

Lovliggørende dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og 35 i Planloven til fjernelse af del af overdrev og etablering af dige - Stausholmvej 27.

Lovliggørende dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og 35 i Planloven til fjernelse af del af overdrev og etablering af dige - Stausholmvej 27. Gunnar Krarup Andersen Stausholmvej 27 7673 Harboøre 16. juni 2015 Lovliggørende dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og 35 i Planloven til fjernelse af del af overdrev og etablering af dige - Stausholmvej

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer i Harboøre Fjord.

Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer i Harboøre Fjord. Uffe Strandby Naturstyrelsen Vestjylland Forstfuldmægtig Gl. Landevej 35 7620 Lemvig 15. marts 2016 Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Hartsø. rør- og sivsangere samt rørspurve hørtes den sjældne drosselrørsangers kraftige og gennemtrængende

Hartsø. rør- og sivsangere samt rørspurve hørtes den sjældne drosselrørsangers kraftige og gennemtrængende Hartsø blev ødelagt af afvanding og forurening Den sønderjyske ornitolog Fritz O. Behrends beskrev for år tilbage det nationalt enestående rige fugleliv, der engang fandtes i Hartsø. Her er et fyldigt

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Landvindingen på Overgård kostede en konkurs

Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Landvindingen på Overgård kostede en konkurs Ved indgangen til 1960 erne tippede balancen mellem det gamle danske bondesamfund og fremtidens globale industrisamfund. Fuld beskæftigelse var en realitet,

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør.

1 1 FEB. 3. Der ansøges endvidere om tilladelse til at måtte spule den bestående rørledning som vist i bilag A og eventuelt udskifte defekte rør. INDGÅET 1 1 FEB. Hedensted Kommune Snaptun den Til Borgmester Kirsten Therkelsen Vedr. cykelsti Snaptun-Glud og opfyldning af jord i min eng. I forbindelse med telefonisk samtale med Mariane Søgård Jensen

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest 200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest Midt på eftermiddagen begyndte det at regne, og ud på aftenen havde det vedholdende regnvejr fået karakter af skybrud, der tiltog voldsomt i løbet af

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

Formandsberetning for 2015 2016 i Vrist Pumpelag Jeg kan næsten som sædvanligt sige, at det sidste år også har været et ganske travlt år.

Formandsberetning for 2015 2016 i Vrist Pumpelag Jeg kan næsten som sædvanligt sige, at det sidste år også har været et ganske travlt år. Formandsberetning for 2015 2016 i Vrist Pumpelag Jeg kan næsten som sædvanligt sige, at det sidste år også har været et ganske travlt år. Den sidste raket var næppe skudt af nytårsaften 2015, før den første

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere