Tilsynsrapport Kommunale daginstitutioner

Transkript

1 Tilsynsrapport 2016 Kommunale daginstitutioner Esbjerg Kommune fører tilsyn med dagtilbud jf. Dagtilbudsloven og Retssikkerhedsloven med afsæt i Byrådets tilsynskoncept. Fakta oplysninger om dagtilbuddet Afdeling og områdets navn Sædding-Gjesing området afd. Fyrparken Afdelingens adresse Fyrparken Telefonnummer adresse på pædagogisk leder macar@esbjergkommune.dk Områdeleder Hanne Fisker Damkjær Pædagogisk Leder Maria Færch Carlsen Børnesammensætning i afd. Registreringsdato Antal børn 0-2 år 25 Antal børn 3 år - skolestart 57 Personalesammensætning i afd. Pædagogisk ledelse Pædagogisk uddannelse Pædagogisk assistent uddannelse Pædagogisk medhjælpere Andre fastansatte Registreringsdato Antal timer / uge 186,5 Antal timer / uge 66,5 Antal timer / uge 176,5 Antal timer / uge pedel 3 timer/ugen Studerende 32 Antal timer / uge Pædagogiske forhold / Børn med særlige behov Status på dagtilbuddets lærings- og udviklingsmiljøer med fokus på særlige styrker og udfordringer Hvordan arbejder dagtilbuddet målrettet og systematisk med læring? Hvordan arbejder dagtilbuddet med sammenhæng mellem rum, hverdagens situationer og pædagogik? Hvilke procedurer har dagtilbuddet for sprogvurdering af 3 årige og to-sprogede børn? Året deles op i 4 læringsperioder a ca. 3 måneders varighed. I dissse perioder bliver alle læreplanstemaerne og fokusområderne repræsenteret, så vi hvert år kommer omkring det hele. Hver periode begynder med 14 dage til planlægning og udarbejdelse af Smitte-model, og slutter med en uge til evaluering og dokumentation. Fra september til april arbejder vi i tre grupper i børnehaven. 2 grupper med de 3-4 årige og en gruppe med de kommende skolebørn. I grupperne med de 3 til 4 årige, går ca. halvdelen af børnene enten på tur eller på legepladsen, mens den anden halvdel er indenfor og er i mindre læringsgrupper. Hver uge skifter det med, hvem der er ude og hvem der er inde. Sådan arbejdes der hele året i disse to grupper. I gruppen med de kommende 1

2 Dagtilbuddets arbejde med dokumentation og evaluering Hvordan arbejder dagtilbuddet systematisk med evaluering og dokumentation? Hvordan måler I det faglige arbejde? Hvordan arbejder dagtilbuddet med barnets trivsel? Hvordan arbejder dagtilbuddet med børnefællesskaber og relationer? skolebørn, arbejdes der målrettet med opgaver, selvhjulpenhed, personlige og sociale kompetnecer, for at forberede børnene, så de er godt klædt på til den nye kontekst de skal indgå i, i skolen. Vuggestuen: Her deles børnene op i mindre grupper på ca 4 børn som matcher hinanden udviklingsmæssigt. Der arbejdes i disse grupper ca. 2 formiddage i ugen. Der har det sidste halve år været en del fokus på rummenes indretning, for at udnytte kvadratmeterne mere optimalt. Det være sig både i den fysiske udformning, hvor vi blandt andet har fået sat en væg op, men også ift strukturen, så personalet og børnene er bedre fordelt. Der arbejdes hele tiden på, at gøre hverdagen så forudsigelig for børnene som muligt. Dette være sig både ift. hverdagens rutiner, men også i aktiviteterne. Også dette punkt, er der kommet en del fokus på, og er noget som optager os meget lige pt. ifht den pædagogiske tilgang. Sprogvurderinger. To sprogede børn sprogvurderes to gange årligt. 3 årige som vi oplever har sproglige udfordringer laver vi et kompetencehjul på, på den sproglige del, og benytter os ofte af talepædagogen til observationer og sparring. Der laves en Smitte-model på de børn, der vurderes at have brug for en målrettet sproglig stimulering. Efter hver læringgsperiode, bruges der en uge på evaluering og dokumentation. Hertil bruges blandt andet Smittemodellen. Den bliver synliggjort for forældrene som dokumentation. På Tabulex lægges billeder op af både aktiviteter og hverdagssituationer. Endvidere bliver der lavet udstillinger i institutionen over den proces børnene har været igennem. Det være sig både i billeder, af produktet og på skrift, hvor det tydeliggøres hvofor vi har arbejdet som vi har. Fokusområderne bliver dokumenteret på hjemmesiden ved smittemodel og evaluering. Vi måler det faglige arbejde gennem observationer på børnenes fremskridt. Vi taler med børnene om, hvad de ved om et specifikt emne før vi begynder en proces, ligesom vi taler med dem efterfølgende for at høre hvad de har lært. Barnets trivsel. Vi udarbejder trivselsmålinger. Desuden er vi i en proces, hvor vi er meget opmærksomme på struktur og læringsmiljøer, idet vi har mange børn som bonner ud på gul i disse målinger. Er refelketrende over egen praksis, for at skabe mere optimale rammer for alle børn. Vi er meget bevidste om, at et godt forældresamarejde er vigtig for barnets trivsel, hvorfor vi i høj grad inddrager forældrene i barnets hverdag, successer og udfordringer. Børnefællesskaber og relationer. Når vi flytter børn fra vuggestuen til børnehaven, overvejer vi på hvilken gruppe barnet vil kunne få gode relationer til jævnaldrende børn. Vi har det sidste års tid haft to projektgrupper i institutionen, hvor en af fokuspunkterne har været relationer, og hvor børnene er blevet sammensat i gruppen, ud fra nogle overvejelser om, hvem der ville kunne komplimentere hinanden. Når der sammensættes 2

3 Dagtilbuddets arbejde med Esbjerg Kommunes indsatsområder* Hvordan har dagtilbuddet arbejdet med indsatsområderne: a) Børn & Unge politikken b) Science c) Digitalisering d) Paradigmeskifte, herunder den tidlige opsporing og indsats i forhold til bl.a. den socioøkonomiske opnormering e) Integration Hvilke resultater og erfaringer er implementeret i den daglige praksis? Dagtilbuddets eget / egne fokusområde(r) kort beskrivelse med mål, tegn etc. læringsgrupper, bliver det gjort ud fra en bevidsthed om, hvilke børn der ville kunne bidrage positivt til netop dette fællesskab, med både afsæt i læring og relationer. Børne og unge politikken. Alle i institutionen har læst børne og unge politikken og brugt 3 timers personalemøde på, at meningsudveksle forståelsen af den, hvordan vi i forvejen opfylder målene i politikken, og hvad vi skal gøre mere af for at blive endnu skarpere på den. Science. En af vores 4 læringsperioder har omhandlet science. Der er blevet udarbejdet en SMITTE for perioden. Her er der bl.a. blevet arbejdet med olie-vand, kulde og varme, hvad flyder/synker. Endvidere er der opmærksomhed på, at stille børnene spørgsmål, frem for at give dem svarene. Alle børnehavebørn deltager hvert år i en natursafari på Ådalsskolen, hvor de bliver præsenteret for forskellige naturvidenskablige forsøg. Digitalisering. Fyrparken har deltaget i et digitalt forskningsprojekt, omkring Barnet som verdensborger. Et projekt, hvor de ældste børn har deltaget. Vi har en digital ambassadør ansat i Fyrparken, som hele tiden har hjulpet med, at holde personalegruppen opdateret omkring apps, vidensdelt osv. Vi har desuden, efter ønske, fået et mikroskop til vores i pads, som vi har lavet nogle forløb med. Dette har kunnet koble, science, digitalisreing og natur sammen på en måde, som har givet et godt afkast ifht. børnenes læring på netop disse områder. Mikroskopet har vi holdt oplæg om på en tema aften om digitalisering i dagtilbud. Paradigmeskifte. Alle forældre tibydes forældresamtale en gang årligt, for at skabe et fortroligt rum, hvor også forældre til grønne børn, har muliged for at tale, om både successer og udfordringer. Områderådgiveren deltager ofte til tværsmøder, så forældre hurtig kan få svar på, hvilke muligheder de har for hjælp som familie, hvis dette skulle være et behov. Den socioøkonomiske opnormering er blevet brugt til pædagogtimer på grupper, som har været udfordret af stor koncentration af børn med særlige behov. Integration. Vi har en meget lille andel af familier med anden etnisk baggrund, hvorfor der ikke har været særlig fokus på integration. Vi har for nylig modtaget en syrisk familie, som vi har et godt samarbejde med, og både vi og familien har stor glæde af den tilknyttede familieguide. I forhold til de tiltag vi har gjort omkring paradigme skiftet, de tiltag og den omstrukturering P&U har været igennem, trivselsmålinger og ansættelse af områderågiver, er der en rigtig god sammenhæng og samspil mellem de forskellige instanser, der gør at implemnteringen er gået rigtig nemt og at erfaringerne indtil nu har været virkelig positive. Eget indsatsomårde. Læringsmilæjøer.Der er tre fra institutionen der har været i Pistoia og se på læringsmiløjer. Som tidligere beskrevet er det et øsnke for os, at skabe et læringsmiljø som alle børn kan trives i. Her ser vi både på struktur, kultur og de fysiske rammer.der er blevet ændret både i strukturen og de fysiske rammer. Der bliver løbende lavet tiltag på disse punkter som forventes, 3

4 at have en afsmittende effekt på kulturen. Næste mål som der skal arbejdes med, er at skabe en højere grad af forudsigelighed for børnene. Her er tiltagene blandt andet, at der skal gøres ting på fatse tidspunkter. Eks samling hver dag, hvor børnene præsenteres for hvad dagen skal indeholde i ord og billeder. Vi håber på at et af tegnene hos børnene vil være, at vi får færre gule børn næste gang der gennemføres trivselsmålinger. Strategier, struktur og vilkår Hvordan arbejdes der med klare mål for dagtilbuddets udvikling? Hvilke mål er der? Hvordan inddrages forældre jf. Børn & Unge politikken? Hvordan understøttes den faglige udvikling af personalegruppen? Dagtilbuddets udvikling. Processen omkring områdeledelse er stadig i gang. Det være sig både ift., MED, nye læreplaner fælles vision og enighed om kerneopgavens karakter mv. Klare mål for dagtilbuddets udvikling er ikke sat, idet disse ting ikke er på plads endnu. Dog arbejder vi med de mål der er beskrevet i de ovenstående afsnit. Forældreindragelse er beskrevet. Personalet deltager på relevante kurser. Men dette er et område jeg gerne vil have mere fokus på. Jeg har et stort ønske om (og også sendt ønsket videre til rette sted), om flere kurser med et decideret pædagogfaglig afsæt, i Esbjerg Kommunes kursuskatolog. Endvidere tænker jeg det er oplagt, at der på tværs af afdelingerne i de forskellige institutioner, skabes nogle samarejds/dialog grupper som vidensudveksler omkring forskellige emner. Øvrige forhold i dagtilbuddet 2016 I alle dagtilbud føres en række tilsyn fra interne / eksterne organisationer. Oversigten herunder er baseret på dagtilbuddets egne oplysninger. Hvordan sikrer dagtilbuddet udearealer / legepladsen og hvor ofte? Hvornår har der været legepladstilsyn? (dato samt evt. handleplan) Hvornår har der været Brandtilsyn? (dato samt evt. handleplan) Hvornår er der sidst gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato) Hvornår har Fødevarestyrelsen sidst været her? Har der været anmærkninger i egenkontrollen? Der er dagligt et tjek af legepladsen inden børnene sendes ud. Legepladstilsyn fortaget i februar 2015, og anmærkningerne er udbedret. På to punkter er der lavet en risikovurdering, som ligger på hjemmesiden. Brandtilsyn udført i april 2015 Der har aldrig været udført evakueringsøvelse med børnene, men det er sat på institutionens tids- og handleplan for Vi besøges ikke, idet vi ikke har madproduktion. Hvordan sikrer dagtilbuddet fokus på Førstehjælp? Hvor mange er certificerede i %? Alle skal bestå den online test hvert år (derfor er alt fast personale certificeret).nyt fast persoanle sendes på kursus når dette udbydes. Der er på centrale steder i huset hængt guides op til, hvordan der ydes livreddende 1. hjælp. 4

5 Opmærksomhedspunkter Har dagtilbuddet ud over det pædagogiske arbejde fokus på nedenstående anbefalinger, som har betydning for børns trivsel i dagtilbuddet (se Dagtilbudsloven kapitel 8 ( ). (Det er tilstrækkeligt med afkrydsning). Overgreb på børn Ja Nej Sovestillinger Ja Nej Barneseler Ja Nej Sikkertransport Ja Nej Legetøj Ja Nej Hygiejne Ja Nej Røgfrie miljøer Ja Nej Yderligere bemærkninger Der er ikke fokus på røgfrie miljøer idet der kun er en ryger blandt det faste personale. Sikker transport kræver heller ikke opmærksomhed idet vi ikke har bus. De andre områder er der fokus på, at lovgivningen og sundhedsstyrelsens anbefalinger overholdes. Det er dog ikke områder, som kræver stor opmærksomhed. Dato for tilsynet Klik her for at angive tekst. Deltagere Klik her for at angive tekst. 5