Rapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Rapport for anmeldt tilsyn Afdeling/daginstitution: Tangebo Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet PL Bodil Roskjær og PL Susan Grønhøj Krogager, pædagog Gitte Krell og pædagog Pernille Borggaard Tilsynsførende Mette Bjørn Tilsynsdato Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet med at højne og vedligeholde personales faglige kompetencer og der opleves god adgang for at alt personale kan komme på kursus, både efter ønske og på områder, hvor afdelingen efterspørger særlige kompetencer. Dette kan højnes yderligere ved udarbejdelse af systematiske uddannelsesplaner for den enkelte. Pædagogandelen i Tangebo er på 58,19, hvilket under det i Esbjerg Kommune vedtagende serviceniveau på 60% i grundnormering. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes i meget høj grad med professionelle læringsmiljøer i Tangebo. Pædagogiske indsatser er databaserede og tilpasset efter resultaterne af disse data. Der laves eftermålinger efter projekter for at evaluere indsatserne. Der er stor fokus på differentieret læring både med hensyn til hvordan børn lære, men også på hvilket kompetenceniveau den enkelte er, så der kan udvikles derfra. Der arbejdes målrettet med inkluderende fællesskaber og der bliver initieret legerelationer. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Bemærkning I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Side 1 af 15

2 Børns trivsel vurderes bl.a. via TOPI. Der bør sikres at opfølgning sker rettidigt efter de gældende retningslinier. Der er overalt i Tangebo tydelige tegn på der er tænkt på dokumentation, indretning og æstetik i børnemiljøet. I forhold til børnemiljøet skal det sikres at børnenes perspektiv systematisk inddrages og resultaterne heraf gøres synligt jf. Dagtilbudsloven. Til dette brug kan evt. anvendes DCUM s materiale Dagtilbudstermometeret. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er høj grad af systematik omkring interne overgange samt SMART skolestart, hvor der både sker en målrettet indsats omkring at forberede børnene til start, der laves overgangsbeskrivelser, afholdes overdragelsesmøder og besøg med børn på skolerne. Udviklingspotentiale er at få den samme systematik ind i arbejdet med overgang fra Dagplejen, så det sikres at alle børn uanset hvilken dagplejer de kommer fra (kommunal eller privat) sikres den samme gode start gerne med før besøg og der evt. kan sikres tidlig indsats ved behov. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) I lav grad (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Forældresamarbejdet vægtes højt ift. dialog om det enkelte barn, information om hvad der sker i børnehaven og inddrage forældrene i f.eks. at lave legeaftaler i hjemmemiljøet. Udvikling på dette område kan være yderligere tiltag med at skabe læring som rød tråd mellem institution og hjem samt dialog med forældrene om hvordan dialogen omkring barnets trivsel, udvikling og læring yderligere kan styrkes jf. svarene fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Eventuelle straks-henstillinger Eventuelle udviklingspunkter Der skal udarbejdes handleplan for snarest at få grundnormering af pædagoger op på minimum 60% jf. det politiske vedtagne serviceniveau i Esbjerg Kommune. Der skal lave en systematisk plan for at inddrage børnenes syn på børnemiljøet jf. Dagtilbudsloven. Side 2 af 15

3 Side 3 af 15

4 Egenrapport udfyldes af tilsynssted Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Integreret daginstitution Tangebo Adresse (alle) Seminarievej 23 b-c, 6760 Ribe og Willemoesvej 1, 6760 Ribe Tlf. og boros@esbjergkommune.dk og sukro@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Bodil Roskjær og Susan Grønhøj Krogager Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 26 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 81 pr 1. dec 2017 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) Bodil 12 timer + ekstra timer (red 37 timer) Susan 13,5 timer + ekstra timer (red 37 timer) 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) 0-2 årige: årige: Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) Side 4 af 15

5 Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Flex køkken 10 timer og pædagog til socio arbejde 30 timer 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) Angiv dage: 16,7 (Vi har pt. en langtidssygemelding) 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Alt pædagogisk personale har været på dokumentationskursus i år. Der er afholdt pædagogisk dag omkring udarbejdelse af fokuspunkter v/ læringskonsulenter. Pædagog er pt. på diplom i social inklusion (sprog). Personalet deltager på skift i pædagogiske temadage. Ledelsen har løbende sparring med personalet omkring deres pædagog faglige opgaver. Der er gode uddannelsesmuligheder for personalet og der er opmærksomhed omkring alle er opdaterede omkring at kunne benytte de digitale værktøjer samt særlige indsatser i området. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Vi har fået ansat endnu en pædagogisk assistent (Rikke) og sat 1 pædagog op i tid (30-35 timer). Ligeledes har vi igen 3 pædagoger i vuggestuen. Ledelsen flytter personalet mellem afdelingerne således, at de følger deres børnegruppe i skiftet mellem Lille - og Store bhv. Dette giver et flow i personalegruppen og alle lærer hinanden at kende fagligt og personligt. Ved tilsynet udgjorde pædagogandelen i Tangebo 58,19%. Esbjerg Kommunes politisk besluttede minimumsgrænse for grundnormering er 60%. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. Side 5 af 15

6 Vi arbejder med PLM, gennem observationer og efterfølgende faglig sparring. Ugentlige teammøde, hvor aktuelle problemstillinger drøftes gennem fælles refleksion. Her bruges bl.a. supervision ved psykolog eller andre relevante faggrupper. Vidensdeling med tværfaglige sparringspartnere (ressourcepædagog, psykologer, pædagogiske konsulenter, ergoterapeuter). Der arbejdes med refleksion på de ugentlige teammøder. Dette gælder både omkring børn, PLM og de værktøjer som er lært i Pistoia. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad Vi arbejder i aldersopdelte grupper, hvor de enkelte teams har ansvaret for at tilrettelægge aktiviteter ud fra børnenes alder. Fx samling, ture ud af huset og fælles aktiviteter. Der er afsat tid til forberedelse af ugens aktiviteter, hvilket har givet bedre rum til at strukturerer den pædagogiske plan for ugen. Der arbejdes yderst systematisk, særligt omkring projektarbejde, hvor der laves forundersøgelser af børnenes kompetencer, tilpasses efter disse og der laves efterundersøgelser. Læring er fokuspunkt på hele dagen. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Vi har i år haft stor fokus på læring i hverdags situationer især i vuggestuen og Lille bhv. Her bruges meget tid på badeværelset og i garderoben. Vi har i alle afdelinger faste rutiner omkring måltider. Vi prioritere modtagelse og afhentning af børnene højt og går gerne i dialog med forældrene omkring dette. I takt med at børnene bliver ældre forventes det at de bliver mere selvhjulpne og selvstændige fx i vinke situationer. Der arbejdes med en struktureret hverdag, hvor der er indlagt overgangsritualer ved f.eks. fast at læse bøger inden spisning, så skift ikke bliver turbulente. Dette foregår på alle stuer, så det opleves ens i hele afdelingen. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Vi har stor fokus på børnenes leg og sociale kompetencer. Vi støtter aktivt børnene i at få nye legerelationer og fastholde eksisterende relationer og venskaber. Fx i skiftet mellem Lille bhv- og Store bhv. Side 6 af 15

7 Der er stort fokus på leg og give inspiration til leg. Pædagoger har nøje overvejelser på hvordan læringsrum kan gøres indbydende, opleves differentieret og er klargjorte til oplevelser. Der arbejdes med at alle børn har legerelationer og hvordan disse kan bringes videre i hjemmet. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? I Område Ribe/Tangebo arbejder vi dynamisk med de 6 læreplanstemaer. Dvs de er en integreret del at den pædagogiske praksis og hverdag. Herudover har vi årlige fokus område som science, motorik og sprog. De enkelte grupper arbejder i projekter hvor emner planlægges, udføres og evalueres via SMTTE. Der arbejdes dagligt med læringsmålene og over hele dagen. Ved projekter er der prioriteret ekstra ressourcer, ekstra sparring, hvilket er med til at udvikle praksis over hele året. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Science næste år sprog. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Alle pædagoger har individuel forberedelsestid og pædagogiske møder, hvor projekter evalueres. Område bestyrelsen inddrages/ informeres også herom. Der er gode rammer for evaluering af læreplanens aktiviteter med de givne rammer. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Personalet bruger aktivt hjernen og hjertet, hvor fokuspunkter skrives og evalueres i forhold til barnets eller gruppens læring. Vi bruger Tværs, forældresamtaler via dialogværktøjet og faglig sparring. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Side 7 af 15

8 Alle pædagogiske projekter og indsatser evalueres skriftligt og fremlægges for det øvrige personale. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi har mange børn, der har brug for en særlig indsats så vi har stor fokus på at skabe et inkluderende miljø. Her gør vi brug af de muligheder der er for faglig sparring og eksterne indsatser i Esbjerg kommune. Der arbejdes systematisk og struktureret på at lave inkluderende børnefællesskaber. 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi indført en ny struktur i Lille bhv, hvor børnene går i aldersopdelte grupper med faste voksne. Der er ligeledes indført nye initiativer via PLM. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi bruger aktivt TOPI og hjernen og hjertet, dialogværktøjet som arbejdsredskab. Vi rekvirerer den nødvendige sparring og indsats ved behov. Der er systematisk brug af TOPI. Der skal sikres at der sker rettidig opfølgning og at opfølgning ikke sættes længere væk end maks 3 mdr. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. I Tangebo har vi fokus på at have pæne, hyggelige og ordentlige fysiske rammer som lægger op til børnenes læring. Fokus på alderssvarende indretning og valg af legetøj. Inddeling af rum i mindre rum. Lyddæmpende foranstaltninger samt udskiftning af lys armaturer. Vi har stor fokus på, at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet, som har en afsmittende effekt på børnenes og forældrenes trivsel. Side 8 af 15

9 Børnene skal jf. Dagtilbudsloven inddrages systematisk i vurderingen af miljøet. Dette kan evt. gøres via DCUM s materiale Dagtilbudstermometeret eller lign 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Fokus på vedligeholdes og indretning af de fysiske rammer. Der er overalt i Tangebo et indbydende, velholdt og gennemtænkt børnemiljø. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Se ovenstående. Der arbejdes med Fri for Mobberi, observeres via TOPI mv. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi arbejder ud fra Pistoia hvor indretning og stemning i rummene og i løbet af dagen har stor betydning. Der arbejdes målrettet med at skabe oplevelser i rummene og det motivere til som anført stemninger, inspiration til læring og leg. 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der bliver fulgt op jf. Esbjerg kommunes retningslinjer. Det skal sikres at opfølgninger sker senest på de anførte tidspunkter jf. Esbjerg Kommunes retningslinier. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Side 9 af 15

10 Ny struktur i Tangebo, hvor personalet følger børnene.. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Tangebos struktur gør, at vi har stor fokus på overgange fra afdeling til afdeling. Vi laver brobygning, overleveringssamtaler, forældremøde og skriftlig information til forældrene. God og tæt overlevering og overgang internt i afdelingen. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi har i samarbejde med dagpleje pædagog Mette Fusager udarbejdet en pjece, der beskriver principperne i overgangen fra dagpleje til børnehave. Dagplejerne besøger institutionen jævnligt. Der kan med fordel arbejdes yderligere med en systematisk overgang fra Dagplejen til afdelingen. Dette for at sikre at uanset dagplejer, så er der gerne før besøg, overdragende dialog gerne med udgangspunkt i Dialogværktøjet. Der er ikke altid helt forventningsafstemt mellem, dagpleje, forældre og afdelingen, hvordan overgang og dagligdag er i børnehaven. Private pasningsordninger er velkomne og nogle benytter sig af før besøg. Dette kan med fordel også tænkes systematisk ind ved kontakt til de private pasningsordninger som afdelingen modtager børn fra. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Vi har samarbejde med nærved liggende institutioner i den skole forberedende periode. Samarbejde med alle nærved liggende skoler jf. SMART skolestart. Vi har forældremøder og forældresamtaler forud for skolestart. Vi besøger skole og SFO før start. Personale kan følge med i førskolen. Der arbejdes med førskolegrupper, hvor der systematisk sker forberedelse til skole. Der udarbejdes dialogprofiler på det enkelte barn og der er overdragelsessamtaler ved behov. Overgangsbeskrivelser udarbejdes på alle børn. Der er forældremøde i marts med forældre til børn der skal starte i skole i april. 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Side 10 af 15

11 Se ovenstående Der er et meget tæt samarbejde ift. SMART skolestart særligt med Ansgarskolen og Riberhus. Afdelingen har tidligere sendt medarbejder med i forskole og ser gerne det bliver fast procedure fremadrettet. Der kan med fordel arrangeres et mere formelt samarbejde med Vittenbergskolen, såfremt der afgives børn dertil. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Samarbejdet er blevet mere forfinet og erfaringer medtages i planlægningen. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Nye forældre kommer på besøg før start, hvor de møder PL og relevant personale. Personalet tilrettelægger i dialog med forældrene hvorledes indkøringen skal finde sted. Vi henstiller til, at forældrene afsætter den nødvendige tid til indkøring. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Se ovenstående. 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Der holdes årlige forældresamtaler samt efter behov, hvilket italesættes ved opstartssamtalen. Vi har fokus på den daglige kontakt med forældre både personligt og via tabulex. Forældresamarbejdet er beskrevet på hjemmesiden. Side 11 af 15

12 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Forældrene inddrages altid, i forhold til deres barn trivsel og udvikling. Dette italesættes til forældresamtaler og i den daglige dialog. Forældretilfredshedsundersøgelsen indikere at forældrene ønsker et højere informationsniveau og involvering omkring barnets trivsel, læring og udvikling. Forældre kan med fordel inddrages i dialog om, hvordan informationsniveau og involvering kan højnes. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad I meget høj grad Vi vil fremadrettet have mere fokus på hvorledes vi i samarbejde med forældrene kan understøtte deres indsats i forhold til barnets læring og udvikling i hjemmet, således institution og hjem arbejder ud fra samme mål og fokus. Der findes mappe i afdelingen, som forældre kan sætte sig ned sammen med barnet i sofaen og få en dialog om, hvad de har lavet i dag. Der er endvidere udarbejdet bog med billeder til særligt to-sprogede forældre, så de kan se hvordan en dag i børnehaven foregår. Der er hjælpes med at arrangere legeaftaler i hjemmemiljøet. Der er god dialog såfremt både afdeling og hjem kan hjælpe barnet videre til næste udviklingstrin f.eks. når barnet skal til at være ble-fri, være selvhjulpen med hverdagsrutiner etc. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Det er der via teammøder og et forældremøde. Se pkt Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Den nye struktur som skaber et tættere samarbejde mellem primær pædagog og hjem. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 14. juli 2017 i alle afdelinger. Side 12 af 15

13 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Skrivelser der beskriver disse procedure hænger synligt i Tangebo. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Der planlægges evakueringsøvelse i starten af Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 23. november Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? Nej Vi har en legepladsansvarlig medarbejder som holder opsyn med vore legepladser og sikkerhed. Hver dag er der kontrol af legepladserne inden børnene sendes ud. Både legepladsrapport og handleplan skal findes på afdelingens hjemmeside. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 1. marts 2017 Side 13 af 15

14 45. Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? På teammøder og personalemøder. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 83 %, 1 medarbejder er langtidssygemeldt og 1 mangler fysisk kursus Ved tilsynet var 94% af personalet certificeret. Der restere en enkelt medarbejder, der mangler at tage praktisk kursus får vedkommende kan certificeres. 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Vi har stor fokus på børnenes sikkerhed og personalet afstemmer løbende hvorledes børnenes sikkerhed opretholdes i de forskellige aldersgrupper. Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vores tosproget børn, via vores sociomidler. Implementering af ny struktur. 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Side 14 af 15

15 Vi har en It superbruger, som hjælper om nødvendigt. Vi gør brug af sidemandsoplæring. Egenrapport udarbejdet af: Susan Grønhøj Krogager og Bodil Roskjær Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 15 af 15