Egenrapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Egenrapport for anmeldt tilsyn Afdeling - daginstitution: Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. Tilstede fra dagtilbuddet: (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Clausen Bettina. BEC <bec@esbjergkommune.dk>; Kallesøe Skov Christel. CHKA <chka@esbjergkommune.dk>; Olsen Rikke Frølund. RIKOL <rikol@esbjergkommune.dk> Tilsynsførende: Jørn P. Christensen Tilsynsdato: Side 1 af 13

2 Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Jf. personaler sammensætningen for dagtilbud, er personale fordelingen ikke 60/40 (57,05% Pædagoger / 42,95% assistenter og medhjælper). Dette skylde fratrædelser. Områdelederen er orienteret løbende om tallene, og der er fremadrettet opmærksomhed vedr. dette. Der er opmærksomhed op, at personalet i Trestjernen kompetencer er up-to date. Der sker bl.a. kompetence udvikling via interne kurser/møder med henblik på tilegnelse af relevant viden på konkrete områder alt efter børnenes trivsel, læring og udvikling. Det anbefales, forsat arbejdes med området og der evt. laves kompetenceplan for den enkelte og for afdelingen som helhed. 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes og tilrettelægges ud efter Trestjernes hverdagsplan og årsplaner, og hvori læreplanstemaerne indgår. De pædagogiske aktiviteter drøftes på stue- og personalemøder. Aktiviteter tilrettelægges bl.a. via brug af refleksionsskema og SMTTE-model. Dette både i forhold til de pædagogiske aktiviteter, hverdagsrutiner og leg. Spontan opståede aktiviteter prioriteres også i afdelingen. Der er praksis for, at dele viden og følge op på stue- og personalemøder, og der er en ramme som sikre refleksion af pædagogisk praksis. Trestjernes struktur viser tilrettelagte pædagogiske aktiviteter fordelt over formiddag. Eftermiddag bruges på leg i grupperne eller på legepladsen. Der anbefales at refleksion af pædagogisk praksis gøres systematisk, og der arbejdes videre med professionelle læringsmiljøer, herunder før- og eftermåling af indsatser, læringsrummet om eftermiddagen, samt systematisk evaluering af disse indsatser. I forhold til hverdagsrutiner er børnene fortrolige med dagsrytme, samt praktiske gøremål i forhold til måltider, hygiejne samt på- og afklædning, hvilket se ved tilsynene. Forældre er løbende informeret om, hvad der arbejdes med i afdelingen, fx via dialog, Tabulex, og billeder. Dette også ift. børnenes læring og udvikling. Afdelingen har god fokus på børn med særlige behov. 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Trestjernen arbejder systematisk for at sikre alle børns trivsel. Der er løbende observationer af børnenes trivsel, og der benyttes systematisk Tobi. Når der opstår bekymring for et konkret barn, tilrettelægges der efterfølgende nye tiltag. Børnene har medbestemmelse og inddrages i forhold til valg af aktiviteter, medmindre disse er voksenstyret. De voksne har også opmærksomhed på, at guide konkrete børn der har behov for det. Der er fokus på elementerne i børnemiljøet i Trestjernen, såsom fællesskab, venskaber, respekt, tryghed og medbestemmelse. Dog skal børns oplevelse af børnemiljøet inddrages højere, under hensyntagen til deres alder og modenhed. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der er systematiske sammenhænge i overgangen mellem hjem/børnepasser/dagplejen og afdelingen. Der er god dialog med forældrene inden opstart og løbende i forhold til barnets vaner og rutiner. Ved overgang til skole er der et systematisk og målrettet arbejde med forskellige temaer eller det, som børnene mangler at blive fortrolig med. Det anbefales, at arbejde med mulige overgange fra private børnepassere og overgange til privatskoler. Side 2 af 13

3 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Trestjernen arbejder med medarbejdernes fagligheden ift. forældresamarbejde. Der er i områdebestyrelsen udarbejdet principper for forældresamarbejde som følges. Samtalerne sikre, at der samarbejdes om alle barnets kompetence. Det anbefales, forsat at arbejde med at få forældre inddraget i højere grad og til at interessere sig for fx forældretilfredshedsundersøgelse. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Legepladsrapporten har påvist fejl, som efterfølgende er rettet, og der er strammet op på hygiejne reglerne. Samlede konklusion De pædagogiske ledere har et fint samarbejde om udvikling af afdelingen. Det anbefales, at de fortsætter deres forventningsafstemning om den daglige pædagogiske praksis i afdelingen, og derved rammesætter balancen mellem fælles retningslinjer vs. individuelle tilgange. Derudover anbefales det, at forsætte det gode arbejde med: -udvikling af rammer til imødegåelse af et evt. ledelsestomrum i den pædagogiske lederes fravær, -udvikling af systematisk refleksion af praksis, ift. den pædagogiske læreplan og evalueringskulturen, og opstilling af mål og handleplaner på baggrund heraf, -målrettede kompetenceudviklingsforløb fælles for medarbejderne og brug af hinandens kompetencer, -udvikling af pædagogiske forløb på tværs af afdelingen, -etablering og uddannelse af ressourcepersoner for specifikke fagområder på tværs af afdelingen. Udviklingspunkter Børnemiljøet set ud fra et børneperspektiv: Dagtilbuddet skal sikre, at børnemiljøet systematisk vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelse af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Der skal udarbejdes en handleplan og denne indsendes senest 4 uger efter modtagelse af rapporten. Side 3 af 13

4 Egenrapport (udfyldes af tilsynssted) Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Trestjernen Adresse (alle) Grønningen 3 Bakkevej 11 Birkealle 2a 6740 Bramming Tlf. og (alle) Telefon: bec@esbjergkommune.dk rikol@esbjergkommune.dk chka@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Christel Kallesøe Bettina Clausen Rikke Frølund Olsen Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 13 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 177 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) 111 timer hvoraf min. 36 timer er børnetid 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) 0-2 årige: 70,5 3-6 årige: 347,5 Side 4 af 13

5 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: årige: Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) (tal for hver afd.) Angiv dage: 10,2 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Vi har løbende fokus på medarbejdernes kompetence og har for øje at medarbejderne har kompetence til at løfte deres opgaver. Dette sker blandt andet i samtale/ refleksion i samarbejdet, samt til PLUS samtaler. Arbejdet med PLM har været med til at styrke fokus. Der arbejdes løbende med afdækning af, hvilke kompetencer medarbejderne har behov for ift. uddannelse/kompetenceløft. Ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. Bl.a. læring i hverdagsrutiner (morgenstund og garderobe), Didaktik i dagtilbud og Læringsmiljøet. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Når vi har ansat nye medarbejdere i afdelingen, ser vi på hvilke kompetencer vi mangler samt kunne passe ind i vores huse. Personalet dygtiggøres løbende efterbehov og her benytter vi os blandt andet af kurser, oplæg med mere udbudt og tilrettelagt af kommunen. Områdelederen er orienteret om tallene Jf. personaler sammensætningen for dagtilbud, og der er fremadrettet opmærksomhed på Esbjerg Kommunes retningslinjer om en minimum pædagogdækning på 60/40. Pr er tallene normaliseret igen. 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi arbejder målrette på at få planlagt mere tid til refleksion. Vi er i øjeblikket i en forsøgs fase, hvor vi prøver af hvordan vi skaber rum og tid til refleksion. Vi er forskellige steder i afdelingen. Der er ændret i rammerne, så det sikres en mere systematisk struktur og refleksion af pædagogisk praksis, bl.a. kvartalsvis sparring med PL. Indholdet af hus møderne er ændret fra planlægningsmøder til faglig møder ift. inspiration og refleksion. Side 5 af 13

6 Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I alle tre huse planlægges for en periode hvilke emner der arbejdes med, derudover har vi små grupper, hvor vi gør en ekstra indsats. Vi har to årlige projekter med udgangspunkt i læseplanstemaerne. Der arbejdes og tilrettelægges efter årsplaner, hvor læreplanstemaerne indgår. De pædagogiske aktiviteter drøftes på stue møder og der arbejdes i afgrænsede perioder med temaerne. Aktiviteter tilrettelægges af medarbejderne bl.a. via SMTTE-model. Aktiviteter kan være såvel voksen styret, eller styret af hvad der røre sig i børnegruppen. Der prioriteres også spontane aktiviteter. Der er en fastlagt struktur med tilrettelagte pædagogiske aktiviteter fordelt over formiddag, og eftermiddag bruges på leg i grupperne eller på legepladsen. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Vi har løbende fokus på hvordan læringsmiljøet er i vores hverdags rutiner. I forbindelse med PLM har man i hvert hus arbejdet med en hverdagsrutiner og tanken er at vi løbende tager nye op og samtidig justere på dem vi har arbejdet med. Der er en struktur i afdelingen, som gør at børnene er fortrolige med de rutiner der er i hverdagen. 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. I det vi løbende har fokus på børns trivsel, har vi også for øje om der er behov for at sætte tiltag i værk, det kan ex være arbejde i mindre grupper med et fokus punkt eller som emne på gruppen. Vi vægter legen højt og arbejder på at styrke vores læringsmiljøer, så de inspirere til endnu mere leg og læring. Medarbejderne er opmærksomme på, at være støttende og guidende, og der er fokus på den fri leg og de muligheder der er for læring. Rammerne er at barnet inddrages i de lege som er i gang, og derved udvikling sig. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi vil gerne arbejde på at medarbejderne bliver mere bevidste om at inddrage den pædagogiske læreplan i den daglige praksis. Der arbejdes og tilrettelægges efter årsplaner, hvor læreplanstemaerne indgår. Side 6 af 13

7 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. April-oktober har vi arbejdet med natur og naturfænomener. Oktober til april 2018 arbejder vi med kultur og kulturelle udtryksformer. Vi arbejder sideløbende med fokus på sprog. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse Vi har årligt læreplanen på som punkt ved et møde for hele Trestjernen. Vi evaluerer vi efter hvert projekt og evalueringen er med fagligheden og målene for øje. Hvad fik børnene ud af det / hvilke mål blev nået og hvilke opnåede vi ikke (hvorfor)? Rammen for den pædagogiske læreplan evalueres efter hver projekt. 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Vi har udarbejdet et refleksions skema vi bruger når der skal planlægges aktiviteter på stuen så der tages højde for det enkelte barns behov. Udover det benytter vi de forskellige redskaber vi har til rådighed som TOPI, hvor vi kan følge barnets udvikling og målrettet arbejde med barnets nærmeste udviklings zone. Refleksions skemaet benyttes og herefter tilrettelægges den målrettede indsat, som efterfølgende følges op. Der arbejdes også med Hjernen & Hjertet. Der kan anbefales, at der laver før- og eftermålinger af børns individuelle viden og udvikling, så indsatser bedre kan måles. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi er på vej, idet vi har det som et opmærksomhedspunkt i afdelingen. Det pædagogiske arbejde bliver evalueret via stue- og personalemøder, og der evalueres også i forhold til SMTTE model. Det anbefales, at have fokus på systematisk evaluering af det pædagogiske arbejde, så der sikres at resultater kan bruges fremadrettet. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Det er vigtigt at vi har motiverede voksne der går i spidsen og viser vejen for børnene, samtid har vi fokus på at læringsmiljøerne give plads til alle børn, ved at der ex er mulighed for at bruge kroppen, sanser og kreativitet i legen.. Side 7 af 13

8 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi har via PLM haft fokus på hverdagsrutiner.. Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi er godt på vej og de fleste medarbejdere er efterhånden fortrolige med Hjernen og Hjertet, hvor vi to gange om året laver en vurdering af alle børn. Vi foretager os ikke noget uden forældrene er informeret/inddraget og vi benytter os af det tværfaglige samarbejde. Der er praksis for, at sikre alle børns trivsel og der arbejdes systematisk. Alle børnene gennemgås ved udarbejdelsen af TOPI, og der er fokus på at have et tæt forældresamarbejde. Desuden er benyttes P&U og ressourceteamet, når behovet for opstår. 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Der er ikke lavet en vurdering af børnemiljøet (DCUM), men vi arbejder meget bevidst omkring det, derfor vurderer jeg den ligger højt. Børnene skal spørges systematisk, jf. Dagtilbudsloven om deres oplevelse af børnemiljøet. DCUM har udarbejdet dialogværktøj, der kan anvendes til dette brug. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Vi indretter vores rum så der er plads til fordybelse, udforskning, kreativitet og bruger ude-rummet efter børnenes behov. Vi har fokus på den enkelte børne gruppe og indretter os derefter. Vi har ligeledes fokus på opretholde en god hygiejne, vi lære at vaske hænder osv. Efter dialog med de Pædagogiske ledere anbefales det, at undersøge muligheden for alder opdeling af børnene. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Vi har meget fokus på fællesskab -venskaber -respekt -tryghed og medbestemmelse og bruger her fri for Mobberi, helt nede fra vuggestuen. Der er også fokus på at der tales ordentligt imellem hinanden (voksen/voksen, voksen/barn og barn/barn). Vi har en anerkendende tilgang. Ingen bemærkning Side 8 af 13

9 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi er opmærksomme på hvilke læringsrum vi tilbyder børnene og arbejder på at det løbende forbedres. Se spørgsmål Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der følges altid op på børn med en bekymring. Det sker dog at datoer for opfølgning af fokus punkt kan skride. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Små børnegrupper og ellers generel brug af Tværs møder, andre faggrupper og samarbejdet med forældrene. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Ved overgangene har brugt dialog værktøjet. Her gennemgås skemaet sammen med den nuværende pædagog, den kommende pædagog og forældrene. Barnet som skal begynde i bhv. begynder i det små at være med til gruppetid/på en tur (komme på besøg i bhv.) som minimum i måneden op til starten. Der er systematiske sammenhænge ved interne overgange ift. barnet og barnets forældre, og i hverdag indtil barnet er trygt. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi holder opstartsmøder med forældrene inden barnet skal begynde i Trestjernen. Derudover kommer dagplejeren på besøg, inden barnet skal begynde her. Som minimum har vi besøg af nogle dagplejegrupper en gang om måneden, vel vidende at deres barn måske ikke skal gå her, men skal barnet det, kendes, huset/legepladsen m.m. Når der er behov for en yderlige overlevering af et barn, afholdes der møde herom. To gange årligt afholder afdelingen møde med dagplejepædagogen, hvor der evalueres, planlægges og laves aftaler for det kommende år. Der er systematiske sammenhænge i overgangen mellem dagplejen og afdelingen ift. barnet. Side 9 af 13

10 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Vi benytter dialogværktøjet som udgangspunkt for samtaler med forældrene til de kommende skolebørn i efteråret før de skal starte i førskole. Før skiftet til førskole, går vi på besøg på de skoler, hvor børnene skal gå og der laves overlevering på alle børn. Ingen bemærkning 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? I meget ringe grad I lav grad I middel grad I høj grad Vi bestræber os på at følge smart skolestart, men har været udfordret fra skolens side, grundet ny struktur. Men tror på det bliver bedre i Skolen og dagtilbuddene har indgået aftale om forpligtende samarbejde pr Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? Vi bruger dialogværktøjet Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Ja, vi har opstartssamtaler, hvor den pædagogiske leder og pædagog deltager. Afdelingen afholder møder med forældrene, hvor rammerne, overgangen og samarbejdet gennemgås. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Ja Ingen bemærkning 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Ja, der er lavet en for Bramming området. Ingen bemærkning Side 10 af 13

11 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Vi har en høj grad af dialog med forældrene, især hvor barnet har en udfordring. Samarbejdet foregår via daglig dialog, via Tabulex og forældresamtaler. Der bruges alle værktøjerne i Hjernen og Hjertet. I hverdagen lægger der vægt på, at der er et tæt forældresamarbejde. 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. Vi understøtter i forhold til de børn, hvor der er behov for en særlig indsats. Vi er altid klar til at hjælpe forældrene med at få afklaret, hjulpet på vej ved evt. spørgsmål. Igennem Hjernen og hjertet (Fokuspunkter). Forældresamtaler Vi har lige haft et oplæg for vuggestuens forældre og medarbejdere, som kom rundt op emnet 'barnets selvstændighed'. Forældrene informeres løbende om, hvad der arbejdes med i hverdagen via dialog eller opslag. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? Der er ikke fulgt op endnu. Det anbefales at følge op på relevante nedslag i forældretilfredshedsmålingen. Fx med inddragelse af forældrerådet. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Dialogværktøjet som bruges ved overgange og topi målinger, hvor ud fra det vurderes om der er brug for en særlig indsat. Ingen bemærkning Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: 31. maj for alle 3 huse 39. Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Ja 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Eftersom der ingen anmærkninger var, er medarbejderne blot blevet informeret Side 11 af 13

12 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Forår august 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Gnisten: Regnbuen: 7/ Skovvejen: Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? ja Handleplan skal være tilgængelig på hjemmeside. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Gnisten 27. marts 2017, Regnbuen: 7. april 2017, Skovvejen: 20. april Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Medarbejderne er informeret og vi har strammet op på vores hygiejne regler. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Der laves dagligt rundering på legepladsen før børnene kommer ud. Side 12 af 13

13 Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Vi arbejder med Mini Nok, Fri for mobberi og Sprogpakken 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? Egenrapport udarbejdet af: Bettina, Christel & Rikke Dato: (Besvares af tilsynssted) Side 13 af 13