Egenrapport for anmeldt tilsyn

Transkript

1 Børn & Kultur Dagtilbud Egenrapport for anmeldt tilsyn Afdeling - daginstitution: Børnehaven Farveladen Ifølge Dagtilbudslovens 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres. Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten. Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med afsæt i dagtilbuddets egenrapport. (Nedenstående udfyldes af tilsynsførende) Tilstede fra dagtilbuddet: Charlotte Schwartz & Susanne Fogh Tilsynsførende: Jørn Christensen Tilsynsdato: Tilsynets vurdering 1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning og kompetencer Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Jf. personaler sammensætningen for dagtilbud er personale fordelingen ikke 60/40. Pt. er fordelingen 56,8% Pædagoger og 43,2% assistenter/medhjælper. Områdelederen er orienteret om tallene, og der er fremadrettet opmærksomhed vedr. dette. Der er god adgang til kompetenceudvikling, og der er løbende afdækning af, hvilke kompetencer medarbejderne har behov for ift. uddannelse/kompetenceløft, og der arbejdes med PLM. Der er opmærksomhed på, at kompetenceudvikling sker ud fra den enkeltes ønsker, men også ud fra dagtilbuddets behov. Det anbefales, at videreudvikle på område ved at lægge uddannelsesplaner både for team og for den enkelte. Side 1 af 14

2 2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes og tilrettelægges ud efter årsplaner, og hvori læreplanstemaerne indgår. De pædagogiske aktiviteter drøftes og aktiviteter tilrettelægges af medarbejderne bl.a. via brug af SMTTE-model. I SMTTE indgår de tre læringsrum, de pædagogiske aktiviteter, hverdagsrutiner og leg. Der er fokus på børns læring og der arbejdes i mindre grupper. Der er tilrettelagte pædagogiske aktiviteter fordelt over formiddag. Eftermiddag bruges på leg i grupperne eller på legepladsen. Børnene er fortrolig med dagsrytmen i hverdagsrutiner, samt praktiske gøremål, bl.a. i forhold til måltider, hygiejne samt på- og afklædning. Forældre er løbende informeret om, hvad der arbejdes med i afdelingen, fx via samtale/dialog, Tabulex, og billeder. Dette også ift. børnenes læring og udvikling. Hjerne og hjertet benyttes systematisk med ressourceprofiler, fokuspunkter og dialogværktøjet. Derudover arbejdes der med observationer og der sættes mål for barnets progression. Der er praksis for at dele viden og følge op, og der er en ramme som sikre refleksion af pædagogisk praksis. - Det anbefales at laver før- og eftermålinger af børns individuelle viden og udvikling. - Det anbefales, at arbejde videre ift. mere systematisk evaluering af den pædagogiske læreplan 3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Afdelingen er bevist om at skabe et godt børnemiljø, og der er fokus på det psykiske børnemiljø. Børnenes opfattelse af børnemiljøet bliver i forskelligt omfang inddraget. Der er løbende observationer af børnenes trivsel, og der justeres ift. det enkelte barn og efter den børnegruppe. Der benyttes systematisk og løbende DPU og Topi, og der tilrettelæggelse efterfølgende nye tiltag. Børn i Farveladen har medbestemmelse og inddrages i forhold til valg af aktiviteter, medmindre disse er voksenstyret. De voksne er også opmærksomhed på, at guide børn der har behov for det. Tegninger af børnene udsmykker væggene og er ses billeder af børnenes oplevelser. - Det anbefales, at Dagtilbuddet arbejder videre med, at børneperspektivet vurderes mere systematisk, og hvor børns oplevelse af børnemiljøet inddrages under hensyntagen til deres alder og modenhed. 4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Der arbejdes målrettet med overgangene, herunder overgangen mellem hjem/dagplejen og afdelingen og interne overgange. Der er dialog med forældrene inden opstart og løbende i forhold til barnets vaner og rutiner. Ved overgang til skole er der et systematisk og målrettet arbejde med forskellige temaer, eller det som børnene mangler at blive fortrolig med, for de kommende skolebørn. Overleveringen til skolen bærer præg af god samarbejdsrelation. Der er fælles arrangementer mellem børnehaven og skolen. 5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde Meget ringe (1 point) Ringe (2 point) Middel (3 point) Høj (4 point) Meget høj (5 point) Bemærkning Afdelingen har et godt samarbejde med forældrene og forældrene inddrages i overgangene. Der er i områdebestyrelsen udarbejdet principper for forældresamarbejde som følges. Der er løbende dialog og samarbejde om at sikre, der samarbejdes om alle barnets kompetence. - Det anbefales, forsat at arbejde med svar resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelse. 6: Sikkerhed og hygiejne Bemærkning Der er god sikkerhed og hygiejne i Farveladen. Det er synligt at børn er fortrolige og kendte med de daglige rutiner herfor. Legepladsrapporten har påvist fejl, som efterfølgende er rettet. Side 2 af 14

3 Eventuelle straks-henstillinger 1. Personalets sammensætning. Afdelingens personalesammensætning består af 56,8% Pædagoger og 43,2% assistenter/medhjælper. Det er politisk besluttet, at personalesammensætningen skal bestå af minimum 60 % pædagoger. Der skal udarbejdes en handleplan for, hvordan afdelingen på sigt vil sikre denne sammensætning, og denne indsendes senest 4 uger efter modtagelse af rapporten. Handleplan: Områdeleder og pædagogisk leder følger nøje personalets sammensætning i forhold til 60% pædagogisk uddannet personale og 40 % medhjælpere incl. pædagogisk assistent. Med udgangspunkt i børnetallet i Farveladen justeres der i personale sammensætningen, når dette er nødvendigt. Børnemiljøet set ud fra et børneperspektiv: Dagtilbuddet skal sikre, at børnemiljøet systematisk vurderes i et børneperspektiv, hvor børns oplevelse af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Der skal udarbejdes en handleplan og denne indsendes senest 4 uger efter modtagelse af rapporten. Handleplan: I lederteamet i Brammingområdet har vi fokus på, at udarbejde en spørge guide som alle dagtilbud i Bramming området kan anvende, når vi systematisk skal vurdere børnenes oplevelser af børnemiljøet. Eventuelle udviklingspunkter Side 3 af 14

4 Egenrapport (udfyldes af tilsynssted) Oplysning om udfyldelse af egenrapport: I en del af spørgsmålene skal dagtilbuddet skalere sig selv. Lederen bedes markere det felt man vurderer sig til med en gul farve. Leder kan evt. tilføje bemærkninger under markeringsfelt. Andre spørgsmål har udelukkende et bemærkningsfelt til udfyldelse. Faktuelle oplysninger besvares af tilsynsstedet Dagtilbuddets navn Farveladen Gul og Blå hus Adresse (alle) Nørremarken 4 Østparken 43, 6690 Gørding Tlf. og (alle) Børnehaven Pædagogisk leder cs@esbjergkommune.dk Pædagogisk- eller daginstitutionsleder (alle) Pædagogisk leder Charlotte Schwartz Bestyrelsesformand (kun selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner) Antal indmeldte 0-2 årige (samlet) 0 Antal indmeldte 3-6 årige (samlet) 65 Personalets sammensætning og kompetencer besvares af tilsynsstedet jf. Personalesammensætning i daginstitutioner (på EKnet) 1. Pædagogisk ledelse, (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) 37 timer 2. Pædagoger (minus ledelse) (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) 0-2 årige: 3-6 årige: 163 timer Side 4 af 14

5 3. Pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) Herunder lønnede pædagogstuderende og PA-elever. Se Personalesammensætning i daginstitutioner. 0-2 årige: 3-6 årige: 97 timer 4. Andre fastansatte (Antal timer pr. uge) (for flere afdelinger samlet tal) Se Personalesammensætning i daginstitutioner. Midlertidige ansættelser: en medhjælper 30 timer en pædagogisk assistent 30 timer 5. Dagtilbuddets sygefravær. (Gennemsnitlig kalenderdage de sidste 12 måneder for alle ansatte) (tal for hver afd.) Angiv dage: 39 dage Målsætning for 2017 = 6,5 pr. helårs ansat har vi 4,4 dag. 6. I hvilken grad arbejdes der i dagtilbuddet målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling? Der er fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne i det daglige arbejde. Det via refleksion og dialog omkring den pædagogiske praksis og den pædagogiske tilgang til børnene. Vi har benyttet os af tema eftermiddage i forbindelse med PLM, som pædagogik og undervisning har udbudt. PLUS samtalerne er ligeledes et rum for kompetenceudvikling. I Farveladen har vi haft kunst projekt i 10 uger, hvor to medarbejdere har deltaget. Dette har været med til deres egen personlige udvikling, hvor de har lært at tage udgangspunkt i barnets spor og følge barnets initiativ. Til januar starter vi Mini NOK for gruppen af de 4-5 årige, hvor tre pædagoger, får mulighed for at blive opkvalificeret inden for dette område. Jeg har sagt ja til endnu et forløb fra april, hvor to læringskonsulenter underviser og igangsætter en proces omkring lærings miljøer. Der er god adgang til kompetenceudvikling. Personalet har en oplevelse af, at ønsker om komme på kursus bliver imødekommet. Ligesom ledelsen foreslår kurser, hvor der ses behov. Efter et kursus holdes der et oplæg for de øvrige medarbejdere på f.eks. personalemøde. Derudover praktiseres sidemandsoplæring. 7. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for personalets sammensætning og kompetencer siden sidste tilsyn? Da Farveladen er to huse og vi er voldsomt afhængig af børnetallet som er faldende, er vi nødt til at se på hvordan vi løser kerneopgaven bedst muligt. Det gør, at vi de sidste fire år har ændret på sammensætningen af personale. I den forbindelse har jeg set på medarbejdernes kompetencer og timetal. Afdelingens personalesammensætning består af 56,8% Pædagoger og 43,2% assistenter/medhjælper, og følgere dermed ikke Esbjerg Kommunes retningslinjer vedr. personalesammensætningen, som skal bestå af minimum 60 % pædagoger. Side 5 af 14

6 8. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet med systematisk refleksion af pædagogisk praksis? Fx: Observationer, refleksioner, praksisfortællinger, vidensdeling, feedback. I vores daglige arbejde med børnene, observere vi, og deler vores refleksioner med hinanden. På teammøder og møder med pædagogisk leder sker videndeling, feedback og refleksion. Fra januar ændre vores personalemøder indhold, hvor vi prioritere en time af mødet, hver gang skal bruges til drøftelse/refleksion omkring børn. De børn som er særlig udfordret udarbejdes der fokuspunkt i Hjernen og Hjertet, som løbende justeres. Der er lavet en ramme som sikre systematisk struktur og refleksion af pædagogisk praksis. Der er praksis for at observere, dele viden og følge op. Der inddrage bl.a. SMTTE modellen i tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde ift. refleksion og dokumentation. Børns læring og udvikling besvares af tilsynsstedet 9. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet pædagogiske aktiviteter? Aktiviteter: Ift. fx organisere og gennemfører aktiviteter for og med børnene, planlagt eller spontan aktivitet, ture, projekter, emnearbejder, refleksion, sprogbrug, ventetid, fordybelse, vokseninitieret. I Gul hus er de 3-4 årige blandet på tre stuer. De kommende førskolebørn er i Blå hus som en gruppe, men delt i to grupper. I Gul hus startede vi i september på læringsgrupper for de tre årige og de fire årige. Dette forløb evalueres i december. Dette initiativ er med udgangspunkt i Strategi for læring, at have et målrettet forløb, hvor børnene er i mindre grupper. Vi har læringsgrupper tirsdag og torsdag. Målet for de tre årige er: At lære at gå i børnehave med fokus på, at blive selvhjulpen og lære at være en del af en samling. Målet for de fireårige er: At skabe samhørighed børnene imellem, at vente på tur, at øve sin frustrations-robusthedskompetence. Mandag er vi på vores legeplads, hvor børnene har mulighed for at vende tilbage til børnehaven efter weekenden. Her kan være et planlagt forløb, ellers har børnene mulighed for leg. Onsdag og fredag er børnene i deres basisgrupper, hvor der er planlagte aktiviteter og leg. Onsdag er ofte tur dag. Hver 4. uge er der afsat tid til evaluering omkring læringsgrupperne. Hver pædagog har udarbejdet en smitte-model, som er udgangspunkt for evaluering og justering af praksis. De kommende førskolebørn arbejder systematisk med et forløb hvor NUSSA er arbejdsmetoden. Vores drengegruppe deltager i NUSSA, som forgår i to grupper to gange i ugen, frem til jul Pigerne arbejder med Fri for mobberi. Herudover er der tilrettelagt emne forløb, frem til børnene overdrages til førskole 1. april Vi har generelt en anerkende tilgang til børnene, dermed også et anerkendende sprogbrug. De pædagogiske aktiviteter drøftes og der arbejde i afgrænsede perioder med forskellige temaerne, i mindre grupper med faste voksne. Læreplanstemaerne indgår. Aktiviteter tilrettelægges af medarbejderne bl.a. via brug af SMTTEmodel. Der prioriteres også spontane aktiviteter. Der er en fastlagt struktur, med pædagogiske aktiviteter fordelt over formiddag og eftermiddag bruges på leg i grupperne eller på legepladsen. 10. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet hverdagsrutiner? Hverdagsrutiner: Ift. fx søvn, mad, påklædning, vaske hænder, skiftet ble, putte, på toilettet, ankomst og afsked med forældrene, sprogbrug. Vi har haft fokus på hverdagsrutiner omkring borddækning, hvor vi har udarbejdet smittemodel. Vi har struktureret morgenstunden, så forældre og børn ved hvem de skal vinke farvel med. Vi er meget opmærksomme på, at sige godmorgen til alle og har også italesat vores forventning til forældrene om, at de siger godmorgen og lære deres barn at sige godmorgen. Der arbejdes på at gøre børnene fortrolige med alle de rutiner der er i hverdagen. Side 6 af 14

7 11. I hvilket omfang arbejdes der systematisk med læringsrummet leg? Børns leg: Ift. fx indbyrdes relationer, venskabs- og kammeratskabsdannelser, deltagelsesmuligheder i legen, håndtering af nye situationer, sprogbrug, børnekulturen. Den børnekultur vi gerne vil have i Farveladen er, hvor alle er en del af fællesskabet. Vi har en del børn der er udfordret og vi har meget fokus på, at de børn føler sig en del af fællesskabet. Vi er meget opmærksomme på, at børnene har en eller flere gode venner. Vi guider børnene i deres samspil med de andre børn, så de på den måde får nye handlemuligheder og redskaber til at denne gode relationer. Vi øver børnene i at sige til og fra i forhold til at deltage i hinandens leg. I perioder kan der, børnene imellem, opstår et grimt sprog. Det er vi meget opmærksom på at få stoppet, ved bl.a. at inddrage forældrene. Vi er opmærksomme på at skabe fysiske rum for leg, skabe rum i rum. 12. I hvilken grad inddrages den pædagogiske læreplan (læreplanstemaer og målene) i den daglige pædagogiske praksis? Læreplanstemaerne indgår i alle de temaer og hverdagsrutiner vi har. Når vi planlægger et emne eller forløb er det med udgangspunkt i målene i læreplanen. 13. Hvilke læreplanstemaer har I haft særlig fokus på det forløbende år? Angiv temaer. Året igennem har vi planlagt følgende forløb: Maj juni = Forår August oktober = Kunst oktober december = Kulturelle udtryksformer januar-marts = sprog. Ud fra læreplanstemaerne planlægger pædagogerne selv det emne/forløb som passer til deres børnegruppe. 14. I hvilken grad er der fastlagt rammer for evaluering af den pædagogiske læreplan? Fx: Evalueringsredskaber, procedure jf. lovgivning, inddragelse af medarbejdere og bestyrelse På vores personalemøde i januar drøfter og evaluere vi de emner vi har haft året igennem. Vi kunne blive bedre til løbende at evaluere forløbene når de er afsluttet. Dialog om mere systematisk evaluering af forløbene, når de er afsluttet. Side 7 af 14

8 15. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling? Gennem iagttagelser i dagligdagen har vi fokus på, hvor det enkelte barns nærmeste udviklings zone er og tilrettelægger aktiviteter herud fra. De børn der er særlig udfordret, er der en målrettethed i forhold til progression via smitte modeller, så vi hele tiden støtter op om barnets udvikling, læring og trivsel. Der arbejdes i hjerne og hjertet med ressourceprofiler, fokuspunkter og dialogværktøjet med forældrene. Der sættes mål for barnets progression, som løbende justeres og evalueres. 16. I hvilken grad bliver det pædagogiske arbejde evalueret? Det evalueres på teammøder, personalemøder og sammen med den pædagogiske leder. Vi kunne blive bedre til at evaluere. Det vil vi se på i forbindelse med en ændret mødestruktur og indhold på møderne, så der gives mere plads til evaluering. Dialog omkring, muligheden for en endnu mere systematisk evaluering af det pædagogiske arbejde. 17. I hvilken grad arbejdes der målrettet med at læringsmiljøet er inkluderende? Vi er bevidste om at vores læringsmiljø er inkluderende, både i hverdagens praksis og i planlagte projekter 18. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat siden sidste tilsyn indenfor børns læring og udvikling? Vi har iværksat blandede grupper i alderen 3-4 årige. Indført læringsgrupper i aldersopdelte grupper 3 årige og 4 årige. Kunstprojekt i 10 ugers forløb. Nussa forløb oktober/december Mini NOK start i januar Børns trivsel besvares af tilsynsstedet 19. I hvilken grad har dagtilbuddet udarbejdet procedure for at sikre alle børns trivsel? Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Vi udarbejder TOPI hvert halve år, hvor alle børn gennemgås, og der bliver udarbejdes fokuspunkter, på de børn der er i gul eller rød position. Forældrene inddrages i udarbejdelse af fokuspunktet. Fagpersonale inddrages via TVÆRS enhed, hvor det er relevant. Der er fokus og praksis for, at sikre alle børns trivsel. Der benyttes løbende TOPI, og der arbejdes systematisk med redskaberne og der følges systematisk op. Side 8 af 14

9 20. I hvilken grad inddrages børnenes perspektiv i arbejdet med børnemiljøet? Fx: DCUMs materiale, børn oplevelse af børnemiljøet. Vi tænker børnenes perspektiv ind når vi indretter børnemiljøet. Vi mangler at inddrage børnenes tanker og ideer på et spændende børnemiljø set ud fra deres perspektiv. Det anbefales, at spørge børnene mere systematisk jf. Dagtilbudsloven om deres oplevelse af børnemiljøet. DCUM har udarbejdet dialogværktøj, der kan anvendes til dette brug. 21. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt fysisk børnemiljø? Vi har oprettet rum i rum, for at skabe mindre legeområder, hvor børnene kan fordybe sig i leg. Vi har oprettet et stille rum, til de børn der ind i mellem har brug for ro. Vi har en god hygiejne. Vores legepladser i begge huse har gode muligheder for alle former for leg. Afdelingen fremtræder lys og indbydende. Dialog om reduktion af lyd i grupperummene og fællesarealet. 22. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt psykisk børnemiljø? Psykiske børnemiljø - hvordan børnene trives med sig selv, de andre børn og med de voksne sprogbrug, fællesskab, omsorg, venskaber, konflikter, respekt, tryghed, tillid og medbestemmelse. Alle voksne har en anerkende tilgang og udviser respekt, som skaber tryghed og trivsel hos børnene. Vi har hele tiden fokus på at alle børn føler sig som en del af fællesskab. Vi er optaget af at alle børn har en eller flere venskaber. Vi er opmærksomme på ikke at skælde ud, man er tydelig i vores sprogbrug. De børn vi har der er særlig udfordret, har tilknyttet en Ressourcepædagog, som bl.a. hjælper/guider i konflikthåndtering og spilleregler i det sociale samspil. Børnene er tildel medbestemmende i de aktiviteter der tilbydes. Der opleves en god og anerkendende tone. 23. I hvilken grad har dagtilbuddet et godt æstetisk børnemiljø? Æstetisk børnemiljø - hvordan børn gennem sanserne oplever og påvirkes af de rum og rammer, der omgiver dem - om materialitet og brugen/indretning samt udsmykning af rum, atmosfæren i dagtilbuddet. Vi er blevet meget opmærksomme på hvordan rummene indrettes. Det har stor betydning hvad rummet indbyder til. Vi hænger billeder op af det fokus vi har sammen med børnene og det børnene er optaget af. Børnenes kreationer bliver altid hængt på væggene. Vi har en god atmosfære i børnehaven. Side 9 af 14

10 24. Kun for kommunale og selvejende I hvilket omfang bliver der fulgt op på trivselsvurderinger, hvor der er bekymring? Der bliver fulgt op på de trivselsmålinger der er i gul og rød position, hver 3. mdr. Bliver vi bekymret for et barn mellem TOPI målingerne, bliver der taget hånd om det med det samme. 25. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat vedr. børns trivsel på baggrund af det sidste tilsyn? Vi arbejder med TOPI og det sidste er dialogværktøjet hvor forældrene inddrages i deres barns læring. Overgange besvares af tilsynsstedet 26. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved interne overgange i daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse. Vi har ingen overgange. 27. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ved overgangen fra dagplejen til daginstitutionen? Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, overlevering, forberede overgang, barnets kompetencer, sundhedsplejen, dagplejen. Vi afholder samarbejdsmøder Dagplejen og Børnehaven. Dagplejen besøger Børnehaven hver 3. onsdag i måneden, hvor dagplejen deltager i aktiviteter der giver mening for de børn der er med. Vi har haft nogle få overleveringsmøder, ved de børn der er særligt udfordret. God måde at sikre børne en god overgang fra dagplejen til daginstitutionen. Derudover dialog vedr. børn, som kommer fra private børnepassere. 28. I hvilken grad arbejder dagtilbuddet målrettet med barnets overgang til skole? Fx: Via dialogværktøj, smart skolestart, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer. Vi har et godt samarbejde med Gørding skole, vi overlevere mundtligt børnene. De børn der har særlige udfordringer overlevere vi barnet sammen med forældrene. Førskolebørnene får besøg af en pædagog fra fritidshjemmet, hun er hos os to timer hver uge. Dette for at skabe en god overgang til skolen. Inden førskolestart besøger børnene skolen af flere omgange. God måde at sikre barnet en god overgang fra daginstitutionen til skolen. Side 10 af 14

11 29. I hvilken grad er der et formaliseret samarbejde med skole omkring barnets overgang? Se svar under pkt. 28. Afdelingen har systematisk og målrettet fokus på forberedelse til skolelivet med de kommende skolebørn. SMART skolestart benyttes. Desuden har de faste forældresamtaler om overgangen til skole. 30. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat indenfor overgange siden sidste tilsyn? I år skal en pædagog fra Førskole gruppen følge med i førskole, for at lette overgangen for børnene. Pædagogen er der i ca. 3 måneder. Forældresamarbejde besvares af tilsynsstedet 31. Er der møde med forældrene ifm. opstart/indkøring til dagtilbuddet? Vi har et god dag møde hvor pædagog og leder taler med forældrene om den kommende opstart og indkøring i Børnehaven. Afdelingen afholder møder med forældrene, hvor rammerne, overgangen og samarbejdet gennemgås. 32. Er der møde med forældrene ifm. overgang til skole? Skolen afholder et opstartsmøde for forældrene og der afholdes et fælles møde for alle kommende skolebørn i Bramming området oplæg fra børnehaver førskole og o klasse 33. Har dagtilbuddet formuleret beskrivelser for forældresamarbejdet? Vi har i områdebestyrelsen udarbejdet principper for forældresamarbejdet personalet har været inddraget Området har fælles materiale vedr. forældresamarbejde og det benyttes. 34. I hvilken grad samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring og trivsel? Vi har generelt et godt samarbejde med vores forældre. Gennem den daglige kontakt med forældrene drøftes barnets udvikling, læring og trivsel. Er et barn særlig udfordret i en periode, afholder vi en forældresamtale og hvis nødvendigt arrangeres et TVÆRS enheds møde, hvor relevante fagpersoner deltager. Der kan med fordel skabes opmærksomhed ift. Forældretilfredshedsundersøglesen, at en del forældre savner yderligere information omkring deres barns trivsel, læring og udvikling. Side 11 af 14

12 35. I hvilken grad understøtter dagtilbuddet forældrene ift. barnets læring i hjemmet? Fx: Via hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål. De børn der er særligt udfordret, har vi forældresamtaler hvor vi bliver enige om hvad der skal være vores fokus i forhold til barnets læring, udvikling og trivsel. Der opstilles læringsmål. Læring i hjemmet kan med fordel tænkes bredere ind, så det ikke kun er der, hvor der er særlige udfordringer der er opmærksomhed omkring det. 36. Hvordan er der fulgt op på Forældretilfredshedsmålingen? På et personalemøde har vi gennemgået alle spørgsmål. Dialog om større inddragelse af forældre vedr. forældretilfredshedsmålingen. 37. Hvilke initiativer har dagtilbuddet iværksat inden for forældresamarbejde siden sidste tilsyn? Vi vil have fokus på vores kommunikation med/til forældrene, da det er det forældrene efterspørger. Sikkerhed og hygiejne besvares af tilsynsstedet 38. Brandtilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: I Gul og Blå hus Den 28. april Personalet har kendskab til korrekt procedure ved eventuel brand: Proceduren blev gennemgået på personalemøde i april og brandøvelse afholdt i slutningen af april. 40. Hvordan er der fulgt op på brandtilsynet? Brandtilsyn Den 28. april 2017, i begge huse, hvor der var intet at bemærke. Den 24. april 2017 tilsyn af brandmateriel. 41. Evakueringsøvelse evt. hvornår er der gennemført evakueringsøvelse med børn? (dato for hvert hus) Angiv dato: Gul hus 28. april Blå hus var uden børn på daværende tidspunkt Side 12 af 14

13 42. Legepladsinspektion Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Den 9. november 2017 for begge huse. 43. Har legepladsinspektionen givet anledning til udarbejdelse af en handleplan? I skrivende stund har jeg ikke modtaget en ny rapport. 44. Sundhed og hygiejnetilsyn Hvornår er det sidst udført? (dato for hvert hus) Angiv dato: Den 20. marts Hvordan er der fulgt op på hygiejnetilsynet? Der er fulgt op på hygiejnetilsynet på et personalemøde. Der blev opfordret til udluftning en gang i timen. At bære så få fingerringe/smykker som muligt. Husk at anvende sprit på hænderne. 46. Personalet har kendskab til korrekt procedure for sundhed og hygiejne: Ja 47. Hvor mange (%) af fastansat pædagogisk personale er certificeret i førstehjælp? (samlet) Angiv %: 100% 48. Er der udarbejdet procedure for børns sikkerhed på legepladsen og i lokalerne? Ingen børn på legepladsen uden voksne - mooncar kun på flisebelagt bane i pilenes retning - kun traktorer må køre foran huset i Gul hus. I Blå hus må mooncars køre på bane ved klatrestativet. For begge huse gælder at der ikke må være legetøj i faldunderlag. Side 13 af 14

14 Indsatsområder besvares af tilsynsstedet 49. Hvilke egne indsatsområder har dagtilbuddet yderligere valgt at arbejde med? Fx: Trafik, idræt, kost, forskningsprojekter, bestyrelsens principper. Kunst, trafik, traditioner 50. Kun for kommunale og selvejende I hvilken grad er medarbejderne fortrolige med brugen af EKnet og Hjernen & Hjertet? De er godt med. Der er to medarbejdere der har lidt brug for hjælp. Egenrapport udarbejdet af: Charlotte Schwartz Dato: 14. november 2017 (Besvares af tilsynssted) Side 14 af 14