ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID

Transkript

1 ÆNDRINGSFORSLAG TIL ØKONOMISK PAPIR EN NY KURS TIL EN NY TID FORSLAG TIL BEHANDLING Landsmøde april, Kulsvierskolen, Hillerød Ændringsforslag til behandling side 1 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

2 Ændringsforslag til afstemning til En ny kurs til en ny tid Dette kompendium indeholder de ændringsforslag, der indstilles til afstemning til Landsmødet. Dette er således det ændringsforslagskompendium, du som deltager bør bruge mest tid på i forhold til de to andre ændringsforslagskompendier til En ny kurs til en ny tid. A1 Ny indledning Selvom samfundets økonomi af mange betragtes som en flyvsk og uhåndterlig størrelse, er dette ikke tilfældet. Hvordan økonomien skal indrettes, er et grundlæggende politisk spørgsmål. Hvordan byrder og goder skal fordeles handler om politik. Det betyder, at økonomiens indretning ikke er et spørgsmål om, hvad der er naturligt men derimod et spørgsmål om magt. Økonomiens indretning er et grundlæggende konfliktspørgsmål. De, der tjener enorme summer på andre menneskers arbejde, vil gerne have en ureguleret økonomi. De kalder en sådan indretning for fri. For det store flertal af almindelige mennesker forbliver disse gyldne løfter om frihed blot ord. Friheden bliver forbeholdt de få og magtfulde. Firmaer udnytter det uregulerede marked til at høste enorme profitter og til at spille arbejdende folk ud imod hinanden. Lønnen presses og arbejdsforholdene forringes. Helt grundlæggende i økonomien eksisterer der således en klar konflikt mellem en lille magtfuld elite, der bliver rige på andres arbejde, og det store flertal af mennesker, der dagligt skaber vækst og værdier i samfundet. I stedet for den nyliberale økonomi, der alene er indrettet til at øge de riges profit, vil vi udvikle en økonomi, der er indrettet til at give almindelige mennesker et bedre liv. Dette kræver et opgør med nyliberalismens frie marked: i fællesskab må vi ændre de rammer økonomien udspiller sig i, så økonomien kommer til at tjene almindelige mennesker og ikke profitten - en menneskenes økonomi. Det er ikke tilfældigt, at vi lige netop i denne tid tager spørgsmålet om økonomiens indretning op. Vi oplever i disse år uhyre angreb på den måde, økonomien er indrettet i vores samfund. Ideen om flad skat og privatisering af den offentlige sektor peger i retning at et ulige samfund med en utryg og ufri hverdag for flertallet af danskerne. Samtidig raser den økonomiske krise i hele verden. Politik ændrer karakter, og klare konflikter træder frem. En klar konflikt mellem de, der vil løse den markedsskabte krise ved at lade markedet styre endnu mere, og vi, der vil ændrer grundlaget for den måde, økonomien er indrettet. Dette papir udstikker retningslinjerne for en skattepolitik til gavn for almindelige danskere, en løsning på den økonomiske krise samt bud på, hvordan vi forhindrer den næste. Ligeledes udstikker vi afslutningsvist nogle principper for, hvorledes vi kan få en mere demokratisk økonomi. Papiret tager sit klare Ændringsforslag til behandling side 2 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

3 udgangspunkt i den nuværende situation og i den nuværende kapitalistiske økonomi. Det er således ikke et oprids af indretningen af det socialistiske samfund. Motivation: Den gamle indledning beskriver kun i ringe grad hvad papiret handler om. Derudover trækker denne nye indledning konfliktlinjerne op. At uligheden er steget og at løn og arbejdsforhold presses er ingen tilfældighed, derfor skal vi forklare og være os selv bevidste om, at det skyldes modstridende interesser mellem grupper i samfundet. Konflikterne handler således ikke blot om, hvorvidt vi er utilfredse med øget ulighed, men også om at vi må anerkende at ikke alle deler vores visioner om et andet samfund Forslagsstillere: Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Nils Hundebøl (SFU-Århus Vest), Sisse Marie Welling (SFU-Vanløse) A2 Sideordnet afstemning Tema: Stabil skat A2-a Linje 34-37: Sætningerne fra Derfor vil SFU... ned til midt i valgperioden slettes. Motivation: Det lyder nærmest som om SFU kommer med valgløfter på SF s vegne. Desuden er det ikke smart at vise så lidt økonomisk selvtillid og tro på egen dømmekraft, at man ikke tør gennemføre noget, uden at befolkningen har sagt god for ens beslutning gennem et folketingsvalg. Det skaber ikke ligefrem økonomisk tryghed. Stillet af Esben Obeling (SFU-Aalborg). A2-b Linje slettes. Så kan vælgerne tage stilling til den. Skulle vi have behov for at ændre på reformen i løbet af valgperioden vil vi 1) gøre det med et flertal over midten eller 2) ikke hæve det samlede skatteprovenu midt i valgperioden. Motivation: Realpolitisk går det ikke, at venstrefløjen ved et kommende folketingsvalg anerkender en præmis om skattestop som ved forrige valg. Hvilket nuværende formulering sandsynliggør. Desuden er SFU ikke i en parlamentarisk position, hvorfra et sådan hensyn bør tages. Stiller: Malte Nyfos Mathiasen (SFU-Nørrebro) Ændringsforslag til behandling side 3 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

4 A2-c Linje slettes Motivation: Grundlæggende skal SFU ikke sidde i Folketinget foreløbigt. Det betyder, at vores papir ikke skal indeholde sådanne strategiske overvejelser, der gælder for forhandlingssituationer i Folketinget. Vi bør ikke levere sådanne løfter, idet vi ikke står i en situation, hvor vi skal give sådanne løfter. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten) og Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) A2-d Det oprindelige A3 Erstatter afsnit 1.3, linierne 79-92, med følgende: 1.3 Minimumsindkomst tryghed for alle! SF Ungdom vil gerne gøre op med klientgørelsen i samfundet, hvor de svageste borgere ikke ses på lige fod med andre. Desuden vil vi gøre op med tanken om, at lønnet arbejde er den eneste form, for rigtigt arbejde. I hverdag foregår mange aktiviteter som bidrager til samfundets udvikling, men som aldrig belønnes, f.eks. frivilligt politiske arbejde, foreningsarbejde og husholdningsarbejde. Derfor vil vi indfører en minimumsindkomst for alle samfundets borgere. Minimumsindkomsten skal være, så man kan overleve ikke så man trives i luksus! Indkomsten skal gælde alle borgere, men de som i forvejen har lønnet arbejder, modtager ydelsen, som et ekstra beskæftigelsesfradrag. Indkomsten skal erstatte diverse former for nuværende understøttelse, bl.a. dagpenge, kontanthjælp og folkepension. For folk som ikke er i stand til lønnet arbejde, vil der dog være mulighed for at få indkomsten fordoblet. I princippet vil SFU have, at minimumsindkomsten fastsættes et sted mellem det nuværende niveau i kontanthjælp og folkepensionsniveauet. Ændringsforslag til behandling side 4 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

5 Ved fjernelse af satserne og mindre bureaukrati ved administration af kun 2 satser, vil det stort set være selvfinansierende. Samtidig sikres alle muligheder i samfundet og en reel mulighed for at betragtes som borger i samfundet ikke som klient i samfundet! Motivation: Minimumsindkomst er sådan set SFU politik, da vi før har vedtaget, at vi støtter borgerløn. Derfor vil det være naturligt at indskrive forslaget i et økonomisk papir, som gerne skulle være visionært og indeholde reelle forandringsforslag. Afsnittet sikre alle folk nogle muligheder og sikre at alle er en form for ligestillet via en form for universel ydelse. Stillere: Dennis Stenbjerg Johansen (SFU-Aalborg), Mikkel Dragmose-Hansen (SFU-Aalborg), Rasmus Fløe Mølbak (SFU-Aalborg), Johan Bavnshøj (SFU-Aalborg) A4 I linje 80 indsættes: Overførselsindkomster er samfundets sikkerhedsnet. De fleste mennesker kommer i løbet af et liv enten selv eller gennem deres familie i berøring med overførselsindkomster. Overførselsindkomster er ikke barmhjertighed, der uddeles til samfundets allersvageste. Overførselsindkomsterne sikrer, at mennesker ikke tabes på gulvet. De medfører, at vi som samfund sikrer, at de, der i kortere eller længere perioder står uden for arbejdsmarkedet, har muligheden for at vende tilbage i jobs på et senere tidspunkt. Mennesker bliver ikke arbejdsløse af dovenskab, men fordi de udstødes af markedet. Pensionen og efterlønnen er en anden størrelse. De er centrale elementer i et samfund, hvor folk efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for, at trappe ned, mens kroppens fysiske formåen tillader en værdig alderdom. Motivation: Afsnittet mangler en overordnet analyse, der begrunder de efterfølgende pinde. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten), Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd), Pelle Dam (SFU-Sundby) og Sisse Marie Welling (Sfu Vanløse) Ændringsforslag til behandling side 5 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

6 A5 Linje Slettes og erstattes af: - En markant højere SU, især til udeboende studerende, og en fjernelse af regler der diskriminerer unge udeboende SU-modtagere. Leveomkostningerne i de store byer er steget enormt de sidste år, og flere og flere studerende forgældes. Det er vigtigt at studerende passer deres studier frem for at arbejde Motivation: Det er vigtigt at nuancere SU-forslaget, således at vi skelner mellem de forskellige modtagere af SU en. Vi mener, at det er de udeboende der har det største behov, men at mange hjemmeboende også har relevante og vigtige udgifter. Stillere: Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten) og Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) A6 I linje 87 tilføjes: Desuden mener vi, at Statens Uddannelsesstøtte skal være målrettet alle studerende. Det betyder at der også skal gives SU til studerende, der har afsluttet grundskolen, men endnu ikke er fyldt 18. Stillet af: Martin Vitved Schäfer (SFU-Odense) A7 I linie 88 indsættes ny pind: - ekstra kroner i SU om måneden til udeboende studerende og hjemmeboende studerende, der kommer fra hjem med få ressourcer, målt efter husstandens indkomst. Motivation: Brugerbetalingen på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser stiger voldsomt i disse år. Derfor er der mange unge med ikke-akademiske forældre, der ikke har råd til mange af de ting der er Ændringsforslag til behandling side 6 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

7 nødvendige for at gennemfører en uddannelse. Derfor må mange af dem arbejde ekstra, og dermed mindske muligheden for at gennemfører deres uddannelse. Stillet af: Martin Vitved Schäfer (SFU-Odense) og Jacob Ravnø (SFU-Odense) A8 Linje 116: tobak og alkohol ændres til tobak, alkohol og animalske produkter. Motivation: Kødprodukter, mælkeprodukter o.l. bidrager til øget forurening, og har desuden ikke nogen positiv effekt på sundheden, tværtimod. Det er derfor en god ide at kategorisere disse produkter sammen med de andre afgiftsregulerede varer for at mindske forbruget. Stiller: Esben Obeling (SFU-Aalborg) A9 I linje 121 erstattes højere beskatning af nationalisering Motivation: Naturressourcerne bør tilhøre fællesskabet. Det er håbløst, at private bliver rige på at hente de værdier op af undergrunder, der burde være ejet af alle. Derfor denne skærpelse. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten) og Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) A10 I linje 130 tilføjes en ny pind - Højere afgifter på CO2 og andre drivhusgasser Ændringsforslag til behandling side 7 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

8 Motivation: Når man snakker om grøn skat er det vigtigt også at inddrage klimaspørgsmålet i forslaget. Samtidig kan en forhøjelse af afgiften på CO2 og andre drivhusgasser bruges til af fremme miljøvenlig teknologi. Stillere: Peter Stougaard Kroman(SFU-Hillerød), Regitze Frederiksen(SFU-Hillerød), Dilovan Celik(SFU- Hillerød), Pernille Mogensen(SFU-Birkerød), Maria Vestergaard(SFU-Hillerød), Ida Guldager(SFU-Hillerød), Nikolaj Stilling(SFU-Hillerød) og Helene Mogensen(SFU-Birkerød) A slettes og erstattes af nedenstående passage og som konsekvens heraf flyttes linje flyttes til linje 166 Danmark og verdensøkonomien står overfor den alvorligste økonomiske krise siden anden verdenskrig. Kapitalismen og den heraf følgende utrættelige jagt på profit har skabt krisen. Uhæmmet spekulation har ført økonomien ud over afgrunden. Alle hoppede med på vognen, både traditionelle finansielle virksomheder og alle mulige andre typer af virksomheder alle spekulerede. I dag er boblen brast; de overvurderede aktier og værdipapirer er i frit fald, og stort set alle virksomheder har noget i klemme. Krisen er således skabt af kapitalismen og den kapitalistiske samfundsstruktur, hvor et lille fåtal frit kan skalte og valte med den værdi, arbejdende mennesker i fællesskab har skabt. Beslutningerne om at indlede denne uhæmmede spekulation blev truffet på direktionsgangene, men konsekvenserne rammer virksomhedernes arbejdere, der ikke har besluttet at gamble med frugterne af deres arbejde. Mens krisen raser, viser regeringen klart, hvis interesser den varetager. Fogh-regeringen sidder med hænderne i skødet, mens arbejdsløsheden stiger. Krisen viser så afgjort, at markedet ikke løser vores problemer. Markedet tager ikke sociale og miljømæssige hensyn. Markedet skaber ikke lighed og tager ikke samfundsmæssige hensyn til fx beskæftigelse eller velfærd. Stands krisen nu! Da markedet ikke kan løse krisen, kræves politisk handling. Et økonomisk indgreb skal ske i form af offentlige velfærdsinvesteringer i anlæg og drift. Offentlige investeringer kan få gang i samfundsøkonomien igen. Skattelettelser giver, hvis ikke de blot øger opsparingen, flere udlandsrejser, dyre importvarer og belaster derigennem betalingsbalancen. Offentlige investeringer i velfærd skaffer arbejde til almindelige mennesker. Herigennem kan disse investeringer hive den private sektor ud af krisen. Præcis som i skattespørgsmålet tager SFU klar stilling og forslår løsninger til fordel for almindelige mennesker. Vi vil ikke Ændringsforslag til behandling side 8 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

9 stiltiende acceptere, at krisens omkostninger i form af stigende arbejdsløshed, der presser løn og arbejdsforhold, skal bæres af de arbejdende mennesker, som på ingen måde er skyld i krisen. Motivation: Det nuværende kriseafsnit beskæftiger sig beklageligvis ikke med, hvordan krisen er opstået. Ligeledes mangler papirets oprindelige afsnit et klart klasseperspektiv. Det nye afsnit forsøger klart at opridse krisens oprindelse i kapitalismen og de klassemæssige og magtbaserede konflikter, der opstår mellem arbejdere og kapitalister som følge af krisen. Afsnittet forsøger på denne måde at nuancere vores forståelse af krisen og samtidig skarpere opridse de konsekvenser den har for samfundet og for tiltroen til markedet. Herudover fjernes det oprindelige afsnits lidt flade afslutning, der blot gentager, hvad der allerede er sagt. Stillere: Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Sisse Marie Welling (SFU-Vanløse) og Nils Hundebøl (SFU-Århus Vest) A12 Linje , til og med dens krise - slettes og erstattes af: Det økonomiske indgreb skal ske i form af offentlige velfærdsinvesteringer i anlæg og drift. Offentlige investeringer kan få gang i samfundsøkonomien igen. Skattelettelser giver, hvis ikke de blot øger opsparingen, flere udlandsrejser, dyre importvarer og belaster derigennem betalingsbalancen.. Offentlige investeringer i velfærd skaffer arbejde til almindelige mennesker. Herigennem kan disse investeringer hive den private sektor ud af krisen. Motivation: Dette giver en klarere struktur på kriseafstnittet og omskriver en sætning der lige nu er helt knudret og uforståelig. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten) og Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) A13 I linie 191 indsættes: - Finanssektoren skal nationaliseres, så det ikke er liberalismens grådighed, der styrer den nationale økonomi. Den offentlige banksektor skal sikre, at der investeres i sunde virksomheder, og at bankerne tjener privatpersoners interesser, så folk ikke bondefanges af deres bankrådgivere til at investere i banken.motivation: Bankernes magt er uovertruffen, og den skal selvfølgelig ikke være privatejet! Det er et klart signal om, at folket styrer økonomien, og at det ikke skal være op til den private sektor at løse Ændringsforslag til behandling side 9 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

10 finanskrisen. Det er vigtigt at huske, at den private sektor er profitstyret, hvorimod demokratiet er styret af samfundsinteresser. Det er derudover ikke retfærdigt, at andre end hele folket skal tjene penge på, at opbevare folkets penge. Alle mennesker benytter sig af bankerne, man kan nærmest sige, at alle er medejere af bankerne, og derfor er det kun rimeligt, at alle får del i overskuddet. Det er desuden også et af de marxistiske grundprincipper.stillere: Andreas Holck Høeg-Petersen (Helsingør), Maria Cristina Cariola Eriksson (Helsingør), Jakob Herskind (Helsingør), Simon Stolten Hansen (Helsingør), Anne Lykke Høigaard (Helsingør) A14 Linjerne slettes: Fjerne de nyliberale regler i ØMU en og i stede have en pengepolitik, som også tager hensyn til beskæftigelsen og muligheden for aktiv finanspolitik i dårlige økonomiske tider. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten) og Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) og Andreas Seeberg (SFU-Århus Syd) A15 I linje slettes sætningen: eventuelt med mulighed for at de fattigste EU-lande midlertidigt kan holde en noget lavere selskabsskattesats Motivation: Hvis dette gennemføres, åbnes en kattelem til at nogle EU-lande kan underbyde andre rent skattemæssigt. Det oprindelige er muligvis et fornuftigt overstatsligt kompromis, men det kan aldrig være SFU s indgang til problemstillingen. Hvis vi reelt bekymrer os om, at vi ikke vil have store firmaer til at spille landene ud mod hinanden i en konkurrence på skat og arbejdsvilkår, kan vi ikke acceptere sådanne muligheder for skatteforskelle. Stillere: Benjamin Bilde (SFU-Århus Nord), Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Laila Lauridsen (SFU-Århus Nord), Anna Mohr (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Astrid Elkjær (SFU-Århus Midtvesten), Mads Kjærulff (SFU-Århus Syd) og Sisse Marie Welling (SFU-Vanløse). A16 I linje 255 indsættes nyt afsnit: 5.0 Kritik af kapitalismen Ændringsforslag til behandling side 10 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

11 Det nuværende økonomiske system er kapitalistisk, hvorfor vi som socialister i ånd og ord må bekæmpe det. Dette papir er SFUs plan for den første etape i skabelsen af et folkesocialistisk samfund. Alle tiltag skal derfor ses som de første spæde skridt med udgangspunkt i det bestående økonomiske system. Når vi angriber elitens politik, må vi sammenkæde vores realpolitiske analyser med vores socialistiske arvegods og fastholde vores kritiske position. SFU bygger på ideer om solidaritet, demokrati og bæredygtighed. Derfor kæmper vi imod et kapitalistisk system, dets indbyggede konflikter og afledte konsekvenser for mennesket. I vores opgør med kapitalismen skal vi derfor altid være os bevidste, at vores visioner er: SFU vil et økonomisk system, der ikke: truer vores jord og civilisation, når profit og forbrug bliver eneste gode og sættes over klimahensyn bestyres af direktører og aktiespekulanter. SFU vil et system, hvor produktionsmidler er et fælles gode og arbejdere inddrages i politiske og økonomiske beslutninger, for hvilke de hidtil fremmedgøres og udelukkes for. skaber et ulige og fattigt samfund kulturelt og social set. Hvor de mange udbyttes af de få grådiges krav om mere. Kapitalens politiske overherredømme modellerer og ensretter menneskets behov og livsformer gennem en kulturel dominans, hvor eks. retsystem og private medier løber de riges aerinde. Opfatter mennesket som forbruger men som ligeværdig og deltagende borger i et demokrati under udvikling. Motivation: Kapitalismen er et økonomisk system, hvorfor et socialistisk økonomisk program må indeholde en klar kritik, da vi vil noget andet end kapitalisme. Et program uden ville være en skam. Kapitalismekritikken er netop relevant i en kortere tidshorisont, da den kan forklare hvorfor de internationale finanser krakker og verden pludselig ikke er så sikker, som vi troede. Stillere: Malte Nyfos Mathiasen (SFU-Nørrebro) og Martin Zaar (SFU-Nordvest) A17 Ny afslutning slettes og erstattes med: De sidste 30 år har været præget af øget magt til markedet. Det betyder, at magten i samfundet langsomt men sikkert er blevet flyttet fra folkevalgte politikere til direktionsgange og bestyrelseslokaler i private virksomheder. Markedet er grundlæggende udemokratisk her svarer indflydelsen til pengepungens størrelse. Når samfundets udvikling og indretning gennem privatisering og markedsgørelse overlades til Ændringsforslag til behandling side 11 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid

12 markedet, betyder det, at økonomien indrettes til fordel for de rige og magtfulde på bekostning af det store flertal af almindelige danskere. Vi vil ikke have et samfund, hvor væksten tilfalder de rige, og omkostningen af kriser rammer den brede befolkning. Vi vil have en økonomi, der dikteres af fællesskabets ønsker og behov. Vi vil have en menneskenes økonomi. Motivation: Det er vigtigt i højere grad at beskrive, hvad selve papiret beskriver. Det er vigtigt med en afslutning, der beskriver den klare interessekonflikt mellem den rige elite og det store flertal af helt almindelige danskere. Samtidig berører denne afslutning også det magtmæssige aspekt af økonomien, og dermed altså en central bevæggrunde for at ville ændre økonomien. Stillere: Andreas Albertsen (SFU-Århus Nord), Thomas Juhl (SFU-Århus Midtvesten), Sisse Marie Welling (SFU-Vanløse) og Nils Hundebøl (SFU-Århus Vest) Ændringsforslag til behandling side 12 af 12 Økonomisk Papir: En ny kurs til en ny tid