rd2004_ omslag 27/06/05 10:36 Side 2 Årsberetning 2004

Transkript

1 Årsberetning 2004

2 rd2004_ omslag 27/06/05 10:36 Side 3 Efterforskningstilladelser pr. 1. januar 2005 Olie Mineraler Ansøgning om ny tilladelse Ansøgning om fornyelse Koncessionskort 1. januar 2005 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside hvorfra de kan udskrives.

3 Forord 2004 var et positivt år for udvikling af råstofsektoren i Grønland både for så vidt angår de hårde mineraler som olie og gas. Inden for de hårde mineraler fortsatte den positive udvikling fra 2003 med en pæn fremgang i antallet af forundersøgelsesog efterforskningstilladelser. Det er ikke mindst de meget spændende geologiske gennembrud i efterforskningen efter diamanter i området mellem Maniitsoq og Sisimiut, samt stigninger i priserne på især guld, nikkel og molybdæn og en stigende efterspørgsel på industrimineraler, der har haft betydning for denne fremgang. I 2004 blev Nalunaq Gold Mine A/S i Sydgrønland officielt åbnet og påbegyndte en egentlig brydning og udskibning af malm fra guldminen. Åbningen af minen udgør et væsentligt positivt signal til den internationale industri om, at minedrift i Grønland er en realistisk mulighed. Ved udgangen af 2004 var der i alt meddelt 12 forundersøgelsestilladelser og 22 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet areal på 8560 km 2. Den meget positive udvikling er i øvrigt fortsat i de første måneder af 2005, hvor antallet af tilladelser er steget yderligere. Inden for olie- og gasaktiviteterne var året domineret af afholdelsen af en udbudsrunde, der omfattede afgrænsede havområder i havet ud for Vestgrønland mellem 63 N og 68 N. Udbudsrunden resulterede i tildelingen af en ny efterforskningsog udnyttelsestilladelse til det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S. Det tildelte område er på 2897 kvadratkilometer i et havområde ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende ca. 80 km. nordøst for det nye licensområde. seneste måneder købt betydelige mængder seismiske data indsamlet i havet ud for Vestgrønland for at vurdere området frem mod det næste offentlige udbud af licenser. Landsstyret og den danske regering vedtog på den baggrund i december 2004 at videreføre licenspolitikken med det formål, inden udgangen af 2006, at inddrage havet ud for Disko-Nuussuaq i det næste offentlige udbud af olielicenser. Processen vil også omfatte udvalgte områder i den hidtidige udbudsrunderegion længere mod syd. Det er min vurdering, at inddragelsen af Disko-Nuussuaq området i den fremtidige licenspolitik markerer en meget spændende videreudvikling af olieefterforskningen offshore Vestgrønland. Det er således naturligt, at Råstofdirektoratet gennemfører en række projekter for at analysere og underbygge de hidtidige resultater, herunder ikke mindst at analysere nyindsamlede eksempler på olieudsivninger fra dette område. Det er desuden et væsentligt skridt, at vi nu skaffer en mere detaljeret dokumentation af de tidligere konstaterede dybe bassiner og store strukturer i regionen gennem indsamling af yderligere seismiske data i sommeren Vand og is skal på lang sigt udvikles til at blive et selvstændigt og selvbærende erhvervsområde. Derfor har landsstyret med vedtagelsen af en ny is- og vandstrategi i 2004, taget et nødvendigt skridt i retning mod, at der kan etableres flere producerende virksomheder i Grønland, hvis aktiviteter baseres på både is og vand. Hans Enoksen Landsstyreformand Det er således bemærkelsesværdigt og meget glædeligt, at vi har formået at vende udviklingen allerede fire år efter den tørre boring på Fyllas banke.vi har nu to nye aktive efterforsknings- og udnyttelsestilladelser dækkende et samlet areal på næsten 7000 km 2. Den i 2003 vedtagne licenspolitik har således vist sin bæredygtighed. En række internationale olieselskaber har inden for de 1

4 Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Den grønlandske råstofordning fastslår at det politiske ansvar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanliggende. Dette indebærer at Grønland og Danmark har fælles beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om fordelingen af eventuelle indtægter fra råstofudvinding. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet (RD) under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordningen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbindelse med råstofaktiviteterne. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat, dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (Råstofloven). Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnævnes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udstedelse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. Fællesrådet bestod ved udgangen af 2004 af følgende medlemmer: Formand: Kim Andersen, MF (Venstre) Grønlandske medlemmer Næstformand: Kuupik Kleist (IA) Ruth Heilmann (Siumut) Ole Thorleifsen (Siumut) Jakob Sivertsen (Attasut) Per Berthelsen (Demokraterne) Danske medlemmer Næstformand: Helge Mortensen (Socialdemokratiet) Kaj Ikast (Konservative Folkeparti) Aase D Madsen (Dansk Folkeparti) Kristen Touborg Jensen (Socialistisk Folkeparti) Erik Larsen (Venstre) Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra henholdsvis grønlandsk og dansk side: Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet) Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for Miljø og Natur) Bjarne E. Pedersen (Statsministeriet) Departementschef Michael Dithmer (Økonomi- og Erhvervsministeriet) I løbet af 2004 blev der afholdt fem fællesrådsmøder. Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan behandles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som består af formanden og de to næstformænd. Naturlig brolægning i diamantområdet øst for Maniitsoq

5 RD medarbejder i samtale med Canadas mineralpoliti (Royal Mounted Police),Toronto, Canada, marts Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets mål og opgaver Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for RD er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Igangsætning og markedsføring Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er RDs engelske hjemmeside er et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Råstofindustri som primært erhverv Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets primære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig derfor, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. Ny mineralstrategi vedtaget Der er bred politisk enighed i Grønland og Danmark om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. I december 2004 vedtog landsstyret og regeringen derfor en ny mineralstrategi for Grønland. Strategien er udarbejdet af RD med det formål at angive en fokuseret indsats i de kommende år for at fremme den ønskede udvikling på mineralområdet. Mineralstrategien er tematisk inddelt i tre hovedafsnit: Geologi, Markedsføring samt Økonomiske og administrative vilkår. Målsætningerne bag mineralstrategi 2004 har været: at Grønland skal være et eftertragtet efterforskningsområde. at der skal sikres en rimelig samfundsmæssig andel i overskud ved udvinding. at vilkårene for tilladelser skal være rimelige for både små og store selskaber, robuste over for svingende konjunkturer samt enkle og lette at administrere for selskaber og myndigheder. at strategien skal kunne føres ud i livet inden for rammerne af den gældende råstofordning mellem Grønland og Danmark. I forbindelse med udarbejdelsen af de økonomiske vilkår, er der gennemført en sammenligning af økonomiske vilkår i en række udvalgte lande med de tilsvarende vilkår i Grønland. Landene er udvalgt så de repræsenter såvel stærkt udviklede lande for mineraludnyttelse som lande, der kan betegnes som frontier -lande. Af sammenligningen kan det konkluderes, at Grønland opkræver et Government Take på niveau med eller over lande som Sverige, Norge, Chile og Sydafrika, hvorimod de særdeles veletablerede minelande Canada og Australien opkræver et højere Government Take på niveauet 50 %. En af anbefalingerne i mineralstrategien er derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt skal ændres på de gældende økonomiske vilkår. En beslutning om evt. at indføre royalty eller overskudsroyalty skal tages op til vurdering, når udnyttelsesaktiviteten har nået et niveau, der er sammenligneligt med lande, som har indført afgifter af denne eller lignende karakter. Den nye strategi vil være offentlig tilgængelig i løbet af Eksterne samarbejdspartnere Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Olieholdig stenprøve fundet på Nuussuaq, sommeren

6 Kulbrinter... Udbudsrunden i 2004 For at stimulere efterforskningen efter olie og gas vedtog Grønlands landsstyre og den danske regering medio 2003 en ny kulbrintestrategi for Grønland. Den nye strategi indebærer, at der over en årrække skal søges gennemført et antal udbudsrunder i havet ud for Vestgrønland. Olieindustrien på studietur til Nuussuaq, under ledelse af RD og GEUS, august 2004 I henhold til kulbrintestrategien blev der i 2004 gennemført en ny udbudsrunde i fire havområder mellem 62 N og 69 N ud for Vestgrønland, efter forberedelse af vilkår, geologisk vurdering af attraktive udbudsområder, miljøvurderinger og en række møder med internationale olieselskaber. Åbningsmøderne for udbudsrunden blev afholdt i København den 1. april og den 6. april i Houston,Texas. Runden blev lukket for ansøgninger den 1. oktober 2004 og ved udløbet af ansøgningsfristen kl lokal tid havde Råstofdirektoratet (RD) modtaget én ansøgning fra EnCana Corporation om eneretstilladelse til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter.tilladelsen blev underskrevet af Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen, direktør i EnCana Corporation John Brannan og Nunaoil A/S direktør Hans Kristian Olsen den 20. januar 2005 i Nuuk. Det tildelte område er på 2897 kvadratkilometer i et havområde ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende ca. 80 km. nordøst for det nye licensområde. 60 W N 69 Aasiaat Illulisat 50 W 70 N 69 Dermed er der ud for Vestgrønland gennemført tre udbudsrunder, i 1992, 2002 og Det er med den nye licens og EnCana Corporations aktive efterforsknings- og udnyttelsestilladelse fra 2002 samt datakøb fra flere af verdens største olieselskaber, sammenholdt med den øvrige kulbrinteaktivitet i Grønland, lykkedes at fastholde interessen hos den internationale olieindustri efter den tørre boring i Border with Canada EnCana licence January Hellefisk-1 ef 3 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 2 EnCana licence 2002 Nukik-2 Nukik-1 4 Qulleq-1 Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Nuuk Den seismiske industri har, i tillid til den udmeldte kulbrintestrategi, videreført de senere års indsamling af seismiske data i havet ud for Vestgrønland. Der planlægges også seismisk indsamling i De nyeste seismiske data i havområdet ud for Vestgrønland har blandt andet afsløret eksistensen af meget store sedimentære bassiner og strukturer, hvor der potentielt kan være olie/gas. En samlet vurdering af seismiske, gravimetriske, magnetiske og satellitdata peger på et stort sammenhængende bassinsystem langs den såkaldte Ungava forkastningszone med olie/gas forekomster. Bassinsystemet forbinder således kulbrinteforekomsterne i Labradorhavet ud for Canada, syd for 60 N, med de indsamlede olieudsivninger på Disko og Nuussuaq i Vestgrønland. Analyser af satellitdata fra havoverfladen indikerer ligeledes koncentrationer af mulig naturlig kulbrinteudsivning fra undergrunden ud for Vestgrønland Kort over de fire udbudsområder offshore Vestgrønland ved udbudsrunden N 60 W 62 N W

7 Miljøprojekter RD har i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) fået udarbejdet en rapport vedrørende miljø- og naturregulering i Nationalparken. Rapporten giver en vurdering af den nuværende natur- og miljøregulering, forureningsrisici og baggrundsværdier og af, hvordan råstofaktivitet og naturbeskyttelse kan forenes. Rapporten anbefaler, at der arbejdes mod en væsentlig forøget baggrundsviden i regionen, udvikling af et computerbaseret og integreret forvaltningsredskab, miljøvurdering af en råstofaktivitets hele livscyklus og afklaring af Nationalparkens status. DMU har for RD forud for udbudsrunden i 2004 gennemført en præliminær EIA (Environmental Impact Assessment) analyse, dvs. en miljøkonsekvensvurdering, for hvert af de fire udbudsområder. DMUs EIA behandler bl.a. emner som det fysiske miljø, forhold der vedrører økosystemer og fiskeri, hvordan forventede efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter kan påvirke miljøet, fx. boringer og dataindsamling, og hvordan mulige miljøpåvirkninger kan begrænses gennem regulering og monitering. RD og DMU har gennemført fire biologiske baggrundsundersøgelser på Nuussuaq og Disko. Undersøgelserne omfattede gæs, edderfugle, ørreder og kortlægning af vegetation. De fire undersøgelser rapporteres sammen med en optælling af rensdyr på Nuussuaq, gennemført af Grønlands Naturinstitut i april DMU og RD har i 2004 afsluttet to omfattende kortlægningsprojekter af miljøet langs vestkysten. Hele kystzonen mellem Kap Farvel og det sydlige Upernavik kommune (72º N) er således kortlagt i atlasform. Ud fra kortlægningen af bl.a. fugle- og fiskebestande og mindesmærker, er kystens sårbarhed over for oliespild vurderet. Kortmaterialet kan både bruges i myndighedernes almindelige kyst- og miljøberedskab, men også i forbindelse med efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter vedrørende kulbrinter. RD indgår i den såkaldte PAME arbejdsgruppe (Protection of the Arctic Marine Environment) under Arktisk Råd. PAME arbejder med beskyttelsen af det marine miljø fra land- og havbaserede aktiviteter. Desuden vurderer PAME de internationale aftaler, om beskyttelse af det arktiske havmiljø samt regler for skibsfartens betryggende gennemførelse i de arktiske områder. RD har blandt andet deltaget i samarbejdet med revision af retningslinjer for organisering og styring af kulbrinteaktiviteter på havområder (ASMP) og deltager i arbejdet omkring en ny strategisk plan til beskyttelse af de arktiske havområder. RD indgår også i samarbejdet omkring miljø og råstoffer med andre arbejdsgrupper under Arktisk Råd, herunder AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme). For yderligere information: og Vurdering af rundeområderne og det tidligere nordlige åben-dør område Som forberedelse af udbudsrunden i 2004, samt det videre arbejde med områderne nord herfor, gennemførte RD i samarbejde med GEUS i 2004 et kortlægnings- og vurderingsarbejde, som bl.a. indebærer detaljeret tolkning af alle seismiske data i de fire rundeområder, samt en foreløbig vurdering af geologien nord for, i det tidligere åben-dør område. Resultaterne vil blive brugt i forbindelse med markedsføring af runden, forhandlingerne og senere licenspolitiske vurderinger. Fysiske forhold ud for Vestgrønland RD har i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fået udarbejdet en ny rapport vedrørende klima, hav- og isforhold i udbudsområderne og det omkringliggende havområde, for at opdatere industrien om de operationelle forhold ved efterforskning af kulbrinter. Indsamling af havbundssedimenter fra DANA Forundersøgelsestilladelser Statoil,TGS-Nopec, Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) og det norske selskab Grønland Resources Company, har i 2004 gennemført forskellige forundersøgelsesaktiviteter, bla. feltarbejde og ekskursioner i Disko-Nuussuaq området samt i Østgrønland. 5

8 ...Kulbrinter Forskningsskibet DANA ved kaj i Nuuk Kontinentalsokkelprojektet RD deltager i et teknisk samarbejde med andre danske og grønlandske myndigheder og institutioner om fastlæggelse af Grønlands kontinentalsokkel for at kunne fremsætte krav om udvidelse af kontinentalsoklen omkring Grønland. Artikel 76 i FNs havretskonvention: Convention on the law of the sea, også kaldet UNCLOS 76, giver kyststater mulighed for at fremsætte krav udover 200 sømil afhængig af udstrækningen af den kontinentale margin, der ligger i naturlig forlængelse af kontinentet. Fra et land ratificerer havretskonventionen, må der højst gå 10 år inden sådanne krav fremsættes. Efter forudgående tilslutning fra Danmark, Grønland og Færøerne har Danmark på vegne af Rigsfællesskabet den 16. november 2004 tiltrådt FN s havretskonvention, der trådte i kraft for Rigsfællesskabet pr. 16. december Der er igangsat omfattende undersøgelser af undergrundens geologi og af havdybder ved hjælp af bl.a. seismik, tyngdedata og ekkolodsmålinger, i tre områder omkring Grønland og i to områder omkring Færøerne. Den indsamlede viden vil samtidig kunne bidrage til øget information om kulbrintepotentialet i de pågældende områder.yderligere information findes på hjemmesiden: Benchmark-analyse af skat og royalty fra PriceWaterhouseCoopers For at opnå en løbende vurdering af det nuværende fiskale regimes internationale konkurrencedygtighed, sammenholdt med en vurdering af systemets evne til at tilgodese offentlige interesser, har RD i løbet af 2004 gennemført et nyt internationalt benchmark studium.analysen omfattede det grønlandske skatte- og royaltysystem ( Government take ), således som det rettes mod olieindustrien. Benchmark analysen sammenligner de fiskale vilkår knyttet til kulbrinte-efterforskning og -udnyttelse i 15 lande. De fiskale modeller for de 15 lande varierer fra lande med veludviklede olieprovinser såsom Norge, Storbritannien og Australien, til lande, der i langt højere grad befinder sig på et indledende stadium i udviklingen af en mulig oliesektor. International workshop og estimering af kulbrinter i Arktis USAs geologiske undersøgelse (USGS) gennemførte i samarbejde med GEUS og RD i august en international workshop (Arctic Petroleum Assessment) i Ilulissat om metoder til at estimere kulbrintepotentialet i arktiske egne. I workshoppen deltog myndigheder fra Grønland, USA, Canada, Norge og Danmark, en række af verdens store olieselskaber, den seismiske industri og konsulenter.arbejdet fortsætter de kommende år og kan blive væsentligt for den internationale olieindustris opfattelse af efterforskningen i Grønland. Ny indsamling af havbundsprøver ud for Vestgrønland På udvalgte positioner ud for Vestgrønland gennemførte RD i samarbejde med GEUS fra september til oktober indsamling af havbundsprøver med det danske forskningsskib DANA. Havbundsprøverne blev udvalgt på baggrund af geofysiske og geologiske tolkninger, for at undersøge ældre lag fra undergrunden. Lagene findes nu ved havbunden pga. geologiske processer og kan bidrage til en øget forståelse af regionens geologi og kulbrintepotentiale, samt en mulig tilstedeværelse af kildebjergarter og olieudsivninger.analyseresultaterne vil foreligge primo Sammen med den geologiske kortlægning og de kommende års andre dataindsamlinger vil nye analyser indgå i markedsføringsarbejdet over for den internationale olieindustri. Kontinentaladskillelse og kulbrintedannelse mellem Grønland og Canada De seneste års seismiske indsamling har vist, at selv nyere modeller af undergrunden og udviklingen af bassiner trænger til en revidering. Forståelsen af bassinudviklingen og strukturdannelserne har stor betydning for vurderingen af områdets prospektivitet, idet aflejringer af bjergarter for mulig dannelse af kulbrinter og reservoirer er styret af den regionale bassinudvikling. Dette projekt, der gennemføres af RD og GEUS, har således til formål at gennemføre kortlægning og analyse af bassindannelser og strukturer i undergrunden i forbindelse med kontinentaladskillelsen mellem Grønland og Canada. Projektet omfatter også vurdering af efterforskningsmulighederne i og omkring de ældre og dybe bassiner i Vestgrønland. EnCana Corporations Atammik tilladelse Det canadiske olieselskab EnCana Corporation har den såkaldte Atammik efterforsknings- og udnyttelsestilladelse, ca. 200 km vest for Nuuk. Firmaet har i 2004 gennemført og rapporteret et omfattende og for myndighederne tilfredsstillende efterforskningsarbejde.

9 Mineraler... Mineralholdig rustzone undersøges i terrænet nord for Godthåbsfjorden Mineindgang på fjeldsiden ved Nalunaq minen, sommer 2004 Mineralefterforskning i Grønland i perioden Forundersøgelser Efterforskningstilladelser Km 2 dækket af efterforskningstilladelser Efterforskningsforpligtelser (mio. DKK) Efterforskningsudgifter (mio. DKK) ,6 40,5 25,8 23, ,2 111,8 20,8 44,9 # # Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2004 er 1. april De samlede oplysninger forelå ikke ved redaktionens afslutning. Efterforskning på mineralområdet I de sidste par år har der været en pæn fremgang i antallet af ansøgninger om efterforskningstilladelser i Grønland. Det er ikke mindst de geologiske gennembrud i vidensopbygningen vedrørende undergrunden samt stigninger i priserne på bl.a. guld og industrimineraler, der har betydning for denne interesse. Der tegner sig således et ret optimistisk billede af mineralefterforskningen i Grønland her ved midten af årtiet, som det er essentielt at fastholde, såfremt aktiviteten skal lede til egentlig udnyttelse og produktion. I 2004 blev der meddelt otte nye tilladelser. Der er især interesse for efterforskning efter guld, nikkel og diamanter, men som noget nyt også molybdæn. Ved udgangen af 2004 var der i alt meddelt 22 efterforskningstilladelser i Grønland, der dækkede et samlet areal på 8560 km 2. Et meget vigtigt billede på optimismen i mineralbranchen er, at investeringerne i efterforskning i Grønland er steget til det dobbelte i perioden Råstofdirektoratet har i løbet af foråret 2005 modtaget 15 nye ansøgninger. Under forudsætning af at alle ansøgninger bliver godkendt og meddelt, vil der være 37 meddelte efterforskningstilladelser. Guldefterforskning i Grønland NALUNAQ: Nalunaq guldminen i Sydgrønland begyndte produktionen i maj 2004, mens den officielle åbning fandt sted 26. august Et uddrag af åbningstalen af daværende landsstyremedlem for Råstoffer, Jørgen Wæver Johansen, bringes her, da den klart fremhæver den nye mines betydning for udviklingen af Grønlands råstofudnyttelse: Dagen i dag markerer en vigtig milepæl i det moderne Grønlands udvikling. Nalunaq Gold Mine er Grønlands første guldmine og i det hele taget den første nye mine i hjemmestyrets historie.tillykke Nalunaq.Tillykke Grønland. Og tillykke til Nanortalik med en ny stor arbejdsplads.vi, der har fulgt projektet gennem årene ved, hvor meget arbejde der ligger bag og hvor mange ressourcer, der gennem årene er brugt på at bevise, at her i Nalunaq er der guld nok til at åbne en guldmine med god fortjeneste og med gode arbejdspladser. På landsstyrets vegne vil jeg ønske jer i Nalunaq, jeres ejere og jeres samarbejdspartnere alt det held og lykke der findes - med minens drift og ikke mindst med guldpriserne. Jeg tillader mig at se denne officielle åbning af Nalunaq Gold Mine som et symbol på og et håb om, at Grønland går en ny tid i møde, hvor udnyttelsen af vores ressourcer i undergrunden kan være med til at skabe grundlaget for et økonomisk selvbærende Grønland... 7

10 ...Mineraler Overfladeboring ved Nalunaq guldminen Indsamling af moræneprøver for at teste indholdet af diamantindikatormineraler i området øst for Maniitsoq...Vi er i landsstyret glade for det gode samarbejde, vi har haft i forbindelse med minens tilblivelse. Dette er forhåbentligt kun starten på et længerevarende samarbejde. I landsstyret er vi overbeviste om, at fremtiden vil bringe mange andre projekter frem til et punkt, hvor selskabet tager det store og afgørende skridt at søge om tilladelse til at udnytte en mineralforekomst. Nalunaq er en højlødig forekomst af guld i kvartsårer. De enkelte kvartsårer er fra 0,1 2,0 m tykke med et gennemsnit på 0,7 m. Der er hidtil påvist næsten tons forventede malmreserver, hvor gennemsnitslødigheden er på 26 gram guld per tons sten målt over 1,2 m. Den guldholdige struktur er meget mere omfattende, så der er forventninger om at malmmængden er væsentlig større. Guldproduktionen fra Nalunaq forventes at blive på unser pr år svarende til næsten 4 tons guld om året. I løbet af 2004 er der gennemført et boreprogram, som har resulteret i at der er udført 1350 m boringer under jorden og 900 m på fjeldsiden. NIAQORNAARSUK: På denne lokalitet i omegnen af Nalunaq blev der i løbet af 2004s feltarbejde registreret flere nye fund af mineraliseringer i Niaqornarsuk dalen. Sammen med den eksisterende viden fra området betyder det, at der er store forventninger til stedets malmpotentiale. Særlig lovende er et system af 30 parallelle mineraliserede kvartsgange i en mere end 100 m bred zone, som kan følges op til 300 m fra dalbund til fjeldside i Niaqornarsuk dalen. De enkelte ganges tykkelse varierer fra 2 80 cm.ved det nærliggende Ufofjeld er der fundet flere kvartsårer, som på nuværende tidspunkt antyder, at en anden malmzone kan have en længde på 2 3 km.alle nye fund afventer nu nærmere analyse for at afdække et muligt guldpotentiale. Udpegning af malmmængden er en stor udfordring i Nalunaq minen.terrænets stejle fjelde kræver, at der bygges særlige platforme til boremaskinerne, som kun kan flyttes fra sted til sted med hjælp fra helikoptere. Indtil videre er der udført 90 borehuller fra 35 platforme, som har resulteret i m borekerne. I alt 2712 m underjordiske minegange er nu udført i den såkaldte hovedåre, fordelt over fire niveauer mellem meter over havet. Gangene er desuden forbundet med 22 underjordiske skakter. Malmstrukturen kendes efterhånden godt og den kan følges fra minen og helt op til 1200 meters højde. Med den viden der er skaffet fra de mange minegange må det forventes, at strukturen kan følges gennem hele fjeldet, hvorfor et større malmpotentiale er sandsynligt. Vinterstemning fra Nalunaq minebyen i foråret 2004 STORØ: Storø var i 2004 genstand for omfattende efterforskningsarbejder inklusive et boreprogram bestående af fem boringer. 542 bjergartsprøver og 90 sedimentprøver blev indsamlet inden for Storø tilladelsen og under selskabets forundersøgelsestilladelse i Vestgrønland. Et kanalprøve-program blev gennemført langs en mineraliseret zone, som blev opdaget i Langs zonen, som kan følges mere end 600 m, blev der påvist guldværdier på op til 23 g/t. Selskabet besøgte i løbet af 2004 RDs borekernelager i Kangerlussuaq for gennemgå sektioner af borekerner, som tidligere var hentet på Storø i Sektionerne havde ikke tidligere været analyseret og analyseresultaterne gav guldværdier op til 4,7 g/t.

11 Offentligt finansieret guldprojekt RD og GEUS gennemførte i fællesskab et projekt omkring kortlægningen af de bjergarter (såkaldte grønstensbælter) i Nuuk-området, hvor det i særlig grad kan forventes, at guldforekomster kan være lokaliseret. Der blev i 2004 udført feltarbejde med detaljeret kortlægning i udvalgte dele af Storø, Bjørneøen, Sermitsiaq, Store Malene, Ivisaartoq og på Qussuk halvøen. Projektet omfatter endvidere en statistisk analyse af den geologiske viden fra hele regionen, hvorunder der afprøves nye statistiske værktøjer. Som baggrund for arbejdet indeholder projektet også fremstilling af nye topografiske kort i de berørte områder. Projektet fortsættes i Diamantefterforskning Hudson Resources Inc., har i sommeren 2004 gennemført feltarbejde på selskabets tilladelsesområder Naajat, Nalussivik og Sarfartoq. Feltarbejdet bestod i helikopterbårne geofysiske målinger over dele af de ovennævnte områder. Foreløbige resultater af disse målinger peger på en række interessante anomalier, og selskabet har planer om at gennemføre et mindre boreprogram på nogle af anomalierne i løbet af foråret Ud over de geofysiske målinger blev der udført geologiske undersøgelser på en række kimberlitforekomster og der blev indsamlet moræneprøver i tilladelsesområderne. I alt blev 600 kg prøver sendt til analyse. De foreløbige resultater er meget positive. I en pressemeddelelse oplyser selskabet således, at der på én lokalitet er fundet 111 mikrodiamanter og 9 makrodiamanter i tre kimberlitprøver. De tre største makrodiamanter måler henholdsvis 1,90 x 1,70 x 1,42 mm; 1,98 x 1,34 x 0,98 mm og 1,56 x 1,40 x 1,16 mm. Resultatet er meget interessant, da de tre kimberlitprøver blev fundet i en smal nord sydgående slugt, som fører ned til en større sø på 200 x 175 m. Der er således mulighed for at der under søen kan være placeret en større kimberlitforekomst (såkaldt diatrem). I 2004 var Metalex Ventures Ltd. på feltarbejde i tilladelsesområdet ved Umiviit, hvor selskabet foretog geologiske undersøgelser. I den forbindelse blev der indsamlet en større mængde tungmineralprøver samt prøver af kimberlitiske løsblokke. Prøverne er sendt til Canada for at få testet indholdet af diamanter og indikatormineraler. Diamantindikatormineralerne er en håndfuld forskellige mineraler, der kun dannes under tilsvarende tryk og temperaturer som diamanter. Er der således indikatormineraler i en prøve kan dette betyde, at der også findes diamanter inden for samme område. Offentligt finansieret diamantprojekt RD og GEUS gennemførte i 2004 undersøgelser for at vurdere Vestgrønlands diamantpotentiale. De undersøgelser, der på tilsvarende vis blev udført i 2003, afslørede markante forskelle i de diamantførende moderbjergarter (kimberlit) syd og nord for Sukkertoppen Iskappe. Feltarbejdet i 2004 koncentrerende sig om det sydlige område, hvor den eksisterende detailviden var mest begrænset. Arbejdet resulterede i afdækning af hidtil ukendte forekomster af kimberlit i regionen mellem Maniitsoq og indlandsisens rand, ligesom kendte forekomsters størrelse blev præciseret. Der blev også systematisk indsamlet prøver af moræne (dvs. jord), da erfaringer fra andre steder har vist, at diamantindikatorer i form af særlige mineraler er bevaret i dette materiale. Projektet fortsætter i 2005 med analysearbejde og videnskabelig bearbejdning. Øvrige mineralkoncessioner Selskabet Crew Development Ltd. har i 2004 gennemført omfattende geologiske, miljømæssige og tekniske undersøgelser i tilladelsesområdet ved Seqinnersusaq (Seqi). Formålet har været at imødekomme kravene til udarbejdelse af en miljømæssig konsekvensvurdering (EIA) og en lønsomhedsundersøgelse for olivinforekomsten for at modne projektet til udnyttelse. Selskabet har ved udgangen af 2004 ansøgt om en udnyttelsestilladelse af olivinforekomsten. Skaergaard Minerals Corp. har i eftersommeren 2004 gennemført et større boreprogram i tilladelsesområdet. Selskabet har ved hjælp af fire diamantboremaskiner udført en række kerneboringer primært fra Forbindelsesgletscher. Der er boret otte huller med en længde på i alt 5494 meter. Udvalgte prøver er sendt til Canada til analyse, ligesom enkelte dele af borekerner ligeledes er udtaget for mere detaljeret analyse. Vismand Exploration Inc. har været aktive i Grønland siden I løbet af sommeren 2004 har selskabet gennemført nye geofysiske undersøgelser i tilladelsesområdet. En del af arbejdet er udført i tidligere undersøgte områder, bl.a. for at få en bedre forståelse af de da opnåede resultater. Endvidere er der udført nye undersøgelser i tilgrænsende tilladelsesområder. Efter vurdering af de hidtidige resultater vil selskabet tage stilling til evt. kerneboringer. Tilbage i 1998 blev der fundet en større nikkel-kobberguld-pge mineralisering på sydkysten af Ammassalik øen. Mineraliseringen kan følges 90 meter i én retning og over denne afstand varierer bredden mellem 1 8 meter og dækker et samlet areal på 440 km 2. Gem Fields International Ltd. gennemførte i 2004, ud over geologiske undersøgelser, en helikopterbåren magnetisk og elektromagnetisk undersøgelse i to udvalgte områder, udpeget på baggrund af satellitdata for Ammassalik området. NunaMinerals A/S indgik i 2004 et joint venture med PF&U Mineral Development (som operatør) om i fællesskab at gennemføre flybårne geofysiske undersøgelser på området dækkende tilladelsen ved Kitaq og i området for Gem Fields Internationals tilladelse ved Ammassalik. Udover de geofysiske undersøgelser gennemførte PF&U Mineral Development feltarbejde i de to områder. Resultaterne fra feltarbejdet er endnu ikke tilgængelige. 9

12 Is og vand Råstofdirektoratet som koordinerende forvaltningsmyndighed Den 1. juli 2001 trådte landstingsloven om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport i kraft. Loven er rettet mod al form for eksport af is og vand. Loven gælder ikke for udnyttelse af is og vand til formål i Grønland såsom offentlig vandforsyning og vandkraft. Råstofdirektoratet er koordinerende myndighed i henhold til is og vandeksportloven. Forvaltningen udøves efter et one-door princip, som også kendes fra Råstofloven. One-door princippet indebærer, at ansøgeren kun skal henvende sig ét sted. RD indhenter de nødvendige tilladelser og godkendelser fra andre myndigheder. Udnyttelsestilladelsen udformes som en modeltilladelse, der tilpasses ansøgerens konkrete projekt.tilladelsen indeholder samtlige vilkår for den pågældende tilladelse, samt bestemmelser om royalty, som er en produktionsafgift til Grønlands Hjemmestyre.Tilladelsen meddeles af Landsstyret for en periode for maksimalt 20 år.ved individuel forhandling giver loven mulighed for forlængelse på nærmere fastsatte vilkår. For havområder gives i sagens natur ikke eneretstilladelser. Tilladelsessystemet svarer til det, som anvendes på råstofområdet. Det skyldes, at der er lighedspunkter mellem udnyttelse af is og vand til eksport og anden virksomhed, som udnytter ikke-levende ressourcer. Begge kræver en betydelig og risikovillig kapital samt en stor grad af professionalisme i alle dele af virksomheden. I lighed med råstofområdet er det nødvendigt at tiltrække investorer, som kan bidrage med kapital, ekspertise samt internationale distributionskanaler, hvis is- og vand på lang sigt skal kunne udvikles til et væsentligt erhvervsområde.

13 Isfjelde ved Ilulissat Isfjord Eksport af is og vand fra Grønland I januar 2004 udgav RD en hvidbog på baggrund af oplæg og konklusioner fra vandkonferencen i Nuuk i Ligeledes blev der udarbejdet en strategi for perioden for eksport af is og vand. Strategien er blevet godkendt af landsstyret på Landstingets forårssamling i marts Nogle af de overordnede målsætninger i strategien, der skal være bærende for en kommende erhvervsudvikling i relation til eksport af is og vand, er følgende: Eksport af vand og is skal på lang sigt udvikles til at blive et selvstæn digt og selvbærende erhvervsområde til gavn for øget vækst og beskæf tigelse i Grønland. Inden for perioden ønskes der etableret en vidensopbygning om, hvorledes Grønland kan tiltrække flere producerende virksomheder i Grønland, hvis aktiviteter baseres på både eksport af is ogvand. Det er et ønske, at så stor en del af produktionen og derved værditilvæksten tager afsæt i grønlandske aktiviteter. Erhvervsområdets udvikling skal baseres på privat kapital. Risikovillig kapital i det omfang der kan blive behov for, kan være vanskelig at til veje bringe fuldt ud i Grønland, hvorfor udenlandsk kapital, i et vist om fang, kan blive nødvendig. Det afgørende er at søge erhvervet udviklet, så det grønlandske samfund har endnu et ben at stå på, at få etableret nye arbejdspladser, nye eksportindtægter samt at få et provenu i for hold til virksomhedernes drift og de ressourcer, som samfundet stiller til rådighed. Lovhjemmel, hvidbogen og landsstyrets strategi kan læses på på såvel dansk som grønlandsk. Lovhjemmel og strategi kan læses på engelsk på 11

14 Information -hjemme og ude Lokale aktiviteter Gennem 2004 kunne man spore en generel stigning i interessen blandt befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev indsendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. Samtidig melder den landsdækkende stenklub Ujaqqeritooqatigiit i Sisimiut om et støt stigende antal medlemmer. For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af mineraliseringer afholder Grønlands stenklub et årligt Prospektorkursus, hvor der blandt andet undervises i prospekteringsmetoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år en stenmesse. I 2004 fandt den 8. stenmesse sted i Nuuk november. På messen deltog både smykkestensog fedtstenskunstnere, og også i år var Råstofdirektoratet at finde på messen med en udstilling af sten og mineraler fra kendte forekomster i Grønland samt forskellige geologiske publikationer. Ujarassiorit - Mineraljagten Ujarassiorit den populære landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer i Grønland - er nu afsluttet for året Omkring 900 prøver blev årets resultat. Den beskedne nedgang i antallet i forhold til de seneste års gennemsnit på 950 prøver skyldes, at programmet rent teknisk kom senere i gang end hidtil. Foruden den samlede præmiesum på skattefrie kroner fra RD, har GrønlandsBankens Erhvervsfond for fjerde år i træk fordoblet 1. og 2. præmierne med i alt skattefrie kroner og desuden har Greenland Resources A/S lagt yderligere kr. skattefrie kroner i præmiepuljen. Derved bliver der i år uddelt i alt skattefrie kroner til syv mineraljægere i Grønland.Alle præmiemodtagere i år er fra forskellige bygder i Grønland. Præmiekomitéen, som består af geologer fra RD, GEUS og Greenland Resources A/S, har i år kåret nedennævnte mineraljægere som vindere af mineraljagten De indsendte prøver rækker fra Inglefield Land i nord til Narsaq Kujalleq i syd og fra Tasiilaq til Ittoqqoortormiut i øst. Ud af de 900 indsendte prøver blev der udvalgt 140 prøver, som blev sendt til nøjere kemisk analyse.analyseresultaterne indgår som et vigtigt grundlag i dommerpanelets afgørelser. En 1. præmie på skattefrie kroner. Den 9-årige Lucia Mølgård fra Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) fik 1. præmien for fund af stenprøver i nærheden af Kitsissuarsuit med op til 6,41 % kobber og 3,97 % zink. Desuden indeholder prøverne forhøjede værdier af sølv, guld, kviksølv og selen. En 2. præmie på skattefrie kroner. Augo Lynge fra Kangaamiut får 2. præmien for fund af en stenprøve med en meget spændende mineralsammensætning fra mundingen af Kangerlussuatsiaq syd for Itilleq. Prøven har et højt sølvindhold på 138 gram sølv pr. tons. Udover dette indhold har stenprøven også forhøjede værdier af guld, arsen, bly, kobber, zink, vismut, sjældne jordartsmetaller og radioaktive elementer. To 3. præmier på hver skattefrie kroner. Aron Jensen fra Kullorsuaq for fund af en stenprøve med forhøjede værdier af nikkel og kobolt. Ejnar Jakobsen fra Arsuk for fund af en kvartsrig stenprøve med forhøjet indhold af guld og kobber fra Ilorput (Arsuk Fjord). Tre 4. præmier på hver skattefrie kroner. Inga Rasmussen fra Arsuk for fund af en stenprøve med et forhøjet indhold af guld og kobber fra Ilorput, (Arsuk Fjord). Inge U. Simigaq fra Siorapaluk for fund af en stenprøve med et forhøjet indhold af kobber fra Qaanaaq området. Johannes Aqqaluk Nielsen fra Innaarsuit, for fund af en stenprøve med båndet jernmalm. Vinderne af årets mineraljagt afspejler den meget store interesse for mineraljagt blandt bygdebefolkningen. Dels fordi samtlige præmiemodtagere kommer fra bygderne, og dels fordi langt de fleste af de indsendte prøver kommer fra de mange forskellige bygdeområder i hele Grønland. 12 Eksperter fra RD og GEUS under studietur for olieindustrien til Nuussuaq, sommer 2004

15 RDs stand på mineralmessen PDAC i Toronto, Canada, marts 2004 International råstofmarkedsføring Der foregår en løbende konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække råstofindustriens opmærksomhed.af den grund er det af afgørende betydning, at der som minimum kan fremvises geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle kulbrinteforekomster. Tidligere var den regionale kortlægning typisk offentligt støttede undersøgelser. Hvis et projekt på baggrund af de regionale data og undersøgelser så lovende ud, foretog olie- og mineselskaberne naturligt de mere specifikke og videregående undersøgelser. Der forventes og efterspørges i dag en mere vidtgående indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører specialiserede geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Myndighederne gennemfører derfor løbende projekter som er med til at skabe ny viden om råstofpotentialet i undergrunden, og som derfor kan være med til at øge de private selskabers interesse for efterforskning i Grønland. Det drejer sig bl.a. om indsamling af seismiske data, havbundsprøver, flybårne geofysiske undersøgelser, geologiske analyser og kortlægning, udarbejdelse af digitalt materiale, geokemiske analyser fra udvalgte områder m.m.tendensen er således, at olie- og mineselskaberne ofte er tilbageholdende med investering i efterforskning i frontier -områder, med mindre de kan tage afsæt i offentligt finansierede undersøgelser af geologien og vurderinger af råstofpotentialet. Det centrale formål med projekterne er at kunne gennemføre en omfattende markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. Deltagerne ved RDs åbningsmøde for kulbrinteudbudsrunden, 1. april 2004 i København Deltagelse i råstofmesser og konferencer RD deltog i 2004 bl.a. i følgende markedsføringsarrangementer og konferencer: British Columbia and Yukon Chamber of Mines: Cordilleran Roundup,Vancouver, Canada januar Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC) International Convention and Trade Show, Toronto, Canada, marts American Association of Petroleum Geologists (AAPG) International Conference and Exhibition Dallas, USA, april I lighed med tidligere år deltog Råstofdirektoratet i messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S med en fælles stand. Greenland Resources A/S deltog i Cordilleran Roundup og PDAC med egen stand. Markedsføring Direkte markedsføringsbesøg hos udvalgte olieselskaber i Europa og Nordamerika blev gennemført i januar og februar Udbudsrunden 2004 blev officielt sat igang ved åbnings møder i København den 1. april og den 6 april i Houston, USA, med offentliggørelse af en udbudsskri velse og udbudsvilkårene. I møderne deltog repræsen tanter fra ca. 30 selskaber. RD udgiver i samarbejde med GEUS nyhedsbrevene MINEX og GHEXIS, rettet mod hhv. mineral- og olieindustrien. Disse udkommer 2-3 gange årligt. Også på Internettet er der på oprettet platforme med nyhedsformidling i form af adresserne MINEXonline og GHEXIS-online. Som led i den internationale markedsføring af Grønlands råstofpotentiale blev der i 2002 lanceret to nye publikationer i form af tidsskriftet Geology & Ore og databladet 'Fact Sheets'. I 2004 udkom endnu et nummer af Geology & Ore omhandlende Diamantefterforskningen i Grønland. Fire nye Fact Sheets udkom med emner om guld i Nuuk-området, diamantefterforskningen i Grønland, Taartoq-guldfeltet og Grønlands nikkelpotentiale.

16 Udvalgte Publikationer I løbet af 2004 er der udgivet et antal publikationer af Råstofdirektoratet og dets samarbejdspartnere. Øvrige publikationer af relevans for råstofområdet i Grønland er tilgængelige via RDs og GEUSs hjemmesider. Mange publikationer optræder i serien Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport, der er angivet som GEUS Rapport i listen. Årsberetninger og administration Råstofdirektoratet 2004: MINERALSTRATEGI Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland. 68 sider. PriceWaterhouseCoopers 2004: Comparison of royalty and taxes etc. related to Mineral Resources (Gold). 145 sider. Råstofdirektoratet 2004: Beretning om Råstofaktiviteter i Grønland Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, Nuuk, 16 sider. (selvstændig grønlandsk, dansk og engelsk version). GEUS 2004: Årsberetning 2003, GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 16 sider. Geologi og råstofefterforskning J.A. Bojesen-Koefoed, E. Poludetkina, H.P. Nytoft, F.G. Christiansen, F. Dalhoff, M. Ivanov & M. Sønderholm 2004: Petroleum exploration in West Greenland: applying petroleum geochemistry in frontier basins. 7th int. Conf. "New Ideas in Geology and Geochemistry of Oil and Gas, Moscau, May 25-27, Extended abstracts, J.A. Chalmers, H. Nøhr-Hansen, F. Dalhoff, U. Gregersen, J.A. Rasmussen & E. Sheldon 2003: Regional uplift and subsidence over offshore southern West Greenland associated with emplacement of the Icelandic mantle plume. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Program with abstracts, side F.G. Christiansen, J.A, Bojesen-Koefoed, R. Myklebust, J.C. Olsen, S, Planke,T, Bidstrup, J.A. Chalmers, F. Dalhoff, M. Ivanov,T. Nielsen, H. Nøhr-Hansen, E. Poludetkina, M. Sønderholm & A.B. Sørensen 2004: Petroleum exploration in West Greenland: new data, models and opportunities. Conference on Arctic Geology, Hydrocarbon Resources and Environmental Challenges,Tromsø, May 23-26, NGF Abstracts and Proceedings 2, side 19. T. Dahl-Jensen, R. Mjelde & Y. Nishimura 2003: The deep structure of the East Greenland Ridge in the light of UNCLOS Article 76. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Programme with abstracts, side F. Dalhoff, J.A. Chalmers, U. Gregersen, H. Nøhr-Hansen, J.A. Rasmussen & E. Sheldon 2003: Mapping and facies analysis of Paleocene Mid-Eocene seismic sequences, offshore southern West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20, D.L. Gautier & G. Ulmishek 2003:The U.S. Geological Survey Arctic resource assessment. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Programme with abstracts, side 18. GEUS 2003: Well data summary sheets.volume 35. Released wells West Greenland. 2nd revised edition [Rt2000/13].GEUS Rapport 2003/65, 71 sider. T.A. Grammatikopoulos, L. Porrit, J. S. Petersen & K. Christensen 2004: Mineralogical characterisation and process mineralogy of gold bearing rocks from the Nalunaq gold deposit, Greenland. Applied Earth Science 113(3): side K.Q. Hansen, E. Buch & U. Gregersen 2004: Weather, sea and ice conditions offshore West Greenland Focusing on new license areas Rapport fra Danmarks Meterologiske Institut & Råstofdirektoratet, 42 sider. J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt & A.A. Garde 2004: Greenstone belts in central Godthåbsfjord,West Greenland. Preliminary results from field work in GEUS Rapport 2004/110, 110 sider + DVD. J.R. Ineson & F. Surlyk (red.) 2003: The Jurassic of Denmark and Greenland. GEUS Bulletin 1, 948 sider (28 artikler). S.M. Jensen, K. Secher,T.M. Rasmussen & F. Schjøth 2004: Diamond exploration data from West Greenland: 2004 update and revision. GEUS Rapport 2004/117, 90 sider + DVD. S.M. Jensen, K. Secher & T.M. Rasmussen 2004: Diamond content of three kimberlitic occurrences in southern West Greenland. Diamond identification results, field description and magnetic profiling. GEUS Rapport 2004/19, 41 sider. J.B. Jørgensen & T.C.R. Pulvertaft 2004: Gossans, iron-formation and associated supracrustal rocks in the southern part of the Uummannaq area, central West Greenland. GEUS Rapport 2004/18, 36 sider. B.M. Nielsen 2004: Crustal architecture and spatial distribution of mineral occurrences in the Precambrian shield of central West Greenland based on an anlysis of geo-physical and geological data. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenhagen.). GEUS Rapport 2004/26, 63 sider + appendices. B.M. Nielsen & T.M. Rasmussen 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 3. Implications of potential field data for the tectonic framework. GEUS Rapport 2004/2, 165 sider + CD-rom. T. Nielsen, C.Andersen,A. Kuijpers & S. Piasecki 2003: The southern West Greenland continental margin: aspects of Late Cenozoic development. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Programme with abstracts, side 14.

17 T.F.D. Nielsen & S. Bernstein 2004: Maturation of areas in the Tertiary of East Greenland for PGE-Ni-Cu exploration. GEUS Rapport 2004/6, 59 sider + CD-rom. H.P. Nytoft, J.A. Bojesen-Koefoed & F.G. Christiansen 2004: Bicadinanes in high latitude oils. 6th Int. Conf. on Petroleum Geochemistry and Exploration in the Afro-Asian Region. October 12-14, Beijing, China. China National Petroleum Corporation (CNPC) & Chinese Academy of Sciences (CAS). Abstracts volume, H. Nøhr-Hansen, E. Sheldon & G. Dam 2003: A new biostratigraphy for the lower Paleocene onshore West Greenland and its implications for the timing of the pre-volcanic evolution. Palynology 27, side 240. H. Nøhr-Hansen, G.L.Williams & R.A. Fensome 2003: Palynological dating and correlation of the Cretaceous and Palaeogene successions in West Greenland and the Labrador shelf. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Programme with abstracts, side H.K. Olsen 2004: Kortlægning af fedtstensforekomster i Grønland. Greenland Resources A/S, 65 sider. J.C. Olsen, R. Myklebust, F.G. Christiansen & S. Planke 2003: West Greenland new data, new ideas, new exploration models. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Program with abstracts, side S. Planke, H.E.F.Amundsen, R. Myklebust & J.C. Olsen.(red.) 2004: Geophysical Atlas of the West Greenland Basins integrated seismic, gravity and magnetic interpretation. VBPR,TGS- NOPEC & GEUS.2. udgave. Oslo, Norge. S. Planke, R. Myklebust, J.C. Olsen, F.G. Christiansen & H.E.F. Amundsen 2003: Basin development and petroleum systems of the northwest Atlantic: integrated seismic-gravity-magnetic interpretation. Int. Conf. on Arctic Margins. Dartmouth, Nova Scotia, Canada, 30 September 3 October, Program with abstracts, side N.E. Poulsen & A.E. Suzyumov (red.) 2004 : North Atlantic and Labrador Sea margin architecture and sedimentary processes. Intergovernmental Oceoanographic Commission Workshop Report 191, 44 sider. J.A. Rasmussen, H. Høhr-Hansen & E. Sheldon 2003: Palaeoecology and palaeoenvironments of the lower Palaeogene succession, offshore West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20, J.A. Rasmussen, E. Sheldon, & H. Høhr-Hansen 2003 Microfossil biostratigraphy of the Palaeogene succession in the Davis Strait, offshore West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20, T.M. Rasmussen, L.Thorning & K. Secher 2003:Airborne geophysical data from Greenland, Geology and Ore No 3, 12 sider. T.M. Rasmussen & H.K. Olsen 2003: Dimension stone prospecting in West, South and East Greenland GEUS Rapport 2003/107, 67 sider. F. Schjøth & A. Steenfelt (red.) 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 1. Compilation of geoscience data. GEUS Rapport 2004/16, 45 sider + DVD. K. Secher 2004: Det hvide guld og det ægte guld minedrift og råstoffer i Grønlands 20. århundrede, GEUS, 64 sider. K. Secher & S.M. Jensen 2004: Diamond exploration in Greenland. Geology & Ore 4, 12 sider. E. Sheldon 2003: Palaeogene nannofossil biostratigraphy of the Kangâmiut-1 and Nukik-2 wells, offshore West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20, H. Stendal, B.M. Nielsen, K. Secher & A. Steenfelt 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 2. Mineral occurrences. 2004/20, 212 sider. M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2004: Review of Survey activities GEUS Bulletin 4, 161 sider. M. Sønderholm, H. Nøhr-Hansen, J.A. Bojesen-Koefoed, F. Dalhoff & J.A. Rasmussen 2003: Regional correlation of Mesozoic_ Palaeogene sequences across the Green-land_Canada boundary. Final report EFP-2001 Project. ENS J.nr. 1313/ GEUS Rapport 2003/25, 184 sider + CD-rom. B.Thomassen 2003: The Black Angel lead-zinc mine at Maarmorilik in West Greenland. Geology and Ore No 2, 12 sider. B.Thomassen & J.D. Krebs 2004: Mineral exploration of selected targets in the Qaanaaq region, North-West Greenland: follow-up on Qaanaaq GEUS Rapport 2004/42, 38 sider. L.Thorning, L.[A.] Christensen, F. Schjøth & H. Stendal 2004: Greenland Mineral Occurrence Map. Status report for the development of a proto type for the Internet, January Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2004/28, 52 sider. T.Tukiainen,T.M. Rasmussen, K. Secher & A. Steenfelt 2003: Restored digital airborne radiometric data from surveys flown in 1975 and 1976 by GGU between 63 and 69 N,West Greenland. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2003/37, 9 sider. 15

18 T.Tukiainen & J.D. Krebs 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to N). Part 4. Mapping of kimberlitic rocks in West Greenland using airborne hyperspectral data. GEUS Rapport 2004/45, 31 sider + appendices + DVD. Ghexis Newsletter : Engelsksproget nyhedsbrev til olieindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/Råstofdirektoratet, Nr Minex News : Engelsksproget nyhedsbrev til mineindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/ Råstofdirektoratet, Nr Is og vand M. Bender, G. Felding & C.S. Jacobsen 2003: Drikkevands-kvalitet af grønlandsk indlandsis. GEUS Rapport 2003/26, 34 sider. O. Bennike, N. Mikkelsen, H. K. Pedersen & A.Weidick (red.) 2004: Ilulissat Isfjord, GEUS,116 sider. S. Podlech 2004:The Qagssimiut ice lobe, South Greenland.An assessment of significant ice margin thinning. GEUS Rapport 2004/67, 199 sider. A. Steenfelt 2004: En vurdering af de geokemiske forhold i de grønlandske byers vandressourceoplande og deres indflydelse på kvaliteten af råvandet revideret. GEUS Rapport 2004/58, 73 sider. A.Taurisano 2004: Ice Sheets: climate, elevation and mass balance changes in West Greenland. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenhagen.) GEUS Rapport 2004/70, 110 sider. Miljøundersøgelser DMU 2004: The 2004 Licence Area 1 (Lady Franklin Basin). The 2004 Licence Area 2 (Kangaamiut Basin). The 2004 Licence Area 3 (Ikermiut Basin). The 2004 Licence Area 4 (Paamiut Basin). A summary of the environment and a preliminary assessment of environmental impacts from exploration and development of hydrocarbon resources. 4 notes prepared for the Bureau of Minerals and Petroleum, 24 March DMU 2004: Environmental Oil Spill Sensitivity Atlas for the West Greenland (68º-72º N) Coastal Zone. NERI Technical Report 494, 798 sider. Pjecer og datablade P.W.U.Appel 2004: Gold in the Nuuk region of West Greenland. Fact Sheet No 6, 2 sider. S.M. Jensen & K. Secher 2004: Diamond exploration in Greenland. Fact Sheet No 7, 2 sider. K. Secher 2004: The Taartoq gold field, South West Greenland. Fact Sheet No 8, 2 sider. K. Secher 2004: Greenland s prospective nickel resources. Fact Sheet No 9, 2 sider. Ujarak : Medlemsblad for Grønlands Stenklub. Nr GEUS 2003: Catalogue of Greenland publications and data. Update December 2003, 71 sider. Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2004 Råstofdirektoratet juni Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Postboks 930, 3900 Nuuk, Grønland Tlf.: Fax: bmp@gh.gl Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS Tekst og redaktion: K. Secher, GEUS Grafik: P.Warna-Moors, GEUS Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk : ISSN

19 Station Nord Qaanaaq 75 Thule Air Base (Pituffik) Avanersuaq Danmarkshavn Zackenberg Daneborg Upernavik Upernavik Uummannaq Mestersvig 70 Nerlerit Inaat Uummannaq Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Ilulissat Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Aasiaat Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Qasigiannguit Ammassalik Kangaatsiaq Sisimiut Kangerlussuaq Sisimiut 65 Maniitsoq Maniitsoq Nuuk Tasiilaq Kulusuk Nuuk Paamiut Paamiut 60 Ivittuut Narsarsuaq Ivittuut Narsaq Narsaq Qaqortoq Qaqortoq Nanortalik Prins Christiansund Nanortalik Topografisk base: G/2.5M Vektor Kort- og Matrikelstyrelsen, Danmark / Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, UTM Zone 24, WGS84. By Lufthavn Landingsbane Kommunegrænse km

20 ISSN