Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del. Studies

Transkript

1 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del Studies

2 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Uddannelsens struktur Uddannelsens kerneområder Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Frontend programmering Kerneområdet Udviklingsmiljøer Kerneområdet Databaser Kerneområdet Interface Design Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer Praktik Bachelorprojektet Oversigt over prøverne Merit Forhåndsmerit Meritaftaler Optag Dispensation Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for overbygningsuddannelsen inden for webudvikling (Professionsbachelor i webudvikling), BEK nr. 353 af 07/04/2015. Link til bekendtgørelsen: 2

3 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 2. Uddannelsens struktur 1. studieår 2. studieår Webudvikling Backend programmering (10 ECTS) eller (brobygning) 10 ECTS Frontend programmering Kerneområde (10 ECST) Udviklingsmiljøer (10 ECTS) 10 ECTS Databaser (10 ECTS) 10 ECTS Interface Design (10 ECTS) 10 ECTS Valgfri uddannelseselementer 20 ECTS Praktik 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS I alt ECTS 60 ECTS 30 ECTS 3. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder Webudvikling (brobygning), o Backend programmering (10 ECTS) eller o Frontend programmering (10 ECST) Udviklingsmiljøer (10 ECTS) Databaser (10 ECTS) Interface Design (10 ECTS) I alt 40 ECTS. 3

4 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3.1 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Backend programmering Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af programmeringsparadigmer, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client-/server modellens muligheder. ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om designmønstre World Wide Web s fundamentale protokoller client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger Færdigheder Den studerende kan udarbejde webbaserede programmer anvende grundlæggende programmeringsprincipper anvende web-api er dokumentere programstruktur Kompetencer Den studerende kan analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation vælge og anvende egnede programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer med hovedfokus på serversiden 4

5 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3.2 Kerneområdet Webudvikling (brobygning), Frontend programmering Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af programmeringsparadigmer, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client-/server modellens muligheder. Hertil kommer forståelse for grundlæggende design og visuel kommunikation. Kerneområdet skal ligeledes sætte den studerende i stand til at designe simple brugergrænseflader ved anvendelse af æstetiske og kommunikative principper. ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om World Wide Web s fundamentale protokoller client/server-arkitekturens muligheder og begrænsninger forskellige mediers særlige karakteristika, svagheder og styrker kommunikationsstrategi Færdigheder Den studerende kan programmere og implementere en dynamisk webapplikation beherske grundlæggende designprincipper anvende teorier om brugervenlighed og kan planlægge og gennemføre brugertests dokumentere programstruktur Kompetencer Den studerende kan analysere et udviklingsønske med henblik på konstruktion af en webbaseret applikation vælge og anvende programmeringsteknologier til udvikling af webbaserede applikationer med hovedfokus på clientsiden 5

6 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3.3 Kerneområdet Udviklingsmiljøer Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne foretage et kvalificeret valg og anvende et givet udviklingsmiljø ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om integrerede udviklingsmiljøer (IDE) og deres muligheder og begrænsninger. gængse programmeringssprog i en web-kontekst. kvalitetssikring og versionsstyring af applikationer i en web-kontekst typer af Content Management systemer og frameworks og deres anvendelighed i en web-kontekst kriterier for udvælgelse af Content Management Systemer eller frameworks valg af relevant database teknologi til brug for applikationsudvikling i en web-kontekst Færdigheder Den studerende kan anvende Content Management system eller framework til brug for applikationsudvikling i en web-kontekst anvende integreret udviklingsmiljø til brug for applikationsudvikling i en web-kontekst Kompetencer Den studerende kan udvælge Content Management system eller framework til brug for applikationsudvikling i en given udviklingsopgave. 6

7 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3.4 Kerneområdet Databaser Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere og anvende relevante modeller for databehandling. ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om mindst ét bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering distribuerede databaser og deres udbredelse og anvendelse i en web-kontekst beskrivelse af problemstillinger med dataudveksling og anvendelse af dataformater i udvikling i en web kontekst Færdigheder Den studerende kan anvende datamodeller i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse i en web-kontekst anvende komplekse forespørgsler på databaser anvende transaktioner indlejre forretningslogik på databaselaget anvende dataformater til dataintegration Kompetencer Den studerende kan analysere og vælge hvilke opgaver, der formålstjenligt placeres på databaselaget og hvilke, der bør placeres på applikationslaget analysere og vælge databaseteknologi(er), der formålstjenligt løser en given udviklingsopgave i en web-kontekst 7

8 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3.5 Kerneområdet Interface Design Indhold Kerneområdet skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader. ECTS omfang 10 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om udbredte udviklingsmetoder inden for interfacedesign interaktion mellem menneske og computer kommunikationsteori Færdigheder Den studerende kan udforme hensigtsmæssige brugergrænseflader tilpasset relevante målgrupper på baggrund af domænets teori og metode anvende af designmetoder inden for visuel design, interaktionsdesign og informationsarkitektur ved udviklingen af brugergrænseflader, herunder prototyping arbejde med udvikling af kommunikationsløsninger på tværs af platforme og medier Kompetencer Den studerende kan analysere og perspektivere valg af virkemidler i brugergrænseflader håndtere designprocesser på baggrund af analyse og planlægning indgå i komplekse anvendelsessammenhænge og selvstændigt forestå formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrænseflader 8

9 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er 1. Webudvikling (brobygning), a. Backend programmering (10 ECTS) eller b. Frontend programmering (10 ECST) 2. Udviklingsmiljøer (10 ECTS) 3. Databaser (10 ECTS) 4. Interface Design (10 ECTS) I alt 40 ECTS De fire obligatoriske uddannelseselementer er lig med de fire kerneområder, samme titel, indhold, ECSTomfang og læringsmål. De fire obligatoriske uddannelseselementer afsluttes alle med en prøve. Bedømmelse Den enkelte prøve bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 10 ECTS. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 5. Antal prøver i de obligatoriske uddannelseselementer De fire obligatoriske uddannelseselementer afsluttes hver med én prøve. Se oversigt over uddannelsens prøver i afsnittet Oversigt over prøver. Oversigt over ECTS sammenhængen mellem kerneområderne og de obligatoriske uddannelseselementer. Obligatoriske uddannelseselementer Webudvikling (brobygning), Udviklingsmiljøer Backend programmering eller Frontend programmering Databaser Interface Design Kerneområder Webudvikling (brobygning), Backend programmering) eller Frontend programmering 10 ECTS 10 ECTS Udviklingsmiljøer 10 ECTS 10 ECTS Databaser 10 ECTS 10 ECTS Interface Design 10 ECTS 10 ECTS I alt ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 40 ECTS 9

10 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 6. Praktik Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for webudvikling. ECTS omfang 15 ECTS Læringsmål Viden Den studerende har viden om den daglige drift i hele praktikvirksomheden Færdigheder Den studerende kan anvende alsidige tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet vurdere praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder håndtere strukturering og planlægning af daglige arbejdsopgaver i erhvervet formidle praksisnære problemstillinger og begrundede løsningsforslag Kompetencer Den studerende kan håndtere udviklingsorienterede praktiske og faglige situationer i forhold til erhvervet tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Praktikken afsluttes med en prøve. Læringsmål for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 10

11 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 7. Bachelorprojektet ECTS omfang 15 ECTS Krav til bachelorprojektet I bachelorprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for webudviklings området. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Der skal afleveres en projektrapport og eventuelt et produkt. Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider + 20 normalsider pr. studerende. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med i det krævede antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Formulerings- og staveevne Stave- og formuleringsevne indgår i det afsluttende eksamensprojekt. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. Læringsmål Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for professionsbacheloruddannelsen i webudvikling: Viden Den uddannede har viden om 1) World Wide Webs formelle og de facto standardisering, 2) World Wide Webs standarder som platform for applikationer, 3) udviklingsmiljøer til web-udvikling, 4) Content Management Systemer, 5) webapplikationers rolle i samfundet og dets udvikling og 6) udbredte udviklingsmetoder inden for webudvikling og kan reflektere over disses egnethed i forskellige udviklingssituationer. Færdigheder Den uddannede kan 1) planlægge og udvikle applikationer baseret på konkrete udviklingsønsker, 2) vurdere og vælge et egnet programmeringssprog til gennemførelse af udviklingsønsker, 11

12 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 3) vurdere og vælge et egnet databasesystem til sikring af både data- og applikationspersistens, 4) udforme brugergrænseflader tilpasset relevante målgrupper på baggrund af domænets teori og metode, 5) udforme brugergrænseflader, der udnytter World Wide Webs særlige designmæssige og æstetiske muligheder, 6) dokumentere et projekts funktionalitet og udviklingsproces afpasset målgruppe og projektomfang og 7) Anvende et egnet udviklingsmiljø i gennemførelse af udviklingsprocessen. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer indenfor webudvikling, 2) indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og 3) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 12

13 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 8. Oversigt over prøverne Oversigt over alle uddannelsens prøver og de tidsmæssige placeringer Prøve 90 ECTS fordelt på prøverne Bedømmelse 1. Evt. studiestartsprøve 1 - Bestået/ikke bestået 2. Webudvikling (brobygning), 10 7 trins skala 3. Backend programmering (10 ECTS) eller 4. Frontend programmering (10 ECST) 5. Udviklingsmiljøer (10 ECTS) 10 7 trins skala 6. Databaser (10 ECTS) 10 7 trins skala 7. Interface Design (10 ECTS) 10 7 trins skala 8. Valgfagsprøve/er trins skala 9. Praktikprøve 15 7 trins skala 10. Afsluttende eksamensprojekt 15 7 trins skala 9. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 9.1 Forhåndsmerit Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen. 9.2 Meritaftaler Ingen 1. En eventuel studiestartsprøve vil være beskrevet i den institutionelle studieordning. 2. Valgfag med tilhørende prøve(r) er beskrevet i den institutionelle studieordning. 13

14 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Fælles del 10. Optag Hvis der af kapacitetsmæssige årsager ikke optages alle ansøgere til uddannelsen, lægges der vægt på 1 eller flere af nedenstående faglige kriterier (ikke angivet i prioriteret rækkefølge) Karaktergennemsnittet på den adgangsgivende uddannelse Ansøgerens tidligere studierelevante erfaring Personlig samtale, hvorunder for eksempel ansøgerens motivation og studieegnethed afdækkes. 11. Dispensation Institutionen kan dispensere fra reglerne, i denne fælles del af studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionen samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 12. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Eventuelle overgangsbestemmeler for studerende indskrevet før august 2015, findes i institutionsdelen. 14

15 Studieordning Professionsbachelor i webudvikling Institutionel del Februar 2016 Godkendt af rektor Jens Mejer Pedersen d. 23/ Institutionel del

16 1. Indholdsfortegnelse 2. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Tidsmæssig placering af prøverne Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v Syge- og omprøver Syge- og omprøver for prøver, der afholdes med udgangspunkt i et projekt Prøvernes tilrettelæggelse Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Praktik Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse Prøver og eksamener Webudvikling, Backend-programmering Prøve: Webudvikling, Frontend-programmering Prøve: Udviklingsmiljøer Prøve: Databaser Prøve: Interface Design Prøve i de valgfrie uddannelseselementer (valgfagsprøver) Praktikprøve Bachelorprojekt Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet Merit for de valgfri uddannelseselementer Fremmedsprog Eksamenssprog Bilag 1, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Generelt Adgang til prøver Ordinære prøver Omprøve Sygdom Udeblivelse fra en prøve Prøveafholdelse Prøvedeltagelse Prøveformer Identifikation Anvendelse af hjælpemidler Under prøven Aflevering af skriftlig besvarelse Snyd samt brug af egne og andres arbejder Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår For sent fremmøde... 20

17 3.12 Fejl og mangler ved prøver Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven Klager 5.1 Anke af afgørelse af klage Prøveresultater Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Denne institutionelle del af studieordningen træder i kraft den 1. februar 2016 og har virkning for alle studerende, som er eller bliver indskrevet på uddannelsen, og for alle prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere. Den institutionelle del af studieordningen fra august 2009 ophæves med virkning fra den 31. januar Dog skal prøver, som er påbegyndt før den 1. februar 2016, afsluttes efter 2009 studieordningen senest 31. januar semestre. Uddannelsen reguleres af de gældende love og regler for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er fastlagt i studieordningens fællesdel. 3. Tidsmæssig placering af prøverne Oversigt over alle prøverne og de tidsmæssige placeringer Tidsmæssig placering Prøve 90 ECTS fordelt på prøverne Intern/ekstern Bedømmelse 1. studieår 1. Webudvikling (brobygning), a. Backend-programmering eller b. Frontend -programmering 10 Intern 7 trins skala 1. studieår 2. Udviklingsmiljøer 10 ekstern 7 trins skala 1. studieår 3. Databaser 10 Intern 7 trins skala 1. studieår 4. Interface Design 10 Intern 7 trins skala 1. studieår 5. Valgfri uddannelseselementer 20 Intern/ekstern 7 trins skala 3. semester 6. Praktikprøve 15 Intern 7 trins skala 3. semester 7. Afsluttende eksamensprojekt 15 Ekstern 7 trins skala Oplysning om tid og sted for prøverne findes på Fronter 1

18 3.1. Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. Studieaktivitet på Pba. i Webudvikling indebærer aktiv deltagelse i undervisningen og løsning af individuelleog gruppeopgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren. Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt af underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet, kan den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk også er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra dispensationsudvalget. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest 2 dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg. 2

19 Dispensationsudvalget kan for den enkelte studerende dispensere for de tidspunkter, der er fastsat for at bestå obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Syge- og omprøver Se bilaget Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt for yderligere information omkring reglerne for prøver og eksamener på Erhvervsakademiet Lillebælt Syge- og omprøver for prøver, der afholdes med udgangspunkt i et projekt Hvis Erhvervsakademiet Lillebælt vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen med udgangspunkt i projektarbejdet. Hvis Erhvervsakademiet Lillebælt vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som ny projekteksamen Dispensationsudvalget kan for den enkelte studerende dispensere fra ovenstående, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold Prøvernes tilrettelæggelse Det fremgår af nedenstående afsnit 4 for de enkelte prøver, hvilke prøver der er individuelle prøver, hvilke der er gruppeprøver, og hvilke prøver der har ekstern bedømmelse. Endvidere fremgår det hvor mange ECTSpoint, der udprøves i hvert enkelt prøve. Oplysninger om tid og sted for de enkelte prøver offentliggøres på Fronter senest 14 dage før den pågældende prøve. Se endvidere bilaget Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt for yderligere information omkring reglerne for prøver og eksamener på Erhvervsakademiet Lillebælt Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer De valgfri uddannelseselementer (valgfagene) giver de studerende mulighed for at sigte mod et specialiseret fagligt emneområde. Valgfagene offentliggøres i et valgfagskatalog med en beskrivelse af hvert valgfag og dets omfang i ECTS, læringsmål, bundne forudsætninger og prøveform. Erhvervsakademiet Lillebælt forbeholder sig retten til at aflyse valgfag, som ikke opnår det påkrævede antal deltagere, samt til at begrænse antallet af deltagere til et maksimum for hvert enkelt valgfag. De studerende, der påvirkes heraf, vil få tilbudt at vælge et nyt valgfag. 3

20 3.6. Praktik Praktikken tager udgangspunkt i erhvervsforholdene og kompetencebehovene inden for uddannelsens fagområde. Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at arbejde selvstændigt med studiets metoder, teorier og redskaber ved løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens fagområde i Danmark eller i udlandet. Den studerende får i praktikforløbet råd og vejledning af praktikvejlederen, der tildeles af uddannelsens praktikkoordinator. Med udgangspunkt i læringsmålene for praktikken, som kan findes i den fælles del af studieordningen afsnit 6, fastlægger den studerende og praktikvejlederen i fællesskab konkrete mål for den studerendes praktikperiode. Målene noteres i Erhvervsakademiet Lillebælts CRM-system og udsendes af praktikvejlederen til den studerende og praktikværten, hvor de efterfølgende er retningsgivende for tilrettelæggelsen af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikvejlederen har ansvaret for: at hjælpe den studerende med at formulere læringsmål for praktikken. at inspirere og stimulere den studerende til at arbejde målrettet med praktikken. at inspirere den studerende til at reflektere over praktikerfaringerne i forhold til fremtidige erhvervsplaner. at holde kontakt til den studerende og praktikstedet primo, medio og ultimo praktikperioden og sikre, at praktikken forløber planmæssigt. at gennemføre praktikbesøg i Erhvervsakademiet Lillebælts dækningsområde. Alternativt finder kontakt sted ved hjælp af digitale hjælpemidler. at evaluere praktikforløbet med praktikstedet. at bedømme den studerendes praktikrapport ved praktikprøven. Det er den studerendes eget ansvar at finde en egnet praktikplads, som kan godkendes af praktikkoordinatoren. Praktikkoordinatoren sikrer ved sin godkendelse af aftalen, at praktikaftalen opfylder studieordningens krav til praktikken. Praktikaftalen udfyldes elektronisk i en standardformular udarbejdet af Erhvervsakademiet Lillebælt. I praktikaftalen defineres indholdet for praktikken. Aftalen underskrives elektronisk af virksomheden og den studerende. Det er muligt for den studerende at tage sin praktik i udlandet eller i egen virksomhed. I tilfælde af at man vælger praktik i egen virksomhed, er det et krav, at man finder en relevant ekstern mentor/vejleder fra erhvervslivet, som man kan sparre med. Den studerende skal derefter fremlægge budgetter og forretningsplan til godkendelse ved praktikvejlederen, hvorefter de i fællesskab udarbejder konkrete læringsmål og opgaver for praktikperioden. 4

21 3.7. Krav og forventninger til praktikkens gennemførelse Praktikperioden er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede professionsbachelor i webudvikling må forventes at møde i sit første job. Praktikken skal udgøre 3 måneders fuldtidsarbejde, men praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt, hvis praktikvært og den studerende er enige herom. Den studerende fører gennem praktikforløbet løbende logbog over, hvilke opgaver der løses, og hvilket udbytte den studerende har af forløbet. Logbogen skal danne grundlag for praktikprøven, som er en skriftlig praktikrapport på min. 5 og maks. 10 normalsider eksklusiv bilag med en redegørelse for praktikkens forløb samt en refleksion over opfyldelsen af læringsmålene. Praktikperioden afsluttes med afleveringen af praktikprøven, der bedømmes af praktikvejlederen efter 7- trinsskalaen. Se afsnit 3.4. om praktikprøven for yderligere information om krav til rapporten. 5

22 4. Prøver og eksamener 4.1. Webudvikling, Backend-programmering ECTS værdi: 10 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Nærmere oplysninger om de bundne forudsætninger kan findes i fagets lektionsplan. Krav til produkt: De studerende udarbejder i grupper én rapport på minimum 10 og maksimalt 15 normalsider for en gruppe. Gruppen må højest være på 4 personer. Efter begrundet skriftlig anmodning til dispensationsudvalget kan der gives dispensation til større grupper. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. For at kunne vurdere de studerendes individuelle præstation skal det fremgå af indholdsfortegnelsen for rapporten hvilke afsnit, der er udarbejdet af den enkelte studerende. Læringsmål: Læringsmål for prøven er identiske med læringsmålene for det det obligatoriske uddannelseselement: Webudvikling, Backend-programmering, der kan findes i den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel og mundtlig og omhandler gruppens rapport, samt spørgsmål baseret på pensum. Der afsættes 30 minutter pr. eksaminand fordelt på 10 minutters præsentation, 15 minutters eksamination og 5 minutter til votering. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af den afleverede rapport, samt den mundtlige præstation. Prøven bedømmes med intern censur efter 7-trinsskalaen. 6

23 4.2. Prøve: Webudvikling, Frontend-programmering ECTS værdi: 10 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Nærmere oplysninger om de bundne forudsætninger kan findes i fagets lektionsplan. Krav til produkt: De studerende udarbejder i grupper én rapport på minimum 10 og maksimalt 15 normalsider for en gruppe. Gruppen må højest være på 4 personer. Efter begrundet skriftlig anmodning til dispensationsudvalget kan der gives dispensation til større grupper. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. For at kunne vurdere de studerendes individuelle præstation skal det fremgå af indholdsfortegnelsen for rapporten hvilke afsnit, der er udarbejdet af den enkelte studerende. Læringsmål: Læringsmål for prøven er identiske med læringsmålene for det det obligatoriske uddannelseselement: Webudvikling, Frontend-programmering, der kan findes i den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel og mundtlig og omhandler gruppens rapport, samt spørgsmål baseret på pensum. Der afsættes 30 minutter pr. eksaminand fordelt på 10 minutters præsentation, 15 minutters eksamination og 5 minutter til votering. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af den afleverede rapport, samt den mundtlige præstation. Prøven bedømmes med intern censur efter 7-trinsskalaen. 7

24 4.3. Prøve: Udviklingsmiljøer ECTS værdi: 10 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Nærmere oplysninger om de bundne forudsætninger kan findes i fagets lektionsplan. Krav til produkt for prøven: De studerende udarbejder i grupper en webapplikation og en rapport på minimum 10 og maksimalt 15 normalsider for en gruppe. Gruppen må højest være på 4 personer. Efter begrundet skriftlig anmodning til dispensationsudvalget kan der gives dispensation til større grupper. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. For at kunne vurdere de studerendes individuelle præstation skal det fremgå af indholdsfortegnelsen for rapporten hvilke afsnit, der er udarbejdet af den enkelte studerende. Webapplikation og kode som er udviklet af de studerende skal være tilgængeligt online for censor og eksaminator. Læringsmål: Læringsmål for prøven er identiske med læringsmålene for det det obligatoriske uddannelseselement: Udviklingsmiljøer, der kan findes i den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel og mundtlig og omhandler gruppens webapplikation og rapport, samt spørgsmål baseret på pensum. Der afsættes 30 minutter pr. eksaminand fordelt på 10 minutters præsentation, 15 minutters eksamination og 5 minutter til votering. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af den afleverede webapplikation og rapport, samt den mundtlige præstation. Prøven bedømmes med ekstern censur efter 7- trinsskalaen. 8

25 4.4. Prøve: Databaser ECTS værdi: 10 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Nærmere oplysninger om de bundne forudsætninger kan findes i fagets lektionsplan. Læringsmål: Læringsmål for prøven er identiske med læringsmålene for det det obligatoriske uddannelseselement: Databaser, der kan findes i den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er en individuel skriftlig 4 timers prøve baseret på pensum. Alle hjælpemidler er tilladt. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven bedømmes med intern censur. 9

26 4.5. Prøve: Interface Design ECTS værdi: 10 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have afleveret og fået godkendt alle obligatoriske opgaver eller studieaktiviteter for semesteret senest 15. maj for forårssemesteret og senest 15. december for efterårssemesteret. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Nærmere oplysninger om de bundne forudsætninger kan findes i fagets lektionsplan. Krav til produkt for prøven: De studerende udarbejder i grupper en prototype på en webapplikation og en rapport på minimum 10 og maksimalt 15 normalsider for en gruppe. Gruppen må højest være på 4 personer. Efter begrundet skriftlig anmodning til dispensationsudvalget kan der gives dispensation til større grupper. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. For at kunne vurdere de studerendes individuelle præstation skal det fremgå af indholdsfortegnelsen for rapporten hvilke afsnit, der er udarbejdet af den enkelte studerende. Prototypen på webapplikationen skal være tilgængelig online for censor og eksaminator. Læringsmål: Læringsmål for prøven er identiske med læringsmålene for det det obligatoriske uddannelseselement: Interface Design, der kan findes i den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel og mundtlig og omhandler gruppens prototype på en webapplikation og rapport, samt spørgsmål baseret på pensum. Der afsættes 30 minutter pr. eksaminand fordelt på 10 minutters præsentation, 15 minutters eksamination og 5 minutter til votering. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af den afleverede prototype på en webapplikation og rapport, samt den mundtlige præstation. Prøven bedømmes med intern censur efter 7-trinsskalaen. 10

27 4.6. Prøve i de valgfrie uddannelseselementer (valgfagsprøver) ECTS værdi: Sammenlagt 20 ECTS Læringsmål: De valgfri uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at få en individuel profil og faglig toning på deres uddannelse. Dette sker gennem en faglig specialisering inden for uddannelsens fagområder. De valgfrie uddannelseselementer tilrettelægges af Erhvervsakademiet Lillebælt, og udbuddet justeres årligt. Valgfagene offentliggøres i et valgfagskatalog med en beskrivelse af hvert valgfag og dets omfang, læringsmål og prøveform. Prøven: Prøvens type kan variere alt efter valgfag og fremgår af valgfagskataloget. Bedømmelse: Bedømmelsen af prøven kan variere alt efter valgfag og fremgår af valgfagskataloget. 11

28 4.7. Praktikprøve ECTS værdi: 15 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal have gennemført et tre måneders praktikforløb. Praktikrapporten skal være afleveret rettidigt. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Krav til produkt for praktikprøven: Den studerende fører gennem praktikforløbet løbende logbog over hvilke opgaver, der løses, og hvilket udbytte den studerende har af forløbet. Logbogen skal danne grundlag for praktikprøven, som er en skriftlig praktikrapport på min. 5 og maks. 10 normalsider med en redegørelse for praktikkens forløb samt en refleksion over opfyldelsen af læringsmålene. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. Læringsmål: Læringsmålene for praktikprøven er identiske med de individuelle læringsmål for praktikforløbet, som den studerende opstiller sammen med praktikvejlederen forud for praktikken, og som udspringer af læringsmålene for praktik, der kan findes i afsnit 6 af den fælles del af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel og skriftlig. Praktikrapporten afleveres ved afslutningen af praktikforløbet efter nærmere aftale med praktikvejlederen. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en vurdering af rapporten. Prøven bedømmes internt efter 7-trinsskalaen. 12

29 4.8. Bachelorprojekt ECTS værdi: 15 ECTS Bundne forudsætninger for at deltage i prøven: Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver og eksamener på uddannelsen. Bachelorprojektet skal være afleveret rettidigt. Er der en eller flere af de bundne forudsætninger, der ikke er overholdt, betyder det, at den studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er brugt prøveforsøg jf. afsnit 3.1. i denne studieordning. Krav til produkt for det afsluttende bachelorprojekt: De studerende udarbejder i grupper en projektrapport og eventuelt et produkt. Projektrapporten må maksimalt have et omfang på 20 normalsider + 20 normalsider pr. studerende i gruppen. Gruppen må højest være på 4 personer. Efter begrundet skriftlig anmodning til dispensationsudvalget kan der gives dispensation til større grupper. Formalia for opgaver: En normalside er tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsfortegnelse, modeller, litteraturliste, illustrationsliste samt bilag tæller ikke med i det maksimale antal sider. Bilag er uden for bedømmelse. For at kunne vurdere de studerendes individuelle præstation skal det fremgå af indholdsfortegnelsen for rapporten hvilke afsnit, der er udarbejdet af den enkelte studerende. Læringsmål: For krav til bachelorprojektet samt læringsmål henvises til afsnit 7 af fællesdelen af studieordningen. Prøven: Prøven er individuel mundtlig projekteksamen. Projektet præsenteres af projektgruppen på max. 15 minutter. Herefter gennemføres eksamination af gruppens medlemmer. Der afsættes 35 minutter pr. eksaminand fordelt på 25 minutters eksamination og 10 minutters votering. Ved bestået prøve er uddannelsen afsluttet. Bedømmelse: Der gives én individuel karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af projektet og den mundtlige præstation. Prøven bedømmes med ekstern censur. Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af det afsluttende eksamensprojekt og vægtes 10 procent. 13

30 Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til dispensationsudvalget senest 4 uger før prøvens afvikling. 5. Uddannelseselementer som kan gennemføres i udlandet For information om merit for uddannelseselementer der gennemføres i udlandet, se afsnit 9.1. af den fælles del af studieordningen. 6. Merit for de valgfri uddannelseselementer Beståede valgfri uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel som ved andre uddannelser. Der søges om forhåndsmerit, hvis der ønskes merit for uddannelseselementer, som ikke udbydes af uddannelsen. 7. Fremmedsprog Uddannelsens undervisningsmateriale er på engelsk og al undervisning kan foregå på engelsk. Der kræves ikke yderligere kendskab til fremmedsprog, udover hvad adgangsbekendtgørelsen angiver Eksamenssprog Alle prøver skal aflægges på engelsk. Dispensationsudvalget kan for den enkelte studerende dispensere fra dette krav, hvis eksaminator og censor tillader, at der kan aflægges prøve på dansk. 14

31 Bilag 1, Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september

32 2. Indholdsfortegnelse 1. Generelt Adgang til prøver Ordinære prøver Omprøve Sygdom Udeblivelse fra en prøve Prøveafholdelse Prøvedeltagelse Prøveformer Identifikation Anvendelse af hjælpemidler Under prøven Aflevering af skriftlig besvarelse Snyd samt brug af egne og andres arbejder Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår For sent fremmøde Fejl og mangler ved prøver Formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af prøven Klager 5.1 Anke af afgørelse af klage Prøveresultater Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

33 1. Generelt Dette dokument indeholder de generelle retningslinjer i forbindelse med afvikling af prøver på uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt. Regler for afholdelse af prøver er udarbejdet efter den gældende bekendtgørelse: Bekendtgørelsen nr af 16/12/2013 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser: Formålet med Regler for afholdelse af prøver er at sikre, at Erhvervsakademiets studerende er velinformerede om de regler, der knytter sig til afvikling af prøver ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Formålet med prøver er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsen jf. studieordningen. Det følger af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver eller eksamener der indgår i uddannelsen. For regler om prøvernes placering, prøveformer mv. henvises der også til de enkelte uddannelsers studieordninger og eksamensinformation på Fronter. Studieordningerne er tilgængelige på Erhvervsakademiets hjemmeside. 2. Adgang til prøver 2.1 Ordinære prøver Tilmelding til prøver sker samtidig med tilmeldingen til et semester, et fag mv. Således er den studerende automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den studerende er tilmeldt. Prøver og betingelser for indstilling til prøverne fremgår af studieordningen. Datoer, tidspunkt samt evt. rækkefølge udmeldes på eksamensinformation på Fronter. 2.2 Omprøve Den studerende har tre prøveforsøg, dvs. såfremt den studerende ikke består med karakteren 02 eller derover (7-trinsskalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke-bestået) eller godkendt (karakterskala godkendt/ikkegodkendt), har den studerende ret til omprøve. Hvis den studerende er forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, har den studerende ligeledes ret til omprøve. Ved skriftlige prøver fremgår datoen for omprøver af eksamensinformationen på Fronter. Ved mundtlige prøver vil der umiddelbart efter den ordinære prøves afholdelse blive meddelt en dato for omprøve. Datoen vil fremgå af eksamensinformationen på Fronter. 2.3 Sygdom Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en prøve, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiets studieadministration senest 2 dage efter prøvens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve prøven, skal den pågældende underrette en eksamensvagt eller eksaminator inden han/hun forlader prøven. Ved aflevering af lægeerklæring tæller prøven ikke som et forsøg. Den studerende skal selv skal betale for lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter prøvens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en prøve tæller denne som et forsøg. 17

34 Bliver den studerende syg mens den pågældende er i praktik eller laver afgangsprojekt skal han/hun underrette virksomheden og/eller vejlederen omgående. Hvis den studerende ønsker at forlænge praktikperioden/projektperioden på grund af sygdom kan uddannelseschefen efter en skriftlig ansøgning - dispensere til en forlængelse af perioden svarende til den periode den studerende har været sygemeldt. 2.4 Udeblivelse fra en prøve Den studerende er automatisk tilmeldt de prøver, som er gældende for det hold, den studerende er tilmeldt. Udeblivelse fra en prøve tæller som et forsøg. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er blevet forhindret i at deltage på grund af sygdom. Se afsnittet Sygdom. 3. Prøveafholdelse 3.1 Prøvedeltagelse Hvis der er forudsætning om opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., som betingelse for deltagelse i en prøve, vil det fremgå af studieordningen. Den studerende skal møde senest: 15 minutter før en skriftlig prøves start 30 minutter før en mundtlig prøves start Ovenstående møderegler gælder med mindre andet er anført i tillæg til studieordningen Prøveformer Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal det af studieordningen fremgå, hvordan prøver for det enkelte fagmodul tilrettelægges. De regler som knytter sig til de forskellige prøveformer er beskrevet nedenfor. Mundtlig prøve Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men en prøve kan på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Datoerne fremgår af eksamensinformationen på Fronter. Hvis der afholdes en individuel mundtlig prøve som opfølgning på et gruppeprojekt må de studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle mundtlige prøve. Skriftlig prøve Prøven er altid individuel. Varigheden angives i studieordningen. 3.3 Identifikation Inden den studerende kan påbegynde en prøve skal den studerende forevise studiekort, og ved skriftlige prøver skal studiekortet ligge fremme under eksaminationen. Kørekort, pas eller andet id med billede og cpr. nr. kan også bruges som identifikation, hvis den studerende har glemt studiekortet. Har den studerende intet billede-id med, er der følgende muligheder: - Hvis det er muligt at fremskaffe billede-id inden prøvens start, gøres dette 18