HJERNESKADE INDEFRA/UDEFRA SIMON FØNSBO & CHALOTTE GLINTBORG

Transkript

1 HJERNESKADE INDEFRA/UDEFRA SIMON FØNSBO & CHALOTTE GLINTBORG

2

3 Tema 1: At blive set som en hjerneskade fremfor et menneske

4 Diagnostisering à Kategorisering En diagnose kan ændre kategoriseringen og opfattelsen af en person. Der er en risiko for, at diagnosen bliver den vigtigste nøgle til at forstå personen, og derved får de unikke træk ved denne persons identitet og livshistorie ikke samme betydning, som hvis diagnosen ikke havde været der.

5 Diagnoseluppen Før hjerneskaden Glemsomhed à irriterende egenskab Distræt à charmerende egenskab Snakkende à bare sådan du er Manglende overblik à bare sådan du er Ændret selv à pga et psykologisk traume Mngl. impulskontrol à impulsiv Al adfærd vurderes gennem luppen Efter hjerneskade Glemsomhed à Huk. problemer Distræt à kognitiv skadet Snakkende à kognitiv skadet Manglende overblik à frontallapskadet Ændret selv à personlighedsforandring pga skaden (forpandelappen) Mngl. impulskontrol à frontallapskadet 5

6 To fortællinger om Kristian: Filmen Dem vi var Mette Line kommer på Fortunen og skal hente Kristian. Hun møder ham, og hun indleder med at tale om nogle praktiske ting blandt andet om hvordan de gør ent praktisk i fht at en af dem er nødt til at bo et andet sted indtil huset er solgt. Situationen ender med at Kr bliver vred og ML går ud og finder en ansat: ML: Jeg kan ikke tage ham med hjem, han snakker om advokat, osv (ML græder) Den ansatte giver hende et knus og siger Han er hjerneskadet Mette Line 6

7 Kunne vi forstå Kristian i et andet perspektiv? Jeg mister Mette Line & mine børn. Jeg har/er ingenting. Det er min skyld pga min hjerneskade Ked af det Slår i bordet, siger truende ting

8 Konfrontation Det har tidligere været god tone at være konfronterende ud fra en filosofi om, at konfrontationer førte til en mere realistisk erkendelse af vanskeligheder og dermed til en større motivation for at arbejde med sine vanskeligheder. I praksis viser det sig dog, at konfrontationer ikke nødvendigvis fører til øget motivation. Tværtimod så kan for hurtige, for hårde og for ufølsomme konfrontationer føre til, at personen enten giver op og dermed mister motivationen, bliver vred eller yder mental modstand og blokerer for andres viden (Lillelund & Birkmose, 2004; Rollnick et al, 2013).

9 Tema 2: Når andre ved bedst

10 Tandbørstningsdiskursen En tandbørstningsdiskurs om, at personer med erhvervet hjerneskade skal børste tænder efter hvert hovedmåltid. Det er et velkendt træk ved institutioner, at der findes en række skrevne og uskrevne adfærdsregler. Nogle af disse adfærdsregler er asymmetriske, idet de kun gælder for nogle personer. De asymmetriske adfærdsregler ses, når forventninger til professionelles er forskellig fra de personer, der har behov for hjælp (Goffman, 1967). Sandsynligvis er den beskrevne tandbørstningsdiskurs kun gældende for beboerne og ikke for de professionelle

11 Tema 3: Kontakten til professionelle

12 Kontakten til professionelle Menneske til menneske vs. patient - professionel Hvis samarbejdet i rehabiliteringen skal lykkes, så kræver det menneske til menneske kontakt. Eksempel på Menneske til menneske Jeg har en god relation til min fys, relationen er ikke længere kun fysioterapi, men vi har en kontakt. Det er lidt ligesom to mænd, der bare træner sammen. (Morten, feltnoter 2017)

13 Tema 4: Håb

14 Muligheder og håb spiller en rolle i håndteringen af problemer og lidelse. à I kontrast med at undersøgelser og vurderinger, der laves i forhold til at bestemme hjerneskaderamtes funktionsniveau, har fokus på begrænsningerne: De har haft mere travlt med at vise, hvad jeg ikke kan. (Jesper, 2017)

15 Tema 5: Tiltaleformer

16 Tiltaleformer Når professionelle positionerer sig som lettere familiære eller kammeratlige, kan der opstå en særlig overbærende kommunikationsform. Informanterne oplever, at de konstrueres som dumme eller som børn, der tales ned til. I folkemunde tales der nogen gange om, at mennesker med kognitive vanskeligheder kan sammenlignes med børn. Der findes udtryk som at se ham som en 3-årig.

17 Neuropædagogik - risiko for umyndiggørelse Idéen om at voksne kan beskrives som børn findes stadig i dele af neuropædagogikken. Den reviderede Kuno Beller udviklingsbeskrivelse, som bruges til at screene voksne for at finde deres udviklingsalder i alderen fra 0 år til 6 år (Freltofte & Petersen, 1997). Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse giver professionelle et øjebliksbillede af andres udviklingsalder i alderen 0 til 10 år (Langhoff Nielsen & Lyhne, 2014). Når man konstruerer voksne som børn, så ligger umyndiggørelsen lige for.

18 Tema 6: Tillid/mistillid

19 Relationer baseret på mistillid Når professionelle konstruerer mistillid til Simon hukommelse, kan det skyldes tidligere erfaringer som ansat indenfor neurorehabilitering. Mødt andre personer med forskellige former for hukommelsesproblemer og erkendelsesvanskeligheder à en mere generel diskurs om hjerneskaderamte og kognitive funktionsnedsættelser. En generalisering, der indebærer at man pr. definition ikke kan stole på hukommelsen eller erkendelsesevnen hos personer med hjerneskader.

20 Tema 7: De psykologiske virkninger af skaden på personen

21 Det neurologiske og det psykologiske traume Neurologisk traume Kognitive skader à personlighedsforandringer Psykologisk traume Primær traume Sekundær traume 21

22 En hjerneskade er også et psykologiske traume Primære traumer Tab af: Funktioner Positioner Det liv man havde Arbejde Osv, osv, osv Sekundær traumatisering Mødet med systemet (umyndiggørende praksis, mistro/mistillid: oplevelser af ikke at blive taget alvorlig, talt ned til, følt sig uligværdig behandlet, mv. à års traumatiseringà overfølsomhed når noget minder om det i andre sammenhænge àbarriererne/forsvar er oppe (gør det svært at vise sårbarhed)

23 Anbefalinger til praksis Selv bag den sværeste skade findes et menneske. Se ham, lyt til ham, og tro på ham. Styrk og bevar håbet og hold kampgejsten! Spring aldrig over, hvor gærdet er lavest (Simon, 2017)

24 Tak for opmærksomheden