VISS.dk. Nr. 17 november 2014 årgang 8

Transkript

1 VISS.dk Nr. 17 november 2014 årgang 8 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Neuropædagogisk konference Konsulentydelser Vinter 2014 Artikler: Hjernens plasticitet og inklusion Inklusion et fælles ansvar Generationsmøder også en form for inklusion Tema: Neuropædagogik i inkluderende miljøer

2 Forsidefoto: Jørgen Søndberg Olesen til ringridning Bagsidefoto: Jørgen Søndberg Olesen får en velfortjent rosette Indhold Leder 3 Hjernens plasticitet og inklusion 4 Inklusion et fælles ansvar 7 Generationsmøder også en form for inklusion 11 VISS.dk tilbyder 14 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser november 2014-februar 2015 Almenområdet Demens 16 Specialområdet Neuropædagogik 18 Specialområdet Sansning 19 Specialområdet Specialpædagogik 20 Specialområdet Sundhed 21 Specialområdet Efteruddannelser 22 Neropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage i Skanderborg Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud 27 Redaktion Ansvh. redaktør, Thomas Kruuse-Andersen Formidlingskonsulent, Jette Lorenzen Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen Psykologisk pædagogisk konsulent, Karen Margrethe Glass Deadline næste nr.: Nr. 18, 2014 Årgang 8 Videnscenter Skanderborg Sølund Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Foto: Henriette Klausen Layout og tryk: Scanprint.dk 2

3 Leder Ved Thomas Kruuse-Andersen, Leder af VISS.dk Inklusion er sat på dagsordenen og har været det i en årrække. I dette nummer sætter vi, som optakt til forårets neuropædagogiske konference, fokus på inklusion i et neuropædagogisk perspektiv. I artiklen Hjernens plasticitet og inklusion beskrives, hvordan den nyeste viden om hjernens evne til at omorganisere, kan ændre vores syn på det enkelte menneskes læringspotentiale. En yderst informativ artikel, som igen bekræfter, at sammenkoblingen af viden om hjernen og pædagogik er med til at kvalificere den pædagogiske praksis. VISS.dk har mødt Anne Mette Buus, Anthon Sand Jørgensen og Kristine Buus Johansen til en snak om VIA Pædagoguddannelse Midt-Vest s arbejde med at analysere inklusions- og eksklusionsprocesser. I artiklen Inklusion er et fælles ansvar fortæller de om, hvilke erfaringer projektet har givet, en spændende artikel som blandt andet giver anledning til refleksion over, hvorvidt samfundets inklusionsbestræbelser har det rigtige udgangspunkt. I Generationsmøder også en form for inklusion besøger VISS.dk Søndermarkens børnehave og Plejecenteret Kastaniehaven i Give. Ved læsning af artiklen efterlades du forhåbentlig med en opløftet positiv fornemmelse af alle de gode tiltag, der dagligt ses overalt, og giver dig samtidigt stof til eftertanke om inklusion og velfærdsstat. Er der ikke noget grundlæggende absurd i, at inklusion er på dagsordenen, når vi både har tiltrådt og ratificeret såvel FN s Menneskerettighedsog Handicap-konvention? God læselyst! Læs mere om VISS.dks tilbud s. 14. Hvis du vil vide mere så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen Noget at tale om. 3

4 Hjernens plasticitet Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen, Karen Margrethe Glass og Trine Lilliendahl Hansen, pædagogiske konsulenter VISS.dk Forskning i neuroplasticitet viser 1, at hjernen kan stimuleres gennem hele livet, og at mennesket har biologiske forudsætninger for livslang læring. Hjernen udvikler sig brugerrelateret og læringspotentialet udfolder sig gennem de muligheder for deltagelse, borgeren har i det pågældende fællesskab. Derfor giver det mening at fokusere på individet i relation til det omgivende miljø. Denne artikel anskuer inklusionsbegrebet ud fra en kombination af neurovidenskabelig tænkning og relationsorienteret neuropædagogik. Inkluderende fællesskaber Dansk handicappolitik læner sig op af FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Udgangspunktet heri er en relationel handicapforståelse, hvor betydningen af et handicap opfattes som et kompleks samspil mellem individuelle og sociale faktorer. Tidligere gik handicappolitiske bestræbelser ud på at integrere mennesker med handicap, det vil sige, tilpasse individet til fællesskabet. Inklusion er derimod en proces, der handler om de muligheder mennesker med funktionsnedsættelser tilbydes for at blive deltagere i fællesskaber, og hvor udgangspunktet er, at fællesskabet skal tilpasse sig individet. Det essentielle i det inkluderende perspektiv er således relationen mellem den enkelte og omgivelserne. Et sådant perspektivskifte betyder, at der sættes en bevægelse i gang, som skaber nye betingelser for menneskets mulighed for deltagelse i samfundets fællesskaber. Et fokus, der inviterer til, at et menneske kan være handicappet i en situation, men ikke i en anden. Inkluderende miljøer får dermed betydning i forhold til at udvikle det potentiale for læring, mennesker med funktionsnedsættelser har. Det menneskelige læringspotentiale Studier omkring hjernens plasticitet viser, at hjernen kan skabe nye hjerneceller, samt danne og ændre strukturen af eksisterende forbindelser. Hjernen tilpasser sig i forhold til den måde, den bliver anvendt på. Dette synspunkt fjerner sig fra en tidligere opfattelse af hjernens strukturelle opbygning. Her mente man, at funktioner var placeret i bestemte afgrænsede dele af hjernen. Hjernen opfattes i dag som et funktionelt system med omfattende netværk mellem forskellige områder. Derfor er der mulighed for fortsat læring og indlæring af tabte funktioner ad nye forbindelsesveje. Når vi gentager en opgave udvider nervecellerne deres forbindelser, og dermed fremmes vores evne til at løse den pågældende opgave. Den optimale måde at lære på, er dog ikke kun gennem gentagelser. Det handler også om at udvikle evnen til at kunne forbinde nye input med allerede indlærte færdigheder. Derfor er genkendeligheden vigtig i det neuropædagogiske arbejde. Menneskers kognitive formåen udvikles gennem opbygning af erfaringer, der gradvist bliver en del af personligheden. Nye erfaringer opbygges over tid og indvirker på de fremtidige kognitive evner i kraft af, at nye hjernemæssige strukturer opbygges eller omorganiseres. Stimulerende omgivelser er forudsætningen for at kunne udnytte denne hjernemæssige modificerbarhed. Miljøet skal derfor tilpasses, så de nye erfaringer individet tilføres, kan resultere i en meta-bevidsthed 2. Ifølge psykologen, Reuven Feuersteins, skal mennesker og deres kognitive formåen ikke sammenlignes med hinanden, heller ikke når det drejer sig om borgere med funktionsnedsættelser. Feuersteins udgangspunkt er at se på borgerens individuelle udviklingsmæssige proces frem for at se på præstationen som genetisk betinget. 1 Fredens (2012) 2 Meta-bevidsthed handler om opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man fx læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. 4

5 og inklusion Reuven Feuerstein Menneskets intelligens er ikke statisk, men fleksibel og modificerbar, hvilket betyder, at mennesket har et dynamisk potentiale for læring. Hans udgangspunkt er i tråd med andre hjerneforskere om opfattelsen af hjernens plasticitet eller med andre ord, hjernens evne til foranderlighed. Uanset det kognitive udgangspunkt kan hjernens strukturer ændre sig i kraft af et anderledes læringsmiljø, eller udtrykt bredere; et anderledes samspil med omgivelserne. Feuerstein har fem grundlæggende elementer i sin praksisbaserede teori og metode, med baggrund i hans syn på hjernens foranderlighed: teori om strukturel kognitiv modificerbarhed teori om kulturel deprivation 3 teori om medieret læringserfaringer kortlægning af de mangelfulde kognitive funktioner en dynamisk assessment metode At hjernen udvikler sig på basis af læringsmuligheder, stimulering og relationelle faktorer, er den helt centrale pointe hos Feuerstein. Hjernen er sammensat af komplekse strukturer, som arbejder sammen i modificerbare strukturer. Feuerstein mener, at for eksempel kulturel deprivation ikke er manglende evner, men mangel på mediering 4, hvilket vil sige, at omverdenen derfor ikke har været i stand til at stimulere borgerens udvikling. De grundlæggende teorier handler om at gøre det muligt for borgeren at få særlige oplevelser. Her tænkes på de interaktioner, borgeren indgår i, med støtte fra en medierende voksen eller en mere kompetent bofælle. Desuden laves en kortlægning af indlæringspotentialet indenfor en række kognitive funktioner, samt undersøgelser af, hvilke former for mediering, der er behov for. Endelig er læringspotentialet i fokus i en Thomas Villadsen hygger sig ved fejringen af hestenes fødselsdag i Landsbyen Sølund 5

6 dynamisk vurdering 5 af personens udviklingspotentiale. I vurderingen af de kognitive funktioner gives personen mulighed for at løse opgaverne bedre anden gang, hvorved personens læringspotentiale tydeliggøres. Hermed flyttes fokus væk fra testning, som et øjebliksbillede af borgernes evner, og hen imod et potentiale for udvikling. Den pædagogiske indsats Viden om den plastiske hjerne og dens forandringsparathed indgår som en del af den neuropædagogiske tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat psykisk funktionsevne. I det neuropædagogiske arbejde er det vigtigt ikke på forhånd at drage konklusioner og sætte grænser for borgerens muligheder for læring, da grænserne let kan komme til at skabe selvopfyldende profetier. I de seneste år har der været et øget fokus på borgerens stressfølsomhed, hvilket har resulteret i en neuropædagogisk indsats, hvor kravtilpasning og afskærmning, indenfor zonen for nærmeste udvikling 6, er centralt i forhold til den enkelte. Baggrunden herfor er, at borgeren ikke må presses ud i flow modellens angstområde jf. figuren til højre, da angsten kan resultere i udfordrende og/eller regredierende adfærd, hvor borgeren forhindres i at udnytte sit læringspotentiale. Der har ikke i samme grad været fokus på vigtigheden af at undgå, at borgeren presses ned i flow modellens kedsomhedsområde. Samtidigt er det også en pointe, at såfremt den pædagogiske indsats udelukkende retter sig mod flowzonen, kan borgeren ligeledes presses ned i kedsomhedsområdet, hvor udviklingen er i fare for at stagnere. Feuerstein mener netop, at der på baggrund af hjernens plasticitet er potentiale for udvikling, og derfor er det nødvendigt at stille krav, så borgeren udfordres. Modellen er frit gengivet ud fra Mihalyi Csikszentmihalyi I bestræbelsen på at skabe inkluderende miljøer ligger der mange muligheder for at fremme borgerens læringspotentiale. Viden om hjernens plasticitet og menneskets læringsmiljø er værdifuld for forståelse og håndtering af de konkrete pædagogiske udfordringer i arbejdet med inkluderende fællesskaber. Udfordringerne kan imødekommes dels med en afdækning af borgerens kognitive evner og strategier, dels med en bevidsthed om at finde en balance mellem at tilpasse og stille krav. 7 Modellen er frit gengivet ud fra Mihalyi Csikszentmihalyi Reuven Feuerstein ( ) er født i Rumænien og er en verdensberømt kognitiv psykolog. Han er uddannet lærer og arbejdede som lærer på School for Disadvanged and Disturbed Children i Bukarest. Fra var han speciallærer. Senere blev han rådgiver i ungdomsbyen i Israel, hvor han arbejdede med børn, der havde overlevet holocaust. Han er berømt for sin teori om intelligens, som han mener, ikke er statisk, men mere fleksibel og modificerbar. Referencer: Bøttcher,L. et al (2013): Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab en introduktion til Reuven Feuersteins teori og metode Fredens, K. (2012): Mennesket i hjernen Hans Reitzels Forlag Kirkebæk, B. (2010): Almagt og afmagt Akademisk Forlag 3 Manglende kulturel stimuli. 4 Mediering er at formidle af processer i centralnervesystemet mellem påvirkning og handling 5 Reuven Feuerstein bruger her begrebet Dynamisk assessment 6 Begrebet blev introduceret af den russiske psykolog Lev Vygotsky og kan sammenlignes med flow modellens flow område. 7 Flow er et centralt begreb i den positive psykologi. I pædagogisk sammenhæng har ophavsmanden af flow-teorien, Mihalyi Csikszentmihalyi, forbundet begrebet optimale læringsmiljøer med tilstedeværelsen af flow-oplevelser hos de lærende 6

7 Helge Rosenqvist festede med medarbejdere og andre beboere i Landsbyen Sølund ved hestenes fødselsdag Inklusion et fælles ansvar VIA Pædagoguddannelsen Midt-Vest har i de sidste par år arbejdet med at analysere inklusions- og eksklusionsprocesser i pædagogiske sammenhænge. Undervisere, pædagogstuderende, forskere, samt uddannede pædagoger fra Midtjylland har arbejdet med at undersøge og udvikle det pædagogiske arbejde med inklusion som mål. I samarbejde med otte pædagogiske tilbud blev der udviklet otte delprojekter. VISS.dk mødtes med to delprojektledere. 7

8 Af Jette Lorenzen, Formidlingskonsulent, VISS.dk. Anthon Sand Jørgensen 8 og Kristine Buus Johansen 9 har været involveret i et af de otte delprojekter, som er rettet mod mennesker med nedsat funktionsevne, og har til formål at opnå viden om, hvordan inklusions- og eksklusionsprocesser opleves konkret i dagligdagen, samt hvordan disse processer tillægges mening og betydning for den enkelte. Anthon og Kristine har sidenhen arbejdet videre med samme tema i andre FOU projekter. Inklusion en idealmodel? Inklusion er, ifølge Kristine og Anthon, ikke en idealmodel for projektet, men målet har været at blive klogere på, hvad inklusion er på voksen-handicapområdet. Projektet viser, at pædagogerne har haft svært ved at definere inklusion i konteksten. I den offentlige debat har begrebet i langt højere grad været været en del af dagsordenen på skoleområdet, men hvis FN handicapkonventionens mål om inklusion skal implementeres, så skal medarbejderne vide, hvad der ligger i begrebet, og de skal kunne se mening og pædagogiske muligheder i at arbejde aktivt med det. Anthon Sand Jørgensen og Kristine Buus Johansen, VIA Midt Vest. Mød dem på den neuropædagogiske konference i workshop nr. C3 Inklusionsudfordringer og muligheder på voksenhandicapområdet 8 Anthon Sand Jørgensen, Adjunkt, socialpædagog og master i socialpædagogik, Pædagoguddannelsen i Viborg, VIA Pædagogik & Pædagogisk arbejde, Center for forskning & udvikling. 9 Kristine Buus Johansen, Cand.pæd.soc og Lektor i Pædagogik TR, VIA Pædagogisk-Socialfaglig Højskole 8

9 Projektet har været inspireret af en Luhmannsk tilgang, hvor inklusion handler om henholdsvis deltagelse i fællesskabet og marginalisering i fht. fællesskabet. På den måde har man i projektet været optaget af individets/ borgerens oplevelser af deltagelse i fællesskabet for dermed at være inkluderet. Mennesker med udviklingshæmning oplever sig isolerede fra fællesskaber, det viser såvel forskning på området som projektet, fortæller Anthon og Kristine, men det betyder ikke nødvendigvis, at borgerne lever ensomt. Borgerne føler sig set og værdsat i handicapkulturen, men har samtidig en oplevelse af eksklusion fra det store samfundsfællesskab. Inklusionsproblematikker er meget bagudrettede og lag på lag. I vores empiri oplever borgerne sig som deltagende i det nære fællesskab men isolerede i fht. det store fællesskab, fortæller Kristine, og Anthon supplerer; Mange af borgerne har særligt fortalt om skoletiden som en periode i deres liv, hvor de har følt sig uden for, dels fordi de ikke har kunnet leve op til de intellektuelle krav, dels fordi de er blevet mobbet. Det er oplevelser, de har taget med igennem livet, og der er lagt lag på lag. Set i relation til FN s handicapkonvention viser det, at vi står over for et dilemma i Danmark i fht. denne målgruppe, for virkeligheden er, at vi er langt fra idealet, når vi spørger borgerne, om de oplever sig som værende en del af samfundsfællesskabet, fortæller Anthon og Kristine. Inklusion handler også om at blive hørt Selvom borgerne ikke selv kan forklare, at de ikke føler sig inkluderet i samfundsfællesskabet, så formår de at give udtryk for deres glæde ved eller savn i forhold til at være en del af et nært fællesskab, hvis man inviterer dem til en dialog om det. Inklusion handler, ifølge Kristine og Anthon, nemlig også om at blive hørt på lige vilkår med andre, hvilket pædagoger er gode til at registrere. Derfor har pædagogerne en central opgave i subkulturfællesskabet for at sikre, at borgeren føler, at hun bliver hørt for dermed at skabe grobund for inklusion. Pædagog og borger skal i face to face dialog, men det skal organiseres i de fællesskaber, hvor borgerne bor fx via husmøder o.lign., eller i de interessefællesskaber borgerne deltager i. I projektet var der flere eksempler på, at borgerne forsøgte at bidrage til det nære fællesskab, når de fik mulighed for at give udtryk for det. Anthon fortæller om en borger, som havde lyst til at dyrke fællesskabet med de andre ved at arrangere fester. Kristines og Anthons interviewundersøgelse beskriver, hvordan det kan være et problem at falde ind i mængden fx på diskoteker. Måske var det grunden til, at borgeren valgte at fremstille en bar til fælleslokalet i kælderen og dermed invitere til fællesskab med de andre i bofællesskabet. Tilpasning er et af nøglebegreberne i inklusionsdebatten for, hvem er det, som skal tilpasse sig. Er det borgeren med udviklingshæmning, der skal tilpasse sig fællesskabet, eller er det omvendt? I projektet er erfaringen, ifølge Kristine og Anthon, at både borgeren og fællesskabet må yde noget. Borgeren socialiserer sig, og fællesskabet må tage hensyn, hvis det skal lykkes. Mange inklusions- og interventionsinitiativer mislykkes, hvis ikke både borger og fællesskab gør en særlig indsats, fortæller Kristine. Hvis inklusionsprojektet resulterer i, at borgerne med funktionsnedsættelser kommer til at sidde ensomt i egen bolig, eller hvis de oplever svigt på arbejdsmarkedet, er det et problem, og derved går vi galt i byen i fht. inklusionsmålsætningen. Borgerne skal have en stemme, hvor de spørges om deres ønsker/drømme, så de får en fornemmelse af indflydelse på eget liv, fortæller Kristine. Hvem skal tilpasse sig? Når borgeren bevæger sig ud i det store samfundsfællesskab, er det derfor også vigtigt, at samfundsfællesskabet tager hensyn. Anthon fortæller om en episode i projektforløbet, som blev en øjenåbner, også for den pædagog, som var kontaktpædagog for borgeren, Jens. En dag møder Jens på arbejde, lagerchefen er i gang med at ekspedere en kunde. Jens går, som han plejer, glad forbi lagerchefen og giver ham en High Five. Jens er i praktik på et lager, og er rigtig glad for sit arbejde. Pædagogen var i et dilemma, skulle han forklare Jens, hvad der er normal socialadfærd? Lagerchefens svar var, nej. Han ville hellere forklare sine kunder, at her kom en engageret medarbejder med særlige forudsætninger end, at de oplevede en medarbejder, der mødte med tunge skridt. Borgeren bidrog faktisk med noget vigtigt i virksomheden og i arbejdsfællesskabet. For den konkrete pædagog fik den episode betydning for den måde, han så og omtalte borgeren på. Ofte fokuseres der på problemstillingerne og udfordringerne, frem for at fokusere på borgerens styrker og kompetencer, hvilket er en af byggestenene i inklusionen af borgere med funktionsnedsættelser. En byggesten, som pædagogerne kan være med til at lægge på den rette 9

10 Det er altid en succes, når iskiosken har åben sikre, at de får muligheden for at deltage, men der skal sættes nogle rammer for, at det kan lade sig gøre at diskutere inklusion. måde og rette plads, for deres syn på in- og eksklusion, og hvordan det skal takles, har meget stor betydning for om inklusionen lykkes. Kristine og Anthon har i projektperioden talt med en personalegruppe, hvor en gav udtryk for at have forandret forståelsesperspektiv fra at se på, hvordan sælger jeg min borger bedst muligt, til en anskuelse af hvilken positiv værdi kan borgeren bidrage med i dette fællesskab. Det betyder, at pædagogerne går fra at spørge, hvad skal borgeren gøre for at være en del af fællesskabet, til, hvad skal fællesskabet bidrage med for, at det bliver til bedste for borgeren? Barriererne Inklusion er et af vor tids plusord, men ifølge Kristine og Anthon, kan inklusion være svært at gøre begribeligt på voksen-handicapområdet. Pædagogerne, der arbejder på området, har været i tvivl om, hvad der lå i begrebet. Refleksion, dømmekraft og det anerkendende arbejde er pædagogernes nøglekompetencer, men i fht. inklusion, så mangler de viden om, hvad inklusion er og perspektiverne i dette, hvilket Kristine og Anthon har funderet over. Derudover ligger der også en professionel barriere i at arbejde med inklusion, som kræver en aktiv refleksion, som al anden pædagogisk praksis. Udfordringen for pædagogerne kan være, at de har en fragmentarisk kontakt til hinanden, hvorved det er vanskeligt at indgå i en faglig dialog med kolleger. Samtidigt oplever pædagogerne et voksende krydspres. Kommunerne skal effektivisere, og borgeren skal gøres klar til inklusion, processen afkortes, og der speedes op. Dermed presses borgerne, og nogle beslutninger træffes hen over hovedet på dem, hvilket hæmmer inklusionen, da borgerne ikke har en fornemmelse af at blive hørt og taget alvorligt. For Kristine og Anthon er det en beæret opgave at få lov til at arbejde med borgernes ret til deltagelse og Perspektiverne Når Anne Mette Buus 10, som er overordnet projektleder, ser på tværs af materialet fra delprojekterne, og de mange projekter, de studerende har arbejdet med i praktikken, peger hun på tre punkter, som kræver en særlig opmærksomhed, hvis arbejdet med inklusion skal resultere i en mere inkluderende praksis. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at hverken inklusion eller eksklusion er endegyldige statiske positioner. For det andet er inklusion en subjektiv oplevelse, som involverer borgerens perspektiv, ellers bliver resultatet normalisering. Endelig, for det tredje, peger hun på, at man ofte overser, at arbejdet med inklusion kræver blik for hverdagens rutiner og små detaljer. For Kristine og Anthon handler det om at flytte perspektiver fra borgerens udfordringer til den pædagogiske praksis. Det er vigtigt at kende borgerens individuelle udfordringer, for dermed kan inklusionsperspektivet ses i forhold til den institutionelle sammenhæng, den indskriver sig i. Sandheden findes ikke ét sted, og for Kristine og Anthon er det vigtigt at slå fast, at ansvaret for inklusion ikke skal gives til borgeren, det ligger i den pædagogiske indsats og i det store samfundsfællesskab. 10 Anne Mette Buus, Lektor i pædagogik, VIA, De Pædagogiske Uddannelser i Viborg. Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. 10

11 Generationsmøder også en form for inklusion Jeg har besøgt Plejecenteret Kastaniehaven og Søndermarkens børnehave i Give. Årsagen er, som mange sikkert har set i medierne, at de har et samarbejde omkring generationsmøder, hvor børnehaven besøger plejecenteret med jævne mellemrum, til stor glæde for såvel børn som ældre. Af Thomas Kruuse-Andersen, leder af VISS.dk Jeg er ikke i tvivl om, at disse besøg bidrager positivt på mange måder med livskvalitet og læring, men jeg er blevet nysgerrig på, om det også bidrager på det professionelle plan om medarbejderne får værdifuld viden, som kan anvendes i deres daglige praksis. Børnehaven Søndermarken Da jeg træder ind ad døren i Søndermarkens børnehave, emmer der af liv og aktivitet, og det er svært ikke at blive smittet af den energi, huset er fyldt med. Jeg bydes velkommen af Britta Troelsen, som er leder af børnehaven og en af initiativtagerne bag Lad det gro, og som har sagt ja til et interview om deres erfaringer med samarbejdet indtil nu. Britta fortæller, hvordan en gruppe af ledere tilbage i 2010 begyndte at brygge på idéerne om et meget tættere samarbejde mellem byens forskellige institutioner. Allerede dengang var institutionerne forbundet af et stisystem, så man kunne færdes mellem dem uden at skulle ud i trafikken. Først foregik samarbejdet mest på ledelsesniveau, men hurtigt kom der også idéer om øget samarbejde omkring de forskellige brugergrupper i institutionerne. Disse idéer mundede ud i projektet Lad det gro udeliv på tværs af institutioner i Give, som blev igangsat i Projektnavnet henviser naturligvis til udeliv, men også til den Harald Oskar Mikkelsen hygger sig, når børnehaven kommer på besøg. Her sidder Mathilde K og Josephine og venter spændt. 11

12 grundtanke, at de bedste idéer vokser nedefra fra de medarbejdere, der kender de mennesker, de arbejder med, uanset om det så er børn, mennesker med funktionsnedsættelse, ældre eller andre. Intentionen var at understøtte udviklingen af nye initiativer på tværs af byens institutioner og på sigt også at inddrage byens øvrige borgere. Søndermarkens børnehaves besøg på plejecenteret Kastaniehaven er ét af disse initiativer, og projektkataloget er fyldt med andre gode idéer. Ud over Søndermarkens børnehave og plejecenteret Kastaniehaven indgår Bostederne Søndermarken, Børnegården Søndervang, Firkløverskolen, samt Vestcenteret og Beskyttet beskæftigelse Agerholm i samarbejdet. Projektet har fire overordnede målsætninger; at skabe mere liv i byens uderum, at opbygge netværk mellem institutionerne, at styrke samspillet mellem institutionerne og deres naboer, samt at fortælle de gode historier om dem selv og deres arbejde. En af hjørnestenene i Lad det gro er, at ledelserne har forpligtet sig til at gøre det muligt. Hvis projektet skal have liv, skal ledelsen i de forskellige institutioner understøtte med de nødvendige ressourcer. Idéer og tiltag vokser nedefra, men får den opbakning fra ledelsen, de fordrer, og der er for Britta ingen tvivl om, at det er med til at fastholde opmærksomheden på samarbejdet i dagligdagen. Fx har både Kastaniehaven og Bostederne Søndermarken bygget et bål-/madpakke-hus, som de har opfordret børnehaven til at komme og bruge, så meget de vil. Plejecenteret Kastaniehaven Da jeg lidt senere kommer ind i Plejecenteret Kastaniehaven, slår det mig med det samme, hvilken afslappet ro der er, selv om jeg kan se, at personalet har travlt. Her skal jeg tale med Bente Dragsdal, som er ernæringsassistent og social- og sundhedshjælper og ergoterapeut Charlotte Juul Olsen, om hvordan de oplever samarbejdet med Søndermarkens børnehave. Bente fortæller, at det har været både spændende men til tider også udfordrende. Første gang børnehaven kom på besøg, havde vi aftalt, at de skulle komme og spise frokost med de ældre. Vi havde smurt nogle store fade med rugbrødsmadder, men inden vores beboere nåede at se sig om, havde børnene spist det hele og drukket alt saften! Men det har vi jo bare lært af. Det er mest børnehaven, der besøger plejecenteret, fordi de i sagens natur er lidt mere mobile, men der er skam også ældre, der har været på besøg i børnehaven. Besøgene er både spontane, hvor børnehaven fx kigger forbi plejecenteret for at spise madpakker på deres store udearealer, men også mere organiserede. Det er fx tilfældet i uge 41, hvor Kastaniehaven traditionen tro afholder idrætsuge, og hvor både børnehavebørn og skolebørn er af sted for at hjælpe eller deltage. Livskvalitet og fornøjelse Der er for Britta, Bente og Charlotte slet ingen tvivl om de gode effekter ved samværet for de ældre i form af livskvalitet og fornøjelse, og for børnene også læring og dannelse, men hvad med det professionelle? Bidrager det også med ny viden til medarbejderne? Charlotte svarer således. Hvis et af børnene fx taber noget på gulvet, og en af de ældre spontant samler det op, så kan jeg iagttage bevægelserne og på den måde få ny viden om, hvad han eller hun har af ressourcer og potentiale, og derved kvalificeres min faglige praksis. Og i forhold til børnene, siger Britta: Vi kan jo se, hvordan de bliver mere og mere trygge ved de ældre eller ved beboerne med multiple funktionsnedsættelser fra bostedet. De bruger ikke længere energien på at være forsigtige og afventende, men er nysgerrige og helt naturlige. Når vi er i Brugsen, hilser de på ældre, eller andre, de har mødt, som noget helt naturligt. Generationsmødet bidrager dermed værdifuldt med pædagogiske værktøjer på paletten, som vi kan bruge til at støtte børnenes dannelse. Her rammer Britta, for mig at se, noget meget essentielt, nemlig den værdi, der er i, at vores børn fremtidens aktive demokratiske medborgere, som det er formuleret i folkeskoleloven, møder mennesker, der er anderledes end dem selv. Den forståelse, det giver børnene at opleve, at de, der er anderledes, ikke er farlige, men derimod kan være berigende, er meget vigtig. Den er vel i virkeligheden mere nødvendig end nogen sinde i vores globaliserede verden. Og den værdighed, det er med til at fastholde hos samfundets ældre, at de stadig har en vigtig rolle at spille at bære noget af ansvaret for dannelsen af vores fremtidige generationer, er ikke bare en betryggende tanke, men det er faktisk uundværligt. Inklusion en opgave for gruppen Samarbejdet i Give åbner for mange gode muligheder, og kan nemt og relativt omkostningsfrit kopieres af andre. Det er faktisk svært at få øje på, hvorfor man skulle lade være. Jo, nogle ældre kan have svært ved at klare uroen, men dem kan der tages hensyn til, det gør de i Kastaniehaven. Nogle børn vil finde det yderst grænseoverskridende at møde en voksen i elektrisk kørestol med mul- 12

13 Altid hyggeligt når Bente Dragsdal (t.v) og Charlotte Juul Olesen (t.h) inviterer til fællesskab mellem børn og ældre borgere. Mathilde T fra børnehaven glæder sig til at være sammen med bl.a. Iver Møller Hansen og Harald Oskar Mikkelsen. tiple funktionsnedsættelser, som det også er for mange voksne, men det er en pædagogisk opgave at tilrette mødet, så det bliver en positiv oplevelse. Gevinsterne opvejer udfordringerne mange fold og vil gøre fremtidens inklusion meget lettere. Inkluderet er noget man føler sig! I udgangspunktet er inklusion derfor en opgave for gruppen. Det er gruppens opgave at sikre den nødvendige rummelighed og det nødvendige miljø, der gør det muligt for alle at føle sig inkluderet i fællesskabet. Det er først i mødet med verden, at en eller anden form for afvigelse bliver et handicap. Var vi alle født blinde, var det ikke noget handicap, for så var verden indrettet herefter. Når Danmark har tiltrådt og ratificeret FN s handicapkonvention, betyder det så ikke, at vi er forpligtet til at indrette verden, så den ene eller anden afvigelse giver færrest mulige problemer? Inklusionstanken er flot, men den fordrer rummelighed og forståelse for det anderledes, hvilket kun kan opnås med viden og kendskab til det. Projektet Lad det gro i Give er et af mange gode bud i den retning. Inklusion et aktivt redskab Efter mit møde med Lad det gro, er jeg overbevist. Jeg har ikke kunnet få øje på nævneværdige problemer eller ulemper ved den inklusionstanke projektet bygger på. Tværtimod, projektet viser tydeligt de lavthængende frugter, fx i form af den nye viden, der genereres gennem det tværfaglige samarbejde, og hvordan det ansporer de forskellige faggrupper til at nytænke, hvordan inklusion kan bruges som aktivt redskab i den daglige praksis. Som Britta udtrykker det, er det ikke svaret på alt, men det har givet flere farver på paletten, og dermed bedre muligheder for at nuancere og kvalificere den professionelle tilgang til de forskellige mennesker, vi arbejder med. 13

14 VISS.dk tilbyder Kurser, arbejdspladskurser, efteruddannelse, konference, temadage og konsulentydelser I 2015 tilbyder VISS.dk kurser og efteruddannelser, som du kan vælge imellem. I dette blad finder du kurser, efteruddannelser og temadage, der har frist fra november måned 2014 til februar 2015, som afholdes i Skanderborg og i Hvidovre. Overblik over vores udbud hen over vinteren finder du på s. 27 eller klik dig ind og se mere på vores nye hjemmeside, Vi tilbyder kurser, efteruddannelser og temadage, samt konsulentbistand, til dig, der arbejder med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Dette gælder både almenområdet, fx arbejdet med mennesker med demens, og på specialområdet i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning. På både almen- og specialområdet: kan du vælge mellem tre temadage i 2015, se s. 24. Indhold Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet 15 Kurser november 2014 februar Almenområdet Demens 16 Specialområdet Neuropædagogik 18 Specialområdet Sansning 19 Specialområdet Specialpædagogik 21 Specialområdet Sundhed 21 Specialområdet Efteruddannelser 22 Neropædagogisk konference Almen- & Specialområdet 23 Temadage i Skanderborg 2015 Almen- & Specialområdet 24 Konsulentydelser 26 Udbud Vinter-forår Den Neuropædagogiske konference med temaet Neuropædagogik i inkluderende fællesskaber bliver et af højdepunkterne i 2015, læs mere s. 23. Omsætte viden til hverdagens praksis! Få kurserne på din arbejdsplads, så alle får samme viden på samme tid; dette letter omsætningen i hverdagen. Vi kan også skræddersy kurser og temadage, der passer til jeres behov. Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 26. På almenområdet: tilbyder vi kurser til demensområdet, se s. 16. På specialområdet: tilbyder vi kurser og efteruddannelser, se s. 18 til 22. Har du/i ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig/jer. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvem VISS.dk er? Besøg God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Hvis du vil vide mere! Klik dig ind på her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen noget at tale om. Fotograf: Henriette Klausen 14

15 Arbejdspladskurser Almen- & Specialområdet VISS.dk arrangerer og gennemfører mange af de kurser, der er beskrevet i bladet, som arbejdspladskurser, dvs. at kurset bliver arrangeret på jeres arbejdsplads. I kan orientere jer om de aktuelle arbejdspladskurser på gå ind via almen- eller specialområdet og klik på arbejdsplads kurser. Et arbejdspladskursus giver jeres personalegruppe et fælles udgangspunkt for udvikling af det daglige arbejde. Når kurset foregår midt i jeres virkelighed, er det lettere for jer på lang sigt at ændre praksis og få alle medarbejdere involveret. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,00 kr. pr. dag, plus transport. Finder I ikke det, I søger, så kontakt VISS.dk på viss@skanderborg.dk eller Konflikthåndtering Kurset har til formål at udvide bevidstheden om årsager til, at konflikter opstår, og de metoder, der kan anvendes til at forebygge, løse, nedtrappe og evaluere konflikter på. Sanseintegration På dette kursus får I indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Gennem praksiseksempler og øvelser får I inspiration til egen pædagogisk praksis. Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Udviklingsbeskrivelser DPU Dette kursus sigter mod at give dig og dine kolleger kompetence til selvstændigt at udarbejde udviklingsbeskrivelser på borgere på jeres arbejdsplads med udgangspunkt i en ny bog: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (2014), som underviseren er medforfatter til. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give jer en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Hvordan kan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Ved en specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Atlasmodellen - den rette indsats Kurset tager udgangspunkt i en kortlægning og analysemodel, der bygger på metaforen Atlas, som konkret er udformet som et atlas. Ved hjælp af Atlasmaterialet, kan I, som ledere og medarbejdere, hente hjælp til at systematisere og efterfølgende reflektere over alle aspekter af mulige indsatser i forhold til en borger med en demenssygdom. Ved Lisbeth Hyldegaard, demens- og udviklingskonsulent, Skanderborg kommune 15

16 Kurser november 2014-februar 2015 Almenområdet Demens Kurserne i dette afsnit er særligt målrettet dig, som arbejder med mennesker med demens fx i ældresektoren. Flere af de andre kurser kan også søges, hvis du arbejder med mennesker med demens, men disse er ikke målrettet denne målgruppe. Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af demens. Anna Jensen (t.h) Oda Clemmensen (t.v) bor på Fremtidens Plejehjem. Her hygger de sig bl.a. med eftermiddagskaffe og fællessang med de andre beboere. Skanderborg februar 2015 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- Seksualitet på dagsordenen At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver. I 2012 udgav Socialstyrelsen håndbogen Seksualitet på dagsordenen, som beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man en professionel indsats i forhold til seksualitet i praksis? Skanderborg 21. april 2015 Frist Ved Anne Skov, konsulent, Socialstyrelsen Pris: 1.630,- 16

17 Bemærk! Husk at tilmelde jer den neuropædagogiske konference 2015 Du får ny viden om demens og inklusion af borgere med demensdiagnosen, ligesom du får ny inspiration til tværfagligt samarbejde på din arbejdsplads og i nærmiljøet. Se s

18 Kurser november 2014-februar 2015 Specialområdet Neuropædagogik Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer og introduceres til beskrive- og analyseredskaber. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen. Hvidovre februar 2015 Frist Ved Dorte Lindegaard, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktioner og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion til neuropædagogik til nye medarbejdere. Skanderborg februar 2015 Frist Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent Pris: kr ,- 18

19 Specialområdet Sansning Sommerskole - musikterapi, leg og massage På sommerskolen bliver der arbejdet med musik og legeaktiviteter, samt massage, som pædagogiske redskaber. Fokus ligger på at udvide og styrke samspillet og relationen mellem beboeren og dig, som pædagog. Der vil blive arbejdet både individuelt og i grupper. Efter en fælles start med dansesnor, kan du deltage i følgende tilbud: Musikterapi, leg og massage Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Skanderborg marts 2015 kl Fredag kl Frist Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor Pris: kr ,- pr. deltagende beboer inkl. ledsager. Prisen er ekskl.. overnatning, morgenmad og aftensmad. Bemærk! Første kursusdag er uden beboer. 19

20 Kurser november 2014-februar 2015 Specialområdet Specialpædagogik Udviklingsbeskrivelse Arbejdet med borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne stiller store krav til pædagogen og forudsætter en stor viden inden for både det normal- og specialpædagogiske område. Som en tilgang til at tilrettelægge den specialpædagogiske indsats kan det være betydningsfuldt at tage afsæt i en udviklingsbeskrivelse. Du introduceres for udviklingsbeskrivelsen og systematikken i arbejdsmetoden. Der arbejdes med bogen Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (2014), som underviseren er medforfatter til. Skanderborg 26. februar 2015 Frist Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: kr ,- Demens og udviklingshæmning Udviklingshæmmede borgere bliver i dag ældre end tidligere. Hos borgere med Downs syndrom vil over halvdelen udvise symptomer på Alzheimers sygdom, når de er mellem 60 og 69 år gamle. Det giver nogle pædagogiske udfordringer i hverdagen. Formålet med kurset er først og fremmest at pege på, hvilke tegn man skal være opmærksom på, hvilket kan være en udfordring i sig selv. Ofte er sygdommen godt i gang, før personalet opdager, at en demenssygdom er på vej. Dernæst får deltagerne indblik i, hvilke forandringer, der kan forventes, når en udviklingshæmmet får en demenssygdom, samt forslag til redskaber/metoder der er relevante for at skabe de rette rammer og den rette indsats til målgruppen. Skanderborg 31. marts 2015 Frist Ved Lisbeth Hyldegaard, Demens- og udviklingskonsulent, Skanderborg Kommune Pris: kr ,- 20

21 Specialområdet Sundhed Seksualitet på dagsordenen At hjælpe mennesker, som har behov for støtte til seksualitet, er en opgave, der skal løses professionelt på lige fod med andre opgaver. I 2012 udgav Socialstyrelsen håndbogen Seksualitet på dagsordenen, som beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man en professionel indsats i forhold til seksualitet i praksis? Skanderborg 21. april 2015 Frist Ved Anne Skov, konsulent, Socialstyrelsen Pris: 1.630,- Grundlæggende medicinkursus På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser forskelligt. Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. Skanderborg marts 2015 Frist Ved Annette Frederiksen, sygeplejerske Troels Gram Bruun, psykiater ph.d., Landsbyen Sølund Pris: kr ,- 21

22 Efteruddannelser Specialområdet Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og hjernens funktionelle systemer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyse redskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed. Efterår 2015 Hold 3: Skanderborg Opstart: 25. august 2015 kl Moduler i uge: 35, 37, 39, 41, 43, 45, 48 i 2015 Kursus nr S Frist Efterår 2015 Hold 4: Hvidovre Opstart: 25. august 2015 kl Moduler i uge: 35, 37, 39, 41, 43, 45, 48 i 2015 Kursus nr H Frist Pædagogik og psykiatri efteruddannelse Efteruddannelsen i Pædagogik og psykiatri har til formål at give dig en grundlæggende forståelse af psykiatri og de mest dominerende diagnoser, samt give dig som medarbejder redskaber til, hvordan den pædagogiske opgave kan anskues og håndteres. Med afsæt i vore værdier og menneskesyn vil du på efteruddannelsen blive præsenteret for forskellige pædagogiske og psykiatriske forståelsesrammer og herigennem få redskaber til at møde det hele menneske. Vi fokuserer på at skabe bro imellem pædagogikken og psykiatrien. Efteråret 2015: Skanderborg: oktober, oktober Frist: Ved Troels Gram Bruun, psykiater ph.d. Vivi Storm Skou, boenhedsleder, Landsbyen Sølund Pris: Kr. 4990,- Ved Neuroteamet, VISS.dk Pris: Skanderborg kr ,- Hvidovre kr ,- 22

23 Neuropædagogisk konference Almen- & Specialområdet Velkommen til den Neuropædagogiske konference den april 2015, hvor vi sætter neuropædagogikken ind i en inkluderende kontekst med temaet Neuropædagogik i inkluderende fællesskaber: Få ny viden fra spændende og fagligt kompetente oplægsholdere Mød kolleger og få rig lejlighed til at pleje og danne nye netværk Mød kolleger med en anden faglig baggrund end din egen, og bliv beriget med nye vinkler i dit daglige arbejde På konferencen vil vi koble den relationelle tilgang til borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau med neuropædagogiske og -psykologiske viden. Tilgangen tager afsæt i, hvordan kontekst og relation har betydning for den enkeltes mulighed for at indgå i fællesskaber. Vores ønske er at give dig ny viden og inspiration til arbejdet med mennesker med udviklingshæmning, demens eller hjerneskade. Hvad sker der? Ud over hovedoplæggene vil du kunne vælge mellem et antal eksklusive oplæg, samt et antal workshops. Hovedoplægsholderne har vi glæde af at kunne præsentere for dig her, mens du løbende vil kunne finde nyt om resten af konferencen på hvor du også kan downloade konferencefolderen. Hovedoplægsholderne er: Louise Bøttcher: De mindre synlige og de virkelig skjulte handicap -udfordringer i et inkluderende i miljø, Louise er lektor i neuropsykologi, PhD, ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Lisbeth Villemoes: Social inklusion af personer med demens mulige veje, Lisbeth er Forsknings- og udviklingsergoterapeut MPH og PhD ved Rigshospitalet Helle Kjærgård: Eksekutive funktioner hvad ved vi & hvad kan vi gøre? Helle er Børneneuropsykolog, selvstændig neuropsykolog ved Neuropsykologen Linda Lundgaard Andersen: Socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder som inklusionspraksis, særlige kompetenceforløb og empowerment, Linda er professor ved Center for Social Entrepreneurship, Roskilde University Prisen for hele konferencen er kr ,-, hvis du tilmelder dig før d. 17. februar Derefter er prisen kr ,-. Se og vælg mellem flere eksklusive oplæg og workshops på hjemmesiden hvor du også kan downloade konferencefolderen. 23

24 Temadage i Skanderborg Almen- & Specialområdet Relationen før metoden - om relationers afgørende betydning ved psykiatrisk og psykosocial behandling Mennesker med alvorlige psykiske problemstillinger har ofte vanskeligt ved at tilknytte sig og modtage hjælp, støtte og behandling, så helbredelse og forandring kan ske. Hvorfor sker der fx så mange tilbagefald i symptomer og destruktive livsmønstre? Hvorfor opstår nye kriser på trods af, at der har været positive forandringer på vej? Sverker Belin beskriver, hvordan onde og traumatiserende erfaringer lagres og virker underminerende indefra. Disse erfaringer kan skabe en tilintetgørende angst, flygtadfærd, dissocialiseringstilstande, selvskadende adfærd, vrangforestillinger, stemmehallucinationer, negative terapeutiske reaktioner m.m. Og ofte kommunikeres denne smertefulde tilstand via mærkelige påvirkningsfænomener som eksempelvis parallelprocesser i forhold til de behandlende personer. Men Sverker beskriver også, hvordan udvikling og helbredelse kan blive mulig, når gode behandlingsrelationer opbygges først, og derefter kan metoderne bruges senere. Hvis inklusion skal lykkes En Neuroaffektiv forståelse til menneskelige relationer og gruppeprocesser Inklusionsarbejde har relationerne som fælles arbejdsplatform. På denne dag vil psykolog Susan Hart bringe den nyeste viden om hjerner i spil, hvor hun ved hjælp af små opgaver, øvelser og metaforiske hjernekompasser fortæller om og viser, hvordan hjernen reagerer på det, vi udsætter den for i praksis. Efterfølgende vil hun, blandt andet ved hjælp af videoklip, give sit bud på, hvordan vi kan skabe gode relationer, der er stringente i forhold til denne viden. Hvordan kan vi på baggrund af dette inkludere flest mulige elever, også selv om de har opmærksomhedsforstyrrelser eller andre diagnoser med sig? Skanderborg 17. september 2015 Kl til Frist: Ved Susan Hart, cand.psych. Pris: Kr ,- Skanderborg 8. maj 2015 Kl til Frist: Ved Sverker Belin er specialist i klinisk psykologi, erfaren supervisor og lærer i psykoterapi. Pris: Kr ,- 24

25 Børn og voksne med udviklingshæmning herunder Angelmann og Prader Willi syndrom og deres hjerneudvikling og dennes betydning. Med udgangspunkt i de forskellige faser i hjernens udvikling, vil John Østergaard fortælle om hjernens betydning for både barnets og den voksnes udvikling. Der vil blive lagt vægt på især de genetiske faktorer for hjernens udvikling og for symptomatologien hos de udviklingshæmmede. Redskaber til at imødegå adfærdsproblemer vil blive gennemgået og diskuteret med udgangspunkt i konkrete diagnoser som Angelman syndrom og Prader- Willi syndrom. Lilli Hansens oplæg omhandler den neuroaffektive og socialkognitive udvikling og dens betydning for borgerens evne til at regulere sig selv, samt forståelsen af sig selv og de relationer, som borgeren indgår i. Der vil undervejs blive givet pædagogiske handlemuligheder. Skanderborg 9. november 2015 Kl til Frist: Ved John Østergaard, professor, CSS, AUH. Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS.dk Pris: Kr ,- 25