Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
|
|
- Hedvig Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016
2 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I gøre? 3. Ulighed i evner igennem barndommen.
3 Hovedpointer:
4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere.
5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere. 2. Derfor ligger nøglen til social mobilitet også i dagtilbud.
6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere. 2. Derfor ligger nøglen til social mobilitet også i dagtilbud. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.
7 Hvorfor tidlige investeringer?
8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige investeringer?
9 Hvorfor tidlige investeringer? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbytte af investeringer afhænger af udgangspunktet
10 Hvorfor tidlige investeringer? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbytte af investeringer afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere
11 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle
12 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder
13 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
14 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
15 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt
16 Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Link til gur for piger
17 Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Link til gur for piger Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.
18 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'?
19 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon
20 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014
21 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
22 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater
23 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater Dette område har stort fokus mange igangværende projekter.
24 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater Dette område har stort fokus mange igangværende projekter. Specielt samspillet mellem familien og institutionerne er et felt, som er i sin spæde udvikling.
25 Hvad kan I gøre?
26 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.
27 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste.
28 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden.
29 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden. Videregiv den viden I har - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn'
30 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden. Videregiv den viden I har - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn', `nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...'
31 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.
32 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse:
33 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt.
34 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt. Og det handler også om `faglig' læring. Læring er ikke at `stjæle' barndommen.
35 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt. Og det handler også om `faglig' læring. Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.
36 Ulighed i evner igennem barndommen
37 Ulighed i evner igennem barndommen To pointer: 1. Markante forskelle i børns evner (både `hard' og `soft' skills.) 2. Foskelle består igennem hele barndommen og resten af livet.
38 Ulighed i evner igennem barndommen Vurderet ordforråd, 3-5 år Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
39 Ulighed i evner igennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
40 Ulighed i evner igennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
41 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
42 Ulighed i evner igennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
43 Ulighed i evner igennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
44 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet
45 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
46 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
47 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
48 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest
49 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det
50 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund
51 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn
52 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn Forskellene ses både på faglige og socio-emotionelle parametre igennem hele barndommen.
53 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn Forskellene ses både på faglige og socio-emotionelle parametre igennem hele barndommen. Læring er essentielt: Soft-skills er ikke kun lig 'bløde værdier'
54 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne...
55 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne
56 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
57 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Er det bedre at undervise børn til deres individuelle niveau?
58 Additional material Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder Kilde: Almlund et al Tilbage
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereTidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereUdnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereLæs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier
Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs merePointer fra forskning om kvalitet
www.eva.dk Pointer fra forskning om kvalitet Opstartsseminar i kommunalt partnerskab d. 20. september 2017 Hvorfor skal vi fokusere på kvalitet i dagtilbud? Bedre livsmuligheder - særligt for børn fra
Læs mereSiden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017
Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017 V Børne- og ungdomslivet er i forandring! Center for Ungdomstudier (CUR)
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereDen nye styrkede læreplan i Kløvedalen
Den nye styrkede læreplan i I sommeren 2018 blev Den nye styrkede læreplan vedtaget. Læreplansblomsten illustrerer, hvordan læreplanen er bygget op. Den blå blomst illusterer det generelle pædagogiske
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse
PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelse
- 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereNordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010
Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereØkonomisk bæredygtighed
Bæredygtige skoler og dagtilbud Et dialogværktøj med centrale opmærksomhedspunkter Som udgangspunkt findes der ikke entydige eller teoretisk funderede begrebsafklaringer på bæredygtighed. Nedenstående
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereKvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY
1 Kvalitet i dagtilbud FORSKNINGSPROJEKTET KVALITET I DAGTILBUD, UCN FORSKNINGSPROGRAMMET UDSATHED OG CHANCEULIGHED TORBEN NÆSBY 2 Hvorfor kvalitet i dagtilbud? Forskning viser bl.a.: Nogle børn er sprogligt
Læs mereMENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereSprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater
Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019 Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019
Læs mereLokal udviklingsplan
Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereKVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES
KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereNotat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud
Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereEFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder
EFFEKT OG KVALITET Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder AFSÆT FOR ARBEJDET MED EFFEKT Politisk beslutning strategisk pejlemærke: livsduelighed og skoleparathed Mellemlange mål:
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereOVERGANGSVURDERING INSTITUTIONSRAPPORT
HERNING KOMMUNE BØRNELIV OVERGANGSVURDERING INSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 20-02-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR INSTITUTIONEN SAMMENHOLDT
Læs mere