Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv"

Transkript

1 Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016

2 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I gøre? 3. Ulighed i evner igennem barndommen.

3 Hovedpointer:

4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere.

5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere. 2. Derfor ligger nøglen til social mobilitet også i dagtilbud.

6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. Hvis der sættes ind sent med universelle tilbud/indsatser, så får de, der har meget, endnu mere. 2. Derfor ligger nøglen til social mobilitet også i dagtilbud. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.

7 Hvorfor tidlige investeringer?

8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige investeringer?

9 Hvorfor tidlige investeringer? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbytte af investeringer afhænger af udgangspunktet

10 Hvorfor tidlige investeringer? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbytte af investeringer afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere

11 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle

12 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

13 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

14 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

15 Hvorfor tidlige investeringer? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt

16 Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Link til gur for piger

17 Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Link til gur for piger Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.

18 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'?

19 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon

20 Hvorfor tidlige investeringer? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014

21 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

22 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater

23 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater Dette område har stort fokus mange igangværende projekter.

24 Hvorfor tidlige investeringer? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Når det kommer til `universelle' indsatser i en velfærdsstat er der meget færre resultater Dette område har stort fokus mange igangværende projekter. Specielt samspillet mellem familien og institutionerne er et felt, som er i sin spæde udvikling.

25 Hvad kan I gøre?

26 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

27 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste.

28 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden.

29 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden. Videregiv den viden I har - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn'

30 Hvad kan I gøre? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er både roden til ulighed - men også en mulig løsning. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne eller det nødvendige viden til at give deres børn de bedste muligheder. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne - så det handler om at give dem muligheden. Videregiv den viden I har - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn', `nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...'

31 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.

32 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse:

33 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt.

34 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt. Og det handler også om `faglig' læring. Læring er ikke at `stjæle' barndommen.

35 Hvad kan I gøre? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men også om vedholdenhed og fordybelse: Kan komme i mange former, Stillesiddende, praktisk. Det handler om at fordybe sig og færdiggøre det man er i laver. Variation er vigtigt. Og det handler også om `faglig' læring. Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.

36 Ulighed i evner igennem barndommen

37 Ulighed i evner igennem barndommen To pointer: 1. Markante forskelle i børns evner (både `hard' og `soft' skills.) 2. Foskelle består igennem hele barndommen og resten af livet.

38 Ulighed i evner igennem barndommen Vurderet ordforråd, 3-5 år Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

39 Ulighed i evner igennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

40 Ulighed i evner igennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

41 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

42 Ulighed i evner igennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

43 Ulighed i evner igennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

44 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

45 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

46 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

47 Ulighed i evner igennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

48 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest

49 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det

50 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund

51 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn

52 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn Forskellene ses både på faglige og socio-emotionelle parametre igennem hele barndommen.

53 Opsummering En investering vil i gennemsnit have størst eekt tidligt i livet - senere i livet gavner ikke nødvendigvis de svageste mest Læring i dagtilbud er essentielt - ellers er det kun børn fra ressourcestærke hjem, der får det I Danmark er der markante uligheder i evner/færdigheder på tværs af forældres baggrund Forskelle blandt børn på tværs af sociale skel er ikke udsatte vs. normalen; det er et kontinuum, og vedrører alle børn Forskellene ses både på faglige og socio-emotionelle parametre igennem hele barndommen. Læring er essentielt: Soft-skills er ikke kun lig 'bløde værdier'

54 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne...

55 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne

56 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

57 Opsummering Vi har i Danmark, en unik mulighed for at fremme social mobilitet vha. dagtilbud Vi har intentionerne Men vi mangler resultaterne Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Er det bedre at undervise børn til deres individuelle niveau?

58 Additional material Hvorfor tidlige investeringer? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder Kilde: Almlund et al Tilbage

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres

Læs mere

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Udnyt ressourcerne bedre

Udnyt ressourcerne bedre TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier

Børn i lavindkomstfamilier Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring

Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring

Læs mere

Økonomisk bæredygtighed

Økonomisk bæredygtighed Bæredygtige skoler og dagtilbud Et dialogværktøj med centrale opmærksomhedspunkter Som udgangspunkt findes der ikke entydige eller teoretisk funderede begrebsafklaringer på bæredygtighed. Nedenstående

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan 2015-2016 Strandvejen 96 8000 Aarhus C. Tlf. 86 14 09 95 post@solhjem-aarhus.dk www.solhjem-aarhus.dk 1 2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 4 2.1 Politiske

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses 0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Kvalitet i dagplejen (FOA), Nyborg, 19.6. 2008 Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

OVERGANGSVURDERING INSTITUTIONSRAPPORT

OVERGANGSVURDERING INSTITUTIONSRAPPORT HERNING KOMMUNE BØRNELIV OVERGANGSVURDERING INSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 20-02-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR INSTITUTIONEN SAMMENHOLDT

Læs mere

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Hermed evaluering af læreplanen i Simmerbølle Børnehave. Med udgangspunkt i læreplanen, er hvert enkelt tematiseret udviklingsområde gennemgået

Læs mere

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 Del: INTERVIEW: Den sociale arv er ikke blevet brudt trods politisk fokus og mange

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout

Læs mere

Pædagogisk læreplan Institutionens navn Børneinstitutionen Harevænget. Dato og årstal 25.marts 2015

Pædagogisk læreplan Institutionens navn Børneinstitutionen Harevænget. Dato og årstal 25.marts 2015 Pædagogisk læreplan 2015-17 Institutionens navn Børneinstitutionen Harevænget Dato og årstal 25.marts 2015 Lederens navn og underskrift Konst. Leder. Karin Rosenvard Bestyrelsesformandens navn og underskrift

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Forskellige former for daginstitutionspædagogik

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER 24 STYRKER OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER Her finder du en oversigt over de 24 styrker, der er kernen i styrkebaseret udvikling. Du kan tage VIAs test på min hjemmeside www.daisylovendahl. dk, men du kan

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere