Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press"

Transkript

1 Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet

2 REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson Lund: Erik Hedling, Eva Hættner Aurelius, Per Rydén Stockholm: Anders Cullhed, Anders Olsson, Boel Westin Uppsala: Bengt Landgren, Torsten Pettersson, Johan Svedjedal Redaktörer: Otto Fischer (uppsatser) och Petra Söderlund (recensioner) Inlagans typografi: Anders Svedin Utgiven med stöd av Vetenskapsrådet Bidrag till Samlaren insändes till Litteraturvetenskapliga institutionen, Box 632, Uppsala, samt även digitalt i ordbehandlingsprogrammet Word till Otto.Fischer@littvet.uu.se. Sista inlämningsdatum för uppsatser till nästa årgång av Samlaren är 1 juni 2010 och för recensioner 1 september Uppsatsförfattarna erhåller digitalt underlag för särtryck, i form av en pdf-fil. Svenska Litteratursällskapet tackar de personer som under det senaste året ställt sig till förfogande som bedömare av inkomna manuskript. Svenska Litteratursällskapet PG: Svenska Litteratursällskapets hemsida kan nås via adressen isbn issn Printed in Sweden by Elanders Gotab, Stockholm 2010

3 220 Recensioner av doktorsavhandlingar Fria själar driver en tes och slår fast att mänskligt oberoende inte finns. Kroppen är ofri och kan således inte härbärgera en fri själ: en själ kan inte vara fri i en kropp som är bunden (s. 258). Nina Björk arbetar konsekvent med negationer och med ironi. Borde då inte titeln istället ha varit Ofria själar? Bibi Jonsson Axel Lindén, Förnimmelser. En fenomenologisk analys af Herman Bangs författerskap. ellerströms. Lund Man kan danne sig et overblik over Axel Lindéns afhandling ved at stille de tre metodiske grundspørgsmål: Hvad, hvordan og hvorfor. Hvad er altså materialet? Afhandlingen har sit hovedmateriale i den danske impressionistiske/ realistiske forfatter Herman Bangs ( ) mest kendte romaner og enkelte noveller, men også i Maurice Merleau-Pontys ( ) fænomenologiske skrifter. Og hensigten er ved hjælp af Merleau-Ponty at udpege fornemmelser, tvetydigheder og ubestemtheder i Bangs tekster. Man kan derpå spørge til, hvordan materialet overordnet er analyseret? Afhandlingen ønsker at være ikke-konventionel i forhold til den etablerede forskning. Den vil skabe en ny tilgang hinsides tolkning og litteraturhistorisk placering. I en indledning om hensigten med at søge fornemmelser, tvetydigheder og ubestemtheder, eksemplificeret ved en mønsternovelle Chopin, sættes denne søgen, som analysemåden går ud på, i forbindelse med fænomenologien. Der spørges i hvert teksteksempel efter en række genkommende forhold: Synsfornemmelser, duftfornemmelser, hud/berøringsfornemmel- ser, hørefornemmelser og andre sansninger. Det gøres der, idet litteratur og fornemmelser sidestilles. Fornemmelserne opregnes derpå i deres forskellige art og forklares i forhold til det værk, de optræder i uden dog at blive sammenfattet til egentlige tolkende påstande om dette værk endsige Bangs hele forfatterskab. Analysernes egentlige mål er at påpege tvetydigheder undervejs i teksternes fremfærd, ja man kan sige at tvetydighed som ord går igen på hver side af afhandlingen, og at den selv har påvisningen af dette forhold som succeskriterium for analyserne. Endelig kan man i sådan overordnet tilgang spørge til afhandlingens ideologi ved at søge svar på, hvorfor materialet er analyseret på denne vis? Afhandlingens fjende nummer 1 er den normale tolkende fremfærd over for litteratur. En sådan fremfærd kaldes terapeutisk, og op imod denne sætter afhandlingen en anden lyttende fremgangsmåde i læsningen af litteratur. Det store mål for afhandlingen er således at stemme litteraturlæsningen om til en sådan lyttende væremåde inden for tekstens eget univers, og den ønsker i forlængelse heraf at bekæmpe entydig tolkning og læsning, som ikke åbner mulighed for andre sammenhænge og betydninger. Der skal ikke forklares, tolkes eller bestemmes, tværtimod skal ubestemtheder i vid forstand opsøges, fordi der, som det siges med Merleau-Ponty, hersker et ubestemtheds-princip i den menneskelige tilværelse. Hensigten er via Bangs forfatterskab at åbne for denne nye læsemåde, men det er tydeligt, at andre forfatterskaber kunne være valgt, da hovedmålet mere end Bangs forfatterskab er, at præcisere fænomenologisk tekst-læsning som den lyttende fremfærd, og at stille den op mod andre fænomenologiske analysemåder, som dog ikke gennemgås. Der er tydeligvis forskellige fænomenologiske traditioner i Sverige og i Danmark. I Sverige forbinder man sig gerne med den såkaldte Geneve-skole s temalæsning (Richard, Starobinski m.fl.), medens man i Danmark tager udgangspunkt i Roman Ingardens (Das litterarische Kunstwerk, 1931) noget mere tekstanalytiske fremfærd. Min stillingtagen til afhandlingen vil i det følgende basere sig på denne modsætning, men jeg vil straks skynde mig at sige, at stemninger og fornemmelser er et meget interessant felt også for fænomenologien som filosofi, idet de befinder sig på overgangen mellem før-sproglighed og sprogligt artikuleret udtryk. Axel Lindéns afhandling er derfor uhyre interessant ved at vove sig ud i dette felts litterære udtryk specielt i Herman Bangs skrivemåde. Påvisningen af syns-, høre- og berøringsfornemmelser er afhandlingen igennem ganske pålidelige og viser, dog uden at sige det eksplicit, at Herman Bang har haft en intention om at beskrive det menneskelige gennem sådanne bestræbelser. Bogen åbner for et ikke ukendt, men dog lidet betrådt, område i Bangs impressionisme, som han selv formulerede som den i Handlen omsatte Tanke ( Impressionisme. En Replik. Tilskueren Kbh. 1890). Ligeledes er det fint, at forsøge at anvende Merleau-Pontys kropstænkning på litteratur, skønt den i sit udspring med henblik på kunst var mere orienteret mod maleriet end mod ordkunstværket. Længst ude fører Axel Lindén denne anvendelse af kropstænkningen videre som

4 Recensioner av doktorsavhandlingar 221 et opgør med den udbredte symbollæsning, som forsøger at oversætte det beskrevne til et eller anden form for latent anderledes udsagn (psykoanalyse/ marxisme m.m.). Hans lyttende metode over for det beskrevne i en forfatters værk vil i stedet forsøge at fange tekstens evokative kraft dvs. dens kraft til at påvirke en læser hen over mere end et århundrede fx En sådan kraft virker baggrundlyden med i romanen Stuk, ud af hvis behandling jeg henter følgende lille fine analyse af trykpressen i avishuset: I Stuk finns en särskild kategori av ljud som ligger som en mer eller mindre tydlig bakgrund och vars innebörd står klar efterhand eller först i ljuset av hela berättelsen. En del av innebörden står aldrig helt klar. [ ][Lyden af trykpressen kan betyde stress for journalisterne, den kan være behagelig, da den betyder arbejdets ophør, eller den kan være nedbrydende som et arbejdspres] Tryckpressen är i hörselsförnimmelserna tvetydig såväl en välsignelse som en plåga./ Videre skall ljudet av tryckpressen ställas i relation till andra ljud i romanen vilka framträder på liknande sätt som något på avstand mullrande utan en omedelbart tydlig innebörd. Det vil säga att innebörden visserligen är klar såtillvida att ljuden tilhör en tryckpress, men det är oklart eller obestämt vad det har för innebörd i (ock kanske rentav inverkan på) Herlufs liv och berättelsens helhet. Ljudet av tryckpressen och andra liknande ljud utgör altså ett slags ledmotiv som i bakgrund anger en stämning vars betydelse är genom-gripande utan att vara entydigt klar (s. 124). Måske har den tidligere forskning for hurtigt afgjort trykpressens som en slags symbol på en økonomisk driftsmaskine, og man ser i dette eksempel, hvor detaljeret Lindén, her som andre steder, ved sin koncentration om lyden og andre fornemmelser får frilagt de forskellige sammenflettede betydningsmuligheder ved at fokusere på ubestemtheden. Det er en langsom læsemåde, som yder de danske citater [som her ikke er citerede] næsten optimal opmærksomhed. Lindén analyserer flot, om end han ikke har en udpræget sans for Herman Bangs humor. Alligevel får han vist, hvor detaljeret og ikke-symbolsk, der kan læses på enkeltsteder, og hvor overordnet og næsten forkert den litteraturhistoriske læsemåde og tolkning kan være, selv om fænomenologer med rette beskyldes for at være noget lange i spyttet eller, med et pænere sprog, temmelig omstændelige. Det er analyser som denne, der er afhandlingens virkelige kerne, skønt de ikke siger noget afgørende nyt om Bangs forfatterskab og heller ikke ønsker det. De er tilfredse med at konstatere tvetydigheden. Som man kan forstå sympatiserer jeg med hans opgør med den symbolske læsning, men vil dog fastholde, at også den symbolske tilbøjelighed hører med til den menneskelige bevidstheds måde at fungere på. Snarere end Lindéns frontale angreb på tolkning og tekstfremmed forståelse vil jeg plædere for en balanceret opfattelse af konkretion og symbol og har dertil formuleret mig et motto, som lyder: I en tekst må en nævnt hare have lov at løbe et stykke tid, før den bliver gjort til et symbol. Det er tydeligt, at Lindén ser litteratur som en særlig privilegeret fremstillingsform, men at gå så langt som at sige, at litteratur og fornemmelser er to sider af samme sag (s. 26), er temmelig vovet, da fornemmelser genkaldt ved læsning ikke har den samme styrke som konkrete fornemmelser. Litterære udtryk indeholder altid en modifikation, dvs. genskabelsens sproglige afstand. En sådan opmærksomhed på værkets skabthed yder Lindén sjældent. Sproget i det litterære værk er for ham en ikke-problematisk kanal for fornemmelses-overføring. Dette hænger igen sammen med, at han ikke søger hjælp i den fænomenologiske filosofi til en afklaring af fornemmelses-begrebet, men blot synes at have fænomenologien som et slags navneskjold for sin hævdelse af overensstemmelsen mellem den beskrevne fornemmelse i værket og læserens egne ligedannede oplevelser. Selve det grundliggende opgørs-synspunkt, at tolkning bør undgås, og at man i stedet bør fremlægge fænomenets forekomst, gør Lindéns bog meget katalogagtig. Vi får redegjort for syns-, høre- og berørings-fornemmelser i værk efter værk af Herman Bang, men vi får sjældent konkluderet på afsnittene om de enkelte værker så som Haabløse Slægter (1880), Ved Vejen (1886), Stuk (1887), Mikaël (1904). Alt dette har Lindén gemt til det afsluttende kapitel Reflektioner, hvor noget af det konkluderende findes, men bestemt ikke alt, da sporet i disse refleksioner drejes væk fra Merleau Ponty henimod Gilles Deleuze, der i Lindéns udgave vil hævde, at Bangs værk er noget, der sker for os læsere, en effekt på os, der [min tilføjelse] næsten kan sammenlignes med den fantastiske fortællings gys [sv. rysa], henover den mellemliggende tid og historie ( ) dvs. tekstens evokative kraft. Gennem hele bogen har Lindén mindst en gang pr. side talt om tvetydighed oftest i en treklang som denne förnimmelse, obestämdhet og tvetydighet.

5 222 Recensioner av doktorsavhandlingar De synes således at være næsten synonyme og dreje sig om verdens fundamentale ubestemthed, at vi aldrig kan vide sikkert, hvad dette eller hint udsagn virkelig betyder. At der altså med Merleau Pontys ord rummes et ubestemthedsprincip i verden. Her er Lindén helt moderne og samtidig og formulerer sig i nærheden af dekonstruktionens ordvalg. For tvetydighed (s. 30) er ikke bare det, at to næsten modsatrettede synspunkter eksisterer samtidig, men også at de er sammenflettede. Fænomener skal ikke forklares eller tydes, men derimod erfares i deres tvetydighed og ubestemthed. Verden skal ikke klargøres men fornemmes i sin uoverskuelighed. Hertil må jeg sige, at en sådan æstetisk nydelse af tvetydigheder forudsætter en overordentlig stor mængde entydighed, og at jeg bestemt ikke finder alle Lindéns eksempler på tvetydigheder lige tvetydige. Der går kort sagt mode i hans anvendelse af tvetydighed, der skal understøtte den lyttende læsning (dvs. intet at vide sikkert). Og når denne lyttende læsning kaldes fænomenologi, og det samtidig hævdes om fænomenologien, at den er antiteoretisk (s. 21) og andre bestemmelser af fænomenologien undgås, ja, da bliver jeg virkelig bange for, at afhandlingen sådan set hverken handler om Herman Bang eller fænomenologien. Snarere er begge navne i titlen skalkeskjul for et oprør mod en litteraturhistorisk læsning overhovedet, der i stedet vil påpege litteraturens umiddelbare oplevelige virkelighed hen over alle tiders forskelle. Er verden virkelig ikke hvad jeg tænker, men kun hvad jeg oplever som perciperende? (s. 22) Vil fænomenologien kun tage os tilbage til umiddelbarheden? Hvorfor skelnede Husserl da mellem noesis og noema? Som sagt skinner mit mere analytiske fænomenologiske standpunkt igennem i min bedømmelse af Lindéns doktor-afhandling. Jeg værdsætter den først og fremmest for dens påpegning og katalogagtige opregning af fornemmelses-verdenen i Herman Bangs forfatterskab og mindre for dens bidrag til den litterære fænomenologi. Hvor langt den kommer med sit oprør mod den litteraturhistoriske symbolske og terapeutiske læsning er desuden et stort spørgsmål. Der skal stor vejledning og skjult tolkning til, før nutidige læsere ser kroppen i fortidige tekster. Derfor føles bogen ekstra lang, længere end sit faktiske sideantal. Under Lindéns vejledning lærer vi at høre, se og berøre kroppene i Herman Bangs værker, og det skal han have tak for fra Danmark og dansk Herman Bang-forskning, som han i øvrigt kun strejfer og sjældent går i diskussion med. Lindéns videre forskning må gå i retning af at opstille et metodisk register, gerne som en række spørgsmål, der, med støtte i en noget mere reflekteret fænomenologi, kan bringe læsere til hurtigt at finde de fornemmelser, ubestemtheder og tvetydigheder, som han, efter tydeligvis mange (men hvor mange hemmeligholdes) læsninger af Bangs tekster, finder så påstået uskyldigt frem til. Lindén må meget gerne udarbejde en metode til beskrivelsen af fornemmelser i litterære værker og især gerne angive, hvordan man fra fornemmelserne kommer til en hel tolkning af værket! Bo Hakon Jørgensen Haníf Sabzevari, Varför tiger du? Expositionen i sju enaktare av August Strindberg (Acta Universitatis Upsaliensis, Skrifter utgivna av Litteraturvetenskapliga institutionen vid Uppsala universitet, 43). Uppsala Vi ska vara tacksamma mot Hanif Sabzevari för att han i sin avhandling Varför tiger du? Expositionen i sju enaktare av August Strindberg lyft fram dessa ofta förbisedda och nedvärderade enaktare och utsatt dem för så djuplodande och infallsrika analyser och samtidigt visat på deras obestridliga kvaliteter. Det handlar således om Den starkare, Paria och Samum (skrivna ), om Debet och kredit, Första varningen, Inför döden och Moderskärlek (från 1892), vilka ingår i del 33 av Strindbergs Samlade Verk (SV) tillsammans med Bandet och Leka med elden (även de från 1892). Inledningsvis slår Sabzevari fast att i nästan all dramatik förses vi med exposition eller expositorisk information om dramats dåtid, nutid och framtid (s. 15) och därmed lanserar han ett nytt ord på svenska, nämligen: expositorisk. Studien sägs härröra från ett strukturalistiskt intresse, hur system av tecken eller symboler får betydelse genom att de sätts i relation till andra tecken på olika lingvistisksemiotiska nivåer (s. 18). I kapitlet Dramatexten, dess semiotik och kommunikativitet görs ett försök att definiera vad ett drama, vad en dramatext är, dramat som fenomen. Här finns en rad påståenden, som kan verka självklara men som inte behöver vara det, t.ex. att dramatexten oftast är tänkt som underlag till en scenisk framställning. Författaren citerar bl.a. Gunnar Brandell (1971) som skiljer mellan dramat som text och dramat som föreställning, att dramatik-

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 127 2006 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 130 2009 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press

Samlaren. Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011. Svenska Litteratursällskapet. I distribution: Swedish Science Press Samlaren Tidskrift för svensk litteraturvetenskaplig forskning Årgång 132 2011 I distribution: Swedish Science Press Svenska Litteratursällskapet REDAKTIONSKOMMITTÉ: Göteborg: Stina Hansson, Lisbeth Larsson

Læs mere

Digitale læremidler og didaktisk design

Digitale læremidler og didaktisk design Digitale og didaktisk design v/lektor Stig Gissel, University College Lillebælt, og lektor Else Marie Okkels, University College Syddanmark. Vores ærinde Vi præsenterer lead-user metoden. Vi skal se på

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt

Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Årsplan med Fandango 3

Årsplan med Fandango 3 Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Dansk. Tema: Den gode historie Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 8. klasse. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

FIKTIONALITET I LITTERATUR

FIKTIONALITET I LITTERATUR KNUD ROMER, KARL OVE KNAUSGÅRD OG JONAS HASSEN KHEMIRI præsen TATION VÆRKER I GRÅZONEN IKKE-fiktion Fiktion Selvbiografi, dokumentar Etik (moral) Roman Æstetik (kunst, nydelse) 2 VÆRKER I GRÅZONEN Genrer:

Læs mere

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering

Fag Dansk. Indhold Aktiviteter/Metode Mål Evaluering Tema: Den gode historie Uge 33-36 Læsning af historiske materialer af og om Esrum i forbindelse med skolens 30. års jubilæum dansk.gyldendal.dk forløbet Fortællende journalistik og forløbet Nyhedsformidling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker Kærlighedens væsen Thomas Teilmann Damm Kærlighedens væsen Richard Wagners hovedværker Introduktion og fortolkning Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceo mråder/mål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 Torsdag-fredag Introdage 33-40 Genrelæsning: Science fiction. Uge

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Extremeteam Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Skoleåret 2011/12 Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Essay-skrivning Bogsystemet, dansk i dybden * kendskab til genrens særlige kendetegn gennem analyse, bearbejdning og produktion og

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum.

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum. Rasmus Graff Om Röda Rummet (alfabetisk) af Pär Thörn Röda Rummet (alfabetisk) er en bog, bogen er på 228 sider, bogens format er 24 cm i højden og 16 i bredden. Den typografiske form er enkel og holdt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016

Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 1. læse faglig viden Afkodning læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert og hurtigt. sammensætning af ord. Forberedelse strukturere sin baggrundsviden. metoder til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN. fra Radiodrama.dk

Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN. fra Radiodrama.dk Undervisningsmateriale til KVINDETRILOGIEN fra Radiodrama.dk Simba Det mig, der fordrer katten Avisen er ligesom vores ting Følgende materiale er udarbejdet, så man kan arbejde med det enkelte afsnit eller

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Sammenligning af fire metoder

Sammenligning af fire metoder Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan

Læs mere