Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne"

Transkript

1 Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis PRAKSIS I TEORIEN 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

2 Indhold 1. At flytte uddannelsen ud til praksis 4 2. At inddrage praksis via frivilligt socialt arbejde 5 3. At gennemføre projekter sammen med praksis 6 4. At udvikle én fælles model for teori og praksis 7 5. At undervise praksisnært i teori 8 6. At rykke undervisningen tæt på virkeligheden 9 7. At lære tingene i den rigtige rækkefølge At skrive kontrakt på at koble teori og praksis At koble teori og praksis virtuelt At oversætte teoretiske termer til daglig praksis 13 Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Regioner, KL og FTF 2011 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner Oplag: 550 ISBN trykt ISBN elektronisk

3 To sider af samme sag En vigtig kvalitet ved de professionsrettede uddannelser er deres evne til at få teori og praksis til at spille meningsfuldt sammen. At den teoretiske undervisning både spejler sig i og udfordrer det daglige arbejde i sundhedsvæsenet, folkeskolen, dagtilbuddene og den sociale indsats. Forskningen dokumenterer, at et godt samspil mellem teori og praksis både øger de studerendes udbytte af undervisningen og får flere til at gennemføre deres uddannelse som professionsbachelorer. Derfor er et bedre samspil mellem teori og praksis også en vigtig del af den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Samspillet kan og skal foregå på mangfoldige måder. Vi har indkaldt forslag fra alle syv professionshøjskoler og modtaget mere end 100 forskellige eksempler på innovative måder at tilrettelægge samspillet på. Af de 100 har vi til dette hæfte udvalgt ti, som viser noget af mangfoldigheden i den opfindsomhed, professionshøjskolerne og deres samarbejdspartnere i regioner og kommuner lægger for dagen. De mange eksempler vidner om, at professionshøjskoler og samarbejdspartnere tager udviklingen af praksisnære uddannelser alvorligt og at de finder mange måder at bygge broerne mellem teori og praksis på. Eksemplerne viser desuden, at samspillet ikke blot er et spørgsmål om, hvordan man tilrettelægger praktikperioderne, men også hvordan man kan koble uddannelsernes teoretiske indhold tættere til praksis og omvendt. De ti eksempler er konkrete udtryk for en levende ambition om at forbinde en praktisk og en boglig læringstradition på nye udbytterige måder. Blandt andet ved i højere grad at udnytte mulighederne i arbejdsbaseret læring og betragte arbejdslivet som en vigtig læringsarena. Eksemplerne er hentet fra meget forskellige uddannelser, men er blandt andet udvalgt, fordi princippet i samspillet mellem teori og praksis vil kunne overføres til andre uddannelser og institutioner. Og dét er formålet med dette hæfte: at inspirere også på tværs af uddannelsesområder til en fortsat dialog om og en endnu stærkere udvikling af samspillet mellem teori og praksis i professionsbachelor uddannelserne. Vi vil gerne rette en stor tak til professionshøjskolerne og de øvrige bidragydere, der har gjort sig umage med at dele ud af deres erfaringer. Professionshøjskolernes Rektorkollegium Danske Regioner KL FTF

4 1 At flytte uddannelsen ud til praksis En mere relevant teoretisk undervisning, en lettere overgang fra studier til job og større undervisningskompetence. Det er tre af gevinsterne ved at oprette uddannelsesstillinger, hvor de studerende følger læreruddannelsen og samtidig underviser i folkeskolen. En del lærere får lidt af et virkelighedschok, når de som nyuddannede for alvor møder hverdagen som fastansat på en skole. Det er en del af baggrunden for at etablere en skolebaseret læreruddannelse, hvor teori og praksis er knyttet tættere sammen. De studerende gennemfører stadig uddannelsen på fire år. Men den skolebaserede læreruddannelse bygger på et langt mere intensivt samarbejde mellem folkeskole og professionshøjskolen, hvor: den studerende ansættes i en uddannelsesstilling som underviser i folkeskolen, i hvad der svarer til en tredjedel stilling. uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den studerende deltager i undervisning 1-2 dage om ugen. flere af fagene fx psykologi, dansk, pædagogik og almen didaktik har fået en særlig skolebaseret profil. Lærer University College Sjælland Lolland, Slagelse, Guldborgsund og Næstved Kommuner Uddannelsesleder Stina Løvgreen Møllebach / Gyldne læringsøjeblikke Ændringerne betyder, at der undervejs i uddannelsen er mere fokus på autentiske læreropgaver. Dermed oplever de studerende også undervisningens teoridel som mere relevant og vedkommende. Der opstår simpelthen flere af de gyldne læringsøjeblikke, hvor teori og praksis gensidigt beriger og forklarer hinanden. Ifølge censorerne gør det også de lærerstuderende til bedre undervisere. Større gensidig forståelse Også underviserne på læreruddannelsen kommer tættere på praksis. Blandt andet fordi de samarbejder med både praktiklærere og mentorer ude på folkeskolerne. Desuden er en del af undervisningstiden lagt ud på folkeskolerne, og dette samspil i nye rammer er med til at binde teori og praksis sammen på innovative måder. At underviserne kommer ud på skolerne er også med til at skabe en langt større gensidig forståelse mellem professionshøjskolen og folkeskolen. Erfaringerne fra den skolebaserede læreruddannelse er så gode, at de også forventes at komme de studerende på den ordinære læreruddannelse til gavn. Eksempelvis har samarbejdet allerede ført til, at UCSJ i dag udvælger mere skolerelevante tekster til undervisningen. Det kan fx være tekster fra forsknings- eller udviklingsprojekter om skolenære forhold. 4

5 2 At inddrage praksis via frivilligt socialt arbejde På socialrådgiveruddannelsen i Aarhus deltager studerende aktivt i den boligsociale indsats. Undervisningen er direkte knyttet op på konkrete udviklingstiltag, der styrker udsatte boligområder. Det kommer der en meget mere praksisnær uddannelse ud af. I boligområdet Bispehaven bliver der oprettet et kollegium for enlige mødre med behov for social støtte. Her vil de studerende på socialrådgiveruddannelsen kortlægge, hvilke udfordringer kvinderne har med at få hverdagslivet til at hænge sammen: overblik over økonomi, sund kost til børnene, at holde sin bolig osv. Det er blot ét eksempel på, hvordan de studerende frivilligt kan bidrage til at igangsætte og gennemføre konkrete boligsociale aktiviteter, der kan gøre udsatte boligområder til attraktive bydele. Samme sted arbejdes der også med at fremme unges deltagelse i uddannelse og erhverv blandt andet ved at hjælpe dem med at få fritidsjob. Begge dele foregår via HotSpotcentret under socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Partnerskab med de frivillige Rammen om de studerendes frivillige arbejde er et partnerskab mellem kommunen og VIA University College om at skabe tryghed i de udsatte boligområder i Aarhus. Samtidig er uddannelsens teoretiske elementer justeret, så de studerende får de bedste forudsætninger for at arbejde med boligsocialt arbejde i praksis. I partnerskabet indgår også Boligselskabet Østjysk Boligadministration, der har de almene boliger i Bispehaven, hvor det første sociale laboratorium er etableret. Desuden deltager FrivilligCenter Aarhus en forening, der støtter og udvikler det frivillige sociale arbejde. Foreningen yder processtøtte og faglig sparring til de frivillige studerende. De studerende står selv for driften af det sociale laboratorium, herunder kontakten til de lokale aktører, der har brug for de frivilliges bidrag. Socialrådgiver VIA University College Aarhus Kommune Uddannelseschef Hanne Sandahl / Undervisning forbereder til boligsociale projekter I HotSpotcentret får de kommende socialrådgivere adgang til effektmålinger, der er baseret på det eksisterende boligsociale monitoreringssystem BoSocData. Adgangen til systemet giver de studerende en unik mulighed for at evaluere den samlede indsats i et boligområde og i takt med at BoSocData udvikles også konkrete indsatser. På uddannelsen forberedes de studerende også til at kunne arbejde med (måle)metoder og modeller, der er relevante for de konkrete boligsociale aktiviteter. Den teoretiske undervisning på uddannelsen vil i højere grad fremover fokusere på levevilkårsstudier, behovsanalyser mv. Det forventes, at samarbejdet fremover kan slå endnu stærkere igennem på uddannelsen. Det kan fx være ved, at nogle studerende kan afvikle uddannelsespraktikken på 4. semester med direkte tilknytning til udviklingsprojekterne. En anden mulighed er, at de boligsociale projekter danner ramme om flere bacheloropgaver. Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 5

6 3 At gennemføre projekter sammen med praksis Når de pædagogstuderende formulerer deres bachelorprojekt sammen med en institution, får de nye muligheder for at forbinde teori og praksis. Samtidig tilfører de arbejdspladsen viden om en aktuel problemstilling. Gevinsterne er tydelige, men samarbejdsformen skal stadig udvikles. UCC og Københavns Kommune har sammen skabt en ny platform, der giver de studerende mulighed for at tematisere deres bachelorprojekt, så det tager afsæt i en praksisnær problemstilling, som en af kommunens institutioner gerne vil have belyst. Ordningen er til gavn for både institutioner, studerende og UCC. Den næsten færdiguddannede får i sin afsluttende studieproces koblet læringen fra teori og praksis godt sammen og samtidig en let og direkte adgang til empiri og data. I institutionen bliver der skabt ny viden om en central problemstilling i den daglige praksis, som man måske ellers ikke har tid eller ressourcer til at undersøge og finde løsninger på. Institutionen får med andre ord nye reflekterende øjne på sit pædagogiske arbejde. Og uddannelsesinstitutionen får tilført ny viden om praksisfeltet og de temaer, der rører sig der. Pædagog Professionshøjskolen UCC Københavns Kommune Uddannelsesleder Ida Flachs / En markedsplads for projektideer De deltagende institutioner formulerer hver deres behov for at få under søgt en pædagogisk problemstilling. Herefter matches de studerende og institutionerne ved, at udbudte problemstillinger præsenteres for de studerende først på nettet og derefter ved et informationsmøde. De studerende kontakter den ønskede institution og drøfter indhold og vilkår i et eventuelt samarbejde. En institution ville fx gerne være bedre til at udnytte børnegruppernes ressourcer på tværs af alder/køn. Det arbejdede den studerende med på tværs af afdelinger og aldersklasser og ved at spejle institutionens børneliv i teorierne om inklusion. Det giver mening for andre Samarbejdsprojektet har generelt vist positive resultater: Bachelor opgaverne formår på eksemplarisk vis at skabe sammenhæng mellem undersøgelser, teoretiske perspektiver og refleksioner over mulighederne for ændringer i den analyserede praksis, hedder det i en evaluering. I evalueringen lægger de studerende blandt andet vægt på, at samarbej det har givet en let og legitim adgang til empiri. De fremhæver også det positive i, at bachelorprojektet har mening og betydning for andre. Men samarbejdet kan og skal også udvikles. Der er fx brug for at sikre en mere præcis formulering af den problemstilling, der skal analyseres. Også forventningerne til afrapporteringen af projektet skal afstemmes bedre. 6

7 4 At udvikle én fælles model for teori og praksis De fysioterapeutstuderende på Metropol tilegner sig fra begyndelsen en særlig model til at ræsonnere fagligt. Modellen styrker den studerendes evne til at reflektere over teori og praksis gennem hele uddannelsen. Den er udviklet af de teoretiske og kliniske undervisere i fællesskab. At møde en patient og beslutte, hvordan vedkommende skal hjælpes, er en kompliceret proces. At opøve evnen til denne kliniske ræsonnering står helt centralt i uddannelsen til fysioterapeut. Hvad siger patienten? Hvad er min egen forforståelse? Hvilke baggrundsoplysninger findes der om patienten? Det er blot nogle af de faktorer, man som fysioterapeut skal reflektere over, inden man beslutter, hvilken indsats der skal foretages. En refleksion, hvor teoretisk og praktisk viden skal spille godt sammen. Derfor har underviserne på Metropol udviklet én samlet pædagogisk model, der bruges fra start til slut på uddannelsen af alle undervisere og på tværs af teoretisk og klinisk undervisning. Modellen udgør både en fælles forståelsesramme og en arbejdsmetode for de studerende. Tæt samspil mellem teori og klinik Modellen hedder Klinisk Ræsonnering i Fysioterapi (KRIF). Dens mål er styrke den studerendes evne til at reflektere og træffe beslutninger i en konkret klinisk situation. KRIF er på den måde et afgørende redskab til at sikre et tæt samspil mellem teori og klinik i uddannelsen og dermed i den færdiguddannedes praksis. Modellen har form af en manual en slags fysioterapeutisk journal de studerende bruger, hver gang de skal ræsonnere over deres patienters behov for fysioterapeutisk intervention. Helt fra uddannelsens begyndelse gennemgår de studerende denne refleksionsproces ved hjælp af manualen. Målet er, at de både på skrift og i praksis skal kunne bruge modellen til at analysere, vurdere, diagnosticere og behandle kliniske problemstillinger. Et fælles sprog I kraft af arbejdet med modellen har de kliniske og teoretiske undervisere opnået et fælles sprog for klinisk ræsonnering. Modellen har også bidraget til en mere målrettet planlægning og gennemførelse af uddannelsens teoretiske og kliniske dele. De studerendes hovedgevinst er, at de møder genkendelige begreber og metoder uanset klinisk undervisningssted og teoriunderviser. Det har mærkbart styrket sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelsen. KRIF-modellen er resultatet af et årelangt samarbejde mellem de teoretiske og kliniske undervisere. Den pædagogiske model er fuldt implementeret over alt på fysioterapeutuddannelsen på Metropol og er også beskrevet og anvendt i lærebøger, der indgår i undervisningen. Fysioterapeut Professionshøjskolen Metropol Lektor Nanna Linde / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 7

8 5 At undervise praksisnært i teori Det har højnet kvaliteten i uddannelsen til bioanalytiker, at klinisk praksis flettes ind i teoriundervisningen blandt andet ved, at klinikere underviser de studerende på sygehuset. De studerende lærer mere, og alle får chancen for selv at afprøve nogle af fagets centrale metoder. Klinisk patologi drejer sig om at analysere prøver af væv og celler primært fra levende mennesker. Det bruger man fx til at konstatere de celleforandringer, der er tegn på kræft. Men ofte er det kun de studerende, der kommer i praktik inden for specialet, der får chancen for at arbejde med disse metoder. Og antallet af praktikpladser er begrænset. Det råder en ny organisering af det teoretiske modul 2 på bioanalytikeruddannelsen nu bod på. Modulets formål er at forberede den studerende til at arbejde med bioanalyse på celle-, vævs- eller organniveau. Kliniske undervisere ind på skolen På University College Lillebælt (UCL) er undervisningen nu tilrettelagt sådan, at hovedparten af lektionerne i den ene af fagets to hoveddiscipliner (histokemi) varetages af den kliniske underviser fra Klinisk Patologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Det sker med afsæt i den kliniske praksis, og laboratorieøvelserne foregår også i klinikken. Underviseren i histologi kommer fra UCL, men den kliniske underviser inddrages, når der skal mikroskoperes i undervisningslaboratoriet ved Klinisk Patologisk afdeling. Samspillet mellem teori og praksis gør uddannelsen mere praksisnær for de studerende. Det betyder også, at det er de nyeste teknikker på feltet, der bliver brugt. Samarbejdet med klinisk praksis er desuden med til at sikre, at alle studerende opnår både viden om og praktiske færdigheder i at håndtere, præparere og analysere biologisk væv. Praksisnærhed øger udbytte og kvalitet Kvaliteten af undervisningen er væsentligt højere end af tilsvarende traditionel undervisning. De studerende lærer simpelthen mere og opnår et højere kompetenceniveau. Det er i hvert fald tilbagemeldingen fra undervisere i nabofagene på uddannelsen. De har på senere moduler konstateret, at de studerende, der er undervist via et tæt samspil mellem teori og praksis, både ved og kan mere end deres medstuderende. Bioanalytiker University College Lillebælt Odense Universitetshospital Uddannelseschef Lene Nøhr-Jensen /

9 6 At rykke undervisningen tæt på virkeligheden På radiografuddannelserne kombinerer de studerende teori og praksis ved at bruge data om rigtige patienter i den teoretiske undervisning. Undervisningen er tilmed flyttet ud til et særligt studieafsnit på Aalborg Sygehus, hvor de studerende får arbejdet som radiograf ind under huden. Når de studerende på radiografuddannelsen bliver undervist eller selv laver projektarbejde, sker det ikke ud fra generelle eller teoretiske problemstillinger. For når der fx indgår henvisninger, billeddiagnostik, sygehistorier og diagnoser i den teoretiske undervisning, stammer data fra virkelige patienter. Selvfølgelig i anonymiseret form. Det kan lade sig gøre i kraft af it-systemet EasyViz, der lagrer og behandler anonymiserede billeddiagnostiske patientdata. På den måde rustes de studerende til at arbejde med virkelige problemstillinger allerede i den teoretiske undervisning. Undervisningen ud på sygehuset For at gøre radiografuddannelsen endnu mere praksisnær kan studerende på University College Nordjylland fremover blive undervist i Radiografisk Eksperimentarium på Aalborg Sygehus. Her kan de eksperimentere med og reflektere over tekniske valg, når de skal undersøge fantomer. Det er en vigtig sidegevinst, at de studerende hermed kommer til at arbejde med det teoretiske stof i de omgivelser, de senere skal praktisere i. De studerende får også chancen for at afprøve deres kommunikationsevner i virkelighedstro dilemmaspil over for skuespillere. Også det foregår med det rigtige sygehus som kulisse. Alle disse aktiviteter hænger sammen med bestræbelsen på at udvikle kvaliteten i undervisningen på radiografuddannelsen. Blandt andet ved at lade de studerende arbejde virkelighedsnært og lære at kombinere deres teoretiske og praktiske viden. Det skal både tiltrække flere studerende og mindske frafaldet. Forstår bedre radiografers arbejde Det har taget omkring seks år at integrere EasyViz fuldt ud i den almindelige undervisning. Programmet udvikles løbende og anvendes på de tre danske radiografuddannelser. Både studerende og undervisere oplever, at det er med til at give en bedre forståelse af udfordringerne som færdiguddannet radiograf. Formentlig vil også andre professionsuddannelser kunne udnytte gevinsterne i at bruge autentiske patientdata til at gøre den teoretiske undervisning mere praksisnær. Fx uddannelserne til bioanalytiker, laborant eller sygeplejerske. Radiografisk Eksperimentarium på Aalborg Sygehus tages i brug i efterårssemestret 2011, og udbyttet af den nye organisering vil derefter blive evalueret. Radiograf University College Nordjylland Region Nordjylland Aalborg Sygehus Studieleder Hanne Sloth / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 9

10 7 At lære tingene i den rigtige rækkefølge Hvorfor skal vi lære al teorien om patienter med psykisk sygdom, inden vi møder dem i virkeligheden? Det spørgsmål fik Metropol til at vende hele modulet på hovedet: Nu er teoriundervisningen spredt over hele modulet og suppleret med workshops om de studerendes erfaringer fra klinikken. Mange studerende på sygeplejerskeuddannelsens modul 8 er frustrerede over, at undervisningen i psykiatri, farmakologi og psykiatrisk sygepleje ligger som en blok de første to uger af modulet. Der har de endnu ikke været i praktik og har derfor et lidt tilfældigt billede af den virkelighed, teorien skal forberede dem til. De studerende har efterspurgt et mere tydeligt samarbejde mellem skole og klinik, og det har ført til et forsøgsprojekt, der tegner lovende. I projektet er modulet vendt på hovedet, så de studerende nu starter i klinikken, hvor de får mulighed for at danne sig et indtryk af den kliniske praksis, inden teoriundervisningen begynder. Undervisere fra skolen og kliniske vejledere arbejder tæt sammen om de studerendes uddannelse i psykiatrisk sygepleje. Undervisere fra skolen deltager fx i refleksionssamtaler med de studerende og deres kliniske vejleder i klinikken, og undervisere og vejledere tilrettelægger og afholder i fællesskab undervisningen på skolen. Undervejs i modulet Sygeplejerske Professsionshøjskolen Metropol Region H, Psykiatrien Lektor Jette Roesen / Lektor Kristian Madsen / veksler praktikken med to blokke af teoretisk undervisning på sygeplejeskolen. Refleksion i grupper Den pædagogiske intention er, at den studerende skal kunne reflektere over og diskutere klinisk psykiatrisk sygepleje ud fra såvel egne og medstuderendes erfaringer som teoretiske perspektiver og begreber. De studerende indgår derfor i mindre refleksionsgrupper, som dannes i samarbejde med den kliniske vejleder og fungerer gennem hele modulet. Den teoretiske del af modulet foregår på sygeplejeskolen, dels som almindelig klasseundervisning, dels som workshops om specifikke problemstillinger. I refleksionsgruppen arbejder den studerende med at forbinde erfaringer fra praksis til undervisningen. Det kan fx være erfaringer med at yde sygepleje til mennesker, der har alvorlige komplikationer i relation til at leve med en kronisk psykiatrisk lidelse. Underviserne fra klinikken og skolen støtter undervejs gruppens arbejde med inspiration og refleksion. Tilfredshed med ny rækkefølge Projektet evalueres og justeres løbende, og der gøres status efter de to første gennemløb. Der tegnes sig allerede et tydeligt billede af en succes. De studerende er både glade for den nye rækkefølge mellem teori og praktik og for refleksionsgrupperne. Også de kliniske vejledere og skolens undervisere ser store fordele ved omdisponeringen og det tætte samarbejde mellem teori og klinik. Erfaringerne fra projektet ventes at kunne inspirere en kommende revision af studieordningen for modul 8 i Region Hovedstaden. 10

11 8 At skrive kontrakt på at koble teori og praksis Hvordan undgår man, at de studerende gemmer teoribøgerne langt væk, mens de er i praktik? Ved at indgå læringskontrakter, hvor de forpligter sig på at spejle de kliniske opgaver i den lærte teori, lyder svaret fra UC Syddanmark. Metoden skal styrke de studerendes handlekompetence. Fagligt, metodisk og følelsesmæssigt er springet fra teoriundervisningen på skolen til hverdagens opgaver i praktikperioderne en kendt udfordring for mange professionsuddannelser også inden for sygeplejen. Nogle studerende skubber teorierne i baggrunden, så uddannelsen i praktikperioden blot består i at tilegne sig praktiske færdigheder. Andre bliver skuffede over, at hverdagen ikke rigtig passer til de teoretiske forestillinger. Begge reaktioner afspejler den traditionelle opfattelse, at ét er teori og et andet praksis. Det er den opsplitning, sygeplejerskeuddannelsen ved UC Syddanmark, Sønderborg siden 2000 har gjort op med ved hjælp af læringskontrakter. En læringskontrakt er en skriftlig aftale om, hvordan et klinisk undervisningsforløb skal tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Af kontrakterne skal det fremgå, hvilke teorier der kan perspektivere de praktiske opgaver som fx modtagelse af patient, etableringsbesøg i hjemmeplejen eller postoperativ sygepleje. Kontrakten indgås mellem den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejelæreren. Dermed er den også med til at klargøre ansvarsfordelingen mellem skole, praktiksted og studerende. Fokus på handlekompetence Kontrakterne skal sikre, at den studerende oplever, hvordan alle sygeplejeopgaver kræver en kombination af faglige, metodiske og sociale kompetencer. Den studerende skal kunne fastholde den teoretiske tilgang i kliniske læresituationer, så de praktiske erfaringer kobles til det, der står i bøgerne, og så den studerende udvikler sin holdning til professionen. Centralt for arbejdet med læringskontrakter står begrebet handlekompetence, dvs. professionel dygtighed i praksis. Kontrakterne gør således uddannelsens indhold mere orienteret mod sygeplejeopgaven og beriger samtidig den kliniske praksis med ekstra teoretisk refleksion. Erfaringerne med læringskontrakter viser, at de medfører meget individuelle uddannelsesforløb, som er godt tilpassede den enkelte studerende og praktikstedets muligheder. Og da hver praktikperiode indledes med et kort studie af, hvad praksis indebærer, bliver det den studerendes egne gennemtænkte planer, der danner baggrund for den kliniske uddannelse. Fra praktikstederne lyder det, at også de bliver klogere af at drøfte og afklare, hvilke kompetencer der er nødvendige for at udføre netop deres sygeplejeopgaver professionelt. Sygeplejerske University College Syddanmark Studiechef Edel Thomsen / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 11

12 9 At koble teori og praksis virtuelt Kan man lære at håndtere virkelige sygeplejesituationer ved at øve sig med såkaldte avatarer i et virtuelt univers? Den udfordring har University College Lillebælt og University College Syddanmark taget op, inspireret af flere internationale projekter. Perspektiverne er store, men metoden har også sine børnesygdomme. Sygeplejerske University College Lillebælt og University College Syddanmark Uddannelseschef Helle Majbritt Stryhn / UCL og UC Syddanmark er nogle af de sygeplejerskeuddannelser, der anvender onlineuniverset Second Life til at skabe et virtuelt 3D-læringsmiljø, hvor de studerende kan afprøve teorierne om sygepleje i praksis. Inden for rammerne af Second Lifes kunstige verden har de to sygeplejerskeuddannelser udviklet undervisningsmodulet CaseConnexion. Det består af et læringsmiljø, der på computerskærmen efterligner det fysiske miljø, som de studerende møder på hospitalernes sengeafsnit. De studerende handler og interagerer med patienter gennem deres avatar, dvs. deres egen figur, som de kan styre med mus og taster. På den måde kan de studerende via konkrete cases øve sig i sygepleje, herunder besvare spørgsmål og løse opgaver i relation til patienterne. Dermed kan de studerende afprøve sygeplejeteorien i praksis i trygge omgivelser, inden de skal i praktik i den virkelige hospitalsverden. Problembaseret læring Ideen i de virtuelle patientcases er, at studerende skal forstå, mestre og løse problemstillinger, der strækker sig over mange fag, i stedet for at mestre teorien i ét fag ad gangen. Denne form for problembaseret læring flytter fokus fra det faglige pensum til anvendelsen af teorier, begreber og metoder til at løse sammensatte problemer. CaseConnexion er inspireret af en række tilsvarende internationale projekter. Læringsmiljøet blev evalueret i 2009 og afprøves og evalueres igen i efteråret Det forventes, at det vil kunne udbredes til andre sygeplejerskeuddannelser og senere måske også introduceres på andre professionsuddannelser. Mulighed og behov for udvikling De første resultater af projektet viser, at det virtuelle læringsmiljø kan bygge bro mellem teori og praksis og gøre de studerende bedre til at analysere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger. Men systemet er forsat under udvikling, og både studerende og undervisere oplever, at læringsmiljøet skal gøres mere fagligt udfordrende, og at det fulde udbytte både kræver en velfungerende it-infrastruktur, it-udstyr, og tilvænning til Second Life. Udviklingsmulighederne i undervisningsformen er mange. De studerende kan f. eks øve sig i at kommunikere med patient-avatarer eller afprøve samarbejder med andre faggrupper i simulerede situationer også i anderledes virtuelle miljøer som fx hjemmepleje eller psykiatri. 12

13 10 At oversætte teoretiske termer til daglig praksis Studerende og vejledere har ofte vanskeligt ved at omsætte uddannelsens mål og begreber til praktisk sygepleje. Nu har de sammen med uddannelsesansvarlige sygeplejersker udviklet to oversættelser mellem teori og klinisk praksis. Det gør både studiemålene og sygeplejens kerneopgaver lettere at forstå for alle parter. Uddannelsesafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) har sammen med hospitalets kliniske vejledere og sygeplejestuderende udviklet to redskaber, der oversætter de teoretiske begreber i uddannelsen til de ord og handlinger, der anvendes og ses i den kliniske praksis: Sygeplejeprocessen som klinisk studiemetode og Vurderingskriterier en guide til brug ved prøver i klinisk praksis. Redskaberne består af en række skemaer, der hjælper med at forene de teoretiske og praktiske logikker. På den måde bliver både indholdet i sygeplejearbejdet og målene i uddannelsen tydeligere for begge parter. Redskaberne gør dermed de studerende mere parate til at udføre praktiske sygeplejeopgaver. Fælles klarhed om god sygepleje Redskaberne er udviklet på baggrund af temadage for kliniske vejledere og anvendes i vejledningen af studerende og kliniske vejledere og begge parter har evalueret redskaberne positivt. De kliniske vejledere og studerende har ved at bruge redskaberne blandt andet fået en bedre forståelse for, hvad de studerende konkret skal lære i klinisk praksis for at leve op til uddannelsens mål. De studerende har også fået et bedre overblik over patienternes behov for sygepleje. Desuden hjælper redskaberne de studerende med at koble teori og praksis. De støttes til at sætte ord på og reflektere over, hvad god sygepleje indebærer. I klinisk praksis hjælper Sygeplejeprocessen som studiemetode de studerende med at få teorien til at stemme overens med fx hospitalets elektroniske patientjournal, hvor en del af terminologien og strukturen er en anden. Redskabet anvendes nu også i den teoretiske uddannelse på University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, og den vil kunne anvendes af kliniske vejledere og undervisere i andre dele af landet. Redskabet Vurderingskriterier har udløst uventede sidegevinster i helt andre sammenhænge. Ledende sygeplejersker har fx oplevet, at kriterierne gør det lettere at forklare vigtige dele af sygeplejen, når de er i dialog med andre faggrupper. Det kan også være nyttigt i forbindelse med nyansættelser og i forhandlinger om økonomiske ressourcer til sygeplejen. Sygeplejerske Odense Universitetshospital Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Schmidt / Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisbeth Larsen / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 13

14

15

16 Danske Regioner Dampfærgevej København Ø T F E N FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K T E N KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T E N Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv København K T F E N

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Projekt undervisningsassistenter

Projekt undervisningsassistenter Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannel Overordnede retningslinjer for kommunikation og samarbejde vedrørende Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg: Det overordnede samarbejde

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Årsberetning fra klinisk undervisningssted

Årsberetning fra klinisk undervisningssted Årsberetning fra klinisk undervisningssted Fredericia kommune, Gothersgade 20 B, 7000 Fredericia Kommune/sygehus Sundhedsplejen, Familie og Børnesundhed Distrikt/afdeling/afsnit 2014 Praktikansvarlig/

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 11N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. November 2015 Revideret af laje november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt.

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS point, er opdelt i semestre og

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. oktober 2015 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Konklusion på evaluering af modul 9

Konklusion på evaluering af modul 9 Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Temadag på tværs Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Program 12.00-12.05 Velkomst v. Lise Kofoed - Kort præsentation af medlemmer i fagligt pædagogisk udvalg - Dagens program 12.05-12.35 Orientering om ny

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune

Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds- og Omsorgscentret i Høje-Taastrup Kommune April 2013 Dok.nr. 108149-13 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Lovgivning

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter Praksisnære innovationsprojekter 9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER 9 anbefalinger til ligeværdige samarbejder - praksisnære innovationsprojekter Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus November 2015.

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

VIA University College viauc@viauc.dk. Udkast til afslag på godkendelse

VIA University College viauc@viauc.dk. Udkast til afslag på godkendelse VIA University College viauc@viauc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af VIA UC s ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Klinisk lederskab af patientforløb

Klinisk lederskab af patientforløb Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd.

Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Lars Lykkedegn, leder af StudenterFokus, UC Syd Alice Petersen, faglig leder Studieadministrationen, UCL Skolen i praksis -kursus, Ministeriet

Læs mere

Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav

Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Bilag 1. Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Erhvervsfaglige krav social- og sundhedsuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen Ændringerne i uddannelserne afspejler samfundsudviklingen og behovet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere