Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis. 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne"

Transkript

1 Så velfærdskæden ikke hopper af... teori i praksis PRAKSIS I TEORIEN 10 eksempler på et styrket samspil mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne

2 Indhold 1. At flytte uddannelsen ud til praksis 4 2. At inddrage praksis via frivilligt socialt arbejde 5 3. At gennemføre projekter sammen med praksis 6 4. At udvikle én fælles model for teori og praksis 7 5. At undervise praksisnært i teori 8 6. At rykke undervisningen tæt på virkeligheden 9 7. At lære tingene i den rigtige rækkefølge At skrive kontrakt på at koble teori og praksis At koble teori og praksis virtuelt At oversætte teoretiske termer til daglig praksis 13 Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Regioner, KL og FTF 2011 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner Oplag: 550 ISBN trykt ISBN elektronisk

3 To sider af samme sag En vigtig kvalitet ved de professionsrettede uddannelser er deres evne til at få teori og praksis til at spille meningsfuldt sammen. At den teoretiske undervisning både spejler sig i og udfordrer det daglige arbejde i sundhedsvæsenet, folkeskolen, dagtilbuddene og den sociale indsats. Forskningen dokumenterer, at et godt samspil mellem teori og praksis både øger de studerendes udbytte af undervisningen og får flere til at gennemføre deres uddannelse som professionsbachelorer. Derfor er et bedre samspil mellem teori og praksis også en vigtig del af den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Samspillet kan og skal foregå på mangfoldige måder. Vi har indkaldt forslag fra alle syv professionshøjskoler og modtaget mere end 100 forskellige eksempler på innovative måder at tilrettelægge samspillet på. Af de 100 har vi til dette hæfte udvalgt ti, som viser noget af mangfoldigheden i den opfindsomhed, professionshøjskolerne og deres samarbejdspartnere i regioner og kommuner lægger for dagen. De mange eksempler vidner om, at professionshøjskoler og samarbejdspartnere tager udviklingen af praksisnære uddannelser alvorligt og at de finder mange måder at bygge broerne mellem teori og praksis på. Eksemplerne viser desuden, at samspillet ikke blot er et spørgsmål om, hvordan man tilrettelægger praktikperioderne, men også hvordan man kan koble uddannelsernes teoretiske indhold tættere til praksis og omvendt. De ti eksempler er konkrete udtryk for en levende ambition om at forbinde en praktisk og en boglig læringstradition på nye udbytterige måder. Blandt andet ved i højere grad at udnytte mulighederne i arbejdsbaseret læring og betragte arbejdslivet som en vigtig læringsarena. Eksemplerne er hentet fra meget forskellige uddannelser, men er blandt andet udvalgt, fordi princippet i samspillet mellem teori og praksis vil kunne overføres til andre uddannelser og institutioner. Og dét er formålet med dette hæfte: at inspirere også på tværs af uddannelsesområder til en fortsat dialog om og en endnu stærkere udvikling af samspillet mellem teori og praksis i professionsbachelor uddannelserne. Vi vil gerne rette en stor tak til professionshøjskolerne og de øvrige bidragydere, der har gjort sig umage med at dele ud af deres erfaringer. Professionshøjskolernes Rektorkollegium Danske Regioner KL FTF

4 1 At flytte uddannelsen ud til praksis En mere relevant teoretisk undervisning, en lettere overgang fra studier til job og større undervisningskompetence. Det er tre af gevinsterne ved at oprette uddannelsesstillinger, hvor de studerende følger læreruddannelsen og samtidig underviser i folkeskolen. En del lærere får lidt af et virkelighedschok, når de som nyuddannede for alvor møder hverdagen som fastansat på en skole. Det er en del af baggrunden for at etablere en skolebaseret læreruddannelse, hvor teori og praksis er knyttet tættere sammen. De studerende gennemfører stadig uddannelsen på fire år. Men den skolebaserede læreruddannelse bygger på et langt mere intensivt samarbejde mellem folkeskole og professionshøjskolen, hvor: den studerende ansættes i en uddannelsesstilling som underviser i folkeskolen, i hvad der svarer til en tredjedel stilling. uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den studerende deltager i undervisning 1-2 dage om ugen. flere af fagene fx psykologi, dansk, pædagogik og almen didaktik har fået en særlig skolebaseret profil. Lærer University College Sjælland Lolland, Slagelse, Guldborgsund og Næstved Kommuner Uddannelsesleder Stina Løvgreen Møllebach / Gyldne læringsøjeblikke Ændringerne betyder, at der undervejs i uddannelsen er mere fokus på autentiske læreropgaver. Dermed oplever de studerende også undervisningens teoridel som mere relevant og vedkommende. Der opstår simpelthen flere af de gyldne læringsøjeblikke, hvor teori og praksis gensidigt beriger og forklarer hinanden. Ifølge censorerne gør det også de lærerstuderende til bedre undervisere. Større gensidig forståelse Også underviserne på læreruddannelsen kommer tættere på praksis. Blandt andet fordi de samarbejder med både praktiklærere og mentorer ude på folkeskolerne. Desuden er en del af undervisningstiden lagt ud på folkeskolerne, og dette samspil i nye rammer er med til at binde teori og praksis sammen på innovative måder. At underviserne kommer ud på skolerne er også med til at skabe en langt større gensidig forståelse mellem professionshøjskolen og folkeskolen. Erfaringerne fra den skolebaserede læreruddannelse er så gode, at de også forventes at komme de studerende på den ordinære læreruddannelse til gavn. Eksempelvis har samarbejdet allerede ført til, at UCSJ i dag udvælger mere skolerelevante tekster til undervisningen. Det kan fx være tekster fra forsknings- eller udviklingsprojekter om skolenære forhold. 4

5 2 At inddrage praksis via frivilligt socialt arbejde På socialrådgiveruddannelsen i Aarhus deltager studerende aktivt i den boligsociale indsats. Undervisningen er direkte knyttet op på konkrete udviklingstiltag, der styrker udsatte boligområder. Det kommer der en meget mere praksisnær uddannelse ud af. I boligområdet Bispehaven bliver der oprettet et kollegium for enlige mødre med behov for social støtte. Her vil de studerende på socialrådgiveruddannelsen kortlægge, hvilke udfordringer kvinderne har med at få hverdagslivet til at hænge sammen: overblik over økonomi, sund kost til børnene, at holde sin bolig osv. Det er blot ét eksempel på, hvordan de studerende frivilligt kan bidrage til at igangsætte og gennemføre konkrete boligsociale aktiviteter, der kan gøre udsatte boligområder til attraktive bydele. Samme sted arbejdes der også med at fremme unges deltagelse i uddannelse og erhverv blandt andet ved at hjælpe dem med at få fritidsjob. Begge dele foregår via HotSpotcentret under socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Partnerskab med de frivillige Rammen om de studerendes frivillige arbejde er et partnerskab mellem kommunen og VIA University College om at skabe tryghed i de udsatte boligområder i Aarhus. Samtidig er uddannelsens teoretiske elementer justeret, så de studerende får de bedste forudsætninger for at arbejde med boligsocialt arbejde i praksis. I partnerskabet indgår også Boligselskabet Østjysk Boligadministration, der har de almene boliger i Bispehaven, hvor det første sociale laboratorium er etableret. Desuden deltager FrivilligCenter Aarhus en forening, der støtter og udvikler det frivillige sociale arbejde. Foreningen yder processtøtte og faglig sparring til de frivillige studerende. De studerende står selv for driften af det sociale laboratorium, herunder kontakten til de lokale aktører, der har brug for de frivilliges bidrag. Socialrådgiver VIA University College Aarhus Kommune Uddannelseschef Hanne Sandahl / Undervisning forbereder til boligsociale projekter I HotSpotcentret får de kommende socialrådgivere adgang til effektmålinger, der er baseret på det eksisterende boligsociale monitoreringssystem BoSocData. Adgangen til systemet giver de studerende en unik mulighed for at evaluere den samlede indsats i et boligområde og i takt med at BoSocData udvikles også konkrete indsatser. På uddannelsen forberedes de studerende også til at kunne arbejde med (måle)metoder og modeller, der er relevante for de konkrete boligsociale aktiviteter. Den teoretiske undervisning på uddannelsen vil i højere grad fremover fokusere på levevilkårsstudier, behovsanalyser mv. Det forventes, at samarbejdet fremover kan slå endnu stærkere igennem på uddannelsen. Det kan fx være ved, at nogle studerende kan afvikle uddannelsespraktikken på 4. semester med direkte tilknytning til udviklingsprojekterne. En anden mulighed er, at de boligsociale projekter danner ramme om flere bacheloropgaver. Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 5

6 3 At gennemføre projekter sammen med praksis Når de pædagogstuderende formulerer deres bachelorprojekt sammen med en institution, får de nye muligheder for at forbinde teori og praksis. Samtidig tilfører de arbejdspladsen viden om en aktuel problemstilling. Gevinsterne er tydelige, men samarbejdsformen skal stadig udvikles. UCC og Københavns Kommune har sammen skabt en ny platform, der giver de studerende mulighed for at tematisere deres bachelorprojekt, så det tager afsæt i en praksisnær problemstilling, som en af kommunens institutioner gerne vil have belyst. Ordningen er til gavn for både institutioner, studerende og UCC. Den næsten færdiguddannede får i sin afsluttende studieproces koblet læringen fra teori og praksis godt sammen og samtidig en let og direkte adgang til empiri og data. I institutionen bliver der skabt ny viden om en central problemstilling i den daglige praksis, som man måske ellers ikke har tid eller ressourcer til at undersøge og finde løsninger på. Institutionen får med andre ord nye reflekterende øjne på sit pædagogiske arbejde. Og uddannelsesinstitutionen får tilført ny viden om praksisfeltet og de temaer, der rører sig der. Pædagog Professionshøjskolen UCC Københavns Kommune Uddannelsesleder Ida Flachs / En markedsplads for projektideer De deltagende institutioner formulerer hver deres behov for at få under søgt en pædagogisk problemstilling. Herefter matches de studerende og institutionerne ved, at udbudte problemstillinger præsenteres for de studerende først på nettet og derefter ved et informationsmøde. De studerende kontakter den ønskede institution og drøfter indhold og vilkår i et eventuelt samarbejde. En institution ville fx gerne være bedre til at udnytte børnegruppernes ressourcer på tværs af alder/køn. Det arbejdede den studerende med på tværs af afdelinger og aldersklasser og ved at spejle institutionens børneliv i teorierne om inklusion. Det giver mening for andre Samarbejdsprojektet har generelt vist positive resultater: Bachelor opgaverne formår på eksemplarisk vis at skabe sammenhæng mellem undersøgelser, teoretiske perspektiver og refleksioner over mulighederne for ændringer i den analyserede praksis, hedder det i en evaluering. I evalueringen lægger de studerende blandt andet vægt på, at samarbej det har givet en let og legitim adgang til empiri. De fremhæver også det positive i, at bachelorprojektet har mening og betydning for andre. Men samarbejdet kan og skal også udvikles. Der er fx brug for at sikre en mere præcis formulering af den problemstilling, der skal analyseres. Også forventningerne til afrapporteringen af projektet skal afstemmes bedre. 6

7 4 At udvikle én fælles model for teori og praksis De fysioterapeutstuderende på Metropol tilegner sig fra begyndelsen en særlig model til at ræsonnere fagligt. Modellen styrker den studerendes evne til at reflektere over teori og praksis gennem hele uddannelsen. Den er udviklet af de teoretiske og kliniske undervisere i fællesskab. At møde en patient og beslutte, hvordan vedkommende skal hjælpes, er en kompliceret proces. At opøve evnen til denne kliniske ræsonnering står helt centralt i uddannelsen til fysioterapeut. Hvad siger patienten? Hvad er min egen forforståelse? Hvilke baggrundsoplysninger findes der om patienten? Det er blot nogle af de faktorer, man som fysioterapeut skal reflektere over, inden man beslutter, hvilken indsats der skal foretages. En refleksion, hvor teoretisk og praktisk viden skal spille godt sammen. Derfor har underviserne på Metropol udviklet én samlet pædagogisk model, der bruges fra start til slut på uddannelsen af alle undervisere og på tværs af teoretisk og klinisk undervisning. Modellen udgør både en fælles forståelsesramme og en arbejdsmetode for de studerende. Tæt samspil mellem teori og klinik Modellen hedder Klinisk Ræsonnering i Fysioterapi (KRIF). Dens mål er styrke den studerendes evne til at reflektere og træffe beslutninger i en konkret klinisk situation. KRIF er på den måde et afgørende redskab til at sikre et tæt samspil mellem teori og klinik i uddannelsen og dermed i den færdiguddannedes praksis. Modellen har form af en manual en slags fysioterapeutisk journal de studerende bruger, hver gang de skal ræsonnere over deres patienters behov for fysioterapeutisk intervention. Helt fra uddannelsens begyndelse gennemgår de studerende denne refleksionsproces ved hjælp af manualen. Målet er, at de både på skrift og i praksis skal kunne bruge modellen til at analysere, vurdere, diagnosticere og behandle kliniske problemstillinger. Et fælles sprog I kraft af arbejdet med modellen har de kliniske og teoretiske undervisere opnået et fælles sprog for klinisk ræsonnering. Modellen har også bidraget til en mere målrettet planlægning og gennemførelse af uddannelsens teoretiske og kliniske dele. De studerendes hovedgevinst er, at de møder genkendelige begreber og metoder uanset klinisk undervisningssted og teoriunderviser. Det har mærkbart styrket sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelsen. KRIF-modellen er resultatet af et årelangt samarbejde mellem de teoretiske og kliniske undervisere. Den pædagogiske model er fuldt implementeret over alt på fysioterapeutuddannelsen på Metropol og er også beskrevet og anvendt i lærebøger, der indgår i undervisningen. Fysioterapeut Professionshøjskolen Metropol Lektor Nanna Linde / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 7

8 5 At undervise praksisnært i teori Det har højnet kvaliteten i uddannelsen til bioanalytiker, at klinisk praksis flettes ind i teoriundervisningen blandt andet ved, at klinikere underviser de studerende på sygehuset. De studerende lærer mere, og alle får chancen for selv at afprøve nogle af fagets centrale metoder. Klinisk patologi drejer sig om at analysere prøver af væv og celler primært fra levende mennesker. Det bruger man fx til at konstatere de celleforandringer, der er tegn på kræft. Men ofte er det kun de studerende, der kommer i praktik inden for specialet, der får chancen for at arbejde med disse metoder. Og antallet af praktikpladser er begrænset. Det råder en ny organisering af det teoretiske modul 2 på bioanalytikeruddannelsen nu bod på. Modulets formål er at forberede den studerende til at arbejde med bioanalyse på celle-, vævs- eller organniveau. Kliniske undervisere ind på skolen På University College Lillebælt (UCL) er undervisningen nu tilrettelagt sådan, at hovedparten af lektionerne i den ene af fagets to hoveddiscipliner (histokemi) varetages af den kliniske underviser fra Klinisk Patologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Det sker med afsæt i den kliniske praksis, og laboratorieøvelserne foregår også i klinikken. Underviseren i histologi kommer fra UCL, men den kliniske underviser inddrages, når der skal mikroskoperes i undervisningslaboratoriet ved Klinisk Patologisk afdeling. Samspillet mellem teori og praksis gør uddannelsen mere praksisnær for de studerende. Det betyder også, at det er de nyeste teknikker på feltet, der bliver brugt. Samarbejdet med klinisk praksis er desuden med til at sikre, at alle studerende opnår både viden om og praktiske færdigheder i at håndtere, præparere og analysere biologisk væv. Praksisnærhed øger udbytte og kvalitet Kvaliteten af undervisningen er væsentligt højere end af tilsvarende traditionel undervisning. De studerende lærer simpelthen mere og opnår et højere kompetenceniveau. Det er i hvert fald tilbagemeldingen fra undervisere i nabofagene på uddannelsen. De har på senere moduler konstateret, at de studerende, der er undervist via et tæt samspil mellem teori og praksis, både ved og kan mere end deres medstuderende. Bioanalytiker University College Lillebælt Odense Universitetshospital Uddannelseschef Lene Nøhr-Jensen /

9 6 At rykke undervisningen tæt på virkeligheden På radiografuddannelserne kombinerer de studerende teori og praksis ved at bruge data om rigtige patienter i den teoretiske undervisning. Undervisningen er tilmed flyttet ud til et særligt studieafsnit på Aalborg Sygehus, hvor de studerende får arbejdet som radiograf ind under huden. Når de studerende på radiografuddannelsen bliver undervist eller selv laver projektarbejde, sker det ikke ud fra generelle eller teoretiske problemstillinger. For når der fx indgår henvisninger, billeddiagnostik, sygehistorier og diagnoser i den teoretiske undervisning, stammer data fra virkelige patienter. Selvfølgelig i anonymiseret form. Det kan lade sig gøre i kraft af it-systemet EasyViz, der lagrer og behandler anonymiserede billeddiagnostiske patientdata. På den måde rustes de studerende til at arbejde med virkelige problemstillinger allerede i den teoretiske undervisning. Undervisningen ud på sygehuset For at gøre radiografuddannelsen endnu mere praksisnær kan studerende på University College Nordjylland fremover blive undervist i Radiografisk Eksperimentarium på Aalborg Sygehus. Her kan de eksperimentere med og reflektere over tekniske valg, når de skal undersøge fantomer. Det er en vigtig sidegevinst, at de studerende hermed kommer til at arbejde med det teoretiske stof i de omgivelser, de senere skal praktisere i. De studerende får også chancen for at afprøve deres kommunikationsevner i virkelighedstro dilemmaspil over for skuespillere. Også det foregår med det rigtige sygehus som kulisse. Alle disse aktiviteter hænger sammen med bestræbelsen på at udvikle kvaliteten i undervisningen på radiografuddannelsen. Blandt andet ved at lade de studerende arbejde virkelighedsnært og lære at kombinere deres teoretiske og praktiske viden. Det skal både tiltrække flere studerende og mindske frafaldet. Forstår bedre radiografers arbejde Det har taget omkring seks år at integrere EasyViz fuldt ud i den almindelige undervisning. Programmet udvikles løbende og anvendes på de tre danske radiografuddannelser. Både studerende og undervisere oplever, at det er med til at give en bedre forståelse af udfordringerne som færdiguddannet radiograf. Formentlig vil også andre professionsuddannelser kunne udnytte gevinsterne i at bruge autentiske patientdata til at gøre den teoretiske undervisning mere praksisnær. Fx uddannelserne til bioanalytiker, laborant eller sygeplejerske. Radiografisk Eksperimentarium på Aalborg Sygehus tages i brug i efterårssemestret 2011, og udbyttet af den nye organisering vil derefter blive evalueret. Radiograf University College Nordjylland Region Nordjylland Aalborg Sygehus Studieleder Hanne Sloth / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 9

10 7 At lære tingene i den rigtige rækkefølge Hvorfor skal vi lære al teorien om patienter med psykisk sygdom, inden vi møder dem i virkeligheden? Det spørgsmål fik Metropol til at vende hele modulet på hovedet: Nu er teoriundervisningen spredt over hele modulet og suppleret med workshops om de studerendes erfaringer fra klinikken. Mange studerende på sygeplejerskeuddannelsens modul 8 er frustrerede over, at undervisningen i psykiatri, farmakologi og psykiatrisk sygepleje ligger som en blok de første to uger af modulet. Der har de endnu ikke været i praktik og har derfor et lidt tilfældigt billede af den virkelighed, teorien skal forberede dem til. De studerende har efterspurgt et mere tydeligt samarbejde mellem skole og klinik, og det har ført til et forsøgsprojekt, der tegner lovende. I projektet er modulet vendt på hovedet, så de studerende nu starter i klinikken, hvor de får mulighed for at danne sig et indtryk af den kliniske praksis, inden teoriundervisningen begynder. Undervisere fra skolen og kliniske vejledere arbejder tæt sammen om de studerendes uddannelse i psykiatrisk sygepleje. Undervisere fra skolen deltager fx i refleksionssamtaler med de studerende og deres kliniske vejleder i klinikken, og undervisere og vejledere tilrettelægger og afholder i fællesskab undervisningen på skolen. Undervejs i modulet Sygeplejerske Professsionshøjskolen Metropol Region H, Psykiatrien Lektor Jette Roesen / Lektor Kristian Madsen / veksler praktikken med to blokke af teoretisk undervisning på sygeplejeskolen. Refleksion i grupper Den pædagogiske intention er, at den studerende skal kunne reflektere over og diskutere klinisk psykiatrisk sygepleje ud fra såvel egne og medstuderendes erfaringer som teoretiske perspektiver og begreber. De studerende indgår derfor i mindre refleksionsgrupper, som dannes i samarbejde med den kliniske vejleder og fungerer gennem hele modulet. Den teoretiske del af modulet foregår på sygeplejeskolen, dels som almindelig klasseundervisning, dels som workshops om specifikke problemstillinger. I refleksionsgruppen arbejder den studerende med at forbinde erfaringer fra praksis til undervisningen. Det kan fx være erfaringer med at yde sygepleje til mennesker, der har alvorlige komplikationer i relation til at leve med en kronisk psykiatrisk lidelse. Underviserne fra klinikken og skolen støtter undervejs gruppens arbejde med inspiration og refleksion. Tilfredshed med ny rækkefølge Projektet evalueres og justeres løbende, og der gøres status efter de to første gennemløb. Der tegnes sig allerede et tydeligt billede af en succes. De studerende er både glade for den nye rækkefølge mellem teori og praktik og for refleksionsgrupperne. Også de kliniske vejledere og skolens undervisere ser store fordele ved omdisponeringen og det tætte samarbejde mellem teori og klinik. Erfaringerne fra projektet ventes at kunne inspirere en kommende revision af studieordningen for modul 8 i Region Hovedstaden. 10

11 8 At skrive kontrakt på at koble teori og praksis Hvordan undgår man, at de studerende gemmer teoribøgerne langt væk, mens de er i praktik? Ved at indgå læringskontrakter, hvor de forpligter sig på at spejle de kliniske opgaver i den lærte teori, lyder svaret fra UC Syddanmark. Metoden skal styrke de studerendes handlekompetence. Fagligt, metodisk og følelsesmæssigt er springet fra teoriundervisningen på skolen til hverdagens opgaver i praktikperioderne en kendt udfordring for mange professionsuddannelser også inden for sygeplejen. Nogle studerende skubber teorierne i baggrunden, så uddannelsen i praktikperioden blot består i at tilegne sig praktiske færdigheder. Andre bliver skuffede over, at hverdagen ikke rigtig passer til de teoretiske forestillinger. Begge reaktioner afspejler den traditionelle opfattelse, at ét er teori og et andet praksis. Det er den opsplitning, sygeplejerskeuddannelsen ved UC Syddanmark, Sønderborg siden 2000 har gjort op med ved hjælp af læringskontrakter. En læringskontrakt er en skriftlig aftale om, hvordan et klinisk undervisningsforløb skal tilrettelægges, gennemføres og evalueres. Af kontrakterne skal det fremgå, hvilke teorier der kan perspektivere de praktiske opgaver som fx modtagelse af patient, etableringsbesøg i hjemmeplejen eller postoperativ sygepleje. Kontrakten indgås mellem den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejelæreren. Dermed er den også med til at klargøre ansvarsfordelingen mellem skole, praktiksted og studerende. Fokus på handlekompetence Kontrakterne skal sikre, at den studerende oplever, hvordan alle sygeplejeopgaver kræver en kombination af faglige, metodiske og sociale kompetencer. Den studerende skal kunne fastholde den teoretiske tilgang i kliniske læresituationer, så de praktiske erfaringer kobles til det, der står i bøgerne, og så den studerende udvikler sin holdning til professionen. Centralt for arbejdet med læringskontrakter står begrebet handlekompetence, dvs. professionel dygtighed i praksis. Kontrakterne gør således uddannelsens indhold mere orienteret mod sygeplejeopgaven og beriger samtidig den kliniske praksis med ekstra teoretisk refleksion. Erfaringerne med læringskontrakter viser, at de medfører meget individuelle uddannelsesforløb, som er godt tilpassede den enkelte studerende og praktikstedets muligheder. Og da hver praktikperiode indledes med et kort studie af, hvad praksis indebærer, bliver det den studerendes egne gennemtænkte planer, der danner baggrund for den kliniske uddannelse. Fra praktikstederne lyder det, at også de bliver klogere af at drøfte og afklare, hvilke kompetencer der er nødvendige for at udføre netop deres sygeplejeopgaver professionelt. Sygeplejerske University College Syddanmark Studiechef Edel Thomsen / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 11

12 9 At koble teori og praksis virtuelt Kan man lære at håndtere virkelige sygeplejesituationer ved at øve sig med såkaldte avatarer i et virtuelt univers? Den udfordring har University College Lillebælt og University College Syddanmark taget op, inspireret af flere internationale projekter. Perspektiverne er store, men metoden har også sine børnesygdomme. Sygeplejerske University College Lillebælt og University College Syddanmark Uddannelseschef Helle Majbritt Stryhn / UCL og UC Syddanmark er nogle af de sygeplejerskeuddannelser, der anvender onlineuniverset Second Life til at skabe et virtuelt 3D-læringsmiljø, hvor de studerende kan afprøve teorierne om sygepleje i praksis. Inden for rammerne af Second Lifes kunstige verden har de to sygeplejerskeuddannelser udviklet undervisningsmodulet CaseConnexion. Det består af et læringsmiljø, der på computerskærmen efterligner det fysiske miljø, som de studerende møder på hospitalernes sengeafsnit. De studerende handler og interagerer med patienter gennem deres avatar, dvs. deres egen figur, som de kan styre med mus og taster. På den måde kan de studerende via konkrete cases øve sig i sygepleje, herunder besvare spørgsmål og løse opgaver i relation til patienterne. Dermed kan de studerende afprøve sygeplejeteorien i praksis i trygge omgivelser, inden de skal i praktik i den virkelige hospitalsverden. Problembaseret læring Ideen i de virtuelle patientcases er, at studerende skal forstå, mestre og løse problemstillinger, der strækker sig over mange fag, i stedet for at mestre teorien i ét fag ad gangen. Denne form for problembaseret læring flytter fokus fra det faglige pensum til anvendelsen af teorier, begreber og metoder til at løse sammensatte problemer. CaseConnexion er inspireret af en række tilsvarende internationale projekter. Læringsmiljøet blev evalueret i 2009 og afprøves og evalueres igen i efteråret Det forventes, at det vil kunne udbredes til andre sygeplejerskeuddannelser og senere måske også introduceres på andre professionsuddannelser. Mulighed og behov for udvikling De første resultater af projektet viser, at det virtuelle læringsmiljø kan bygge bro mellem teori og praksis og gøre de studerende bedre til at analysere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger. Men systemet er forsat under udvikling, og både studerende og undervisere oplever, at læringsmiljøet skal gøres mere fagligt udfordrende, og at det fulde udbytte både kræver en velfungerende it-infrastruktur, it-udstyr, og tilvænning til Second Life. Udviklingsmulighederne i undervisningsformen er mange. De studerende kan f. eks øve sig i at kommunikere med patient-avatarer eller afprøve samarbejder med andre faggrupper i simulerede situationer også i anderledes virtuelle miljøer som fx hjemmepleje eller psykiatri. 12

13 10 At oversætte teoretiske termer til daglig praksis Studerende og vejledere har ofte vanskeligt ved at omsætte uddannelsens mål og begreber til praktisk sygepleje. Nu har de sammen med uddannelsesansvarlige sygeplejersker udviklet to oversættelser mellem teori og klinisk praksis. Det gør både studiemålene og sygeplejens kerneopgaver lettere at forstå for alle parter. Uddannelsesafdelingen på Odense Universitetshospital (OUH) har sammen med hospitalets kliniske vejledere og sygeplejestuderende udviklet to redskaber, der oversætter de teoretiske begreber i uddannelsen til de ord og handlinger, der anvendes og ses i den kliniske praksis: Sygeplejeprocessen som klinisk studiemetode og Vurderingskriterier en guide til brug ved prøver i klinisk praksis. Redskaberne består af en række skemaer, der hjælper med at forene de teoretiske og praktiske logikker. På den måde bliver både indholdet i sygeplejearbejdet og målene i uddannelsen tydeligere for begge parter. Redskaberne gør dermed de studerende mere parate til at udføre praktiske sygeplejeopgaver. Fælles klarhed om god sygepleje Redskaberne er udviklet på baggrund af temadage for kliniske vejledere og anvendes i vejledningen af studerende og kliniske vejledere og begge parter har evalueret redskaberne positivt. De kliniske vejledere og studerende har ved at bruge redskaberne blandt andet fået en bedre forståelse for, hvad de studerende konkret skal lære i klinisk praksis for at leve op til uddannelsens mål. De studerende har også fået et bedre overblik over patienternes behov for sygepleje. Desuden hjælper redskaberne de studerende med at koble teori og praksis. De støttes til at sætte ord på og reflektere over, hvad god sygepleje indebærer. I klinisk praksis hjælper Sygeplejeprocessen som studiemetode de studerende med at få teorien til at stemme overens med fx hospitalets elektroniske patientjournal, hvor en del af terminologien og strukturen er en anden. Redskabet anvendes nu også i den teoretiske uddannelse på University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, og den vil kunne anvendes af kliniske vejledere og undervisere i andre dele af landet. Redskabet Vurderingskriterier har udløst uventede sidegevinster i helt andre sammenhænge. Ledende sygeplejersker har fx oplevet, at kriterierne gør det lettere at forklare vigtige dele af sygeplejen, når de er i dialog med andre faggrupper. Det kan også være nyttigt i forbindelse med nyansættelser og i forhandlinger om økonomiske ressourcer til sygeplejen. Sygeplejerske Odense Universitetshospital Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Schmidt / Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisbeth Larsen / Teori og Praksis 10 eksempler på praksisnære professionsbacheloruddannelser 13

14

15

16 Danske Regioner Dampfærgevej København Ø T F E N FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K T E N KL Weidekampsgade 10 Postboks København S T E N Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv København K T F E N

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne

Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi....for velfærdsuddannelserne Så velfærdskæden ikke hopper af... National strategi...for velfærdsuddannelserne 1 1 2 4 5 8 12 Forord Indledning og sammenfatning Anbefalinger og konkrete forslag Indsatsområde I: Vejen til uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg.

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg. Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I ESBJERG FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR aabenthus.studiebyenesbjerg.dk 2 Uddannelsen er der tjek på K OVERSIGT: INTERESSEOMRÅDER

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen

Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Afrapportering pr. 061113 i forhold til projektansøgningen Projekttitel: Mænds kønsutraditionelle valg af professionsuddannelse på Sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse. Uddannelsessted: UCSJ, Campus Slagelse,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN KORT OG GODT OM UCC ucc.dk UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN Hos UCC ved vi, at det BÅDE kræver mod og faglighed at arbejde med læring, pædagogik OG sundhed Indhold PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC I 4 professionsbacheloruddannelser

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Tværprofessionel undervisning

Tværprofessionel undervisning Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Referat fra møde d. 23. januar 2014

Referat fra møde d. 23. januar 2014 Helle Brinch, Seniordriftschef, Seniorforvaltning, Kolding kommune Jette Mark Sørensen, Odense Kommune Judith Mølgaard, Direktør, OUH Heidi Have, Afdelingschef, uddannelsesafdelingen, OUH Angelika Kargo,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere