Afrapportering Handleplaner vedr. Ungestrategi

Transkript

1 Afrapportering Handleplaner vedr. Ungestrategi Baggrund og formål Vejen Byråd har i 2015 godkendt en Ungestrategi for Vejen Kommune. Strategien har til formål at sikre, at børn og unge i Vejen Kommune får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring. Dette sikres via: Uddannelse til alle. At unge bliver medborgere, der tager ansvar for eget liv og bidrager til fællesskabet. Gode kultur- og fritidstilbud. Mulighed for en aktiv indsats i forhold til sundhed. I strategien er formålet formuleret sådan: Vejen Kommune tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer, kompetencer, samt ejerskab til egen fremtid. Unge har de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling gennem en sammenhængende indsats. Der er gode relationer med og mellem de unge i et gensidigt og forpligtende samarbejde. Vi udnytter ressourcer og kompetencer optimalt sammen med den unge, familien og netværket.

2 Vision Vejen Kommunes vision for børne- og ungeområdet er: I Vejen Kommune har vi robuste unge, som kan tackle udfordringer. De unge deltager i og er en del af udviklende fællesskaber. For at kunne opnå denne vision, er der udpeget tre delmål, som skal være styrende for processen: Unge er aktive medborgere. Unge er uddannelsesparate, så de alle har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med henblik på varig beskæftigelse. Mentalt sunde unge, som trives og kan fungere i hverdagen. Handleplaner Til hvert delmål er der opstillet resultatmål med tilhørende handleplaner. Disse handleplaner er udarbejdet i nedsatte arbejdsgrupper med relevante fagpersoner og stabsfunktioner. Reformgruppen har drøftet ungestrategien, kommissorier og oplæg til handleplaner med ungerådet. Ungerådet havde fokus på, at unge skal være aktive, og de kom med forslag, der er indarbejdet i de enkelte handleplaner. Jf. bilag 1. Samtidig har en væsentlig strategisk tilgang været fokus på kerneopgaven. For at kunne løse kommunens kerneopgaver bedst muligt, er det centralt at der tænkes sammenhængende og arbejdes på tværs af faglige og kompetencemæssige skel. Derfor er der udover arbejdsgrupper tilknyttet de tre delmål også nedsat en arbejdsgruppe vedrørende det tværfaglige samarbejde. Denne gruppes arbejde vil danne grundlaget for de øvrige gruppers handleplaner. Handleplan for det tværgående samarbejde beskrives indledningsvis. Herefter gennemgås de enkelte delmåls handleplaner. Det tværgående samarbejde Arbejdsopgaver fra kommissoriet At udarbejde principper for det tværgående samarbejde, herunder beskrive hvordan der arbejdes med forbedret kvalitet i det samlede tilbud indenfor den nuværende økonomiske ramme. Der tages udgangspunkt i arbejdsmetoden omkring helhedsorienteret sagsbehandling og kulturdokumentet. Anbefalinger herunder evt. økonomi Arbejdsgruppen indstiller: arbejdet med ungestrategien tager sit afsæt i NASA værdier og overordnede principper for tværfaglig samarbejde. Principper for tværfagligt samarbejde skal revideres på lederforum i november 2015 og de reviderede principper inddrages i arbejdet

3 med ungestrategien. udover ovenstående forudsætninger sættes ekstra fokus på følgende 5 statement i samarbejdet afdelingerne imellem At lave forslag til en visitationsmodel, der sikre øget kvalitet og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i forhold til mentor/støttekontaktperson/hjemmevejleder funktioner. At udarbejde forslag for fælles kompetenceudvikling Vi går forrest og skaber succes med ungestrategien. Vi tænker og handler ikke monofagligt, men tværfagligt. Vi bidrager alle til gode relationer, godt samspil og samarbejde afdelinger og enheder imellem. Vi vil gennem vores tværfaglige samarbejde sikre høj inddragelse af de unge. Vi tager ansvar og er undersøgende i forhold til de unge og deres behov. Vi ser muligheder, frem for begrænsninger. Vi tænker og handler kreativt i vores løsninger og inddrager relevante netværk omkring den unge. Vi arbejder ud fra fælles mål, skaber gode processer og arbejder målrettet med effektive løsninger. Vi udvikler sammen en kultur præget af åbenhed, tværfaglighed og samarbejde jf. (Bilag 2) Arbejdsgruppen indstiller følgende handleplan: Der igangsættes i maj 2015 en analyse af de nuværende arbejdsgange omkring mentor, støttekontaktperson og hjemmevejlederfunktioner. Med udgangspunkt i analysen vurderer arbejdsgruppen det videre forløb omkring udvikling af en ny visitationsmodel. Arbejdsgruppen planlægger og gennemføre borgerundersøgelse af området. Arbejdsgruppen opstiller forskellige modeller i efterår Modellerne vurderes af reformgruppen og herefter videre indstilling til direktion og politisk behandling inden 1. januar Arbejdsgruppen indstiller: der afholdes en række aktiviteter med fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne både i forhold til samarbejdet på tværs, men også med forståelsen og viden omkring de

4 At beskrive en arbejdsmetode der kan realisere ønsket om at arbejde med en helhedsorienteret økonomisk tænkning på tværs af organisationen. unge/ungdomskulturen. Se plan for kompetenceudvikling. (Bilag 3.) Afdelingscheferne for Jobcentret, Skole og dagtilbud, Social og Ældre, Sundhed & Familie har udarbejdet en indstilling til budget Indstillingen er sendt til direktionen med anmodning om muligheden for oprettelse af en pulje på 1.2 million kr., hvor afdelingerne har mulighed for at søge om midler til nye indsatser, der kan bidrage til at nå resultatmålene i Ungestrategien Arbejdsgruppen indstiller: at ansøgningen omkring puljemidler godkendes. 3.2 Unge er aktive medborgere Resultatmål Alle unge har en aktiv fritid. Måling foretages i 9. og 10. klasserne. Aktiveringsstrategien skal medføre en øget beskæftigelses- og uddannelsesgrad på 5 % p.a. i perioden 2015 til 2018 målt i forhold til antallet af unge på overførselsindkomster Anbefalinger herunder evt økonomi I forhold til eksisterende tilbud: Appellere til eksisterende idrætsklubber og foreninger, om at øge inklusionen af de unge der bare vil have det sjovt uden at konkurrere. Et spørgsmål kan være: Hvad skal der til før dette sker? Hvad har I behov for? Fremme en sådan udvikling via en koordineret indsats fra kommunalt hold. Appellere til håndholdt støtte Dvs. at de der i forvejen benytter sig af et tilbud, inviterer andre med. (gerne nogle der normalt ikke kommer af sted). Fremme en sådan udvikling via tankesættet indskrives i kommunalt støttede arrangementer / foreningers virke. Øget brug af netværk og frivillige. Synlighed kommunikation: Bruge som er Vejen Kommunes fritidsportal, hvor der kan bringes relevant info om aktuelle fritidstilbud. Iværksætte udarbejdelsen af en Vejen-fritid app. Ungdomsskole- og klubber bør fortsat have fokus på inklusion i unges fritid i et samarbejde med øvrige

5 aktører. Øget brug af App`s. Et nyere tiltag vi endnu ikke er startet op på. (nogle kommuner, f.eks. Hvidovre, er begyndt). Her kan man skabe kontakt med ligesindede om f.eks. gadefodbold, løb, gåture eller hvad fantasien ellers rækker til. Se Målrettet annoncering, i dette tilfælde via Facebook, hvor man kan vælge en bestemt målgruppe. (f.eks. mødre til teenagepiger) og på den måde skræddersy sine henvendelser og på den måde ramme mere præcist. Der arbejdes videre med muligheden for brug af fritidspas. Eventuelle økonomiske konsekvenser: Midlertidig ansættelse af en fritidskoordinator (2 år). App udvikling Facebook annoncering 3.3 Unge er uddannelsesparate, så de alle har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med henblik på varig beskæftigelse Resultatmål Mindst 95 % af alle elever skal have karakteren 02 eller derover både i de dansk- og matematikfaglige 9. klassesprøver. Anbefalinger herunder evt økonomi Motiverende undervisning, der skaber optimal læring: Tidlig indsats og individuel tilpasset indsats og undervisning. Der arbejdes målrettet med de otte punkter for uddannelsesparathed (bilag 5) Skolerne samarbejder med omverdenen herunder ungdomsuddannelserne, foreninger og erhvervsliv for at udnytter mulighederne i DEN ÅBNE SKOLE (bilag 5). Kompetenceløft af underviserne. Alle lærere skal have undervisningskompetencer i de fag, de underviser i. Alle lærere arbejder løbende med at opbygge klasseledelseskompetencer og relationskompetencer. Alle lærere og pædagoger har mulighed for at få rådgivning, vejledning og sparring af interne ressourcepersoner og eksterne konsulenter, psykologer m.fl.

6 Mindst 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. Uni Cs profiltal.) Antallet af virksomheder med læreog praktikpladser skal øges med 5 % årligt fra de nuværende 214. Fortsat styrkelse af forældresamarbejdet. Skolen og forældrene opbygger et godt kendskab til hinanden Der er tydelige og synlige gensidige forventninger mellem skolen og elever og forældre Skolen er proaktiv i opbygningen og fastholdelse af gode relationer til elever og forældrene Vejen Kommune har en række udfordringer for så vidt angår at få mindst 95 % af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse samt at øge antallet af virksomheder med lære- og praktikpladser. Jf. bilag 6. Nedenstående er forslag til handlinger, der kan bidrage til løsning af de nævnte udfordringer: Forslag til handlinger der understøtter de unges kompetencer, så de kan klare optagelseskravene: I Vejen Kommune bør vi overveje brugen af EGU generelt, herunder en mulig udvidelse af målgruppen, samt i højere grad betragte EGU, KUU og STU som et trinbræt for nogen til at gøre sig klar til en erhvervsuddannelse. Forslag til handlinger der formindsker transport barriererne for de unge: Man bør optimere køreplanerne for unge, der vil på ungdomsuddannelse i Vejen; men også for de unge, der skal videre til Kolding og Esbjerg. Der bør sikres mere direkte morgenforbindelser fra nord og syd til DSB jernbanen. Forslag til handlinger ifht. det stigende antal integrationsunge: Der bør sikres god adgang til danskundervisning og uddannelse generelt, gerne i lokalområdet. De unge skal hurtigt i virksomhedspraktik / beskæftigelse. De unge bør sikres kompetenceafklaring og uddannelsesvejledning, med henblik på merit og optimalt uddannelsesforløb. Forslag til handlinger ifht. Vejen som ungdomsuddannelses by: Oprettelse af et Uddannelsesforum Vejen på forstanderniveau med henblik på koordinering, samarbejde og igangsætning af initiativer på

7 uddannelsesområdet. Vejen Kommunale Ungeråd peger på transportproblemer, mangel på billige ungdomsboliger og aktiviteter på tværs, for at fremme et fælles studiemiljø i Vejen. Forslag til handlinger for så vidt angår lære og praktikpladser: Indsats i forhold til lære- og praktikpladser: projektindstilling på vej. Fastholdelse af unge i påbegyndt erhvervsuddannelse via understøttelse af lære- og praktikpladssøgning. Vejen Kommune bør, som arbejdsgiver, gå foran og ansætte flere elever. Andelen af uddannelsesparate i Jobcentret øges fra de nuværende 58% til 65% målt i forhold til det samlede antal unge på uddannelseshjælp Definition af Uddannelsesparate/ aktivitetsparate: Åbenlyse uddannelsesparate kan gå direkte i uddannelse. Uddannelsesparate forventes at kan gå i gang med uddannelse inden for 1 år. Aktivitetsparate skal have et uddannelsesforberedende forløb. Grundig visitation med inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere efter behov: Tidlig indsats der udarbejdes én indsatsplan, der tager udgangspunkt i helhedsorienteret tilgang og det tværfaglige samarbejde. Samtalen er en del af den aktive indsats. Vi forpligtiger os til at indhente relevante dokumenter fra interne og eksterne afdelinger/samarbejdspartnere med samtykke fra den unge eller forældremyndighedsindehaveren. Kendskab til Vejen Kommunes tilbudsvifte skal udbredes til alle aktører, der arbejder med unge i kommunen. Det samme gælder Kultur og fritids tiltag vedrørende der vedrører Fritidsportalen - din indgang til et aktivt fritidsliv i Vejen Kommune. Tilbud: Individuel og fleksible tilbud tilpasset den unges behov: Tilbuddet skal så vidt muligt foregå i et ungemiljø og være målrettet uddannelsesretning. Ikke uddannelsesparate skal udvikle deres kompetencer og interesse gennem virksomhedspraktik med henblik på uddannelse. Særlige tilrettelagt forløb, hvor skolefag skal opkvalificeres med henblik på opstart af uddannelse. At ventetiden reduceres Inddragelse af civilsamfund: Alle unge der ønsker en frivillig mentor får en frivillig mentor.

8 Boligformer til unge: Undersøge muligheden for at der bliver skabt et overblik over boligforholdene og de fremtidige behov for de unge. Antallet af unge der ved det fyldte 18 år kommer på kontanthjælp/ uddannelseshjælp skal reduceres fra de nuværende 12 % til 6 % ved evalueringen i 2017 Fælles kompetenceudvikling på tværs af afdelingerne: Alle der arbejder med unge skal igennem løbende kompetenceudvikling på tværs af afdelingerne via fælles temadag og incl. løbende opfølgningsdag. Eks. på emner - hvordan arbejder vi med den unges motivation, psykisk sårbare, relationer i samarbejdet. Det er nødvendigt at opkvalificere relationsarbejdet i folkeskolen for at øge elevernes personlige sociale kompetencer og derigennem deres trivsel. Lærernes og pædagogernes kompetencer omkring relationsarbejde skal opkvalificeres. I kraft af at børn og unge med diagnoser skal inkluderes skal lærere og pædagoger tilegne sig relevante efteruddannelser En person med god relation til barnet eller den unge f.eks. kontaktlærer, UU vejleder, AKT/ inklusionsagent, pædagog e. lign. voksenperson, skal have mulighed for at blive inddraget/tilkøbt som den vigtige og gennemgående voksne i barnet eller den unges hverdag. Opkvalificering af forældresamarbejde så fagpersoner f.eks. psykologer, konsulenter, AKT inddrages til temamøder, hvor forældre eller unge kan tilegne sig viden og sparre med hinanden. Temaer kunne f.eks. være skilsmisser, omgangsformer osv. intet for stort, intet for småt. Bred og velkvalificeret uddannelsesvejledning fra 7. årgang og op. flere erhvervs- og uddannelsesrettede praktikforløb. Straksteamet (socialpsykiatri) kan tilbyde råd og vejledning i op til 3 måneder fra det 17. år. 3.4 Mentale sunde unge som trives og kan fungere i hverdagen

9 Resultatmål Trivslen blandt unge i folkeskolen øges. Bekymrende fravær i folkeskolen reduceres fra de nuværende 4,73 % til 3,75 % ved evalueringen i 2017 Anbefalinger herunder evt økonomi Anbefalinger i forhold til at øge trivslen blandt unge i folkeskolen, samt reducere bekymrende fravær: Der er på skoleområdet stor fokus på at højne trivslen blandt eleverne. Det anbefales at der skabes overblik over indsatserne mhp at implementere best praksis på alle skoler i Vejen Kommune (Bilag 4) Anbefalinger vedr. bekymrende fravær: Skolerne registrerer både det samlede og individuelle fravær. Hjælpen til elevers bekymrende fravær startes tidligere og gerne i en koordineret tværfaglig indsats. Der udarbejdes en handleguide der fastlægger ansvar, opgavefordeling og samarbejde mellem skolen, sundhedstjenesten, psykologerne og familieafdelingen for at systematisere og ensarte indsatsen. Handleguiden skal ses som et nyttigt værktøj, der skal anvendes som en sagsgang, både i forhold til egen indsats og om nødvendigt i den tværfaglige indsats. Antallet af misbrugsbehandlinger for unge mellem år reduceres gennem en forebyggende indsats. I 2013 var 38 unge i behandling. De årlige nu lovpligtige trivselsmålinger i folkeskolen, anvendes forebyggende i forhold til bekymrende fravær. (lovpligtige fra 2015) Når vi lykkes med implementering af ovenstående anbefalinger er der en forventning om at det generelt vil bidrage til at forebygge og reducere unges misbrug. Arbejdsgruppens anbefalinger undersøges nærmere. Arbejdsgruppens anbefalinger: At der fortsat sikres en øget og kontinuerlig opfølgning, samt at vi ikke slipper barnet/den unge og familien helt når indsatserne viser effekt. At kontakten til familien fastholdes dog med længere og længere intervaller således at den gode effekt forankres i familien. At der på trods af forskellige lovgivninger samarbejdes om løbende opfølgning (investeringstankegang).

10 Vejen Kommunes unge med dårligt mental helbred, opgjort i sundhedsprofilen reduceres fra 10,3 % i 2013 til 9,5% i (opgjort for de 16 til 24 årige). For at sikre mentalt sunde unge, som trives og kan fungere i hverdagen, er tidlig opsporing og forebyggelse nødvendig. Undersøgelser viser at tidlig indsats nytter på den lange bane. Arbejdsgruppens anbefalinger: Trivselsvurderinger laves på alle børn i 0-6 års alderen. At der fortsat arbejdes med at sikre overgange, gerne sikre mere ensartethed i de værktøjer der benyttes ved overgange. Anvende trivselsmålinger på alle årgange i folkeskolen (lovpligtigt fra 2015) og sundhedsprofiler på udvalgte årgange, som analyseredskaber i forhold til indsatser på individ-, klasse-, skole og kommuneniveau. Der udarbejdes en handleguide for hvordan data fra ovenstående profiler bearbejdes og anvendes til gavn for børn og unges sundhed, trivsel og hermed grundlaget for god mental sundhed.