Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg
|
|
- Birthe Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes skriftlige produkter før, under og efter projektets gennemførelse samt et interview med lærer Jimmy Davidsen. Rapporten fremstår som det teoretiske grundlag for indlægget En autentisk beretning om projektet Skriv og Læs på Specialskolen Tejbjerg, (Juul Glud, Borgbjerg Hansen, 2014), og kan med fordel læses i forlængelse heraf. Rapporten består af en introduktion til projektet, herunder formål og mål, en evaluering af de konkrete mål og af formålet, herunder en analyse og en fortolkning, for afslutningsvis at angive læseteoretiske og didaktiske anbefalinger på baggrund af evalueringen. App en Skriv og Læs er udviklet af folkeskolelærer Janus Madsen, som gennem de sidste 15 år har udviklet undervisningsmaterialer. Udviklingen af app en er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som har muliggjort et tæt samarbejde med et hold forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet blev ledet af lektor og ph.d. Jeppe Bundsgaard med speciale i it, dansk og didaktik og resulterede i en positiv evaluering af app en og den praksis, der kan udvikle sig omkring brugen af den. Den læseteoretiske baggrund for udviklingen af app en er hentet i emergent literacy-traditionen, som tilskriver børn, at de meget tidligt og før skolestart kan tilegne sig skriftsproglige færdigheder, hvis skriftsproget er en integreret del af deres hverdag. (Fast, 2009). Der er således tale om en funktionel tilgang til børnenes brug af app en. Formålet med projektet er, at eleverne får lyst til at arbejde med skriftsproget. De konkrete mål for projektet Specialskolen Tejberg er, at eleverne lærer: at kende bogstavernes form at kende bogstavernes lyd at kende læseretningen at en tekst er opbygget af bogstaver, ord og sætninger at afskrive ord at skrive små ord selv Evalueringen har til formål at dokumentere elevernes skriftsproglige fremgang i arbejdet med app en med henblik på en vurdering af, hvordan elevernes fortsatte skriftsproglige udvikling kan understøttes via denne app. Rammen for evalueringen er Niels Egelunds definition af evalueringsbegrebet, se figur 1. 1
2 Evaluering Måling Vurdering Test Figur 1. (Egelund, N. hos Kølsen, de Witt, Mayland, 2008). Egelund differentierer begrebet evaluering i de fire områder, evaluering, vurdering, måling og test, som via modellen kan anskueliggør, hvordan en evaluering både består af områderne hver for sig og af områderne i sin helhed. Evaluering er det mest brede begreb, og handler som sagt om, hvorvidt systemet opnår de intenderede formål. Vurdering er endnu bredere end måling, og omfatter et bredere sortiment af vurderingsmetoder. Vurdering svarer på spørgsmålet: hvordan klarer eleven sig totalt set på et område? Måling betegner en lidt bredere form for testning. Eleven måles i forhold til tidligere præstationer med en numerisk beskrivelse. Test betegner en systematisk procedure for at måle en bestemt egenskab relateret til et gennemsnit. I evalueringen af de konkrete mål benyttes Egelunds begreb måling. Den enkelte måling foretages før, under og efter projektet og benyttes som et didaktisk redskab til at foretage endnu en måling. I evalueringen af formålet med projektet benyttes Egelunds begreb vurdering, som er endnu bredere end måling. Denne vurdering foregår løbende ud fra iagttagelse af tegn på elevernes motivation, når der arbejdes med app en Skriv og Læs. Her indgår interviewet med lærer Jimmy Davidsen som det væsentligste bidrag. Målingerne eksemplificeres med fire af de i alt seks elevers præstationer før, under og efter projektet. 2
3 Eksempel 1: Majse, før, under og efter projektet Eksempel 1: Oliver, før, under og efter projektet Eksempel 1: Laura, før, under og efter projektet 3
4 Eksempel 1: Louise, før, under og efter projektet Analyse og fortolkning af elevernes præstationer i de tre målinger Som det fremgår af de fire eleveksempler viser målingerne før, under og efter projektet en skriftsproglig fremgang, som giver anledning til både en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Den kvantitative analyse viser, at samtlige eleverne skriver mere både i målingen under projektet og i målingen efter de otte uger, sammenlignet med målingen før projektet. Det er dog først efter de otte uger, at elevernes skriftlige produktion vokser markant sammenlignet med før-målingen. I tre af de fire eleveksempler er der desuden en signifikant forskel på målingerne under projektet og efter projektet. Denne forskel på målingerne under og efter kan give anledning til at overveje, hvordan tidsfaktoren kan indgå som et didaktisk greb, når det viser sig, at eleverne profiterer af at få tilstrækkelig tid, når de udsættes for et nyt læremiddel. I den kvantitative analyse ses desuden både en progression i sætningsopbygningen og et større skriftligt ordforråd hos den enkelte elev. Disse to målbare resultater kan føres tilbage til punkt 4 i den målsætning, der blev fastlagt for projektet. Signifikant for projektet er, at eleverne har formået at producere meget mere under og efter projektet, end de formåede før projektet, og at elevernes nye færdigheder går i andre retninger end den retning, de opstillede mål foreskrev. Den kvalitative analyse foretages på baggrund af Adams syv niveauer inden for den sproglige opmærksomhed, hvor det pragmatiske udgør det laveste niveau. Niveauer er: 1. Pragmatik, 2. Syntaks, 3. Ordgrænser, 4. Morfemer, 5. Stavelser, 6. Onset - rime, 7. Sproglyde. (Adam, 1990, hos Hansen, 2009). Målingerne af elevernes udvikling viser, at eleverne opnår færdigheder i sproglig opmærksomhed, idet det skrevne i målingen før projektet formuleres ud fra pragmatiske niveau, og det skrevne i målingerne efter projektet formuleres ud fra det syntaktisk niveau. Denne tendens er tydelig i målingen efter projektets afslutning, idet elevernes skriftlige produktioner viser tegn på, at: - eleverne skriver flere bogstaver - eleverne skriver ord 4
5 - eleverne skriver sætninger - eleverne skriver med ordgrænser Signifikant og overraskende har eleverne dels udviklet flere og mere relevante færdigheder for at skrive og læse, end de færdigheder, der var opstillet før projektets begyndelse, dels udviklet forudsætninger i den kronologi, som anbefales inden for læseforskningen. (Adam, 1990, hos Hansen, 2009). Evaluering af formålet med projektet Formålet med projektet var, at eleverne fik lyst til at arbejde med skriftsproget. Evalueringen af formålet foretages på baggrund af Egelunds begreb vurdering, og ud fra interviewet med lærer Jimmy Davidsen. Jeg er overrasket over, hvad app en har gjort ved undervisningen. Det er tydeligt, at der er blevet arbejdet godt med de sproglige forudsætninger, bare på en anden måde end sædvanlig. Jeg kunne kalde det for aktionsundervisning. En meget meningsskabende arbejdsform, hvor eleverne hjælpes ind i en reel kontekst, hvor skriftsproget giver mening for dem. Alle børn er enige om at det har været sjovt at arbejde med Skriv og Læs, de vil mægtig gerne fortælle om de mange bøger, de har haft lavet, de kan huske de bøger, de har lavet (de har lavet mange lange bøger), det er deres personlige bøger. Alle ville gerne vise deres bøger og var stolte af disse. De har alle læst op, mens de har fulgt teksten med fingeren Jimmy Davidsen giver desuden udtryk for, at det betyder meget for eleverne, at det skrevne indhold er personligt, at billederne til teksten er taget af eleverne selv, at app'en er let og enkel i sin opbygning, og at eleverne får umiddelbar feedback på det skrevne. (Interview med Jimmy Davidsen, foretaget af Marianne Juul Glud, 2014). Det kan antages, at app en Skriv og Læs har givet eleverne mulighed for at profitere af en funktionel tilrettelagt undervisning, idet deres motivation for skriftsprogligt arbejde er steget markant i projektet. Det kan tyde på, at den læseteoretiske baggrund for app en understøtter læring for elever, der har udfordringer med skriftsproget. Læseteoretiske anbefalinger på baggrund af evalueringen Anbefalingerne foretages på baggrund af to modeller, som begge tager udgangspunkt i et lingvistisk syn på læseprocessen. Den første model, figur 2, er udarbejdet i forbindelse med inddragelse af ipad i undervisningen på Specialskolen Tejbjerg. Figur 2. (Glud, Thorsted, 2013). 5
6 Modellen bygger som nævnt på en lingvistisk opfattelse af læseudviklingen og understøttes af Uta Friths Sekstrinsmodel. Friths forskning omhandlende elever i læsevanskeligheder, viser, at eleverne, der ikke har forudsætningerne for at blive sprogligt opmærksomme, bør stimuleres sprogligt hele vejen gennem deres læseudvikling, både når de skal opnå skrive- og læsefærdigheder, og hvis de skal opretholde disse færdigheder. I målingen af elevernes skriftlige arbejde under og efter projektet viser det sig, at eleverne til trods for deres formodede udfordringer i forhold til at blive sprogligt opmærksomme har bevæget sig fra trin 1, logografisk læsning til trin 2 fonologisk læsning jævnfør Høiens læseudviklingsmodel. (Hansen, 2011). Trin 1 er kendetegnet ved følgende: På dette trin læses ordene ved hjælp af deres form og kendetegn. Børn i førskoleområdet kan tidligt genkende symboler som MacDonald, deres egne navne og enkelte ord og bogstaver, som symboliserer konkreter i hverdagen. Børnenes interesse for skriftsproget kan vækkes og udvikles meget tidligt, hvis de voksne omkring barnet udnytter skriftsproget i en funktionel sammenhæng. (Söderberg, 1988, Liberg, 1997). Trin 2 er kendetegnet ved følgende: Der er god grund til at stimulere elevernes egne skriveforsøg, idet mange forskere peger på, at eleverne skriver sig ind i læsningen. (Hagtvet, 1988, 2009, Hagtvet & Pálsdóttir, 1992, Frost, 1998, Nielsen, 1998, Bjørk & Liberg, 1999, Tragetorn, 2001.) Det vigtigste er naturligvis, at eleverne får interesse får skriftsproget, udvikler en sproglig opmærksomhed og opdager skriftsprogets funktionelle betydning. (Hansen, 2011). Anbefalingerne vil desuden bygge på Den udvidede triangelmodel, figur 3. Figur 3. (Hansen, 2009). De sorte pile i modellen viser den ortografisk strategi, også benævnt den direkte vej. De grå pile i modellen viser den fonologiske strategi, også benævnt den indirekte vej. Den tykke sorte pil mellem de ortografiske processer og de kontekstuelle processer illustrerer den kontekstafhængighed, som læsere uden tilstrækkelige ortografiske færdigheder er afhængig af. (Hansen, 2009). 6
7 I målingen af elevernes skriftlige arbejde efter projektet fremgår det, at eleverne fra næsten udelukkende at benytte sig af kontekstuelle processer, benævnt den direkte vej, ændrer fremgangsmåden til også at bestå af både meningsprocesser og af sprogligt opmærksomhedsprocesser, den indirekte vej. Antagelsen herfor er, at ændringen er sket på baggrund af et induktivt og funktionelt princip for tilrettelæggelsen af undervisningen. (Winther-Jensen et al, 2013). De læseteoretiske anbefalinger er, at eleverne fortsat bør undervises efter et funktionelt og induktivt princip, hvor målene for undervisningen bør følge de retningslinjer for sproglige opmærksomhedsniveauer, som ifølge Adams er relevante, og desuden hvad angår både kvantitative og kvalitative målinger løbende bør justeres. Projektet har vist, at eleverne selv sætter standarden for de kvantitative målinger, som kan foretages, idet de er motiverede for målinger af, hvor mange bøger, de skriver. Projektet har også vist, at der kan sættes standarder for elevernes færdigheder i sproglig opmærksomhed, til trods for de sproglige udfordringer eleverne kan opleve. Didaktiske anbefalinger Den didaktiske ramme er Mads Hermansens tre læringsdimensioner henholdsvis feedback og feedforward, habitus og refleksion og møje og overskud, illustreret i en modelkonstruktion, figur 2. Figur 2. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Hermansen mener, at den lærende har behov for både feedback og feedforward i nu et. Nu et er illustreret som midten af kuben, hvor også de to evighedstegn mødes. Der er således tale om, at den lærende konstant pendulerer mellem de tre begrebspar. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Begrebet habitus er hentet hos Pierre Bourdieu og er princippet bag alle de menneskelige handlinger, som er resultatet af ubevidste og irrationelle overvejelser. (Gregersen, Mikkelsen, 2007). Dette kan giver anledning til didaktiske anbefalinger med henblik på de fremtidige didaktiske overvejelser i arbejdet med app en Skriv og Læs. Hvis der arbejdes ud fra den antagelse, at eleverne før projektet fortrinsvis havde en møje- og habitus-tænkning, der kan give sig udslag i store anstrengelser uden en belønning, og hvis der arbejdes ud fra antagelsen om, at app en Skriv og Læs via sin opsætning giver eleverne den nødvendige og umiddelbare feedback og feedforward, der befordrer en refleksion og overskud - 7
8 tænkning, bør der forsat arbejdes med denne app. Til en uddybning af den anbefaling inddrages modellen af begrebsparret møje og overskud, figur 3. møje overskud NU Figur 3. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Hermansen vil med modellen illustrere, at møjen kommer før overskud, når opgaven er en udfordring. Der foregår konstant en proces mellem møje og overskud i en læringsproces, og der ud over forudsætter det en vis grad af møje at komme i overskud. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Det kan anbefales, at eleverne har figuren som redskab til at markere, hvorvidt de kan mærke, hvordan og hvornår de flytter sig fra møje til overskud i nu et. Brugen af app en Skriv og læs har været medskabende for udviklingen af et skriftsprogsmiljø på Specialskolen Tejbjerg, og gennemførelsen af projektet viser, at app en med fordel kan introduceres på andre skoler, hvor der arbejdes med at skabe et motiverende skriftsprogsmiljø. 8
9 Litteraturliste Fast, Carina (2009): Literacy - i familie, børnehave og skole. Århus: Forlaget Klim. Gregersen, Camilla, Mikkelsen, Stinus Storm (2007): Ingen arme, ingen kager! En Bourdieuinspireret praksisanalyse af skolen sociale sortering. Unge Pædagoger. Hansen, Helga (2009): Hvordan kan it bruges i undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder? Landsforeningen af Læsepædagoger. Hansen, Helga (2011): Dansk: læsning- indføring i praksisanbefalinger med baggrund i dansk og international forskning. I Specialpædagogik. En grundbog. Christiansen, Jørgen, Mårtensson, Brian, Pedersen, Torben red. Hans Reitzels Forlag. Hermansen, Mads (2012): Om læring - minimalisme i læringsteori. I Illeris, Knud (red.), 49 tekster om læring, Samfundslitteratur. Kølsen, de Witt, Camilla, Mayland, Lise (2008): Evalueringsdidaktik- sammenhængen mellem mål og evaluering. I Almen didaktik-i læreruddannelsen og lærerarbejde. Lund. Jens H., Rasmussen, Torben Nørregaard, red. Kvan. Winther-Jensen, Thyge. Holm-Larsen, Signe (2013): Didakik, lærerfaglighed, skole og læring. Upress Links se=&id=&startside=&forumid 9
Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt.
Projekt Skriv og Læs Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Af Marianne Juul Glud og Helga Borgbjerg Hansen Projekt Skriv og Læs bygger på inddragelse af app en af samme
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereUCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode
Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereCurriculum Vitae: Kirsten Friis. Uddannelse. Ansættelser
Curriculum Vitae: Kirsten Friis Faglig og pædagogisk konsulent, MA og lærer. Har særlig faglig ekspertise i specialpædagogik, ordblindhed og andre læse-skrivevanskeligheder, læsevejledning samt inkluderende
Læs mere" #!! %! & '! ( ))!! &!
" # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mere4. august 2011 Temasession B
4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereI undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.
2018-2019 Lærer: Marianne Storbjerg Andersen Forord til faget i klassen I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom de andre
Læs mereINTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereLæsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse
Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereLæringskonference2018. Mette Ingemann Uhre, Fagligt Center Købnehavns Kommune Susanne Rørby Bardrum, Øresundsskolen Frank Paulsen, Skolen i Ryparken
Læringskonference2018 Mette Ingemann Uhre, Fagligt Center Købnehavns Kommune Susanne Rørby Bardrum, Øresundsskolen Frank Paulsen, Skolen i Ryparken Læringskonference 2018 fælles fagligt fokus Læringskonference
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereSkabelon for fagbilag
Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereDigital skriftsprogsudvikling
Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mere