Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg"

Transkript

1 Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes skriftlige produkter før, under og efter projektets gennemførelse samt et interview med lærer Jimmy Davidsen. Rapporten fremstår som det teoretiske grundlag for indlægget En autentisk beretning om projektet Skriv og Læs på Specialskolen Tejbjerg, (Juul Glud, Borgbjerg Hansen, 2014), og kan med fordel læses i forlængelse heraf. Rapporten består af en introduktion til projektet, herunder formål og mål, en evaluering af de konkrete mål og af formålet, herunder en analyse og en fortolkning, for afslutningsvis at angive læseteoretiske og didaktiske anbefalinger på baggrund af evalueringen. App en Skriv og Læs er udviklet af folkeskolelærer Janus Madsen, som gennem de sidste 15 år har udviklet undervisningsmaterialer. Udviklingen af app en er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som har muliggjort et tæt samarbejde med et hold forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet blev ledet af lektor og ph.d. Jeppe Bundsgaard med speciale i it, dansk og didaktik og resulterede i en positiv evaluering af app en og den praksis, der kan udvikle sig omkring brugen af den. Den læseteoretiske baggrund for udviklingen af app en er hentet i emergent literacy-traditionen, som tilskriver børn, at de meget tidligt og før skolestart kan tilegne sig skriftsproglige færdigheder, hvis skriftsproget er en integreret del af deres hverdag. (Fast, 2009). Der er således tale om en funktionel tilgang til børnenes brug af app en. Formålet med projektet er, at eleverne får lyst til at arbejde med skriftsproget. De konkrete mål for projektet Specialskolen Tejberg er, at eleverne lærer: at kende bogstavernes form at kende bogstavernes lyd at kende læseretningen at en tekst er opbygget af bogstaver, ord og sætninger at afskrive ord at skrive små ord selv Evalueringen har til formål at dokumentere elevernes skriftsproglige fremgang i arbejdet med app en med henblik på en vurdering af, hvordan elevernes fortsatte skriftsproglige udvikling kan understøttes via denne app. Rammen for evalueringen er Niels Egelunds definition af evalueringsbegrebet, se figur 1. 1

2 Evaluering Måling Vurdering Test Figur 1. (Egelund, N. hos Kølsen, de Witt, Mayland, 2008). Egelund differentierer begrebet evaluering i de fire områder, evaluering, vurdering, måling og test, som via modellen kan anskueliggør, hvordan en evaluering både består af områderne hver for sig og af områderne i sin helhed. Evaluering er det mest brede begreb, og handler som sagt om, hvorvidt systemet opnår de intenderede formål. Vurdering er endnu bredere end måling, og omfatter et bredere sortiment af vurderingsmetoder. Vurdering svarer på spørgsmålet: hvordan klarer eleven sig totalt set på et område? Måling betegner en lidt bredere form for testning. Eleven måles i forhold til tidligere præstationer med en numerisk beskrivelse. Test betegner en systematisk procedure for at måle en bestemt egenskab relateret til et gennemsnit. I evalueringen af de konkrete mål benyttes Egelunds begreb måling. Den enkelte måling foretages før, under og efter projektet og benyttes som et didaktisk redskab til at foretage endnu en måling. I evalueringen af formålet med projektet benyttes Egelunds begreb vurdering, som er endnu bredere end måling. Denne vurdering foregår løbende ud fra iagttagelse af tegn på elevernes motivation, når der arbejdes med app en Skriv og Læs. Her indgår interviewet med lærer Jimmy Davidsen som det væsentligste bidrag. Målingerne eksemplificeres med fire af de i alt seks elevers præstationer før, under og efter projektet. 2

3 Eksempel 1: Majse, før, under og efter projektet Eksempel 1: Oliver, før, under og efter projektet Eksempel 1: Laura, før, under og efter projektet 3

4 Eksempel 1: Louise, før, under og efter projektet Analyse og fortolkning af elevernes præstationer i de tre målinger Som det fremgår af de fire eleveksempler viser målingerne før, under og efter projektet en skriftsproglig fremgang, som giver anledning til både en kvantitativ og en kvalitativ analyse. Den kvantitative analyse viser, at samtlige eleverne skriver mere både i målingen under projektet og i målingen efter de otte uger, sammenlignet med målingen før projektet. Det er dog først efter de otte uger, at elevernes skriftlige produktion vokser markant sammenlignet med før-målingen. I tre af de fire eleveksempler er der desuden en signifikant forskel på målingerne under projektet og efter projektet. Denne forskel på målingerne under og efter kan give anledning til at overveje, hvordan tidsfaktoren kan indgå som et didaktisk greb, når det viser sig, at eleverne profiterer af at få tilstrækkelig tid, når de udsættes for et nyt læremiddel. I den kvantitative analyse ses desuden både en progression i sætningsopbygningen og et større skriftligt ordforråd hos den enkelte elev. Disse to målbare resultater kan føres tilbage til punkt 4 i den målsætning, der blev fastlagt for projektet. Signifikant for projektet er, at eleverne har formået at producere meget mere under og efter projektet, end de formåede før projektet, og at elevernes nye færdigheder går i andre retninger end den retning, de opstillede mål foreskrev. Den kvalitative analyse foretages på baggrund af Adams syv niveauer inden for den sproglige opmærksomhed, hvor det pragmatiske udgør det laveste niveau. Niveauer er: 1. Pragmatik, 2. Syntaks, 3. Ordgrænser, 4. Morfemer, 5. Stavelser, 6. Onset - rime, 7. Sproglyde. (Adam, 1990, hos Hansen, 2009). Målingerne af elevernes udvikling viser, at eleverne opnår færdigheder i sproglig opmærksomhed, idet det skrevne i målingen før projektet formuleres ud fra pragmatiske niveau, og det skrevne i målingerne efter projektet formuleres ud fra det syntaktisk niveau. Denne tendens er tydelig i målingen efter projektets afslutning, idet elevernes skriftlige produktioner viser tegn på, at: - eleverne skriver flere bogstaver - eleverne skriver ord 4

5 - eleverne skriver sætninger - eleverne skriver med ordgrænser Signifikant og overraskende har eleverne dels udviklet flere og mere relevante færdigheder for at skrive og læse, end de færdigheder, der var opstillet før projektets begyndelse, dels udviklet forudsætninger i den kronologi, som anbefales inden for læseforskningen. (Adam, 1990, hos Hansen, 2009). Evaluering af formålet med projektet Formålet med projektet var, at eleverne fik lyst til at arbejde med skriftsproget. Evalueringen af formålet foretages på baggrund af Egelunds begreb vurdering, og ud fra interviewet med lærer Jimmy Davidsen. Jeg er overrasket over, hvad app en har gjort ved undervisningen. Det er tydeligt, at der er blevet arbejdet godt med de sproglige forudsætninger, bare på en anden måde end sædvanlig. Jeg kunne kalde det for aktionsundervisning. En meget meningsskabende arbejdsform, hvor eleverne hjælpes ind i en reel kontekst, hvor skriftsproget giver mening for dem. Alle børn er enige om at det har været sjovt at arbejde med Skriv og Læs, de vil mægtig gerne fortælle om de mange bøger, de har haft lavet, de kan huske de bøger, de har lavet (de har lavet mange lange bøger), det er deres personlige bøger. Alle ville gerne vise deres bøger og var stolte af disse. De har alle læst op, mens de har fulgt teksten med fingeren Jimmy Davidsen giver desuden udtryk for, at det betyder meget for eleverne, at det skrevne indhold er personligt, at billederne til teksten er taget af eleverne selv, at app'en er let og enkel i sin opbygning, og at eleverne får umiddelbar feedback på det skrevne. (Interview med Jimmy Davidsen, foretaget af Marianne Juul Glud, 2014). Det kan antages, at app en Skriv og Læs har givet eleverne mulighed for at profitere af en funktionel tilrettelagt undervisning, idet deres motivation for skriftsprogligt arbejde er steget markant i projektet. Det kan tyde på, at den læseteoretiske baggrund for app en understøtter læring for elever, der har udfordringer med skriftsproget. Læseteoretiske anbefalinger på baggrund af evalueringen Anbefalingerne foretages på baggrund af to modeller, som begge tager udgangspunkt i et lingvistisk syn på læseprocessen. Den første model, figur 2, er udarbejdet i forbindelse med inddragelse af ipad i undervisningen på Specialskolen Tejbjerg. Figur 2. (Glud, Thorsted, 2013). 5

6 Modellen bygger som nævnt på en lingvistisk opfattelse af læseudviklingen og understøttes af Uta Friths Sekstrinsmodel. Friths forskning omhandlende elever i læsevanskeligheder, viser, at eleverne, der ikke har forudsætningerne for at blive sprogligt opmærksomme, bør stimuleres sprogligt hele vejen gennem deres læseudvikling, både når de skal opnå skrive- og læsefærdigheder, og hvis de skal opretholde disse færdigheder. I målingen af elevernes skriftlige arbejde under og efter projektet viser det sig, at eleverne til trods for deres formodede udfordringer i forhold til at blive sprogligt opmærksomme har bevæget sig fra trin 1, logografisk læsning til trin 2 fonologisk læsning jævnfør Høiens læseudviklingsmodel. (Hansen, 2011). Trin 1 er kendetegnet ved følgende: På dette trin læses ordene ved hjælp af deres form og kendetegn. Børn i førskoleområdet kan tidligt genkende symboler som MacDonald, deres egne navne og enkelte ord og bogstaver, som symboliserer konkreter i hverdagen. Børnenes interesse for skriftsproget kan vækkes og udvikles meget tidligt, hvis de voksne omkring barnet udnytter skriftsproget i en funktionel sammenhæng. (Söderberg, 1988, Liberg, 1997). Trin 2 er kendetegnet ved følgende: Der er god grund til at stimulere elevernes egne skriveforsøg, idet mange forskere peger på, at eleverne skriver sig ind i læsningen. (Hagtvet, 1988, 2009, Hagtvet & Pálsdóttir, 1992, Frost, 1998, Nielsen, 1998, Bjørk & Liberg, 1999, Tragetorn, 2001.) Det vigtigste er naturligvis, at eleverne får interesse får skriftsproget, udvikler en sproglig opmærksomhed og opdager skriftsprogets funktionelle betydning. (Hansen, 2011). Anbefalingerne vil desuden bygge på Den udvidede triangelmodel, figur 3. Figur 3. (Hansen, 2009). De sorte pile i modellen viser den ortografisk strategi, også benævnt den direkte vej. De grå pile i modellen viser den fonologiske strategi, også benævnt den indirekte vej. Den tykke sorte pil mellem de ortografiske processer og de kontekstuelle processer illustrerer den kontekstafhængighed, som læsere uden tilstrækkelige ortografiske færdigheder er afhængig af. (Hansen, 2009). 6

7 I målingen af elevernes skriftlige arbejde efter projektet fremgår det, at eleverne fra næsten udelukkende at benytte sig af kontekstuelle processer, benævnt den direkte vej, ændrer fremgangsmåden til også at bestå af både meningsprocesser og af sprogligt opmærksomhedsprocesser, den indirekte vej. Antagelsen herfor er, at ændringen er sket på baggrund af et induktivt og funktionelt princip for tilrettelæggelsen af undervisningen. (Winther-Jensen et al, 2013). De læseteoretiske anbefalinger er, at eleverne fortsat bør undervises efter et funktionelt og induktivt princip, hvor målene for undervisningen bør følge de retningslinjer for sproglige opmærksomhedsniveauer, som ifølge Adams er relevante, og desuden hvad angår både kvantitative og kvalitative målinger løbende bør justeres. Projektet har vist, at eleverne selv sætter standarden for de kvantitative målinger, som kan foretages, idet de er motiverede for målinger af, hvor mange bøger, de skriver. Projektet har også vist, at der kan sættes standarder for elevernes færdigheder i sproglig opmærksomhed, til trods for de sproglige udfordringer eleverne kan opleve. Didaktiske anbefalinger Den didaktiske ramme er Mads Hermansens tre læringsdimensioner henholdsvis feedback og feedforward, habitus og refleksion og møje og overskud, illustreret i en modelkonstruktion, figur 2. Figur 2. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Hermansen mener, at den lærende har behov for både feedback og feedforward i nu et. Nu et er illustreret som midten af kuben, hvor også de to evighedstegn mødes. Der er således tale om, at den lærende konstant pendulerer mellem de tre begrebspar. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Begrebet habitus er hentet hos Pierre Bourdieu og er princippet bag alle de menneskelige handlinger, som er resultatet af ubevidste og irrationelle overvejelser. (Gregersen, Mikkelsen, 2007). Dette kan giver anledning til didaktiske anbefalinger med henblik på de fremtidige didaktiske overvejelser i arbejdet med app en Skriv og Læs. Hvis der arbejdes ud fra den antagelse, at eleverne før projektet fortrinsvis havde en møje- og habitus-tænkning, der kan give sig udslag i store anstrengelser uden en belønning, og hvis der arbejdes ud fra antagelsen om, at app en Skriv og Læs via sin opsætning giver eleverne den nødvendige og umiddelbare feedback og feedforward, der befordrer en refleksion og overskud - 7

8 tænkning, bør der forsat arbejdes med denne app. Til en uddybning af den anbefaling inddrages modellen af begrebsparret møje og overskud, figur 3. møje overskud NU Figur 3. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Hermansen vil med modellen illustrere, at møjen kommer før overskud, når opgaven er en udfordring. Der foregår konstant en proces mellem møje og overskud i en læringsproces, og der ud over forudsætter det en vis grad af møje at komme i overskud. (Hermansen, hos Illeris, (2012). Det kan anbefales, at eleverne har figuren som redskab til at markere, hvorvidt de kan mærke, hvordan og hvornår de flytter sig fra møje til overskud i nu et. Brugen af app en Skriv og læs har været medskabende for udviklingen af et skriftsprogsmiljø på Specialskolen Tejbjerg, og gennemførelsen af projektet viser, at app en med fordel kan introduceres på andre skoler, hvor der arbejdes med at skabe et motiverende skriftsprogsmiljø. 8

9 Litteraturliste Fast, Carina (2009): Literacy - i familie, børnehave og skole. Århus: Forlaget Klim. Gregersen, Camilla, Mikkelsen, Stinus Storm (2007): Ingen arme, ingen kager! En Bourdieuinspireret praksisanalyse af skolen sociale sortering. Unge Pædagoger. Hansen, Helga (2009): Hvordan kan it bruges i undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder? Landsforeningen af Læsepædagoger. Hansen, Helga (2011): Dansk: læsning- indføring i praksisanbefalinger med baggrund i dansk og international forskning. I Specialpædagogik. En grundbog. Christiansen, Jørgen, Mårtensson, Brian, Pedersen, Torben red. Hans Reitzels Forlag. Hermansen, Mads (2012): Om læring - minimalisme i læringsteori. I Illeris, Knud (red.), 49 tekster om læring, Samfundslitteratur. Kølsen, de Witt, Camilla, Mayland, Lise (2008): Evalueringsdidaktik- sammenhængen mellem mål og evaluering. I Almen didaktik-i læreruddannelsen og lærerarbejde. Lund. Jens H., Rasmussen, Torben Nørregaard, red. Kvan. Winther-Jensen, Thyge. Holm-Larsen, Signe (2013): Didakik, lærerfaglighed, skole og læring. Upress Links se=&id=&startside=&forumid 9

Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt.

Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Projekt Skriv og Læs Specialskolen Tejbjerg (tejbjergit) - evaluering af vores 8 ugers projekt. Af Marianne Juul Glud og Helga Borgbjerg Hansen Projekt Skriv og Læs bygger på inddragelse af app en af samme

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

PRAKSIS. i specialundervisningen

PRAKSIS. i specialundervisningen Når der skal sættes ord på PRAKSIS i specialundervisningen Gennem længere tid har vi i gruppe A på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation i Aalborg arbejdet med digitale bøger til vores elevgruppe.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 15. marts 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige

Læs mere

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Alle LearnLab s digitale redskaber giver institutionen data om børnegruppens og det enkelte barns aktuelle udvikling og kompetencer Med udgangspunkt

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Pædagogisk tilsynsmateriale

Pædagogisk tilsynsmateriale Center for Børn & Undervisning Pædagogisk tilsynsmateriale - Faxe Kommunes Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Tilsynets rammer og varighed...3 Uformelt tilsyn... 4 Øvrige tilsyn i Faxe Kommunes

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere