CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Transkript

1 Bilag 1 - Resumé Frebyggelse af trykskader hs patienter med hftebrud Arbejds-gruppe Anne-Birgitte Vgelsang Afd. B Århus Universitetshspital Skejby 8200 Århus N Mbil anne-birg@mail.tele.dk Tine Bentzen Afd. E Århus Universitetshspital Århus Sygehus 8000 Århus C Mbil kastrvej5@mail.dk Gdkendt af Gdkendt af Center fr Kliniske retningslinjer, den: 1. juli 2009 Dat fr revisin: 1. januar 2012 Ophørs dat: 1. juli 2012 Baggrund Udenlandske studier har beskrevet, at 8,8-36 % patienter med hftebrud udvikler trykskader under indlæggelsen (incidens). Trykskaderne pstd primært ver s sacrum på hæl g frfd. Kun et nyere dansk studie har beskrevet frekvensen af eksisterende trykskader (prævalens) hs patienter med hftebrud. I dette studie havde 5,3 % af patienterne tryksår (grad 2 til 4) g 2,4 % havde trykspr (grad 1) ved indlæggelsen. Tryksprene pstd i frbindelse med traumet. Under indlæggelse udviklede 21,5 % af Side 1

2 patienterne tryksår. Den enkelte patient vil fte pleve en trykskade sm værende smertefuld, mbilitets- g aktivitetsnedsættende samt psykisk g scialt belastende. Ved sværhedsgrader, hvr der er ødelæggelse af det subcutane- g måske endg muskelvæv, kan det tage p til mange måneder, før huden igen er hel. Meget få studier har vurderet effekten af en struktureret trykskadefrebyggende indsats. Undersøgelserne tyder dg på, at en systematiseret frebyggende indsats vil kunne reducere frekmsten af trykskader med p til 50%. Frmål At frebygge udvikling af trykskader under indlæggelse hs patienter med hftebrud. Anbefalinger Alle hftebrudspatienter skal sm minimum behandles sm værende i middel risik fr udvikling af trykskade indtil risikscreening er fretaget (1-8) (C) Senest 2 timer efter indlæggelse screenes patienten fr trykskade risik, hvrved det bliver vurderet, m patienten har et højere risikniveau end middel risik (3;5;9-13) (B). Screeningsinstrument bilag 4 kan anvendes Til klassifikatin af trykskadens sværhedsgrad bør Eurpean Pressure Ulcer Advisry Panel definitin anvendes (14) (C). Se bilag 2 Overrdnet trykskade frebyggende indsats iværksættes i henhld til flw chart (7;15-29) (C). Se bilag 5 Patienten inddrages aktivt i egen frebyggende indsats (D) Trykskadefrebyggende madrasser g friktinsnedsættende hjælpemidler skal yderligere tages i anvendelse i situatiner (på sengeafsnit, peratinsstuer, mdtagelse g skadestuer), hvr patientens mbiliseringstilstand ændres akut eller planlagt fra fuld mbilitet til reduceret mbilitet (30) (A) Er patienten i middel eller høj risik fr udvikling af trykskader, vurderes nedenstående mråder. Hvis en eller flere af nedenstående risikfaktrer er til stede iværksættes individuelle frebyggende handlinger specifikt rettet md dette mråde (4;10;24;31-48) (C) 1) Er der genstande eller apparatur, sm kan frårsage tryk hs denne patient (ilt- eller drpslanger, ledninger til apparatur, flder på tøj, ekstensinsstøvle, stpklds etc.)? 2) Har patienten diabetes g/eller aterisclerse? Side 2

3 3) Er patienten hyptensiv (systlisk BT under 90 mmhgb)? 4) Er patientens hud i berøring med fugtigt miljø (ble bruger, sivning fra dræn etc.)? 5) Er patienten immbil? 6) Har patienten nedsat sensibilitet i huden generelt? 7) Er patientens hydreringstilstand nedsat? 8) Har patienten haft ufrivilligt vægttab gennem de sidste 4 5 mdr.? 9) Er hæle g ankler aflastet? 10) Har patienten dermatlgiske lidelser eller andre lidelser, hvr huden er læderet? 11) Har patienten en allerede eksisterende trykskade i stadie 2 eller derver? 12) Er patienten smertepåvirket? 13) Under perativt indgreb skærpes pmærksmheden ved følgende 4 situatiner (33) (B) Der bør skabes en rganisatin, der sikrer frebyggende indsats administrativt g i praksis (15;21;23;25;44;49) (C). Ekspert inddrages hvis patienten har fysiske handicaps eller degeneratiner, der betinger særlig pmærksmhed i frhld til brug af hjælpemidler (D) Mnitrering Registrering Andel af patienter med trykskade ved indlæggelse (prævalens) Indikatr på frekmst af trykskader Andel af patienter der udvikler trykskader under indlæggelse (incidens) relateres til: trykskade risik (screening Adhc) g trykskadens sværhedsgrad (klassifikatin) Standard på frekmst af trykskader Risikgruppe ingen/lav: Incidens 0 % Side 3

4 Risikgruppe middel: Incidens maksimalt 1,5 % sværhedsgrad maksimal grad 2. Risikgruppe høj: Incidens maksimalt 5 % sværhedsgrad maksimal grad 2. Måles 4. dagen efter indlæggelse eller ved udskrivelsen. Indikatr på anvendelse af trykskadefrebyggende madrasser Andel af patienter i middel risik fr udvikling af trykskade, der er placeret på dkumenteret trykskadefrebyggende skummadras Standard på anvendelse af trykskadefrebyggende madrasser 75% af patienter i middel risik fr udvikling af trykskade er placeret på dkumenteret trykskadefrebyggende skummadras Audit Intern mnfaglig audit fretages hvert andet år. Auditører udpeges lkalt. Referencer (1) Baumgarten M, Marglis D, Berlin JA, Strm BL, Garin J, Kagan SH et al. Risk factrs fr pressure ulcers amng elderly hip fracture patients. Wund Repair and Regeneratin 2003; 11(2): (2) Huwing RH, Rzendaal M, Wuters-Wesseling W, Buskens E, Keller P, Haalbm JRE. Pressure ulcer risk in hip fracture patients. Acta Orthpaedica 2004; 75(4):1. Side 4

5 (3) Schnhven L, Deflr T, van der Tweel I, Buskens E, Grypdnck MHF. Risk indicatrs fr pressure ulcers during surgery. Applied Nursing Research 2002; 15(3): (4) Sttts NA. Risk f pressure ulcer develpment in surgical patients. A review f the litterature. Adv Wund Care 1999; 12: (5) de Laat EH, Pickkers P, Schnhven L, Verbeek AL, Feuth T, Van Achterberg T. Guideline implementatin results in a decrease f pressure ulcer incidence in critically ill patients. Critical Care Medicine 2007; 35(3): (6) Hmmel A, Ulander K, Thrngren KG. Imprvements in pain relief, handling time and pressure ulcers thrugh internal audits f hip fracture patients. Scandinavian Jurnal f Caring Sciences 2003; 17(1): (7) De Laat EH, Schnhven L, Pickkers P, Verbeek AL, Van Achterberg T. Implementatin f a new plicy results in a decrease f pressure ulcer frequency. Int J Qual Health Care 2006; 18(2): (8) Peich S, Caldern-Margalit R. Reductin in nscmial pressure ulcers in patients with hipfractures: a quality imprvement prgram. Internatinal Jurnal fr Quality Assurance 2004; 2(17): (9) Daniel RK, Priest DL, Wheatley DC. Etilgic Factrs in Pressure Sres - An Experimental-Mdel. Archives f Physical Medicine and Rehabilitatin 1981; 62(10): (10) Dinsdale SM. Decubitus Ulcers in Swine - Light and Electrn-Micrscpy Study f Pathgenesis. Archives f Physical Medicine and Rehabilitatin 1973; 54(2):51-&. (11) Kanj LF, Wilking SV, Phillips TJ. Pressure ulcers. Jurnal f the American Academy f Dermatlgy 1998; 38(4): (12) Ksiak M. Etilgy and pathlgy f ischemic ulcers. Archives f Physical Medicine and Rehabilitatin 1961; 40: (13) Stekelenburg A, Strijkers GJ, Parusel H, Bader DL, Niclay K, Omens CW. Rle f ischemia and defrmatin in the nset f cmpressin-induced deep tissue injury: MRIbased studies in a rat mdel. Jurnal f Applied Physilgy 2007; 102(5): (14) EPUAP Buisiness Office 6CWIOO4U. Pressure Ulcer Treatment Guidelines Ref Type: Unenacted Bill/Reslutin Side 5

6 (15) Legd R, McInnes E. Pressure ulcers: guideline develpment and ecnmic mdelling. Jurnal f Advanced Nursing 2005; 50(3): (16) Deflr T, Grypdnck MF. Pressure ulcers: validatin f tw risk assessment scales. Jurnal f Clinical Nursing 2005; 14(3): (17) Pancrb-Hidalg PL, Garcia-Fernandez FP, Lpez-Medina IM, Alvarez- Niet C. Risk assessment scales fr pressure ulcer preventin: a systematic review. Jurnal f Advanced Nursing 2006; 54(1): (18) Cullum N, McInnes E, Bell-Seyer SE, et al. Supprt Surfaces fr pressure sre preventin. Review. 2004;(3):CDOO1735, Jhn Wiley and sns, Ltd. Cchrane Database Systematic Review Ref Type: Reprt (19) Agency fr Health Care Plicy and Research. Pressure ulcers in adults: Predictin an preventi. AHCPR, editr Agency fr Health Care Research and Quality. Guidelines Ref Type: Reprt (20) Eurpean Pressure Ulcer Advisry Panel. Pressure ulcer preventin. EPUAP Buisiness Office 6CWIOO4U, editr Guidelines Ref Type: Reprt (21) Hiser B, Rchette J, Philbin S, Lwerhuse N, TerBurgh C, Pietsch C. Implementing a pressure ulcer preventin prgram and enhancing the rle f the CWOCN: Impact n utcmes. Ostmy Wund Management 2006; 52(2): (22) Reddy M, Gill SS, Rchn PA. Preventing pressure ulcers: A systematic review. Jama-Jurnal f the American Medical Assciatin 2006; 296(8): (23) Ammentrp J, Rørmann D, Dahy S et al. Udfrdringen er at lave en strategi, der bliver fulgt. Sygeplejersken 2006; 13/2006: (24) Barbut F, Parzybut R, Belle PY, Neyme D, Farid R, Ksmann MJ et al. Pressure sres in a university hspital - Prevalence, risk factrs, and management. Presse Medicale 2006; 35(5): (25) Clarke HF, Bradley C, Whytck S, Handfield S, van der Wal R, Gundry S. Pressure ulcers: implementatin f evidence-based nursing practice. Jurnal f Advanced Nursing 2005; 49(6): (26) Emmns PJ, Simmns P, Hammerstad S, Ashwrth S. Interdisciplinary quality Side 6

7 imprvement team develps and implements a pressure ulcer preventin prgram using algrithms t guide staff practice. Jurnal f Wund Ostmy and Cntinence Nursing 2006; 33(3):S34. (27) Wilbrn D, Halfens R, Dassen T. Pressure Ulcer: preventin prtcls and prevalence. Jurnal f Evaluatin in Clinical Practice 2006; 12(6): (28) Yung T, Williams C, Lyd-Jnes M, et al. A Multi-Center Nursing Practice study t define the nursing practices that cnstitute pressure ulcer preventin and treatment. Eurpean Pressure Ulcer Advisry Panel, editr. Eurpean Pressure Ulcer Advisry Panel 6[1], Ref Type: Electrnic Citatin (29) Krapfl LA, Gray M. Des Regular Repsitining Prevent Pressure Ulcers? Jurnal f Wund Ostmy and Cntinence Nursing 2008; 35(6): (30) McInnes E B-SSDJLRCN. Supprt surfaces fr pressure ulcer preventin. The Cchrane Cllabratin, editr. Cchrane Database f Systematic Reviews Art. N.: CD DOI: / CD pub3.[Issue 4], The Cchrane Cllabratin, Published by Jhn Wiley & Sns, Ltd. Ref Type: Reprt (31) Schnhven L, Grbbee DE, Dnders ART, Algra A, Grypdnck MH, Busema MT et al. Predictin f pressure ulcer develpment in hspitalized patients: a tl fr risk assessment. Qual Saf Health Care 2006; 15(1): (32) Feuchtinger J, Halfens RJG, Dassen T. Pressure ulcer risk factrs in cardiac surgery: A review f the research literature. Heart & Lung: The Jurnal f Acute and Critical Care 2005; 34(6): (33) Nixn J, Brwn J, McElvenny D, Masn S, Bnd S. Prgnstic factrs assciated with pressure sre develpment in the immediate pst-perative perid. Internatinal Jurnal f Nursing Studies 2000; 37(4): (34) Bergstrm N, Braden B. A Prspective-Study f Pressure Sre Risk Amng Institutinalized Elderly. Jurnal f the American Geriatrics Sciety 1992; 40(8): (35) Bergstrm N, Braden B, Kemp M, Champagne M, Ruby E. Multi-site study f incidence f pressure ulcers and the relatinship between risk level, demgraphic characteristics, diagnses, and prescriptin f preventive interventins. Jurnal f the American Geriatrics Sciety 1996; 44(1): (36) Extnsmith A, Sherwin RW. Preventin f Pressure Sres Significance f Side 7

8 Spntaneus Bdily Mvements. Lancet 1961; 2(721):1124-&. (37) Lee SMC, Williams WJ, Schneider SM. Rle f skin bld flw and sweating rate in exercise thermregulatin after bed rest. Jurnal f Applied Physilgy 2002; 92(5): (38) Mawsn AR, Siddiqui FH, Cnnlly BJ, Sharp CJ, Summer WR, Biund JJ. Sacral Transcutaneus Oxygen-Tensin Levels in the Spinal-Crd Injured - Risk-Factrs fr Pressure Ulcers. Archives f Physical Medicine and Rehabilitatin 1993; 74(7): (39) Nash J, Baragwanath P, Salaman RA, Banks V, Bale S, Harding KG. Pressure Sres - Knwledge f Risk-Factrs May Nt Imprve Management. British Medical Jurnal 1994; 309(6966):1436. (40) Richardsn DR, Shepherd S, Mcsrley T. Evaluatin f the Rle f Skin Temperature in the Respnse f Cutaneus Capillary Bld-Flw t Indirect Heat. Micrcirculatin Endthelium and Lymphatics 1988; 4(6): (41) Sae-Sia W, Wipke-Tevis DD, Williams DA. Sacral skin temperature (T-ss) and acute spinal crd injury (SCI): A ptential risk factr fr pressure ulcer develpment (PU). Faseb Jurnal 2005; 19(4):A164. (42) Sanada h, Magakawa T, Yamamta M, et al. The rle f skin bld flw in pressure ulcer develpment during surgery. Adv Wund Care 1997; 10(6): (43) Sttts N, Schell H. Risk f pressure ulcer develpment in critically ill lder adults. Gerntlgist 2002; 42:154. (44) Vgelsang AB. Trykskader hs indlagte patienter. Klassifikatin g screening. 2004: Medicinerladen, Aarhus Universitet. Master f Public Health Publikatins. Ref Type: Reprt (45) Reuler JB, Cney TG. The Pressure Sre - Path-Physilgy and Principles f Management. Annals f Internal Medicine 1981; 94(5): (46) Berlwitz DR, Wilking SV. Risk-Factrs fr Pressure Sres - A Cmparisn f Crss- Sectinal and Chrt-Derived Data. Jurnal f the American Geriatrics Sciety 1989; 37(11): (47) Halfens RJG, Van Achterberg T, Bal RM. Validity and reliability f the Braden scale and the influence f ther risk factrs: a multi-centre prspective study. Internatinal Jurnal f Nursing Studies 2000; 37(4): Side 8

9 (48) Schubert V, Heraud J. The Effects f Pressure and Shear n Skin Micrcirculatin in Elderly Strke Patients Lying in Supine Or Semi-Recumbent Psitins. Age Ageing 1994; 23(5): (49) Duimel-Peeters IG, Hulsenbm MA, Berger MP, Sneckx LH, Halfens RJ. Massage t prevent pressure ulcers: knwledge, beliefs and practice. A crss- sectinal study amng nurses in the Netherlands in 1991 and Jurnal f Clinical Nursing 2006; 15(4): Side 9