PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

Transkript

1 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest) Tidsmæssigt mfang (6 uger) Antal deltagere (maximum) 10 Overrdnet beskrivelse Flere g flere brgere/patienter ønsker at dø i eget hjem. Der dør cirka årligt i Danmark. I 2008 døde der i alt danskere. I de seneste årtier har det været et ngenlunde stabilt antal. Men de frskellige dødsårsager skifter. Hver 10. dør uden at være mgivet af familie eller venner. Kun fem ud af landets 98 kmmuner har en nedskrevet plitik fr døende. Det viser, at der er fr lidt fkus på mrådet, mener Dansk Røde Krs. Århus kmmune hjemmesygepleje har derfr fkus på den palliative indsats g et styrket samarbejde mellem sygehusene, de praktiserende læger, de pårørende g det palliative team. Århus kmmune har i samarbejde med Århus Universitetshspital udarbejdet en tjekliste fr sygehuspersnale mkring udskrivelse af Terminale brgere til eget hjem, sm implementeres efteråret Byrådet vedtg i 2009 øknmi fra 2010 til styrkelse af hjælpen til de døende i plejebligen. Der er startet et prjekt mkring døende i plejebligen smmeren I starten af 2011 starter arbejdet med at udarbejde en sundhedsaftale mellem kmmuner g reginerne mkring de 1

2 Terminale frløb g den palliative indsats. Andre prblemstillinger udtalt af medierne: Vi famler stadig med lindring fr døende. Sundhedspersnale mangler viden m, hvem der har brug fr fysisk g følelsesmæssig lindring, g hvrdan man giver det. Men engagementet er der, viste en knference m palliatin i går. Det skriver Kristeligt Dagblad d. 29. september 2010 "Hjælp mig. Hør på mig. Bliv hs mig." Det er ikke rart at dø i Danmark. M. Hefler er prfessr ved Dickinsn Cllege, USA, g sætter i Plitiken, Analyse d. 3. kt. 2010, fkus på den rapprt, der handler m samfundets indsats verfr døende patienter, sm placerer Danmark sm nr. 22 ud af 40 lande Danmark anvender frhldsvis få ressurcer til palliativ indsats Danske læger mdtager næsten ingen undervisning i palliativ behandling Det er ikke så let at kmme i kntakt med praktiserende læger uden fr deres knsultatinstid i Danmark sm andre steder i Eurpa Selv m læger har mulighed fr at kmpensere fr deres manglende frmelle uddannelse i palliativ behandling ved at deltage i fællesknferencer eller møder med kllegaer fr at diskutere patientbehandling, er danske læger frhldsvis tilbagehldende i den henseende I Danmark er man tilbagehldende med på frhånd at nedskrive patientens ønsker fr behandling g pleje i deres sidste livsfase Den sjette vigtige årsag er, at smertebehandling er under standard i Danmark 2

3 Mål fr periden (skal reflektere hele eller dele af læringsudbyttet fr Mdul 13) Fagligt indhld At kritisk vurdere praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr sygeplejeprfessin g sundhedsfaglig virksmhed At udvælge, beskrive g fretage litteraturundersøgelse af en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig prblemstilling At diskutere udviklings- g frskningsarbejde med relevans fr sygeplejeprfessin g sundhedsfaglig virksmhed At reflektere ver muligheder g barrierer fr implementering af udviklings- g frskningsresultater inden fr sygeplejeprfessin g sundhedsfaglig virksmhed Frslag til fagligt indhld: Udarbejde frslag til tilrettelæggelse af et palliativt frløb Undersøgelse af hvilken betydning det palliative team har fr det palliative frløb i brgers eget hjem Afdækkende undersøgelse af indsatsen i relatin til verflytningen mellem Sygehuset g eget hjem i Århus Kmmune. Vurdering af kmmunikatinen g samarbejde i vergangen mellem sygehus g hjemmesygeplejen Audit af dkumentatinen i relatin til den sygeplejefaglige dkumentatin af det verrdnede emne Hvilke pgaver g sygeplejefaglige prblemstillinger løses af palliatinssygeplejersken g den praktiserende læge Hvrdan kan palliatinssygeplejersken g/eller hjemmesygeplejersken inddrage de pårørende g hvilken frskning understøtter dette? Hvilken evidens findes der mkring sygeplejen til de døende i plejebligen? 3

4 Hvilke ressurcepersner kan inddrages i det palliative frløb? Patientlgi: Hvrdan pleves det at leve med smerter? Hvrdan pleves det at leve med en dødelig sygdm? Hvrdan plever den terminale brgers pårørende det palliative frløb i hjemmet? Undervisnings- g arbejdsfrmer Teretisk, klinisk eller teretisk klinisk Obligatrisk planlægningsmøde, 3 bligatriske wrkshps g tilbud m temamøder med fredrag knyttet til knkrete initiativer knyttet til frskning, udvikling g implementering. Tilbud i klinikken i frhld til at studerende kan deltage i relevante aktiviteter, bservere klinisk sygepleje, tale med ressurcepersner sm er palliatinssygeplejersker, det palliative team, de praktiserende læger samt den uddannelsesansvarlige g evt. den kliniske vejleder. Overrdnede ressurcepersner er den uddannelsesansvarlige g kliniske vejleder på lkalcenteret Ressurcepersner er desuden: Prjektleder på prjektet døende i plejebligen Ellen Madsen Sygeplejefaglig knsulent g tvhlder fr kvartalsmøder med palliatinssygeplejersker g medlem af arbejdsgruppen sm skal udarbejde sundhedsaftale mellem kmmuner g reginerne mkring de Terminale frløb g den palliative indsats. Litteratur/pensum Mangler Gdt LINK PAVI Palliativ videnscenter 4

5 5