Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer"

Transkript

1 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Mirjam Godskesen, lektor, Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Gitte Wichmann- Hansen, lektor, Aarhus Universitet, Center for Undervisning og Læring. Reviewet artikel Begge forfattere har mange års erfaring med udvikling og afholdelse af kurser om ph.d.- vejledning og interesserer sig for, hvordan vejlednings- praksis bedst udvikles og forandres. I denne artikel stilles der skarpt på, hvordan man kan forstå aktiv lytning som ét blandt mange elementer i ph.d.- vejledningsprocessen, og i hvilken grad metoden kan understøtte udvikling af ph.d.- vejlederens dialogiske kompetence. Der rapporteres ud- valgte hovedresultater fra et evalueringsstudie, som nyligt er blevet gen- nemført blandt deltagere fra syv ph.d.- vejledningskurser afholdt på DTU i perioden I lyset heraf diskuteres hvorfor vejlederne er så opta- gede af aktiv lytning, og hvad der kan forklare metodens popularitet. Indledning Litteraturen om ph.d.- vejledning fremhæver vigtigheden af, at vejledere udvikler dialogiske kompetencer (Wisker et al., 2003b; Donald, 2005; Spear 2000), og det er velbeskrevet, at graden og karakteren af lytning afspejler vejledernes grundlæggende syn på samarbejdsrelationen (Handal og Lauvås, 2006; Haksever & Manisali, 2000). Handal & Lauvås (2006, s ) understreger, at jo mere symmetrisk en relation man ønsker at opbygge og jo mere magtfrit et samarbejdsrum, man ønsker at etable- re, jo mere vil vejledningen bære præg af dialog, hvor begge parter spørger og sva- rer, og hvor man sammen udforsker muligheder og tolkninger. Dysthe & Samara (2006) tager samme position, når de opstiller tre vejledningsmodeller (underviser- modellen, partnerskabsmodellen og lærlingemodellen), der repræsenterer grund- læggende forskellige syn på samarbejdsrelationen, og som hviler på forskellige kommunikative paradigmer. Et centralt budskab i Dysthes og Samaras studie er, at de fleste vejledere uanset niveau og fag har en tendens til at agere i en underviser- model, dvs. at tale og rådgive meget af tiden, selvom de har en opfattelse af (og et ønske om) at agere mere partnerskabsorienteret, dvs. at skabe mere dialog i vejled- ningen. Ifølge forfatterne vælger tilsvarende mange studerende at acceptere en un- dervisermodel og indirekte efterspørge den, fordi det er et tilvant mønster fra 145

2 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning tidligere skolegang (Dysthe & Samara, 2006, s. 235). Budskabet understøttes af andre forfattere, der viser, at vejledere har en tendens til at praktisere vejledning ud fra den model, de selv har oplevet i vejledning (Lee & Williams, 1999) og derfor ofte mangler ideer og metoder til at udvide deres repertoire af vejledningsstrategier (Lee, 2008). Vi har gennem mange års arbejde som undervisere på ph.d.- vejledningskurser gjort os tilsvarende erfaringer. Øvelser, opgaver og diskussioner på kurserne viser, at vej- ledernes samtaler med studerende generelt er præget af monologer, hvor vejlederne ikke blot taler det meste af tiden men også ejer initiativet til at tale og styre kom- munikationen. Et stort flertal af vejlederne på kurserne giver udtryk for, at de ønsker at invitere de studerende ind som mere ligeværdige samtalepartnere, men at de fin- der det svært at bryde med en vant vejledningspraksis. Det er samtidig vores erfaring, at vi med stor succes har adresseret dette behov hos vejlederne ved at arbejde med aktiv lytning som en konkret metode på kurserne. Vejlederne deltager altid med stort engagement i øvelserne om aktiv lytning og fremhæver det spontant som meget værdifuldt i både de mundtlige og skriftlige eva- lueringer af kurserne. Erfaringen understøttes af resultater fra et evalueringsstudie, som vi nyligt har gennemført blandt deltagere fra syv ph.d.- vejledningskurser af- holdt på DTU i perioden I artiklen rapporterer vi udvalgte hovedresulta- ter fra studiet og diskuterer i lyset heraf, hvorfor vejlederne er så optagede af aktiv lytning, og hvad der kan forklare metodens popularitet. Artiklen er struktureret, så vi gennem de forskellige afsnit giver svar på de spørgs- mål, som vi har stillet undervejs i arbejdet med at udvikle og gennemføre aktiv lyt- ning som et indholdselement på vejledningskurserne. Det gøres på baggrund af litte- ratur om ph.d.- vejledning og aktiv lytning og gennem analyse af data fra evalue- ringsstudiet: 1. Hvordan kan aktiv lytning indgå på ph.d.- vejledningskurser? 2. Hvordan kan aktiv lytning forstås og meningsfuldt anvendes som en me- tode i ph.d.- vejledning? 3. I hvilken udstrækning oplever vejlederne, at kurserne bidrager til udvik- ling og forandring af deres praksis? 4. Hvad kan forklare, at vejlederne fremhæver aktiv lytning som en særlig værdifuld metode? Hvordan kan aktiv lytning indgå på ph.d.- vejledningskurser? Som beskrevet ovenfor, giver litteraturen solide argumenter for at fokusere på kom- munikative kompetencer som et blandt flere centrale læringsmål på pædagogiske kurser for ph.d.- vejledere. Som undervisere på feltet har vi begge fulgt argumenterne og udviklet en række forskellige programflader, der adresserer kommunikation i 146

3 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen ph.d.- vejledning. Én af programfladerne omhandler aktiv lytning og har været en fast bestanddel af de ph.d.- vejlederkurser, der har været afholdt på DTU i perioden Uddannelsestilbuddet for ph.d.- vejledere på DTU består af to principielt uafhængige moduler: Et indledende 1- dags modul om regelsæt, forventningsafstem- ning og projektledelse og et videregående modul på én hel og to halve dage med titlen Ph.d.- vejledningsprocessen: Metoder og værktøjer. Her er fokus på relatio- nen og samarbejdet mellem ph.d.- studerende og vejleder og andre nære samarbejds- partnere, og de centrale emner i kurset er aktiv lytning, vejledningsmodeller, den ph.d.- studerendes perspektiv, spørgsmålstyper, forventningsafklaring, peer- coach- ing, feedback- teknikker og multikulturel vejledning. Hertil kommer præsentation af cases fra deltagerne. Aktiv lytning er bevidst valgt som det første emne, der undervi- ses i, fordi det skaber opmærksomhed på kommunikationen, og fordi det - som en sidegevinst - fremmer en mere lyttende måde at deltage i kurset på efterfølgende. Der er afsat knapt 2 timer til aktiv lytning, hvoraf 30 min. bruges på introduktion til begrebet og forklaring af øvelsen, 1 time til øvelsen i grupper af 3 personer og min. på opsamling og diskussion i plenum. Hvordan kan aktiv lytning forstås og meningsfyldt anvendes som en metode i ph.d.- vejledning? Selvom litteraturen om ph.d.- vejledning vedholdende understreger vigtigheden af, at vejledere er opmærksomme på deres kommunikation, er der begrænset hjælp at hente i litteraturen, hvis man ønsker konkrete anvisninger på metoder til at drive en god dialog eller anbefalinger af, hvilke kompetencer det kræver af vejlederne, og hvordan de bedst udvikles. Den seneste internationale og mest omfattende håndbog om ph.d.- vejledning, skrevet af en af feltets førende forfattere Gina Wisker (2012), har et lille kapitel om Supervisory Dialogues på 16 sider ud af bogens i alt 567 si- der. Wisker bruger hovedparten af kapitlet til at argumentere for vigtigheden af, at vejledere agerer dialogisk. Desværre er det eneste råd vejledere får til, hvordan de kan efterleve det i praksis, at de skal identificere deres egen stemme og udtryk, når de beslutter, hvordan de vil interagere med studerende (Wisker, 2012, s. 196). 1 Læseren efterlades med et brændende ønske om mere konkrete svar på, hvad det fx vil sige at være ligeværdige samtalepartnere og blive bedre til at lytte. I den seneste danske bog om universitetspædagogik er det muligt at finde svar på nogle af spørgsmålene (Wichmann- Hansen & Jensen, 2013, s ), men generelt findes svarene mest ud- foldet i andre områder af litteraturen end den universitetspædagogiske. Aktiv lyt- ning er en dialogisk metode, der har vundet stor udbredelse de seneste årtier. Der findes i dag referencer til metoden inden for så forskellige områder som ledelse (IBC ledelse og HR, 2013), selvledelse (Covey, 2009), arbejdsmiljø/stressforskning (Kubota, 1 Wisker opremser 11 interaktionskategorier på s og giver eksempler på kategorierne. Men det er uklart, både hvor disse kategorier kommer fra, og hvordan de skal bruges. 147

4 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning 2004), coaching (Whitworth et al., 1997; Prehn & Gørtz, 2008; Molly m.fl., 2008; Gjer- de, 2006; Whitmore, 2009), forskellige former for terapi (Hafen & Crane, 2003), ud- dannelses- og erhvervsvejledning (Egan, 2002; Peavy, 2012), deltageraktiverende undervisning (Race, 2006; Bligh, 2000; Christensen, 1991), interviewteknik i forsk- ningssammenhænge (Kvale, 1997), medicinsk konsultation (Robertson, 2005) og salg (Drollinger, 2006). Til brug for vores undervisning i emnet på ph.d.- vejlednings- kurser, trækker vi primært på litteraturen om aktiv lytning inden for ledelse, selvle- delse og coaching. Begrundelsen er, at metoden inden for disse områder bruges til at håndtere udfordringer, der kan genkendes i ph.d.- vejledning. Hvad er aktiv lytning? Aktiv lytning blev oprindelig udviklet i terapeutisk sammenhæng (Rogers, 1959) og har rødder tilbage til organisationspsykologisk forskning i 1950 erne (Kolb m.fl., 1979). Ifølge Rogers & Farson (1957) er aktiv lytning én ud af mange måder at lytte på, og formålet med aktiv lytning er at hjælpe andre mennesker til at udfolde sig og opnå nye erkendelser. Lytterens åbenhed beskrives som et kardinalpunkt i litteraturen om aktiv lytning. Det vil sige, at man lytter med nysgerrighed og respekt og forsøger at lægge sine egne antagelser, værdier og dagsordenener til side. Men det bliver samtidig fremhæ- vet som et vanskeligt krav, som mange har svært ved at efterleve. Udfordringen er, at man risikerer at forandre sit syn på verden, når man virkelig lytter med åbent sind. Rogers & Farson (1957) formulerer dette meget præcist: If we permit ourselves to listen our way into the life of a person we do not know or approve of to get the meaning that life has for him - we risk coming to see the world as he sees it. We are threatened when we give up even momentarily, what we believe and start thinking in someone else s terms. It takes a great deal of inner security and courage to be able to risk one s self in understanding another (p.13). Hovedbudskabet er, at mange lyttere udfordres af utålmodighed, af lyst til at hjæl- pe og behovet for at holde fast i egen sikker grund. Som lytter kan det være en hjælp at fokusere på sin oprindelige nysgerrighed som om man ser verden (og fortælle- rens erkendelsesproces) for første gang. Ifølge Rogers & Farson (ibid.) er det ofte til- svarende vanskeligt for den, der bliver vejledt, at skulle åbne sig for nye erkendelser og integrere dem i sit verdensbillede. Det er et almenmenneskeligt træk at yde mod- stand, hvis man oplever, at en anden person forsøger at forandre eller overbevise én. Især hvis det truer ens selvbillede. Ideelt må begge parter således kunne tilsidesætte behovet for at overbevise den anden, hvis der virkelig skal være tale om aktiv lyt- ning. 148

5 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Foruden åbenhed og nysgerrighed er opmærksomhed også et centralt princip i aktiv lytning, hvilket især fremgår af markøren aktiv. Aktiv og passiv lytning er et cen- tralt begrebspar i litteraturen (Rogers & Farson, 1957). Begrebet aktiv indebærer, at lytteren gør mere end blot passivt at absorbere de ord, der siges. Det indebærer at udtrykke sin opmærksomhed og empati, at lytte bevidst ved brug af flere forskellige dialogiske greb og tilpasse dem til den konkrete situation. Et væsentligt aspekt er, at man lytter og responderer både på ordene og på det følelsesmæssige niveau. I ne- denstående figur har vi opsummeret og eksemplificeret konkrete anvisninger for praktisering af aktiv lytning, på tværs af de udvalgte litteraturområder: Opmærksomhed og tålmodighed Lytte opmærksomt, dvs. ikke kigge ud ad vinduet eller på computeren. Holde kontakt og være bevidst om sine måder at respondere på. Undgå at afbryde. Giv tænketid (også) når fortælleren holder pauser Øve sig i at kunne rumme stilhed. Her kan man bruge såkaldte drive- teknikker som fx at nikke og sige: Hmm, Nåeh, Respondere på både ord og følelser Høre både det der bliver sagt og aflæse og reagere på de non- verbale signaler, der kommunikeres. Fx: Fortæller: Jeg er ikke er nået så langt, som jeg gerne ville Lytter: Har du haft meget travlt i den sidste tid? Agere åbent og nysgerrigt Stille åbne og uddybende spørgsmål. Fx: Hvilke andre muligheder kunne du forestille dig?, Hvilken løsning tror du selv mest på? eller Hvad kunne fordelene være ved at gøre det på den måde? Pas på med tilsyneladende åbne spørgsmål. Fx: Ville det så ikke være spændende at gå videre med fx X? Som lytter kan det være en hjælp at fokusere på sin egen nysgerrighed overfor fortæl- leren og emnet i samtalen. Fx: Hvordan opfatter du begrebet tillid? eller hvad er din erfaring med den type DNA- analyser? Vise respekt ved at teste egen forståelse gennem reformulering Genfortælle mening i det man har hørt og undersøge om man har forstået det rigtigt. Fx: Som jeg forstår det, så har du mest tiltro til at gå videre med projektdel X, fordi vi allerede har proceduren klar. Er det rigtigt forstået? Figur 1. Elementer i aktiv lytning med uddybning og eksempler 149

6 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning I hvilken udstrækning oplever vejlederne at kurserne bidrager til udvikling og forandring af deres praksis? Vi har indtil nu opstillet teoretiske argumenter for at undervise ph.d.- vejledere i ak- tiv lytning, ligesom vi har redegjort for, hvordan teorierne kan oversættes til kon- krete principper og metoder. Men finder vejlederne reelt emnet interessant og nyttigt som redskab til at (videre- ) udvikle deres praksis? Nedenfor beskriver vi metoder og resultater fra vores evalueringsstudie, der havde til formål at indsamle systematisk viden om vejledernes udbytte af kurserne. Metode Vi udsendte primo 2013 et elektronisk spørgeskema til samtlige vejledere (N=86) der havde deltaget i de syv kurser afholdt på DTU i perioden Skemaet indeholdt en kombination af lukkede og åbne spørgsmål i 4 kategorier: 1) Baggrundsspørgsmål (hvor mange ph.d.- studerende de har vejledt og hvor længe det er siden, de har haft kurset); 2) hvordan de i dag vurderer udbyttet af kurset; 3) for hvert af 9 kursusele- menter spørges der til, a) om de kan huske det? (lukket spm.) b) om de har brugt det i praksis (lukket spm.), c) om de kan give eksempler på deres brug af kursuselemen- tet i deres vejledning (åbent spm.); 4) vil de anbefale kurset og hvilke yderligere øn- sker har de til kompetenceudvikling i relation til vejledning. Svarprocenten var 63 % (N=54). Vi fokuserede på den del af undersøgelsen, der handler om aktiv lytning. Empirien består af 26 eksempler, som vejlederne giver på deres egen brug af aktiv i praksis, og fylder samlet næsten to siders tekst, som er analyseret ved brug af tema- tisk analyse (Braun & Clarke, 2006). Resultater Aktiv lytning er det kursuselement, flest deltagere husker: På spørgsmålet om, hvilke af de 8 elementer fra kurset, de kan huske, svarer 92%, at de kan huske aktiv lyt- ning. Til sammenligning svarer 85%, at de kan huske emnet om vejleder- roller og vejledningsstil, og 77% husker, at de lærte om konstruktiv feedback. Efterfølgen- de spørges, om de har anvendt aktiv lytning i praksis i deres ph.d.- vejledning, og det bekræfter 85% af respondenterne, og 26 af dem (49%) giver derefter konkrete eksem- pler på, hvordan de i dag bruger aktiv lytning i deres vejledning. Fire af vejlederne beskriver aktiv lytning som et naturligt element i deres vejledning eller som noget, de allerede har implementeret. I use it all the time for all subjects its hard not to use, siger én af respondenterne. Her kan være tale om vejledere, der allerede praktiserede aktiv lytning som en naturlig del af deres vejledning, inden de deltog i vejlederkurset, men det kan også være, at de netop har lært tilstrækkeligt på kurset, så de nu mestrer teknikken. 150

7 Langt hovedparten af respondenterne beskriver derimod aktiv lytning som noget de forsøger at blive bedre til. Vendingerne I try to, I attempt to eller I aim at indgår i 19 ud af de 26 svar, hvilket indikerer, at aktiv lytning fremstår som en dialogisk form, de løbende er opmærksomme på og stræber mod at opnå i deres vej- ledning. Gennem den tematiske analyse fandt vi fem forskellige kommunikative ud- fordringer, som vejlederne forsøgte at blive bedre til at håndtere ved at bruge for- skellige aspekter af aktiv lytning. Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Hvilke udfordringer forsøger vejlederne at løse med aktiv lytning? I eksemplerne på, hvordan aktiv lytning anvendes, beskriver 19 ud af 26 responden- ter, hvad de stræber efter at opnå med aktiv lytning. Det viser sig, at de fremhæver følgende fem aspekter (hvor nogen dog nævner flere aspekter i deres eksempler): 1) Otte af vejlederne fremhæver, at de arbejder på at undgå at snakke for meget selv, ikke afbryde den ph.d.- studerende eller overtage dialogen. I try to do it [active listening] but it is really hard for me to not start talking. Practice!!, skriver en af respondenterne. 2) Fem vejledere har fokus på at facilitere den studerendes egen tænkning og læring, hvilket fremgår tydeligt af følgende citat: I try not just to answer questions, but rather return a question into a new question or at least initiate a discussi- on. This is in order to make the PhD student think, and not only ask ques- tions. 3) Fem vejledere fremhæver det tredje aspekt, som er at de er blevet mere op- mærksomme på at sikre sig, at de virkelig har forstået den ph.d.- studerendes spørgsmål og udfordringer. Every time I talk to the student, I now have in mind that I should try and understand what he/she is really asking, even if sometimes I think I know the answer after just a few words. Denne opmærk- somhed i forhold til at give sig tid til at forstå den studerendes tanker og overvejelser er tæt knyttet til det fjerde aspekt. 4) Der er tre vejledere, der nævner det fjerde aspekt, som handler om ikke at give gode råd for hurtigt. I try to let the student talk and formulate the pro- blems/issues and their solution instead of giving my answers right away, formulerer en af vejlederne. 5) Endelig er der fem vejleder, der giver eksempler på det aspekt, som vi tidlige- re i artiklen benævnte at respondere på både ord og følelser. I am more ac- tively trying to read the person as well as listen to what they say, for exam- ple it has helped in detection and reduction of stress for one of my students. De beskriver det aspekt, der handler om at have en øget opmærksomhed på den ph.d.- studerendes tilstand og processen, som at læse personen eller at læse mellem linjerne. 151

8 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning Eksemplerne viser, at vejlederne har fået nogle klare opmærksomhedspunkter i for- hold til deres kommunikationsform, og at det er blevet muligt for dem at skelne mel- lem mere eller mindre kvalificerede måder at lytte på. Alle 26 vejledere siger positivt, at de bruger aktiv lytning i deres vejledning, men samtidig viser eksemplerne, at det er noget de stadig arbejder på at blive bedre til og ikke føler sig gode nok til. Det kan betyde, at de på kurserne har fået redskaber til i stigende grad at kunne anvende og udvikle aktiv lytning, og at de er motiverede til at gøre det, men at det kræver en del øvelse og måske også mere træning, før det bliver en integreret og naturlig del af deres individuelle vejledningspraksis. Diskussion: Hvad kan forklare, at aktiv lytning er den metode, der står stærkest i vejledernes bevidsthed og praksis efter kurset? Resultaterne af evalueringsstudiet viser, at undervisning i og træning af aktiv lytning på vejlederkurser giver vejlederne en kompetence til at bruge forskellige dialogiske elementer som en del af deres vejledningsrepertoire. De dialogiske elementer i aktiv lytning artikuleres stadig meget præcist op til 3 år efter kurset er afsluttet. Vi kon- kluderer derfor, at undervisningen i aktiv lytning har gjort et stort flertal af vejleder- ne mere bevidste om, hvilke dialogiske elementer de tager i brug, hvornår og hvor- for. Men hvad kan forklare metodens succes? En væsentlig forklaring kan være, at metoden initierer forandring både fra et vi- densplan og et handlingsplan på samme tid. Det er med andre ord ikke nok at er- kende, at man gerne vil være en mere partnerskabsorienteret vejleder, man skal også øve det i praksis. Metoderne og indstillingen hænger uløseligt sammen og hvis man forsøger at anvende metoderne uden at arbejde med indstillingen, vil det formentlig opleves akavet og utroværdigt (Fibæk, 2004). Lytteøvelserne på kurset fordrer, at vejlederne afprøver det at skulle lytte og nysgerrigt spørge ind til den andens per- spektiv. Efterfølgende får de feedback på deres aktive lytning og de bliver opmærk- somme på betydningen af deres indstilling til samtalepartneren. Ofte opdager de, at de er mere interesserede i at løse den andens problemer, end de er i at forstå den an- dens perspektiv og hjælpe vedkommende med at finde sine egne løsninger. Denne erkendelse virker positivt ind på deres lyst til at forfine teknikken. En anden mulig forklaring er, at aktiv lytning rummer en række principper, som reelt har et ærinde og en relevans i en akademisk faglig sammenhæng på trods af, at de er taget fra en terapi-, ledelses- og coachingsammenhæng. Eksempelvis er der kla- re paralleller mellem det stærke fokus på processtøtte inden for ledelse og selv- ledel- se og behovet for processtøtte i ph.d.- vejledning. Et ph.d.- studie er mere end et forskningsarbejde. Det er også et læringsarbejde. Ph.d.- vejlederen skal derfor opti- malt kunne støtte den ph.d.- studerende både i forhold til den faglige udvikling og i forhold til lære- og studieprocessen. Ønsket er, at den studerende udvikler tiltro til 152

9 sine egne kompetencer, styrker sin refleksion over eget arbejde og egen læring for på sigt at kunne træffe mere sikre, velovervejede beslutninger (Wisker, 2012, s. 36). Li- gesom det er en særlig pointe inden for ledelse, at aktiv lytning er en investering i at udvikle medarbejderes selvstændighed, kan man hævde, at det inden for ph.d.- vejledning er en investering at udvikle den studerendes følelse af ejerskab og råde- rum. Det, der tager tid på den korte bane, er effektivt på den lange bane. Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Trods disse lighedstræk, så foregår ph.d.- vejledning i en særlig kontekst, som gør, at aktiv lytning må nuanceres og anskues mere komplekst, hvilket vi lægger stor vægt på at understrege på kurserne. For det første kan coaching- terminologien virke svær at applicere. Når der fx tales om det følelsesmæssige niveau, kan det let give associationer til terapeutiske sam- taler og en type vejlederrelation, der er mere tæt og privat, end hvad de fleste vejle- dere ønsker. Men hvis man oversætter det til at være opmærksom på det der siges mellem linjerne, den ph.d.- studerendes motivation og vedkommendes reaktioner, som udtrykkes gennem kropssproget, kan det give mere mening i en akademisk vej- ledningskontekst. Som det fremgik af resultaterne fra evalueringsstudiet, fremhæver fem af de vejledere, der gav eksempler på deres brug af aktiv lytning, netop dette aspekt af aktiv lytning som noget, de har haft gavn af i deres vejledning. For det andet foregår ph.d.- vejledningssamtaler i et fagligt rum og i en videnskabelig diskurs med vægt på argumentation og afprøvning af påstande (Habermas, 2005). Den argumentative samtaleform kan umiddelbart synes fjern fra aktiv lytning, hvor man ikke stræber efter at overbevise den anden eller opnå enighed. Men spørgsmålet er, om de to positioner kan stilles så skarpt op overfor hinanden som modsætninger? Ifølge Rommetveit (1974) er det en misforståelse at opfatte dialog som ensbetydende med ukritisk snak og fravær af faglige holdepunkter (Rommetveit, 1974). Rom- metveit (1974) påpeger, at for at dialoger kan være kreative og produktive, må de også indeholde konfrontationer og afprøvning af påstande. I faglige vejlednings- sammenhænge som fx ph.d.- vejledning er det nødvendigt, at vejlederen tør fremstå som en faglig autoritet og vedkende sig den asymmetri, der ligger i at have mere viden. Det afgørende er, hvordan man forvalter sin merviden som vejleder. Den vi- denskabelige diskurs krav om kritisk argumentation udelukker ikke, at man som vejleder møder den studerende med respekt og med en reel vilje til at lytte og forstå det, den studerende siger (Handal & Lauvås, 2006, s. 107). Eller sagt på en anden måde: Betingelserne for aktiv lytning (åbenhed, respekt og reduceret asymmetri) er vigtige for, at vejleder og studerende sammen kan bevæge sig ud i faglige konfronta- tioner, men de må suppleres med den videnskabelige diskurs krav om kritisk argu- mentation for at være dækkende for ph.d.- vejledning. 153

10 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning For det tredje kan idealet om den lyttende, dialogorienterede vejleder synes uforene- lig med det stigende krav om hurtig studiegennemførelse. I dag er tidsfrister og rammer for ph.d.- uddannelserne blevet stramme og formelle og vejledere forventes ofte at kontrollere den studerendes og projektets progression nøje og nærmest stå som garant for fremgangen og kvaliteten. Mange vejledere kan derfor føle sig presset ind i en kontrollerende og intervenerende vejlederrolle med det argument, at den lyttende vejlederrolle, hvor man er optaget af at udvikle kritiske og selvstændige studerende, er for tidskrævende og i konflikt med kravet om hurtig gennemførsel (Lee, 2008; Franke & Arcidsson, 2010). Men igen kan man med rette stille spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at opstille det som to uforenelige positioner. I litteraturen om ph.d.- vejledning er der en tendens til, at positionerne opstilles som modsætnin- ger som et dilemma. Et af de mest klassiske og oftest rapporterede dilemmaer i ph.d.- vejledning er dilemmaet mellem styring og selvstyring, mellem kontrol og frihed : Skal vejlederens krav og viden være styrende for processen og produktets kvalitet, eller skal vejlederen overlade styringen og beslutningerne til den studerende (Cantwell & Scevak, 2004; Lee, 2008; Lovitts, 2008; Franke & Arcidsson 2010)? Hånd- teringen af dilemmaet bliver ofte beskrevet som et enten/eller, hvor vejlederen enten giver tæt vejledning (hands- on) eller lader den studerende klare sig selv uden at blande sig ret meget (hands- off) (Cullen et al., 1994). Men principperne og rådene fra litteraturen om aktiv lytning synes at tilbyde en tredje vej. At være aktivt lyttende betyder, at man som vejleder støtter den ph.d.- studerende i at finde løsningerne selv uden at overlade den studerende til sig selv. Vejlederen holder som udgangspunkt sine gode råd og færdige løsninger tilbage. Hvis vejlederen giver råd og løsninger, er det først efter at have sat sig grundigt ind i den studerendes tanker og afdækket de handlemuligheder, som den studerende selv ser. Vejlederen er således ikke fravæ- rende som faglig autoritet men er både optaget af at give stemme til sig selv og af at lytte og reformulere den studerendes stemme. Der er ikke tale om et enten- eller, men om at opbygge tillid og respekt over tid, så den studerende stoler på, at vejlederen er en faglig kapacitet på sit område og et menneske, der har et reelt ønske om at støtte den studerende i at udvikle sit kreative potentiale og selvstændighed. Mirjam Godskesen er civilingeniør fra DTU, ph.d. i Teknologisociologi og lektor ved Institut for Læ- ring og Filosofi på Aalborg Universitet. Har arbejdet som konsulent inden for coaching og forandrings- ledelse og stået for udviklingsprojekter omkring ph.d.- coaching og organisationsudvikling på universi- teterne. Forsker i ph.d.- coaching, ph.d.- vejledning og forandringsledelse i organisationer. Udvikler kurser, vejleder og underviser i ph.d.- vejledning, portfolio- metoder, projektledelse, læring og foran- dringsprocesser. Gitte Wichmann- Hansen er cand.mag. i Pædagogik, ph.d. i Uddannelsesforskning og lektor ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet. Gitte underviser og forsker i vejledning med sær- ligt fokus på vejledning knyttet til studerendes opgave-, projekt- og forskningsforløb på universitetet. Hun afholder kurser i emnet på tværs af fakulteter og universiteter i Danmark og i Norden. Derudover indgår hun i lokale, nationale og internationale netværk om ph.d.- vejledning, og har flere internationa- le publikationer bag sig om især ph.d.- vejledning. 154

11 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Litteratur Bakhtin, M. M. (1998). Spørgsmålet om talegenrane. Oversat af Rasmus Slaattelid. Ber- gen: Ariadne Forlag. Bligh, D. A. (2000). What s the Point in Discussion? Exeter: Intellect. Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Re- search in Psychology; 3, s Brew, A. T., & Peseta, T. (2004). Changing postgraduate supervision practice: a pro- gramme to encourage learning throgh reflection and feedback. Innovations in Education and Teaching International, 41(1), s Cantwell, R., & Scevak, J. (2004). Discrepancies between the "ʺideal"ʺ and "ʺpassable"ʺ doctor- ate: Supervisor thinking on doctoral standards. Annual Conference of the Australi- an Association for Research in Education, Melbourne. Christensen, C. R. (1991). The discussion teacher in action: questioning, listening, and response. In: Christensen, C. R.; Garvin, D. A. & Sweet, A. (ed.): Education for Judgement. The Artistry of Discussion Leadership. Boston, Harvard Business School Press., s Covey, S. R. (2009). Syv gode vaner. Kbh.: Gyldendal. Cullen, D., Spearson M., Saha, L. J. & Spear, R. H. (1994). Establishing Effective PhD Supervision. Canberra: Australian Government Publishing Service. Donald, J. G., Saroyan, A., & Denison, D. B. (1995). Graduate student supervision policies and procedures: A case study of issues and factors affecting graduate study. The Canadian Journal of Higher Education, XXV (3), s Drollinger, T., Comer, L. B., & Warrington, P. T. (2006). Development and validation of the active empathetic listening scale. Psychology & Marketing, Volume 23, Issue 2, s Dysthe, O., & Samara, A.. (red). (2006). Forskningsveiledning på master- og doktor- gradsnivå. Oslo: Abstrakt Forlag. Egan, G. (2002). The Skilled Helper. 7 th. Edition. Pacific Grove, CA: Wadsworth Pub- lishing. Franke, A., & Arcidsson, B. (2010). Research supervisors'ʹ different ways of experienc- ing supervision of doctoral students. Studies in Higher Education, 36(1), s Gjerde, S. (2006). Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Frederiksberg: Forlaget Samfunds- litteratur. Habermas, L. (2005). Teknik og videnskab som ideologi. Det lille Forlag. Haksever, A. M., & Manisali, E. (2000). Assessing supervision requirements of PhD students: The case of construction management and engineering in the UK. Eu- ropean Journal of Engineering Education, 25 (1), s Handal, G., & Lauvås, P. (2006). Forskerveilederen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. IBC ledelse og HR (2013). Grundlæggende lederuddannelse, lederuddannelse/grundlaeggende- lederuddannelse.html, Accessed

12 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning Kolb, D., Rubin I., & MacIntyre, J. (1979). Organizational Psychology (3 rd. edition). New Jersey: Prentice Hall. Kubota, S., Mishima, N. & Nagata, S. (2004). A Study of the Effects of Active Listen- ing on listening attitudes of middle managers. Journal of Occupational Health, 46 (1), s Kvale, S. (1997). InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Køben- havn.: Hans Reitzels forlag. Lee, A. (2008). How are doctoral students supervised? Concepts of doctoral research supervision. Studies in Higher Education, 33(3), s Lee, A., & Williams, C. (1999). Forged in fire: narratives of trauma in PhD supervi- sion pedagogy. Southern Review, 32, s Lovitts, B. E. (2008). The Transition to Independent Research: Who Makes It, Who Doesn'ʹt, and Why. Journal of Higher Education, Vol. 79 (3), s Pearson, M., & Brew, A. (2002). Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, 27(2), s Peavy, R. V. (2012). Konstruktivistisk vejledning. København: Studie og Erhverv, 3. oplag Prehn, A., & Gørtz, K. (2008) Coaching i perspektiv: en grundbog. København: Hans Reitzel. Race, P. (2006). The Lecturer s Toolkit. 3 rd Edition. London: Routledge Robertson, K. (2005). Active listening - more than just paying attention. Autralian Family Physician, 34,12. Rogers, C. & Farson, R. (1957). Active Listening. Chicago: Industrial Relations Center of The University of Chicago. Rogers, C. F. (1959). A theory of therapy, personality and interpersonal relationships as developed in the client- centered framework. In S. Koch (Ed.), Psychology: A study of science, 3rd ed. (s ). New York: McGraw- Hill. Rogers, C., & Farson, R. (1979). Active Listening. In D. Kolb, I. Rubin, & J. MacIntyre. Organizational Psychology (third edition). New Jersey: Prentice Hall. Rommetveit, R. (1974). On message structure. London: John Wiley Spear, R. H. (2000). Supervision of Research Students: Responding to Student Expectations. Canberra: The Australian National University. Whitmore, J. (2009). Coaching for Performance. London : Nicholas Brealey Publishing Whitworth, L., Kimsey- House, H., & Sandahl, P. (1997). Co- active coaching: new skills for coaching people toward success in work and life. Mountain View: Davies- Black Publishing Wichmann- Hansen, G., & Wirenfeldt Jensen, T. (2013) Processtyring og kommu- nikation i vejledning. In: Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Dolin, J. & Holten, G.I. (red.). Universitetspædagogik. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 156

13 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Wisker, G., Robinson G., Trafford, V., Creighton, E. & Warnes M. (2003a). Recognis- ing and Overcoming Dissonance in Postgraduate Student Research. Studies in Higher Education, 28(1), s Wisker, G., Robinson G., Trafford, V., Warnes M. & Creighton, E. (2003b). From Su- pervisory Dialogues to Successful PhDs: Strategies supporting and enabling the learning conversations of staff and students at postgraduate level. Teaching in Higher Education, 8(2), s Wisker, G. (2012). The Good Supervisor. West Yorkshire: Palgrave MacMillan, 2.ed. 157

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed

Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed Artikel, årgang 10 nr. 18, 2015 H.N. Jensen & C. J. Jensen Specialestuderendes læringsudfordringer i vejledningen nudging som handlemulighed Hanne Nexø Jensen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Dette forløb er for dig, som ønsker at kunne udtrykke dig med ro, overbevisning og autenticitet med det rette budskab.

Dette forløb er for dig, som ønsker at kunne udtrykke dig med ro, overbevisning og autenticitet med det rette budskab. Personlig Power Find ro og brænd igennem med autenticitet og gennemslagskraft Vil du gerne brænde igennem og opnå autenticitet og gennemslagskraft uden at gå på kompromis med din integritet? Og vil du

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Den svære samtale - ØVELSER

Den svære samtale - ØVELSER Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere