Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer"

Transkript

1 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning - et værktøj til udvikling af dialogiske kompetencer Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Mirjam Godskesen, lektor, Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Gitte Wichmann- Hansen, lektor, Aarhus Universitet, Center for Undervisning og Læring. Reviewet artikel Begge forfattere har mange års erfaring med udvikling og afholdelse af kurser om ph.d.- vejledning og interesserer sig for, hvordan vejlednings- praksis bedst udvikles og forandres. I denne artikel stilles der skarpt på, hvordan man kan forstå aktiv lytning som ét blandt mange elementer i ph.d.- vejledningsprocessen, og i hvilken grad metoden kan understøtte udvikling af ph.d.- vejlederens dialogiske kompetence. Der rapporteres ud- valgte hovedresultater fra et evalueringsstudie, som nyligt er blevet gen- nemført blandt deltagere fra syv ph.d.- vejledningskurser afholdt på DTU i perioden I lyset heraf diskuteres hvorfor vejlederne er så opta- gede af aktiv lytning, og hvad der kan forklare metodens popularitet. Indledning Litteraturen om ph.d.- vejledning fremhæver vigtigheden af, at vejledere udvikler dialogiske kompetencer (Wisker et al., 2003b; Donald, 2005; Spear 2000), og det er velbeskrevet, at graden og karakteren af lytning afspejler vejledernes grundlæggende syn på samarbejdsrelationen (Handal og Lauvås, 2006; Haksever & Manisali, 2000). Handal & Lauvås (2006, s ) understreger, at jo mere symmetrisk en relation man ønsker at opbygge og jo mere magtfrit et samarbejdsrum, man ønsker at etable- re, jo mere vil vejledningen bære præg af dialog, hvor begge parter spørger og sva- rer, og hvor man sammen udforsker muligheder og tolkninger. Dysthe & Samara (2006) tager samme position, når de opstiller tre vejledningsmodeller (underviser- modellen, partnerskabsmodellen og lærlingemodellen), der repræsenterer grund- læggende forskellige syn på samarbejdsrelationen, og som hviler på forskellige kommunikative paradigmer. Et centralt budskab i Dysthes og Samaras studie er, at de fleste vejledere uanset niveau og fag har en tendens til at agere i en underviser- model, dvs. at tale og rådgive meget af tiden, selvom de har en opfattelse af (og et ønske om) at agere mere partnerskabsorienteret, dvs. at skabe mere dialog i vejled- ningen. Ifølge forfatterne vælger tilsvarende mange studerende at acceptere en un- dervisermodel og indirekte efterspørge den, fordi det er et tilvant mønster fra 145

2 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning tidligere skolegang (Dysthe & Samara, 2006, s. 235). Budskabet understøttes af andre forfattere, der viser, at vejledere har en tendens til at praktisere vejledning ud fra den model, de selv har oplevet i vejledning (Lee & Williams, 1999) og derfor ofte mangler ideer og metoder til at udvide deres repertoire af vejledningsstrategier (Lee, 2008). Vi har gennem mange års arbejde som undervisere på ph.d.- vejledningskurser gjort os tilsvarende erfaringer. Øvelser, opgaver og diskussioner på kurserne viser, at vej- ledernes samtaler med studerende generelt er præget af monologer, hvor vejlederne ikke blot taler det meste af tiden men også ejer initiativet til at tale og styre kom- munikationen. Et stort flertal af vejlederne på kurserne giver udtryk for, at de ønsker at invitere de studerende ind som mere ligeværdige samtalepartnere, men at de fin- der det svært at bryde med en vant vejledningspraksis. Det er samtidig vores erfaring, at vi med stor succes har adresseret dette behov hos vejlederne ved at arbejde med aktiv lytning som en konkret metode på kurserne. Vejlederne deltager altid med stort engagement i øvelserne om aktiv lytning og fremhæver det spontant som meget værdifuldt i både de mundtlige og skriftlige eva- lueringer af kurserne. Erfaringen understøttes af resultater fra et evalueringsstudie, som vi nyligt har gennemført blandt deltagere fra syv ph.d.- vejledningskurser af- holdt på DTU i perioden I artiklen rapporterer vi udvalgte hovedresulta- ter fra studiet og diskuterer i lyset heraf, hvorfor vejlederne er så optagede af aktiv lytning, og hvad der kan forklare metodens popularitet. Artiklen er struktureret, så vi gennem de forskellige afsnit giver svar på de spørgs- mål, som vi har stillet undervejs i arbejdet med at udvikle og gennemføre aktiv lyt- ning som et indholdselement på vejledningskurserne. Det gøres på baggrund af litte- ratur om ph.d.- vejledning og aktiv lytning og gennem analyse af data fra evalue- ringsstudiet: 1. Hvordan kan aktiv lytning indgå på ph.d.- vejledningskurser? 2. Hvordan kan aktiv lytning forstås og meningsfuldt anvendes som en me- tode i ph.d.- vejledning? 3. I hvilken udstrækning oplever vejlederne, at kurserne bidrager til udvik- ling og forandring af deres praksis? 4. Hvad kan forklare, at vejlederne fremhæver aktiv lytning som en særlig værdifuld metode? Hvordan kan aktiv lytning indgå på ph.d.- vejledningskurser? Som beskrevet ovenfor, giver litteraturen solide argumenter for at fokusere på kom- munikative kompetencer som et blandt flere centrale læringsmål på pædagogiske kurser for ph.d.- vejledere. Som undervisere på feltet har vi begge fulgt argumenterne og udviklet en række forskellige programflader, der adresserer kommunikation i 146

3 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen ph.d.- vejledning. Én af programfladerne omhandler aktiv lytning og har været en fast bestanddel af de ph.d.- vejlederkurser, der har været afholdt på DTU i perioden Uddannelsestilbuddet for ph.d.- vejledere på DTU består af to principielt uafhængige moduler: Et indledende 1- dags modul om regelsæt, forventningsafstem- ning og projektledelse og et videregående modul på én hel og to halve dage med titlen Ph.d.- vejledningsprocessen: Metoder og værktøjer. Her er fokus på relatio- nen og samarbejdet mellem ph.d.- studerende og vejleder og andre nære samarbejds- partnere, og de centrale emner i kurset er aktiv lytning, vejledningsmodeller, den ph.d.- studerendes perspektiv, spørgsmålstyper, forventningsafklaring, peer- coach- ing, feedback- teknikker og multikulturel vejledning. Hertil kommer præsentation af cases fra deltagerne. Aktiv lytning er bevidst valgt som det første emne, der undervi- ses i, fordi det skaber opmærksomhed på kommunikationen, og fordi det - som en sidegevinst - fremmer en mere lyttende måde at deltage i kurset på efterfølgende. Der er afsat knapt 2 timer til aktiv lytning, hvoraf 30 min. bruges på introduktion til begrebet og forklaring af øvelsen, 1 time til øvelsen i grupper af 3 personer og min. på opsamling og diskussion i plenum. Hvordan kan aktiv lytning forstås og meningsfyldt anvendes som en metode i ph.d.- vejledning? Selvom litteraturen om ph.d.- vejledning vedholdende understreger vigtigheden af, at vejledere er opmærksomme på deres kommunikation, er der begrænset hjælp at hente i litteraturen, hvis man ønsker konkrete anvisninger på metoder til at drive en god dialog eller anbefalinger af, hvilke kompetencer det kræver af vejlederne, og hvordan de bedst udvikles. Den seneste internationale og mest omfattende håndbog om ph.d.- vejledning, skrevet af en af feltets førende forfattere Gina Wisker (2012), har et lille kapitel om Supervisory Dialogues på 16 sider ud af bogens i alt 567 si- der. Wisker bruger hovedparten af kapitlet til at argumentere for vigtigheden af, at vejledere agerer dialogisk. Desværre er det eneste råd vejledere får til, hvordan de kan efterleve det i praksis, at de skal identificere deres egen stemme og udtryk, når de beslutter, hvordan de vil interagere med studerende (Wisker, 2012, s. 196). 1 Læseren efterlades med et brændende ønske om mere konkrete svar på, hvad det fx vil sige at være ligeværdige samtalepartnere og blive bedre til at lytte. I den seneste danske bog om universitetspædagogik er det muligt at finde svar på nogle af spørgsmålene (Wichmann- Hansen & Jensen, 2013, s ), men generelt findes svarene mest ud- foldet i andre områder af litteraturen end den universitetspædagogiske. Aktiv lyt- ning er en dialogisk metode, der har vundet stor udbredelse de seneste årtier. Der findes i dag referencer til metoden inden for så forskellige områder som ledelse (IBC ledelse og HR, 2013), selvledelse (Covey, 2009), arbejdsmiljø/stressforskning (Kubota, 1 Wisker opremser 11 interaktionskategorier på s og giver eksempler på kategorierne. Men det er uklart, både hvor disse kategorier kommer fra, og hvordan de skal bruges. 147

4 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning 2004), coaching (Whitworth et al., 1997; Prehn & Gørtz, 2008; Molly m.fl., 2008; Gjer- de, 2006; Whitmore, 2009), forskellige former for terapi (Hafen & Crane, 2003), ud- dannelses- og erhvervsvejledning (Egan, 2002; Peavy, 2012), deltageraktiverende undervisning (Race, 2006; Bligh, 2000; Christensen, 1991), interviewteknik i forsk- ningssammenhænge (Kvale, 1997), medicinsk konsultation (Robertson, 2005) og salg (Drollinger, 2006). Til brug for vores undervisning i emnet på ph.d.- vejlednings- kurser, trækker vi primært på litteraturen om aktiv lytning inden for ledelse, selvle- delse og coaching. Begrundelsen er, at metoden inden for disse områder bruges til at håndtere udfordringer, der kan genkendes i ph.d.- vejledning. Hvad er aktiv lytning? Aktiv lytning blev oprindelig udviklet i terapeutisk sammenhæng (Rogers, 1959) og har rødder tilbage til organisationspsykologisk forskning i 1950 erne (Kolb m.fl., 1979). Ifølge Rogers & Farson (1957) er aktiv lytning én ud af mange måder at lytte på, og formålet med aktiv lytning er at hjælpe andre mennesker til at udfolde sig og opnå nye erkendelser. Lytterens åbenhed beskrives som et kardinalpunkt i litteraturen om aktiv lytning. Det vil sige, at man lytter med nysgerrighed og respekt og forsøger at lægge sine egne antagelser, værdier og dagsordenener til side. Men det bliver samtidig fremhæ- vet som et vanskeligt krav, som mange har svært ved at efterleve. Udfordringen er, at man risikerer at forandre sit syn på verden, når man virkelig lytter med åbent sind. Rogers & Farson (1957) formulerer dette meget præcist: If we permit ourselves to listen our way into the life of a person we do not know or approve of to get the meaning that life has for him - we risk coming to see the world as he sees it. We are threatened when we give up even momentarily, what we believe and start thinking in someone else s terms. It takes a great deal of inner security and courage to be able to risk one s self in understanding another (p.13). Hovedbudskabet er, at mange lyttere udfordres af utålmodighed, af lyst til at hjæl- pe og behovet for at holde fast i egen sikker grund. Som lytter kan det være en hjælp at fokusere på sin oprindelige nysgerrighed som om man ser verden (og fortælle- rens erkendelsesproces) for første gang. Ifølge Rogers & Farson (ibid.) er det ofte til- svarende vanskeligt for den, der bliver vejledt, at skulle åbne sig for nye erkendelser og integrere dem i sit verdensbillede. Det er et almenmenneskeligt træk at yde mod- stand, hvis man oplever, at en anden person forsøger at forandre eller overbevise én. Især hvis det truer ens selvbillede. Ideelt må begge parter således kunne tilsidesætte behovet for at overbevise den anden, hvis der virkelig skal være tale om aktiv lyt- ning. 148

5 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Foruden åbenhed og nysgerrighed er opmærksomhed også et centralt princip i aktiv lytning, hvilket især fremgår af markøren aktiv. Aktiv og passiv lytning er et cen- tralt begrebspar i litteraturen (Rogers & Farson, 1957). Begrebet aktiv indebærer, at lytteren gør mere end blot passivt at absorbere de ord, der siges. Det indebærer at udtrykke sin opmærksomhed og empati, at lytte bevidst ved brug af flere forskellige dialogiske greb og tilpasse dem til den konkrete situation. Et væsentligt aspekt er, at man lytter og responderer både på ordene og på det følelsesmæssige niveau. I ne- denstående figur har vi opsummeret og eksemplificeret konkrete anvisninger for praktisering af aktiv lytning, på tværs af de udvalgte litteraturområder: Opmærksomhed og tålmodighed Lytte opmærksomt, dvs. ikke kigge ud ad vinduet eller på computeren. Holde kontakt og være bevidst om sine måder at respondere på. Undgå at afbryde. Giv tænketid (også) når fortælleren holder pauser Øve sig i at kunne rumme stilhed. Her kan man bruge såkaldte drive- teknikker som fx at nikke og sige: Hmm, Nåeh, Respondere på både ord og følelser Høre både det der bliver sagt og aflæse og reagere på de non- verbale signaler, der kommunikeres. Fx: Fortæller: Jeg er ikke er nået så langt, som jeg gerne ville Lytter: Har du haft meget travlt i den sidste tid? Agere åbent og nysgerrigt Stille åbne og uddybende spørgsmål. Fx: Hvilke andre muligheder kunne du forestille dig?, Hvilken løsning tror du selv mest på? eller Hvad kunne fordelene være ved at gøre det på den måde? Pas på med tilsyneladende åbne spørgsmål. Fx: Ville det så ikke være spændende at gå videre med fx X? Som lytter kan det være en hjælp at fokusere på sin egen nysgerrighed overfor fortæl- leren og emnet i samtalen. Fx: Hvordan opfatter du begrebet tillid? eller hvad er din erfaring med den type DNA- analyser? Vise respekt ved at teste egen forståelse gennem reformulering Genfortælle mening i det man har hørt og undersøge om man har forstået det rigtigt. Fx: Som jeg forstår det, så har du mest tiltro til at gå videre med projektdel X, fordi vi allerede har proceduren klar. Er det rigtigt forstået? Figur 1. Elementer i aktiv lytning med uddybning og eksempler 149

6 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning I hvilken udstrækning oplever vejlederne at kurserne bidrager til udvikling og forandring af deres praksis? Vi har indtil nu opstillet teoretiske argumenter for at undervise ph.d.- vejledere i ak- tiv lytning, ligesom vi har redegjort for, hvordan teorierne kan oversættes til kon- krete principper og metoder. Men finder vejlederne reelt emnet interessant og nyttigt som redskab til at (videre- ) udvikle deres praksis? Nedenfor beskriver vi metoder og resultater fra vores evalueringsstudie, der havde til formål at indsamle systematisk viden om vejledernes udbytte af kurserne. Metode Vi udsendte primo 2013 et elektronisk spørgeskema til samtlige vejledere (N=86) der havde deltaget i de syv kurser afholdt på DTU i perioden Skemaet indeholdt en kombination af lukkede og åbne spørgsmål i 4 kategorier: 1) Baggrundsspørgsmål (hvor mange ph.d.- studerende de har vejledt og hvor længe det er siden, de har haft kurset); 2) hvordan de i dag vurderer udbyttet af kurset; 3) for hvert af 9 kursusele- menter spørges der til, a) om de kan huske det? (lukket spm.) b) om de har brugt det i praksis (lukket spm.), c) om de kan give eksempler på deres brug af kursuselemen- tet i deres vejledning (åbent spm.); 4) vil de anbefale kurset og hvilke yderligere øn- sker har de til kompetenceudvikling i relation til vejledning. Svarprocenten var 63 % (N=54). Vi fokuserede på den del af undersøgelsen, der handler om aktiv lytning. Empirien består af 26 eksempler, som vejlederne giver på deres egen brug af aktiv i praksis, og fylder samlet næsten to siders tekst, som er analyseret ved brug af tema- tisk analyse (Braun & Clarke, 2006). Resultater Aktiv lytning er det kursuselement, flest deltagere husker: På spørgsmålet om, hvilke af de 8 elementer fra kurset, de kan huske, svarer 92%, at de kan huske aktiv lyt- ning. Til sammenligning svarer 85%, at de kan huske emnet om vejleder- roller og vejledningsstil, og 77% husker, at de lærte om konstruktiv feedback. Efterfølgen- de spørges, om de har anvendt aktiv lytning i praksis i deres ph.d.- vejledning, og det bekræfter 85% af respondenterne, og 26 af dem (49%) giver derefter konkrete eksem- pler på, hvordan de i dag bruger aktiv lytning i deres vejledning. Fire af vejlederne beskriver aktiv lytning som et naturligt element i deres vejledning eller som noget, de allerede har implementeret. I use it all the time for all subjects its hard not to use, siger én af respondenterne. Her kan være tale om vejledere, der allerede praktiserede aktiv lytning som en naturlig del af deres vejledning, inden de deltog i vejlederkurset, men det kan også være, at de netop har lært tilstrækkeligt på kurset, så de nu mestrer teknikken. 150

7 Langt hovedparten af respondenterne beskriver derimod aktiv lytning som noget de forsøger at blive bedre til. Vendingerne I try to, I attempt to eller I aim at indgår i 19 ud af de 26 svar, hvilket indikerer, at aktiv lytning fremstår som en dialogisk form, de løbende er opmærksomme på og stræber mod at opnå i deres vej- ledning. Gennem den tematiske analyse fandt vi fem forskellige kommunikative ud- fordringer, som vejlederne forsøgte at blive bedre til at håndtere ved at bruge for- skellige aspekter af aktiv lytning. Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Hvilke udfordringer forsøger vejlederne at løse med aktiv lytning? I eksemplerne på, hvordan aktiv lytning anvendes, beskriver 19 ud af 26 responden- ter, hvad de stræber efter at opnå med aktiv lytning. Det viser sig, at de fremhæver følgende fem aspekter (hvor nogen dog nævner flere aspekter i deres eksempler): 1) Otte af vejlederne fremhæver, at de arbejder på at undgå at snakke for meget selv, ikke afbryde den ph.d.- studerende eller overtage dialogen. I try to do it [active listening] but it is really hard for me to not start talking. Practice!!, skriver en af respondenterne. 2) Fem vejledere har fokus på at facilitere den studerendes egen tænkning og læring, hvilket fremgår tydeligt af følgende citat: I try not just to answer questions, but rather return a question into a new question or at least initiate a discussi- on. This is in order to make the PhD student think, and not only ask ques- tions. 3) Fem vejledere fremhæver det tredje aspekt, som er at de er blevet mere op- mærksomme på at sikre sig, at de virkelig har forstået den ph.d.- studerendes spørgsmål og udfordringer. Every time I talk to the student, I now have in mind that I should try and understand what he/she is really asking, even if sometimes I think I know the answer after just a few words. Denne opmærk- somhed i forhold til at give sig tid til at forstå den studerendes tanker og overvejelser er tæt knyttet til det fjerde aspekt. 4) Der er tre vejledere, der nævner det fjerde aspekt, som handler om ikke at give gode råd for hurtigt. I try to let the student talk and formulate the pro- blems/issues and their solution instead of giving my answers right away, formulerer en af vejlederne. 5) Endelig er der fem vejleder, der giver eksempler på det aspekt, som vi tidlige- re i artiklen benævnte at respondere på både ord og følelser. I am more ac- tively trying to read the person as well as listen to what they say, for exam- ple it has helped in detection and reduction of stress for one of my students. De beskriver det aspekt, der handler om at have en øget opmærksomhed på den ph.d.- studerendes tilstand og processen, som at læse personen eller at læse mellem linjerne. 151

8 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning Eksemplerne viser, at vejlederne har fået nogle klare opmærksomhedspunkter i for- hold til deres kommunikationsform, og at det er blevet muligt for dem at skelne mel- lem mere eller mindre kvalificerede måder at lytte på. Alle 26 vejledere siger positivt, at de bruger aktiv lytning i deres vejledning, men samtidig viser eksemplerne, at det er noget de stadig arbejder på at blive bedre til og ikke føler sig gode nok til. Det kan betyde, at de på kurserne har fået redskaber til i stigende grad at kunne anvende og udvikle aktiv lytning, og at de er motiverede til at gøre det, men at det kræver en del øvelse og måske også mere træning, før det bliver en integreret og naturlig del af deres individuelle vejledningspraksis. Diskussion: Hvad kan forklare, at aktiv lytning er den metode, der står stærkest i vejledernes bevidsthed og praksis efter kurset? Resultaterne af evalueringsstudiet viser, at undervisning i og træning af aktiv lytning på vejlederkurser giver vejlederne en kompetence til at bruge forskellige dialogiske elementer som en del af deres vejledningsrepertoire. De dialogiske elementer i aktiv lytning artikuleres stadig meget præcist op til 3 år efter kurset er afsluttet. Vi kon- kluderer derfor, at undervisningen i aktiv lytning har gjort et stort flertal af vejleder- ne mere bevidste om, hvilke dialogiske elementer de tager i brug, hvornår og hvor- for. Men hvad kan forklare metodens succes? En væsentlig forklaring kan være, at metoden initierer forandring både fra et vi- densplan og et handlingsplan på samme tid. Det er med andre ord ikke nok at er- kende, at man gerne vil være en mere partnerskabsorienteret vejleder, man skal også øve det i praksis. Metoderne og indstillingen hænger uløseligt sammen og hvis man forsøger at anvende metoderne uden at arbejde med indstillingen, vil det formentlig opleves akavet og utroværdigt (Fibæk, 2004). Lytteøvelserne på kurset fordrer, at vejlederne afprøver det at skulle lytte og nysgerrigt spørge ind til den andens per- spektiv. Efterfølgende får de feedback på deres aktive lytning og de bliver opmærk- somme på betydningen af deres indstilling til samtalepartneren. Ofte opdager de, at de er mere interesserede i at løse den andens problemer, end de er i at forstå den an- dens perspektiv og hjælpe vedkommende med at finde sine egne løsninger. Denne erkendelse virker positivt ind på deres lyst til at forfine teknikken. En anden mulig forklaring er, at aktiv lytning rummer en række principper, som reelt har et ærinde og en relevans i en akademisk faglig sammenhæng på trods af, at de er taget fra en terapi-, ledelses- og coachingsammenhæng. Eksempelvis er der kla- re paralleller mellem det stærke fokus på processtøtte inden for ledelse og selv- ledel- se og behovet for processtøtte i ph.d.- vejledning. Et ph.d.- studie er mere end et forskningsarbejde. Det er også et læringsarbejde. Ph.d.- vejlederen skal derfor opti- malt kunne støtte den ph.d.- studerende både i forhold til den faglige udvikling og i forhold til lære- og studieprocessen. Ønsket er, at den studerende udvikler tiltro til 152

9 sine egne kompetencer, styrker sin refleksion over eget arbejde og egen læring for på sigt at kunne træffe mere sikre, velovervejede beslutninger (Wisker, 2012, s. 36). Li- gesom det er en særlig pointe inden for ledelse, at aktiv lytning er en investering i at udvikle medarbejderes selvstændighed, kan man hævde, at det inden for ph.d.- vejledning er en investering at udvikle den studerendes følelse af ejerskab og råde- rum. Det, der tager tid på den korte bane, er effektivt på den lange bane. Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Trods disse lighedstræk, så foregår ph.d.- vejledning i en særlig kontekst, som gør, at aktiv lytning må nuanceres og anskues mere komplekst, hvilket vi lægger stor vægt på at understrege på kurserne. For det første kan coaching- terminologien virke svær at applicere. Når der fx tales om det følelsesmæssige niveau, kan det let give associationer til terapeutiske sam- taler og en type vejlederrelation, der er mere tæt og privat, end hvad de fleste vejle- dere ønsker. Men hvis man oversætter det til at være opmærksom på det der siges mellem linjerne, den ph.d.- studerendes motivation og vedkommendes reaktioner, som udtrykkes gennem kropssproget, kan det give mere mening i en akademisk vej- ledningskontekst. Som det fremgik af resultaterne fra evalueringsstudiet, fremhæver fem af de vejledere, der gav eksempler på deres brug af aktiv lytning, netop dette aspekt af aktiv lytning som noget, de har haft gavn af i deres vejledning. For det andet foregår ph.d.- vejledningssamtaler i et fagligt rum og i en videnskabelig diskurs med vægt på argumentation og afprøvning af påstande (Habermas, 2005). Den argumentative samtaleform kan umiddelbart synes fjern fra aktiv lytning, hvor man ikke stræber efter at overbevise den anden eller opnå enighed. Men spørgsmålet er, om de to positioner kan stilles så skarpt op overfor hinanden som modsætninger? Ifølge Rommetveit (1974) er det en misforståelse at opfatte dialog som ensbetydende med ukritisk snak og fravær af faglige holdepunkter (Rommetveit, 1974). Rom- metveit (1974) påpeger, at for at dialoger kan være kreative og produktive, må de også indeholde konfrontationer og afprøvning af påstande. I faglige vejlednings- sammenhænge som fx ph.d.- vejledning er det nødvendigt, at vejlederen tør fremstå som en faglig autoritet og vedkende sig den asymmetri, der ligger i at have mere viden. Det afgørende er, hvordan man forvalter sin merviden som vejleder. Den vi- denskabelige diskurs krav om kritisk argumentation udelukker ikke, at man som vejleder møder den studerende med respekt og med en reel vilje til at lytte og forstå det, den studerende siger (Handal & Lauvås, 2006, s. 107). Eller sagt på en anden måde: Betingelserne for aktiv lytning (åbenhed, respekt og reduceret asymmetri) er vigtige for, at vejleder og studerende sammen kan bevæge sig ud i faglige konfronta- tioner, men de må suppleres med den videnskabelige diskurs krav om kritisk argu- mentation for at være dækkende for ph.d.- vejledning. 153

10 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning For det tredje kan idealet om den lyttende, dialogorienterede vejleder synes uforene- lig med det stigende krav om hurtig studiegennemførelse. I dag er tidsfrister og rammer for ph.d.- uddannelserne blevet stramme og formelle og vejledere forventes ofte at kontrollere den studerendes og projektets progression nøje og nærmest stå som garant for fremgangen og kvaliteten. Mange vejledere kan derfor føle sig presset ind i en kontrollerende og intervenerende vejlederrolle med det argument, at den lyttende vejlederrolle, hvor man er optaget af at udvikle kritiske og selvstændige studerende, er for tidskrævende og i konflikt med kravet om hurtig gennemførsel (Lee, 2008; Franke & Arcidsson, 2010). Men igen kan man med rette stille spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at opstille det som to uforenelige positioner. I litteraturen om ph.d.- vejledning er der en tendens til, at positionerne opstilles som modsætnin- ger som et dilemma. Et af de mest klassiske og oftest rapporterede dilemmaer i ph.d.- vejledning er dilemmaet mellem styring og selvstyring, mellem kontrol og frihed : Skal vejlederens krav og viden være styrende for processen og produktets kvalitet, eller skal vejlederen overlade styringen og beslutningerne til den studerende (Cantwell & Scevak, 2004; Lee, 2008; Lovitts, 2008; Franke & Arcidsson 2010)? Hånd- teringen af dilemmaet bliver ofte beskrevet som et enten/eller, hvor vejlederen enten giver tæt vejledning (hands- on) eller lader den studerende klare sig selv uden at blande sig ret meget (hands- off) (Cullen et al., 1994). Men principperne og rådene fra litteraturen om aktiv lytning synes at tilbyde en tredje vej. At være aktivt lyttende betyder, at man som vejleder støtter den ph.d.- studerende i at finde løsningerne selv uden at overlade den studerende til sig selv. Vejlederen holder som udgangspunkt sine gode råd og færdige løsninger tilbage. Hvis vejlederen giver råd og løsninger, er det først efter at have sat sig grundigt ind i den studerendes tanker og afdækket de handlemuligheder, som den studerende selv ser. Vejlederen er således ikke fravæ- rende som faglig autoritet men er både optaget af at give stemme til sig selv og af at lytte og reformulere den studerendes stemme. Der er ikke tale om et enten- eller, men om at opbygge tillid og respekt over tid, så den studerende stoler på, at vejlederen er en faglig kapacitet på sit område og et menneske, der har et reelt ønske om at støtte den studerende i at udvikle sit kreative potentiale og selvstændighed. Mirjam Godskesen er civilingeniør fra DTU, ph.d. i Teknologisociologi og lektor ved Institut for Læ- ring og Filosofi på Aalborg Universitet. Har arbejdet som konsulent inden for coaching og forandrings- ledelse og stået for udviklingsprojekter omkring ph.d.- coaching og organisationsudvikling på universi- teterne. Forsker i ph.d.- coaching, ph.d.- vejledning og forandringsledelse i organisationer. Udvikler kurser, vejleder og underviser i ph.d.- vejledning, portfolio- metoder, projektledelse, læring og foran- dringsprocesser. Gitte Wichmann- Hansen er cand.mag. i Pædagogik, ph.d. i Uddannelsesforskning og lektor ved Center for Undervisning og Læring på Aarhus Universitet. Gitte underviser og forsker i vejledning med sær- ligt fokus på vejledning knyttet til studerendes opgave-, projekt- og forskningsforløb på universitetet. Hun afholder kurser i emnet på tværs af fakulteter og universiteter i Danmark og i Norden. Derudover indgår hun i lokale, nationale og internationale netværk om ph.d.- vejledning, og har flere internationa- le publikationer bag sig om især ph.d.- vejledning. 154

11 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Litteratur Bakhtin, M. M. (1998). Spørgsmålet om talegenrane. Oversat af Rasmus Slaattelid. Ber- gen: Ariadne Forlag. Bligh, D. A. (2000). What s the Point in Discussion? Exeter: Intellect. Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Re- search in Psychology; 3, s Brew, A. T., & Peseta, T. (2004). Changing postgraduate supervision practice: a pro- gramme to encourage learning throgh reflection and feedback. Innovations in Education and Teaching International, 41(1), s Cantwell, R., & Scevak, J. (2004). Discrepancies between the "ʺideal"ʺ and "ʺpassable"ʺ doctor- ate: Supervisor thinking on doctoral standards. Annual Conference of the Australi- an Association for Research in Education, Melbourne. Christensen, C. R. (1991). The discussion teacher in action: questioning, listening, and response. In: Christensen, C. R.; Garvin, D. A. & Sweet, A. (ed.): Education for Judgement. The Artistry of Discussion Leadership. Boston, Harvard Business School Press., s Covey, S. R. (2009). Syv gode vaner. Kbh.: Gyldendal. Cullen, D., Spearson M., Saha, L. J. & Spear, R. H. (1994). Establishing Effective PhD Supervision. Canberra: Australian Government Publishing Service. Donald, J. G., Saroyan, A., & Denison, D. B. (1995). Graduate student supervision policies and procedures: A case study of issues and factors affecting graduate study. The Canadian Journal of Higher Education, XXV (3), s Drollinger, T., Comer, L. B., & Warrington, P. T. (2006). Development and validation of the active empathetic listening scale. Psychology & Marketing, Volume 23, Issue 2, s Dysthe, O., & Samara, A.. (red). (2006). Forskningsveiledning på master- og doktor- gradsnivå. Oslo: Abstrakt Forlag. Egan, G. (2002). The Skilled Helper. 7 th. Edition. Pacific Grove, CA: Wadsworth Pub- lishing. Franke, A., & Arcidsson, B. (2010). Research supervisors'ʹ different ways of experienc- ing supervision of doctoral students. Studies in Higher Education, 36(1), s Gjerde, S. (2006). Coaching hvad, hvorfor, hvordan. Frederiksberg: Forlaget Samfunds- litteratur. Habermas, L. (2005). Teknik og videnskab som ideologi. Det lille Forlag. Haksever, A. M., & Manisali, E. (2000). Assessing supervision requirements of PhD students: The case of construction management and engineering in the UK. Eu- ropean Journal of Engineering Education, 25 (1), s Handal, G., & Lauvås, P. (2006). Forskerveilederen. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. IBC ledelse og HR (2013). Grundlæggende lederuddannelse, lederuddannelse/grundlaeggende- lederuddannelse.html, Accessed

12 Temaartikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Aktiv lytning i ph.d.-vejledning Kolb, D., Rubin I., & MacIntyre, J. (1979). Organizational Psychology (3 rd. edition). New Jersey: Prentice Hall. Kubota, S., Mishima, N. & Nagata, S. (2004). A Study of the Effects of Active Listen- ing on listening attitudes of middle managers. Journal of Occupational Health, 46 (1), s Kvale, S. (1997). InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Køben- havn.: Hans Reitzels forlag. Lee, A. (2008). How are doctoral students supervised? Concepts of doctoral research supervision. Studies in Higher Education, 33(3), s Lee, A., & Williams, C. (1999). Forged in fire: narratives of trauma in PhD supervi- sion pedagogy. Southern Review, 32, s Lovitts, B. E. (2008). The Transition to Independent Research: Who Makes It, Who Doesn'ʹt, and Why. Journal of Higher Education, Vol. 79 (3), s Pearson, M., & Brew, A. (2002). Research Training and Supervision Development. Studies in Higher Education, 27(2), s Peavy, R. V. (2012). Konstruktivistisk vejledning. København: Studie og Erhverv, 3. oplag Prehn, A., & Gørtz, K. (2008) Coaching i perspektiv: en grundbog. København: Hans Reitzel. Race, P. (2006). The Lecturer s Toolkit. 3 rd Edition. London: Routledge Robertson, K. (2005). Active listening - more than just paying attention. Autralian Family Physician, 34,12. Rogers, C. & Farson, R. (1957). Active Listening. Chicago: Industrial Relations Center of The University of Chicago. Rogers, C. F. (1959). A theory of therapy, personality and interpersonal relationships as developed in the client- centered framework. In S. Koch (Ed.), Psychology: A study of science, 3rd ed. (s ). New York: McGraw- Hill. Rogers, C., & Farson, R. (1979). Active Listening. In D. Kolb, I. Rubin, & J. MacIntyre. Organizational Psychology (third edition). New Jersey: Prentice Hall. Rommetveit, R. (1974). On message structure. London: John Wiley Spear, R. H. (2000). Supervision of Research Students: Responding to Student Expectations. Canberra: The Australian National University. Whitmore, J. (2009). Coaching for Performance. London : Nicholas Brealey Publishing Whitworth, L., Kimsey- House, H., & Sandahl, P. (1997). Co- active coaching: new skills for coaching people toward success in work and life. Mountain View: Davies- Black Publishing Wichmann- Hansen, G., & Wirenfeldt Jensen, T. (2013) Processtyring og kommu- nikation i vejledning. In: Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Dolin, J. & Holten, G.I. (red.). Universitetspædagogik. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 156

13 Artikel, årgang 8, nr. 15, 2013 Godskesen & Wichmann-Hansen Wisker, G., Robinson G., Trafford, V., Creighton, E. & Warnes M. (2003a). Recognis- ing and Overcoming Dissonance in Postgraduate Student Research. Studies in Higher Education, 28(1), s Wisker, G., Robinson G., Trafford, V., Warnes M. & Creighton, E. (2003b). From Su- pervisory Dialogues to Successful PhDs: Strategies supporting and enabling the learning conversations of staff and students at postgraduate level. Teaching in Higher Education, 8(2), s Wisker, G. (2012). The Good Supervisor. West Yorkshire: Palgrave MacMillan, 2.ed. 157

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU

Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag. Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Forskelle og ligheder mellem ph.d. vejledning i forskellige fag Gitte Wichmann-Hansen MEDU, Center for Medicinsk Uddannelse, AU Review over litteratur om vejledning 1 Beskrivelser af relationer og roller

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk

Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Find de vigtigste opgaver og giv dem til de rette folk Agenda 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med talent? 2. Hvad er talent potentiale og talentleder potentiale? 3. Hvordan kan vi træne talent? 13%

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk

SAND BOX AARHUS UNIVERSITET. AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk SAND BOX PÅ AARHUS UNIVERSITET Afprøv iværksætteri - og find ud af, om iværksætteri

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK

LEDELSESBASERET COACHING & SAMTALETEKNIK ARKMANN RAINING EDELSESBASERET OACHING & AMTALETEKNIK DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du har lært at anvende de vigtigste og mest resultatskabende værktøjer indenfor ledelsesbaseret

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede?

When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Leadership PL When business gets personal! Mangler du den kompetence, der skal til for at lede? Acuity World sætter din personlige ledelseskompetence på plads sammen med de to andre kompetencer: faglighed

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Performance Coaching. Den effektive vej til ekstraordinære resultater ÅBEN COACHINGUDDANNELSE

Performance Coaching. Den effektive vej til ekstraordinære resultater ÅBEN COACHINGUDDANNELSE ÅBEN COACHINGUDDANNELSE Udbydes i samarbejde med ErhvervsAkademi Sjælland ved Roskilde Handelsskole, under lov om åben uddannelse. Det er derfor muligt at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Performance

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere