FACEBOOK SOM STRATEGISK KOMMUNIKATIONSKANAL!

Transkript

1 !!! BACHELORAFHANDLING INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION OG ENGELSK AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES!!! FACEBOOK SOM STRATEGISK KOMMUNIKATIONSKANAL! EN ANALYSE AF POLITIKEREN INGER STØJBERGS BRUG AF FACEBOOK SKREVET AF DITTE VALENTIN MAJ 2015 VEJLEDER BO LAURSEN

2 Abstract In today s modern society, the social network Facebook has become an integrated part of everyday life. The phenomenon has become a strategic way of communicating in various businesses and it has also made its way to the political atmosphere. In Denmark, it is common for politicians to have a Facebook page as a way of communicating to their followers and, hereby, the voters. Therefore, it is not unusual to experience politicians posting status updates regarding different issues yet Inger Støjberg, a Danish politician, did post an update that separated the Danish people in to two groups. Due to this update, she received a lot of likes but on the other hand, she also received lots of criticism. After my opinion, Inger Støjberg, being a politician for many years, should have predicted this criticism and, therefore, I find it interesting how come she chose to upload the status update after all. Consequently, the purpose of this paper is to examine Inger Støjberg s use of communication on the social network Facebook in order to conclude how desirable this aspect of communication and the use of media are. This examination includes an analysis of her communication where Norman Fairclough s critical discourse analysis will be the leading theoretical and methodological element. As a supplement to the theoretic framework, I have included the strategy Relationship Marketing in order to analyse how well this strategy is implemented in Inger Støjberg s use of Facebook. Furthermore, I have included results from a focus group interview. With these data, I aim to examine how the voters perceive Inger Støjberg, her communication, and her political party, Venstre. In the study s discussion, I have incorporated various forms of scientific literature such as definitions of spin and strategic communication and theories within communication and media. During the study, I found that Inger Støjberg s status update contains two obvious discourses, an ethnicity discourse and a Danish discourse, and that the update supresses a political discourse due to her use of spin as a communicative mode. This results in frustration and criticism from the readers. This is due to the fact that without a political discourse, the update can seem as a personal and spontaneous outburst and this makes Inger Støjberg look unprofessional and apolitical. Furthermore, I found that there could be two perspectives on Inger Støjber s intentions Ditte%Valentin%

3 in relation to the update. Firstly, she could intend to bring one of her key issues and Venstre s foreign policy into focus. Secondly, she could intend to generate a debate regarding the Danish immigrants. Besides, I found that Facebook, due to its various functions and enormous network, is a strategic way of communicating for a politician. That is, if the communication used hereon is suitable. In conclusion, Inger Støjberg s use of Facebook as a strategic channel of communication can be perceived as desirable. Moreover, it can be concluded that there can be two perspectives upon the meaning of Inger Støjberg s status update. Lastly, there are some aspects to her communication on the social network that can be improved since the readers of her messages do not perceive the political discourse in her statements. Number of characters: Ditte%Valentin%

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING!...!1! 1.1. PROBLEMFORMULERING!...!1! 1.2. BEGREBSDEFINITIONER!...!2! 1.3. VIDENSKABSTEORETISK TILGANG!...!3! Det socialkonstruktivistiske paradigme!...!3! Socialkonstruktivisme set i afhandlingens perspektiv!...!4! 2. TEORETISK RAMME!...!5! 2.1. NORMAN FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE!...!5! 2.2. RELATIONSHIP MARKETING OG FACEBOOK!...!6! 3. METODISK RAMME!...!7! 3.1. DEN KVALITATIVE METODE!...!7! 3.2. EMPIRI!...!9! Statusopdateringer!...!9! Fokusgruppeinterview!...!9! 4. ANALYSE!...!10! 4.1. KRITISK DISKURSANALYSE!...!10! Tekstanalyse!...!10! Diskursiv Praksis!...!14! Social Praksis!...!17! Delkonklusion!...!18! 4.2. RELATIONSHIP MARKETING OG STØJBERGS BRUG AF FACEBOOK!...!19! 5. DISKUSSION!...!20! 5.1. STØJBERGS KOMMUNIKATION!...!20! 5.2. STØJBERGS BRUG AF FACEBOOK!...!22! 5.3. HENSIGTSMÆSSIGHEDEN VED STØJBERGS STATUSOPDATERING!...!24! 6. KONKLUSION!...!25! 7. LITTERATUR!...!27! 8. BILAGSLISTE!...!29!

5 ! Bilagsoversigt!!!!! Bilag 1: Skærmbillede af Inger Støjbergs første statusopdatering!! Bilag 2: Skærmbillede af Inger Støjbergs anden statusopdatering!! Bilag 3: Skærmbillede af Inger Støjbergs officielle Facebook-side Bilag 4: Norman Faircloughs tredimensionelle model! Bilag 5: Udskrift med linjenumre af Inger Støjbergs første statusopdatering!! Bilag 6: Transskription af fokusgruppeinterview!!!!!!!

6 Facebook som strategisk kommunikationskanal En analyse af politikeren Inger Støjbergs brug af Facebook 1. Indledning I 2004 blev virksomheden Facebook grundlagt med en mission om at give alle mennesker muligheden for at dele og udtrykke, hvad der er vigtigt for dem (Facebook 2015). Sidenhen er den sociale netværksside vokset med ekstrem fart og husede allerede tilbage i år 2013 over 3 millioner danske brugere (Brun 2013). Udviklingen på det sociale netværk er ikke gået de danske politikeres næse forbi, og derfor er det i dag normalt for dem at færdes offentligt på Facebook. Det gælder især Inger Støjberg, der har været en flittig tilhænger af den sociale netværksside. I starten af februar uploadede Inger Støjberg det, der skulle blive en af de mest omtalte statusopdateringer i starten af 2015 (Holm 2015a). Med synes godt om - tilkendegivelser kunne det ved første øjekast virke som om, at statusopdateringen havde ramt plet hos størstedelen af befolkningen (bilag 1). Dog viste det sig hurtigt, at dette var en statusopdatering, der havde delt den danske befolkning i to. Under statusopdateringen var skrevet et utal af kritiske kommentarer til ikke blot Ingers Støjbergs politiske holdninger, men også til hendes person. Da jeg er overbevist om, at Inger Støjberg måtte have forudset den enorme mængde af kritik, finder jeg det interessant at undersøge, hvorfor hun valgte netop denne form for kommunikation på netop dette medie op til et kommende folketingsvalg, hvilket leder mig til følgende: 1.1. Problemformulering Hvordan bruger Inger Støjberg det sociale netværk Facebook som en strategisk kommunikationskanal, og hvordan opleves hendes kommunikation af Venstres vælgere? Er Inger Støjbergs brug af Facebook som strategisk kommunikationskanal hensigtsmæssig? Jeg vælger ovenstående problemformulering, da jeg som kommunikationsstuderende finder den stigende politiske aktivitet på Facebook interessant, og da jeg endvidere har en stor Ditte Valentin 1 af 46!

7 interesse i at undersøge, hvordan Facebook benyttes som strategisk kommunikationskanal. Min afhandling tager udgangspunkt i Inger Støjberg, da hun er en af tidens mest omtalte og aktuelle politikere på Facebook, og da den ovennævnte kontroversielle statusopdatering stadig diskuteres til trods for, at den blev skrevet tilbage i starten af februar Begrebsdefinitioner For at sikre en fælles forståelse gennem hele afhandlingen vil jeg starte med at definere et af afhandlingens centrale begreber diskurs samt Inger Støjberg som aktør. Da jeg finder Norman Faircloughs meget omfattende definition af diskurs for kompleks og abstrakt, har jeg i afhandlingen valgt at afgrænse mig til Leif Becker Jensens definition af diskurs. Jeg har valgt Jensens definition, da han i sit arbejde har beskæftiget sig med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse (Jensen 2011: 126), og derfor må de have det samme udgangspunkt i forhold til begrebet. Ifølge Jensen kan en diskurs defineres som en bestemt (ideologisk) forestillingsverden som opfattes som sand og logisk, og som bestemmer hvad man kan tale om, hvad der udelades, hvordan man sprogligt taler om det, og hvilken adfærd der er hensigtsmæssig (ibid.). Definitionen understøttes endvidere af Jørgensen og Phillips, der betegner en diskurs som en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen og Phillips 1999: 9). Inger Støjberg (fremover kaldet Støjberg) kan ikke kaldes et begreb, men til trods for det mener jeg dog, at det er relevant at definere hendes rolle som aktør i statusopdateringen samt hendes perspektiv herunder. Jeg har valgt at beskæftige mig med Støjbergs aktørrolle som værende en politisk offentlig person i forbindelse med afhandlingen. Begrundelsen herfor er, at Støjberg bruger sin politiske og offentlige Facebook-side til at uploade statusopdateringen fremfor hendes private og personlige side. Dernæst vil jeg definere hendes perspektiv i forhold til denne statusopdatering. Støjberg har fungeret som Venstres politiske ordfører siden 2014 og har tidligere været næstformand for Venstres folketingsgruppe (Venstres Landsorganisation 2015). Endvidere har Støjberg fokus på en strammere udlændingepolitik som en af hendes primære mærkesager, og hun vil arbejde for en fast, fair og fornuftig udlændingepolitik, der gør Danmark til åbent land for dem, der kan og vil og hermetisk lukket for dem, der ikke vil (ibid.). Ditte Valentin 2 af 46!

8 1.3. Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabsteoretiske overvejelser er grundlaget for, at en vidensarbejder kan stille sig kritisk overfor tekster og viden generelt (Holm 2011: 14), hvorfor det er essentielt at indarbejde disse overvejelser i afhandlingen. Endvidere er det i den forbindelse en nødvendighed at erkende sig til et videnskabsteoretisk paradigme, da der i tidens løb er opstået en række forskellige perspektiver på de samme problemstillinger (op.cit.: 17). Derfor vil jeg i det følgende afsnit erkende, hvordan jeg som vidensarbejder opfatter verdenen, og hermed sikrer jeg, at mine resultater bliver forstået i den ønskede videnskabsteoretiske kontekst Det socialkonstruktivistiske paradigme Afhandlingen er udarbejdet med udgangspunkt i det konstruktivistiske paradigme, hvor det i modsætning til det positivistiske paradigme menes, at der ikke kun findes én endegyldig sandhed om virkeligheden (Nygaard 2012: 36). Når man producerer viden under indflydelse af denne tilgang, opfatter man virkeligheden som konstrueret af mennesker, og sandheden opfattes som et begreb, der tilfældigt er skabt i enighed inden for et bestemt socialt fællesskab (op.cit.: 37). Ifølge Nygaard er det overordnede mål med denne videnskabsteoretiske tilgang, at man som vidensarbejder problematiserer de selvfølgeligheder, der præger den samfundsmæssige organisering, og at vise, at samfundets opfattelser kunne være anderledes (op.cit.: 37). Inden for konstruktivismen optræder der flere typer af social konstruktivisme, og inden for dem erkender jeg mig til et erkendelsesteoretisk konstruktivistisk paradigme om den sociale virkelighed (op.cit.:122). Jeg erkender, at der findes en social virkelighed uafhængigt af min erkendelse heraf, og endvidere erkender jeg, at min viden om den sociale virkelighed skabes i samspil med andre mennesker og derfor er en social konstruktion (op.cit.: ). Som vidensarbejder skal man ikke blot gøre sig overvejelser inden for det overordnede paradigme, men man skal også bevidst erkende sig til en ontologi og en epistemologi, da de erkendelser har en fundamental indflydelse på metodologien (op.cit.:10-11). Ontologi, epistemologi og metodologi bliver nævnt som grundelementerne i de videnskabelige paradigmer, og formålet med disse elementer er at undersøge virkeligheden, og hvordan vi kan opnå viden om den (op.cit.: 27-28). Ontologi er den mest basale kategori, som på græsk betyder læren om det værende, og denne har til henblik at undersøge Hvad er virkelighed og hvilke ting eksisterer der? (op.cit.: 27). Efter det ontologiske spørgsmål følger det Ditte Valentin 3 af 46!

9 epistemologiske, som er Hvad er viden og hvad kan man vide om virkeligheden? (op.cit.: 27). Epistemologi betyder læren om viden (op.cit.: 10), og denne kategori beskæftiger sig med, hvad man kan vide om verden, og hvordan den viden opnås (op.cit.: 27). Med udgangspunkt i ovenstående er det konstruktivistiske paradigmes ontologiske standpunkt relativistisk, og dermed er der ikke ét syn på virkeligheden, der er endegyldigt. Det vil sige, at opfattelsen af virkeligheden bestemmes alt efter, hvilket perspektiv vidensarbejderen anlægger (op.cit.: 36), og herved bliver det epistemologiske standpunkt subjektivt. Under den konstruktivistiske tilgang ser man nemlig virkeligheden som en social konstruktion foretaget af mennesker, og da alle mennesker ikke fortolker virkeligheden ens, er objektivitet derfor ikke en mulighed (op.cit.: 36). Endeligt er der metodologien, som tager udgangspunkt i både det ontologiske og det epistemologiske spørgsmål og har til formål at belyse, hvordan en videnskabelig undersøgelse bedst kan undersøge sin genstand (op.cit.: 27). Som resultat af ovenstående overvejelser betyder det, at metodologiens standpunkt i afhandlingen er kvalitativt Socialkonstruktivisme set i afhandlingens perspektiv I afhandlingen arbejder jeg ud fra en problemstilling, der har til hensigt at undersøge Støjbergs brug af Facebook ved hjælp af en analyse af en af hendes statusopdateringer. Mit mål er overordnet set at forstå, hvordan mennesker tillægger værdi til en skreven tekst og et valgt medie, og dette stemmer overens med målet inden for konstruktivisme, som er at forstå, hvordan mennesker oplever og tilskriver mening til verden. Som tidligere skrevet, er jeg som konstruktivist overbevist om, at virkeligheden er konstrueret igennem social interaktion, hvilket betyder, at Støjbergs statusopdaterings ontologiske status bliver betragtet som relativistisk. Dermed mener jeg, at statusopdateringens betydning opstår gennem fortolkning heraf. For at opnå en viden om den betydning skal jeg endvidere forholde mig til statusopdateringens epistemologiske standpunkt. I og med at konstruktivismens epistemologiske standpunkt er subjektiv, betyder det for min afhandling, at jeg skal fortolke, hvordan mennesker konstruerer mening. Det vil ikke være muligt for mig som vidensarbejder at kunne forstå betydningen af eksempelvis Støjbergs statusopdatering uden en fortolkning heraf, da betydninger ikke kan direkte observeres inden for det konstruktivistiske paradigme. Det har, som skrevet ovenfor, betydning for mit metodologiske valg. Da sprog og diskurser er to yderst vigtige elementer inden for både det socialkonstruktivistiske paradigme og denne Ditte Valentin 4 af 46!

10 afhandling, har jeg valgt at analysere Støjbergs statusopdatering ved hjælp af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Fairclough anser tekstanalysen som en konstrueret social virkelighed (Fairclough 1992: 169), og dermed er Faircloughs tilgang forenelig med socialkonstruktivismen som videnskabsteoretisk tilgang. Det bekræftes endvidere ved, at Fairclough anser sprogbrug som en form for social praksis i hans arbejde med begrebet diskurs (op.cit.: 63). 2. Teoretisk ramme 2.1. Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Sprog såvel som diskurser spiller en stor rolle i socialkonstruktivismen, da virkeligheden skal forstås efter den diskurs, der er italesat (Holm 2011: 137). Med det og metodologiens kvalitative standpunkt taget i betragtning, vil jeg som nævnt benytte mig af en diskursanalyse med henblik på at belyse, hvordan Støjberg bruger kommunikation på Facebook og hvordan Venstre-vælgere opfatter den form for kommunikation. Da afhandlingen tager overvejende afsæt i én af Støjbergs Facebook-opdateringer, har jeg, som nævnt ovenfor, valgt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse som det teoretiske grundlag for behandling af statusopdateringens tekstniveau. Faircloughs kritiske diskursanalyse tager udgangspunkt i en kombination af tekst- og samfundsanalyse, da Fairclough mener, at en tekstanalyse alene ikke er tilstrækkelig til at skabe forbindelse mellem tekst samt kultur og samfund (Jørgensen og Phillips 1999: 78). Dermed tilføjer Fairclough en social dimension til den traditionelle tekstanalyse. Tekstens egenskaber, dens diskursive praksis og dens sociale praksis er tre dimensioner, der udgør Faircloughs kritiske diskursanalyse, og de er illustreret i hans tre-dimensionelle model (bilag 4). Alle tre dimensioner har hvert sit fokus inden for analysen. Tekstens egenskaber udforsker eksempelvis, hvordan afsenderen konstruerer sin identitet, den sociale relation mellem afsender og modtager og tekstens diskurser ved hjælp af grammatik, ordvalg, kohærens og tekstens struktur. Den diskursive praksis har til formål at undersøge under hvilke forhold, teksten er blevet produceret og distribueret af afsender, samt hvordan den er konsumeret af modtager. Endvidere har den diskursive praksis til formål at undersøge tekstens interdiskursivitet. Herved kan man analysere, hvordan afsender har gjort teksten forståelig ved Ditte Valentin 5 af 46!

11 at trække på eksisterende diskurser (Jørgensen og Phillips 1999: 144), eller hvordan afsender har konstrueret diskurser på nye måder for at medvirke til sociokulturel forandring (op.cit.: 84). Slutteligt bruger jeg tekstens sociale diskurs til at undersøge, hvilke ideologiske, politiske og sociale konsekvenser, der opstår ved brugen af de anvendte diskurser i teksten (op.cit.: 98). Ved brugen af Faircloughs analyseform, anvender man diskurser som et fænomen, der er med til at skabe den sociale verden, og det bekræftes ved Faircloughs beskrivelse af diskurs som en praksis, der ikke bare repræsenterer verden, men også giver verden betydning, konstituerer den og konstruerer den i mening (Fairclough 2008: 18). Dermed ses diskurs ikke blot som konstitueret, men også som konstituerende af det sociale (op.cit.: 10) Relationship Marketing og Facebook Traditionelt var Relationship Marketing en strategi forbeholdt forholdet mellem virksomheder og forbrugere, men er i dag også overført til blandt andet den politiske sfære (Højholt og Kosiara-Pedersen 2012: 58). Det har kunnet lade sig gøre på trods af forskelligheden mellem virksomheder, der sælger produkter og services, og politikere, der sælger images, budskaber og værdier, da metoderne hertil er grundlæggende de samme (ibid.). Forventningerne til Relationship Marketing er, at det dialogbaserede forhold mellem politiker og vælgere mindsker fremmedgørelsen i forhold til politik og politikere, øger borgernes involvering i udformningen af politik og skaber en mere oplyst vælgerskare (Bannon 2005 citeret i Højholt og Kosiara-Pedersen 2012: 57). Ifølge Højholt og Kosiara-Pedersen er Facebook et potentielt medie til netop at skabe denne politiske dialog og nye relationer til vælgerne (Højholt og Kosiara-Pedersen 2012: 57). Det understøttes endvidere af Finn Rasmussen, der mener, at Relationship Marketing er et relevant aspekt at undersøge, når man arbejder med politisk kommunikation på sociale netværkssider (Rasmussen 2012: 127). Relationship Marketing er en viderebygning af det traditionelle marketing-koncept. Hvor den traditionelle idé i marketing var en engangstransaktion mellem køber og sælger, erkender Relationship Marketing vigtigheden af at opbygge et forhold til kunderne med fokus på at få opbygget loyalitet og dermed gentagen forretning (Bannon 2005: 74). Det bekræftes endvidere ved, at Relationship Marketing er centreret om opbygningen af relationer og den gensidige opfyldelse af løfter, og dette er især foreneligt med det politiske aspekt, da det er Ditte Valentin 6 af 46!

12 bevist, at politikeres fremtoning, troværdighed og image har betydning for, hvor vælgere sætter deres kryds (Højholt og Kosiara-Pedersen 2012: 58). Inden for Relationship Marketing har det stor værdi for vælgerne, at de har en mulighed for at blive hørt og for at kunne bidrage til debat og udvikling (ibid.), hvilket Facebook i den grad har kunnet bidrage til. Det skal understreges, at jeg i det følgende holder for øje, at Relationship Marketing skal implementeres i hele organisationen og ikke blot hos et enkelt individ, førend teorien kan udnyttes til fulde (ibid.). Dog arbejder jeg udelukkende med udgangspunkt i Støjberg som individuel bruger af Facebook og ikke Venstre som organisation, og dermed kan det argumenteres, at hele organisationens Facebook-kommunikation ikke har en relevans for afhandlingens problemstilling. 3. Metodisk ramme Når man foretager metodologiske overvejelser, skal man tage den konkrete undersøgelsessituation i betragtning (Andersen 2002: 45), og jeg vil derfor redegøre for mit valg af metode i perspektiv til afhandlingens problemstilling. Dernæst vil jeg vurdere de udfordringer og muligheder, som følger af de konkrete metodevalg, og slutteligt har jeg til hensigt at reflektere over brugen af dem Den kvalitative metode Da min afhandling rummer en forstående undersøgelsestype, der har til hensigt at forstå en aktørs handlinger ud fra vedkommendes hensigter (op.cit.: 25-26), har jeg til sinde at gøre brug af en kvalitativ metode. Begrundelsen herfor er, at formålet med min afhandling er at analysere og dermed forstå Støjbergs brug af kommunikation på mediet Facebook. Holme og Solvang karakteriserer den kvalitative metode som gørende os i stand til, at vi gennem forskellige former for dataindsamling er i stand til at skabe dybere forståelse for det problemkompleks, vi studerer (op.cit.: 41). Ib Andersen mener dog, at beskrivelsen ikke dækker over den kvalitative metodes karakteristik, men nærmere karakteristikken af den forstående undersøgelsestype (op.cit.: 42). Andersen belyser nemlig, at det er måden hvorpå vi registrerer og analyserer vores data, der kan karakteriseres som kvalitativt (op.cit.: 42). I afhandlingen har jeg derfor valgt at benytte henholdsvis et fokusgruppeinterview til Ditte Valentin 7 af 46!

13 registrering af supplerende empiri samt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse til at analysere og fortolke empirien. Den kvalitative metode er endvidere, som nævnt under afsnittet Videnskabsteoretisk tilgang, forenelig med det socialkonstruktivistiske paradigme, som afhandlingen er underlagt. Fokusgruppeinterviewet er udarbejdet med afsæt i Bente Halkiers bog Fokusgrupper (2012), og den bestod af fem personer, der alle er vælgere inden for partiet Venstre. Det var et kriterium for respondenterne i fokusgruppen, da de på denne måde ville have det samme politiske afsæt. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i partiets vælgere fremfor Støjbergs personlige vælgere, da disse vælgere udelukkende kan findes i Vestjyllands storkreds, og mit netværk ikke rækker til at kunne finde et lignende antal respondenter hertil. Som udgangspunkt ville en større fokusgruppe have givet et mere generelt billede af Venstres vælgere, dog var det en udfordring at få folk til at deltage grundet interviewets politiske indhold. Fokusgruppeinterviewet har den fordel, at dialogen stimulerer interaktionen i gruppen, og dermed kan resultaterne heraf blive mere nuancerede og dybdegående end ved traditionelle interviews (Andersen 2002: 213). Dog har den form for dataindsamling også den udfordring, at dataene er underlagt faren for forskerbias (op.cit.: 270), og derfor skal jeg som vidensarbejder være kritisk over for det materiale, jeg har indsamlet. Det har jeg dog forsøgt at forebygge ved at sætte mig selv i baggrunden under fokusgruppeinterviewet og endvidere ved at forsøge at agere objektivt herunder. Foruden fokusgruppeinterviewet har jeg valgt at benytte teorien kritisk diskursanalyse til brug under analysen. Faircloughs kritiske diskursanalyse er ikke blot et teoretisk grundlag, men også en teori, der kan bruges i praksis som metode (Fairclough 1992: 1-4). Ifølge Elisabeth Halskov Jensen er det gode ved den tilgang, at den lægger op til åben- og tværfaglighed, og man derfor som vidensarbejder kan bruge den som inspiration og dermed blot som ramme for sit arbejde i stedet for at følge tilgangen til den mindste detalje (Fairclough 2008: 7). Dog nævner Jensen også, at den kritiske diskursanalyse ikke kan bruges til ethvert forskningsspørgsmål, da Fairclough har et humanistisk standpunkt (op.cit.: 8), og man skal dermed som vidensarbejder være opmærksom på dette. Det har jeg dog taget højde for i afhandlingen, da jeg, grundet min stræben efter forståelse af samspillet mellem mennesker, beskæftiger mig med en humanistisk videnskab. Ditte Valentin 8 af 46!

14 3.2. Empiri Statusopdateringer Da afhandlingen har til formål at undersøge Støjbergs brug af Facebook, har jeg først og fremmest valgt at tage udgangspunkt i hendes mest omtalte og omdebatterede statusopdatering fra den 3. februar Statusopdateringen fik synes godt om - tilkendegivelser, delinger og et utal af kommentarer på den sociale netværksside (bilag 1). Den anden statusopdatering, som jeg har valgt at inddrage i afhandlingen, er en efterfølger til den første statusopdatering, da den blev uploadet den 1. april 2015 som følge af den debat, som den første statusopdatering skabte. Statusopdateringen fik synes godt om - tilkendegivelser, 96 delinger samt en masse kommentarer (bilag 2). Da Støjberg både er en førstehånds- og primær kilde, kan statusopdateringerne betragtes som troværdigt data Fokusgruppeinterview I det følgende afsnit har jeg indsamlet de resultater fra fokusgruppeinterviewet, som har en relevans i forhold til afhandlingen. Fokusgruppeinterviewet handlede overordnet om Støjberg, hendes statusopdatering og partiet Venstre. Samtlige henvisninger i det følgende afsnit vil referere til linjenumre i bilag 6. Som et af de første spørgsmål blev respondenterne spurgt ind til Støjberg og deres personlige holdning til hende. Overordnet har fokusgruppen en umiddelbar negativ holdning til Støjberg. De mener, hun er en meget markant politiker ( ), men de brugte også adjektiver som strid, hård og irriterende (97-109). En respondent nævner, at han føler, det er irriterende, at det mere er personen, der fylder hos hende fremfor hendes politik (137), og en anden nævner, at han føler meget af det, der kommer fra hende er støj, og derfor lukker han ofte ørerne for det (135). Senere under interviewet blev respondenterne introduceret til Støjbergs statusopdatering, og ud af de fem respondenter var der udelukkende én, der ikke kendte nærmere til opdateringen. Hans første opfattelse af den er, at han ikke er enig i hendes udtalelser, men at han godt kan lide idéen om, at det er en tekst, der kommer direkte fra hende (280). Efterfølgende bidrog de respondenter, der i forvejen kendte til statusopdateringen, hvor den overordnede holdning til den er, at den er yderst generaliserende ( ). De mener endvidere, at statusopdateringen aldrig havde set dagens lys, hvis ikke det havde været Ditte Valentin 9 af 46!

15 indvandrere, der sad i biografen (311). En af respondenterne svarer dog, at han tydeligt kan forestille sig situationen, da han selv har oplevet en lignende og sagtens ville kunne finde på at skrive en udtalelse herom ( ). Men på trods af det deler han de resterende respondenters opfattelse af, at de ikke er enige i fremgangsmåden vedrørende situationen. Som en af respondenterne nævner bliver situationen pustet op i forhold til, at det blot er en gruppe unge mennesker i en biograf (357). Til gengæld mener en af respondenterne, at Støjberg sikkert har ramt plet hos nogle borgere med opdateringen (477). Flere respondenter nævner endvidere, at de udemærket ved, at hun ikke ville uploade en sådan opdatering uden at have overvejet, hvorvidt hun kan stå inde for den, og på hvilke måder den kan misforstås ( ). Som en respondent nævner altså det skal en politiker gøre (451). Der er dog også to respondenter, der har den opfattelse, at opdateringen blev skrevet som følge af et vredesudbrud ( ). Efter at have læst statusopdatering grundigt nævner de fleste respondenter, at den kunne være skrevet af et parti som Dansk Folkeparti ( ). En nævner, at statusopdateringen går lidt længere, end hvad man normalt ville synes, at Venstre stod for (491), og i den sammenhæng nævner en anden, at det er derfor Støjberg stikker ud som Venstre-politiker, da hun i høj grad er i den helt ydre del af partiet (495). Endeligt mener ingen respondenter, at statusopdateringen har haft en indflydelse på deres forestilling om partiet Venstre og deres udlændingepolitik. En respondent nævner, at hun ikke mener, at Støjberg repræsenterer Venstre, da det blot er en statusopdatering på Facebook (529), og en anden fortæller, at han allerede har glemt alt om opdateringen på trods af dens aktualitet (535). En tredje respondent nævner, at det ikke ændrer noget, da han ved, at Støjberg blot er én person, og hun kan dermed ikke tage alle partiets beslutninger (543). 4. Analyse 4.1. Kritisk diskursanalyse Jeg vil i den følgende analyse behandle Støjbergs første statusopdatering (bilag 1) med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse Tekstanalyse Først og fremmest vil jeg beskæftige mig med den første del af Faircloughs kritiske diskursanalyse, som er tekstens egenskaber. Tekstanalysen befinder sig i centrum af Ditte Valentin 10 af 46!

16 Faircloughs tredimensionelle model (bilag 4) og er den beskrivende del af den diskursanalytiske proces (Fairclough 1992: 73). Fairclough har organiseret tekstanalysen i en niveauinddelt skala med fire overskrifter, som er ordvalg, grammatik, kohæsion og tekststruktur (op.cit.: 75), dog finder jeg, at overskriften tekststruktur ikke er relevant for afhandlingen, og dermed vil jeg i det følgende analysere Støjbergs statusopdatering på det tekstuelle plan ved hjælp af de tre relevante overskrifter. Samtlige sætningshenvisninger i afsnittene kan ses i bilag 5. Grammatik Ifølge Fairclough er alle sætninger multifunktionelle, da enhver sætning er en kombination af ideationelle, interpersonelle og tekstuelle meningsenheder (op.cit.: 76). Han nævner endvidere, at afsenderen af en tekst træffer valg (og dermed også fravalg) inden for design og struktur, og de valg resulterer i forskellige måder, hvorpå man giver betydning til og konstruerer sociale identiteter, sociale relationer og videns- og holdningsspørgsmål (op.cit.: 76). Den overvejende ideationelle mening i statusopdateringen er transitiv, da teksten giver betydning til en proces udført af et bestemt individ, der handler fysisk på en størrelse (Fairclough 2008: 32). Det betyder, at jeg, ved at analysere tekstens transitivitet, belyser hvordan begivenheder og processer forbindes med subjekter og objekter (Jørgensen og Phillips 1999: 95). Overordnet handler teksten om en gruppe indvandrerdrenge (et bestemt individ), der under en biograftur er generende (fysisk handlen) over for blandt andet Inger Støjberg (en størrelse) (bilag 1). To gange i teksten bliver vi informeret om hvilke personer, der har ansvaret for handlingen. I den tredje linje nævnes en flok indvandrerdrenge som agenterne, og i femte linje nævnes ordet drenge, som refererer tilbage til en flok indvandrerdrenge. Endvidere bærer statusopdateringen præg af, at ansvaret for handlingen skal kommunikeres ud til en intenderet modtager, hvilket illustreres ved Støjbergs gentagne brug af den direkte tiltale I. Hun nærer altså håb om, at budskabet rammer de pågældende personer. Ordet I refererer som minimum igen tilbage til en flok indvandrerdrenge, men ordet kan også menes at have en bredere betydning. Betydningen af dette vil blive analyseret under afsnittet Ordvalg. Ditte Valentin 11 af 46!

17 I forbindelse med tekstens interpersonelle mening, finder jeg, at teksten er overvejende deklarativ med nogle interrogative elementer. De deklarative elementer kommer til udtryk i størsteparten af statusopdateringen, mens de interrogative elementer kommer til udtryk som tre spørgende sætninger i starten, i midten og i slutningen af teksten (bilag 1). Brugen af deklarative sætningstyper illustrerer, at Støjberg ikke blot henvender sig til gruppen af indvandrerdrenge, men også til resten af hendes Facebook-netværk. Støjbergs henvendelse til gruppen af indvandrerdrenge kommer til udtryk ved den direkte tiltale i interrogative sætninger som Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt? og Hvornår sænker I drenge skuldrene?. Dernæst kommer Støjbergs henvendelse til resten af hendes netværk til udtryk i den første deklarative del af statusopdateringen. Her henvender Støjberg sig til personer, der ikke har oplevet episoden ved at berette om den, hvilket ses ud fra sætninger som Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Her sad en flok indvandrerdrenge på vel omkring år bag ved mig, og generede fra start til slut. I den sidste del af statusopdateringen vender hun tilbage med deklarative sætningstyper, der igen er henvendt til gruppen af indvandrerdrenge. Foruden ovenstående sætningstyper spiller modalitet en vigtig grammatisk rolle, da modalitet har til formål at undersøge afsenders forpligtelsesgrad til en tekst (Fairclough 1992: 158). Forpligtelsesgraden kaldes affinitet og bliver udtrykt ved hjælp af forskellige grammatiske elementer. I Støjbergs statusopdatering vidner den lave grad af modalverber og manglen af modale adverbier om en høj affinitet, da der ikke bliver udtrykt tvivl om hendes udsagn ved eksempelvis modale adverbier som formentlig og måske. Ved brugen af sådanne simple sætninger kommer Støjberg til at virke stålfast overfor hendes tekst og klar i hendes budskab. Under tekstens tekstuelle mening vil jeg undersøge tekstens tema. I statusopdateringen er indvandrerdrenge og opførsel gennemgående omtalte elementer, som bliver introduceret i henholdsvis den første og den tredje sætning. Indvandrerdrenge bliver nævnt som ord en enkelt gang, dog bliver der igennem hele teksten refereret tilbage til disse aktører med den direkte tiltale I, jer og ordet drenge. Den eneste sætning i statusopdateringen, der ikke berører dette element, er Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Endvidere er opførsel også kun nævnt som verbum i den første og den sjette sætning, dog bliver der også refereret tilbage til elementet i størstedelen af sætninger som Hvornår er der nogen forældre, der griber ind? og Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært. På baggrund af ovenstående mener jeg, at statusopdateringens tema er indvandrerdrengenes opførsel, og med Ditte Valentin 12 af 46!

18 det tema illustrerer Støjberg en klar forventning og holdning over for indvandreres opførsel i Danmark. Ordvalg Ifølge Fairclough kan denne kategori undersøges på mange forskellige måder, og jeg vil i analysen fokusere på alternativt ordvalg og ordbetydning (op.cit.: 76). Et ordvalg i en tekst afspejler afsenderens ideologi, da en afsender udtrykker mening ved at vælge bestemte ord frem for andre. Jeg har valgt at starte ud med at undersøge Støjbergs brug af ordet indvandrer. Først og fremmest vælger Støjberg at omtale en gruppe drenge som indvandrerdrenge i tredje sætning. Da hun vælger den formulering fremfor eksempelvis den neutrale sætning en flok drenge, udtrykker hun, at opdateringen ikke blot handler om en flok unge drenge, der har været generende. Ved brug af ordet indvandrer begrænser henvendelsen af opdateringen sig til en minoritetsgruppe, og Støjberg gør det hermed klart, at etnicitet spiller en essentiel rolle i statusopdateringen. Dernæst er det interessant at undersøge Støjbergs brug af direkte tiltale. Den første sætning henvender sig til en gruppe, der bliver tiltalt I. Som nævnt under afsnittet Grammatik kan den direkte tiltale have en anden og bredere betydning end udelukkende at være en henvendelse til gruppen af indvandrerdrenge. Når man som afsender bruger tiltalen I, kan tiltalen nemt komme til at lyde generaliserende, da chancen for at ramme de ønskede modtagere med en sådan statusopdatering er meget lille. Derfor kan en anden mulighed for Støjbergs ønskede modtagere af budskabet være, at den ikke er tiltænkt den gruppe drenge alene, og hvis det er tilfældet, skærer hun en større befolkningsgruppe over en kam. Denne formodede generalisering kommer til udtryk flere steder i teksten, og den første sætning Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt? er blot ét eksempel. Hvis tiltalen er rettet mod den gruppe drenge i biografen, skal hun tidligere have oplevet den gruppe i en generende situation for at kunne bruge det ovenstående ordvalg. Ved at bruge ordet hvornår i den forbindelse, udtrykker Støjberg, at hun efterspørger handling, og den efterspørgsel kan ikke retfærdiggøres efter blot en enkel generende episode. Hvis den til gengæld er rettet mod en større etnisk befolkningsgruppe, gør hun ansvaret for en gruppe unges dårlige manerer til en hel befolkningsgruppes ansvar, og hendes ordvalg bliver hermed generaliserende. Ditte Valentin 13 af 46!

19 Kohæsion Under denne kategori har jeg valgt at beskæftige mig med ord fra samme semantiske felt for at kunne udforske tekstens forskellige diskurser. Først og fremmest indeholder teksten en etnicitetsdiskurs, og den kommer til udtryk ved, at Støjberg bruger ordet indvandrerdrenge. Hvis ordet indvandrer ikke var nævnt i statusopdateringen, ville teksten have haft en helt anden diskurs, og derfor viser brugen af ordet, at Støjberg har til hensigt at bruge etnicitet som et vigtigt tekstelement. Endvidere er der elementer som indvandrerdrengenes opførsel og deres forældres indgriben, der understøtter etnicitetsdiskursen. Som resultat af det og brugen af ordet I kan det, som nævnt i ovenstående, argumenteres, at hendes statusopdatering har en generaliserende vinkel. Dermed bliver I møntet på en hel befolkningsgruppe, og budskabet har en hel anden betydning end blot at være henvendt til en ung gruppe drenge. Etnicitetsdiskursen har en forankring i en dansk diskurs, og det kommer til udtryk ved, at Støjberg tager udgangspunkt i Danmark som et land, hvor borgerne er gode og opfører sig ordentligt. Støjberg ønsker, at indvandrerdrengene skal blive en del af det danske samfund, som ifølge hende består af gode borgere, der bidrager. Endvidere udtrykker hun, at gruppen af drenge vil få det svært i dette samfund, hvis de fortsætter med deres generende opførsel. Dermed kan det udledes, at etnicitetsdiskursen har en forankring i den danske diskurs, da Støjberg tager udgangspunkt i det velfungerende, danske samfund og placerer indvandrerdrengene midt i det Diskursiv Praksis I det følgende afsnit vil jeg undersøge processer som tekstproduktion, distribution og konsumption og begrebet tekstens interdiskursivitet (op.cit.: 78-86). En analyse af ovenstående processer giver mig et overblik over tekstens tilblivelsesproces og Venstrevælgeres opfattelse af kommunikationen. En analyse af tekstens interdiskursivitet giver mig mulighed for at udforske, hvordan Støjberg trækker på allerede eksisterende diskurser for at skabe en tekst (Jørgensen og Phillips 1999: 81). Der er et par muligheder for, hvilke vilkår statusopdateringens produktion og distribution har været underlagt. Ved første øjekast ser det ud til, at Støjberg har produceret teksten spontant efter en biograftur, hvilket er en mulighed, der har givet hende frie rammer inden for teksten. Inden for den mulighed er der et alternativ, som kunne være, at Støjberg i øjeblikket har været Ditte Valentin 14 af 46!

20 ramt af frustration og derfor ikke har kunnet lade være med at ytre sig offentligt. En anden mulighed er, at Støjberg bruger statusopdateringen strategisk til at italesætte en af hendes primære mærkesager. Den mulighed kan argumenteres for at være den mest oplagte, da Støjberg bruger sin officielle, politiske Facebook-side til at poste statusopdateringen og ikke hendes private side. Hermed har hun en større kommunikativ berøringsflade, da opdateringen ikke kun går ud til hendes private venner, men alle de mennesker, der har synes godt om hendes officielle side (bilag 3). Det resulterer i en højere grad af deling af statusopdateringen og dermed et større antal læsere. Under konsumptionsprocessen har jeg til hensigt at undersøge, hvordan Støjbergs kommunikation bliver opfattet. For at undersøge dette har jeg foretaget et fokusgruppeinterview med en række Venstre-vælgere. Denne del af analysen har til formål at belyse, hvordan Venstres egne vælgere opfatter Støjbergs kommunikation på Facebook, og hvorvidt den kommunikation har en indflydelse på deres forestilling om Støjberg som politiker og partiet Venstre. Det følgende afsnit referer til afsnittet Relevante resultater tidligere i afhandlingen. Under fokusgruppeinterviewet blev respondenterne først og fremmest spurgt overordnet ind til Støjberg, og hvilke holdninger de havde til hende. Den overordnede opfattelse var, at hun var en af de mere markante politikere, som ofte havde udtalelser, der stikker ud fra mængden. I bund og grund havde respondenterne en negativ opfattelse af hende, og flere af dem mente, at hendes udtalelser oftest kunne sammenlignes med støj. Da samtalen faldt på hendes statusopdatering var der bred enighed om, at den var generaliserende og den forkerte måde at håndtere situationen på, men størstedelen af respondenterne ræsonnerede sig også frem til, at den ikke var blevet skrevet i et vredesudbrud lige efter en biograftur. De mente, at der var blevet brugt lang tid på udformningen af selve teksten samt lang tid på overvejelserne for, hvorvidt den skulle offentliggøres, da de mente, det er nødvendigt for en politiker. I forbindelse med statusopdateringens indflydelse på deres opfattelse af Støjberg blev det nævnt, at lige denne tekst går lidt længere, end hvad respondenten ville synes, at Venstre stod for. Men slutteligt blev det også konkluderet, at statusopdateringen ikke havde nogen indflydelse på deres holdninger til partiet Venstre. Som nævnt under afsnittet Kohæsion har jeg i statusopdateringen identificeret en etnicitetsdiskurs og en dansk diskurs, og de to diskurser har en betydning for teksten og dens Ditte Valentin 15 af 46!

21 budskab. Ved at Støjberg bruger de to diskurser i den pågældende form, giver statusopdateringen udtryk for, at hun opdeler det danske samfund i os og dem. Netop det udtryk har Støjberg tidligere givet gennem statusopdateringer (Holm 2015b), og derfor er det interessant at kigge på tekstens interdiskursivitet for at kunne udforske teksten og dens diskursive praksis yderligere. Ved at analysere tekstens interdiskursivitet undersøger jeg, hvordan Støjberg trækker på allerede eksisterende diskurser for at skabe hendes tekst. Politisk set er der ikke noget nyt ved at berøre en etnicitetsdiskurs eller en dansk diskurs, derfor må nyhedsværdien i Støjbergs statusopdatering vedrøre et andet aspekt. Støjberg som politiker har ofte vakt opsigt med statusopdateringer omhandlende de to diskurser (Holm 2015b), og det der gør hendes opdateringer mere interessante end andre politikeres er blandt andet hendes høje grad af direkthed. Det understøttes af fokusgruppen, som mener, at man ellers kun ser den form for direkthed ved Dansk Folkeparti (bilag 6: linje ). Endvidere bringer hun, til forskel fra mange andre politikere, emner på banen, der som udgangspunkt ikke vedrører resten af landet. Normalvis ser man ikke de danske politikere komme til tasterne fra deres officielle Facebook-profil, når de har oplevet en dagligdagssituation som i eksempelvis en biograf. Som oftest berører andre politikere de diskurser ved at kommentere på officielle sager, der kan defineres som relevante problemer for borgerne, hvilket er forudsætningen for at få ørenlyd i den politiske debat (Lund 2004: 232). Dermed er der ikke noget forholdsvis nyt over de diskurser, som hun berører i opdateringen, men til gengæld er det ikke ofte, man ser dem brugt på en lignende facon. Det fører til, at Støjberg bruger interdiskursivitet som en kreativ diskursiv praksis. Hermed blandes diskurstyper på en ny og kompleks måde, hvilket ifølge Jørgensen og Phillips er et tegn på sociokulturel forandring (Jørgensen og Phillips 1999: 84). Noget der yderligere kan tilføjes som værende en kreativ diskursiv praksis er undertrykkelsen af den åbenlyse politiske diskurs i teksten, som danner ramme om hele beskedens budskab. Støjbergs statusopdatering har ved første øjekast et personligt præg, men efter en analyse giver opdateringen et udtryk for at indeholde en politisk diskurs. Den politiske diskurs kommer til udtryk ved, at opdateringens budskab kan identificeres som værende en udlægning af Støjbergs mærkesag og Venstres udlændingepolitik Danmark for dem der kan og vil (Venstres Center for Kommunikation og Politik 2014). Det kommer blandt andet til udtryk ved betegnelsen Gode borgere, der bidrager og understøttes ved sætningen Men fortsætter I på samme måde som nu, så får I det rigtigt svært (bilag 1). Ditte Valentin 16 af 46!

22 Social Praksis Under den sociale praksis vil jeg forsøge at afdække, hvad den diskursive praksis ideologiske, politiske og sociale konsekvenser er, da sådanne konklusioner ifølge Jørgensen og Phillips gør min afhandling politisk og kritisk (Jørgensen og Phillips 1999: 98-99). Hermed får jeg endvidere placeret den diskursive praksis i forhold til en bredere social praksis, hvilket er formålet med at tilføje den sociale dimension til den traditionelle tekstanalyse (op.cit.: 98). Først og fremmest vil jeg berøre den ideologiske konsekvens, som er, at Støjberg med sin konsekvente statusopdatering og sin brug af diskurser deler den danske befolkning i to med hensyn til, hvordan det danske samfund skal konstrueres, og hvordan samfundsproblemerne skal løses. I fokusgruppen var alle enige om, at dette ikke var den rigtige måde, at Støjberg håndterede situationen, men til gengæld var der en enkelt respondent, der nævnte, at han kunne nikke genkendende til en lignende situation, og at han selv kunne finde på at komme med en udtalelse vedrørende denne grundet hans irritation. Dog vurderede han til slut, at han ikke mente, at håndteringen af situationen var et klogt træk fra Støjberg (bilag 6: ). Desuden mente respondenterne også, at der helt sikkert var andre personer, der havde siddet og været enige med Støjberg, da hun postede statusopdateringen (bilag 6: 477). Respondenterne mente endvidere, at den generaliserende udmelding til de unge drenge samt resten af befolkningsgruppen var overdrevet, da episoden blot var angående en spoleret biograftur (bilag 6: 357). Opdelingen blandt den danske befolkning illustreres endvidere ved de synes godt om-tilkendegivelser kontra den store mængde af kritiske kommentarer, som opdateringen har fået. Dernæst er der den politiske konsekvens af den diskursive praksis, og denne er, at ikke alle vil opfatte det politiske budskab i hendes besked. Som nævnt under den diskursive praksis, findes der en undertrykt politisk diskurs, og foruden viden om den, kan beskeden fortolkes på mange alternative måder. Det har den konsekvens, at eksempelvis flere af respondenterne opfattede Støjbergs statusopdatering som et vredesudbrud (bilag 6: ), hvilket kan være med til at skabe en helt anden forestilling om Støjberg end ellers. Den opfattelse kan få hende til at virke som ustruktureret, uprofessionel og endda støjende ifølge fokusgruppen, da et sådant vredesudbrud ikke kan retfærdiggøres på en officiel politisk Facebook-side. Som en Ditte Valentin 17 af 46!

23 respondent endda svarede, da han blev spurgt til Støjberg: Jeg synes, sådan generelt set, det er irriterende, at det skal være personer, der fylder noget og ikke deres politik eller partiets politik (bilag 6: ). Endeligt vil jeg undersøge den sociale konsekvens af den diskursive praksis. Igennem de senere år har indvandrerdebatten fyldt en overvejende del i dansk politik og er stadig et af de varmeste emner herhjemme. Det er et emne, der skaber og har skabt store overskrifter i samtlige medier igennem en årrække, men det er også et emne, hvor der skal være en form for udløser, førend der bliver skrevet og talt om det. Det er nemlig et emne, vi som danskere efterhånden har lært at leve med, uanset hvilken holdning vi har til indvandring. Derfor havde Støjbergs statusopdatering den konsekvens, at brugen af etnicitetsdiskursen pustede liv i en debat, der er blevet diskuteret i det danske samfund mange gange før. Da statusopdateringens budskab vedrører en af Støjbergs primære mærkesager og Venstres udlændingepolitik, er det derfra et strategisk tiltag til at få opmærksomhed rettet mod denne sag. Konsekvensen af at starte debatten igen kommer af måden, hvorpå Støjberg tilgår emnet. Hun opfattes som yderst generaliserende, og hun vælger dermed tydeligt side i os og dem debatten. Det resulterer i yderligere debat, da der er mange, der ikke deler samme mening som hende, hvilket skaber konsekvenser for hende socialt, da dette fremmer negative holdninger til hende Delkonklusion Ovenstående analyse har først og fremmest ved hjælp af den tekstnære analyse belyst, måden hvorpå Støjberg konstruerer en afsender-modtager relation, en afsender-identitet og tekstens diskurser. Herved kan afsender-modtager relationen defineres som værende Støjberg, der udtrykker sig generaliserende til en etnicitetsgruppe i det danske samfund. Afsenderidentiteten kan beskrives som værende stålfast med en overlagt hensigt på at inddrage en etnicitetsdiskurs, der kan beskrives som værende forankret i den danske diskurs. Analysen af den diskursive praksis har belyst under hvilke forhold teksten er produceret og distribueret, og at Venstre-vælgere ser Støjbergs opdatering som generaliserende og hendes håndtering af situationen som forkert. Det har dog ikke nogen indflydelse på Venstre-vælgernes opfattelse af partiet Venstre. Den diskursive praksis har endvidere belyst, hvordan Støjberg bruger diskurserne til at konstruere en ny kreativ diskursiv praksis, og at der i statusopdateringen er Ditte Valentin 18 af 46!

24 en undertrykt politisk diskurs. Slutteligt belyser analysen af tekstens sociale praksis, hvilke ideologiske, politiske og sociale konsekvenser, der følger af tekstens diskursive praksis Relationship Marketing og Støjbergs brug af Facebook Foruden at undersøge hvordan Støjberg bruger teksten og dens diskurser ved hjælp af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, vil jeg i det følgende undersøge, hvordan Støjberg strategisk gør brug af Facebook ved at undersøge hendes implementering af strategien Relationship Marketing. Til analysen af dette har jeg taget udgangspunkt i to forskellige statusopdateringer på Støjbergs officielle Facebook-side. Den første er igen den mest omtalte og omdebatterede statusopdatering omhandlende biografturen og indvandrerdrengene, mens den anden statusopdatering er af nyere dato. Den er skrevet den 1. april 2015 i forlængelse af den første opdatering og har et andet udtryk end den tidligere på trods af (bilag 2), at den fastholder de samme diskurser. Igen udtrykker opdateringen en etnicitetsdiskurs forankret i en dansk diskurs ved, at Støjberg nævner indvandrere og flygtninge samt de krav, Støjberg mener, der skal stilles til dem fra det danske samfund. Dog har statusopdateringen en helt modsat og dermed positiv klang til sig, da Støjberg fremhæver en ung etnisk mand, Farnam, der tilsyneladende er ALT hvad man kan ønske sig og mere end man kan forvente (bilag 2), da han læser medicin, fik en studentereksamen med et gennemsnit på 11,6 og hurtigt har lært dansk. Med statusopdateringen udtrykker Støjberg en åbenhed over for de indvandrere, der kan og vil bidrage til det danske samfund. Hun anerkender dermed, at det ikke er alle med en etnisk baggrund, der ikke opfører sig ordentligt, som hun tidligere har givet udtryk for i hendes første opdatering. Begge statusopdateringer afbilder Venstres udlændingepolitik og en af Støjbergs mærkesager uden at være direkte politisk, og dermed har begge opdateringer en undertrykt politisk diskurs. Dog er statusopdateringen fra den 1. april mere forenelig med Venstres udlændingepolitik end den første og mere radikale opdatering. Støjberg bruger herved Relationship Marketing på Facebook ved at inddrage borgerne i indvandrerdebatten og ved at give dem en følelse af, at de reelt kan påvirke udviklingen af den. Det gør hun ved at vise borgerne, at hun tager deres kritik af hendes statusopdatering til sig ved at tage på en biograftur med en person med samme baggrund, som hun udskældte i Ditte Valentin 19 af 46!

25 hendes første opdatering. Dermed kan borgerne føle, at de har bidraget til debatten og fået en ellers indvandrerfjendsk politiker til at åbne øjnene. Den form for bidrag fra borgernes side, kan nærmest udelukkende lade sig gøre grundet brugen af en social netværksside som Facebook. Hermed får Støjberg direkte respons fra borgerne, og borgerne kan samtidigt føle, at de bidrager til debatten her og nu. Borgerne føler endvidere, at deres stemmer bliver hørt, da Støjberg har muligheden for at læse deres kommentarer. Dog kan den følelse være begrænset, da Støjbergs svarrate på borgernes kommentarer er lav (Inger Støjberg 2015). Til gengæld kan den seneste statusopdatering ses som et svar på samtlige negative henvendelser, da hun her viser, at hun rent faktisk lytter til kritikken. Endvidere bruger Støjberg Relationship Marketing til at opbygge loyalitet til hendes vælgerskare samt at opbygge nye relationer til vælgere. Disse to aspekter kan lade sig gøre på samme tid ved, at Støjberg først og fremmest holder fast i hendes mærkesag i begge statusopdateringer og det værende til trods for, at hun modtog stor kritik for hendes første opdatering vedrørende sagen. Det viser hendes vælgere, at hun er en politiker, der står fast ved hendes holdninger uanset mængden af kritik hertil. Til dette er Facebook et yderst nyttigt medie, da Støjbergs udtalelser kommer direkte fra hende selv, og der er dermed ikke chancer for, at hendes ord bliver fordrejet i journalistiske maskinerier. Dermed kan Støjberg være sikker på, at borgerne får hendes intenderede besked. Støjbergs nye relationer til vælgere bliver skabt ved, at hun i den nye statusopdatering har en mindre fjendsk holdning over for indvandrere. I den fremhæver hun en eksemplarisk indvandrer, og det var ikke hvad man forventede som læser af hendes første statusopdatering. Dermed viser Støjberg, at hun ikke kun er fjendtligsindet, men at hun også kan være positivt stillet over for etniske personer. 5. Diskussion Jeg vil i det følgende diskutere og vurdere Støjbergs kommunikation og hendes strategiske brug af Facebook for slutteligt at kunne konkludere, hvorvidt disse er hensigtsmæssige Støjbergs kommunikation Da jeg har til hensigt at undersøge, hvordan Støjberg gør brug af Facebook som strategisk kommunikationskanal, er det nødvendigt at inddrage, hvilken form for kommunikation Støjberg beskæftiger sig med på den sociale netværksside. Derfor vil jeg i det følgende afsnit Ditte Valentin 20 af 46!

26 diskutere og vurdere, hvorvidt Støjberg gør brug af strategisk kommunikation eller spin. Til diskussionen vil jeg tage udgangspunkt i Mie Femø Nielsen og Christian Kocks definitioner af de to begreber: Strategisk kommunikation er en (langsigtet) målstyret og resultatorienteret tværgående udveksling af meddelelser i et (kortere eller længere) samkvem med nogen med henblik på at påvirke dem for med et defineret formål at opnå indbyrdes forståelse om et defineret mål (Nielsen 2010: 14) Spin vil sige, at nogle af de valg, en afsender træffer i sin offentlige kommunikation om et emne, er dikteret af en intention om at stemme modtagerne på en ønskelig måde i forhold til dette emne, snarere end en intention om at sige det, som er redeligt, dvs. det, som kommunikatoren oprigtigt anser for rigtigt og retvisende (Kock og Nielsen 2007: 21) Ifølge Nielsen skal der ikke blot informeres ved brug af strategisk kommunikation, men der skal kommunikeres for bedre at nå sit mål (Nielsen 2010: 14). Da Støjbergs svarrate i forbindelse med læsernes kommentarer er relativt lav i forhold til antallet af kommentarer på hendes opdateringer (Inger Støjberg 2015), kan det argumenteres, at Støjberg ikke foretager en udveksling af meddelelser i et samkvem med nogen. Da Støjberg udelukkende giver minimal feedback til kommentarerne, kan kommunikationen ikke beskrives som værende bearbejdning af personer for at opnå den indbyrdes forståelse om et defineret mål. Dog kan der også argumenteres for, at Støjbergs seneste statusopdatering har til formål at kommunikere strategisk med læserne ved at vise, at hun har taget deres kritik til efterretning, og dermed har prøvet at tage i biografen med en etnisk ung mand. Til trods for denne argumentation skal strategisk kommunikation per definition omfatte en tværgående udveksling af meddelelser, og den er ikke i bogstaveligste forstand tilstede på et medie som Facebook, da der ikke er nogen direkte kommunikation blandt parterne. Dernæst kan det diskuteres om spin bliver brugt som kommunikationsform i Støjbergs opdateringer. Ifølge Høybye er spin et naturligt og uundgåeligt element i politisk kommunikation. Det er hverken et gode eller et onde, men snarere et vilkår (Høybye 2007: Ditte Valentin 21 af 46!

27 9). Kock og Nielsens definition af begrebet spin belyser, at den spin-relaterede kommunikation skal guide læserne på en intenderet måde i forhold til et emne, og dette er vigtigere, end at afsenderen oprigtigt fortæller om sin intention. Med den undertrykte politiske diskurs (jf. Diskursiv praksis) for øje, kan Støjbergs kommunikation på Facebook argumenteres for som værende spin. Ved hendes første statusopdatering guider Støjberg læserne mod en negativ konnotation vedrørende indvandrere ved at beskrive en generende situation og benævne den med en generaliserende tiltale i opdateringen. Ved hendes anden statusopdatering lemper hun dog på den negative konnotation ved at fremhæve en positiv oplevelse med en etnisk ung mand. Dog fastholder hun stadig sin politiske dagsorden ved at nævne de krav, der stilles til indvandrere i det danske samfund ifølge hendes ideologi. Støjbergs brug af de to modsatrettede statusopdateringer kan betegnes som værende den banale essens af spin, som Høybye definerer som at man stræber efter at sikre, at publikum ser tingene i det lys og i den sammenhæng, man selv foretrækker (Høybye 2007: 10). Hvis man kigger på opdateringen fra et objektivt perspektiv, ønsker Støjberg, at indvandrere lærer at opføre sig ordentligt for at kunne begå sig i det danske samfund, dog kan hun også anerkende, at der findes eksemplariske etniske personer. Hertil kan det argumenteres, at hendes oprigtige intention var at skabe debat for at sætte fokus på en af hendes primære mærkesager, som er en strammere udlændingepolitik. Med den første opdatering skaber hun opmærksomhed om det ofte debatterede indvandreraspekt, og med den seneste statusopdatering giver hun udtryk for at være en mere åben politiker over for indvandrere til trods for, at hun stadig fastholder sin politik. Dermed mener jeg, med de to definitioner af strategisk kommunikation og spin for øje, at Støjbergs opdateringer kan argumenteres som værende spin Støjbergs brug af Facebook I dagens demokratiske Danmark spiller medier en essentiel rolle i forhold til magt og politik. Ifølge Rasmussen skaber medier rammerne for en kommunikation mellem politiske aktører og borgerne, og de har dermed en central rolle som formidler (Rasmussen 2012: 13). Det betyder, at medierne er med til at konstruere den omverdensforståelse, der deles af borgerne (ibid.). Facebook er tilhørende den kategori af medier og har derfor en stor betydning for borgenes forståelse af den sociale omverden. Det gør Facebook til et interessant medie at Ditte Valentin 22 af 46!

28 undersøge i forbindelse med Støjbergs udøvelse af spin, da der findes andre mediealternativer til dette, som hun kunne have gjort brug af. Ifølge Rasmussen kan der skelnes imellem to medier og kommunikationsformer, og det er ansigt-til-ansigt kommunikation og medieret kommunikation (Rasmussen 2012: 26). I den følgende diskussion vil jeg udelukkende fokusere på medieret kommunikation, da ansigt-tilansigt kommunikation aldrig ville have haft den samme effekt som en statusopdatering på Facebook. Hermed ville det nemlig være talen, der var i centrum, og ikke det skrevne ord, som ved den ene statusopdatering blev delt gange (bilag 1). Under medieret kommunikation er der endvidere to underkategorier: interpersonel kommunikation og massemedieret kommunikation og herunder hører der endvidere envejskommunikation og tovejskommunikation under (ibid.). Men som Rasmussen nævner, er der opstået konvergens blandt underkategorierne grundet en øget teknologisk udvikling, og det bliver derfor svære at skabe sig et overblik over de forskellige medier (Rasmussen 2012: 25-27). Ifølge Rasmussen hører Facebook under kategorien interpersonel kommunikation og tovejskommunikation med gode muligheder for dialog. Jeg vil argumentere for, at Facebook er et af de medier, der er svære at kategorisere, da det ikke blot er et interpersonelt medie. Facebook har nemlig også muligheden for at være hjem til massemedieret kommunikation, da den sociale netværksside tilbage i år 2013 allerede husede over 3 millioner danskere (Brun 2013). Ved hjælp af mediets delingsfunktioner kan man promote forskellige sider og statusopdateringer på Facebook ved, at de blandt andet igennem en nyhedsstrøm bliver delt blandt ens venner (Levy 2010: 56). Dermed kan Støjbergs statusopdatering, der som udgangspunkt bliver uploadet til hendes følgere, stadig blive kommunikeret ud til et stort og ukendt antal læsere. Det bekræftes ved, at Støjbergs første statusopdatering blev delt gange af hendes læsere (bilag 1). Facebook giver endvidere Støjberg muligheden for at få et overblik over hendes følgere og vælgere, og hvilke ståsteder disse har i forhold til hendes kommunikation. Det kan lade sig gøre ved hjælp af synes godt om -tilkendegivelser, der kan defineres som støtteerklæringer, og de mange kommentarer, der kan give positive eller negative udtryk. Da Facebook endvidere er et medie, der omfatter tovejskommunikation med gode muligheder for dialog passer det ind i det deltagelsesdemokrati, der er en tendens til i Danmark (Rasmussen 2012: 12). I et sådant demokrati er det vigtigt for borgerne, at de har en indflydelse på den udvikling, der sker i samfundet, og dette kan foregå igennem offentlig debat (ibid.). Her udelukkes flere Ditte Valentin 23 af 46!

29 traditionelle nyhedsmedier såsom aviser, radio og tv som havende en lige så stor effekt som en statusopdatering på Facebook. Disse envejskommunikationsformer giver ikke borgerne muligheden for debat og dermed indflydelse, og det kunne have haft en negativ virkning på Støjbergs budskab, hvis det var blevet bragt i sådanne medier. Foruden at omfatte tovejskommunikation har Facebook endvidere en styrke i form af, at Støjberg som politisk figur har chancen for at undgå det journalistiske maskineri ved at publicere en statusopdatering. Dermed har hun mulighed for at sende hendes ordrette besked direkte til et stort antal af borgere. Det bevirker, at borgerne får et direkte billede af Støjberg som politiker, og Støjberg har muligheden for at undgå mediernes kritiske øjne i første omgang (Rasmussen 2012: 15) Hensigtsmæssigheden ved Støjbergs statusopdatering Som en afsluttende diskussion på analysen og de to ovenstående diskussionsafsnit, vil jeg i det følgende diskutere, hvorvidt Støjbergs strategiske brug af Facebook har været hensigtsmæssig. Det har jeg til hensigt at gøre ud fra to aspekter for slutteligt at kunne konkludere på dette. Brug af diskurser Støjbergs brug af diskurser i statusopdateringerne kan beskrives som værende optakten til den debat, der fulgte publiceringen af den første opdatering. Ved at bruge diskurserne offentligt i en ny og kreativ praksis, nemlig i en hverdagssituation, sørgede Støjberg for, at hendes opdatering og dermed beskeden heri fik omtale fra alle lige fra borgere til diverse medier. Dog fik Støjberg en masse negativ omtale heraf, og hun fik hermed skabt negative konnotationer til hende og hendes politiske figur. Dette skete på grund af, at hendes statusopdatering udtrykte negativt ladede og generaliserende forestillinger om etniske befolkningsgrupper. Ud fra den kritiske diskursanalyse fandt jeg dog, at der var en undertrykt politisk diskurs i opdateringerne, og dermed bliver teksterne underlagt en anden ramme, end hvis den diskurs ikke havde eksisteret. Det fører til, at mængden af alternative fortolkninger af teksten reduceres, da man som læser nu har en ramme at forholde sig til, og man kan dermed vide, hvad man skal forvente af teksten. Den politiske diskurs spiller herved en yderst relevant rolle, da den kan ændre en læsers opfattelse af Støjberg. Uden den diskurs kommer statusopdateringen ikke til at handle om politik, men udelukkende om Støjbergs private Ditte Valentin 24 af 46!

30 person, hvilket ifølge fokusgruppen har en negativ og irriterende effekt, og kommunikationen kan dermed ikke karakteriseres som hensigtsmæssig. Det har den konsekvens, at man som afsender skal være opmærksom på, at ikke alle vil opfatte den politiske diskurs, der gemmer sig i opdateringen. Hermed kan Støjbergs brug af kommunikation som spin ikke betegnes som hensigtsmæssig, da det er den form for kommunikation, der resulterer i, at den politiske diskurs bliver undertrykt. Brug af Facebook Støjbergs brug af Facebook skal diskuteres og vurderes i perspektiv til hendes brug af strategien Relationship Marketing. Først og fremmest har jeg dog på sinde at vurdere Facebooks potentiale som strategisk kommunikationskanal. Med over 3 millioner danske brugere i 2013 og dermed en mulig berøringsflade for en overvejende del af Danmarks befolkning, er Facebook en massemedieret kommunikationskanal med en rækkevidde, som man ikke ser andre steder end traditionelle medier såsom aviser og TV. I modsætning til de medier har Facebook dog en styrke ved at omfatte tovejskommunikation og derfor være et medie, der indbyder til debat og borgernes indflydelse hertil. Endvidere har en afsender på Facebook muligheden for at undgå journalistiske maskinerier, og derfor er det afsenderens egne ord, som borgerne læser. Derfor kan Facebook vurdereres som værende en yderst strategisk kommunikationskanal, hvis man som afsender kan forvalte den kommunikation man bruger herpå. Støjbergs brug af Relationship Marketing kan karakteriseres som værende tilstede, men strategien bliver ikke udnyttet til fulde. Hun indbyder til debat og udtrykker, at hun tager kritikken til sig ved endnu en statusopdatering, dog er hendes svarrate på de mange kommentarer lav, og derved kan borgerne have svært ved at se opbyggelsen af den gensidige dialog, som er essentiel for strategien (Højholt og Kosiara-Pedersen 2012: 58). Dermed kan Støjbergs brug af Relationship Marketing betegnes som hensigtsmæssig, hvis hun implementerer en højere grad af dialog for at skabe værdi for begge parter (ibid.). 6. Konklusion I afhandlingen har jeg haft et ønske om at undersøge, hvordan Inger Støjberg bruger det sociale netværk Facebook som strategisk kommunikationskanal, og hvordan denne kommunikation opleves af Venstres vælgere. I forbindelse med det har jeg valgt at lave en kritisk diskursanalyse af hendes mest omdebatterede statusopdatering, foretaget et Ditte Valentin 25 af 46!

31 fokusgruppeinterview og en analyse af hendes brug af strategien Relationship Marketing på Facebook. Slutteligt har jeg diskuteret og vurderet Inger Støjbergs valg af kommunikation og hendes brug af Facebook som medie for til sidst at vurdere, hvorvidt hendes kommunikation på Facebook er hensigtsmæssig. Ud fra dette kan det konkluderes, at mediet Facebook rummer yderst strategiske funktioner som værende både tovejskommunikation og muligheden for at udnytte massemedieret kommunikation. Tovejskommunikationen kan man som politiker udnytte til at åbne op for debat og give borgerne en følelse af, at de bidrager til den, hvilket er et yderst nyttigt redskab i dagens Danmarks deltagelsesdemokrati. Støjbergs brug af strategien, Relationship Marketing, kan vurderes som værende til stede, men ikke fuldt implementeret, hvilket kan lade sig gøre ved at have mere fokus på feedback på den sociale netværksside. Det kan endvidere konkluderes, at hvis ønsket med statusopdateringen var at sætte fokus på en af Støjbergs og Venstres primære mærkesager, kan hendes brug af spin som kommunikation ikke konkluderes som værende hensigtsmæssig. Brugen af spin undertrykker den politiske diskurs, og dermed er det svært for modtagerne at finde det politiske budskab i opdateringen. Hvis ønsket med statusopdateringen til gengæld er at sætte fokus på indvandrerdebatten, kan Støjbergs kommunikation på Facebook konkluderes som værende hensigtsmæssig, da hun fik delt den danske befolkning i to og ved hjælp af diverse funktioner på Facebook havde muligheden for at vurdere, hvor hendes vælgere befinder sig i forhold til hendes forskellige statements. Til trods for at der er to forskellige perspektiver, der kan være gældende, gav Støjbergs brug af kommunikation dog også konsekvenser udtrykt i form af kritik for hende og hendes politiske figur. Hendes kommunikation på Facebook kan dog konkluderes som neutral i forhold til partiet Venstre, da fokusgruppen vurderede hendes kommunikation til ikke at have en indflydelse på deres opfattelse af partiet. Dermed kan det afslutningsvis konkluderes, at hensigtsmæssigheden af Støjbergs kommunikation på Facebook skal vurderes ud fra et intenderet perspektiv. Dog er der, uanset perspektiv, nogle aspekter af kommunikationen, der skal overvejes og måske ændres førend, at Støjberg udnytter Facebook som strategisk kommunikationskanal til fulde. Ditte Valentin 26 af 46!

32 7. Litteratur Bøger o Andersen, I. (2002) Den skinbarlige virkelighed Om vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Fairclough, N. (1992) Discourse and social change. Cambridge og Malden: Polity Press. o Fairclough, N. (2008) Kritisk diskursanalyse. Oversat af E. H. Jensen. København: Hans Reitzels Forlag. o Halkier, B. (2012) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Holm, A. B. (2011) Videnskab i virkeligheden En grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Høybye, A. (2007) Politisk spin. København: Akademisk Forlag. o Jensen, L. B. (2011) Indføring i tekstanalyse, 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Jørgensen, M. W. og Phillips, L. (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Kock, C. og Nielsen, M. F. (2007) Hvad er spin?. I A. Høybye Politisk spin. København: Akademisk Forlag, o Levy, J. R. (2010) Facebook Marketing Designing Your Next Marketing Campaign, 2. udg. USA: Pearson Education, Inc. o Lund, A. B. (2004) Niche nursing strategisk offentlighedsarbejde for viderekomne. I M. F. Nielsen Spin, selvfremstilling og samfund. Frederiksberg: Samfundslitteratur, o Nielsen, M. F. (2010) Strategisk Kommunikation. København: Akademisk Forlag. o Nygaard, C. (2012) Samfundsvidenskabelige analysemetoder, 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. o Rasmussen, F. (2012) Massemedier og politisk kommunikation, 2. udg. København: Columbus. Ditte Valentin 27 af 46!

33 Tidsskrifter o Bannon, D. P. (2005) Relationship Marketing and the Political Process. Journal of Political Marketing 4, Tilgængelig på: [Tilgået 30 Marts 2015] Internetsider o Brun, D. (2013) Danmark på Facebook Tilgængelig på: [Tilgået 27 April 2015] o Facebook (2015) Our Mission. Tilgængelig på: [Tilgået 27 April 2015] o Inger Støjberg (2015) Inger Støjberg. [Facebook] 3 Februar og 1 April. Tilgængelig på: [Tilgået 12 April] o Holm, T. A. (2015a) Støjberg skaber vild debat på Facebook: Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt. Tilgængelig på: [Tilgået 27 April 2015] o Holm, T. A. (2015b) Oops, I did it again: Her er Støjbergs seks store brag på de sociale medier. Tilgængelig på: [Tilgået 7 April 2015] o Højholt, L. D. og Kosiara-Pedersen, K. (2012) Forandrer Facebook partiernes forhold til vælgerne? Tilgængelig på: [Tilgået 30 Marts April 2015] o Venstres Center for Kommunikation og Politik (2014) Politisk oplæg. Ny udlændingepolitik. Tilgængelig på: b1/udlaendingepolitik---danmark-for-dem-der-kan-og-vil---aug-2014.pdf [Tilgået 5 April 2015] o Venstres!Landsorganisation!(2015)!Inger!Støjbergs!CV.!Tilgængelig på:! [Tilgået 26 April 2015] o Venstres!Landsorganisation!(2015)!Mærkesager.!Tilgængelig på:! 26 April 2015] Ditte Valentin 28 af 46!

34 8. Bilagsliste Bilag 1 o Skærmbillede af Inger Støjbergs første statusopdatering Ditte Valentin 29 af 46!

35 Bilag 2 o Skærmbillede af Inger Støjbergs anden statusopdatering Ditte Valentin 30 af 46!

36 Bilag 3 o Skærmbillede af Inger Støjbergs officielle Facebook-side Ditte Valentin 31 af 46!