Kapiteloversigt. Del I. Indledning... 23

Transkript

1 Kapiteloversigt Kapiteloversigt Kapiteloversigt Forord Forkortelser og populærbetegnelser Del I. Indledning Kapitel 1. Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål Kapitel 2. Metoden, perspektivet og strukturen Kapitel 3. Afhandlingens begrebsapparat og de generelle principper for magtanvendelse Kapitel 4. Anbragte børn og unge baggrundsviden om børn og anbringelsessteder Del II. Reglerne inden for loven Kapitel 5. Forældreansvar og barnets rettigheder Kapitel 6. Plejefamilier og adgangen til magtanvendelse og indgreb Kapitel 7. Legalitetsproblematikker og reglernes struktur Kapitel 8. Indgreb under anbringelsen på opholdssteder, døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner Kapitel 9. Føren og fastholdelse Kapitel 10. Andre indgreb Kapitel 11. Procedureregler, godkendelse af tilbud, tilsyn og opfølgning på magtanvendelser Del III. Hjemmelsgrundlag uden for loven Kapitel 12. Omsorgspligten Kapitel 13. Anstaltsbetragtninger

2 Kapitel 14. Nødretsgrundsætningen Del IV. Perspektiverende afsnit Kapitel 15. Omsorg og magt - sammenfatning og perspektiver Dansk resumé Abstract Litteraturliste Domsregister Stikordsregister

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Forkortelser og populærbetegnelser Del I. Indledning Kapitel 1. Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål Indledning Formål og problemformulering Motivation for valg af emnet Udfordring af klassiske begreber Introduktion til reglerne Introduktion til serviceloven og kriteriet»absolut påkrævet« Introduktion til magtbekendtgørelsen Introduktion til betænkning 1551 og den politiske aftale Grundlovsbeskyttelsen Menneskeretsbeskyttelsen Afgrænsning Krydsfeltet privatret og offentlig ret Magtbekendtgørelsens geografiske anvendelsesområde Personkredsen Persongrupper, der ikke behandles i afhandlingen Anbragte unge, som ikke er omfattede af reglerne Specialreglen i 137 g Børn og unge med udviklingspotentiale Anbringelsessteder men ikke interne skoler Plejefamilier, opholdssteder og visse døgninstitutioner Andre regler og situationer, der ikke behandles Plan over fremstillingens kapitler Terminologi og læsevejledning

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 2. Metoden, perspektivet og strukturen Indledning Kortlægningsformålet Hverdagslivet og privathed Om socialret og børneretten Retsdogmatisk metode Horisontalt og vertikalt perspektiv Temaets indlejrede karakteristika Ad a) Tvang set i et omsorgsperspektiv Ad b) Faktisk forvaltningsvirksomhed Ad c) Børns rettigheder Ad d) Anbragte børns særlige beskyttelsesbehov Retssikkerhedsgaranti for administrativt frihedsberøvede Fortolkning Skøn Nationale retskilder Internationale retskilder EU og Charteret Børnekonventionen og inkorporeringsproblemet Andre metodemæssige overvejelser Etik og værdier Retssociologiske til- og fravalg Eksterne inspirationskilder Børneperspektivet Børns rettigheder og analyserammen Kapitel 3. Afhandlingens begrebsapparat og de generelle principper for magtanvendelse Indledning Dynamisk begrebsdannelse Selvbestemmelsesret Integritet og autonomi Respekt i medfør af EMRK art Respekt for privatlivet Respekt for familielivet Respekt for hjemmet Respekt for korrespondance og kontrolreglerne

5 Indholdsfortegnelse 3.3 Indgreb Indgrebsindikationer, intensitet og proportionalitet Paternalisme Ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn Grundlæggende principper vedrørende magtanvendelse Legalitetsprincippet Om magtbekendtgørelsens lovmæssighed Om legalitetskravets styrke Om rækkevidden af bemyndigelser til yderligere regeludstedelse Princippet om saglighed og kravet om»absolut nødvendighed« Proportionalitetsprincippet Principper om nødvendighed og mindsteindgreb Åbenhed Socialrettens og familierettens forskellige rationaler Magtanvendelse Et historisk tilbageblik Sundhedsområdet taler om tvang Fortolkning af overskriften til servicelovens kapitel To norske rapporter og tvangsbegrebet Omsorgsretten Magtanvendelsesbegrebet i afhandlingen Tvang, håndhævelse eller manglende samtykke Terminologien tilladt henholdsvis ikke-tilladt Samtykke i socialretten Skjult tvang Samtykkets strukturelle betydning Handleplaner Barnets inddragelse høring, medbestemmelse, selvbestemmelse Retssikkerhed Retssikkerhedsbegrebet og børn og unge Retssikkerhed i form af retsbeskyttelse Barnets bedste Det materielle indhold af retsstandarden barnets bedste Børnekonventionen og barnets bedste Barnets bedstes mange formål Barnets bedste og prioriteringsprincip

6 Indholdsfortegnelse Barnets bedste og statens positive forpligtelser Barnets bedste i hverdagslivet Sammenfatning af barnets bedste behov og interesser Sammenfatning Kapitel 4. Anbragte børn og unge baggrundsviden om børn og anbringelsessteder Indledning Formålet med at yde særlig støtte til børn og unge Anbringelsesgrundlaget Anbringelsesstederne De forskellige typer af anbringelsessteder Anbringelse i åbent anbringelsessted Undtagelsen om delvis eller helt lukkede institutioner Anbringelsesgrundlaget på delvis lukket afdeling, jf. sel. 123 b Kommunalbestyrelsen udfylder rammerne Om de norske regler Anbringelse i sikret eller særlig sikret anbringelsessted Særligt sikrede afdelinger, jf. MB Personkredsen anbragte børn og unge rent statistisk Personkredsen og det et-strengede system Valg af anbringelsesstedet Bred variation i anbringelsessteder Anbringelsesstedernes målgruppe Forvaltningens visitationskompetence Om ændring af anbringelsessted den processuelle side af Om Børn og unge-udvalgets kompetence Om overførsel til sikrede afdelinger og særligt sikrede afdelinger Kriteriet åbenlyst påkrævet, jf. servicelovens Anbringelsesydelsen Fakta om magtanvendelser Oversigt over magtbeføjelser Sammenfatning

7 Indholdsfortegnelse Del II. Reglerne inden for loven Kapitel 5. Forældreansvar og barnets rettigheder Indledning Forældremyndighed Princippet om opdragelsesfrihed Personkredsen omfattet af forældreansvarslovens Forældremyndighedsindehaverens pligter og beføjelser Omsorgspligten ifølge forældreansvarslovens 2, stk Retten til at bestemme opholdssted Forældremagten Om lydighedspligt og autoritet Om revselsesrettens afskaffelse Barnet som beskyttelsesobjekt Retspraksis om magtanvendelse i beskyttelsesøjemed Magtanvendelse i opdragelsesøjemed Barnets rettigheder forældres og myndigheders ansvar Perspektiver fra forældreansvarsloven og retsplejeloven Forvaltningsloven Forældremyndighedens udøvelse under barnets anbringelse Barnets perspektiv og medinddragelse efter modenhedskriteriet Sammenfatning Kapitel 6. Plejefamilier og adgangen til magtanvendelse og indgreb Indledning Om magtanvendelse og andre indgreb i plejefamilier Beføjelserne under anbringelse i plejefamilie Den retlige ramme for andre indgreb EMRK art. 8 beskytter mod indgreb fra offentlige myndigheder Plejefamiliernes retlige status Omsorgspligten Den retlige ramme for fysisk magtanvendelse Ingen registrerings- og underretningspligt for plejefamilier

8 Indholdsfortegnelse Hvordan kontrolleres et privat hjem Inddragelse af det anbragte barn Fakta om magtanvendelse og andre indgreb i plejefamilier Fakta om husregler og brud på disse Om fysisk magtanvendelse i en plejefamilie Om beføjelser, plejefamilien ikke har Sammenfatning Kapitel 7. Legalitetsproblematikker og reglernes struktur Indledning Legalitetskravet Et historisk rids erne erne erne erne erne Har magtbekendtgørelsens 2, stk. 1, lovhjemmel? Er en sikret eller særlig sikret afd. ikke et anbringelsessted? Om kravet om retskendelse, jf. grundlovens Indirekte begrænsninger Hvordan skal lovgivningen forstås? Grundlæggende principper om magtanvendelse Regelstrukturen på voksenområdet Regelstrukturen i de norske regler Betænkning 1551 s fokus på børns og unges rettigheder Sammenfatning Kapitel 8. Indgreb under anbringelsen på opholdssteder, døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner Indledning Hvordan identificeres et indgreb? Sondringen mellem indgreb og regulering Introduktionstilbageholdelse, jf. sel. 123 c Tilbageholdelse under anbringelsen (nye regler) Aflåsning af afdeling Tilbageholdelse for at forhindre rømning Kontrol med kommunikation, jf. sel 123, stk

9 Indholdsfortegnelse Forbindelsen til familien og netværket Praksis analyseret i lyset af beskyttede rettigheder Undersøgelse af person og opholdsrum, jf. Sel. 123 a Undersøgelse af person og opholdsrum af»bestemte grunde« Om personundersøgelsen og afklædning Tilbageholdelse af effekter Om de norske regler Sammenfatning Kapitel 9. Føren og fastholdelse Indledning Føren og fastholdelse inden og uden for magtbekendtgørelsen Tilgangen til undersøgelsen Et historisk tilbageblik på retten til at føre og fastholde Føren og fastholdelse, jf. magtbekendtgørelsens 2, stk Om indgrebsindikatorerne Om at forhindre selvskadelig adfærd Om at hindre skade på andre Om at skade på ting adskiller sig fra personskade Om at ophold i fællesskabet skal være uforsvarligt Begrebet gener eller problemer Hensynsafvejningen Rækkevidden af hjemlen til føren og fastholdelse? Undløse-sagen (om at være flabet) FOB Kanonen (om at skulle til»refleksionstid«) Om retsfølgen Andet opholdsrum Om indelåsning Om retsfølgen føren og fastholdelse Om det at skærme Om fysisk guidning Stevnsfortet-sagen (om at blive båret) Om indgreb ved»sit-down«aktioner Mere om fastholdelse

10 Indholdsfortegnelse TfK V/2 (Skolelærer-sagen om at have hårdt fat i arme) TfK Ø (Skolelærer-sag II tage fat i kraven og spænde ben) Fastholdelse og betragtninger om retssikkerhed Tapedommen (tavs ved hjælpe af tape for munden) Om fastholdelse i hygiejnesituationer Legemlig afstraffelse mv. er uden for magtbekendtgørelsen Sagen fra Magnoliegården (om at blive skubbet og slæbt mm.) To forgreninger af forbuddet mod legemlig afstraffelse Forbuddet mod fiksering Proportionalitetsvurderingen Absolut nødvendige, jf. magtbekendtgørelsens 1, stk. 1, 3. pkt Om dommen vedrørende en 13-årig med sikkerhedshjelm Er skønsmæssige beføjelser et retssikkerhedsproblem? Om norske regler Afværgehjælp Kortvarig fastholdelse og bortvisning Sammenfatning Kapitel 10. Andre indgreb Indledning Om ydmygende, hånende og nedværdigende behandling Begrebet»misbrugspotentialet« Om god tone og retorik Dilemma mellem opdragelse, adfærd og sundhed Om slik og sodavand Om tøj Om overtøj og fodtøj Sikring eller kontrol vedrørende breve Regulering og indgreb i kommunikation via internettet Emnets relevans Digital post Indskrænkning i brugen af mobiltelefon (U V)

11 Indholdsfortegnelse 10.5 Undersøgelse af person eller rum Kriteriet»bestemte grunde« Proportionalitetsprincippet og kravet om forholdsmæssighed Urinprøver Om de norske regler Narkohund Sammenfatning Kapitel 11. Procedureregler, godkendelse af tilbud, tilsyn og opfølgning på magtanvendelser Indledning Godkendelses- og tilsynsreformen Godkendelse og optagelse på Tilbudsportalen Almindelig, kommunal eller netværksplejefamilie Socialtilsyn Socialtilsynets driftsorienterede tilsyn Socialtilsynet og magtanvendelse Skærpet tilsyn eller påbud Kommunens personorienterede tilsyn og handleplanen Registrerings- og underretningsproceduren Anbringelsesstedets registrerings- og underretningspligt Tilladte magtanvendelser Ikke-tilladt magtanvendelse Gensidig kommunal underretningspligt Socialtilsynets opgaver, beføjelser og pligter Handlekommunens opgaver, beføjelser og pligter Forældrene og barnets rettigheder og retssikkerhedsgarantier Barnets mulighed for at kommentere Kritik af magtvejledningen Forvaltningslovens almindelige principper Orientering til driftsherre, anbringende kommune Orientering til forældre Opfølgning over for andre Indberetningspligt ved mistanke om strafbart forhold Klage over magtanvendelse Om medarbejderne Om andre retssikkerhedsgarantier

12 Indholdsfortegnelse Grundlovstilsynet Socialtilsynets tavshedspligt Socialtilsynets og tilbuddenes årsrapport Whistleblower-ordning Om børnetelefonen og Ombudsmandens børnekontor Om barrierer for at klage, når man er barn eller ung Om Solhavesagen Sammenfatning Del III. Hjemmelsgrundlag uden for loven Kapitel 12. Omsorgspligten Indledning Problematikken Myndighedens omsorgsovertagelse Omsorgspligten i medfør af servicelovens 55, stk Historikken bag servicelovens Kommunens beslutningskompetence, jf. servicelovens Hvad menes der med omsorg? Magtanvendelse i beskyttelsesøjemed Omsorgsfuld magtanvendelse over for mindre børn Omsorgspligtens grænser dilemmaer over for større børn Grænsen mellem omsorgsfuldhed og rømning Omsorgsrettens indskrænkning af øvrige rettigheder Omsorgspligten som hjemmelsgrundlag Rammerne for voksenansvar Sammenfatning Kapitel 13. Anstaltsbetragtninger Indledning Begrebet anstaltsbetragtninger i forhold til anbringelsesstederne Om regionale og kommunale døgninstitutioner Selvejende institutioner Almindelig plejefamilie og netværksplejefamilie Kommunale plejefamilier

13 Indholdsfortegnelse 13.2 Anstaltshjemlens omfang Anstaltsforholdets rækkevidde ifølge vejledningen Anstaltsanordningers rækkevidde Om Sølager-sagen og indgreb i privatlivet Om U V anstaltsbetragtninger Anstaltsanordninger og retssikkerhed Om norsk ret Sammenfatning Kapitel 14. Nødretsgrundsætningen Indledning Den forvaltningsretlige nødretsgrundsætning Nødværge Nødværge, når angriberen er et barn Overskridelse af nødværgegrænsen Om straffelovens 13, stk Nødret Nødretsgrundsætningen i magtbekendtgørelsen Materiel atypicitet Negotiorum gestio Sammenfatning Del IV. Perspektiverende afsnit Kapitel 15. Omsorg og magt - sammenfatning og perspektiver Indledning Opsummering af konklusioner Status på afhandlingens problem Perspektivering Afrunding Dansk resumé Abstract Litteraturliste Domsregister Stikordsregister

14

15 Forord Forord Forord Denne bog bygger på min ph-d. afhandling, der blev forsvaret i september I bedømmelsesudvalget sad professor Titti Mattsson, Lund Universitet, kommiteret ved Folketingets Ombudsmand Jon Andersen og lektor John Klausen, Aalborg Universitet. Deres inspirerende kommentarer har dannet grundlag for en let redigering, og jeg vil gerne takke bedømmelsesudvalget for at bidrage med viden og refleksioner under forsvaret. John Klausen, har efterfølgende taget sig tid til uddybende samtaler, som jeg har haft stor glæde af. Undervejs i forløbet har jeg mødt stor imødekommenhed i mit forsøg på at komme tættere på hverdagslivets dilemmaer. Tak til alle medarbejdere i kommuner, institutioner, opholdssteder og organisationer, som har taget sig tid til at finde materiale eller samtale om emnet. Det har været særdeles nyttigt. En særlig tak til tilsynskonsulent Lene Jacobsen og cand.jur Allan Ramsgaard, Aalborg Kommune samt deltagerne i magtgruppen. Lektor Idamarie Leth Svendsen, er jeg tak skyldig for at være en vedholdende og dygtig sparingspartner under hele forløbet. Det er så berigende at samarbejde med Idamarie. Juridisk institut på Aalborg Universitet er en dejlig arbejdsplads. Jeg har mødt megen velvillighed og interesse for projektet, og en varm opbakning fra alle, som jeg er meget taknemlig for. Jeg vil derfor gerne takke institutleder professor Anders Ørgaard og alle min skønne kollegaer, som i mange forskellige fora, formelt eller uformelt har taget del i processen. Ph.d.-klubben har været engageret og rummelig. Flere har været behjælpelige, heriblandt professor Lars Bo Langsted, med det strafferetlige afsnit. En særlig tak skal også rettes til lektor Carsten Munk-Hansen, for indledningsvis at have tiltro til projektet, og undervejs at bidrage med gode råd. Jeg har haft lærerige oplevelser gennem mine forskningsophold, hvor der også er blevet knyttet gode kontakter. En stor tak til kontorchef Bente Mundt fra Ombudsmandens børnekontor og til Titti Mattsson for opholdet på Lunds Universitet. En helt særlig tak skal rettes til min vejleder lektor Trine Schultz, som på forbilledlig vis har bidraget med personlig og faglig støtte i hele processen. 19

16 Uden skelen til timenormer har Trine taget sig tid til at gennemlæse og diskutere hver eneste gang jeg har haft brug for faglig feedback. Trine har også bakket op, når tingene var svære. Der er leveret en kæmpe indsats og uden denne støtte var jeg ganske enkelt ikke nået i mål. Jeg kan ikke takke Trine nok. Også lektor Nina von Hielmcrone skal takkes varmt for mange værdifulde råd og opbakning undervejs. Ninas måde at tage del i processen på har været både faglig og menneskelig værdifuld. Jeg har altid set frem til vores møder. Advokat Lene Bang Poulsen skal takkes for at tage et slæb med korrekturlæsning og i det hele taget, at være der hver gang jeg havde brug for nogen at vende tingene med. Det har gjort en forskel. Familie og venner har bakket op hele vejen. Tusind tak for det. Det har været så dejligt at mærke jeres oprigtige interesse. Uden Jens, Sune og Lau på sidelinjen havde det ganske enkelt ikke været sjovt. Den kærligste tak til jer. 20

17 Forkortelser og populærbetegnelser Forkortelser og populærbetegnelser Forkortelser og populærbetegnelser Populærbetegnelser Love skrives med deres populærbetegnelser. Dette gælder tillige for magtbekendtgørelsen og magtvejledningen. Lovregister med fuldstændige titler er bagerst. Følgende populærbetegnelser anvendes: Børnekonventionen FN s konvention om Barnets Rettigheder Retssikkerhedsloven Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Serviceloven Lov om social service Socialministeriet Ministeriet ændrede den 28. juni 2015 navn fra, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til Social- og Indenrigsministeriet. Tvangsindgrebsloven Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter Magtbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Magtvejledningen Vejledning nr af 23. maj 2013 om magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge Ombudsmanden Folketingets Ombudsmand Rambøll-rapporten Konsulentbistand i relation til magtanvendelsesudvalget, Rambøll, i 2013, Forkortelser Bek Bet EU EMD EU-domstolen EMRK FOB FOU L Lbek OPCAT Bekendtgørelse Betænkning Den Europæiske Union Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Domstolen for Den Europæiske Union Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Folketingets Ombudsmands Beretning Folketingets Ombudsmands Udtalelser Lovforslag Lovbekendtgørelse Ombudsmandens arbejde i medfør af en FN-protokol (bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009 om den valgfri protokol til FNkonventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på engelsk: The Optional Protocol to the Convention Against Torture and other Cruel, In- 21

18 Forkortelser og populærbetegnelser SM TEU TEUF Tillægsprotokollen TfA TfK U human or Degrading Treatment or Punishment forkortet OPCAT). Arbejdet udføres i samarbejde med DIGNITY Dansk Institut mod Tortur (tidligere Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) og Institut for Menneskerettigheder. Sociale Meddelelser (tidligere betegnelse for principafgørelser fra Ankestyrelsen) Traktaten om den Europæiske Union (Lissabontraktaten) Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ETS 9). I kraft i Danmark den 18. maj 1954 Tidsskrift for Familie- og Arveret Tidsskrift for Kriminalret Ugeskrift for Retsvæsen I de udarbejdede skemaer og oversigter kan der være særlige forkortelser; sel mb Serviceloven Magtbekendtgørelsen 22

19 DEL I Indledning

20

21 KAPITEL 1 Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål Kapitel 1. Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål 1.1 Indledning 1.1 Indledning Magtanvendelse skal så vidt muligt undgås. Denne overordnede målsætning fremgår af internetportalen»omsorg og magt børn og unge«, som Socialstyrelsen introducerede i foråret 2011 for at udbrede kendskabet til reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn og unge og metoder til at forebygge dette. 1 Der er dog tilføjet en bemærkning om, at der kan være tilspidsede situationer, hvor der ikke er noget alternativ til magtanvendelse. Det kan med andre ord udledes, at det ifølge Socialstyrelsen er et grundvilkår i det socialpædagogiske arbejde med børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, at anvendelse af magt er uundgåelig. Dette dilemma, og andre modsætningsfyldte situationer, som opstår under børn og unges anbringelse, udgør grundidéen bag denne afhandling. Kerneproblematikken er at identificere og påpege forskellige hensyn, som skal balanceres, når der udøves omsorg over for anbragte børn og unge. Der er tale om en balancering af hensyn, som skal foretages inden for områdets retlige ramme. Denne består umiddelbart af magtanvendelsesbestemmelserne i 1. Socialstyrelsen hed før den 15. december 2011 Servicestyrelsen. Hjemmesiden ses på Portalens forside har med udtagelse af opdateringer i rubrikken»bekendtgørelse«været uændret fra oprettelsen. (I august 2014 er det blevet anført på hjemmesiden, at den er under opdatering). Hjemmesiden er ment som et supplement til vejledningen, jf. vejledning nr af 23. maj 2013 pkt. 1, 7. afsnit, om magtanvendelse og andre indgreb over for børn og unge (vejledning nr. 9 til service-loven). Om baggrunden for portalen kan henvises til Justitsministeriets betænkning nr. 1508, Indsatsen mod ungdomskriminalitet, specielt pkt og s om fastholdende reaktioner over for børn og unge med sikring af retssikkerheden og styrket vejledning om og anvendelse af magtmidler over for anbragte børn og unge. 25

22 Kapitel 1. Magtanvendelsestemaet og afhandlingens formål c, i lov om social service (lbk. nr.1284 af 17. november 2015 idet følgende kaldet serviceloven) og reglerne i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet (bek. nr. 186 af 20. februar 2015 i det følgende kaldet magtbekendtgørelsen). Disse regler skal ses i lyset af forældremyndighedens indhold og grænser i og med at forældreansvarslovens 2, fastslår pligten til at drage omsorg og træffe beslutninger for barnet. Disse skrevne regler suppleres af den såkaldte uskrevne ret, der udgøres af omsorgspligten, anstaltsbetragtninger, samt nødværge og nødret. Den retlige ramme omfatter endvidere grundlovens 71 og 72, om beskyttelse af den personlige frihed, og boligens ukrænkelighed mv. Endelig har internationale regler, så som EMRK art. 3, (forbuddet mod tortur mv.), art. 5 (ret til frihed og sikkerhed) og ikke mindst art. 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) samt tillægsprotokol nr. 4 art. 2 (om frihed til valg af opholdssted) og den tilhørende praksis fra EMD, betydning. Endvidere må Børnekonventionens principper også tages i betragtning. Danmark skal også efterleve EU-retten, men anbragte børn har ikke været et fokusområde, og EU-retten behandles derfor ikke. Det er ønsket med afhandlingen at komme tættere på begrebet magtanvendelse. Magtanvendelse inden for socialretten er ikke defineret i den juridiske litteratur, og hverken magtanvendelse eller tvang er begreber som man har valgt at definere blandt opslagsordene på portalen Til trods for, at det er forventeligt, at der kan opstå konfliktsituationer af forskellig art, enten indbyrdes imellem de anbragte børn og unge eller imellem barnet/den unge og stedets personale, som kun kan løses ved anvendelse af fysisk magt, er der i lovgivningen tilsyneladende ganske snævre grænser for, hvornår fysisk magtanvendelse eller andre indgreb er tilladelige. Reglerne opererer til gengæld også med hændelser, der benævnes ikke-tilladte. Det er med andre ord forudsat i reglerne, at der vil finde en række hændelser sted, som indebærer fysiske indgreb fra medarbejdernes side, der ved en efterfølgende vurdering vil blive kategoriseret som ikke-tilladte. Dette paradoks har lovgiver tilsyneladende anset for acceptabelt, ud fra en forhåbning om, at brugen af magtmidler blev begrænset mest effektivt, ved at man var tilbageholdende med at tillade dette. Reglerne er således båret af et hensyn til at beskytte anbragte børn og unge imod overdreven magtanvendelse. Denne beskyttelse er udstrakt til også at indebære, at der i reglerne er fastsat udtrykkelige forbud mod f.eks. ydmygende, hånende og nedværdigende behandling, jf. magtbekendtgørelsens 1, stk. 2. Regler, som det er vanskeligt at belyse, fordi der ingen praksis er om dem, og det nærmere materielle indhold af dette forbud er uklart, allerede fordi reglerne ikke er eksemplificeret eller uddybet i bekendtgørelsen. 26